Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143

Transkript

1 Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143

2 Indledning og formål På Rigshospitalets intensive afdelinger i Hjertecentret, RT 4141 og B 2143, vil vi optimere samarbejdet med og inddragelsen af de pårørende, herunder familie til indlagte børn. Formålet med udarbejdelsen af en pårørendepolitik er at opfylde de krav, som både fra politisk og juridisk side forpligter Region Hovedstadens hospitaler og afdelinger i forhold til rammerne for samarbejde med bl.a. patienter og pårørende. Om samarbejde med pårørende skriver Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet i National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2002), at en kvalitetskultur i sundhedsvæsenet bl.a. er kendetegnende ved en pleje- behandlings- og omsorgsideologi, hvor patienter og pårørende er i fokus og endvidere ved en anerkendelse af patienten og de pårørende som værende vigtige samarbejdspartnere. Region Hovedstaden har endvidere fokus på pårørende med vedtagelse af en Bruger-, patient- og pårørendepolitik (Region Hovedstaden 2008), hvori der bl.a. er lagt vægt på, at samarbejdet og inddragelsen af patienter og pårørende skal tilgodese deres behov og ønsker. Her gøres samtidig opmærksom på, at denne politik skal være med til at sætte fokus på en dialog om værdier og leveregler, give fælles retning for inddragelse og samarbejde i vores daglige virke, ligesom den som en overordnet paraply skal favne de lokale principper og politikker, initiativer og handleplaner, som findes eller sættes i værk på eksempelvis sygehusafdelinger. Samtidig lægges der vægt på, at Region Hovedstaden med udarbejdelsen ønsker at tydeliggøre de værdier, som siger noget om, hvordan vi ser på samarbejde, og hvordan vi ønsker samarbejdet med brugere, patienter og pårørende. Med udarbejdelsen af en pårørendepolitik på afdelingerne RT 4141 og B 2143 er det samtidig et ønske om at afspejle Rigshospitalets mål og værdier, som bl.a. lægger vægt på kvalitet og professionalisme, åbenhed, troværdighed, respekt og medmenneskelighed (Rigshospitalet 2003). Dette gælder også i forhold til Hjertecentrets visioner, tanker og strategier for sygeplejen, som skriver, at pårørende gennem dialog og information skal inddrages i det omfang, patienten ønsker det, eller patientens situation indikerer dette (Hjertecentret 2010). Derudover ønsker vi som afdelinger og sundhedsprofessionelle i det omfang det er muligt, at efterleve de løfter og etiske retningslinjer (se bl.a. Dansk Sygeplejeråd 2004), vi arbejder efter i vores pleje og behandling. På trods af, at social støtte til patienten under indlæggelse er et kompliceret samspil mellem flere faktorer og synes svær at undersøge, er dette alligevel belyst fra flere forskellige vinkler. Undersøgelser tyder på en positiv betydning for patienterne af at have nære pårørende hos sig under indlæggelsen, herunder en reduktion af stresssymptomer. Patienterne beskriver støtte og positiv virkning ved pårørendes nærvær. De angiver en følelse af sikkerhed og beskyttelse ved pårørendes tilstedeværelse. Herved oplever de sig mindre isolerede i forhold til omverden, og de oplever ofte, at de pårørende eksempelvis under respiratorbehandling er mere opmærksomme på deres behov end de sundhedsprofessionelle er (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007, Hupcey 2001). Nogle patienter har selv en oplevelse af, at netop støtten fra pårørende under indlæggelsen har haft en positiv indvirkning på, at de overlevede deres kritiske sygdomsforløb (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007). Der er dog ikke lavet egentlige statistiske undersøgelser vedrørende forholdet mellem disse to faktorer. Samtidig er det dog også værd at bemærke, at tilstedeværelsen og antallet af pårørende i 1

3 sig selv ikke tyder på at være en positiv ting i sig selv, idet kvaliteten af samværet er af afgørende betydning for den sociale støtte (Bergbom & Askwall 2000, Hupcey 2001). I forhold til tilstedeværelse under mere akutte situationer peger undersøgelser i retning af, at pårørende til kritisk syge patienter i forbindelse med den efterfølgende sorgbearbejdning kan have gavn af at have været hos patienten ved eksempelvis hjertestop og invasive indgreb. Tilstedeværelsen af pårørende i disse situationer er dog fortsat genstand for diskussion (Mason 2003, Meyers et.al. 2003). Interviews med pårørende peger på, at denne gruppe ofte er i en tilstand af kaos og usikkerhed hvad angår både følelsesmæssige, sociale og økonomiske forhold, hvilket kan være afhængigt af bl.a. patientens og den pårørendes livssituation samt forholdet til den indlagte (Foged 2007, Hughes et.al. 2005, Ivarsson et.al. 2008, Karlsson 2008, Ågård 2007). Samtidig har de pårørende pludselig deres daglige gang i et uvant hospitalsmiljø med andre grundantagelser og regler end den verden, de kommer fra, ligesom et ulig forhold til de sundhedsprofessionelle (Gabrielsen & Mach-Zagal 1999, Söderström et.al. 2004) kan medføre tab af autonomi for den enkelte i større eller mindre grad. Endvidere kunne det tyde på, at pårørendes reaktion på at have et sygt familiemedlem er at vise udholdenhed og styrke, især overfor den syge, hvilket kan ende med at sætte dem i en situation, hvor de føler sig alene med deres sorg og stress (Karlsson 2008, Verhaeghe et.al. 2005). Udover den mere følelsesmæssige del, beskriver nogle pårørende også, at de oplever deres støtte til den syge som værende af praktisk karakter, idet de påtager sig et stort ansvar ved at se sig som en slags advokater for deres familiemedlemmer, som ikke selv er i stand til at tage beslutninger eller tale for sig (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007, Foged 2007, Hupcey 1999, Hupcey 2001, Söderström et.al. 2006). Dette er også til en vis grad patienternes opfattelse. Således tyder det også på, at de pårørende har behov for at blive inddraget i deres familiemedlemmers indlæggelsesforløb på andre områder end at blive betragtet som nogle, der kommer og holder deres kære i hånden (Foged 2007, Karlsson 2008, McMahon-Parkes 2009, Meyers 2003, Warren 2002, Ågård 2007). Samtidig med, at pårørende således flere steder efterlyser inddragelse i forholdelse til pleje og behandling, er det dog vigtigt at understrege, at de samtidig lægger vægt på, at fokus fra de sundhedsprofessionelles side i sidste ende bør være på patienten (Verhaeghe et.al. 2005). Undersøgelser peger i retning af, at denne gruppe har et stort informationsbehov, som de sundhedsprofessionelle ikke altid formår at honorere (Meyers et.al. 2003, Foged 2007, Söderström et.al. 2003, Verhaeghe et.al. 2005). Studier har samtidig vist, at sygeplejerskers indsats overfor pårørende ofte bygger på tradition, på den enkelte sygeplejerskes egne erfaringer samt af sygeplejerskens umiddelbare opfattelse af den pårørende, og i mindre grad på baggrund af eksempelvis undersøgelser og eksisterende viden (Söderström et.al 2003, Ågård 2007). Den rolle, pårørende kommer til at spille i forbindelse med indlæggelsen, bliver dermed mere afhængig af de personlige interaktioner og forhold, som opbygges mellem de pårørende og de sundhedsprofessionelle (Hughes et.al. 2005, Hupcey 1999, Söderström et.al. 2003), end af eksempelvis viden og politikker. På trods af, at der umiddelbart synes at være en del forskel på familier til henholdsvis indlagte børn og voksne, viser undersøgelser, at disse familiers behov i høj grad minder om hinanden. Arbejdsmetoden Family Centred Care beskæftiger sig bl.a. med netop familier til indlagte, og dette har mange lighedstegn med de politikker og visioner, som er beskrevet i ovenstående. Således lægges der i Family Centred Care op til, at systemet skal tage udgangspunkt i en samarbejdende relation, og at det kræver åbenhed, nærvær, håb og faglig dygtighed, for at forældrene kan komme til at opleve tillid og respekt. 2

4 I forhold til udarbejdelsen af nærværende pårørendepolitik på RT 4141 og B 2143, bunder det således også i et ønske fra de sundhedsprofessionelle på afdelingerne om at fremme samarbejdet mellem personalet og de pårørende, idet vi ser de pårørende som en vigtig ressource for patienten fremme muligheden for de pårørendes tilstedeværelse i hverdagen fremme muligheden for information og dialog klargøre de juridiske aspekter af informationsniveauet til de pårørende ensrette retningslinjerne ovenstående og derved optimere samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle i det daglige arbejde samt højne kvaliteten af vores ydelser Vi tror på, at øget fokus på samarbejdet mellem patienten, de pårørende og de sundhedsprofessionelle skaber bedre resultater både under indlæggelsen og fremover. Hvordan læses og bruges politikken Nedenstående skal ses som en vejledning med anbefalinger til, hvordan vi på afdelingerne kan fremme samarbejdet og komme de pårørende i møde. I Region Hovedstadens Bruger-, patient- og pårørendepolitik (Region Hovedstaden 2008) er der fire beskrevne værdier. Disse er formuleret som løfter og lyder Vi tager hensyn til, hvem du er Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb Der vil i nedenstående pårørendepolitik blive taget udgangspunkt i disse fire værdier, ligesom der for at opnå en rød tråd fra vores afdelingsniveau til den overordnede politik i Region Hovedstaden vil blive skelet til beskrivelser og idéer, som er formuleret i politikken. Det er vigtigt at understrege, at forudsætningen for samarbejdet med de pårørende er afhængigt af, at den enkelte patient ønsker de pårørende involveret (Sundhedsstyrelsen 2002)! Vi tager hensyn til, hvem du er Vi vil tage hensyn til, hvem den enkelte pårørende er. Alle pårørende har lige adgang til afdelingens ydelser. Alle mennesker er forskellige og har derfor forskellige behov. De sundhedsprofessionelle har respekt for denne forskellighed, og de pårørende skal derfor indenfor rammerne i afdelingen tilbydes individuel omsorg og information med udgangspunkt i den enkeltes behov (Hughes et.al. 2005, Karlsson 2008, Meyers et.al. 2003, Verhaeghe et.al. 2005, Ågård 2007). De sundhedsprofessionelle skal vise åbenhed og imødekommenhed over for de pårørende til den indlagte patient. Pårørende skal opleve, at der er åbenhed for deres behov. De sundhedsprofessionelle skal i den grad, det er muligt, informere de pårørende om patientens tilstand under besøg. Pårørende skal opleve at der er mulighed for at stille spørgsmål. 3

5 Pårørende skal så vidt muligt efter eget og ikke mindst patientens ønske og behov tilbydes medinddragelse i plejen, eksempelvis med mobilisering, spisning og pleje, samt ved dødsfald, om end det i den forbindelse er de sundhedsprofessionelles opgave at sikre, at de plejemæssige og hygiejniske principper overholdes. Pårørende skal have mulighed for at sige fra over for deltagelse i dele af eller hele indlæggelsen. De sundhedsprofessionelle skal arrangere tolkebistand, hvor dette vurderes som nødvendigt for forståelse af pleje- og behandlingsmæssige spørgsmål o. lign., samt hvis de pårørende ytrer ønske herom. De sundhedsprofessionelle skal, hvis der vurderes et behov herfor, eller de pårørende ytrer ønske herom, søge at hjælpe med formidling af åndelig støtte. Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig Vi ønsker at inddrage den pårørende i vigtige beslutninger og samtaler. Inddragelse af både patienter og pårørende er vigtig for at opnå de bedste resultater. De sundhedsprofessionelle vil under de givne omstændigheder bidrage til, at de pårørende oplever at være en aktiv del af indlæggelsen. Undersøgelser tyder på, at pårørende udviser et ønske om faste aftaler og samtaler med personalet. De udviser et ønske om initiativ og åbenhed fra personalet til samarbejde (Foged 2007, Söderström et.al. 2005, Verhaeghe et.al. 2005). Ligeledes efterlyser pårørende indledende samtaler mhp. afklaring af forskellige forhold, afdelingens rutiner mm. samt løbende opsummeringer fra såvel sygeplejerske som læge. Forståelig information samt åbning for håb i forbindelse med patientens prognose synes at vægte højt for de pårørende (Foged 2007, Hughes et.al. 2005, Meyers et.al. 2003, Verhaeghe et.al. 2005, Ågård 2005). Er der udfyldt en samtykkeerklæring i journalen, skal denne efterleves. Ved tvivlsspørgsmål, og hvis patienten er i stand hertil, spørges vedkommende om lov til at informere pårørende, eller om de må komme på besøg. Hvis patienten ikke selv kan varetage sine interesser, henvises til Lov om patienters retsstilling (Sundhedsstyrelsen 2002). Herunder præciseres det, at fortrolige oplysninger kun kan videregives til de pårørende, hvis patienten har givet tilsagn herom. Pårørende skal umiddelbart ved ankomst til afdelingen ved en indledende samtale informeres om patientens tilstand, vises til rette i pårørenderummet og tilbydes drikkevarer o.lign. Afdelingens folder, indeholdende informationer om hospitalet, afdelingen samt gode råd om det at være pårørende, udleveres. Det tilstræbes, at de pårørende får mulighed for hurtigst muligt at komme ind til patienten under hensynstagen til de fysiske rammer samt det behandlings- og plejemæssige arbejde. Hvis det af forskellige årsager ikke er muligt for den pårørende at komme ind til patienten med det samme, skal der fra den sundhedsprofessionelles side, for at afstemme forventninger til det umiddelbare forløb, gives konkret udtryk for, om de pårørende kan forvente en kort eller længere ventetid. Ændrer patientens tilstand sig, eller er der f.eks. igangværende behandling eller pleje hos medpatienten, geninformeres de endvidere om en evt. længere ventetid, inden de kan komme ind til patienten. Praktiske forhold under besøget, som at de pårørende ind imellem kan risikere at blive vist ud af stuen af hensyn til medpatienter, integritetsspørgsmål, igangværende behandling og pleje, tavshedspligt o. lign. præciseres. Som udgangspunkt kan der være 2-3 pårørende på stuen af gangen med mindre andet er muligt eller umuligt. Heri ligger muligheden for både flere eller færre personer, idet dette er en vurdering, 4

6 de sundhedsprofessionelle beslutter under hensynstagen til den enkelte patient og medpatienters tilstand samt de fysiske rammer. Pårørende informeres om afdelingens politik vedr. tilstedeværelse og medinddragelse, og det præciseres samtidig, at den enkelte patient ved tvivlsspørgsmål vil blive prioriteret højst i forhold til pårørende. Hvis der ikke af patienten inden indlæggelsen har været udpeget kontaktpersoner, opfordres de pårørende opfordres til at udvælge 1-2 kontaktpersoner der under forløbet har kontakt til afdelingen for at indhente information vedrørende patientens tilstand. De sundhedsprofessionelle medvirker til, at patientens pårørende indbyrdes laver aftaler om besøg og evt. varighed af disse under hensynstagen til patientens tilstand, hvilket bl.a. også er en faglig vurdering. Løbende information om patientens tilstand og prognose samt planer for behandling og pleje gives, om muligt af den samme sygeplejerske og læge, sidstnævnte i forbindelse med stuegang eller planlagte lægesamtaler. De pårørende opfordres til og gives mulighed for at stille spørgsmål i forbindelse med den første samtale med den sundhedsprofessionelle. De opfordres endvidere til at skrive de spørgsmål ned, som måtte opstå, når de ikke umiddelbart har mulighed for en samtale. De sundhedsprofessionelle skal i samtalen med den pårørende være opmærksomme på, hvad formålet med denne er. De sundhedsprofessionelle skal huske på, dialog er tovejs. Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden Vi er interesserede i, hvad den pårørende har at sige. De pårørende skal have mulighed for at give udtryk for deres oplevelser og erfaringer i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Denne dialog med de sundhedsprofessionelle er et vigtigt redskab, som kan hjælpe til at forbedre den omsorg, som skal vises patienten og de pårørende. Men den er også vigtig, fordi de pårørende derved oplever at blive taget alvorligt (Foged et.al 2007, Hughes et.al. 2005, Hupcey 1999, Söderström et.al. 2005). Pårørende skal opleve åbenhed for dialog. Giver pårørende udtryk for forhold, som ikke fungerer tilfredsstillende, skal disse udtalelser tages alvorligt, og den pågældende pårørende skal evt. tilbydes mulighed for en afklarende samtale. De sundhedsprofessionelle skal kunne håndtere evt. kritik åbent og på en professionel måde. De sundhedsprofessionelle skal tage hensyn til, at pårørende ofte befinder sig i en krise, hvilket kan påvirke deres oplevelse af situationen og dermed deres behov. De sundhedsprofessionelle skal medvirke til kontakt med hospitalets patientvejleder, hvis der skønnes behov herfor, eller hvis de pårørende ytrer ønske herom. Undersøgelser viser, at pårørende generelt udtrykker et stort ønske om tilstedeværelse og medinddragelse. De ønsker at være en del af indlæggelsen, og de mener at personalet skal se deres viden om og forståelse af patienten som en ressource (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007, Foged 2007, Hupcey 1999, Hupcey 2001, Meyers 2003, Verhaeghe et.al. 2005, Ågård 2007). Samtidig har interviews med patienter dog også vist, at nogle samspil med pårørende kan være belastende for den enkelte patient, fordi besøg tærer på kræfterne for patienten (Bergbom & Askwall 2000), eller fordi de pårørende ikke ved, hvordan de skal imødekomme patientens behov, og at det kan være en fordel, hvis de sundhedsprofessionelle hjælper de pårørende til bedre at kunne klare denne opgave (Hupcey 2001) 5

7 Pårørende bør så vidt muligt efter eget ønske medinddrages i plejen af patienten, dog under hensynstagen til patientens og evt. medpatienters behov og integritet, de fysiske forhold på afdelingen samt under hensynstagen til, at de sundhedsprofessionelle på tilfredsstillende vis kan stå inde for og varetage behandlingen og plejen. De sundhedsprofessionelle skal ud fra den enkelte patient imødekomme pårørende som en ressource for patienten og drage nytte af denne ressource i behandlingen og plejen af patienten. Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb Vi vil gerne hjælpe den pårørende til at mestre indlæggelsen og hverdagen. En indlæggelse griber ind i flere aspekter af patienten og den pårørendes liv, og der kan eksempelvis være private og sociale forhold, som påvirker den pårørendes mulighed for tilstedeværelse og evne for at virke som ressourceperson for den indlagte patient (Hughes et.al. 2005, Ivarsson et.al. 2008, Ågård 2007). Endvidere kan disse forhold også efter indlæggelsen gribe ind i den enkeltes hverdag, både praktisk og følelsesmæssigt (Ivarsson et.al. 2008, Karlsson 2008, Meyers et.al. 2003). De sundhedsprofessionelle skal i samtalen med den pårørende hjælpe vedkommende til at forstå, hvordan vedkommende på bedste måde hjælper sig selv under indlæggelsen, herunder hvordan det er vigtigt at passe på sig selv for at få overskud til at give omsorg til patienten og eksempelvis børn i familien. De sundhedsprofessionelle skal i samtalen med den pårørende hjælpe vedkommende til at forstå, at man som pårørende kan have behov for at søge både familiemæssig og professionel støtte, eksempelvis krisepsykolog. De sundhedsprofessionelle skal til en vis grad kunne identificere pårørendes behov, og evt. iværksætte en samtale, sørge for relevante udtalelser til instanser som f.eks. kommunen, og de skal så vidt muligt bidrage til anden bistand, som f.eks. socialrådgiver eller præst. I forbindelse med dødsfald, skal de sundhedsprofessionelle udlevere praktisk information vedr. begravelse o.lign. De pårørende skal tilbydes opfølgende samtale med relevant personale, hvis det skønnes relevant, eller der ytres ønske herom. Forfattere: Tina Pico Sevaldsen, sygeplejerske Kirsten Reichl, sygeplejerske Crista Ejstrup, afdelingssygeplejerske Sanne Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, MHP Anne Langvad, klinisk sygeplejespecialist, MKS Udarbejdet juni 2010, revideres oktober

8 Litteraturliste Anæstesiologisk-intensiv afdeling I, Skejby Pårørendepolitik i anæstesiologisk-intensiv afdeling Århus Universitetshospital, Skejby maj 2007 Appleyard, Mary E. et al.: Nurse-Coached Intervention for the Families in Critical Care Units Critical Care Nurse, vol. 20, no. 3, June 2000 Bergbom, Ingegerd & Askwal, Ann The nearest and dearest: a lifeline for ICU patients Intensive and Critical Care Nursing. 2000, vol. 16, pg Bo-Kristensen, Kirsten & Bo-Kristensen, Mads Brug de pårørende som ressourcer Sygeplejersken, blad nr. 26/ Cullberg, Johan Krise og udvikling Hans Reitzels Forlag. København. 4. udgave, 2. oplag 1994 Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeetiske retningslinjer, se fx Vedtaget maj 2004 El-Masri, Maher M. & Fox-Wasylyshyn, Susan M.: Nurses role with families: Perception of ICU nurses Intensive and Critical Care Nursing 2007, nr. 23, Engström, Å.: Close relatives in intensive care from the perspective of critical care nurses Journal of Clinical Nursing 2007, nr. 16, Engström Å. & Söderberg S.: Receiving power through confirmation: The meaning of close relatives for people who have been critically ill Journal of advanced nursing 2007, nr. 59 (6) Foged, Mette & Schulze, Stine & Freil, Morten Enheden for Burgerundersøgelser, Region Hovedstaden Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb. En kvalitativ undersøgelse af pårørende til medicinske patienter. Oktober

9 Gabrielsen, Tone Saugstad & Mach-Zagal, Ruth Sundhedspædagogik for praktikere kap. 3-4., s Bogklubben for sygeplejersker. København. 1. bogklubudgave, 1. oplag Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Akribe, Oslo 1. udgave kap. 1-2, s Hansen, Hanne V. & Poulsen, Susanne et.al. Pårørendepolitik i Neurocentret (upubliceret) Havemann, Lotte: Kom de pårørende i møde Sygeplejersken, blad nr. 22/ Havemann, Lotte: Usikkerhed holder pårørende udenfor Sygeplejersken, blad nr. 22/ Havemann, Lotte Modstand mod pårørende på traumestuen Sygeplejersken, blad nr. 11/ Hughes, Felicity et.al.: Relatives experiences of critical care British Association of Crtical Care Nurses, Nursing in Critical Care 2005, vol 10, no. 1 Hupcey, Judith E. Looking out for the patient and ourselves the process of family integration into the ICU Journal of Clinical Nursing. 1999, vol. 8, Hupcey, Judith E. The meaning of social support for the critically ill patient Intensice and Critical Care Nursing. 2001, vol. 17, pg Ivarsson, Bodil, Larsson, Sylvia et.al.: From hope and expectation to unexpected death after cardiac surgery Intensive and Critical Care Nursing, 2008, vol 24, pg

10 Karlsson, Ann-Kristin: Open heart surgerya and its consequences for well-being the perceptives of patients, relatives and health care professionals Institute of Medicine at Sahlgrenska Academy, University of Gotheburg Göteborg, Sverige, 2008 Karlsson, Ann-Kristin et.al.: Fragility the price of renewed life. Patients experiences of open heart surgery. European Journal of Cardiovascular Nursing 4 (2005), Lægeløftet, se fx LAEGELOEFTET i sin nuværende form siden 1815 Mason, Diana J.: Family Presence: Evidence Versus Tradition American Journal of Critical Care. 2003;12: McMahon-Parkes, Kate et.al.: The views and preferences of resusciated and non-resuscitated patients towards family witnessed resuscitation: A qualitative study International Journal of Nursing Studies 46, (2009) Meyers, Theresa & Eichhorn, Dezra J. et.al. Pårørendes tilstedeværelse under akut invasivt indgreb eller hjertestop Sygeplejersken, blad nr. 11/ Mortensen, Britta Bjerrum Mellem mulige virkeligheder Sygeplejersken, blad nr. 1/ Myhren, Hilde et.al.: Emotional strain, communication, and satisfaction of family members in the intensive care unit compared with expectations in the medical staff: experiences from at Norwegian University Hospital Intensive Care Med. (2004) 30, Ramsey, Priscilla et.al.: Restricted versus open ICU s Nursing Management; Jan 2000, 31, 1 Region Hovedstaden Bruger- patient- og pårørendepolitik tm Vedtaget juni

11 Rigshospitalets mål og værdier, se fx DE=PresentationUnpublishedtargettargettargettargettarget_blank Vedtaget april 2003 Sundhedsstyrelsen National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Fælles mål og handlingsplan Sundhedsstyrelsens publikationer. København Sundhedsstyrelsen Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters påørende Vejledning nr af 04/07/ Söderström, Ing-Mari et.al.: Nurses experiences of interactions with family members in intensive care units Scandinavian Journal of Caring Science. 2003, vol. 17, pg Söderström, Ing-Mari et.al.: Interactions between family members and staff in intensive care units An observation and interview study International journal of Nursing Studies 43 (2006) Vandal-Walker, Virginia et.al.: Nursing Support for Family Members of Critically Ill Adults Qualitative Health Research, vol. 17, no 9, November 2007, Verhaeghe S. et.al.: The needs and experiences of family memebers of adult patients in an intensive care unit: A review of literature Journal of Clinical nursing, 14, Verhaeghe S. et.al.: How does information influence hope in family members of traumatic coma patients in intensive care unit? Journal of Clinical Nursing (2007) 16, Warren, Nancy A.: Critical Care Family Members Satisfaction with Bereavement Experiences Critical Care Nursing Quarterly, 2002; 25 (2), Ågård, Anne Sophie & Harder, Ingegerd Relatives experience in intensive care Finding a place in a world of uncertainly Intensive and Critical Care Nursing (2007), vol. 23,

12 Ågård, Anne Sophie Sygeplejersken som ledvogter på stuen i intensivafdeling. Om lederskab i intensivsygeplejerskens samspil med pårørende. Århus universitet, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for sygeplejevidenskab;