Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999
|
|
- Marcus Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt af den værste stormflod i mange år. Juvre diget på nordsiden af Rømø blev gennembrudt flere steder over en kilometerlang strækning, og adskillige kreaturer druknede. Den netop nyrestaurerede vej på dæmningen fra fastlandet til Rømø blev delvist ødelagt fra nordsiden, og befolkningen måtte evakueres fra Mandø. I Vester Vedsted syd for Ribe var diget kun få cm fra at blive gennembrudt, og stumper af ødelagt bygningsværk fra Mandø skyllede ind over diget med bølgeslaget. Ved Esbjerg Havn forekom der ødelæggelser ved oversvømmelse af havnearealet. DMIs vandstandsmålere i Esbjerg og Vidå/Højer blev sat ud af drift da stormen var på sit højeste - og det samme skete for Kystinspektoratets måler i Ribe. Forløbet af stormfloden. Der var om morgenen den 3. december lettere forhøjet vandstand langs hele den danske Nordsøkyst, med et generelt niveau på ½-1m over det astronomiske tidevand. Fra middagstid gik det stærkt. Vinden fra vest-sydvest tiltog gradvist til orkanstyrke imens lavtrykket over Nordsøen gik i land lige ud for Limfjorden (Figur 1). Med en jævnt voksende vandstand på op til 0.35m pr kvarter igennem de næste 6 timer stuvede vinden yderligere 3½m vand op i Vadehavet, således at vandstanden nåede op på 4-4½m over tidevandsniveauet kl om aftenen lokal tid - i Ribe endog 5½m. Selv under faldende tidevand fortsatte vandet med at stige i denne takt, og orkanen nåede sin maksimale virkning næsten samtidigt med ebbe. Det var - midt i al ulykken - meget heldigt, idet et sammenfald med astronomisk højvande kunne have givet 1-1½m ekstra vand med virkeligt katastrofale følger. Efter at have toppet faldt vandstanden lige så hurtigt igen, efterhånden som orkanen drev videre østover og lagde det meste af Sønderjyllands nåleskove ned på sin vej. Længere nordpå langs vestkysten, fra Hvide Sande til Thyborøn, var vandstanden også kraftigt forhøjet, om end i mindre grad end i Vadehavet. Til gengæld var højvandet mere langvarigt. Vandstanden nåede et maksimum allerede midt på eftermiddagen, for så at falde brat under orkanens passage - kort efter at stormfloden kulminerede i Vadehavet. Inde i centrum af lavtrykket (orkanens øje) kan de store vindhastigheder ikke opretholdes - vinden løjer midlertidigt af og mister dermed kraft til at holde vandet presset op mod kysten. Efter lavtrykspassagen (på bagsiden af lavtrykket) steg vindhastigheden igen og drejede fra sydvest over i nordvest, og man fik endnu et højvande kort efter midnat, som varede ved til ud på formiddagen.
2 Figur 1: Hirlam analyse af vind og tryk gældende til den 3. december 1999 kl. 18 UTC (dansk tid minus 1 time). Analysen er optegnet sådan som DMIs stormflodsmodel ser den - kun vinden ude over havet har betydning. De største vindhastig-heder ligger omkring m/s. Vandstand, tidevand og residual. Man skelner mellem den aktuelle vandstand og residualet, som er vandstand minus tidevand. Den aktuelle vandstand er naturligvis af størst umiddelbar interesse, mens residualet, som angiver vindens bidrag til vandstandsstigningen, er mere egnet til at undersøge stormflodens forløb. Den højeste målte vandstand under orkanen langs den danske Nordsøkyst er vist i Figur 2 og Tabel 1. Figur 2: Observeret højvande (cm) langs vestkysten under orkanen den 3. december Målerne og telefonforbindelserne havde svært ved at klare det hårde vejr - DMI mistede kontakten til vandstandsmålerne i Esbjerg og Vidå/Højer netop som orkanen var på sit højeste. Heldigvis fortsatte Kystinspektoratets (KIs) målere i samme havne med at virke, og restistreringer fra disse målere er anvendt her. KIs måler i Ribe blev sat ud af spillet kl I Ribe har det virkelige maksimum derfor muligvis været endnu højere end de anførte 5.12m. Højden af diget i Ribe er 7m (kilde: Kystinspektoratet). Det første astronomiske højvande på m indtrådte i Vadehavet ca. kl. 11 UTC. Langs Vestkysten ankommer tidevandet 1-2 timer senere, og højvandet er mindre kraftigt, m. Det astronomiske lavvande indtrådte kl UTC i Vadehavet, dvs. omtrent 1 time før orkanen kulminerede.
3 Størrelsen af lavvandet er noget mindre end højvandet, idet den laveste vandstand er -0.4m til -0.6m i Vadehavet, og -0.1m til -0.2m langs Vestkysten. En undtagelse er Ballum Sluse, hvis lavvande aldrig går under nul. Det andet astronomiske højvande indtrådte kort før midnat. Dette højvande var noget lavere, m i Vadehavet og m langs Vestkysten. Tabel 1 angiver maksimal vandstand, maksimale residualer og astronomisk tidevand ved højvande, lavvande samt ved tiden for maksimalt residual. Station maximal vandstand Observation Tidevand Residual tid for maximum returperiode HW 1 LW HW 2 Ved max res maksimum Thyborøn Ferring i. b. intet tidevand beregnet - Torsminde Hvide Sande Esbjerg ~ Ribe > > >5.49 Havneby Ballum Vidå/Højer Tabel 1: Observeret vandstand (m), returperiode (år), tidevand og residual langs den danske Nordsøkyst. Tider i UTC. HW1=1. højvande, LW=lavvande, HW2=2. højvande. Figur 3 viser residualets forløb ved 9 stationer for 30 timers perioden 3/12 kl. 00 UTC til 4/12 kl. 06 UTC, hvor det værste var drevet over for Vadehavets vedkommende. Residualet i Esbjerg og Vidå nåede op på ca. 4½m, hvilket i en højvandssituation ville have givet en vandstand op mod 5½m. I Ribe nåede residualet 5½m, hvilket ved højvande ville have givet en vandstand på over 6½m. I Ballum og Havneby toppede residualet omkring 4m, og også ved de nordligere stationer nåede residualet kritiske højder. Residualet toppede tidligst ved Vestkyststationerne fra Thyborøn til Hvide Sande, hvor stormen nåede sit maksimum midt på eftermiddagen. Et par timer senere, mellem kl UTC, toppede residualet i Vadehavet. I Havneby og Vidå kulminerede residualet 1-2 timer før den aktuelle vandstand, således at kulminationen af vandstanden ved disse stationer skete under opvoksende tidevand og aftagende vind.
4 Figur 3: Residualer (vandstand minus tidevand) for stationer langs vestkysten under orkanen 3. december Tider i UTC, som er dansk tid minus 1 time. For Ferring er tidevand ikke analyseret - og derfor er der heller ikke beregnet residualer. Bemærk at skalaen er halveret nord for Vadehavet.
5 Figur 4 viser den observerede vandstand, tidevandet og det beregnede residual for Esbjerg. Figur 4: Observeret vandstand, tidevand samt beregnet residual ved Esbjerg. Bemærk at tidspunktet for ebbe næsten falder sammen med det maksimale residual. Klassifikation af stormfloden. Stormfloden kan klassificeres ved returperioden af vandstanden (Tabel 1), som angiver middel ventetiden i år mellem to hændelser af mindst denne styrke (jvf. ekstremværdianalyser af DMI og Kystinspektoratet (KI)). Den observerede vandstand svarer omtrent til en 200-års hændelse i Ribe, en 50-års hændelse i Esbjerg og Vidå, en 25-års hændelse i Ballum, en 5-års hændelse i Havneby og en 10-års hændelse i Hvide Sande. Længere nordpå er der blot tale om en 2-3 års hændelse. Rekorden for højvande i Esbjerg, hvor vandstanden har været registreret systematisk siden 1880 erne, stammer fra stormfloden i 1981 og lyder på 4.31m. Højvandet i forbindelse med orkanen er det 4. højeste der endnu er målt i Esbjerg. Mens Vadehavsstationerne Esbjerg, Ballum og Vidå, samt (især) Havneby på læsiden af Rømø, i nogen grad lå i læ af Vadehavsøerne Sylt, Rømø og Fanø, fik kysten omkring Ribe orkanens fulde styrke at mærke. Med vind fra VSV havde orkanen frit løb fra Nordsøen ind mod kysten omkring Ribe, og det gav anledning til den helt ekstreme vandstand på 5.12m - mere end 1m højere end i Esbjerg, der blot ligger 20 km væk. Der kan altså konstateres store lokale forskelle i vandstanden inden for det rette lille område, som Vadehavet udgør. Beregnet vandstand. DMIs operationelle prognoser for højvandet var ualmindeligt ringe. Figur 5 viser prognoserne for Esbjerg, og Tabel 2 viser prognoser for højvandet ved alle stationerne. Højvandet blev slet ikke fanget af
6 morgenprognoserne den 3/12 00Z, idet den beregnede vandstand var op til 2½m for lav. For Vadehavet generelt lød vandstandsprognosen på 2-2½m, hvilket var en nedjustering i forhold til prognoserne fra dagen før (ikke vist), som lød på 2½-3m for det samme område. For vestkyststationerne lød prognosen på 1-1½m. Det førte desværre til at der ikke blev udsendt rettidige varsler - nye prognoser udgør ellers normalt en forbedring. 3/12 00Z prognose Hindcast Station E15 Fejl E15 Fejl Thyborøn Ferring Torsminde Hvide Sande Esbjerg Ribe Havneby Ballum Vidå/Højer Tabel 2: Beregning af højvandet under orkanen 3. december 1999, foretaget med DMIs stormflodsmodel Mike21 (udviklet af Dansk Hydraulisk Institut) samt DMIs vejrmodel Hirlam E15. Efterfølgende undersøgelser har vist, at prognosernes dårlige kvalitet delvist skyldes mangelfuld Hirlam analyse dagen før orkanen. Man havde ikke haft den sædvanlige adgang til det fulde net af meteorologiske observationer, og derfor levede startgættet på vejrsituationen ikke op til den kvalitet DMIs prognoser normalt har. Det fik en uheldig indflydelse på vejrprognosen, der gav en lavtrykspassage der var for tidlig og km for sydlig. Denne forskydning er af mindre betydning ved normale stormfloder, hvor lavtrykket følger en mere nordlig bane, men i denne situation med en nærmest eksplosiv udvikling af lavtrykket og en meget hurtig, ret sydlig passage viste det sig at være af afgørende betydning. En hindcast kørsel (hvor man anvender analyserede vindfelter i stedet for prognoser) viser, at med en mere realistisk beskrivelse af vindfeltet under orkanen beregner stormflodsmodellen et højvande i den sydlige del af Vadehavet på 3½-4m (Tabel 2), og ved Torsminde og Hvide Sande over 2.0m. Dette er stadig ikke en god prognose (kriteriet for en god prognose er en fejl på ikke over 0.2m - dette opnås kun i Ferring, Torsminde og Havneby) men dog acceptabelt i en varslingssituation - og en forbedring på op til 1.4m i forhold til prognosen. Den resterende del af fejlen må hovedsagelig tilskrives mangler ved stormflodsmodellen, og DMI har sat initiativer i gang for at udbedre dette. Tiden for højvandet forudsiges rigtigt inden for 1 time i Vadehavet (Figur 5), mens højvandet er beregnet til at indtræde 1-2 timer for tidligt langs Vestkysten. Det skal dog bemærkes at vandstandsmaksimum er meget fladt i dette område og derfor sværere at tidsfæste.
7 Figur 5: Esbjerg: Observeret og beregnet residual. Prognose fra 03/12-99 kl. 00 UTC. Lavvande i den vestlige Østersø. En af orkanens følger der har fået mindre opmærksomhed, er den meget lave vandstand den forårsagede i den vestlige Østersø. Samtidigt med at orkanen fyldte Vadehavet op med vand blev store lavvandede områder i den vestlige Østersø på det nærmeste tørlagt. Vandstanden nåede her flere steder under -2m hvilket ikke er set tidligere i de 120 år med systematisk registrering. Således blev adskillige af vandstandsmålerne tørlagt. Dette var dog ikke tilfældet for Rødby (Figur 6), hvor vandstanden nåede ned på -194 cm, hvilket er hele 34 cm lavere end den hidtidige bundrekord. Vandstanden nåede her sit minimum ved kl. 7-8 UTC om morgenen den 4/12. Figur 6: Rødby: Observeret og beregnet vandstand. Prognose fra 03/12-99 kl. 12 UTC.
8 Strømmålinger fra Storebælt foretaget af Farvandsvæsenet (Figur 7) viser en svag transport af vand nordpå, ud gennem bælterne, mens orkanen rasede langs Vestkysten. Derved er den vestlige Østersø blevet tappet for vand ad to veje - dels den direkte vej østpå og dels den mere besværlige vej gennem de snævre danske sunde og bælter. Den 3/12 kl. 21 vendte strømmen, og herefter strømmede vandet ind gennem Storebælt - først langsomt, men fra 4/12 kl med op til 1 m/s. Figur 7: Strøm målt i 2 dybder ved Vestbroen i Storebælt 3-4/ Kilde: Farvandsvæsenet Da orkanen var drevet over, trængte vandet fra den østlige og centrale Østersø tilbage mod vest, omtrent som i et badekar. Dette svingningsfænomen, kendt som seiching, gav anledning til lettere forhøjet vandstand i farvandet syd for Bælterne ca. et døgn efter lavvandet under orkanen (Figur 6). Konklusion. Stormfloden i forbindelse med orkanen den 3. december 1999 blev en af de værste i mands minde. Området omkring Ribe og Rømø var særlig hårdt ramt. Vandstanden i Ribe nåede op over 5 meter hvilket ikke er set tidligere i dette århundrede. Men også i resten af Vadehavet nåede vandstanden op i et niveau man kun ser ganske få gange på 100 år. Ved et rent tilfælde kulminerede orkanen i dette område samtidigt med astronomisk lavvande, og derved undgik man en endnu større katastrofe. DMIs prognoser for højvandet lod meget tilbage at ønske. Prognoserne var generelt alt for lave, og først meget sent stod det klart hvor alvorlig en situation man stod overfor. Det kan for en stor dels vedkommende tilskrives problemer med vindprognoserne, men selv med nær perfekt beskrivelse af vinden er DMIs vandstandsmodel ikke i stand til at forudsige højvande af denne størrelse - i det mindste ikke ved alle stationer.
9 Referencer. Kystinspektoratet Højvandsstatistikker 97.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereKystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten
Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten DMI-brugermøde om varsling af forhøjet vandstand, Karup 6.9.2017 Michael Rasmussen Mig selv uddannet jernbaneingeniør i
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereVejret i Danmark - december 2015
Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste
Læs mereStormfloder og Stormflodsvarsling
Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et
Læs mereDet fremskudte dige og Vidåslusen
Det fremskudte dige og Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen Monitoren ved Vidåslusen er et arbejdsredskab for slusemesteren, der til daglig passer slusen. Han kan på baggrund af tal fra monitoren se, hvornår
Læs mere9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU
'$1,6+0(7(252/2*,&$/,167,787( ±±±±±7(&+1,&$/5(3257±±±±± 9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU -DFRE:RJH1LHOVHQ 0DGV+YLG1LHOVHQ &RSHQKDJHQ ,661;,6612QOLQH9HUVLRQ Verifikation af vandstandsprognoser 1999 Jacob
Læs mereVerifikation af vandstandsprognoser: 2000
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-14 Verifikation af vandstandsprognoser: 2000 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2015-2016 Tiendevarmeste siden 1874. Ganske våd, kun lige uden for top-10. Lidt over normalen solskinsmæssigt. Stormen Helga kom på den danske stormliste. December 2015 blev
Læs mereAgenda. 11. september 2017 Side 1
Agenda 10:15 Kaffe og brød 10.30 Velkommen 10:40 DMI s stormflodsarbejde og -varsling 11:10 Opfølgning på de sidste års stormflodssæsoner Urd og 4. januar Indlæg fra deltagerne Verifikation 12:30 Frokost
Læs mereDMIs stormflodsmodel. jacob woge nielsen, dmi
DMIs stormflodsmodel jacob woge nielsen, dmi Operationel oceanografi for dummies En god vejrudsigt giver som regel en god havudsigt. Ellers kommer DMIs havgruppe på arbejde Havmodellen skal kortlægge havstrømmen
Læs mereVadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.
Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.
Læs mereVejret i Danmark - januar 2017
Vejret i Danmark - januar 2017 Tørrere, solrigere og gennemsnitlig temperaturmæssigt ift. perioden 2006-2015. Få snedækkedage. Blæsevejr 3-4. januar kom på den danske stormliste. Produktionstidspunkt:
Læs mereAugust Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
August 2018 Varmere, lidt solfattigere og nedbørsmæssigt nær gennemsnitligt ift. årene 2006-2015. Varmeste august siden 2004. Solfattigste august siden 2011. Ottende højeste temperatur målt i en august
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2013-2014 Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007. Vinteren fik den fjerdehøjeste laveste minimumtemperatur. Orkanagtig langvarig storm
Læs mereVejret i Danmark - december 2011
Vejret i Danmark - december 2011 Varm og våd december 2011. December 2011 fik en døgnmiddeltemperatur i gennemsnit på 4,2 C. Det er 2,6 C over normalen beregnet på perioden 1961-90 og den ottendevarmeste
Læs mereVejret i Danmark - december 2013
Vejret i Danmark - december 2013 Næstvarmeste og våd december 2013 med et lille underskud af sol. Femte mindste antal frostdøgn og en orkanagtig, langvarig storm. December 2013 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereVejret i Danmark - november 2015
Vejret i Danmark - november 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Næst vådeste november siden 1874. Tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer
Læs mereStormfloder i et klimaperspektiv
Stormfloder i et klimaperspektiv Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk DANCORE-dag 2017 Oversvømmelser i kystområder Klima - Samfund - Løsninger 27. oktober 2017, Geocenter Danmark, København Stormfloder
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereVejret i Danmark - juli 2016
Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereVerifikation af vandstandsprognoser: 2002
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 3-3 Verifikation af vandstandsprognoser: 22 Jacob Woge Nielsen dmi.dk København 23 ISSN 96-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser:
Læs mereOversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereVerifikation af vandstandsprognoser: 2001
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 2-19 Verifikation af vandstandsprognoser: 21 Jacob Woge Nielsen København 22 ISSN 96-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser:
Læs mereNaturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereRekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord
Rekordvandstande i Isefjorden og Roskilde Fjord Af meteorolog Jesper Eriksen, DMI Danmark slog i det sidste kvartal af 2013 flere vind- eller vindrelaterede rekorder på lidt over en måned. I slutningen
Læs mereVej & Park - Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København
Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2011 Sags id 2011 8150 Sagsbehandler Dorrit
Læs mereVejret i Danmark sommer 2018
Vejret i Danmark sommer 2018 Rekordvarm sommer siden 1874 (sammen med sommeren 1997). Rekordsolrigste sommer siden 1920. Gennemsnittet af de daglige maksimumtemperaturer og de daglige minimumtemperaturer
Læs mereVejret i Danmark - februar 2018
Vejret i Danmark - februar 2018 Koldere, tørrere og solrigere ift. gennemsnit 2006-2015. Koldeste siden februar 2010. Mange frostdøgn. Kold afslutning med isdøgn. Få snedækkedøgn. Blæsevejr 11. februar.
Læs mereOktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer
Læs mereREGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY
KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereHøjvandsstatistikker 2002
Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................
Læs mereKLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.
KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mereVejret i Danmark - året 2015
Vejret i Danmark - året 2015 9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer
Læs mereVejret i Danmark - efterår 2014
Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)
Læs mereVejret i Danmark - efteråret 2015
Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet
Læs mereInformation Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.
2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne
Læs mereVed denne artikel forsøger sig at sammenfatte de oplysninger, som jeg er stødt på, uden, at omfanget bliver alt for voldsomt.
Efter Andreas Jacobsen, f. i Lovrup, har gjort opmærksom på, at der i 1632 var en stor stormfoldskatestrofe i Vadehavet langs med den nord- og sydslesvigske kyst,. (Området omfatter egentligt fra Ho Bugt
Læs mereVejret i Danmark - juni 2016
Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest
Læs mereVejret i Danmark - april 2011
Vejret i Danmark - april 2011 Rekordvarm, meget solrig og tør. April 2011 fik en døgnmiddeltemperatur på rekordvarme 9,9 C i gennemsnit for Danmark som helhed. Det er hele 4,2 C over normalen beregnet
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2016-2017 Varmere, tørrere og en anelse solrigere ift. gennemsnittet 2006-2015. Få snedækkedøgn. Blæsevejr Urd 26-27. december 2016 og 3-4. januar 2017 kom på den danske stormliste
Læs mereVejret i Danmark - maj 2016
Vejret i Danmark - maj 2016 Produktionstidspunkt: 2016-06-01 3. varmeste siden 1874 (sammen med maj 1993) og varmeste maj siden maj 1993. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer 2. højeste (sammen med
Læs mereVejret i Danmark - februar 2017
Vejret i Danmark - februar 2017 Varmere, vådere og solfattigere ift. gennemsnit 2006-2015. Blæsevejr 22-23. og 28. februar Produktionstidspunkt: 2017-03-01 Februar 2017 fik en middeltemperatur på 1,9 C
Læs mereVejret i Danmark - august 2015
Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt
Læs mereNotat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND
Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR
Læs mereDigerne ved Digehytten. Hvordan blev de bygget?
Digerne ved Digehytten Hvordan blev de bygget? 1 Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. 2 Når du sidder i Digehytten og kikker ud af døren, kan du se et dige. Det hedder Søndre fløjdige 3 Går du
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereStatus for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.
Læs mereOffentlig høring om Kystbeskyttelse
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg
Læs mereSeptember og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.
Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,
Læs meredmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 0-1 Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet Jacob Woge Nielsen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (printed)
Læs mere11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami
11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs
Læs mereVejret i Danmark - forår 2014
Vejret i Danmark - forår 2014 Næstvarmeste forår siden 1874. Højeste laveste minimumtemperatur og næst mindste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en førsteplads
Læs mereKlimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse
Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Læs mereFærgen ØEN grundstødning den 1. november 2006
Redegørelse fra Opklaringsenheden Færgen ØEN grundstødning den 1. november 2006 Færgen ØEN, grundstødt ved stenmolen ud for Mommark havn. Foto: Opklaringsenheden Faktuel information Færgen ØEN betjener
Læs mereSynker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1
Synker vi? Vertikale landbevægelser fra Sentinel-1 Joanna F. Levinsen, Geodata (jofle@sdfe.dk) Side 1 Hvorfor nu? Sentinel-1-data optimale til beregning af vertikale landbevægelser Kan udpege sætningstruede
Læs mereVejret i Danmark - marts 2017
Vejret i Danmark - marts 2017 Varm med overskud af nedbør og underskud sol ift. gennemsnit 2006-15. Næsthøjeste maksimumtemperatur i en marts måned siden 1874. Midlet af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2014-2015 Syvende vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med niende mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt. Seks blæsevejr ramte landet, to i december, tre
Læs mereLyngby-Taarbæk Forsyning
Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren
Læs mereÅret Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
Året 2018 Produktionstidspunkt: 2019-01-03 Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer Året blev de solrigeste siden 1920. Næst varmeste (sammen med 2007) siden 1873. Tørt ift. gennemsnittet
Læs mereVejret i Danmark - november 2017
Vejret i Danmark - november 2017 Koldere, solrigere og nedbør nær gennemsnitlig ift. 2006-15. Mange døgn med nedbør. Første sne i efteråret den 20. Blæsevejr den 9-10. November 2017 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereVejret i Danmark - december 2017
Vejret i Danmark - december 2017 Varm december ift. gennemsnit 1961-1990. For 7. år i træk misser Danmark landsdækkende hvid jul. December 2017 fik en døgnmiddeltemperatur på 3,7 C for landet som helhed.
Læs mereNaturkatastrofen i Australien
Naturkatastrofen i Australien Af Jesper Eriksen, Meteorolog, DMI I Australien forekommer der hver sommer oversvømmelser i større eller mindre grad, når floder løber over deres bredder. Men denne sommer
Læs mereKerteminde Kajakklub
Version: 2019.05.02.docx Side 1 af 5 Grøn, gul og rød tur (Sidst revideret af TBC 27/03-2019) Siden foråret 2014 er alle klubturene i blevet tildelt en farve: blå, grøn, gul eller rød som information,
Læs mereSkibstrafik ved Masnedsund
Skibstrafik ved Masnedsund Høringsrapport vedrørende lukning for gennemsejling Januar 2015 Ringsted-Femern Banen E3005 Ny Masnedsund Bro Banedanmark Ringsted-Femern Banen Amerika Plads 15 2100 København
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mereVejret i Danmark - juli 2015
Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige
Læs mereHøjvandsstatistikker 2007
Højvandsstatistikker 2007 Extreme sea level statistics for Denmark, 2007 Gr. 104-X-2-2007 Projekt Højvandsstatistikker 2007 Startdato: Juni 2006 Slutdato: December 2007 Projektgruppe: Projektansvarlig
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereWORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND
WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring
Læs mereVejret i Danmark - september 2016
Vejret i Danmark - september 2016 Produktionstidspunkt: 2016-10-03 Varmeste siden 1874 (med september 1999 og 2006). September blev varmere end august, hvilket kun er sket én gang før siden 1874, nemlig
Læs mereVejret i Danmark - august 2016
Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3
Læs mereVejret i Danmark - maj 2017
Vejret i Danmark - maj 2017 Produktionstidspunkt: 2017-06-01 Tørrere, varmere og lidt solrigere end gennemsnittet for 2006-15. Midlet af de daglige minimumtemperaturer 8. højeste (sammen med maj 1998,
Læs mereØget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.
Bilag 3 Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit
Læs mereBeskyt din ejendom mod stormflod
Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj
Læs mereTilstandsvurdering af digerne på Fanø Fanø Kommune
ne på Fanø Fanø Kommune Kunde Sagsnr. 16010 Fanø Kommune Skolevej 5-7 6720 Fanø Udarbejdet af Jan Kirchner Dato 1. august 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund for tilstandsvurderingen... 3 2. Gennemgang
Læs mereFysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord
3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene
Læs mereKYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING
1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING Uddybning fra havn Skala 1:4000 NORD 0 m 50 m 100 m 200 m Kysten rykker tilbage Strandprofilet næsten væk Erosion i skråningsbeskyttelse ved vej Materialetransport
Læs mereHØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
Læs mereOVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel
OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier MANDØ rundt på cykel Vestervej Følg ruten og oplev hele MANDØ Klitvej Mandø Mølle Nytoftevej Mandø Byvej Østre Toftevej Nedenom Nørrevej Mandøhuset Tager I cyklen
Læs mereVejret i Danmark - marts 2018
Vejret i Danmark - marts 2018 Koldere og meget solfattigere ift. gennemsnittet 2006-15. Nedbør nær gennemsnit. Solfattigste marts siden 1999 og koldeste marts siden 2013. Ikke siden marts 1996 har der
Læs mereNotat. Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007
Notat Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder i januar 2007 Storå ved Kvikly Vegen Å ses til venstre, mens Lægård Bæks udløb til højre er fuldstændigt dækket af vand og ses ikke Oversvømmelsen
Læs mereVejret i Danmark - september 2017
Vejret i Danmark - september 2017 Produktionstidspunkt: 2017-10-02 Meget vådere, solfattigere og lidt koldere end 2006-2015 gennemsnittet. Vådeste september siden 2001. Syvendehøjeste laveste minimumtemperatur
Læs mereKLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS INDHOLD BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS. 1 Indledning. 1 Indledning 1
KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereKlima tilpasning på Fanø
Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereSTORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK
STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02. DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0. Jacob Woge Nielsen
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02 DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X (trykt) ISSN 1399-1388 (online) DMIs
Læs mereTeknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover
Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:
Læs mereUddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø
Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø Side 1 af 12 Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø Kontaktperson: Jacob Bay Telefon 75 660 660 www.fanoe.dk e-mail jkb@fanoe.dk Sønderho Havn Støtteforening
Læs mereVejret i Danmark - januar 2018
Vejret i Danmark - januar 2018 Produktionstidspunkt: 2018-02-02 Varmere, vådere og solfattigere ift. perioden 2006-2015. Næsthøjeste maksimumstemperatur i en januar måned. Januar 2018 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereNOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro
NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt
Læs mereVejret i Danmark - året 2014
Vejret i Danmark - året 2014 Rekordvarmt siden 1874. Antal frostdøgn blev rekordlavt siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer og midlet af de daglige maksimumtemperaturer for året blev begge
Læs mere