Klimatilpasningsplan Handleplan 2013

Transkript

1 Klimatilpasningsplan Handleplan

2 2

3 1. Baggrund Kommunen har lavet en kortlægning af de områder, der kan være truede af vandstandsstigninger, stormflod og skybrud og sammenholdt det med de værdier, der ligger i områderne. På det grundlag er der udpeget risikoområder, hvor kommunen vil vurdere, om der skal gøres en indsats for at reducere omfanget af skader ved klimaændringerne. Ifølge Vejledning om klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner skal klimatilpasningsplanens handleplan indeholde: en konkretisering af den planlagte indsats på kort sigt i initiativer og projekter med tilhørende beskrivelser af f.eks. indhold, forventede effekter, informationsbehov, samarbejdspartnere, økonomi og finansiering. Værdikortlægningen tager udgangspunkt i skader på bygninger og inventar, men der kan også ske skader på naturen og på kulturen. Under hvert af indsatsområderne bliver disse mulige skader beskrevet, men uden at sætte pengeværdi på skaderne. Analyse af data om forsikringsskader indgår også i vurderingen. Prioriteringen gælder for fysiske indgreb, der skal modvirke oversvømmelser, mens planindgreb handler om fremtidige reguleringer af muligheder for at disponere. Retningslinjerne giver mulighed for denne regulering, som kan udbygges gennem lokalplanlægning. Der kan være tale om restriktioner for områder til byggeri, sokkelkoter for byggeri, arealreservation til sikringsanlæg med videre. Den kommende detailplanlægning og eventuelle realisering ventes at ske i samarbejde med Vesthimmerlands Vand A/S og andre berørte parter. Risikoområderne er blevet udpeget efter offentlig debat og politisk vedtagelse. 3

4 2. Udpegede risikoområder Løgstør Oversvømmelser fra fjorden Det står klart, at oversvømmelser ved stormflod i Løgstør, har været det største problem med konsekvenser for både befolkning og værdier. Der har været evakueringer og store værdier er gået tabt. De højeste vandstande opstod i januar 2005, hvor vandstanden nåede op på 2,26 meter. Der skete evakueringer i den lave del af Løgstør på grund af oversvømmelser. Skaderne er opgjort til 15 millioner kr. for hele kommunen fordelt på 216 skader. Gennemsnitsskaden er på kr. Skadeserstatningerne i Vesthimmerlands Kommune udgør næsten halvdelen af de udbetalte erstatninger i området fra Ringkøbing Fjord til Læsø. Der bor 1200 mennesker i den lavtliggende del af byen, heraf beboere på plejehjem og i ældreboliger. I 2005 blev 50 mennesker evakueret. Byen er i dag sikret mod oversvømmelser, indtil en vandstand i fjorden på 1,9 meter. Det er dog nødvendigt med sandsække ved Havnevej. Frederik den 7.`s kanal er flere gange ved stormflod blevet gennemskyllet, hvilket tyder på en stor sårbarhed. Der er nu lavet faskiner mod fjorden. Kystdirektoratet har i en rapport vurderet, at sikringen inden 2050 nok skal suppleres med 40 cm. Prisen er skønnet 1,4 millioner kr. I løbet af få år ventes det, at Havnevej hæves/sikres, så hullet i sikringen bliver lukket og det ikke længere er nødvendigt med sandsække. Dog vil det stadig være aktuelt med sandsække ved slæbestedet. Det stemmer overens med, at vandstanden ved stormflod i 2050 ifølge beregningerne bliver 2,10 meter. Da sikringen i dag er til 1,9 meter mangler 20 cm, foruden at der skal tages højde for bølgeskvulp. En eventuel forhøjelse af sikringen til 2,30 meter betyder dog ikke, at byen er sikret fuldstændig mod oversvømmelser. Når man betænker, at vandstanden i 2005 blev målt til 2,26 meter, og der forventes en vandstandsstigning på mindst 30 cm inden 2050, vil selv sikringen på 2,30 ikke sikre mod alle tænkelige oversvømmelser. For nærmere detaljer om oversvømmelser og sikring i Løgstør henviser vi til afsnit om kystbeskyttelse i Løgstør i kommuneplantillægget. Oversvømmelser fra Smak Mølle Å Hvad angår oversvømmelser i Løgstør fra vandløb, kan Smak Mølle Å være kritisk. Åen løber øst for byen. I baglandet ligger en del huse, kolonihavehuse og dyrkede og græssede marker. Ved højvande kan vandet ikke løbe i fjorden, men stuves op i baglandet. Det kan give anledning til oversvømmelser af jord og i visse tilfælde bygninger. Situationen er dog delvis klaret gennem etablering af forsinkelsesbassiner i engområdet, som opmagasinerer åvand og regnvand, indtil det kan løbe til fjorden igen. Kulturmiljø Foruden de bygningsmæssige og menneskelige værdier er Løgstør By med Frederik den 7. kanal og Lendrup udpeget i kommuneplanen som værdifuldt kulturmiljø. Det omfatter den 4

5 ældste del af Løgstør by afgrænset af Limfjorden og den gamle kystskrænt, arealerne langs kanalen til Lendrup samt svajebassinet og sommerhusområdet ved Lendrup. Samlet vurdering for Løgstør Årsagen til udpegningen er, at de truede værdier i Løgstør er store og langt større end i de andre risikoområder. Dertil skal lægges befolkningskoncentrationen, som betyder, at 1200 mennesker bor i det lave område i Løgstør. Også de kulturelle værdier tillægges en stor værdi. Lendrup Lendrup er forbundet med Løgstør med Frederik den 7. kanal. Kanalanlægget er både geografisk og kulturhistorisk forbundet med fiskerbebyggelsen Lendrup Huse og senere sommerhusområdet Lendrup Strand. Sommerhusområdet blev skabt omkring med opførelsen af småhuse til Løgstørs borgerskab, der brugte området som badested. I Lendrup har der flere gange været oversvømmelser fra fjorden med store ødelæggelser til følge. Store dele af området ligger i kote 1,5 og en mindre del i kote 1,0. Der er 156 sommerhuse i det lave område. Der er på privat basis delvis sikret mod oversvømmelse med et dige, men indtil videre mangler forhøjelse af en delstrækning, på grund af uenighed mellem ejerne. Der er af kommunen lavet et projekt for beskyttelse af området, som forventes gennemført i løbet af en kortere periode. Der vil blive etableret et digelag, som skal stå for drift og vedligeholdelse af sikringen. Digekoten er generelt på 2,75 m, men problemet er Klostervej, hvor diget/vejen starter i kote 1,60, og Digevej hvor koten er 1,70 m. Med hensyn til kulturmiljø henviser vi til beskrivelsen under Løgstør. Samlet vurdering for Lendrup Der ses ingen grund til at foretage yderligere i Lendrup ud over at følge udviklingen. Når de planlagte tiltag er gennemført, vil området være godt sikret mod oversvømmelser. Hvis den sidste del af projektet ikke bliver gennemført, foreligger en ny situation. Hvalpsund med Lovns Flere steder ved Hvalpsund har der været tilfælde af mindre oversvømmelser. Det gælder området mellem campingpladsen og lystbådehavnen, som ikke længere er beskyttet af en tilgroet strandvold. Ved campingpladsen er der måske ikke så store værdier at beskytte, men der ligger beboelser på den lave del ved Illerisørevej, som udgør en værdi. Havnekajen ved industrihavnen overskylles ved højvande. Det skal overvejes, om der er behov for ekstra sikring ved at forhøje kajkanten eller anden foranstaltning. Det vil i første række være med henblik på at sikre infrastrukturen med veje og færgefart. Der er ved højvande problem med vejafvandingen ved færgetilkørslen, hvor også flere huse er i risiko for oversvømmelse. De små sommerhuse på Strandvejen sydvest for færgelejet ligger udsat for oversvømmelser. Husene udgør et specielt miljø, hvor attraktionen først og fremmest er nærheden ved og udsigten over fjorden. Det er derfor ikke uproblematisk med kystsikring i dette område. 5

6 Ved landsbyen Lovns og videre rundt i Lovns Bredning til Gedsted ligger brede, lave forlande foran den gamle kystskrænt. Disse områder er udsatte for oversvømmelser med stigende vandstand. Det er kun øst for Lovns på det lave område ind til Lovns Sø, der ligger bygninger på det udsatte område Kulturmiljø Hvalpsund er et eksempel på tidligere trafikknudepunkt med færgeri og jernbane kombineret med kro og fiskeri. Særlig udpegning som værdifuldt kulturmiljø har de små, tætliggende huse på Strandvejen. På det lave område neden for skrænten syd for færgehavnen ligger ca. 23 overvejende selvbyggede huse i en enklave opstået fra sidst i 1920 erne til 1960 erne. Heraf er omkring 7 karakteriseret som værende ældre og bevaringsværdige. Samlet vurdering for Hvalpsund og Lovns Det kan overvejes at undersøge mulighederne for at etablere et privat dige, der kan beskytte campingplads og det lave område ved fiskesøerne. Desuden kan det overvejes at øge sikringen af havnen. Hvad angår sommerhusene ved Strandvejen ligger løsningen ikke lige for. Hvis det bygges dige eller anden beskyttelse, vil det forringe værdien af husene på grund af medfølgende ringere udsigt over fjorden. En mellemløsning kunne være at forhøje koten lidt på Strandvejen. Hvad angår bygningerne ved Lovns Sø bør mulighederne for beskyttelse vurderes. Digelag De inddigede områder er lavet med offentlige tilskud og er derfor underlagt et vist offentligt tilsyn. Det er dog privatøkonomiske interesser, der driver dige/pumpelagene. Der kan naturligvis være en offentlig interesse i at medvirke til at sikre dyrkningsegnet jord og de øvrige værdier, der ligger i digelagenes områder. En nærmere beskrivelse af de enkelte digelag ses her: Nørrekær Enge, Aggersund og Aggersborg er dige/pumpelag, der er oprettet for at beskytte landbrugsjord og bygninger. Digekronernes koter er som vist i tabellen: Digelag Kronekote Bemærkninger Aggersborg 2,3-2,8 Lidt usikkert på grund af sætninger Aggersund 2,2-2,75 Godkendt forhøjelse til 2,75 Nørrekær Enge 2,5 6

7 Aggersborg Digelag Der er dyrkede marker og vindmøller inden for diget, men ingen bygninger bortset fra vindmøller i det lave område. Det skal dog bemærkes, at Aggersund ligger på en knold med lavt terræn også nord for byen. Ifølge oversvømmelseskortet vil vandet ikke påvirke beboet område ved digebrud. Der er pumpestation ved den sydlige del af diget. Aggersund Digelag Aggersund By ligger inden for diget. Hvis diget bryder sammen eller overskylles vil store dele af byen blive oversvømmet. Der ses risiko for, at vandet går bag om digerne i den nordlige del og oversvømmer byen derfra. Dette digelag beskytter næsten udelukkende beboelser og erhvervsbygninger. 7

8 Nørrekær Enge Digelag Diget beskytter landbrug med dyrkede marker og to større landbrug uden beboelse og en ejendom med beboelse. Områdets vandstand holdes nede med pumper, som pumper vand fra grøfter og Dybvad Å ud i fjorden. Samlet vurdering af digelagene Digelagenes landområder er velsikrede mod oversvømmelser med diger til passende koter. Det er lagenes egen forpligtelse at vedligeholde og eventuelt forhøje digerne. Eneste område med risiko for oversvømmelse af et større antal beboelser er Aggersund. Andre områder truet af oversvømmelse fra Limfjorden Oversvømmelseskortene viser en række andre områder, hvor der ved forhøjet vandstand vil komme oversvømmelser. Områderne fremgår af oversvømmelseskortene, men er ikke behandlet videre, med mindre der er tale om oversvømmelse af beboelser. Områderne falder stort set sammen med det marine forland på Stenalderhavets bund. National indsats mod oversvømmelser fra Limfjorden En form for afhjælpning i risikoområdet kunne være på nationalt plan at ændre på indløbet ved Thyborøn Kanal. Åbningen er siden gennembruddet i 1825 blevet meget større end oprindeligt, hvilket betyder, at store vandmængder presses gennem kanalen. Dermed stiger vandstanden i Limfjorden med større risiko for oversvømmelse til følge. En anden mulighed er at analysere Aggersundbroens indvirkning på gennemstrømningen. Broen ligger naturligvis på det smalleste sted og giver med sin konstruktion anledning til yderligere indsnævring. Det betyder, at vandmængderne holdes tilbage fra at strømme mod øst til Limfjordens åbning ved Hals. Det giver speciel høj vandstand i Løgstør og omegn. Skybrud Kloakanalyserne viser mindre områder, hvor der ved skybrud kan komme vand på arealerne. Analyserne er lavet for hele kommunens kloakker og med specialberegning for de tre 8

9 hovedbyer Løgstør, Aars og Farsø. Aalestrup er ikke undersøgt nærmere, fordi kloakrenovering her er i fuld gang efter nye normer, der er klimatilpassede. Oversvømmelse fra kloak i Løgstør Kloakforholdene i Løgstør er sådan, at den oversvømmelsestruede del er separatkloakeret, så regnvandet her håndteres for sig. På bakken er dele fælleskloakeret, hvilket kan give anledning til overløb med spildevand fra kloak ved skybrud. De mest omfattende oversvømmelser er beregnet til at finde sted øst for byen i engområdet ved Smak Mølle Å. I perioden fra 2006 til 2011 er der ifølge forsikringsselskaberne udbetalt ca kr. i skadeserstatning til Løgstørborgere. Det er fortrinsvis i bydelen på bakken, og dermed er det kloakoversvømmelser. Hvis man ser på strømningsvejene, får man det indtryk, at regnvand ved skybrud vil strømme fra de højtliggende områder ned i den lave del af byen. Der er planer om separatkloakering af den højtliggende del af Løgstør i 2017 til Oversvømmelse fra kloak i Farsø Detailberegninger for skybrudsoversvømmelser i byen er især sydbyen påvirket. Her er registreret 5 skader i perioden 2006 til 2011 til en samlet værdi af godt kr. Der er ikke planer om ændring af kloaksystemet inden for planlægningsperioden 2012 til Oversvømmelse fra kloak i Aars Der har i 2004 været en mere omfattende oversvømmelse af den centrale del af byen. Vi har ikke nærmere kendskab til hændelsen. Vi har kendskab til erstatninger i Aars by på kr. i perioden fra 2006 til 2011 fordelt på 30 skader. Skadesstederne ligger spredt over byen men med enkelte, der kan relatere til oversvømmelse fra Aars Grøften. Regnvand fra de bakker, som Aars ligger på samles i Aars Grøften, som løber gennem byen i en delvis rørlagt trace. Der er to søer, der virker som magasiner for regnvand. Med mere ekstrem nedbør og stigende grundvandstand kan det være nødvendigt at reservere arealer til oversvømmelser. Det er der plads til ved Skøjtesøen i den nordlige del af grøften, mens det er mere snævert ved Anlægssøen. Det bør undersøges nærmere hvilken risiko, der er forbundet med regnvandets forløb gennem den indre by. Syd for byen løber Aars Grøften ud i Herredsbækken og senere Halkær Å. Tidligere bassiner for renseanlægget bruges nu som regnvandsbassin, men er nær tilgroet. Opholdstiden er derfor begrænset. Skybrudskortene viser store oversvømmelser i engene ved regnvandsbassinet og videre ud i Herredsbækken. Det skal overvejes, om en ændring/oprensning af regnvandsbassinet giver mindre oversvømmelser af engene ved Halkær Å. Der er ikke inden 2020 planer om at ændre på afløbsforholdene i byen. Andre områder med tøbrud/skybrud 9

10 I weekenden fra til blev en række beboelses og landbrugsejendommen truet af oversvømmelse og enkelte oversvømmet. Årsagen var optøning af sne på frossen jord, i forbindelse med store nedbørsmængder. Specielt blev dele af byerne Østerbølle og Brøndum ramt af oversvømmelse. Da klimaforandringerne indebærer mildere vintre og dermed færre dage med frost og mindre snemængder, må vi forudse færre tilfælde af tøbrudsskader. De kan dermed ikke anses for at være klimarelaterede og behandles ikke videre i handlingsplanen. Ved ekstremregn har der været tilfælde af oversvømmelser i Fredbjerg, bestående af vand på vejen og vand i en lade. I Testrup har der ligeledes været problemer med overfladevand. Det skulle nu være afhjulpet med nye kloakker og grøfter. Disse problemer hører under klimatilpasningsplanen. 10

11 3. Beskrivelse af mulig og nødvendig indsats I skemaet her under er vist, hvordan risikoen for oversvømmelse er vurderet. De to faktorer værdi og sandsynlighed er ganget sammen til en risiko. Prioriteringen er lavet på grundlag af risikoen og de tiltag, der allerede er lavet eller er i gang. Det vil sige, at selv om Løgstør udgør den største risiko, bliver prioriteringen lav, fordi byen allerede er sikret i betydeligt omfang. Risikoområde Værdi Sandsynlighed Risiko * Prioritering ** Løgstør Lendrup Smak Mølle Å X Aars by Halkær Ådal X X X X 5 3 1*** 1 Hvalpsund Lovns Digelag Aggersund Aggersborg Nørrekær Enge X X X X * værdi og sandsynlighed er ganget sammen, høj værdi betyder høj risiko uden hensyntagen til eksisterende tiltag ** prioritering er udtryk for, hvor vigtig og presserende indsatsen er *** Aars by og Halkær Ådal ses i sammenhæng 11

12 1. Halkær Ådal Allerede i dag sker der oversvømmelser i Halkær Ådal, når det regner. Det vil blive mere udpræget i fremtiden. For at imødegå denne udfordring bør der tages hånd om regnvandet fra Aars by. Det kan ske ved at det nuværende regnvandsbassin oprenses eller udvides eller der etableres et nyt. Valg af den bedste løsning kræver nærmere analyse ved Vesthimmerlands Vand A/S 1. Aars by Det kunne med fordel undersøges, om dele af den rørlagte strækning af Aars Grøften kan fritlægges dog ikke hele strækningen og være med til at give bymidten en større rekreativ værdi. Desuden vil midtbyen være mindre sårbar overfor ekstrem regn, når det er klarlagt, hvor regnvandet kan stuves op og forsinkes. Det vil også give sig udslag i mindre oversvømmelse af Halkær Ådal. 2. Hvalpsund Mulighederne for at sikre mod oversvømmelser fra fjorden ved husene på Illerisørevej og campingpladsen bør undersøges. Tilsvarende med havneanlæggene med bebyggelse, hvor der fremover vil ske hyppigere oversvømmelser. 3. Aggersund Det meste af Aggersund by vil være truet af oversvømmelse, hvis diget gennembrydes. Digekoten er dog tilfredsstillende indtil videre, men tilstanden af diget bør følges nøje. 4. Smak Mølle Å Når vandstanden er høj i fjorden, kan vandet i Smak Mølle Å ikke løbe ud. Det kan bevirke oversvømmelser af engene mellem Vester og Øster Ørbæk og langs Bredgade. Der er dog etableret forsinkelsesbassiner, men det foreslås at undersøge, om der er behov for at sikre bygninger i området. 5. Lovns Det lave forland i Lovns Bredning vil være udsat for oversvømmelser. Det vil dog ikke have så store konsekvenser, bortset fra et område mellem bredningen og Lovns Sø. Her ligger flere gårde og boliger, der vil være udsatte for oversvømmelse. Afløbet fra Lovns Sø sker gennem rørledning med højvandslukke. Tilsvarende risiko gælder enkelte ejendomme ved Gedstedbro Huse, som ligger på det lave område ved Lerkenfeld Å. Her er det ikke umiddelbart let at sikre mod oversvømmelser på grund af den brede ådal og den ret vandrige å. 6. Løgstør by Problemerne med sikring mod oversvømmelser fra fjorden anses for klaret med den nuværende sikring, indtil omkring Kloakforholdene skulle blive forbedret fra 2017 til Der er således ingen grund til aktuelle tiltag. 12

13 4. Plan, oversigtsskema med økonomi og tid Der er ikke afdækket behov for aktuel indsats mod oversvømmelser i kommunen. Der er dog flere områder, hvor der bør laves en nærmere udredning af forholdene med henblik på en eventuel senere indsats. I skemaet neden under er medtaget de indsatser, der er prioriteret og det er anført, hvilken type indsats, der kan være tale om. Den første prioritet med regnvandet i Aars by og Halkær Ådal ventes at bestå af en konsulentundersøgelse af sammenhængen mellem skybrud og risikoen for oversvømmelser i byen og i ådalen. Udfaldet af undersøgelsen vil afgøre de videre tiltag. Tilsvarende vil gøre sig gældende for Smak Mølle Å og Hvalpsund. Det er ikke muligt at sætte økonomi på projekterne, fordi de indtil videre er på undersøgelsesniveauet. Der vil alene være tale om konsulentudgifter. Senere kan der blive tale om projekter og anlæg. Risikoområde Prioritering Indsats Tidsplan Ansvar Løgstør Smak Mølle Å 6 4 H H VHK VHK/PRIVAT Aars by Halkær Ådal 1 1 R R VHK/VV a/s VHK/VV a/s Hvalpsund Lovns 2 5 H H VHK/PRIVAT PRIVAT Aggersund 3 H 2015 VHK/PRIVAT H: højvandssikring R: regnvandshåndtering VHK: Vesthimmerlands Kommune VV a/s: Vesthimmerlands Vand A/S Handleplanen vil skulle opdateres løbende på grundlag af undersøgelserne og udviklingen i klimaændringerne 13