Energinets råderum til at sikre effekttilstrækkelighed
|
|
- Maja Jeppesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energinets råderum til at sikre 21. august 2017 Elforsyningssikkerhed kan opdeles i systemtilstrækkelighed og systemsikkerhed, hvor systemtilstrækkelighed igen kan opdeles i nettilstrækkelighed og. Energinet har generelt et veldefineret råderum for at sikre systemsikkerhed og nettilstrækkelighed, men til gengæld er der i de senere år kommet øget fokus på Energinets råderum til at sikre en i Danmark. Den øgede fokus skyldes især en kombination af to forhold. Det ene er, at analyser har vist en voksende risiko for effektmangel i særligt Østdanmark (DK2) frem mod Det andet er Kommissionens fokus på landenes tiltag til at sikre en. I december 2015 aflyste Energinet et udbud af en strategisk reserve i DK2. Det skete efter, at Kommissionen havde vurderet, at den strategiske reserve var uforenelig med EU s statsstøtteregler. Siden har Kommissionen foretaget en sektorundersøgelse af kapacitetsmekanismer, og i Vinterpakken fra november 2016 er den kommet med forslag til retningslinjer for kapacitetsmekanismer. I lyset heraf har Energinet vurderet, at en strategisk reserve i DK2 fortsat ikke er forenelig med EU s statsstøtteregler. Energinet har på den baggrund bedt Copenhagen Economics om at undersøge Energinets faktiske råderum til at fastsætte og opfylde konkrete mål for en. Energinet har særligt bedt os om at vurdere betydningen af EU s statsstøtteregler og reglerne for det indre marked. Vi konkluderer, at Energinet står med betydelige begrænsninger i sit råderum for at sikre en. Råderummet afhænger grundlæggende af, om Energinet har nogle håndtag, der virker på en, og om Energinet har mulighed for at bruge dem i praksis. Vores analyse giver et billede af, at Energinet har fire mulige håndtag: Incitamentsfremmende markedsreformer, kapacitetsmekanismer, investeringer i interkonnektorer samt regionalt og internationalt driftssamarbejde. Analysen viser, at ingen af de fire håndtag kan anvendes uden begrænsninger. Konkret har kapacitetsmekanismer, herunder navnlig en strategisk reserve, den mest sikre og hurtigste virkning. EU s statsstøtteregler gør det imidlertid yderst svært og potentielt umuligt for Energinet at bruge dette håndtag. En kapacitetsmekanisme, inklusive en 1
2 strategisk reserve, vil skulle godkendes på forhånd af Kommissionen. I bedste fald vil det kræve en lang og ressourcekrævende godkendelsesfase. I værste fald kan den ikke godkendes. For de tre andre håndtag er billedet mere eller mindre omvendt. For investering i interkonnektorer kan brugbarheden ligeledes være begrænset, men af økonomiske og myndighedsmæssige årsager og ikke af statsstøttereglerne. Samtidig er virkningen typisk langsommere end for kapacitetsmekanismer. Endelig gælder for incitamentsfremmende markedsreformer og regionalt og internationalt driftssamarbejde, at brugbarheden er god, men at virkningen er mindre sikker, og særligt for markedsreformer kan det tage længere tid at slå igennem i markedet. Samlet sætter vores analyse tvivl ved, om det er hensigtsmæssigt, at Energinet sætter konkrete mål for en, fx antal minutter pr. år uden strøm. Der er intet til hinder for dette, men Energinets håndtag giver i praksis ikke mulighed for at styre præcist efter sådanne mål. 1 Den regulatoriske ramme Det er den regulatoriske ramme, der afgør Energinets råderum i forhold til elforsyningssikkerhed. Tre regelsæt, der gennemgås nedenfor, definerer i praksis Energinets råderum, jf. figur 1. 2
3 Figur 1 Den regulatoriske ramme for Source: Copenhagen Economics baseret på Energikommissionen (2016). 1.1 Elforsyningsloven Energinets råderum er direkte reguleret af elforsyningsloven (bekendtgørelse om lov om elforsyning). Den siger i kapitel 5, at Energinet har det overordnede ansvar, men der ingen krav om et konkret præcist mål for elforsyningssikkerhedens niveau. Modsat er der heller ingen regler, der forhindrer, at Energinet sætter et sådant mål. Elforsyningsloven bygger i høj grad på EU-regulering. Overliggeren på det hele er Lissabontraktaten fra 2009 (TEUF). Artikel 194 i TEUF taler om solidaritet på energiområdet for at bevare og forbedre miljøet. Artikel 194 slår dog fast, at medlemslandene har suverænitet til at vælge energikilder og til at indrette deres energiforsyning. Mere direkte bygger elforsyningsloven på især to EU-direktiver. Det ene er direktivet om elforsyningssikkerhed (direktiv 2005/89/EF), hvor medlemslandene bl.a. pålægges at sikre minimumsstandarder for forsyningssikkerhed. Det andet er eldirektivet (direktiv 2009/72/EF), hvor der bl.a. er krav til elmarkedets virkemåde og konkurrenceforhold. 3
4 1.2 EU s statsstøtteregler Energinets råderum for er også omfattet af EU s statsstøtteregler (artikel 107 i TEUF). Statsstøttereglerne håndhæves af Kommissionen. Formålet er at undgå, at myndigheder støtter egne virksomheder, så det skader konkurrencen og fordrejer samhandelen i EU. Det sker via et generelt forbud mod statsstøtte. I EUtraktaten er statsstøtte defineret som enhver støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. For at være lovlig skal statsstøtte imidlertid anmeldes til og godkendes af Kommissionen. Det kræver, at Kommissionen finder støtten nødvendig og forenelig med det indre marked. Kommissionen undersøger også ikke-anmeldt støtte, hvis den får kendskab til den. Hvis Kommissionen finder støtten ulovlig, får myndighederne besked på at standse tildelingen, og modtagerne kan få påbud om at tilbagebetale allerede udbetalt støtte med tillæg for renter. Dertil kommer, at Energinet kan blive mødt af erstatningskrav fra tredjeparter, som har mistet indtjening som følge af støtten. Fra 2014 har Kommissionen sat fokus på nationale ordninger til at sikre tilstrækkelig elproduktion. Særligt har kapacitetsmekanismer været i fokus. Kommissionen har uanset Lissabontraktatens ordlyd om suverænitet til at indrette deres energiforsyning, jf. afsnit 1.1, i flere tilfælde krævet ændringer af foreslåede kapacitetsmekanismer. Kommissionen har seneste i Vinterpakken fra november 2016 sagt, at den fremad fortsat vil have fokus på området. 1.3 EU s indre marked for elektricitet Herudover har EU s forordninger om det indre marked for elektricitet (forordning 713/2009 og 714/2009) betydning for Energinets råderum. Der er tale om EUlovgivning, der har til formål at sikre, at elektricitet kan handles frit i EU. Energinet må ikke lave tiltag, der forhindrer fri handel, og ikke er objektivt nødvendige for forsyningssikkerheden i Danmark. 1.4 Vinterpakken For tiden pågår der en opdatering af EU s regler på elmarkedet. Med den såkaldte Vinterpakke fra november 2016 har Kommissionen fremlagt sit bud på et fremtidigt fælles elmarked (Kommissionen (2016c)). Lovændringerne som følge af Vinterpakken ventes gennemført i løbet af 2017 og I forhold til forsyningssikkerhed lægges der op til øget regionalt driftssamarbejde om forsyningssikkerhed. Desuden understreger Kommissionen kravet om, at kapacitetsmekanismer skal konkurrenceudsættes mest mulig og være åbne for deltagelse af dels alle teknologier og dels konkurrenter fra udlandet. Det skal bemærkes, at kravet om udenlandsk deltager ikke gælder for strategiske reserver. For strategiske reserver angi- 4
5 ver Kommissionen dog modsat, at de kun bør anvendes i nødsituationer. De skal ses som en overgangsforanstaltning, der ledsager markedsreformer, og som udfases, når reformerne træder i kraft. 2 Energinets råderum til at fastsætte konkrete målsætninger Som det første har vi vurderet Energinets råderum til at fastsætte konkrete mål for forsyningssikkerheden. Vi konkluderer, at Energinet har et stort råderum til at fastsætte sådanne mål, og hvis der er en begrænsning, er den mest af teoretisk betydning. 2.1 Regulatorisk ramme har ingen eksplicit begrænsning Vi ser i den relevante lovgivning ingen eksplicitte begrænsninger i Energinets mulighed for at sætte mål for en. I elforsyningsloven er der som nævnt ovenfor ikke krav om specifikke mål. Modsat er der heller ingen bestemmelser, som forhindrer sådanne mål. Der er heller ingen problemer i forhold til den relevante EU-lovgivning. Som nævnt fremhæver Lissabontraktaten den nationale selvbestemmelse over energisektoren. En konkret målsætning kræver i sig selv ikke udbetaling af statsmidler, ligesom den heller ikke i sig selv forvrider handel med elektricitet i EU. Derfor er der heller ingen problemer med statsstøtteregler og EU s indre markeds regler. 2.2 Teoretisk begrænsning i elforsyningslov Vi ser dog en indirekte begrænsning i elforsyningsloven. Det fremgår af bekendtgørelsen, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om Energinets indsats på området. Det må tolkes til, at der skal være politisk opbakning til Energinets konkrete målsætninger. Indtil videre er der dog tale om en teoretisk betragtning. Der har hidtil ikke været politisk modstand mod Energinets mål for elforsyningssikkerhed, herunder mål for. Der har modsat heller ikke været eksplicit accept, men ministeren støttede dog op om oprettelsen af en strategisk reserve i DK2 i Vi ser ingen tendenser til øget politisk skepsis overfor Energinets aktuelle konkrete målsætninger. 3 Energinets råderum til at opfylde konkrete målsætninger Som det andet har vi vurderet Energinets råderum til at opfylde konkrete mål for forsyningssikkerheden. Her konkluderer vi modsat, at Energinet står med betydelige begrænsninger i sit råderum. I vores vurdering har vi taget udgangspunkt i, at Energinets råderum logisk må afhænge af, i hvor høj en grad tre betingelser er opfyldt: Der skal findes nogle håndtag Håndtagene skal virke på en Håndtagene skal kunne bruges i praksis 5
6 3.1 Energinets fire håndtag Vi vurderer, at Energinet har fire håndtag, som kan bruges til at opfylde et konkret mål for en, jf. figur 2. De fire håndtag udelukker ikke hinanden, og Energinet kan potentielt bruge alle fire på samme tid. Figur 2 Præsentation af Energinets fire håndtag Note: Listen af konkrete tiltag er ikke udtømmende. Source: Copenhagen Economics. 3.2 Håndtagenes virkning Et råderum til at opfylde et konkret mål kræver også, at håndtagene virker. Vi vurderer, at der er to relevante kriterier for at vurdere de fire håndtags virkning. Hvor sikker er virkningen på en? Hvor hurtigt kommer virkningen, efter beslutningen er taget? Vi vurderer, at det for at styre efter et konkret mål for en er bedre, jo mere sikker et håndtags virkning er, og jo hurtigere virkningen kan opnås. Med det udgangspunkter har vi bedømt de fire håndtag, og vi vurderer, at alle håndtag ikke er lige operationelle for Energinet. Vi vurderer, at kapacitetsmekanismer er det mest operationelle håndtag. Vi lægger til grund, at Energinet konkret har arbejdet for en strategisk reserve. Herved kan Energinet få et bestemt antal MW til sin rådighed i krisesituationer, fx 200 MW som i forslaget i DK2. Desuden kan virkningen komme hurtigt. Et udbud af en strategisk reserve kan principielt gennemføres på få måneder, og derefter kan den bruges, hvornår det skal være. Dette forudsætter dog, at den strategiske reserve kan laves af eksisterende kapacitet, der ellers står til at blive skrottet. Hvis ny kapacitet skal på banen, er der behov for længere tid til etablering af kapacitet. 6
7 Vi vurderer, at de tre øvrige håndtag er omtrent lige operationelle, men med hver deres fordele og ulemper, jf. figur 3 nedenfor. Incitamentsfremmende markedsreformer har to operationelle begrænsninger. Den ene begrænsning er, at de ofte tager lang tid at implementere. Det skyldes, at de oftest vil skulle designes i samarbejde med øvrige europæiske lande, fordi de er omfattet af EU-regler, fx network codes. Den anden begrænsning er, at det ofte er usikkert, hvor meget og hvor hurtigt de vil virke. Særligt på markeder, der virker godt i forvejen, vil reformer ofte kun have en marginal virkning. Samtidig kan det tage tid for aktørerne at reagere på reformer, hvis reaktionen kræver ny teknologi. Dette forstærkes af, at det er sjældne hændelser, der kan forårsage effektmangel. Det er usikkert, om markedet vil reagere på signaler, der optræder meget sjældent. Det er også sandsynligt, at markedet først vil reagere, efter konkrete hændelser er opstået. Konsekvensen er, at det vil være forbundet med risiko at løse et sproblem med markedsreformer. I forhold til EU-regulering er der imidlertid ingen begrænsninger. Kommissionen ser incitamentsfremmende markedsreformer som det samfundsøkonomisk mest attraktive håndtag, fordi reformer forventes at forbedre markedet, så markedet selv tilvejebringer den rette mængde kapacitet og dermed forhindrer både over- og underinvestering. Investeringer i interkonnektorer virker mere sikkert på en. I udgangspunktet stiger effekten med størrelsen af den nye interkonnektor. Det er ganske vist en vis usikkerhed, idet effekten forudsætter, at der er produktionskapacitet på den anden side, og at den relevante TSO sender den til Danmark i mangelsituationer. Som udgangspunkt kan en TSO dog ikke lukke grænsen uden at bryde EU-lovgivning, og landene omkring Tyskland kar skrevet under på den såkaldte Baake-erklæring, hvor de understreger vigtigheden af at holde grænserne åbne (se BMWi (2015)). Uanset de gode hensigter vil der dog altid være en vis usikkerhed om, hvorvidt de holder i en krisesituation med risiko for nedbrud i elsystemet. Investeringer i interkonnektorer er dermed også et håndtag, som der er en vis risiko ved at stole på.. Undtaget en udbygning af DK1-DK2, hvor Energinet er TSO på begge sider. Der skal dog stadig være kapacitet tilgængeligt i det danske elsystem. Samtidig vil det reducere risikoen at have interkonnektorer til flere forskellige prisområder. Endelig er tidshorisonten en ulempe. Der går let fem-ti år fra beslutningen tages, og til en interkonnektor er klar. For regionalt og internationalt driftssamarbejde kan virkningen opnås hurtigt. Eksempelvis kan Energinet og Svenska Kraftnät principielt straks lave driftsaftaler, der sikrer adgang til ekstra fysisk kapacitet i Danmark i bestemte situationer. Sådanne driftsaftaler kan fx handle om at koordinere revisioner på interkonnektorer og danske og svenske kraftværker. Energinet har allerede realiseret en stor del af potentialet for sådanne driftsaftaler, men fremad forventes nye og bedre muligheder. De kommer med oprettelsen af de såkaldte Regional Security Coordinators (RSC ere), som støttes af ENTSO-E (se ENTSO-E (2017)). For Norden betyder nyskabelsen, at Energinet sammen med de øvrige nordiske TSO ere skal samarbejde om flere driftsopgaver. Indholdet 7
8 af regionalt og internationalt driftssamarbejde kan dog fortsat begrænses af EU-regler, herunder network codes vedrørende det indre marked. Fx kan Energinet og Svenska Kraftnät ikke lovligt aftale at begrænse eksporten til Tyskland og Norge i krisesituationer. Ligesom for investeringer i interkonnektorer kan et problem yderligere være, om aftalernes gode hensigter altid holder i krisesituationer. Regionalt og internationalt driftssamarbejde er dermed heller ikke et håndtag, der kan anvendes helt uden risiko, og der er en øvre grænse for virkningen, da den fysiske kapacitet og elektriske veje til at transportere den skal være til stede i regionen. Figur 3 Energinets fire håndtags virkning Source: Copenhagen Economics. 3.3 Energinets råderum til at bruge de fire håndtag Endelig kræver et råderum til at opfylde et konkret mål for en, at Energinet har mulighed for at bruge håndtagene. Vi vurderer her igen, at de fire håndtag ikke er lige attraktive for Energinet, jf. figur 4 nedenfor. Vi vurderer, at incitamentsfremmende markedsreformer og regionalt og internationalt driftssamarbejde er de mest og omtrent lige brugbare håndtag. Der er for begge håndtag ingen begrænsninger i hverken elforsyningsloven eller EU-reguleringen. Tværtimod fremhæver Kommissionen i Vinterpakken begge håndtag til at løse udfordringerne på elmarkederne. For incitamentsfremmende markedsreformer fremhæver Kommissionen i Vinterpakken, at markedsreformer ofte kan løse problemer med for- 8
9 syningssikkerheden. Kommissionen lægger vægt på, at alle restriktioner, herunder særligt også restriktioner for et mere fleksibelt forbrug, er fjernet, før et problem løses med fx kapacitetsmekanismer. Kapacitetsmekanismer må med andre ord ikke træde i stedet for markedsreformer. For regionalt og internationalt driftssamarbejde har Kommissionen i Vinterpakken bl.a. fremlagt et konkret forslag til en styrkelse af ACERs beføjelser, hvilket skal give hurtigere og mere effektive beslutninger i grænseoverskridende sager. Eneste begrænsning i forhold til brugbarheden af de to håndtag kommer af, at mange elprodukter handles på regionale handelspladser. Det gør, at Energinet skal være enige med de andre TSO ere om henholdsvis enten samarbejdet eller markedsreformerne, og det kan begrænse mulighederne i praksis. For investeringer i interkonnektorer er der ingen begrænsninger i hverken elforsyningsloven eller EU-reguleringen. Kommissionen yder tilmed støtte til investeringer i visse interkonnektorer, herunder bl.a. Energinets kommende Cobra-kabel til Holland. Begrænsningen består derimod i, at der udover enighed mellem Energinet og den anden TSO også skal opnås myndighedsgodkendelser på begge sider, hvilket som udgangspunkt vil kræve bl.a. en positiv business case og en lang række miljøgodkendelser. Dertil kommer, at disse myndighedsgodkendelser kan kræve både lang tid og betydelige ressourcer at opnå. Endelig vurderer vi, at kapacitetsmekanismer er det håndtag, som er mindst operationelt. Begrænsningen ligger i EU s statsstøtteregler. Vi lægger til grund, at Energinets overvejelser fortsat er en strategisk reserve. På papiret udelukker statsstøttereglerne ikke, at en strategisk reserve kan godkendes for en kortere periode. Men baseret på forløbet omkring Energinets aflyste udbud, og ikke mindst Kommissionens udmeldinger i Vinterpakken, vurderer vi, at det vil kræve et langt og ressourcekrævende forløb uden succesgaranti. Først og fremmest lægger vi til grund, at Energinet kun laver en strategisk reserve, hvis Kommissionen først har godkendt den. Vi anbefaler klart og entydigt, at Energinet søger om godkendelse ved Kommissionen. Vi kan ikke se, at Energinet kan lave en strategisk reserve uden statsstøtte. Vi lægger her vægt på, at Kommissionen i Vinterpakken klart siger, at en kapacitetsmekanisme er omfattet af statsstøttereglerne, hvis den laves af staten for at sikre elforsyningssikkerheden, og der er en betaling udover markedsprisen på elektricitet. Vi har svært ved at se, at begge dele ikke vil være opfyldt. Hvis Energinet alligevel laver en strategisk reserve uden forhåndsgodkendelse, er der stor risiko for, at Energinet vil stå med en sag om ulovlig statsstøtte. Det vil betyde en ny aflysning. Dertil kommer et krav om tilbagebetaling af eventuelt udbetalt støtte tillagt rente, risiko for erstatningssager og dårlig omtale. Risikoen øges i lyset af det historiske forløb, der gør det utroværdigt at tale om god tro. Samtidig vurderer vi, at det ser ud til at være svært at opnå en forhåndsgodkendelse. Vi udelukker ikke, at det er muligt. Det vil dog helt sikkert blive svært. Det vil kræve både 9
10 tid og store ressourcer at prøve, og der vil ikke være garanti for succes. Den vurdering baserer vi på forløbet af det aflyste udbud, og ikke mindst Kommissionens seneste udmeldinger i Vinterpakken om kapacitetsmekanismer og statsstøtte. I Vinterpakken godtager Kommissionen, at en kapacitetsmekanisme kan være relevant. Det forudsætter dog, at medlemsstaterne påviser, at der er brug for dem, og at de konkurrencefordrejninger, de skaber, minimeres i tråd med reglerne for det indre marked og statsstøttereglerne. Flere lande, herunder UK og Frankrig, har fået godkendt kapacitetsmekanismer. Kommissionen angiver samtidig flere krav, som en lovlig ordning skal opfylde. Deri ser vi især tre udfordringer for en ny strategisk reserve. Den ene udfordring er et krav om et dokumenteret behov. Kommissionen var ikke overbevist om behovet for en dansk ordning sidste gang. Vi kan ikke se, at det skulle være ændret herved. I Vinterpakken understreger Kommissionen, at den vil sikre, at medlemsstaterne kun laver kapacitetsmekanismer, når de er nødvendige. Dette uddybes bl.a. med, at behovet skal dokumenteres via en cost-benefit-analyse. Denne skal bygge på en økonomisk effektiv pålidelighedsstandard, der er baseret på elforbrugerne betalingsvillighed for forsyningssikkerhed. Netop det krav var en knast i det tidligere forløb. Vi har ikke kendskab til, at der er lavet en retvisende cost-benefit-analyse, der retfærdiggør et behov for en strategisk reserve i DK2. Den anden udfordring går på, om en strategisk reserve er den rette løsning. Forudsat der er et dokumenteret problem, vil en strategisk reserve ifølge Kommissionen kun være optimal, hvis tre betingelser alle er opfyldt: Problemet skal være midlertidigt, den strategiske reserve skal ledsages af markedsreformer, og den skal udfases, når markedsreformerne får virkning. Vi vurderer, at disse betingelser var en mindre udfordring i det tidligere forløb, da det netop var en midlertidig løsning. Når vi ser fremad efter 2018, er vi ikke sikre på, at Kommissionen accepterer, at der et dokumenteret midlertidigt problem, som kræver statsstøtte. Den tredje udfordring handler om konkurrencepresset i et udbud. Her var Kommissionen også skeptisk over den tidligere danske ordning. Igen vurderer vi, at der ikke siden er kommet en løsning. Ganske vist har Kommissionen i Vinterpakken præciseret, at det alene er for andre mekanismer end strategiske reserver, at der er krav om, at kapacitetsudbydere fra udlandet kan deltage direkte (forslag til forordning Artikel 21). Men Kommissionen var også bekymret for, at den strategiske reserve ligeledes ville favorisere visse teknologier og/eller markedsaktører. Den udfordring ser vi ingen løsning på. 10
11 Figur 4 Energinets mulighed for at bruge de fire håndtag Source: Copenhagen Economics. 3.4 Konsekvenser for Energinets råderum Den samlede konsekvens af vores analyse er, at Energinet står i en situation med et begrænset råderummet for at sikre en. Som nævnt afhænger råderummet af, om Energinet har nogle håndtag, der påvirker en, og om Energinet kan bruge dem i praksis. Vores analyse har tegnet et billede af, at Energinet har fire mulige håndtag, men at ingen af dem både virker sikkert og hurtigt, og at de ikke uden videre kan anvendes i praksis. Konkret viser analysen, at kapacitetsmekanismer er det mest operationelle håndtag, hvad angår sikker og hurtig virkning, men EU s statsstøtteregler gør det yderst vanskeligt og potentielt umuligt for Energinet at bruge kapacitetsmekanismer til at opfylde et mål for en. For de tre andre håndtag er det tegnede billede mere eller mindre modsat. For investering i interkonnektorer er brugbarheden ligeledes begrænset, ikke af statsstøttereglerne, men af det forhold, at der kræves myndighedsgodkendelser (fx en godkendt business case og en række miljøgodkendelser) på begge sider, og der er en lang etablerings- 11
12 horisont. Samtidig er virkningen mere usikker end for kapacitetsmekanismer. Endelig gælder for incitamentsfremmende markedsreformer og regionalt og internationalt driftssamarbejde, at brugbarheden er god, men at virkningen er usikker af forskellige årsager, jf. figur 5. Figur 5 Samlet vurdering af Energinets råderum Source: Copenhagen Economics. Vi vurderer, at analysens resultater rejser tvivl om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at Energinet har konkrete præcise mål for en i Danmark. Der er lovgivningsmæssigt intet til hindrer for præcise mål. Analysen viser imidlertid, at Energinets håndtag i praksis ikke giver mulighed for at styre præcist efter sådanne mål. Det kan ses som værende i modstrid med Lissabontraktatens ordlyd om suverænitet til at vælge energikilder og til at indrette deres energiforsyning. Vi konstaterer, at Kommissionens tilgang kan give en bias i retning af ikkesamfundsøkonomisk optimale tiltag. Kommissionen har lagt en hård linje i forhold til at løse problemer med med statsstøtte til kapacitetsmekanismer. Omvendt kan investeringer i interkonnektorer gennemføres uden samme fokus, og Kommissionen yder i flere tilfælde støtte til sådanne investeringer. Det kan utilsigtet skabe en usikkerhed om kapacitetsmekanismers lovlighed, som kan få medlemsstaterne til at se bort fra kapacitetsmekanismer, selvom de samfundsøkonomisk kan være den bedste løsning til at nå et konkret mål for. 12
13 Referenceliste BMWi (2015), Joint Declaration for Regional Cooperation on Security of Electricity Supply in the Framework of the Internal Energy Market, Energikommissionen (2016), Notat om de overordnede rammer for regulering af energisektoren i en EU-kontekst, april 2016, Energinet (2017), Redegørelse for elforsyningssikkerhed 2017, juni 2017, Energistyrelsen (2015), Elforsyningssikkerhed i Danmark, juli 2015, d_i_danmark_final_web.pdf ENTSO-E (2017), Where the Energy Union starts: regions, ENTSO-E's vision paper on regionalization, Europa-Kommissionen (2016), Endelig rapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer, november 2016, Europa-Kommissionen (2016a), Staff report accompanying the document Final Report of the Sector Inquiry on Capacity Mechanisms, november 2016, Europa-Kommissionen (2016b), A fully-integrated internal energy market, Europa-Kommissionen (2016c), Vinterpakken, Vinterpakkens forskellige dele kan ses her: Europa-Kommissionen (2008), Lissabon-traktaten, Europa-Kommissionen (2017a), State aid procedures, 13
14 Europa-Kommissionen (2017b), State aid to secure electricity supplies, ply_en.html Europa-Kommissionen (2017c), Forslag til forordning om det indre marked for elektricitet (omarbejdning), februar 2017, 14
15. november 2017-kl. 10:00-15: november 2017
Dagsorden Elaktørforumden 15. november 2017-kl. 10:00-15:00 15:00 9:30 Kaffe og rundstykker 10:00 Velkommen 1 Vurdering af Energinets råderum til at sikre effekttilstrækkelighed -ved Copenhagen Economics
Læs mereDer er foretaget en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i ændringsbekendtgørelsen.
Kontor/afdeling FOR Dato 13. december 2018 J nr. 2018-2460 /eko/kni/mhu Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 14.7.2017 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra Republikken Polens Sejm om forslag til Europa- Parlamentets
Læs mereHøjere prisloft i elmarkedet
Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde
Læs mereSAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold
Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 1 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 1 Offentligt 1 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.v. (Midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse
Læs mereMarkedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk
Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase
Læs mereVEJLEDNING TIL METODERNE FOR COST PLUS OG REGULERET PRIS
1/9 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT VEJLEDNING TIL METODERNE FOR COST PLUS OG REGULERET PRIS +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Dato: 15. april 2019. 2/9 Indhold
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøtte / Danmark Støtteforanstaltning nr. N 67/04 Stikprøvekontrol af bedrifter med slagtekyllinger
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 01-04-2004 C (2004) 1338 Vedr.: Statsstøtte / Danmark Støtteforanstaltning nr. N 67/04 Stikprøvekontrol af bedrifter med slagtekyllinger Hr. udenrigsminister, Jeg skal herved
Læs mereELMARKEDETS ADVISORY BOARD
ELMARKEDETS ADVISORY BOARD 18. juni 2018 Nyborg 1 VELKOMMEN Elmarkedets Advisory Board Dok. 18/01913-3 3 SELSKABSDANNELSE I ENERGINET ELSYSTEMANSVAR FRA 1. MAJ 2018 Energinets forretning er blevet større
Læs mereForslag til RÅDETS DIREKTIV
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden
Læs mere1. Sekretariatet for Energitilsynet har på baggrund af nedenstående sagsfremstilling og begrundelse truffet afgørelse om følgende:
SEKRETARIATSAFGØRELSE 13. december 2017 Engros & Transmission 17/07575 PEFA GODKENDELSE AF FORSLAG TIL ORD- NING FOR ALTERNATIVE PROCEDURER FOR KAPACITETSBEREGNINGSREGION HANSA JF. KOMMISSIONENS FORORD-
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.11.2016 C(2016) 7495 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 24.11.2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering
Læs mereDen dansk-tyske samarbejdsaftale om delvis åbning af nationale støtteordninger for solcelleprojekter
Den dansk-tyske samarbejdsaftale om delvis åbning af nationale støtteordninger for solcelleprojekter Energimarkedet i EØS-området nye rettslige og politiske utviklingstrekk Oslo, 31/05/2017 Danish Energy
Læs mereÆndringer til systemansvarsbekendtgørelsen. ved Energistyrelsen
Ændringer til systemansvarsbekendtgørelsen ved Energistyrelsen Side 1 FORMÅL & OVERORDNEDE PRINCIPPER Formål Omkostningseffektiv integration af vedvarende energi & sikring af forsyningssikkerhed Synliggør
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.10.2017 C(2017) 7136 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 27.10.2017 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/1675, idet Etiopien indsættes i skemaet
Læs mere***I UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 23.10.2013 2013/0192(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereKommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse
Til Energitilsynets sekretariat Att.: Henrik Thomsen Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse 20. september
Læs mereEnergimarkederne i europæisk perspektiv
Energimarkederne i europæisk perspektiv Implementering af den 3. liberaliseringspakke Fungerer markederne hensigtsmæssigt? ved direktør Finn Dehlbæk, Sekretariatet for Energitilsynet 1 Sekretariatet for
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 27.4.2017 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det rumænske Senat om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereEU s statsstøtteregler og de minimis
EU s statsstøtteregler og de minimis 18. juni 2019 Daniel Lauest Vistisen Dagsorden Hvor er vi henne? Hvad er statsstøtte og hvilke hensyn der ligger bag? EU s forbud mod at yde statsstøtte Overtrædelse
Læs mereDen Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft
Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 26.10.2016 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Begrundet udtalelse fra Republikken Polen Sejm om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske
Læs mereDansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi
Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs mereCLEARING OG AFVIKLING I FORBINDELSE MED DEN FÆLLES DAY-AHEAD- OG IN- TRADAY-KOBLING AFGØRELSE OM SHIPPINGORDNINGEN FOR DE DANSKE BUDZONEGRÆNSER
BILAG 3 26. oktober 2017 Engros & Transmission CLEARING OG AFVIKLING I FORBINDELSE MED DEN FÆLLES DAY-AHEAD- OG IN- TRADAY-KOBLING AFGØRELSE OM SHIPPINGORDNINGEN FOR DE DANSKE BUDZONEGRÆNSER SEKRETARIATET
Læs mereANMELDELSE AF GENNEMFØRELSESFORAN- STALTNINGER EFTER FORORDNING 2016/1447 (HVDC)
1/5 Forsyningstilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby post@forsyningstilsynet.dk Energinet Myndighedsenheden Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71
Læs mereEuropaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 30. november 2017 Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag N 141/ Danmark Midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24-06-2003 C(2003)1765fin Hr. udenrigsminister, Vedr.: Statsstøttesag N 141/2003 - Danmark Midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien (1) Kommissionen meddeler
Læs mereFORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT
København 16. november 2016 Årsmøde i Branchefællesskabet for Intelligent Energi FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT Thomas Elgaard Jensen Direktør, Strategisk forretningsudvikling Energi
Læs mereSTATSSTØTTE MED REGIONALT SIGTE
STATSSTØTTE MED REGIONALT SIGTE Formålet med statsstøtte med regionalt sigte er at fremme den økonomiske udvikling og jobskabelsen i særligt ugunstigt stillede regioner i Europa. RETSGRUNDLAG Artikel 107
Læs mereAnmeldelse af gennemførelsesforanstaltninger efter forordning 2016/631 (RfG)
1/6 Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 Anmeldelse af gennemførelsesforanstaltninger
Læs mereMETODE FOR REGULERET PRIS FOR SYSTEMYDELSER
1/6 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 METODE FOR REGULERET PRIS FOR SYSTEMYDELSER ANMELDES TIL FORSYNINGSTILSYNET DEN 31. MAJ 2019 2/6
Læs mereStatsstøtte/Danmark Støtte nr. N 124/2006 Velfærdsrådgivning vedrørende slagtekyllinger (udvikling af rådgivningsværktøj til velfærdsvurdering)
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12-IV-2006 K(2006) 1677 Vedr.: Statsstøtte/Danmark Støtte nr. N 124/2006 Velfærdsrådgivning vedrørende slagtekyllinger (udvikling af rådgivningsværktøj til velfærdsvurdering)
Læs mereNødplan for det danske gastransmissionssystem 2014
Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 5 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 5 Offentligt Ændringsforslag stillet den xx. december 2016 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Læs mereSamrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser
Læs mereKommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26-IV-2006 K (2006) 1782 Vedr.: Statsstøtte/Danmark Støttesag nr. N 132/2006 Støtte til udvikling af rådgivningsværktøjer til sammenligning af produktionsresultater på
Læs mereStøtte nr. N 90/ Danmark Loft over den kommunale grundskyldspromille
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15-05-2001 SG (2001) D/288553 Vedr.: Støtte nr. N 90/2001 - Danmark Loft over den kommunale grundskyldspromille Hr. minister, Jeg skal herved meddele Dem, at Kommissionen
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.2.2015 COM(2014) 720 final 2014/0342 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af Rådets beslutning 77/706/EØF om en målsætning på fællesskabsplan for nedsættelse
Læs mereEU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet
København den 7.12.2016 Det Økologiske Råds høringssvar til: EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet Det Økologiske Råd takker for muligheden for at give følgende anbefalinger
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. juli 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. juli 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0162 (NLE) 11158/15 ECOFIN 630 UEM 310 EF 154 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.3.2019 C(2019) 1997 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 14.3.2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366
Læs mereForslag til RÅDETS DIREKTIV
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.12.2017 COM(2017) 783 final 2017/0349 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår forpligtelsen
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.3.2019 C(2019) 1616 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 4.3.2019 om ændring af bilag VIII og IX til direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. november 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0332 (NLE) 14122/16 FISC 184 ENER 373 ECOFIN 1008 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER
Læs mereMEDDELELSER FRA SEKRETARIATET
PUNKT 3 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 26. JUNI 2018 22. juni 2018 Ret & Administration MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET 1. NYE KLAGESAGER FOR ENERGIKLAGENÆVNET 1.1 KLAGE OVER ENERGITILSYNETS AFGØRELSE OM FORRENTNING
Læs mere31/82 32/82 33/82 34/82 35/82 36/82 37/82 38/82 39/82 40/82 41/82 42/82 43/82 44/82 45/82 46/82 47/82 48/82 49/82 50/82 51/82 Bilag 2 Svar på spørgsmål fra ENT Til Energitilsynet Besvarelse af Energitilsynets
Læs mereL 162/20 Den Europæiske Unions Tidende
L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 20.10.2014 2013/0418(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions tiltrædelse
Læs mereAnvendelsesområde og definitioner
Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse i henhold til 45 a i lov om fremme af vedvarende energi I medfør af 45 a, stk. 8, 50, stk. 6, 57, stk. 1, 59, 61, 68,
Læs mereKOMMISSIONENS AFGØRELSE. af 11.6.2012. om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.6.2012 C(2012) 3717 final KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 11.6.2012 om de nationale bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser, som Danmark har givet meddelelse om
Læs mereRESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR ELFORSYNINGS- SIKKERHED
RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR ELFORSYNINGS- SIKKERHED 2017 SAMMENFATNING Den danske elforsyningssikkerhed var også i 2016 høj. Danskerne havde i gennemsnit strøm i 99,996 pct. af tiden. Dermed var 2016 endnu
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2016) 2091 final
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 05.04.2016 C(2016) 2091 final Vedr: Statsstøttesag SA.42498 (2015/N) Danmark Ændring af støtte til husstandsvindmøller Hr. udenrigsminister Europa-Kommissionen skal herved
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 26.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (0046/2012) Om: Begrundet udtalelse fra det tyske Forbundsråd om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse
Læs mereAfskaffelse af selvanmelderordningen for eksport af køretøjer
Skatteudvalget 2018-19 (Omtryk - 26-04-2019 - Yderligere fil vedhæftet) L 223 Bilag 4 Offentligt Sendt pr. e-mail til peter@yupex.dk Yupex Trading A/S Bøgekildevej 33 8361 Hasselager Afskaffelse af selvanmelderordningen
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.4.2012 COM(2012) 155 final 2012/0077 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 af 18. september
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET. i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2016 COM(2016) 689 final 2013/0028 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions
Læs mereForslag til RÅDETS DIREKTIV
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.5.2018 COM(2018) 261 final 2018/0124 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2008/118/EF for så vidt angår medtagelse af den italienske
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget
Læs mereEuropaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2018 COM(2018) 275 final 2018/0130 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF for så vidt angår fristen for
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme
UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse
Læs mereMarkedet for manuelle elreserver er brudt sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 187 Offentligt Foreningen for Regulerkraftanlæg i Danmark Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen Brancheforeningen for Regulerkraftanlæg
Læs mereForslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om endelig afregning og sikkerhedsstillelse /* KOM/96/0193 ENDEL - COD 96/0126 */
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om endelig afregning og sikkerhedsstillelse /* KOM/96/0193 ENDEL - COD 96/0126 */ EF-Tidende nr. C 207 af 18/07/1996 s. 0013 Forslag til Europa-Parlamentet
Læs mereBaggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018
Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold
Læs mereGODKENDELSE AF REGIONAL UDFORM- NING AF LANGSIGTEDE TRANSMISSIONS- RETTIGHEDER I KAPACITETSBEREG- NINGSREGION NORDIC FOR ELMARKEDET
SEKRETARIATSAFGØRELSE 18. april 2018 Engros & Transmission GODKENDELSE AF REGIONAL UDFORM- NING AF LANGSIGTEDE TRANSMISSIONS- RETTIGHEDER I KAPACITETSBEREG- NINGSREGION NORDIC FOR ELMARKEDET SEKRETARIATET
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. marts 2017 (OR. en) 7677/17 EF 61 ECOFIN 233 DELACT 62 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 24. marts 2017 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 24.9.2013 2013/2116(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF (2013/2116(INI))
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. december 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. december 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0379 (COD) 15237/17 ADD 1 NOTE fra: til: ENER 487 ENV 1016 CLIMA 336 COMPET 841 CONSOM 384 FISC 322
Læs mereBaggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner
Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv
Læs mereÆndringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af
Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Ændringsforslag stillet den 11. juni 2013 uden for tillægsbetænkningen Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
Læs mereEvaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen
Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse
Læs mereBekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)
BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske
Læs mereStatsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 06.XII.2006 K(2006)5844 endelig Vedr.: Statsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder Hr. udenrigsminister
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.3.2017 C(2017) 1518 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV (EU) / af 13.3.2017 om ændring med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (0103/2013) Om: Begrundet udtalelse fra det cypriotiske Repræsentanternes Hus om Rådets forslag til forordning om oprettelse
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX COM(2018) 398 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0206/794. Ændringsforslag
22.3.2019 A8-0206/794 794 Betragtning 12 f (ny) (12f) Når de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, i overensstemmelse med national lovgivning, traditioner og
Læs mereMødedokument ADDENDUM. til betænkning
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 3.5.2016 A8-0064/2016/err01 ADDENDUM til betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.10.2015 COM(2015) 501 final 2015/0240 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Rådet
Læs mereMARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR
MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle
Læs mereFokus for energianalyser 2016
4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i
Læs mereKONKURRENCEPOLITIK RETSGRUNDLAG MÅL
KONKURRENCEPOLITIK Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indeholder i artikel 101-109 regler om konkurrencen i det indre marked. Ifølge disse regler er konkurrencebegrænsende aftaler
Læs mereBILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering
Læs mereBekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Generelle bestemmelser Anvendelse af transmissionsnettet Forskrifter Planlægning Miljøberetninger Forskning-
Læs mereANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 5.9.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra det maltesiske Repræsentanternes Hus om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mere