Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143"

Transkript

1 Pårørendepolitik på Hjertecentrets intensive afdelinger RT4141 og B2143

2 Indledning og formål På Rigshospitalets intensive afdelinger i Hjertecentret, RT 4141 og B 2143, vil vi optimere samarbejdet med og inddragelsen af de pårørende, herunder familie til indlagte børn. Formålet med udarbejdelsen af en pårørendepolitik er at opfylde de krav, som både fra politisk og juridisk side forpligter Region Hovedstadens hospitaler og afdelinger i forhold til rammerne for samarbejde med bl.a. patienter og pårørende. Om samarbejde med pårørende skriver Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet i National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2002), at en kvalitetskultur i sundhedsvæsenet bl.a. er kendetegnende ved en pleje- behandlings- og omsorgsideologi, hvor patienter og pårørende er i fokus og endvidere ved en anerkendelse af patienten og de pårørende som værende vigtige samarbejdspartnere. Region Hovedstaden har endvidere fokus på pårørende med vedtagelse af en Bruger-, patient- og pårørendepolitik (Region Hovedstaden 2008), hvori der bl.a. er lagt vægt på, at samarbejdet og inddragelsen af patienter og pårørende skal tilgodese deres behov og ønsker. Her gøres samtidig opmærksom på, at denne politik skal være med til at sætte fokus på en dialog om værdier og leveregler, give fælles retning for inddragelse og samarbejde i vores daglige virke, ligesom den som en overordnet paraply skal favne de lokale principper og politikker, initiativer og handleplaner, som findes eller sættes i værk på eksempelvis sygehusafdelinger. Samtidig lægges der vægt på, at Region Hovedstaden med udarbejdelsen ønsker at tydeliggøre de værdier, som siger noget om, hvordan vi ser på samarbejde, og hvordan vi ønsker samarbejdet med brugere, patienter og pårørende. Med udarbejdelsen af en pårørendepolitik på afdelingerne RT 4141 og B 2143 er det samtidig et ønske om at afspejle Rigshospitalets mål og værdier, som bl.a. lægger vægt på kvalitet og professionalisme, åbenhed, troværdighed, respekt og medmenneskelighed (Rigshospitalet 2003). Dette gælder også i forhold til Hjertecentrets visioner, tanker og strategier for sygeplejen, som skriver, at pårørende gennem dialog og information skal inddrages i det omfang, patienten ønsker det, eller patientens situation indikerer dette (Hjertecentret 2010). Derudover ønsker vi som afdelinger og sundhedsprofessionelle i det omfang det er muligt, at efterleve de løfter og etiske retningslinjer (se bl.a. Dansk Sygeplejeråd 2004), vi arbejder efter i vores pleje og behandling. På trods af, at social støtte til patienten under indlæggelse er et kompliceret samspil mellem flere faktorer og synes svær at undersøge, er dette alligevel belyst fra flere forskellige vinkler. Undersøgelser tyder på en positiv betydning for patienterne af at have nære pårørende hos sig under indlæggelsen, herunder en reduktion af stresssymptomer. Patienterne beskriver støtte og positiv virkning ved pårørendes nærvær. De angiver en følelse af sikkerhed og beskyttelse ved pårørendes tilstedeværelse. Herved oplever de sig mindre isolerede i forhold til omverden, og de oplever ofte, at de pårørende eksempelvis under respiratorbehandling er mere opmærksomme på deres behov end de sundhedsprofessionelle er (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007, Hupcey 2001). Nogle patienter har selv en oplevelse af, at netop støtten fra pårørende under indlæggelsen har haft en positiv indvirkning på, at de overlevede deres kritiske sygdomsforløb (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007). Der er dog ikke lavet egentlige statistiske undersøgelser vedrørende forholdet mellem disse to faktorer. Samtidig er det dog også værd at bemærke, at tilstedeværelsen og antallet af pårørende i 1

3 sig selv ikke tyder på at være en positiv ting i sig selv, idet kvaliteten af samværet er af afgørende betydning for den sociale støtte (Bergbom & Askwall 2000, Hupcey 2001). I forhold til tilstedeværelse under mere akutte situationer peger undersøgelser i retning af, at pårørende til kritisk syge patienter i forbindelse med den efterfølgende sorgbearbejdning kan have gavn af at have været hos patienten ved eksempelvis hjertestop og invasive indgreb. Tilstedeværelsen af pårørende i disse situationer er dog fortsat genstand for diskussion (Mason 2003, Meyers et.al. 2003). Interviews med pårørende peger på, at denne gruppe ofte er i en tilstand af kaos og usikkerhed hvad angår både følelsesmæssige, sociale og økonomiske forhold, hvilket kan være afhængigt af bl.a. patientens og den pårørendes livssituation samt forholdet til den indlagte (Foged 2007, Hughes et.al. 2005, Ivarsson et.al. 2008, Karlsson 2008, Ågård 2007). Samtidig har de pårørende pludselig deres daglige gang i et uvant hospitalsmiljø med andre grundantagelser og regler end den verden, de kommer fra, ligesom et ulig forhold til de sundhedsprofessionelle (Gabrielsen & Mach-Zagal 1999, Söderström et.al. 2004) kan medføre tab af autonomi for den enkelte i større eller mindre grad. Endvidere kunne det tyde på, at pårørendes reaktion på at have et sygt familiemedlem er at vise udholdenhed og styrke, især overfor den syge, hvilket kan ende med at sætte dem i en situation, hvor de føler sig alene med deres sorg og stress (Karlsson 2008, Verhaeghe et.al. 2005). Udover den mere følelsesmæssige del, beskriver nogle pårørende også, at de oplever deres støtte til den syge som værende af praktisk karakter, idet de påtager sig et stort ansvar ved at se sig som en slags advokater for deres familiemedlemmer, som ikke selv er i stand til at tage beslutninger eller tale for sig (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007, Foged 2007, Hupcey 1999, Hupcey 2001, Söderström et.al. 2006). Dette er også til en vis grad patienternes opfattelse. Således tyder det også på, at de pårørende har behov for at blive inddraget i deres familiemedlemmers indlæggelsesforløb på andre områder end at blive betragtet som nogle, der kommer og holder deres kære i hånden (Foged 2007, Karlsson 2008, McMahon-Parkes 2009, Meyers 2003, Warren 2002, Ågård 2007). Samtidig med, at pårørende således flere steder efterlyser inddragelse i forholdelse til pleje og behandling, er det dog vigtigt at understrege, at de samtidig lægger vægt på, at fokus fra de sundhedsprofessionelles side i sidste ende bør være på patienten (Verhaeghe et.al. 2005). Undersøgelser peger i retning af, at denne gruppe har et stort informationsbehov, som de sundhedsprofessionelle ikke altid formår at honorere (Meyers et.al. 2003, Foged 2007, Söderström et.al. 2003, Verhaeghe et.al. 2005). Studier har samtidig vist, at sygeplejerskers indsats overfor pårørende ofte bygger på tradition, på den enkelte sygeplejerskes egne erfaringer samt af sygeplejerskens umiddelbare opfattelse af den pårørende, og i mindre grad på baggrund af eksempelvis undersøgelser og eksisterende viden (Söderström et.al 2003, Ågård 2007). Den rolle, pårørende kommer til at spille i forbindelse med indlæggelsen, bliver dermed mere afhængig af de personlige interaktioner og forhold, som opbygges mellem de pårørende og de sundhedsprofessionelle (Hughes et.al. 2005, Hupcey 1999, Söderström et.al. 2003), end af eksempelvis viden og politikker. På trods af, at der umiddelbart synes at være en del forskel på familier til henholdsvis indlagte børn og voksne, viser undersøgelser, at disse familiers behov i høj grad minder om hinanden. Arbejdsmetoden Family Centred Care beskæftiger sig bl.a. med netop familier til indlagte, og dette har mange lighedstegn med de politikker og visioner, som er beskrevet i ovenstående. Således lægges der i Family Centred Care op til, at systemet skal tage udgangspunkt i en samarbejdende relation, og at det kræver åbenhed, nærvær, håb og faglig dygtighed, for at forældrene kan komme til at opleve tillid og respekt. 2

4 I forhold til udarbejdelsen af nærværende pårørendepolitik på RT 4141 og B 2143, bunder det således også i et ønske fra de sundhedsprofessionelle på afdelingerne om at fremme samarbejdet mellem personalet og de pårørende, idet vi ser de pårørende som en vigtig ressource for patienten fremme muligheden for de pårørendes tilstedeværelse i hverdagen fremme muligheden for information og dialog klargøre de juridiske aspekter af informationsniveauet til de pårørende ensrette retningslinjerne ovenstående og derved optimere samarbejdet mellem de sundhedsprofessionelle i det daglige arbejde samt højne kvaliteten af vores ydelser Vi tror på, at øget fokus på samarbejdet mellem patienten, de pårørende og de sundhedsprofessionelle skaber bedre resultater både under indlæggelsen og fremover. Hvordan læses og bruges politikken Nedenstående skal ses som en vejledning med anbefalinger til, hvordan vi på afdelingerne kan fremme samarbejdet og komme de pårørende i møde. I Region Hovedstadens Bruger-, patient- og pårørendepolitik (Region Hovedstaden 2008) er der fire beskrevne værdier. Disse er formuleret som løfter og lyder Vi tager hensyn til, hvem du er Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb Der vil i nedenstående pårørendepolitik blive taget udgangspunkt i disse fire værdier, ligesom der for at opnå en rød tråd fra vores afdelingsniveau til den overordnede politik i Region Hovedstaden vil blive skelet til beskrivelser og idéer, som er formuleret i politikken. Det er vigtigt at understrege, at forudsætningen for samarbejdet med de pårørende er afhængigt af, at den enkelte patient ønsker de pårørende involveret (Sundhedsstyrelsen 2002)! Vi tager hensyn til, hvem du er Vi vil tage hensyn til, hvem den enkelte pårørende er. Alle pårørende har lige adgang til afdelingens ydelser. Alle mennesker er forskellige og har derfor forskellige behov. De sundhedsprofessionelle har respekt for denne forskellighed, og de pårørende skal derfor indenfor rammerne i afdelingen tilbydes individuel omsorg og information med udgangspunkt i den enkeltes behov (Hughes et.al. 2005, Karlsson 2008, Meyers et.al. 2003, Verhaeghe et.al. 2005, Ågård 2007). De sundhedsprofessionelle skal vise åbenhed og imødekommenhed over for de pårørende til den indlagte patient. Pårørende skal opleve, at der er åbenhed for deres behov. De sundhedsprofessionelle skal i den grad, det er muligt, informere de pårørende om patientens tilstand under besøg. Pårørende skal opleve at der er mulighed for at stille spørgsmål. 3

5 Pårørende skal så vidt muligt efter eget og ikke mindst patientens ønske og behov tilbydes medinddragelse i plejen, eksempelvis med mobilisering, spisning og pleje, samt ved dødsfald, om end det i den forbindelse er de sundhedsprofessionelles opgave at sikre, at de plejemæssige og hygiejniske principper overholdes. Pårørende skal have mulighed for at sige fra over for deltagelse i dele af eller hele indlæggelsen. De sundhedsprofessionelle skal arrangere tolkebistand, hvor dette vurderes som nødvendigt for forståelse af pleje- og behandlingsmæssige spørgsmål o. lign., samt hvis de pårørende ytrer ønske herom. De sundhedsprofessionelle skal, hvis der vurderes et behov herfor, eller de pårørende ytrer ønske herom, søge at hjælpe med formidling af åndelig støtte. Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig Vi ønsker at inddrage den pårørende i vigtige beslutninger og samtaler. Inddragelse af både patienter og pårørende er vigtig for at opnå de bedste resultater. De sundhedsprofessionelle vil under de givne omstændigheder bidrage til, at de pårørende oplever at være en aktiv del af indlæggelsen. Undersøgelser tyder på, at pårørende udviser et ønske om faste aftaler og samtaler med personalet. De udviser et ønske om initiativ og åbenhed fra personalet til samarbejde (Foged 2007, Söderström et.al. 2005, Verhaeghe et.al. 2005). Ligeledes efterlyser pårørende indledende samtaler mhp. afklaring af forskellige forhold, afdelingens rutiner mm. samt løbende opsummeringer fra såvel sygeplejerske som læge. Forståelig information samt åbning for håb i forbindelse med patientens prognose synes at vægte højt for de pårørende (Foged 2007, Hughes et.al. 2005, Meyers et.al. 2003, Verhaeghe et.al. 2005, Ågård 2005). Er der udfyldt en samtykkeerklæring i journalen, skal denne efterleves. Ved tvivlsspørgsmål, og hvis patienten er i stand hertil, spørges vedkommende om lov til at informere pårørende, eller om de må komme på besøg. Hvis patienten ikke selv kan varetage sine interesser, henvises til Lov om patienters retsstilling (Sundhedsstyrelsen 2002). Herunder præciseres det, at fortrolige oplysninger kun kan videregives til de pårørende, hvis patienten har givet tilsagn herom. Pårørende skal umiddelbart ved ankomst til afdelingen ved en indledende samtale informeres om patientens tilstand, vises til rette i pårørenderummet og tilbydes drikkevarer o.lign. Afdelingens folder, indeholdende informationer om hospitalet, afdelingen samt gode råd om det at være pårørende, udleveres. Det tilstræbes, at de pårørende får mulighed for hurtigst muligt at komme ind til patienten under hensynstagen til de fysiske rammer samt det behandlings- og plejemæssige arbejde. Hvis det af forskellige årsager ikke er muligt for den pårørende at komme ind til patienten med det samme, skal der fra den sundhedsprofessionelles side, for at afstemme forventninger til det umiddelbare forløb, gives konkret udtryk for, om de pårørende kan forvente en kort eller længere ventetid. Ændrer patientens tilstand sig, eller er der f.eks. igangværende behandling eller pleje hos medpatienten, geninformeres de endvidere om en evt. længere ventetid, inden de kan komme ind til patienten. Praktiske forhold under besøget, som at de pårørende ind imellem kan risikere at blive vist ud af stuen af hensyn til medpatienter, integritetsspørgsmål, igangværende behandling og pleje, tavshedspligt o. lign. præciseres. Som udgangspunkt kan der være 2-3 pårørende på stuen af gangen med mindre andet er muligt eller umuligt. Heri ligger muligheden for både flere eller færre personer, idet dette er en vurdering, 4

6 de sundhedsprofessionelle beslutter under hensynstagen til den enkelte patient og medpatienters tilstand samt de fysiske rammer. Pårørende informeres om afdelingens politik vedr. tilstedeværelse og medinddragelse, og det præciseres samtidig, at den enkelte patient ved tvivlsspørgsmål vil blive prioriteret højst i forhold til pårørende. Hvis der ikke af patienten inden indlæggelsen har været udpeget kontaktpersoner, opfordres de pårørende opfordres til at udvælge 1-2 kontaktpersoner der under forløbet har kontakt til afdelingen for at indhente information vedrørende patientens tilstand. De sundhedsprofessionelle medvirker til, at patientens pårørende indbyrdes laver aftaler om besøg og evt. varighed af disse under hensynstagen til patientens tilstand, hvilket bl.a. også er en faglig vurdering. Løbende information om patientens tilstand og prognose samt planer for behandling og pleje gives, om muligt af den samme sygeplejerske og læge, sidstnævnte i forbindelse med stuegang eller planlagte lægesamtaler. De pårørende opfordres til og gives mulighed for at stille spørgsmål i forbindelse med den første samtale med den sundhedsprofessionelle. De opfordres endvidere til at skrive de spørgsmål ned, som måtte opstå, når de ikke umiddelbart har mulighed for en samtale. De sundhedsprofessionelle skal i samtalen med den pårørende være opmærksomme på, hvad formålet med denne er. De sundhedsprofessionelle skal huske på, dialog er tovejs. Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden Vi er interesserede i, hvad den pårørende har at sige. De pårørende skal have mulighed for at give udtryk for deres oplevelser og erfaringer i forbindelse med indlæggelsesforløbet. Denne dialog med de sundhedsprofessionelle er et vigtigt redskab, som kan hjælpe til at forbedre den omsorg, som skal vises patienten og de pårørende. Men den er også vigtig, fordi de pårørende derved oplever at blive taget alvorligt (Foged et.al 2007, Hughes et.al. 2005, Hupcey 1999, Söderström et.al. 2005). Pårørende skal opleve åbenhed for dialog. Giver pårørende udtryk for forhold, som ikke fungerer tilfredsstillende, skal disse udtalelser tages alvorligt, og den pågældende pårørende skal evt. tilbydes mulighed for en afklarende samtale. De sundhedsprofessionelle skal kunne håndtere evt. kritik åbent og på en professionel måde. De sundhedsprofessionelle skal tage hensyn til, at pårørende ofte befinder sig i en krise, hvilket kan påvirke deres oplevelse af situationen og dermed deres behov. De sundhedsprofessionelle skal medvirke til kontakt med hospitalets patientvejleder, hvis der skønnes behov herfor, eller hvis de pårørende ytrer ønske herom. Undersøgelser viser, at pårørende generelt udtrykker et stort ønske om tilstedeværelse og medinddragelse. De ønsker at være en del af indlæggelsen, og de mener at personalet skal se deres viden om og forståelse af patienten som en ressource (Bergbom & Askwall 2000, Engström & Söderberg 2007, Foged 2007, Hupcey 1999, Hupcey 2001, Meyers 2003, Verhaeghe et.al. 2005, Ågård 2007). Samtidig har interviews med patienter dog også vist, at nogle samspil med pårørende kan være belastende for den enkelte patient, fordi besøg tærer på kræfterne for patienten (Bergbom & Askwall 2000), eller fordi de pårørende ikke ved, hvordan de skal imødekomme patientens behov, og at det kan være en fordel, hvis de sundhedsprofessionelle hjælper de pårørende til bedre at kunne klare denne opgave (Hupcey 2001) 5

7 Pårørende bør så vidt muligt efter eget ønske medinddrages i plejen af patienten, dog under hensynstagen til patientens og evt. medpatienters behov og integritet, de fysiske forhold på afdelingen samt under hensynstagen til, at de sundhedsprofessionelle på tilfredsstillende vis kan stå inde for og varetage behandlingen og plejen. De sundhedsprofessionelle skal ud fra den enkelte patient imødekomme pårørende som en ressource for patienten og drage nytte af denne ressource i behandlingen og plejen af patienten. Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb Vi vil gerne hjælpe den pårørende til at mestre indlæggelsen og hverdagen. En indlæggelse griber ind i flere aspekter af patienten og den pårørendes liv, og der kan eksempelvis være private og sociale forhold, som påvirker den pårørendes mulighed for tilstedeværelse og evne for at virke som ressourceperson for den indlagte patient (Hughes et.al. 2005, Ivarsson et.al. 2008, Ågård 2007). Endvidere kan disse forhold også efter indlæggelsen gribe ind i den enkeltes hverdag, både praktisk og følelsesmæssigt (Ivarsson et.al. 2008, Karlsson 2008, Meyers et.al. 2003). De sundhedsprofessionelle skal i samtalen med den pårørende hjælpe vedkommende til at forstå, hvordan vedkommende på bedste måde hjælper sig selv under indlæggelsen, herunder hvordan det er vigtigt at passe på sig selv for at få overskud til at give omsorg til patienten og eksempelvis børn i familien. De sundhedsprofessionelle skal i samtalen med den pårørende hjælpe vedkommende til at forstå, at man som pårørende kan have behov for at søge både familiemæssig og professionel støtte, eksempelvis krisepsykolog. De sundhedsprofessionelle skal til en vis grad kunne identificere pårørendes behov, og evt. iværksætte en samtale, sørge for relevante udtalelser til instanser som f.eks. kommunen, og de skal så vidt muligt bidrage til anden bistand, som f.eks. socialrådgiver eller præst. I forbindelse med dødsfald, skal de sundhedsprofessionelle udlevere praktisk information vedr. begravelse o.lign. De pårørende skal tilbydes opfølgende samtale med relevant personale, hvis det skønnes relevant, eller der ytres ønske herom. Forfattere: Tina Pico Sevaldsen, sygeplejerske Kirsten Reichl, sygeplejerske Crista Ejstrup, afdelingssygeplejerske Sanne Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, MHP Anne Langvad, klinisk sygeplejespecialist, MKS Udarbejdet juni 2010, revideres oktober

8 Litteraturliste Anæstesiologisk-intensiv afdeling I, Skejby Pårørendepolitik i anæstesiologisk-intensiv afdeling Århus Universitetshospital, Skejby maj 2007 Appleyard, Mary E. et al.: Nurse-Coached Intervention for the Families in Critical Care Units Critical Care Nurse, vol. 20, no. 3, June 2000 Bergbom, Ingegerd & Askwal, Ann The nearest and dearest: a lifeline for ICU patients Intensive and Critical Care Nursing. 2000, vol. 16, pg Bo-Kristensen, Kirsten & Bo-Kristensen, Mads Brug de pårørende som ressourcer Sygeplejersken, blad nr. 26/2005 Cullberg, Johan Krise og udvikling Hans Reitzels Forlag. København. 4. udgave, 2. oplag 1994 Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeetiske retningslinjer, se fx Vedtaget maj 2004 El-Masri, Maher M. & Fox-Wasylyshyn, Susan M.: Nurses role with families: Perception of ICU nurses Intensive and Critical Care Nursing 2007, nr. 23, Engström, Å.: Close relatives in intensive care from the perspective of critical care nurses Journal of Clinical Nursing 2007, nr. 16, Engström Å. & Söderberg S.: Receiving power through confirmation: The meaning of close relatives for people who have been critically ill Journal of advanced nursing 2007, nr. 59 (6) Foged, Mette & Schulze, Stine & Freil, Morten Enheden for Burgerundersøgelser, Region Hovedstaden Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patienters indlæggelsesforløb. En kvalitativ undersøgelse af pårørende til medicinske patienter. Oktober

9 Gabrielsen, Tone Saugstad & Mach-Zagal, Ruth Sundhedspædagogik for praktikere kap. 3-4., s Bogklubben for sygeplejersker. København. 1. bogklubudgave, 1. oplag Guldbrandsen, Tove & Stubberud, Dag-Gunnar (red.) Intensivsykepleie Akribe, Oslo 1. udgave kap. 1-2, s Hansen, Hanne V. & Poulsen, Susanne et.al. Pårørendepolitik i Neurocentret (upubliceret) Havemann, Lotte: Kom de pårørende i møde Sygeplejersken, blad nr. 22/2003 Havemann, Lotte: Usikkerhed holder pårørende udenfor Sygeplejersken, blad nr. 22/2003 Havemann, Lotte Modstand mod pårørende på traumestuen Sygeplejersken, blad nr. 11/2003 Hughes, Felicity et.al.: Relatives experiences of critical care British Association of Crtical Care Nurses, Nursing in Critical Care 2005, vol 10, no. 1 Hupcey, Judith E. Looking out for the patient and ourselves the process of family integration into the ICU Journal of Clinical Nursing. 1999, vol. 8, Hupcey, Judith E. The meaning of social support for the critically ill patient Intensice and Critical Care Nursing. 2001, vol. 17, pg Ivarsson, Bodil, Larsson, Sylvia et.al.: From hope and expectation to unexpected death after cardiac surgery Intensive and Critical Care Nursing, 2008, vol 24, pg

10 Karlsson, Ann-Kristin: Open heart surgerya and its consequences for well-being the perceptives of patients, relatives and health care professionals Institute of Medicine at Sahlgrenska Academy, University of Gotheburg Göteborg, Sverige, 2008 Karlsson, Ann-Kristin et.al.: Fragility the price of renewed life. Patients experiences of open heart surgery. European Journal of Cardiovascular Nursing 4 (2005), Lægeløftet, se fx LAEGELOEFTET i sin nuværende form siden 1815 Mason, Diana J.: Family Presence: Evidence Versus Tradition American Journal of Critical Care. 2003;12: McMahon-Parkes, Kate et.al.: The views and preferences of resusciated and non-resuscitated patients towards family witnessed resuscitation: A qualitative study International Journal of Nursing Studies 46, (2009) Meyers, Theresa & Eichhorn, Dezra J. et.al. Pårørendes tilstedeværelse under akut invasivt indgreb eller hjertestop Sygeplejersken, blad nr. 11/2003 Mortensen, Britta Bjerrum Mellem mulige virkeligheder Sygeplejersken, blad nr. 1/2005 Myhren, Hilde et.al.: Emotional strain, communication, and satisfaction of family members in the intensive care unit compared with expectations in the medical staff: experiences from at Norwegian University Hospital Intensive Care Med. (2004) 30, Ramsey, Priscilla et.al.: Restricted versus open ICU s Nursing Management; Jan 2000, 31, 1 Region Hovedstaden Bruger- patient- og pårørendepolitik tm Vedtaget juni

11 Rigshospitalets mål og værdier, se fx DE=PresentationUnpublishedtargettargettargettargettarget_blank Vedtaget april 2003 Sundhedsstyrelsen National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Fælles mål og handlingsplan Sundhedsstyrelsens publikationer. København Sundhedsstyrelsen Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters påørende Vejledning nr af 04/07/2002 Söderström, Ing-Mari et.al.: Nurses experiences of interactions with family members in intensive care units Scandinavian Journal of Caring Science. 2003, vol. 17, pg Söderström, Ing-Mari et.al.: Interactions between family members and staff in intensive care units An observation and interview study International journal of Nursing Studies 43 (2006) Vandal-Walker, Virginia et.al.: Nursing Support for Family Members of Critically Ill Adults Qualitative Health Research, vol. 17, no 9, November 2007, Verhaeghe S. et.al.: The needs and experiences of family memebers of adult patients in an intensive care unit: A review of literature Journal of Clinical nursing, 14, Verhaeghe S. et.al.: How does information influence hope in family members of traumatic coma patients in intensive care unit? Journal of Clinical Nursing (2007) 16, Warren, Nancy A.: Critical Care Family Members Satisfaction with Bereavement Experiences Critical Care Nursing Quarterly, 2002; 25 (2), Ågård, Anne Sophie & Harder, Ingegerd Relatives experience in intensive care Finding a place in a world of uncertainly Intensive and Critical Care Nursing (2007), vol. 23,

12 Ågård, Anne Sophie Sygeplejersken som ledvogter på stuen i intensivafdeling. Om lederskab i intensivsygeplejerskens samspil med pårørende. Århus universitet, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for sygeplejevidenskab;

Pårørendes oplevelse af afdeling 4141 - en spørgeskemaundersøgelse

Pårørendes oplevelse af afdeling 4141 - en spørgeskemaundersøgelse Pårørendes oplevelse af afdeling 4141 en spørgeskemaundersøgelse Resumé Mål At undersøge, i hvor høj grad de pårørendes behov og ønsker bliver imødekommet på afdeling RT 4141. Baggrund Fra politisk side

Læs mere

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Pårørendes oplevelse af Thorax intensiv afsnit, sommer 2012 en spørgeskemaundersøgelse

Pårørendes oplevelse af Thorax intensiv afsnit, sommer 2012 en spørgeskemaundersøgelse Tina Pico Sevaldsen, sygeplejerske, Kirsten Krone Reichl, sygeplejerske, Anne Langvad, klinisk sygeplejespecialist, Master i klinisk sygepleje. Rigshospitalet, Hjertecentret, Thorax intensiv afsnit. Pårørendes

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 11.2 Pårørende Chefkonsulent, cand.psych. Anne Vinkel Afdelingschef, cand.scient.soc. Anne Nissen Kræftens Bekæmpelse, Patientstøtteafdelingen Kræft rammer både patient og pårørende.

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Patienters retsstilling

Patienters retsstilling Patienters retsstilling Baggrund Sundhedsloven Afsnit III Patienters retsstilling Vejledninger Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Vejledning om sundhedspersoners

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats.

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats. Forslag til pårørendepolitik Handicapafdelingen Hedensted kommune Indledning Samarbejde mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt for den handicappede borgers ret til selvbestemmelse og med

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016

Kort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES

Læs mere

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf. Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Fakta om pårørendeinddragelse

Fakta om pårørendeinddragelse Fakta om pårørendeinddragelse Litteraturgennemgang, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, marts 2015 Hver dag indlægges patienter med mange forskellige sygdomme, livssituationer, værdier og præferencer.

Læs mere

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE

FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE FOREDRAGSRÆKKE OM AT VÆRE PÅRØRENDE TIL ALVORLIGT SYGE for patienter, pårørende og sundhedspersonale ARRANGERET AF TVÆRFAGLIGT VIDENSCENTER FOR PATIENTSTØTTE OG RIGSHOSPITALETS KRÆFTREHABILITERINGSSYGEPLEJERSKER

Læs mere

Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA

Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA Aarhus Universitetshospital Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Information til patienter og pårørende i Neurointensivt Afsnit NIA Hensigten med denne pjece Med denne pjece vil

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.

Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Frustration. Sydvestjysk Sydvestjysk Sygehus. Sygehus. Esbjerg

Frustration. Sydvestjysk Sydvestjysk Sygehus. Sygehus. Esbjerg Livets afslutning på Intensiv SVS Et projekt, en undersøgelse og et resultat Årsmøde for Organdonation januar 2014 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Frustration Ingen accelererede

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet

Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet Fra forskningsresultater til handlinger i klinisk sygeplejepraksis Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet Marianne N. Grum, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur. Akut Kardiologisk afsnit 2144,

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6 Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsesmæssige forhold i Medicinsk Center... 2 1.1 Syn på læring... 2 2. Læringsmuligheder... 3 3. Vejledende

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sorgplan. Når et barn mister

Sorgplan. Når et barn mister Sorgplan Mange mennesker er tilsyneladende ikke parate til at forholde sig til sorg og død. I afmagt vælger de den eneste løsning, der ikke duer... Nemlig at lade som ingenting. Det er godt at huske.:

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker

Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten. Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at. det der ikke må ske Sker Sorg og Krise plan for Børnehuset Diamanten Dette er retningslinjer og handleplaner, der iværksættes i tilfælde af, at det der ikke må ske Sker Hvordan drager vi omsorg, hvis krisen opstår? Vi har taget

Læs mere

Logopæd, Dorte Steen

Logopæd, Dorte Steen SCA Supported Conversation for Adults with Aphasia Samtalestøtte til voksne med afasi Udviklet på Aphasia Institute i Toronto, Canada Når vi taler, viser vi vores kompetencer Gennem samtale viser vi vores

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup

Læs mere

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Velkommen til Psykiatrien i Region Syddanmark I denne folder kan du læse mere om samarbejdet med patienter og pårørende i Psykiatrien

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse

Psykiatrisk Akutmodtagelse Psykiatrisk Akutmodtagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre

Læs mere

Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold.

Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold. Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold. I en klinisk hverdag i Psykiatrisk Afdeling Middelfart Elisabeth Winkler Pedersen - 2014 1 Udgangspunktet: Et samarbejde mellem 3 sygeplejestuderende på modul

Læs mere

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker

Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Samtale om seksualitet

Samtale om seksualitet Samtale om seksualitet - Samtaler med 14 kvinder i alderen 15-30 år set akut i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, København Af sygeplejerske Charlotte Ejsing Sex?? Prævention? Forældre?? Kæreste???????????????

Læs mere