Forord. Vi glæder os til at realisere ungestrategien.
|
|
- Philippa Holst
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ungestrategi
2 Forord Når man er ung, er der mange forventninger og udfordringer at håndtere. Der er de nationale krav om, at flere unge skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, der er de unges egne krav til, hvordan man skal se ud og opføre sig, og så er der alt det andet. Der er mange valg og krav og derfor meget at forholde sig til. De unge er forskellige og har individuelle udfordringer og ønsker, der afhænger af deres personlighed, baggrund, og hvor de er i deres liv. Langt de fleste klarer sig selv uden hjælp og støtte fra det offentlige. Nogle har dog brug for lettere rådgivning og vejledning. Andre igen kan have brug for en særlig indsats for at blive klædt på til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende få et arbejde. Uddannelse er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Det handler om de jobmuligheder, der byder sig, og mere bredt om at uddannelse er en væsentlig kilde til identitet og tilhørsforhold. Ingen ung skal lave ingenting. Derfor er der særligt fokus på de unge, som har brug for en ekstra indsats for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse og etablere en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. For at lede de unge godt på vej er det vigtigt, at vi samarbejder. I Ungestrategien fokuserer vi på en række forskellige faktorer og aktører, som kan have afgørende betydning for, i hvilken grad de unge er i stand til at mestre eget liv. Det er vigtigt, at vi har de rigtige indsatser, så vi kan imødekomme den unges individuelle behov, og at vi handler så tidligt som muligt. Vi vil hjælpe de unge med at håndtere de udfordringer og barrierer, de står overfor. Fra grundskolen til de har gennemført en uddannelse og er kommet i arbejde. Derfor ønsker vi at forpligtige os til i fællesskab at tage hånd om alle unge i kommunen, uanset den unges forudsætninger og aktuelle situation. Vi ønsker at styrke det helhedsorienterede og tværfaglige arbejde og princippet om, at de unge kun skal have én indgang til kommunen. Med ungestrategien ønsker vi at hjælpe og støtte de unge ud fra deres individuelle behov, samtidig med at de unge ansvarliggøres i eget liv. Ungestrategien er derfor baseret på den grundlæggende antagelse, at uddannelse, både på kort og langt sigt, er den sikreste måde at vinde fodfæste i voksenlivet. Derfor tager strategien afsæt i uddannelse og beskæftigelse. Den samlede Ungestrategi skal være pejlemærke for ungeindsatsen i de kommende år. Ved at have en nedskrevet og vedtaget Ungestrategi er det vores overbevisning, at vi bedst muligt vil være i stand til at fastholde og udvikle rammerne for et konkret kommunalt samarbejde om - og ikke mindst - sammen med de unge. Vi glæder os til at realisere ungestrategien. 2
3 Indhold Mål 4 Målsætninger 4 Målgruppen 5 Ungestrategiens temaer 6 Tema 1: Inddragelse af og samarbejde med den unge 7 For at dette skal lykkes 8 har vi én indgang for den unge til Mariagerfjord Kommune 8 møder vi den unge, hvor den unge er 8 Tema 2: En koordineret, tværgående og helhedsorienteret indsats 9 For at dette skal lykkes 10 tager vi afsæt i det individuelle menneskes forudsætninger, ønsker og ressourcer 10 vil vi arbejde efter fælles mål på tværs af fagenheder, sektorer og afdelinger 10 sikre vi en fokuseret og fleksibel støtte 10 sørger vi for, at den unge oplever gode overgange 10 vil den unge blive mødt af én ansvarlig tværgående ungekoordinator 11 sikre vi - via koordinering - videndeling om de unge 11 etableres der en tværfaglig platform Konferencen 11 3
4 Mål Det overordnede mål med Ungestrategien er at gøre den unge selvforsørgende - ved en koordineret tværgående indsats, som skal styrke den unge fagligt, socialt, psykisk og fysisk til at kunne gennemføre en almen uddannelse eller opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. Med Ungestrategien ønsker vi at danne rammen om en koordineret, tværgående og helhedsorienteret ungeindsats. Strategien skal fremme betingelserne for, at så stor en del af ungegruppen som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse, der skaber grundlag for at blive økonomisk selvforsørgende. Udgangspunktet er, at der er potentiale for at skabe bedre resultater i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde på tværs af alle involverede aktører. Det overordnede mål i ungestrategien går i rød tråd med Strategier og indsatser på ungeområdet jf. Beskæftigelsesplan : Der vil i de kommende år være enormt fokus på, at der udvikles en tværfaglig platform, som giver mulighed for at skabe en sammenhængende indsats med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Indsatsen skal være gennemskuelig og forståelig for den enkelte unge. Målet er, at kunne lave én plan for den unge, én plan som man kan arbejde videre med i alle forvaltninger, som den unge er tilknyttet. Der er fremadrettet fokus på at benytte de relevante dele af redskabsviften, som kan hjælpe den unge til at gennemføre en uddannelse. For denne målgruppe sker det fortrinsvis gennem uddannelsesforberedende aktiviteter og brobyggende indsatser. Målsætninger Afsættet for det overordnede mål i ungeindsatsen og Ungestrategien er, hvordan de unge kan mestre eget liv og udfolde deres potentiale. Effekterne af ungeindsatsen vil løbende blive evalueret. Hvortil der er sat en række succeskriterier, der er valgt for at give det mest reelle billede af, om ungeindsatsen virker. 80 % af de unge er uddannelsesparate i december i 8. klasse 87 % af de unge er uddannelsesparate ved udgangen af 8. klasse 93 % af de unge er uddannelsesparate i december i 9. klasse 95 % af de unge er uddannelsesparate ved udgangen af 9. klasse 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse og antallet af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, skal være stigende år for år, ligesom frafaldet fra ungdomsuddannelserne skal være faldende år for år. 50 % af de unge på uddannelseshjælp er i uddannelse eller i beskæftigelse - målt fra 1. jan og frem til 31. dec Løbende etablering af kommunale EGU-pladser: Fem kommunale pladser oprettes i 2016 og 10 nye kommunale pladser oprettes i De 15 pladser udskiftes ende løbende, når de to år er gået for den enkelte elev. 4
5 Målgruppen Alle unge, uanset sociale vilkår, skal have lige muligheder for at udnytte deres potentiale fuldt ud, hvorfor strategien rummer alle unge i alderen år. Realiteten er dog, at størstedelen af de unge aldrig kommer i kontakt med kommunen som myndighed, da de mestrer eget liv uden det store behov for hjælp. Ungestrategiens målgrupper afgrænset efter alder og støttebehov Imidlertid oplever en gruppe af unge udfordringer ved at skulle gennemføre en uddannelse eller finde fodfæste på arbejdsmarkedet, da de slås med forskellige problemstillinger. Det er besluttet, at det er denne gruppe af unge, de unge med risiko for ikke at få en uddannelse og med risiko for at komme på varig overførselsindkomst, som Ungestrategien målrettes mod. I aldersgruppen år indgår: Unge som er aktivitetsparate Unge som er uddannelsesparate indenfor et år Unge flygtninge Unge på produktionsskole Unge i uddannelse med behov for en fastholdelsesindsats Ifølge rapporten Målgruppen statistisk set er der i Mariagerfjord Kommune ca.15 % af borgere i ungegruppen, som vurderes at være den egentlige målgruppe for Ungeindsatsen. Det er dem, der har brug for ekstra støtte, hjælp og vejledning til at kunne komme i uddannelse eller i arbejde. I aldersgruppen år indgår: Unge i specialklasser Unge på specialefterskole eller produktionsskole Unge med særliget behov inkluderet i folkeskolen Unge flygtninge i udvidede modtagerforhold (14-19) Unge med behov for en fastholdelsesindsats Unge der ikke uddannelsesparate Det betyder, at målgruppen ikke omfatter de unge mennesker, der lidt firkantet sagt kan klare sig selv, samt de unge hvor det ikke umiddelbart er realistisk, at de med støtte, hjælp og vejledning kan komme i uddannelse eller i arbejde. Det betyder ikke, at Mariagerfjord Kommune ikke skal gøre en indsats for disse mennesker. Vi skal bestemt forsøge, efter bedste evne, at give denne gruppe mennesker et så normalt liv som muligt. Men det vil bare ikke ske i regi af ungestrategien. 5
6 Ungestrategiens temaer Ungestrategien tager udgangspunkt i to temaer, der vil være rammesættende for ungeindsatsen i de kommende år. Gennemgående for de to temaer er, at den tidlige koordinerende indsats skal styrkes både internt og eksternt og med inddragelse af den unge. Inddragelse af og samarbejde med den unge En koordineret, tværgående og helhedsorienteret i ndsats Det handler om at møde de unge, der hvor de er, og anerkende at en mindre gruppe af unge har andre udfordringer, end at de mangler en uddannelse. Med Ungestrategien vil Mariagerfjord Kommune sikre et operationelt samarbejde om og med den enkelte unge, som er præget af videndeling og effektiv koordination. Tanken er, at det overordnede mål, temaerne og indsatserne skal være retningsgivende for arbejdet med og om de unge. 6
7 Tema 1 Inddragelse af - og samarbejde med den unge Der er brug for at bryde med vanetænkning og de traditionelle faglige skel. Der er brug for at lægge ekspertrollen på hylden og inddrage den unge i, hvordan vi kan lykkes med målet om uddannelse og beskæftigelse. er der for, at det lykkes. Men for at lykkes helt er det vigtigt, at vi ikke kun samarbejder om den unge, men også med den unge for at de kan tage ansvar for eget liv. Vi skal endvidere sørge for, at der er nogen, der med det samme er klar til at tage over ved de overgange, den unge oplever. Eksempelvis når de forlader grundskolen, når de dropper ud af en uddannelse, eller når de som 18-årige overgår til et nyt sæt regler. Begrebet inddragelse bliver flittigt brugt og dækker over forståelsen af, at borgerne kan have mere eller mindre indflydelse på de beslutninger, der træffes. Det nuværende samarbejde kan ofte være rettet mod kommunernes interne arbejdsdeling og har derfor i nogle tilfælde ikke tilstrækkelig fokus på inddragelse af den unge. I Mariagerfjord Kommune vil vi møde den unge i øjenhøjde. Deres erfaringer, meninger og løsninger skal tages alvorligt og inddrages. De unge skal bidrage aktivt og deres ressourcer skal sættes i spil. Det er vigtigt, at den unge bliver så selvhjulpen som muligt. Det betyder, at når samarbejdet tilrettelægges, så skal der tages udgangspunkt i den unges muligheder, ressourcer, udfordringer, drømme og konkrete situation. Den unge skal støttes i at kunne selv, dér hvor det er muligt. Og den unge skal have støtte dér, hvor det er nødvendigt. I vores møde med de unge er udgangspunktet altid, at vi ønsker at inddrage de unge, deres konkrete livssituation og deres netværk i vurderingen af, hvordan de unges ressourcer udnyttes bedst muligt. En del af de unge, der har brug for en særlig indsats i forhold til at påbegynde og eller gennemføre en uddannelse, kan ofte spottes allerede i grundskolen. Allerede her skal en tværfaglig indsats påbegyndes. Jo tidligere og oftere koordineret indsats, jo større chance Det kræver, at vi, med afsæt i den enkelte unges mestring og udfoldelse, arbejder efter de samme mål, de samme metoder, og efter det vi ved virker. Målet er, at den enkelte unge oplever, at vi tager udgangspunkt i den unge, og at der er en sammenhæng i vores indsatser, samtidig med at den unge selv skal tage ansvar. 7
8 For at det skal lykkes... har vi én indgang for den unge til kommunen I dag kan en ung opleve at skulle henvende sig til flere afdelinger og fagenheder og genfortælle sin historie om familiemæssige udfordringer, misbrug, psykiske og sociale problemstillinger til forskellige medarbejdere. Med ønsket om at styrke det helhedsorienterede og tværfaglige arbejde samt princippet om, at de unge kun skal have én indgang til kommunen, vil det nyetablerede møder vi den unge, hvor den unge er Med Ungecenteret behøver den unge kun at henvende sig ét sted. Her vil den unge møde en ansvarlig tværgående ungekoordinator, som sørger for, at der på tværs af enheder, fagligheder og lovgivningsområder etableres en koordineringsindsats. Ungecenter, som består af jobcenterets socialrådgivere i ungeteamet samt Ungdommens Uddannelsesvejledning i jobcenter Mariagerfjord, fungerer som én indgang for de unge, der hvor det er muligt og meningsfuldt. Møder afholdes med og om den unge i Ungecenteret, eller der hvor den unge færdes. Det kan eksempelvis være på den unges skole, uddannelsesinstitution, Misbrugscenteret eller hvor den unge ellers har en tilknytning. Den unge mødes med fagenheder, fagpersoner og andre aktører, der hvor det giver bedst mening. Ved at samle alle gode kræfter et sted skaber vi bedre muligheder for at hjælpe hurtigere, mere smidigt og mere træfsikkert. Via en fælles indgang sikres der en helhedsbetragtning i forhold til den unges muligheder og kommunens indsatser, og den tværfaglige vidensdeling og fleksibilitet i indsatserne kan styrkes og koordineres således, at de unge ikke skal løbe spidsrod i systemet. Ungecenteret vil ligeledes være indgangen, som fagprofessionelle, skoler, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører kan rette henvendelse til, hvis de står med en ung, der har brug for en tværfaglig indsats. Med en tværgående kommunal ungeindsats, der samler de funktioner, kompetencer og indsatser, der knytter sig til de unge på tværs af lovgivning, bliver ekspertiser samlet, så de kan samarbejde om et fælles mål for den enkelte unge. 8
9 Tema 2 En koordineret, tværgående og helhedsorienteret indsats Vi ønsker at gøre det bedre, når det kommer til at fastholde den unge i uddannelse, komme i beskæftigelse og klare sig godt i voksenlivet. Derfor er der behov for fokus på koordination og samarbejde. Udgangspunktet er, at de unge der har brug for en sammenhængende støtte, hvilket, afhængigt af den unges forudsætninger og udviklingspotentiale, ofte kræver en kombination af mange indsatser. Fagpersoner fra børne- og ungeforvaltningen, voksenforvaltningen, uddannelsesvejledere, kontaktpersoner, anbringelsessteder, jobcenterkonsulenter med flere, gør allerede en stor indsats for at hjælpe de unge i dag. Fælles er, at de involverede aktører, både fagenheder og den enkelte fagperson, skal evne at tænke på tværs af både andres og egen faglighed og være fleksibel i forhold til indsatsen. Erfaring viser dog, at med mange fagpersoner kan det være vanskeligt at få koordineret gode forløb og indsatser med de unge. Med Ungestrategien ønsker vi at bevæge os mod mere koordineret, tværgående og helhedsorienterede løsninger, som vi er fælles om at bidrage til sammen med den unge. Uddannelsesvejledning og beskæftigelsesaktiviteter vil for mange af de unge ikke være tilstrækkeligt, hvorfor det eksempelvis skal kombineres med en social indsats - eksempelvis psykologhjælp, misbrugsbehandling, psykiatrisk behandling eller andet. Det er igen afhængigt af den unges problemstillinger. Derfor er samarbejdet og koordineringen af indsatser på tværs af de involverede fagpersoner vigtigt. 9
10 For at det skal lykkes tager vi afsæt i det individuelle menneskes forudsætninger, ønsker og ressourcer Vi tager altid udgangspunkt i den unges individuelle situation hvilket betyder, at vi først fokuserer på den unges problemstillinger, fremfor hvilken lovgivningsbestemt målgruppe vedkommende tilhører. Vi forholder os til de delelementer, der skal til for, at den unge lykkes med sin plan, hvad enten det har med bolig, netværk, uddannelse, kompetencer, misbrug eller forsørgelsesforhold at gøre. Den unge får en højere grad af medbestemmelse, og der sættes konkrete og tilpassede mål, hvor der tages udgangspunkt i de unges kompetencer og ressourcer. vil vi arbejde efter fælles mål på tværs af fagenheder, sektorer og afdelinger For at sikre de unge de rigtige samskabende indsatser på det rigtige tidspunkt, er det afgørende, at der arbejdes ud fra en plan på tværs af fagenheder, sektorer og afdelinger. Ligeledes ønskes der, at de sociale, sundhedsmæssige og kulturelle tilbud til de unge er med til at understøtte det overordnede mål om selvforsørgelse. Indsatsen skal i højere grad koordineres, både mellem fagpersonerne i kommunen og mellem fagpersoner, den unges netværk og den unge selv. Vi vil opnå en kontinuerlig udveksling af viden, så der kan ageres samstemmigt, og de fagpersoner, der er i berøring med de unge, vil få et fælles ansvar og en fælles forpligtigelse. Videre vil indsatsen i højere grad få fokus på uddannelse og beskæftigelse, og vil i højere grad inddrage den unge. Dermed vil det blive en indsats for og med den unge. sikrer vi en fokuseret og fleksibel støtte Hvis det givne fokus på uddannelse og beskæftigelse skal give mening for den unge, så følger det, at støtten også skal være fleksibel i forhold til de unge, for hvem uddannelse og beskæftigelse aktuelt forekommer uoverkommeligt og urealistisk. Der kan være andre ressourcer at bygge på hos den unge, som måske ikke danner grundlag for en ungdomsuddannelse nu og her, men som stadig kan være byggesten på vejen. Fleksibilitet og intensitet i et forløb omkring den unge kan varieres undervejs, så den unge eksempelvis kan deltage i et behandlingsforløb samtidig med aktivering. Der kan skrues op for den beskæftigelsesrettede indsats i nogle perioder og op for behandlingsdelen i andre perioder, uden at den unge vil opleve store skift og risiko for at blive tabt mellem to stole. Med det uddannelsespolitiske fokus in mente, er det vigtigt, at indsatsen altid er motiveret mod uddannelse, men vejen dertil går ikke altid lige ud....sørger vi for, at den unge oplever gode overgange Sammenhængende forløb er med til at skabe gode resultater for den enkelte unge, ligesom stabilitet og kontinuitet er afgørende for, at unge med problemer kan komme succesfuld gennem et uddannelsesforløb. Et skift fra eksempelvis grundskole til ungdomsuddannelse betyder, at den unge skal forholde sig til nye krav, forventninger og mennesker, hvilket kan være en stor omvæltning, og derfor har vi fokus på at overlevere den unge professionelt. Den unge skal ikke opleve unødvendige sceneskift, men derimod møde koordinerede indsatser og hjælpes gennem overgangene fra én livssituation til den næste. 10
11 vil den unge blive mødt af én ansvarlig tværgående ungekoordinator Den unges liv går på tværs af afdelinger og sektorer, hvorfor de fleste opgaver vil være tværgående, og løsningerne kræve at flere forskellige aktører arbejder sammen. Når den unge henvender sig i Ungecenteret, vil den unge møde en ansvarlig tværgående ungekoordinator, hvis funktion er at være bindeled mellem den unge og de relevante fagperson, som skal inddrages i den unges sag. En ansvarlig tværgående koordinator er ikke nødvendigvis udfører af handlinger i sagen, men koordinerer mellem forløbets parter. Ved at der er en ansvarlig tværgående ungekoordinator, sikres der en mere fornuftig overgang mellem forskellige indsatser, og det reducerer ventetider mellem indsatserne. Den ansvarlige koordinator har ansvaret for den interne/eksterne koordinering, så det ikke er den unge selv, som skal rende spidsrod mellem de forskellige aktører og forvaltninger. sikre vi - via koordinering - videndeling om de unge For at sikre den mest hensigtsmæssige indsats med den unge i centrum og et solidt tværprofessionelt samarbejde, koordineres der for at videndele om hinandens lovgrundlag, kompetencer og opgavefelter. Ved at videndele opnås en afklaring af, hvad hver enkelt afdeling kan byde ind med, i forhold til hvilken indsatser Mariagerfjord Kommune kan tilbyde den unge. Hensigten er at afdække muligheder, at være hinandens sparring, at forventningsafstemme samt sikre koordinering af forslag til indsatser. Der træffes ikke beslutninger i forhold til den unge, men der afstemmes indbyrdes og tænkes eventuelt helt nye og alternative veje at gå. Beslutninger træffes altid sammen med den unge. etableres der en tværfaglig platform Konferencen På tværs af faggrupper og fagenheder sætter vi et hold rundt om den unge, som sammen med den unge arbejder på at nå målene. Den unge får tilknyttet et tværfagligt team med relevante fagpersoner, som hjælper den unge med de forskellige udfordringer og støtter den unge i at komme i gang med uddannelse og beskæftigelse. Andre aktører kan også inddrages, hvis det er relevant for at sikre et godt forløb. Det kan være lærere fra den unges uddannelsesinstitution, en repræsentant fra praktikpladsen, mentor eller lignende. Den unge og det tværfaglige team indgår forpligtende aftaler om tiltag for at nå den unges mål om uddannelse og beskæftigelse. Det tværfaglige team aftaler med den unge, hvad der skal gøres for at nå målene, og hvem der er ansvarlige for hvad. Det aftales også, hvornår og hvordan der følges op. De opstillede fælles aftaler, indsatser og mål indføres i en plan. Planen bliver dermed bygget op omkring den unge og støtter de involverede fagpersoner på tværs af fagenheder i at koordinere mål og indsatser i et struktureret og kontraktbaseret forløb med den unge. Ved at repræsentanterne i det tværfaglige team har beslutnings- og bevillingskompetence, kan der sættes handling bag planen med det samme. Den ansvarlige for den unges videre forløb, varetages ikke nødvendigvis af samme person under hele forløbet, men kan skifte alt efter hvor den unge er. Der overleveres efter stafetprincippet, hvilket vil sige at den unge ikke slippes mellem forskellige aktører og forløb, før en anden ansvarlig har taget over. 11
12 12
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereUngdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse
Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende
Læs mereBALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR
BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS 13-29 ÅR INDLEDNING Vision 2029 sætter den oveordnede politiske retning for ungestrategien i Ballerup Kommune. Strategien for den sammenhængende ungeindsats
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereGodkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling
Punkt 2. Godkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling 2019-019361 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller til Beskæftigelsesudvalget,
Læs mereTVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE
TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI 2014-15 I LEJRE KOMMUNE 0. Indledning: Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre har i september 2013 fået udarbejdet en analyse af ungeområdet, der beskriver udfordringer for og muligheder
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs meregladsaxe.dk Ungestrategi
gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...
Læs mereHandleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
Læs mereHerlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats
Herlev Kommunes helhedsorienterede ungeindsats Mål for ungestrategi: Målet: At fremme en blomstrende ungdomskultur med unge aktive medborgere, der er i stand til at forsørge sig selv Målgruppe: Ungestrategien
Læs mereNOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller
NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller Velfærdsforvaltningen og børne- og ungeforvaltningen 1. Indledning På et fællesmøde den 4. april 2019 drøftede Skoleudvalget, Social- og arbejdsmarkedsudvalget
Læs mereDe overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereUddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
Uddannelsesplan 2016 Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE Uddannelse til alle unge Indledning Der er brug for kvalificeret arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked for at sikre vækst og velfærd. Samtidig
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Maj 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet i Holbæk
Læs mereDen kommunale ungeindsats i Næstved Kommune
Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune - Fra 1. august 2019 Hvorfor en ny sammenhængende ungeindsats? I juni 2018 kom der en ny Lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Loven bygger på følgende:
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereBESKÆFTIGELSESTRÆF 18 MÅLRETTET INDSATS MOD DE STÆRKESTE UNGE I HØJE-TAASTRUP FOKUSERER INDSATSEN FOR UDSATTE UNGE
BESKÆFTIGELSESTRÆF 18 MÅLRETTET INDSATS MOD DE STÆRKESTE UNGE I HØJE-TAASTRUP FOKUSERER INDSATSEN FOR UDSATTE UNGE v. Lars Gormsen, Jobcenterchef Høje-Taastrup Sonja Krüger Walter, leder af uddannelse
Læs mereDebatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig
1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får
Læs mereBedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS
2018 Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS Sammenhængende Ungeindsats i Hvidovre Kommune Indhold Baggrund...2 Kommunernes ansvar...2 Tal på Hvidovre Kommunes unge...3 Vision...4
Læs mereTværgående indsats for ledige unge
Tværgående indsats for ledige unge Februar 2017 Det lange, seje træk. Det er et fælles ansvar på tværs af kommune, erhvervsliv og uddannelsesmiljøer at få unge ledige under 30 år i job eller uddannelse.
Læs mereHvidovre Kommunes Ungepartnerskab
Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen
Læs mereHVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november. Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk CVR:
HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 BEDRE VEJE TIL UDDANNELSE OG JOB EKSPERT- UDVALGET LOV OM KOMMUNAL UNGEINDSATS
Læs mereUngekonference i Lejre Kommune. - Opsamlingspapir - Februar 2014
1 Ungekonference i Lejre Kommune - Opsamlingspapir - Februar 2014 1. Indledning Lejre Kommune har i september 2013 fået udarbejdet en analyse af ungeområdet, der beskriver udfordringer for og muligheder
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs merePARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:
Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune: Ungdomsuddannelser: Mariagerfjord Gymnasium SOSU Nord Tech College Mariagerfjord Tradium Anden uddannelsesforberedende
Læs mereVejlederkonference Region Midtjylland. Anders Ladegaard
Vejlederkonference Region Midtjylland Anders Ladegaard størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet Globaliseringsaftalen Myndighedskravet EUD-reform og Kontanthjælpsreform Bedre veje til Uddannelse
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereRANDERS UDDANNER ALLE UNGE
RANDERS UDDANNER ALLE UNGE - RANDERS UDDANNER ALLE UNGE MÅLSÆTNING: Uddannelse, beskæftigelse, selvforsørgelse og livsduelighed NATIONALE MÅL FOR FOLKESKOLEN 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereBeskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.
Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereEvaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,
Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger
Læs mereHvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge?
Hvordan skabes der gode resultater og gevinster i samarbejdet om de udsatte unge? Temadag for KKR og RBR 24. juni 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Hvad vil jeg komme ind på? Hvad kendetegner
Læs mereUngestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune
Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Strategiens opbygning vejen i arbejdet 6 3 Fælles værdigrundlag for og i arbejdet med
Læs mereForord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.
Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i
Læs mereNyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge
Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereOpsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde
Opsamling fra gruppearbejde på omstillingsgruppens 3. møde 13. maj 2014 Vi arbejdede i de samme 3 grupper som sidst, ud fra så vidt muligt at diskutere alle de 5 temaer som nævnt nedenfor: 1. En indgang
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereUngepolitikken. - hjælper unge med livsmestring og arbejdsliv
Ungepolitikken - hjælper unge med livsmestring og arbejdsliv Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: møde de unge, der hvor de. Både fysisk på f.eks. uddannelsesinstitutionerne og menneskeligt,
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereSTATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016
STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016 Oktober 2016 Formål med uddannelsesplanen Uddannelsesplan 2016 skal: Bidrage til at flere unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så uddannelsesniveauet
Læs mereJobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
Læs mereMålsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011
Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011 1. Mål for grundskoleindsatsen i 2011: 97 % af eleverne fra grundskolen eller 10 klasse bliver tilmeldt og påbegynder en ungdomsuddannelse
Læs mereUngeområdet. Status på ny lovgivning om FGU, KUI m.v
Ungeområdet Status på ny lovgivning om FGU, KUI m.v. 21-08-2018 L199-202: Skabe bedre veje til uddannelse og job: Ny Ungemålsætning: Mindst 90 procent af de 25-årige gennemfører en ungdomsuddannelse og
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereUNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord
UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen
Læs mereHvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse? Oplæg på konferencen JAGTEN PÅ 95 PCT. - HVAD VIRKER! Odense Congress Center 22. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvordan får flere unge en ungdomsuddannelse?
Læs mereEmne: Tilpasning af den kommunale ungeindsats i Kolding
Notatark Emne: Tilpasning af den kommunale ungeindsats i Kolding 29. november 2018 - Sagsnr. 18/104 1. Indledning Kolding Kommune har stort fokus på de unge. Det gælder også de unge, der har behov for
Læs merePPR S BIDRAG I EN KOMMUNAL UNGEINDSATS UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
PPR S BIDRAG I EN KOMMUNAL UNGEINDSATS Oplæg KL PPR-konference 20. juni 2017 Mit oplæg Om udfordringerne på unge- og uddannelsesområdet Om ekspertudvalgets, KL s og regeringens udspil Om kerneopgaven Uddannelse
Læs mereHandleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Læs mereStrategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune
Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål November 2016
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereOpfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb
Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 12 juni 2018 www.ballerup.dk Ressourceforløb jf. Førtidspensions- og Fleksjobreformen
Læs mereANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET
ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: Økonomiudvalget 07.06.2011 Punkt nr. 147, bilag 4 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereUTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle
UTA-strategi Ungdomsuddannelse til alle Indholdsfortegnelse Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 4 Aktører omkring unge og uddannelse 4 UTA-strategiens fire temaer 6 1. Fokus på den unges faglige og sociale
Læs mereIndholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2
Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment
Læs mereBedre veje til uddannelse og job
Bedre veje til uddannelse og job Den kommunale ungeindsats Kort gengivet Aftaletekst for en sammenhængende kommunal ungeindsats Der er i dag et uklart myndighedsansvar for målgruppen for de forberedende
Læs mere1.Egen bolig/støtte i egen bolig
.Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge
Læs mereI alt er der ti aktører, som har fokus på arbejdet med de unge. Heraf er de otte kommunale:
Bilag Forstærket indsats på ungeområdet i Furesø Kommune Furesø Kommune har et ambitiøst mål om at flest mulig unge mennesker i kommunen enten skal have en ungdomsuddannelse eller være i beskæftigelse.
Læs mereBørn og uddannelsesudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Børn og uddannelsesudvalget Understøttelse af børn og unges interesser og motivation for læring og uddannelse. Sammenhæng til vision 2018: Alle får en uddannelse Effektmål: Langt
Læs merePræsentation Ungekontakten og Frikommuneforsøg
Præsentation Ungekontakten og Frikommuneforsøg Ungekontakten 8. februar 2018 Afdelingsleder Keziban Bilal Aydin Baggrund for Ungekontakten I Frederikssund Kommune er der politisk, ledelsesmæssigt og blandt
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereAnsøgning - Sæt skub i egu 2.0
Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets
Læs mereHvad karakteriserer de gode skoler?
Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Hvad karakteriserer den gode
Læs mereI Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.
Der var engang en lille reform Da de første udspil til kontanthjælpsreformen kom tidligere i 2013, skabte de naturligt nok livlig aktivitet i kommunerne. Hvad var egentlig meningen? Hvad er det nye og
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)
ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereUnge i Jobcentret. Arbejdsmarkedsudvalgets introduktion til unge-området, den 19. december 2018
Unge i Jobcentret Arbejdsmarkedsudvalgets introduktion til unge-området, den 19. december 2018 Unge i Jobcentret Hvem er de? Og hvor mange? Uddannelsesparate unge Aktivitetsparate unge Kort om lovgivning
Læs mereOplæg Integrationsrådet i Køge Kommune Virksomhedsindsats og det mere generelle. 4. Januar 2016
Oplæg Integrationsrådet i Køge Kommune Virksomhedsindsats og det mere generelle 4. Januar 2016 Hovedpunkter 1. Arbejdsmarkedet i Køge og på Sjælland llge nu 2. De nationale og lokale mål for indsatsen
Læs mereMotivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg
Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mere1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune
Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 bjy@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereExit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:
Exit programmet Karakteren af og målet med indsatsen EXIT programmet er en del af indsatsen i EKP Enheden for kriminalpræventive indsatser i Københavns kommune. Indsatsen er et formelt samarbejde mellem
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune
Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereNotat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013
Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens
Læs mereflere unge i uddannelse
flere unge i uddannelse Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse er nemlig en vigtig faktor i forhold til at bryde den negative
Læs mereSTRATEGI FOR EN KOORDINERET UNGEINDSATS
STRATEGI FOR EN KOORDINERET UNGEINDSATS 1 2 INDLEDNING I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki: Hvad er en strategi? Strategien fastsætter hvad der i Thisted Kommune
Læs mereAktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Læs mereSamskabelse. "Slip ledigheden"
Samskabelse "Slip ledigheden" Jane Findahl Stomøde - helhedsplan 2014-2018 2 Forventningsafstemning for samskabelse Den overordnede forventningsafstemning er gjort Landsbyggefonden og Fredericia byråd
Læs mereUdkast - maj Politik for voksne med særlige behov
Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereBeskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune
Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet
Læs mereStærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund
Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund 2018-2025 Handleplan Handleplan Kommunalbestyrelsen vedtog i december 2018 Stærke valg unges veje i uddannelse og job i Albertslund Kommune 2018-2025.
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mereKendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde
Kendte/eksisterende politikker, strategier mv., der har betydning for det videre tværgående arbejde Forvaltning Hvilke(n) forvaltning(er) er politikken/strategien relevant? Titel Kort beskrivelse og formål
Læs mere