Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143"

Transkript

1 Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143

2 Indledning og formål På Rigshospitalets intensive afdelinger i Hjertecentret, RT 4141 og B 2143, vil vi optimere samarbejdet med og inddragelsen af de pårørende, herunder familie til indlagte børn. Formålet med udarbejdelsen af en pårørendepolitik er at opfylde de krav, som både fra politisk og juridisk side forpligter Region Hovedstadens hospitaler og afdelinger i forhold til rammerne for samarbejde med bl.a. patienter og pårørende. Om samarbejde med pårørende skriver Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet i National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2002), at en kvalitetskultur i sundhedsvæsenet bl.a. er kendetegnende ved en pleje- behandlings- og omsorgsideologi, hvor patienter og pårørende er i fokus og endvidere ved en anerkendelse af patienten og de pårørende som værende vigtige samarbejdspartnere. Region Hovedstaden har endvidere fokus på pårørende med vedtagelse af en Bruger-, patient- og pårørendepolitik (Region Hovedstaden 2008), hvori der bl.a. er lagt vægt på, at samarbejdet og inddragelsen af patienter og pårørende skal tilgodese deres behov og ønsker. Her gøres samtidig opmærksom på, at denne politik skal være med til at sætte fokus på en dialog om værdier og leveregler, give fælles retning for inddragelse og samarbejde i vores daglige virke, ligesom den som en overordnet paraply skal favne de lokale principper og politikker, initiativer og handleplaner, som findes eller sættes i værk på eksempelvis sygehusafdelinger. Samtidig lægges der vægt på, at Region Hovedstaden med udarbejdelsen ønsker at tydeliggøre de værdier, som siger noget om, hvordan vi ser på samarbejde, og hvordan vi ønsker samarbejdet med brugere, patienter og pårørende. Med udarbejdelsen af en pårørendepolitik på afdelingerne RT 4141 og B 2143 er det samtidig et ønske om at afspejle Rigshospitalets mål og værdier, som bl.a. lægger vægt på kvalitet og professionalisme, åbenhed, troværdighed, respekt og medmenneskelighed (Rigshospitalet 2003). Dette gælder også i forhold til Hjertecentrets visioner, tanker og strategier for sygeplejen, som skriver, at pårørende gennem dialog og information skal inddrages i det omfang, patienten ønsker det, eller patientens situation indikerer dette (Hjertecentret 2010). Derudover ønsker vi som afdelinger og sundhedsprofessionelle i det omfang det er muligt, at efterleve de løfter og etiske retningslinjer (se bl.a. Dansk Sygeplejeråd 2004), vi arbejder efter i vores pleje og behandling. På trods af, at social støtte til patienten under indlæggelse er et kompliceret samspil mellem flere faktorer og synes svær at undersøge, er dette alligevel belyst fra flere forskellige vinkler. Undersøgelser tyder på en positiv betydning for patienterne af at have nære pårørende hos sig under indlæggelsen, herunder en reduktion af stresssymptomer. Patienterne beskriver støtte og positiv virkning ved pårørendes nærvær. De angiver en følelse af sikkerhed og beskyttelse ved pårørendes tilstedeværelse. Herved oplever de sig mindre isolerede i forhold til omverden, og de oplever ofte, at de pårørende eksempelvis under respiratorbehandling er mere opmærksomme på deres behov end de sundhedsprofessionelle er (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007, Hupcey 2001). Nogle patienter har selv en oplevelse af, at netop støtten fra pårørende under indlæggelsen har haft en positiv indvirkning på, at de overlevede deres kritiske sygdomsforløb (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007). Der er dog ikke lavet egentlige statistiske undersøgelser vedrørende forholdet mellem disse to faktorer. Samtidig er det dog også værd at bemærke, at tilstedeværelsen og antallet af pårørende i 1

3 sig selv ikke tyder på at være en positiv ting i sig selv, idet kvaliteten af samværet er af afgørende betydning for den sociale støtte (Bergbom & Askwall 2000, Hupcey 2001). I forhold til tilstedeværelse under mere akutte situationer peger undersøgelser i retning af, at pårørende til kritisk syge patienter i forbindelse med den efterfølgende sorgbearbejdning kan have gavn af at have været hos patienten ved eksempelvis hjertestop og invasive indgreb. Tilstedeværelsen af pårørende i disse situationer er dog fortsat genstand for diskussion (Mason 2003, Meyers et.al. 2003). Interviews med pårørende peger på, at denne gruppe ofte er i en tilstand af kaos og usikkerhed hvad angår både følelsesmæssige, sociale og økonomiske forhold, hvilket kan være afhængigt af bl.a. patientens og den pårørendes livssituation samt forholdet til den indlagte (Foged 2007, Hughes et.al. 2005, Ivarsson et.al. 2008, Karlsson 2008, Ågård 2007). Samtidig har de pårørende pludselig deres daglige gang i et uvant hospitalsmiljø med andre grundantagelser og regler end den verden, de kommer fra, ligesom et ulig forhold til de sundhedsprofessionelle (Gabrielsen & Mach-Zagal 1999, Söderström et.al. 2004) kan medføre tab af autonomi for den enkelte i større eller mindre grad. Endvidere kunne det tyde på, at pårørendes reaktion på at have et sygt familiemedlem er at vise udholdenhed og styrke, især overfor den syge, hvilket kan ende med at sætte dem i en situation, hvor de føler sig alene med deres sorg og stress (Karlsson 2008, Verhaeghe et.al. 2005). Udover den mere følelsesmæssige del, beskriver nogle pårørende også, at de oplever deres støtte til den syge som værende af praktisk karakter, idet de påtager sig et stort ansvar ved at se sig som en slags advokater for deres familiemedlemmer, som ikke selv er i stand til at tage beslutninger eller tale for sig (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007, Foged 2007, Hupcey 1999, Hupcey 2001, Söderström et.al. 2006). Dette er også til en vis grad patienternes opfattelse. Således tyder det også på, at de pårørende har behov for at blive inddraget i deres familiemedlemmers indlæggelsesforløb på andre områder end at blive betragtet som nogle, der kommer og holder deres kære i hånden (Foged 2007, Karlsson 2008, McMahon-Parkes 2009, Meyers 2003, Warren 2002, Ågård 2007). Samtidig med, at pårørende således flere steder efterlyser inddragelse i forholdelse til pleje og behandling, er det dog vigtigt at understrege, at de samtidig lægger vægt på, at fokus fra de sundhedsprofessionelles side i sidste ende bør være på patienten (Verhaeghe et.al. 2005). Undersøgelser peger i retning af, at denne gruppe har et stort informationsbehov, som de sundhedsprofessionelle ikke altid formår at honorere (Meyers et.al. 2003, Foged 2007, Söderström et.al. 2003, Verhaeghe et.al. 2005). Studier har samtidig vist, at sygeplejerskers indsats overfor pårørende ofte bygger på tradition, på den enkelte sygeplejerskes egne erfaringer samt af sygeplejerskens umiddelbare opfattelse af den pårørende, og i mindre grad på baggrund af eksempelvis undersøgelser og eksisterende viden (Söderström et.al 2003, Ågård 2007). Den rolle, pårørende kommer til at spille i forbindelse med indlæggelsen, bliver dermed mere afhængig af de personlige interaktioner og forhold, som opbygges mellem de pårørende og de sundhedsprofessionelle (Hughes et.al. 2005, Hupcey 1999, Söderström et.al. 2003), end af eksempelvis viden og politikker. På trods af, at der umiddelbart synes at være en del forskel på familier til henholdsvis indlagte børn og voksne, viser undersøgelser, at disse familiers behov i høj grad minder om hinanden. Arbejdsmetoden Family Centred Care beskæftiger sig bl.a. med netop familier til indlagte, og dette har mange lighedstegn med de politikker og visioner, som er beskrevet i ovenstående. Således lægges der i Family Centred Care op til, at systemet skal tage udgangspunkt i en samarbejdende relation, og at det kræver åbenhed, nærvær, håb og faglig dygtighed, for at forældrene kan komme til at opleve tillid og respekt. 2

4 I forhold til udarbejdelsen af nærværende pårørendepolitik på RT 4141 og B 2143, bunder det således også i et ønske fra de sundhedsprofessionelle på afdelingerne om at fremme samarbejdet mellem personalet og de pårørende, idet vi ser de pårørende som en vigtig ressource for patienten fremme muligheden for de pårørendes tilstedeværelse i hverdagen fremme muligheden for information og dialog klargøre de juridiske aspekter af informationsniveauet til de pårørende ensrette retningslinjerne ovenstående og derved optimere samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle i det daglige arbejde samt højne kvaliteten af vores ydelser Vi tror på, at øget fokus på samarbejdet mellem patienten, de pårørende og de sundhedsprofessionelle skaber bedre resultater både under indlæggelsen og fremover. Hvordan læses og bruges politikken Nedenstående skal ses som en vejledning med anbefalinger til, hvordan vi på afdelingerne kan fremme samarbejdet og komme de pårørende i møde. I Region Hovedstadens Bruger-, patient- og pårørendepolitik (Region Hovedstaden 2008) er der fire beskrevne værdier. Disse er formuleret som løfter og lyder Vi tager hensyn til, hvem du er Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb Der vil i nedenstående pårørendepolitik blive taget udgangspunkt i disse fire værdier, ligesom der for at opnå en rød tråd fra vores afdelingsniveau til den overordnede politik i Region Hovedstaden vil blive skelet til beskrivelser og idéer, som er formuleret i politikken. Det er vigtigt at understrege, at forudsætningen for samarbejdet med de pårørende er afhængigt af, at den enkelte patient ønsker de pårørende involveret (Sundhedsstyrelsen 2002)! Vi tager hensyn til, hvem du er Vi vil tage hensyn til, hvem den enkelte pårørende er. Alle pårørende har lige adgang til afdelingens ydelser. Alle mennesker er forskellige og har derfor forskellige behov. De sundhedsprofessionelle har respekt for denne forskellighed, og de pårørende skal derfor indenfor rammerne i afdelingen tilbydes individuel omsorg og information med udgangspunkt i den enkeltes behov (Hughes et.al. 2005, Karlsson 2008, Meyers et.al. 2003, Verhaeghe et.al. 2005, Ågård 2007). De sundhedsprofessionelle skal vise åbenhed og imødekommenhed over for de pårørende til den indlagte patient. Pårørende skal opleve, at der er åbenhed for deres behov. De sundhedsprofessionelle skal i den grad, det er muligt, informere de pårørende om patientens tilstand under besøg. Pårørende skal opleve at der er mulighed for at stille spørgsmål. 3

5 Pårørende skal så vidt muligt efter eget og ikke mindst patientens ønske og behov tilbydes medinddragelse i plejen, eksempelvis med mobilisering, spisning og pleje, samt ved dødsfald, om end det i den forbindelse er de sundhedsprofessionelles opgave at sikre, at de plejemæssige og hygiejniske principper overholdes. Pårørende skal have mulighed for at sige fra over for deltagelse i dele af eller hele indlæggelsen. De sundhedsprofessionelle skal arrangere tolkebistand, hvor dette vurderes som nødvendigt for forståelse af pleje- og behandlingsmæssige spørgsmål o. lign., samt hvis de pårørende ytrer ønske herom. De sundhedsprofessionelle skal, hvis der vurderes et behov herfor, eller de pårørende ytrer ønske herom, søge at hjælpe med formidling af åndelig støtte. Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig Vi ønsker at inddrage den pårørende i vigtige beslutninger og samtaler. Inddragelse af både patienter og pårørende er vigtig for at opnå de bedste resultater. De sundhedsprofessionelle vil under de givne omstændigheder bidrage til, at de pårørende oplever at være en aktiv del af indlæggelsen. Undersøgelser tyder på, at pårørende udviser et ønske om faste aftaler og samtaler med personalet. De udviser et ønske om initiativ og åbenhed fra personalet til samarbejde (Foged 2007, Söderström et.al. 2005, Verhaeghe et.al. 2005). Ligeledes efterlyser pårørende indledende samtaler mhp. afklaring af forskellige forhold, afdelingens rutiner mm. samt løbende opsummeringer fra såvel sygeplejerske som læge. Forståelig information samt åbning for håb i forbindelse med patientens prognose synes at vægte højt for de pårørende (Foged 2007, Hughes et.al. 2005, Meyers et.al. 2003, Verhaeghe et.al. 2005, Ågård 2005). Er der udfyldt en samtykkeerklæring i journalen, skal denne efterleves. Ved tvivlsspørgsmål, og hvis patienten er i stand hertil, spørges vedkommende om lov til at informere pårørende, eller om de må komme på besøg. Hvis patienten ikke selv kan varetage sine interesser, henvises til Lov om patienters retsstilling (Sundhedsstyrelsen 2002). Herunder præciseres det, at fortrolige oplysninger kun kan videregives til de pårørende, hvis patienten har givet tilsagn herom. Pårørende skal umiddelbart ved ankomst til afdelingen ved en indledende samtale informeres om patientens tilstand, vises til rette i pårørenderummet og tilbydes drikkevarer o.lign. Afdelingens folder, indeholdende informationer om hospitalet, afdelingen samt gode råd om det at være pårørende, udleveres. Det tilstræbes, at de pårørende får mulighed for hurtigst muligt at komme ind til patienten under hensynstagen til de fysiske rammer samt det behandlings- og plejemæssige arbejde. Hvis det af forskellige årsager ikke er muligt for den pårørende at komme ind til patienten med det samme, skal der fra den sundhedsprofessionelles side, for at afstemme forventninger til det umiddelbare forløb, gives konkret udtryk for, om de pårørende kan forvente en kort eller længere ventetid. Ændrer patientens tilstand sig, eller er der f.eks. igangværende behandling eller pleje hos medpatienten, geninformeres de endvidere om en evt. længere ventetid, inden de kan komme ind til patienten. Praktiske forhold under besøget, som at de pårørende ind imellem kan risikere at blive vist ud af stuen af hensyn til medpatienter, integritetsspørgsmål, igangværende behandling og pleje, tavshedspligt o. lign. præciseres. Som udgangspunkt kan der være 2-3 pårørende på stuen af gangen med mindre andet er muligt eller umuligt. Heri ligger muligheden for både flere eller færre personer, idet dette er en vurdering, 4

6 de sundhedsprofessionelle beslutter under hensynstagen til den enkelte patient og medpatienters tilstand samt de fysiske rammer. Pårørende informeres om afdelingens politik vedr. tilstedeværelse og medinddragelse, og det præciseres samtidig, at den enkelte patient ved tvivlsspørgsmål vil blive prioriteret højst i forhold til pårørende. Hvis der ikke af patienten inden indlæggelsen har været udpeget kontaktpersoner, opfordres de pårørende opfordres til at udvælge 1-2 kontaktpersoner der under forløbet har kontakt til afdelingen for at indhente information vedrørende patientens tilstand. De sundhedsprofessionelle medvirker til, at patientens pårørende indbyrdes laver aftaler om besøg og evt. varighed af disse under hensynstagen til patientens tilstand, hvilket bl.a. også er en faglig vurdering. Løbende information om patientens tilstand og prognose samt planer for behandling og pleje gives, om muligt af den samme sygeplejerske og læge, sidstnævnte i forbindelse med stuegang eller planlagte lægesamtaler. De pårørende opfordres til og gives mulighed for at stille spørgsmål i forbindelse med den første samtale med den sundhedsprofessionelle. De opfordres endvidere til at skrive de spørgsmål ned, som måtte opstå, når de ikke umiddelbart har mulighed for en samtale. De sundhedsprofessionelle skal i samtalen med den pårørende være opmærksomme på, hvad formålet med denne er. De sundhedsprofessionelle skal huske på, dialog er tovejs. Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden Vi er interesserede i, hvad den pårørende har at sige. De pårørende skal have mulighed for at give udtryk for deres oplevelser og erfaringer i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Denne dialog med de sundhedsprofessionelle er et vigtigt redskab, som kan hjælpe til at forbedre den omsorg, som skal vises patienten og de pårørende. Men den er også vigtig, fordi de pårørende derved oplever at blive taget alvorligt (Foged et.al 2007, Hughes et.al. 2005, Hupcey 1999, Söderström et.al. 2005). Pårørende skal opleve åbenhed for dialog. Giver pårørende udtryk for forhold, som ikke fungerer tilfredsstillende, skal disse udtalelser tages alvorligt, og den pågældende pårørende skal evt. tilbydes mulighed for en afklarende samtale. De sundhedsprofessionelle skal kunne håndtere evt. kritik åbent og på en professionel måde. De sundhedsprofessionelle skal tage hensyn til, at pårørende ofte befinder sig i en krise, hvilket kan påvirke deres oplevelse af situationen og dermed deres behov. De sundhedsprofessionelle skal medvirke til kontakt med hospitalets patientvejleder, hvis der skønnes behov herfor, eller hvis de pårørende ytrer ønske herom. Undersøgelser viser, at pårørende generelt udtrykker et stort ønske om tilstedeværelse og medinddragelse. De ønsker at være en del af indlæggelsen, og de mener at personalet skal se deres viden om og forståelse af patienten som en ressource (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007, Foged 2007, Hupcey 1999, Hupcey 2001, Meyers 2003, Verhaeghe et.al. 2005, Ågård 2007). Samtidig har interviews med patienter dog også vist, at nogle samspil med pårørende kan være belastende for den enkelte patient, fordi besøg tærer på kræfterne for patienten (Bergbom & Askwall 2000), eller fordi de pårørende ikke ved, hvordan de skal imødekomme patientens behov, og at det kan være en fordel, hvis de sundhedsprofessionelle hjælper de pårørende til bedre at kunne klare denne opgave (Hupcey 2001) 5

7 Pårørende bør så vidt muligt efter eget ønske medinddrages i plejen af patienten, dog under hensynstagen til patientens og evt. medpatienters behov og integritet, de fysiske forhold på afdelingen samt under hensynstagen til, at de sundhedsprofessionelle på tilfredsstillende vis kan stå inde for og varetage behandlingen og plejen. De sundhedsprofessionelle skal ud fra den enkelte patient imødekomme pårørende som en ressource for patienten og drage nytte af denne ressource i behandlingen og plejen af patienten. Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb Vi vil gerne hjælpe den pårørende til at mestre indlæggelsen og hverdagen. En indlæggelse griber ind i flere aspekter af patienten og den pårørendes liv, og der kan eksempelvis være private og sociale forhold, som påvirker den pårørendes mulighed for tilstedeværelse og evne for at virke som ressourceperson for den indlagte patient (Hughes et.al. 2005, Ivarsson et.al. 2008, Ågård 2007). Endvidere kan disse forhold også efter indlæggelsen gribe ind i den enkeltes hverdag, både praktisk og følelsesmæssigt (Ivarsson et.al. 2008, Karlsson 2008, Meyers et.al. 2003). De sundhedsprofessionelle skal i samtalen med den pårørende hjælpe vedkommende til at forstå, hvordan vedkommende på bedste måde hjælper sig selv under indlæggelsen, herunder hvordan det er vigtigt at passe på sig selv for at få overskud til at give omsorg til patienten og eksempelvis børn i familien. De sundhedsprofessionelle skal i samtalen med den pårørende hjælpe vedkommende til at forstå, at man som pårørende kan have behov for at søge både familiemæssig og professionel støtte, eksempelvis krisepsykolog. De sundhedsprofessionelle skal til en vis grad kunne identificere pårørendes behov, og evt. iværksætte en samtale, sørge for relevante udtalelser til instanser som f.eks. kommunen, og de skal så vidt muligt bidrage til anden bistand, som f.eks. socialrådgiver eller præst. I forbindelse med dødsfald, skal de sundhedsprofessionelle udlevere praktisk information vedr. begravelse o.lign. De pårørende skal tilbydes opfølgende samtale med relevant personale, hvis det skønnes relevant, eller der ytres ønske herom. Forfattere: Tina Pico Sevaldsen, sygeplejerske Kirsten Reichl, sygeplejerske Crista Ejstrup, afdelingssygeplejerske Sanne Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, MHP Anne Langvad, klinisk sygeplejespecialist, MKS Udarbejdet juni 2010, revideres oktober

8 Litteraturliste Anæstesiologisk-intensiv afdeling I, Skejby Pårørendepolitik i anæstesiologisk-intensiv afdeling Århus Universitetshospital, Skejby maj 2007 Appleyard, Mary E. et al.: Nurse-Coached Intervention for the Families in Critical Care Units Critical Care Nurse, vol. 20, no. 3, June 2000 Bergbom, Ingegerd & Askwal, Ann The nearest and dearest: a lifeline for ICU patients Intensive and Critical Care Nursing. 2000, vol. 16, pg Bo-Kristensen, Kirsten & Bo-Kristensen, Mads Brug de pårørende som ressourcer Sygeplejersken, blad nr. 26/2005 Cullberg, Johan Krise og udvikling Hans Reitzels Forlag. København. 4. udgave, 2. oplag 1994 Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeetiske retningslinjer, se fx Vedtaget maj 2004 El-Masri, Maher M. & Fox-Wasylyshyn, Susan M.: Nurses role with families: Perception of ICU nurses Intensive and Critical Care Nursing 2007, nr. 23, Engström, Å.: Close relatives in intensive care from the perspective of critical care nurses Journal of Clinical Nursing 2007, nr. 16, Engström Å. & Söderberg S.: Receiving power through confirmation: The meaning of close relatives for people who have been critically ill Journal of advanced nursing 2007, nr. 59 (6) Foged, Mette & Schulze, Stine & Freil, Morten Enheden for Burgerundersøgelser, Region Hovedstaden Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb. En kvalitativ undersøgelse af pårørende til medicinske patienter. Oktober

9 Gabrielsen, Tone Saugstad & Mach-Zagal, Ruth Sundhedspædagogik for praktikere kap. 3-4., s Bogklubben for sygeplejersker. København. 1. bogklubudgave, 1. oplag Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Akribe, Oslo 1. udgave kap. 1-2, s Hansen, Hanne V. & Poulsen, Susanne et.al. Pårørendepolitik i Neurocentret (upubliceret) Havemann, Lotte: Kom de pårørende i møde Sygeplejersken, blad nr. 22/2003 Havemann, Lotte: Usikkerhed holder pårørende udenfor Sygeplejersken, blad nr. 22/2003 Havemann, Lotte Modstand mod pårørende på traumestuen Sygeplejersken, blad nr. 11/2003 Hughes, Felicity et.al.: Relatives experiences of critical care British Association of Crtical Care Nurses, Nursing in Critical Care 2005, vol 10, no. 1 Hupcey, Judith E. Looking out for the patient and ourselves the process of family integration into the ICU Journal of Clinical Nursing. 1999, vol. 8, Hupcey, Judith E. The meaning of social support for the critically ill patient Intensice and Critical Care Nursing. 2001, vol. 17, pg Ivarsson, Bodil, Larsson, Sylvia et.al.: From hope and expectation to unexpected death after cardiac surgery Intensive and Critical Care Nursing, 2008, vol 24, pg

10 Karlsson, Ann-Kristin: Open heart surgerya and its consequences for well-being the perceptives of patients, relatives and health care professionals Institute of Medicine at Sahlgrenska Academy, University of Gotheburg Göteborg, Sverige, 2008 Karlsson, Ann-Kristin et.al.: Fragility the price of renewed life. Patients experiences of open heart surgery. European Journal of Cardiovascular Nursing 4 (2005), Lægeløftet, se fx LAEGELOEFTET i sin nuværende form siden 1815 Mason, Diana J.: Family Presence: Evidence Versus Tradition American Journal of Critical Care. 2003;12: McMahon-Parkes, Kate et.al.: The views and preferences of resusciated and non-resuscitated patients towards family witnessed resuscitation: A qualitative study International Journal of Nursing Studies 46, (2009) Meyers, Theresa & Eichhorn, Dezra J. et.al. Pårørendes tilstedeværelse under akut invasivt indgreb eller hjertestop Sygeplejersken, blad nr. 11/2003 Mortensen, Britta Bjerrum Mellem mulige virkeligheder Sygeplejersken, blad nr. 1/2005 Myhren, Hilde et.al.: Emotional strain, communication, and satisfaction of family members in the intensive care unit compared with expectations in the medical staff: experiences from at Norwegian University Hospital Intensive Care Med. (2004) 30, Ramsey, Priscilla et.al.: Restricted versus open ICU s Nursing Management; Jan 2000, 31, 1 Region Hovedstaden Bruger- patient- og pårørendepolitik tm Vedtaget juni

11 Rigshospitalets mål og værdier, se fx DE=PresentationUnpublishedtargettargettargettargettarget_blank Vedtaget april 2003 Sundhedsstyrelsen National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Fælles mål og handlingsplan Sundhedsstyrelsens publikationer. København Sundhedsstyrelsen Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters påørende Vejledning nr af 04/07/2002 Söderström, Ing-Mari et.al.: Nurses experiences of interactions with family members in intensive care units Scandinavian Journal of Caring Science. 2003, vol. 17, pg Söderström, Ing-Mari et.al.: Interactions between family members and staff in intensive care units An observation and interview study International journal of Nursing Studies 43 (2006) Vandal-Walker, Virginia et.al.: Nursing Support for Family Members of Critically Ill Adults Qualitative Health Research, vol. 17, no 9, November 2007, Verhaeghe S. et.al.: The needs and experiences of family memebers of adult patients in an intensive care unit: A review of literature Journal of Clinical nursing, 14, Verhaeghe S. et.al.: How does information influence hope in family members of traumatic coma patients in intensive care unit? Journal of Clinical Nursing (2007) 16, Warren, Nancy A.: Critical Care Family Members Satisfaction with Bereavement Experiences Critical Care Nursing Quarterly, 2002; 25 (2), Ågård, Anne Sophie & Harder, Ingegerd Relatives experience in intensive care Finding a place in a world of uncertainly Intensive and Critical Care Nursing (2007), vol. 23,

12 Ågård, Anne Sophie Sygeplejersken som ledvogter på stuen i intensivafdeling. Om lederskab i intensivsygeplejerskens samspil med pårørende. Århus universitet, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for sygeplejevidenskab;

Pårørendes oplevelse af afdeling 4141 - en spørgeskemaundersøgelse

Pårørendes oplevelse af afdeling 4141 - en spørgeskemaundersøgelse Pårørendes oplevelse af afdeling 4141 en spørgeskemaundersøgelse Resumé Mål At undersøge, i hvor høj grad de pårørendes behov og ønsker bliver imødekommet på afdeling RT 4141. Baggrund Fra politisk side

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Fakta om pårørendeinddragelse

Fakta om pårørendeinddragelse Fakta om pårørendeinddragelse Litteraturgennemgang, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, marts 2015 Hver dag indlægges patienter med mange forskellige sygdomme, livssituationer, værdier og præferencer.

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger Ingrid Egerod Seniorforsker, PHD København, Danmark Patientdagbøger Ingrid Egerod 1 Projektgruppe Ingrid Egerod spl., cand.cur., PHD projektleder

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Intensiv Terapiklinik ITA 4131

Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Intensiv Terapiklinik ITA 4131 Denne pjece er udarbejdet af: Intensiv Terapiklinik ITA 4131, Rigshospitalet Foto: Fotograf Karina Blicher og fotograf Tomas Bertelsen Oktober 2006 (revideret Maj 2014) INDHOLDSFORTEGNELSE:

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEN SOM LEDVOGTER PÅ STUEN I

SYGEPLEJERSKEN SOM LEDVOGTER PÅ STUEN I KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE ANNE SOPHIE ÅGÅRD KANDIDATAFHANDLING AUGUST 2005 VEJLEDER: ADJUNKT, PH.D. KIRSTEN LOMBORG ANSLAG: 191.869 SYGEPLEJERSKEN SOM LEDVOGTER PÅ STUEN I INTENSIVAFDELING OM LEDERSKAB

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion 2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende og netværk er en vigtig del af menneskers liv og vi

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Sygeplejersken som ledvogter på stuen i intensivafdeling. Om lederskab i intensivsygeplejerskers samspil med pårørende.

Sygeplejersken som ledvogter på stuen i intensivafdeling. Om lederskab i intensivsygeplejerskers samspil med pårørende. Kandidatspeciale Sygeplejersken som ledvogter på stuen i intensivafdeling Om lederskab i intensivsygeplejerskers samspil med pårørende af Anne Sophie Ågård Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Hvor bliver omsorgen af? Borgerinvolvering som den nye samfundsdiagnose. 28. landskursus Fagligt selskab for Diabetessygeplejersker 7.

Hvor bliver omsorgen af? Borgerinvolvering som den nye samfundsdiagnose. 28. landskursus Fagligt selskab for Diabetessygeplejersker 7. Hvor bliver omsorgen af? Borgerinvolvering som den nye samfundsdiagnose 28. landskursus Fagligt selskab for Diabetessygeplejersker 7. november 2014 Velfærdsstaten Tre idealtyper Den klassiske demokratiske

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011

Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Sorgplan For Stentevang børnehave 2011 Dette er retningslinier og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske - Sker HVORDAN DRAGER VI OMSORG, HVIS KRISEN OPSTÅR? Vi har taget stilling

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Årsrapport 2013. Center for Sygeplejeforskning Viborg (CSF-V)

Årsrapport 2013. Center for Sygeplejeforskning Viborg (CSF-V) Årsrapport 2013 Center for Sygeplejeforskning Viborg (CSF-V) Et forskningscenter etableret i et samarbejde mellem Deakin University, Australien, Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Skive og

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje

Sorghandleplan. Haderslev kommunale dagpleje Sorghandleplan Haderslev kommunale dagpleje Indhold: Forord Hvordan skal vi forholde os, hvis: 1. et dagplejebarn dør 2. et dagplejebarns forældre/søskende dør 3. en medarbejder dør 4. en medarbejders

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere