DemensDatabase. Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DemensDatabase. Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens"

Transkript

1 DemensDatabase Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2014 version 2, final, af 16/07/2015

2 2. Årsrapportens er udarbejdet af: overlæge Peter Johannsen, Rigshospitalet. Den har herefter været sendt til kommentarer og rettelse til i første runde afdelingsadministratorer, databasebestyrelsen og Demensrådets Kvalitetsudvalg. I anden runde er rapporten sendt til godkendelse i Databasebestyrelsen med kopi til udredningsenhederne. Data er trukket den 17/04/2015. Kontaktadresse vedrørende databasen Overlæge Peter Johannsen Hukommelsesklinikken, afsnit 6911 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, Blegdamsvej København Ø peter.johannsen.01@regionh.dk Forord Årsrapport 2014, er den niende årsrapport fra Region Hovedstadens kliniske kvalitetsdatabase for demensudredning i sekundærsektoren. DemensDatabasen indledte den officielle registrering den 1. februar Det er den første årsrapport efter databaseændringer per 01/01/2014 svarende til forslaget om en landsdækkende database og det er den fjerde årsrapport efter indførelsen af ny struktur af demensudredningsenhederne i Region Hovedstaden, hvor udredningen er samlet på 6 enheder. De 6 tværspeciale demensudredningsenheder er placeret med en i hvert Planområde samt en funktion på Bornholm og for planområde Byen er funktionen geografisk delt mellem geriatrisk ambulatorium, Bispebjerg Hospital og Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet - Blegdamsvej. I denne årsrapport konkluderes blandt andet, at i 2014 indberettedes i alt 2824 udredte patienter fordelt på 6 enheder. Dertil kommer 172 patienter, der har været til genetisk rådgivning. Den basale udredning med kognitive test, blodprøver og scanning er generelt velfungerende. Udredningstiden er under 3 måneder for 74% (standard >80%) af de udredte, med en gennemsnitlig udredningstid på 74 dage. Fra 2014 er der kommet en ny indikator vedrørende formel registrering af adfærdssymptomer (BPSD) ved de svært demente med en meget lav opfyldelse på kun 12% for Regionen som helhed. For den anden nye indikator om henvisning til socialt tilbud var der en høj grand af manglende registrering. Der er fortsat en vis variation i mellem enhederne hvad angår fordeling af ætiologiske demensdiagnoser. 16-juli-2015 Peter Johannsen Overlæge, PhD Database specialeadministrator Final version af 16/07/2015 Side 2 af 26

3 3. Indholdsfortegnelse Demensdatabase Årsrapport Årsrapportens er udarbejdet af:... 2 Kontaktadresse vedrørende databasen... 2 Forord Indholdsfortegnelse Konklusioner for Oversigt over de samlede indikator resultater... 5 Antal udredte og andelen, der opfylder demenskriterierne Indikatorresultater... 7 Udredningstid (Indikator 1)... 7 Udredningsprocedurer (Indikatorerne 2, 3, og 4)... 8 Ætiologiske demensdiagnoser (Indikator 5) Antidemensbehandling (Indikator 6) Psykosocialt tilbud (Indikator 7) Faglig kommentering Andelen af udredte patienter, der opfylder demenskriterierne Indikator 1: Udredningstid Indikatorerne 2, 3 og 4: Udredningsprocedurer Indikator 5: Ætiologiske demensdiagnoser Indikator 6: Antidemensbehandling Indikator 7: Psykosocialt tilbud Anbefaling til Indikatorer for Årsrapport 2014: Sygdomsområdet og Databasens formål Oversigt over Indikatorerne Datagrundlag Organisation af databasen Datakvalitet og dækningsgrad Klinisk Måle System (KMS) og Analyseportalen (AP) Databasens drift Databasens godkendelse Databasens bestyrelse Appendix Deskriptive tabeller og supplerede data Antal udredte Køns- og alders-fordeling Regionale / lokale kommentarer Bispebjerg Hospital Psykiatrisk Center Bornholm Glostrup Hospital Herlev Hospital Hillerød Hospital Rigshospitalet Forkortelser Forklaring af visse fagtermer Final version af 16/07/2015 Side 3 af 26

4 4. Konklusioner for Der er i 2014 udredt 2824 patienter fordelt på 6 enheder. Dertil kommer 172 genetisk rådgivninger. Der har igen i 2014 været en stigning og nu på 19% i antallet af afsluttede udredninger i forhold til året før. Dette kan delvist dække over bedre registreringspraksis. 2. Samlet var 64 % af de udredte demente, og 15% havde en kognitiv svækkelse uden demens (for kognitiv svækkelse uden demens er definition fra 01/01/2014 ændret og dette tal er dermed ikke sammenlignelig med tidligere år). 3. Udredningstiden er under 3 måneder for 74% af de udredte. En forbedring fra 66% i 2013 og 70% i 2012 og 76% Den gennemsnitlige udredningstid var i dage, mod i 2013 på 83 dage mod 75 dage i 2012, og 63 dage i Den basale udredning med kognitiv testning og scanning er meget velfungerende på alle enheder. 5. Den nye indikator med registrering af adfærdssymptomer ved svært demente var på kun 12% % fik stillet en specifik ætiologisk diagnose. Alzheimers sygdom udgjorde 57% af de demente i Det procentvise antal patienter med vaskulær demens er for 5 af enhederne mellem 3 og 13%, men en enhed har diagnosticeret 37% med vaskulær demens. 8. Der er mindre forskelle i hyppigheden af ordination af antidemensmedicin registreret i forbindelse med informationssamtalen, svingende fra 75 til 94% enhederne imellem, mod i 2013 fra 74 til 91%. 9. For den nye indikator vedr. tilbud af psykosocialt tilbud manglede er der for visse patienter usikkerhed om hvordan der registreres. Trods dette er indikatoren samlet set opfyldt. Final version af 16/07/2015 Side 4 af 26

5 5. Oversigt over de samlede indikator resultater Demensdatabase Årsrapport I Tabel 1 er anført resultatet for indikatorerne for årene 2009 til 2014, samt besluttede standarder. Tabel 1. Samlet indikator resultat i RegionH DemensDatabasen for 2009 til Navn Beskrivelse Mål Antal udredte i alt Ikke genetisk rådgivning Antal patienter med demens Udredningstid Andel af udredningsforløb <3 >80% 74% 66% 70% 76% 75% 73% måneder 2. MMSE Andel af patienter med demens, som har fået foretaget MMSE ifbm >90% 98% 95% 95% 95% 96% 96% udredningen 3. BPSD Andel af patienter med svær demens, som har fået foretaget >80% 12% BPSD vurdering ved hjælp af skala 4. Scanning Andel af patienter med demens, som har fået foretaget CT/MR >90% 97% 97% 95% 92% 91% 91% 5. Ætiologisk diagnose 6. Demensmedicin Per 2014 udgåede indikatorer 7. Socialhenvisning Demenspatienter IADL Blodprøver scanning af hjernen Andel af patienter med demens, hvor der er stillet specifik demenssygdomsdiagnose Andel af patienter med Alzheimers sygdom (+ DLB og PDD), som behandles med antidemensmedicin Andel af patienter med demens, hvor der er henvist til socialt tilbud* Andelen af udredte patienter, som opfylder demenskriterierne. Andel af patienter med demens, som har fået foretaget ADL vurdering ved hjælp af FAQ IADL skala* Andel af patienter med demens, som har fået foretaget RegionH standarddemensblodprøver Data for 2014 er trukket 17/04/2015. >80% 91% 84% 84% 86% 88% 89% >80% 90% 85% 90% 83% 89% 87% >80% 84% NA 64% 60% 59% 58% 61% 64% >80% 78% 79% 76% 71% 69% >90% 97% 96% 91% 92% 91% Final version af 16/07/2015 Side 5 af 26

6 Antal udredte og andelen, der opfylder demenskriterierne Tabel 2 angiver det samlede antal afsluttede primære udredningsforløb i 2014 samt andelen der diagnosticeres med demens. For 2014 var der et stort antal med efterregistreringer af skemaer i Dette også efter den primært fastsatte deadline ultimo februar Tabel 2. Antal af patienter med demens blandt nyudredte i 2014 (uden genetisk rådgivning). Konitivt intakt Kognitivt svækket Demens (tæller) i alt (nævner) 2014 andelen der opfylder demenskriteri erne 2013 andelen der opfylder demenskriter ierne 2012 andelen der opfylder demenskriteri erne 2011 andelen der opfylder demenskrite rierne n % n % n n % % % % BBH GLO HER HIL BOR RH I alt Note: Eksklusive patienter til genetisk rådgivning. Final version af 16/07/2015 Side 6 af 26

7 6. Indikatorresultater Demensdatabase Årsrapport Udredningstid (Indikator 1) Indikator 1 angiver andelen af patienter med en udredningstid under 90 dage. Udredningstiden er defineret som tiden fra første ambulante besøg til det besøg, hvor patienten informeres om undersøgelsesresultater og diagnose. Indikator 1 for hele Regionen i 2014 var på 74%. Standarden er at 80% af patienterne har en udredningstid under 90 dage. Tabel 3. Indikator 1: Andel udredte under 90 dage for patienter henvist til elektiv demensudredning fordelt på udredningssted samt den gennemsnitlige udredningstid i 2011 til Standard > 80%. Alle udredte BBH GLO HER HIL BOR RH ialt Antal udredte i alt (nævner) Antal udredte på <90 dage (tæller) INDIKATOR 1. andel < 90 dage INDIKATOR 1. % < 90 dage INDIKATOR 1. % < 90 dage INDIKATOR 1. % < 90 dage Middel udredningstid, dage Middel udredningstid, dage Middel udredningstid, dage Middel udredningstid, dage Final version af 16/07/2015 Side 7 af 26

8 Udredningsprocedurer (Indikatorerne 2, 3, og 4) Indikator 2 til 4 dækker tre basale elementer i udredningen i form af kognitiv test, BPSD vurdering af svært demente og CT/MRI-scanning. Tabel 4. Indikator 2: Andel patienter i procent af de nyudredte demente patienter hvor resultatet af kognitiv testning foreligger ved informationssamtalen. Standard: >90%. Enhed antal diagnosticerede med demens (nævner) Kognitivtest foretaget (tæller) 2014 Indikator Indikator Indikator Indikator 2 n n % % % % BBH GLO HER HIL BOR RH total Noter: Til og med 2013 blev der kun registret brug af MMSE. Fra 2014 registreres også andre kognitive test (f.eks RUDAS-test til ikke dansksprogede). Skalaer der bruges til vurdering af demens ved Down s syndrom tælles ikke med i denne opgørelse. Tabel 5. Indikator 3: Andel patienter i procent af de nyudredte svært demente patienter hvor formel vurdering af adfærdssymptomer (BPSD) er foretaget. Standard: >80%. Enhed Antal med demens i svær grad Antal svært demente med pårørende (nævner) BPSD vurdering foretaget (tæller) 2014 Indikator 3 n n n % BBH GLO HER HIL BOR RH total Noter Denne indikator er ny fra Eventuelle patienter med svær demens, der påbegyndte udredning i 2013, indgår ikke. Final version af 16/07/2015 Side 8 af 26

9 Tabel 7. Indikator 4: Andel patienter i procent af de nyudredte demente patienter hvor beskrivelse strukturel scanning (CT/MRI) af hjernen foreligger. Standard: >90%. Enhed antal diagnosticerede med demens (nævner) CT scanning MRI scanning Scanning foretaget (tæller) 2014 Indikator Indikator Indikator 4 n n n n % % % BBH GLO HER HIL BOR RH total Noter: Da nogle patienter får foretaget både CT og MRI scanning er summen af disse 2 kolonner ikke nødvendigvis lig tælleren. Final version af 16/07/2015 Side 9 af 26

10 Uafklaret ætiologi Alkohol + anden ikke-neurodegenerativ sgd. Anden specificeret demenssygdom NPH & Huntington FTD Mixed demens Vasculær demens DLB og PDD og Parkinson-plus Alzheimers sygdom Total antal diagnosticeret med demens (nævner) Antal demente med specifik diagnose (tæller) 2012 Indikator Indikator Indikator 7. Andel med specifik diagnose (%) Enhed Demensdatabase Årsrapport Ætiologiske demensdiagnoser (Indikator 5) Indikator 5 (Tabel 8) angiver antallet patienter med demens, der har fået stillet en specifik ætiologisk diagnose. Desuden angiver tabellen fordelingen af de specifikke demensdiagnoser. I appendiks, Tabel 16 findes patienternes aldersfordeling for de specifikke demensdiagnoser. Tabel 8. Indikator 5: Andel og fordeling af specifikke/ætiologiske demensdiagnoser i % % % n n % n % n % n % n % n % n % n % n % n % BBH ,6 3 1, ,7 3 1, , ,8 GLO ,8 23 6, , ,5 15 4,5 1 0,3 1 0,3 9 2, ,2 HER ,7 22 5,6 13 3, ,8 3 0,8 1 0,3 2 0,5 7 1, ,31 HIL ,1 14 3, , ,1 9 2,5 2 0,5 6 1,6 7 1, ,66 BOR ,9 2 4, ,3 1 2, ,33 1 2,33 RH ,9 34 7, , ,5 7 1,6 19 4, total ,7 98 5, ,5 49 2,7 47 2,6 16 0,9 51 2, ,42 Noter: Fra 2014 er der udvidet med registrering af diagnoserne alkohol og ikke-neurodegenerativ sygdom som årsag til demens.. Alzheimers sygdom udgjorde i % af de demente. Dette tal har i perioden 2006 til 2013 svinget mellem 46% (i 3 af de 8 år) til 52%. Medregnes de patienter, der har såkaldt mixed-demens (blandet Alzheimers sygdom og vaskulær demens), er tallet for % mod 59% i 2012 og 2013, 61% i 2011; 56% i 2010; 59% i 2009 og 2008 og 58% i Final version af 16/07/2015 Side 10 af 26

11 Antidemensbehandling (Indikator 6) Indikator 6 angiver andelen af diagnosticerede Alzheimer-, mixed-demens-, DLB- og PDD-patienter sat i specifik antidemensmedicinsk behandling 1 ved informationssamtalen. Standarden er sat til >80%. Samlet set er 90% af disse patienter sat i behandling med antidemensmedicin i forbindelse med information om diagnosen (Tabel 9). I 2013 var tallet 85%, i %, i %, i %, i %; i %, i % og i %. Tabel 9. Indikator 6: Andelen af diagnosticerede Alzheimer-, mixed-demens-, DLB- og PDDpatienter sat i specifik antidemensmedicinsk behandling ved informationssamtalen i Standard >80%. Enhed Antal patienter med AD + mixed + DLB + PDD (nævner) Antal i behandling ved informationssamtalen (tæller) 2014 Indikator 6: Andel i behandling (%) 2013 Indikator Indikator 6 BBH GLO HER HIL BOR RH total Note: Nævneren udgøres af patienter med diagnoser, hvor der er registreret indikation for antidemensmedicin. 1 Ved Antidemensmedicin forstås behandling med: donepezil (Aricept, Memac ), rivastigmin (Exelon ), galantamin (Reminyl ) eller memantin (Ebixa, Auxura ), eller de tilsvarende generiske/parallelimporterede præparater. Final version af 16/07/2015 Side 11 af 26

12 Psykosocialt tilbud (Indikator 7) Dette er en ny indikator fra 01/01/2014. Indikator 7 angiver andelen af diagnosticerede dementepatienter der er tilbud henvisning til et psykosocialt tilbud. Dette kan være patientundervisning, demenskoordinator, hjemmepleje, eller henvisning af patienten til visitationen til den generelle kommunale visitation. Tabel 10. Indikator 7: Andelen af patienter diagnosticeret med demens i 2014, der er tilbud psykosocialopfølgning. Standard >80%. Enhed Antal patienter med registrering i databasen (nævner) Antal patienter tilbudt psykosocialt tilbud (tæller) 2014 Indikator 7: Andel henvist (%) BBH GLO HER HIL BOR RH total Final version af 16/07/2015 Side 12 af 26

13 10. Faglig kommentering Andelen af udredte patienter, der opfylder demenskriterierne I gennemsnit opfyldte 64% af de udredte patienter i 2014 demenskriterierne, mod 60% i 2013, 59% i 2012, 58% i 2011 og 61% i 2010 (Tabel 2). Dette tal har således ligget relativt stabilt over de seneste 6 år. Der er forskelle i fordeling mellem de forskellige udredningsenheder (Tabel 2), der knytter sig til henvisningsmønstre. I 2014 blev der i de 6 enheder stillet 1816 demensdiagnoser, mod 1404 i 2013, 1320 i 2012, og 1221 diagnosticerede i Forskellene i hyppigheden af demente mellem enhederne med 52% til 82% tolkes mest sandsynligt som følge af henvisningsmønstre. Der synes dog at være større forskelle end i 2012, hvor hyppigheden var fra 53% til 59%. Der er i 2014 en vis variation i hyppigheden af diagnosen kognitiv svækkelse uden demens, svingende fra 7% til 25% af de udredte klinikkerne imellem. Definitionen af kognitiv svækkelse uden demens er per 01/01/2014 ændret fra en formelt set mere restriktiv praksis svarende til de såkaldte Petersen s MCIkriterier, til en nu bredere definition svarende til den Canadiske definerede CIND = Cognitively Impaired Not Demented. Spørgsmålet er således om definition af denne kategori forstås ens enhederne imellem. Indikator 1: Udredningstid Standarden for udredningstiden er ikke opfyldt og i 2014 var andelen udredt inden 90 dage på 74%. I 2013 var andelen 66%, mod 70% i 2012, 76% i 2011 og 75% i Standarden for denne indikator er sat til at 80% af patienterne skal være til informationssamtale inden 90 dage. Dette mål var 2014 opfyldt for 1 ud af de 6 enheder (Tabel 3). Den gennemsnitlige udredningstid for alle patienter var i 2014 var 74 dage mod i dage, dage, i 2011: 63,0 dage; 2010: 62,8 dage; 2009: 67,9 dage; 2008: 74,1 dage, 2007: 72,2 dage, og i 2006: 78,2 dage. Den gennemsnitlige udredningstid varierede i 2014 mellem enhederne fra 43 til 118 dage (Tabel 3). For nogle af udredningsenhederne angives fortsat en årsag til lange forløb, at der er ventetid på parakliniske undersøgelser såsom CT- og MR-scanning, og nu også EEG undersøgelse. Regionen har indgået en aftale med et privat hospital om at foretage MR skanninger. Denne mulighed anvendes dog ikke af alle enheder. For demente patienter er de administrative forhold ved f.eks. en MR skanning at blive omvisiteret til et privathospital så komplicerede (returnering af et underskrevet slipbrev til en anden adresse end udredningsenheden) at det i praksis kun kan lade sig gøre hvis personalet yder en stor indsats med at Final version af 16/07/2015 Side 13 af 26

14 kontakte patienten for at det sker. I visse tilfælde er det ikke muligt at få til at fungere trods personalets indsats. Desuden forekommer jævnligt aflysninger og udsættelse af undersøgelser på patientens foranledning, eventuelt fordi en pårørende ikke har mulighed for at deltage den pågældende dag. I en patientpopulation med demente forekommer desuden også hyppigt aflysninger, der skyldes, at patienten har glemt undersøgelsen, trods en stor indsats for at holde pårørende og hjemmepleje orienteret om aftalte tider. Endelig er der tilfælde, hvor patienten er henvist så tidligt, at en afklaring klinisk set ikke giver mening. Det kan f.eks. være patienter, der er henvist til afklaring af eventuel demens efter apopleksi, hjertestop, hjerne(hinde)betændelse eller traumer. Endelig kan en del af forskellene måske tilskrives registreringspraksis for hvornår man definer den primære udredning afsluttet. Indikatorerne 2, 3 og 4: Udredningsprocedurer For kognitiv testning og scanning var målene opfyldt for alle enheder. Fra 2014 er der indført en ny indikator for andelen af patienter med svær demens og en pårørende, der har fået foretaget formel vurdering af adfærdssymptomer (BPSD). Dette har kun fungeret hos meget få patienter med et gennemsnit for hele regionen på 7%. Kun på Bornholm gennemføres denne vurdering fuldt ud. På Bornholm har formel BPSD vurdering været almindelig rutine gennem en årrække, og er derfor ikke en ny praksis dér. Indikator 5: Ætiologiske demensdiagnoser Det samlede resultat i Regionen opfylder standarden, at 80% af patienterne med demens skal have stillet en ætiologisk diagnose. Dette er i 2014 opfyldt for alle enheder, og med et gennemsnit der er steget til 91% mod 84% i Det procentvise antal patienter med vaskulær demens er for 5 af enhederne mellem 3 og 13%, men en enhed har diagnosticeret 37% med vaskulær demens. I 2013 svingede hyppigheden af vaskulær demens fra 4% til 23%, mod i 2012 fra 5% til 36% mellem enhederne. I 2011 var det fra 6% til 41%, og i 2010 var variationen fra 7-63%; og %. Der ser således ud til at være en effekt af det øgede fokus der har været på en mere ensartet anvendelse af diagnostiske kriterier specielt for vaskulær demens. I 2014 stillede enhederne 49 FTD diagnoser svarende til 2,7% af de diagnosticerede. I 2013 var tallet 33 (2,4%) og i (3,2%), i 2011 var tallet 33 gange (2,7%) og med 2,4% i 2010 (29 patienter) og ,7% (23 patienter). Final version af 16/07/2015 Side 14 af 26

15 Andelen af patienter med uafklaret ætiologi ved informationssamtalen deler enhederne i 2 gruppe. Tre enheder med 5-7% uafklarede og tre enheder med 37 til 43% uafklarede. Dette tyder på at der måske er forskel på hvornår man definere tidspunktet for den registrerede dato for informationssamtalen. Indikator 6: Antidemensbehandling For hele Regionen var andelen der er sat i antidemensbehandling i 2014 på 90%, som det også var tilfældet i 2012, mens andelen i 2013 var på 85%. Forskellene mellem enheder er i 2013 uændret i forhold til For 2013 foretog man på Bispebjerg en gennemgang af journaler på patienter, der ikke blev sat i behandling, og kunne konstatere, at langt de fleste enten havde kontraindikationer mod behandling eller patienten havde eksplicit fravalgt behandling. Dette er formodentlig delvis en følge af visitationspraksis mellem Bispebjerg og Rigshospitalet, Blegdamsvej, hvorfor patienter udredt på Bispebjerg er ældre end på de øvrige 5 enheder i regionen. Dette kan meget vel fortsat være forklaring på en lavere andel på Bispebjerg. Indikator 7: Psykosocialt tilbud Indikator 7 der angiver andelen af diagnosticerede demente-patienter, der er tilbud henvisning til et psykosocialt tilbud, er en ny indikator fra For 2 enheder var dette knapt opfyldt. Det har dog også vist sig at ikke alle læger registrere det samme. Således er patienter i en del tilfælde registeret som ikke henvist hvis de allerede havde et forløb i kommunalt regi ved f.eks. demenskoordinator. Dette også selvom der er sendt kopi af notat og diagnostisk konklusion til det kommunale regi. Final version af 16/07/2015 Side 15 af 26

16 11. Anbefaling til Indikatorer for Årsrapport 2014: Demensdatabase Årsrapport På basis af databasens Årsrapport 2014 anbefales følgende: Der er fortsat behov for ledelsesmæssigt fokus på sikre at alle udredte patienter indtastes i databasen. I praksis bør database-skemaet oprettes (f.eks. af en sekretær) i forbindelse med patientens første besøg i udredningsenheden. At enhederne gør en speciel indsats vedrørende BPSD vurdering af svært demente. At der fortsat følges op på anvendelsen af kriterier for vaskulær demens. At det sikres at der registreres det samme for psykosocialt på tværs af enheder, herunder for patienter der allerede har tilknytning til de kommunale regi. At det sikres at alle enheder er bekendt med proceduren for anvendelse af adgang til MRI skanning på privathospital. På Bispebjerg hospital bør der oprettes en selvstændig SKS-lokationskode for demensudredning. Final version af 16/07/2015 Side 16 af 26

17 12. Sygdomsområdet og Databasens formål De fleste demenssygdomme er fremadskridende alvorlige og oftest dødelige sygdomme. Man regner med, at der er omkring demente i Danmark i dag, og heraf ca i Region Hovedstaden. Der kommer mellem 10.- og nye tilfælde per år i Danmark. Som følge af en stigende ældrebefolkning vil disse tal stige i de kommende år. Europæiske tal indikerer, at demens er den næstdyreste sygdomsgruppe efter depression, og i Danmark skønnes de direkte offentlige udgifter at være 9,5 milliarder kr. per år og de samlede samfundsomkostninger skønnes til omkring 24 milliarder kr. per år. Området er komplekst med mange forskellige sygdomme, der kan føre til demens, og området dækkes i sekundærsektoren af 3 forskellige lægelige specialer, nemlig geriatri, neurologi og psykiatri. Formålet med database er at overvåge og højne kvaliteten af den kliniske udredning i sekundærsektoren af patienter henvist til elektiv demensudredning ved en demensudredningsenhed i Region Hovedstaden. 13 Oversigt over Indikatorerne Udviklingsarbejdet med databasen og definition af indhold blev påbegyndt i juni I udviklingen har indgået vurdering og diskussion af initialt ca. 30 foreslåede kliniske kvalitetsindikatorer. Fra og med 01/01/2014 ændredes listen af indikatorer, svarende til det forslag der er udarbejdet til en national klinisk kvalitetsdatabase for demens. Tabel 10. Indikatorerne i DemensDatabasen fra 01/01/ Kognitiv skala Ændret fra 01/01/14 3. BPSD vurdering Ny fra 01/01/14. Andel af patienter med demens, som har fået foretaget formel kognitiv vurdering ifbm udredningen Andelen af patienter med svær demens, som har fået foretaget formel BPSD vurdering ved hjælp af en skala 4. Scanning Andel af patienter med demens, som har fået foretaget CT/MR scanning af hjernen 5. Ætiologisk diagnose Andel af patienter med demens, hvor der er stillet specifik demenssygdomsdiagnose 6. Demensmedicin Andelen af patienter med Alzheimers sygdom, som behandles med antidemensmedicin 7. Psykosocialt tilbud Ny fra 01/01/14. Andel af patienter med demens, hvor patienten som er tilbudt henvisning til psykosociale tiltag Indikator navn Beskrivelse Indikator type 1. Udredningstid Varighed af udredningsforløb for Procesindikator alle udredte patienter. (Fra henvisning til informationssamtale). Procesindikator Procesindikator Procesindikator Procesindikator Procesindikator Procesindikator Kvalitetsmål 80% af patienter bør udredes inden 90 dage >90% bør have foretaget kognitiv vurdering. >80% bør have foretaget BPSD vurdering >90% bør have foretaget CT eller MR scanning af hjernen >80% af patienterne bør have stillet en ætiologisk diagnose >80% bør være sat i behandling ved informationssamtalen >80% bør have tilbudt henvisning Final version af 16/07/2015 Side 17 af 26

18 Følgende indikatorer er udgået per 31/12/2013: IADL Blodprøver Andelen af patienter med demens, som har fået foretaget ADL vurdering ved hjælp af FAQ IADL skala* Andel af patienter med demens, som har fået foretaget RegionH standarddemensblodprøver Indikator navn Beskrivelse Indikator type Demenspatienter Andelen af udredte patienter, som Volumenindikator opfylder demenskriterierne. MMSE Andel af patienter med demens, som Procesindikator har fået foretaget MMSE ifbm udredningen Procesindikator Proces indikator Kvalitetsmål Illustrerer delvist henvisningsmønstre. >90% bør have foretaget MMSE >80% bør have foretaget IADL >90% bør have foretaget blodprøvescreening Hovedparten af indikatorerne vedrører kvaliteten af den udredning, der er foretaget på patienter, som diagnosticeres med demens. Det er vurderet, at procesindikatorerne fortsat er kvalitetsmæssigt mere relevante frem for resultatindikatorer. For eksempel: det siger ikke noget om kvaliteten i en given udredningsenhed, om en resultatindikator, som f.eks. den gennemsnitlige MMSE score for de udredte patienter, ligger højt eller lavt. Et sådant gennemsnitstal vil være udtryk for henvisningsmønstret og ikke udredningskvaliteten. I databasen tastes som minimum 9 variable for ikke-demente patienter. For patienter med en demenssygdom tastes op til 18 variable. Tidspunktet for registrering af data i databasen er dagen for informationssamtalen, hvor patienten informeres om resultatet af de iværksatte undersøgelser og diagnosen. Hvis der ikke er afholdt en informationssamtale med patienten, skal indberetningen foretages på den dag, hvor der afgives svar enten i form af brev til patienten, epikrise til egen læge eller lignende. Hvis patienten dør under udredningsforløbet, anvendes dødsdato som afsluttende dato for udredningen. Data registreres ideelt set på selve dagen, hvor patienten har været til sin informationssamtale. Der ses at være forskelle i, hvornår i patientforløbet man har indberettet data. Der har i 2008 været fulgt op på indsatsen for at sikre, at alle enheder indberetter patienterne på samme tidspunkt. Det er bl.a. søgt sikret, at patienter, hvor der er en behandlingskrævende depressiv tilstand, men hvor der samtidig er klinisk mistanke om en mulig bagvedliggende demenstilstand, indberettes ved den første informationssamtale, når depressionen diagnosticeres. Disse patienter er tidligere i nogle afdelinger indberettet efter depressionsbehandlingen og en fornyet vurdering, mens andre afdelinger har indberettet denne type Final version af 16/07/2015 Side 18 af 26

19 patienter efter diagnosticeringen af depression, og således før den videre opfølgning, der i visse tilfælde har resulteret i en anden diagnose. Dette betyder, at visse afdelinger vil have en længere udredningstid og en samtidig højere hyppighed af diagnosticeret demenssygdom, mens andre afdelinger vil have tal, der tenderer til det modsatte. 14. Datagrundlag Organisation af databasen Databasen blev oprindeligt oprettet i det tidligere H:S efter beslutning i H:S Direktionen i I sommeren 2007 besluttede Region Hovedstaden, at videreføre database. I august 2007 godkendte Sundhedsstyrelsen første gang databasen som en regional klinisk kvalitetsdatabase for Region Hovedstaden. Datakvalitet og dækningsgrad Den elektroniske version af databasens indtastningsskema kan ikke indleveres uden samtlige data er udfyldt. Det betyder, at for patienter, der er tastet, er der umiddelbart ikke manglende data. Det er derimod ikke muligt centralt at få et præcist overblik over antal patienter, der eventuelt måtte mangle i databasen. Dette skyldes, at demensudredning vanligvis ikke registreres med nogen selvstændig SKSkode i de patientadministrative systemer (PAS). I de fleste enheder indgår udredningsfunktionen som en delvist integreret del af et større ambulatorium, hvorfor det ikke er muligt at trække data specifikt for patienter, der er udredt for demens. Demensrådet har anbefalet, demensudredningsenhederne tildeles selvstændige afdelings-sks-koder i Lands-patientregistret. Med den nye organisation per 01/01/2011, hvor udredning er fordelt på 6 matrikler, er der oprettet specifikke SKS koder for 5 enheder (Bornholm, Glostrup, Herlev, Hillerød og Rigshospitalet), mens det endnu ikke er tilfældet for Bispebjerg. Da der ikke samlet kan trækkes data i Grønt System (GS), der dækker alle enheder, er det nødvendigt, at hver enhed selvstændigt søger at checke, at alle relevante patienter er indberettet. Alle enheder bør have faste rutiner for, at der i KMS oprettes et ikke-udfyldt skema den dag, patienten møder til første undersøgelsen. Dette kan f.eks. gøres ifbm takstbelægning af det ambulante besøg. Dermed er det nemt at trække en liste over alle eventuelt manglede patienter. Klinisk Måle System (KMS) og Analyseportalen (AP) Databasen fungerer teknisk med online indtastning i det såkaldte Klinisk Måle System (KMS) og drives under Region Hovedstaden, Klinisk Information og Data. Når man er logget ind i KMS, tager en registrering af en patient mellem 1½ og 2 minutter. Final version af 16/07/2015 Side 19 af 26

20 Databasens drift Databasen drives under Region Hovedstaden, Klinisk Information og Data samt Kompetencecenter for Kvalitet og Sundhedsinformatik - Øst (KCKS - Øst). Der er ikke noget selvstændigt budget eller selvstændig bevilling til databasen. Driftsudgifter under KCKS-Øst har været afholdt derfra. Mindre beløb i forbindelse med møder har været afholdt af Nationalt Videnscenter for Demens. Transportudgifter har været afholdt af de respektive styregruppemedlemmers hospital. Databasens godkendelse Sundhedsstyrelsen blev i oktober 2006 ansøgt om godkendelse af databasen som en regional klinisk kvalitetsdatabase jvf. Sundhedsstyrelsen bekendtgørelse nr. 459 af 16. maj Sundhedsstyrelsen har i august i 2007 første gang godkendt databasen jvf. bekendtgørelse nr. nr. 459 af 16. maj Godkendelsen er af Sundhedsstyrelsen den 07/09/2010 forlænget til 06/09/2013. National Sundheds-IT, Serum Instituttet har i 07/06/2013 forlænget databasens tilladelse til 06/09/2016 (j.nr /1). Det er i den aktuelle tilladelse angivet at når en National database er oprettet, bortfalder tilladelsen til denne regional database. 15. Databasens bestyrelse Databasens bestyrelse er med udgangen af 2014 sammensat af følgende personer Overlæge Birgitte Bo Andersen Overlæge Eva Bjerregaard Ledende overlæge Jesper Erdal Ledende overlæge Kaj Jensen Overlæge Peter Johannsen Overlæge Søren List Overlæge Jette Melander-Jensen Professor Gunhild Waldemar Rigshospitalet, Hukommelsesklinikken, NVD Glostrup Hospital, Demensenhed Syd, NDS Herlev Hospital, Hukommelsesklinikken Hillerød Hospital, Neurologi, Demensambulatoriet Rigshospitalet, Hukommelsesklinikken, NVD Bispebjerg Hospital, Geriatrisk Hukommelsesambulatorium Psykiatrisk Center Bornholm Rigshospitalet, Hukommelsesklinikken, NVD Databasens konsulent har været Pia Arnum Frøslev, Specialkonsulent, Sektion for Klinisk Information og Data (KID), & Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst (KCKS Øst). Final version af 16/07/2015 Side 20 af 26

21 16. Appendix Deskriptive tabeller og supplerede data Antal udredte I 2014 blev der fra 6 demensudredningsenheder samlet indberettet 2824 demensudredninger og 172 genetiske rådgivninger. I Tabel 11 er medtaget alle enheder, der har indberettet i perioden 2009 til Tabel 11. Antal indberettede patienter fordelt på udredningssted og henvisningstype Enhed N N N N N N Procent af alle udredte Procent kvinder af udredte Kvinder (n) mænd (n) AH BBH FKSC FH 4 0 GEH GL-G GLO HER HIL HvH P-Bal P-Bor = BOR P-Fr 9 0 P-Gen P-Glo 3 5 P-Hv 5 6 P-Nor 91 0 RH (alm udredning) I alt (alm udredning) Genetisk rådgivning* Total inkl. gentisk rådgivning Køns- og alders-fordeling Kvinder udgør uændret 58% af de henviste til udredning (Tabel 11). Kønsfordeling er uændret fra 2010 til 2014, mens der i årene forud var 60 61% kvinder. Gennemsnitsalderen for alle udredte er 75 år mod 73 år i Rigshospitalet ligger forsat med en lavere gennemsnits alder i 2014 på 70 år mod 69 år i Bispebjerg er på 83 år (mod 81 år i 2013) som følge af fællesvisitationen og fordeling for disse 2 enheder (Tabel 12). Personer under 65 år udgjorde i % og i % af alle udredte, mod 10% i 2012 mod og 21% i Final version af 16/07/2015 Side 21 af 26

22 Tabel 12. Aldersfordeling for alle udredte patienter* i 2014 fordelt på udredningsenhed. Gennemsnits < >94 I alt alder (år) BBH GLO HER HIL BOR RH* i alt Procent ,5 100 * eksklusive patienter til genetisk rådgivning. Andel af patienter under 65 år med demens var 6% mod de seneste år omkring 8%. Der blev diagnosticeret 115 med demens og 106 med let kognitiv svækkelse patienter yngre end 65 år (Tabel 13) og dermed har 44% af de udredte patienter under 65 år en demenssygdom eller mulige forstadier. Aldersfordelingen for patienter diagnosticeret med demens fordelt på enhed fremgå af Tabel 14. Tabel 13. Kognitiv status fordelt på aldersgrupper for nyudredte i 2014, alle udredningssteder samlet. Demens Kognitivt svækket Kognitvt intakt Alle antal procent antal procent antal procent antal procent Kvinder Demens Kognitivt svækket Kognitvt intakt Alle Aldersgruppe antal procent antal procent antal procent antal < > I alt Gennemsnitsalder (år) 79 Final version af 16/07/2015 Side 22 af 26

23 Tabel 14. Aldersfordeling for nyudredte patienter diagnosticeret med demens i 2014 fordelt på udredningsenhed. Gennemsnits alder (år) < >94 I alt Procent BBH GLO HER HIL BOR RH i alt Procent Tabel 15. Andel patienter i procent af de nyudredte demente patienter hvor FAQ-IADL resultatet i 2014 forelå ved informationssamtalen. Frem til og med 2013 en formel indikator. Enhed Antal diagnosticeret med demens Antal demente med pårørende (nævner) FAQ IADL foretaget (tæller) Indikator Indikator Indikator 4 n n n % % % % BBH GLO HER HIL BOR RH total Final version af 16/07/2015 Side 23 af 26

24 Total Uafklaret andet Alkohol og anden ikkeneurodegenerativ sgd NPH & Huntington FTD Mixed demens Vasculær demens DLB og PDD og Parkinson-plus Alzheimers sygdom Alder Tabel 16. Aldersfordeling for de specifikke/ætiologiske demensdiagnoser i Demensdatabase Årsrapport n % n % n % n % n % n % n % n % n % n % < ,2 5 5, , , , , ,9 7 3, , , , , ,3 5 9, , ,8 1 6, , ,38 4 7,8 1 6, , ,5 22 9, ,2 > , ,7 total Fra 01/01/2014 er der ikke længere registeret data vedrørende antipsykotika, antidepressive og om patienten afsluttes ved informationssamtalen. Tabeller relateret til disse variable udgår således. Final version af 16/07/2015 Side 24 af 26

25 17. Regionale / lokale kommentarer. Bispebjerg Hospital Ingen specifikke kommentarer. Psykiatrisk Center Bornholm Der er i det forgangne år ikke udret så mange patienter som forventet. Der er derfor sat ekstra fokus på opsporing i kommunen således at borgere med et evt. udredningsbehov bliver henvist til enheden. Glostrup Hospital Ingen specifikke kommentarer. Herlev Hospital Ingen specifikke kommentarer. Hillerød Hospital Ingen specifikke kommentarer. Rigshospitalet Ingen specifikke kommentarer. Final version af 16/07/2015 Side 25 af 26

26 Forkortelser AP = Analyse Portalen BPSD = Behavioral and Psychological Symptoms in Dementia CIND = Cognitively Impaired Not Demented CT = CT-scanning = computer tomografi scanning med røntgen DLB = Demens med Lewy Bodies FAQ = Functional Assessment Questionaire = skala med 10 IADL spørgsmål FTD = Frontotemporal demens (pandelapsdemens). IADL = Instrumental activities of daily living = Instrumentelle aktiviteter i dagliglivet KMS = Klinisk målesystem (software platform for bl.a. Region H s kvalitetsdatabaser) MCI = Mild cognitive impairment = isoleret signifikant hukommelsessvækkelse, uden demens MMSE = Mini-Mental Status Eksamination (en kort hukommelsestest) MR = MR scanning (magnetisk resonans scanning) NPH = Normaltrykshydrocefalus. NVD = Nationalt Videnscenter for Demens. PAS = Patient Administrative Systemer (primært Grønt System ) PDD = Demens ved Parkinson s sygdom RegionH = Region Hovedstaden Forklaring af visse fagtermer. Alzheimers sygdom Den hyppigste demenssygdom. I begyndelsen karakteriseret ved oftest at ramme hukommelsen. Behavioral and Psychological Symptoms in En fælles betegnelse for en lang række adfærdsymptomer så som: apati, aggression, vrangforestillinger, hallucinationer, depression, osv. Dementia (BPSD) Cognitively Impaired Not Kognitiv svækkelse hvor kriterier for demens ikke er opfyldt. CIND er en Demented (CIND) Demens Demens med Lewy Body (DLB) Fronto-temporal demens (FTD) Huntingtons sygdom Mild cognitive impairment (MCI) Mixed demens Normaltrykshydrocefalus (NPH) Parkinson Demens (PDD) Parkinson plus sygdom (PD+) Vaskulær demens (VaD) bredere definition end MCI (se nedenfor). Betegner en tilstand (et syndrom), hvor man som følge af erhvervet sygdom har svækkede intellektuelle færdigheder (kognition). Demens kan skyldes mere end 100 forskellige sygdomme Demenssygdom, der er karakteriseret af Parkinsonsymptomer (specielt stivhed af muskler), svingninger i tilstanden (kan være over timer til dage) samt ofte livlige til voldsomme synshallucinationer En række demenssygdomme, der rammer pande- og tindinge-lapper, og som er karakteriseret ved specielt ændret adfærd og/eller påvirket sprog Den hyppigste arvelige sygdom, der kan give både demens, neurologiske og psykiatriske symptomer. Isoleret signifikant hukommelsessvækkelse uden demens. I RegionH er valgt definitionen af Ronald C. Petersen i Archives of Neurology 1999 Den internationale betegnelse, når demens skyldes en blanding af Alzheimers sygdom og vaskulær demens En sygdom, hvor hjernens væskehulrum udvides. Symptomerne kan i visse tilfælde afhjælpes ved indoperation af et dræn Når der udvikles demens som følge af flere år varende Parkinson s sygdom En række sjældnere neurologiske sygdomme, hvor der ofte er demens samtidig med Parkinsonsymptomer (f.eks. stivhed af musklerne). Demens som følge af blodkarssygdom i hjernen. Der kan være tale om blodpropper eller hjerneblødning. Final version af 16/07/2015 Side 26 af 26

DemensDatabase. Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2013

DemensDatabase. Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2013 DemensDatabase Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2013 Final version 1 af 08/07/2014 2. Årsrapportens er udarbejdet af: overlæge Peter Johannsen, Rigshospitalet. Den har herefter været sendt

Læs mere

DemensDatabase. Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2012

DemensDatabase. Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2012 DemensDatabase Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2012 Final version 3 af 28/06/2013 2. Årsrapportens er udarbejdet af: overlæge Peter Johannsen, Rigshospitalet. Den har herefter været sendt

Læs mere

DemensDatabase. Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens

DemensDatabase. Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens DemensDatabase Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2015 version 2, final, af 10/06/2016 2. Årsrapportens er udarbejdet af: overlæge Peter Johannsen, Rigshospitalet. Den har herefter været sendt

Læs mere

National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen

National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demensudredning Peter Johannsen Formand for Styregruppen for databasen Overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens peter.johannsen.01@rh.regionh.dk

Læs mere

Region Hovedstaden DemensDatabase

Region Hovedstaden DemensDatabase Region Hovedstaden DemensDatabase Klinisk kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2010 Revideret: 01. juli 2011. Årsrapporten er udarbejdet af: overlæge, phd Peter Johannsen, Rigshospitalet. i samarbejde

Læs mere

Region Hovedstaden DemensDatabase

Region Hovedstaden DemensDatabase Region Hovedstaden DemensDatabase Klinisk kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2009 Revideret: 29. oktober 2010. Årsrapporten er udarbejdet af: overlæge, phd Peter Johannsen, Rigshospitalet. i samarbejde

Læs mere

Region Hovedstaden DemensDatabase

Region Hovedstaden DemensDatabase Region Hovedstaden DemensDatabase Klinisk kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2007 dækkende det tidligere H:S område Årsrapporten er udarbejdet af: overlæge, phd Peter Johannsen, Hukommelsesklinikken,

Læs mere

Vejledning til indtastning i Demens databasen i KMS:

Vejledning til indtastning i Demens databasen i KMS: Vejledning til indtastning i Demens databasen i KMS: Kom på KMS systemet Åben en internet browser og skriv adressen http://kms-oevrige.regionh.medcom/kms i adresselinjen og tryk på enter. I nedenstående

Læs mere

H:S DemensDatabase. Årsrapport Klinisk kvalitetsdatabase for Demens. for det tidligere H:S område

H:S DemensDatabase. Årsrapport Klinisk kvalitetsdatabase for Demens. for det tidligere H:S område H:S DemensDatabase Klinisk kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2006 for det tidligere H:S område Forkortelser AH AP BBH CT DLB FH FKSC FTD HH IADL KMS MCI MMSE MR NPH PDD RH = Geriatrisk afdeling,

Læs mere

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2016

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2016 Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af RKKP - Afdeling for Epidemiologi og Biostatistik af datamanager

Læs mere

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2017

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2017 Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2017 1. januar 2017 31. december 2017 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af RKKP - Afdeling for Databaseområde 3 af datamanager Katja Løngaard

Læs mere

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2018

Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. Årsrapport 2018 Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2018 1. januar 2018 31. december 2018 Rapporten udgår fra Årsrapporten er udarbejdet af RKKP - Afdeling for Databaseområde 3 af datamanager Katja Løngaard

Læs mere

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen

Læs mere

Region Hovedstaden DemensDatabase

Region Hovedstaden DemensDatabase Region Hovedstaden DemensDatabase Klinisk kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2011 Revideret: xx. xxx 2012. Årsrapporten er udarbejdet af: overlæge, phd Peter Johannsen, Rigshospitalet. i samarbejde

Læs mere

15.00 17.00: Ordinært møde i Demensrådet Hvidovre Hospital, mødelokale 2 (vandrehallen, 1. sal, indgang via trappe ved hovedindgang)

15.00 17.00: Ordinært møde i Demensrådet Hvidovre Hospital, mødelokale 2 (vandrehallen, 1. sal, indgang via trappe ved hovedindgang) Direktionen Kettegård Allé 2650 Hvidovre Afsnit Pavillion 5, P601 Møde i: Demensrådet, møde nr. 41 Dato: 4. december 2013 Kl.: Sted: 15.00 17.00: Ordinært møde i Demensrådet Hvidovre Hospital, mødelokale

Læs mere

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog

Læs mere

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Region Hovedstaden DemensDatabase

Region Hovedstaden DemensDatabase . Region Hovedstaden DemensDatabase Klinisk kvalitetsdatabase for Demens Årsrapport 2008 dækkende det tidligere H:S område Revideret: 24. august 2010 efter endelig revisionspåtegning. Årsrapporten er udarbejdet

Læs mere

Demens vejledning på Langesvej.

Demens vejledning på Langesvej. Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff

Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff Demensudredning i almen praksis Frans Boch Waldorff Program Lidt om almen praksis Demensudredning i almen praksis kliniske vejledninger Hvad er de praktiserende lægers holdning og erfaringer med demensudredning?

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Uddrag af Forløbsprogram

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!

Læs mere

Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser

Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser Når somatiske sygehuse stiller demensdiagnoser Kvaliteten af demensudredning i Danmark En register-baseret undersøgelse Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, Region Hovestaden

Læs mere

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015 Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det

Læs mere

Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter Samarbejdsaftale om ældrepsykiatriske patienter Proces: Revideret august 2014 opdateret december 2016 Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Ældrepsykiatriske patienter Dato Arbejdsgruppens

Læs mere

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Uddrag af Forløbsprogram for Demens Samarbejde på tværs Uddrag

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030

Læs mere

Samarbejdsaftale om demens

Samarbejdsaftale om demens Samarbejdsaftale om demens Proces: Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Demens Dato Besluttet i SKU Arbejdsgruppens sammensætning Opfølgning på aftalen Dato Hvilken ændring er foretaget

Læs mere

Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation

Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation Version 02.03.2017 På Læringsseminaret for LKT-Palliation kom der mange spørgsmål om de praktiske omstændigheder ved udfyldelse af bl.a.

Læs mere

Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark. Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland

Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark. Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland Den nationale demenshandlingsplan 2025 Initiativ 3 Færre, tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Sammenlægning af demensudredningsenheder hvilke fordele (og ulemper) giver den nye struktur i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde?

Sammenlægning af demensudredningsenheder hvilke fordele (og ulemper) giver den nye struktur i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde? DemensDagene 2019 Fredag den 24. maj Sammenlægning af demensudredningsenheder hvilke fordele (og ulemper) giver den nye struktur i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde? Oplæg ved Anders Meinert

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den 14. april 2016 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at

Læs mere

Program orienteringsmøder ADHD database

Program orienteringsmøder ADHD database Program orienteringsmøder ADHD database Velkomst v/ databasekontaktperson Line Riis Jølving Præsentation af ADHD databasen v/ styregrupperepræsentant, herunder: - Gennemgang af indikatorer Præsentation

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

NOTAT November Status på brugen af private hospitaler og klinikker. Aftaletyper med private leverandører

NOTAT November Status på brugen af private hospitaler og klinikker. Aftaletyper med private leverandører NOTAT November 2015 Status på brugen af private hospitaler og klinikker Aftaletyper med private leverandører Overordnet set er samarbejdet med private hospitaler og klinikker reguleret via to typer af

Læs mere

Amager Hospital Hvidovre Hospital. Hospitalsdirektionen. Kettegård Allé Hvidovre. Afsnit P

Amager Hospital Hvidovre Hospital. Hospitalsdirektionen. Kettegård Allé Hvidovre. Afsnit P Amager Hospital Hvidovre Hospital Hospitalsdirektionen REFERAT AF Møde i: Demensrådets møde nr. 42 Dato: 19. februar 2014 Kl.: 15.00 17.00: Ordinært møde i Demensrådet Sted: Rigshospitalet, Nationalt Videnscenter

Læs mere

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.

Demens for den praktiserende læge. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3. Demens for den praktiserende læge Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge Psykiatrisk afd. P og Demensklinik Odense Universitetshospital 18.3.2015 Antal demente patienter Prævalens Ca. 85.000 Incidens

Læs mere

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014

Aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem i januar til marts 2014 Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6045 Mail planogudvikling@regionh.dk Journal nr.: 14000172 Ref.:

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012

Akut Leukæmi Gruppen. Årsrapport 2012 Akut Leukæmi Gruppen Årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende.

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende. 18. december 2009 Demens frivillig sundhedsaftale Baggrund I de tre tidligere amter blev udarbejdet tre forskellige samarbejdsmodeller om demens, der er videreført i henholdsvis region, kommuner og almen

Læs mere

1. Er der sket en udhuling og hvor meget af midlerne til Kennedy-Centret samt af øjenklinikkens funktion som landsdækkende?

1. Er der sket en udhuling og hvor meget af midlerne til Kennedy-Centret samt af øjenklinikkens funktion som landsdækkende? Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17013322 Sagsbeh..: nierjo Dato: 28. juni 2017 Spørgsmål

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Notat vedrørende revision af kvalitets- og servicemål

Notat vedrørende revision af kvalitets- og servicemål Notat vedrørende revision af kvalitets- og servicemål Den seneste revision af de regionale servicemål blev vedtaget af regionsrådet den 24. august 2011. Udviklinger såsom lovgivningsændringer og ændrede

Læs mere

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Skottenborg 26 DK-8800

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Diagnostiske pakkeforløb for alvorlig sygdom I hvilken udstrækning anvendes diagnostiske pakkeforløb og hvordan diagnostiske pakkeforløb

Læs mere

Forløbsprogram for Demens

Forløbsprogram for Demens Forløbsprogram for Demens Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget november 2010 DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Version 210111

Læs mere

Demensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens

Demensstrategi Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens Demensstrategi 2018-2025 Det gode, værdige og aktive hverdagsliv med demens Udgiver: Social & Sundhed Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk Maj 2018 Ældre & Handicap INDLEDNING En

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

KVALITATIV AUDIT AF HENVISNINGER OG EPIKRISER FRA ALMEN PRAKSIS TIL HOSPITALER I REGION HOVEDSTADEN DECEMBER 2018

KVALITATIV AUDIT AF HENVISNINGER OG EPIKRISER FRA ALMEN PRAKSIS TIL HOSPITALER I REGION HOVEDSTADEN DECEMBER 2018 Konklusion 48% af de auditerede henvisninger blev bedømt til at være af god kvalitet, 32% af middel kvalitet og 20% blev fundet at være ringe. Af epikrisene blev 60% bedømt som værende af god kvalitet,

Læs mere

Status for aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem

Status for aktivitet og ventetid i enstrenget og visiteret akutsystem Til: Forretningsudvalget Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14013956 Ref.: mlau Dato:

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2016 2020 Baggrund Odder Kommune ønsker med demensstrategien at imødegå de udfordringer, der følger med et stigende antal borgere med demenssygdomme. Samtidig ønsker vi at gøre det med stor

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den

Møde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den Møde den 27.09.10 i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den 26.08.10 ved specialkonsulent Hanne Jensen, Kvalitetskontoret Det Nationale Indikatorprojekt NIP

Læs mere

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016 N O T A T Monitorering af hjertepakker 4. kvartal Task Force for Patientforløb for Kræft- og Hjerteområdet har besluttet at nedlægge eksisterende pakkeforløb for hjerteområdet inklusiv tilhørende registrerings-

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. september 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2. kvartal 2015

Læs mere

National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. DanDem. Beskrivelse Data-dokumentation Indikatorer & Variable (skemafelter) revideret: 2. oktober 2015.

National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. DanDem. Beskrivelse Data-dokumentation Indikatorer & Variable (skemafelter) revideret: 2. oktober 2015. National Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens. DanDem Beskrivelse Data-dokumentation Indikatorer & Variable (skemafelter) revideret: 2. oktober 2015. (Version 1.) Side 1 af 29 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelse

Læs mere

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013.

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013. Center for Sundhed splanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14000323 Ref.: hasura Dato: 20. februar 2015 Kapacitetsudfordringer

Læs mere

Meddelelse - Kapacitetsudfordringer på fødeområdet

Meddelelse - Kapacitetsudfordringer på fødeområdet Meddelelse - Kapacitetsudfordringer på fødeområdet Det har fremgået af pressen i uge 7, at "fødende sendes på langfart" i Region Hovedstaden, og at gravide i København bliver sendt til at føde på. Det

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. etablering af tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens

Afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. etablering af tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder for demens Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Afrapportering fra arbejdsgruppe vedr. etablering af tværfaglige udrednings-

Læs mere

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Regionalt Videnscenter for Demens, Roskilde Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies Kristian Winge Overlæge, ph.d. Parkinsonisme Kognitiv dysfunktion Autonom dysfunktion Parkinsonisme

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange

Læs mere

Anbefalinger til organisering af udredningsog behandlingsenheder for demens

Anbefalinger til organisering af udredningsog behandlingsenheder for demens Anbefalinger til organisering af udredningsog behandlingsenheder for demens 2017 Anbefalinger til organisering af udrednings- og behandlingsenheder for demens Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom

Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom 1. december 2017 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom 2013-2016 1 / 92 Indhold Diagnostisk pakke for alvorlig sygdom... 1 1. Hovedresultater

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018 Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj

Læs mere