HØRINGSSVAR. Kommentarer til Cuneco vedr. CCS

Transkript

1 HØRINGSSVAR Kommentarer til Cuneco vedr. CCS Dette høringssvar indeholder Bygherreforeningens umiddelbare reaktioner på det fremlagte materiale vedr. CCS ( CCS kodningsregler af 5. marts 2012) samt på præsentationer og diskussioner fra høringsmødet den 15. marts på DTU. Overordnede kommentarer Overordnet finder Bygherreforeningen det kursskifte, der er sket fra DBK, meget positivt herunder det fokus på tre mekanismer klassifikation, specifikation og IDsystematik som præger CCS. Det virker rigtigt at starte med håndtering og klassifikation af rum og bygningsdele for herefter at overveje andre objekter (såsom mandskab, materialer, materiel, metoder, processer og organisation). Endvidere finder vi det meget positivt med udmeldingen om mapping mellem CCS og Forvaltningsklassifikation. Side april 2012 Bygherreforeningen Borgergade København K Telefon Telefax info@bygherreforeningen.dk Vi finder at der med det foreliggende høringsforslag er åbnet for en frugtbar diskussion om formålet med at klassificere rum og bygningsdele, men også at der stadig savnes en bredere anlagt beskrivelse af formålet med og værdiskabelsen i klassifikation set i lyset af det paradigmeskift som byggeriets samarbejdsformer, metoder og værktøjer undergår i disse år. International standardisering Hvad angår international standardisering kan vi konstatere, at man vælger et spor (EN 81346) ud af tre mulige og skal pege på den mulige fare for isolation i den danske byggesektor, hvis man i udlandet går andre veje. Det bør undersøges nøje, om det foreliggende forslag er kompatibelt med ISO hhv. IFC, IFD og IDM (de to andre spor). Princip og metode for klassifikation Til at belyse klassifikation kan det være en god ide at benytte views som princip, som forslaget bygger på. Men som generelt princip har den valgte løsning en række uheldige konsekvenser, idet kun et stærkt begrænset antal views tillægges en særlig betydning (uden at det er dokumenteret, at der er særligt brug for dem), mens det ikke nævnes, hvordan andre lige så relevante views kan indarbejdes (fx fag og arbejder views for byg- og driftsherrer). Som alternativ til at pege på tre views bør det overvejes at udvikle en metode til håndtering af anvendelsen af views ikke kun i forbindelse med klassifikation, men mere generelt til støtte for informationshåndteringen. Desuden savner vi en beskrivelse af, hvordan arbejdet med modelbaserede værktøjer og IKT-baseret informationshåndtering skal understøttes af enten

2 klassifikationstabeller eller af specifikation med udfoldede egenskabsdatasæt eller begge dele. Med rigdommen af egenskaber for selv de enkleste byggeobjekter, er det vanskeligt at forestille sig en klassifikationssystematik med lige så mange klassifikationstabeller eller facetter, som der kan etableres relevante views. Side 2 Det bør overvejes at opgive referencesystematikken som et fælles grundlag for bygningsklassifikationen man kunne i stedet satse på at udarbejde en vejledning i konkret anvendelse af EN som alternativ. Fokusområder for klassifikationsarbejdet Bygherreforeningen ser tre oplagte fokusområder i det fremtidige arbejde for at kunne skabe værdi: Grænsefladen mellem drift og programmering samt konceptuelt design grænsefladen mellem udførelse/drift med fokus på dokumentation og driftsdata samt grænsefladen projektering/udførelse med fokus på tilbudsberegning og produktionsforberedelse. Kommentarer og videre dialog Vi har vurderet at vores kommentarer ikke umiddelbart passer ind i den opstillede kommentarskabelon, og håber at dette kortfattede notat kan anvendes. I modsat fald vil vi gerne kontaktes. Vi vedlægger desuden et mere omfangsrigt baggrundsnotat som uddyber nogle af overvejelserne og anviser løsningsveje til nogle af forslagene. Notatet er opdelt i generelle hhv. specifikke bemærkninger. Bygherreforeningen indgår gerne i en videre dialog om såvel ovenstående generelle synspunkter som de mere konkrete, konstruktive forslag til det videre arbejde. Vi bidrager også meget gerne med formidling af den viden på området, der er akkumuleret i medlemsvirksomhederne og i forbindelse med vores gennemførte projekter til en fælles udvikling på klassifikationsområdet.

3 1 København 10. april 2012 Baggrundsnotat til Bygherreforeningens høringssvar vedr. CCS Bygherreforeningen finder det vanskeligt alene på det foreliggende grundlag at skulle tage stilling til det forslag til syntax for CCS, som er sendt i høring. Spørgsmålet om udformningen af syntaxen hænger snævert sammen med klassifikationskonceptet og kan ikke klart adskilles fra diskussionen heraf. Derfor indeholder vores høringssvar også en række kommentarer af mere generel karakter til de bidrag til beskrivelser af klassifikationskonceptet, som høringsmaterialet indeholder. Vores kommentarer har vi derfor valgt at præsentere i prosaform, idet vi ikke finder, at de umiddelbart kan indarbejdes i kommentarskabelonen. Vores kommentarer falder i to grupper: generelle bemærkninger til proces og produkt og specifikke bemærkninger til nogle af de foreslåede løsninger. Generelle bemærkninger Bygherreforeningen finder det positivt, at det foreliggende forslag har taget udgangspunkt i et ønske om at gennemføre et markant kursskifte i forhold til DBK s referencesystematik og erkender at, det foreløbige forslag indeholder tre helt forskellige mekanismer til håndtering af byggeriets samarbejde og informationsudveksling - klassifikation, specifikation gennem egenskabsdata og ID-systematik. Vi vil anbefale, at dette kursskifte føres helt i bund. Rum og Bygningsdele - og meget andet Bygherreforeningen tilslutter sig forslaget om til en start at fokusere på håndtering og klassifikation af Rum og Bygningsdele. Vi er af den klare opfattelse at det netop er på disse områder (overgangen mellem projekt og produktion, hvor bygningningsdelene jo spiller en central rolle, samt håndteringen af bygniningerne hos byg- og driftsherren, hvor rum, funktion og organisering spiller en helt central rolle) at gode, sunde løsninger på datahåndtering kan skabe størst værdi. Vi vil foreslå, at der samtidig med at der arbejdes videre med disse objektkategorier - og før der træffes endelige beslutninger om klassifikationskonceptet og om syntax mv. - fokuseres på at beskrive, hvordan man påtænker at håndtere de mange andre objektkategorier, der er beskrevet i grundlaget for DBK, og som jo også nødvendigvis må inddrages i et samlet klassifikationskoncept. Der tænkes her især på: De fire M er - mandskab, materialer, materiel og metoder, Byggeriets processer Byggeriets organisation - herunder agenter og roller. Af disse tre områder finder vi, at det især er påkrævet med udviklingen af et klart billede af den fremtidige sammenhæng mellem det nu foreliggende og de fire M er samt agenter og roller. Vi kan f.eks. ikke forestille os produktionsplanlægnings- og produktionsløsninger (f.eks. tilbudsberegninger) eller programmerings- og driftsløsninger eller rumklassifikation, som ikke inddrager disse elementer. CCS og Forvaltningsklassifikation (FK) Bygherreforeningen finder det meget positivt, at det på høringsmødet blev bekendtgjort, at der bliver gennemført en mapping mellem CCS og Forvaltningsklassifikation. Vi vil foreslå, at det i den forbindelse overvejes, hvordan det kan sikres, at FK bliver et ægte subsæt af CCS - eller omvendt, at CCS bliver et supersæt for FK. CCS i forhold til ekspertvurderingens anbefalinger 1

4 2 Bygherreforeningen savner en nærmere redegørelse for det foreliggende forslags forhold til Anders Ekholms og Lars Häggströms ekspertvurderinger (den oprindelige udtalelse og sammenfatningen af januar 2011) og de mange høringssvar, som fremkom i forbindelse med Symposiet i oktober Vi vil foreslå, at der udarbejdes et kort notat herom til støtte for prioriteringen af indsatsen af det videre arbejde. Hvor skaber klassifikationstabeller værdi? Vi finder at med det foreliggende høringsforslag, er der åbnet for en frugtbar diskussion om formålet med at klassificere rum og bygningsdele, men at der stadig savnes en bredere anlagt beskrivelse af formålet med klassifikation set i lyset af det paradigmeskift som byggeriets samarbejde, metoder og værktøjer undergår i disse år. Dette især på IKT-området, hvor den successive konkretisering under projekteringen og udførelsen i stigende grad bliver understøttet af værktøjer, som håndterer stadig rigere egenskabsdatasæt gennem processen. Klassifikationstabeller må jo nødvendigvis udvikles inden for rammerne af et specificeret domæne og mhp. at understøtte bestemte formål og/eller funktioner. Vi savner følgelig en nærmere beskrivelse af: Hvor kan der skabes værdi (mest værdi) ved at udvikle klassifikationstabeller - inden for hvilke domæner, funktioner og delfunktioner? Hvem skal bruge tabellerne - og til hvad? Hvordan kan tabellerne konkret støtte arbejdsprocesser og modellering? Hvordan kan tabellerne skabe værdi (direkte, indirekte og afledt) i mange forskellige domæner og funktioner? Den foreliggende behovsanalyse har angiveligt ikke behandlet alle disse spørgsmål, hvis svar er helt centrale for en overordnet prioritering og endelig stillingtagen til det foreliggende forslag. Der bør tages stilling til, hvordan klassifikation og modellering samvirker i vore dages projektering og med vore dages avancerede, objektorienterede applikationer og modelleringsværktøjer, samt hvor (i hvilke domæner og funktioner) der kan skabes værdi ved at støtte funktioner og arbejdsprocesser med klassifikationstabeller. Bredde og involvering i arbejdet Bygherreforeningen er enig i, at det er vigtigt at arbejdet gennemføres med tilstrækkelig ekspertise inden for områderne klassifikation, udvikling af ID-systemer, informationshåndtering samt anvendelse af egenskabsdata i modellering. For at opnå det bedst mulige resultat er det nødvendigt, at projektetgruppen i tilstrækkelig grad er bemandet med klassifikationsekspertise og involverer personer med praktisk erfaring og viden om modellering og om praktisk anvendelse af egenskabsdata i forskellige design-, produktions- og driftsprocesser. Man kunne med fordel have involveret den kreds af kritikere, som deltog aktivt og konstruktivt i symposiet i Vi vil foreslå, at man i det videre arbejde involverer folk i projektarbejdet med ovennævnte kvalifikationer, og at man finder en arbejdsform, som involverer folk med praktisk erfaring med modellering mv. - herunder fra BVU-Net og fra kredsen af kritikere af DBK. Internationalisering og standarder Bygherreforeningen finder det overordentlig vigtigt, at den indsats som vi i Danmark gør på klassifikationsområdet forholder sig bevidst til, og lægger sig så tæt op ad internationale standarder vedr. klassifikation, ID-systemer, egenskabsdatastrategier og informationshåndtering som muligt, og at vi gør det i overensstemmelse med den internationale udvikling på modelleringsområdet og i BuildingSmart miljøet. Vi er derfor bekymrede over, at det foreliggende forslag alene forholder sig til - og er baseret på - en standard, hvis primære emne er informationshåndtering gennem anvendelse af en referencesystematik på det elektriske og mekaniske område, og kun i ringe grad omhandler klassifikation i byggeriet generelt, og som ikke forholder sig til emner som modelleringspraksis i byggebranchen og håndtering af byggeriets successive konkretisering i modelbaserede værktøjer via egenskabsdata. Vi ser det 2

5 3 sådan, at kun en ud af tre forskellige muligheder dvs. kun et enkelt bud ud af tre mulige på udfordringen er blevet undersøgt. Vi er således ikke bekendt med, at andre fremherskende, internationale klassifikationssystemer i byggeriet benytter den foreslåede metodik og syntax. Vi føler os ikke overbevist om, at det foreliggende forslag er kompatibelt med ISO og IFC, IFD og IDM. Vi frygter at Danmark bliver isoleret i forhold til andre, internationalt anerkendte klassifikationssystemer for bygningsdele og rum og vil foreslå, at der snarest muligt gennemføres en undersøgelse vedr. mulighederne for mapping mellem CCS (alle 5 facetter for bygningsdele og rum) og tilsvarende tabeller for IFC og ISO samt f.eks. SfB, BSAB, Omniclass og Uniclass, IFD og IDM, samt for rum mapping mod den norske standard for rumklassifikation. Vi vil følgelig foreslå, at man - inden man går videre i arbejdet - gennemfører grundige vurderinger af IFC-konceptet/IFC-standarden og af ISO , og undersøger disse standarders muligheder for at understøtte byggeriets informations- og datahåndtering inden for forskellige domæner og funktioner. Vi savner en mere udfoldet dokumentation af inden for hvilke andre områder denne mekanik kan være relevant at benytte. Umiddelbart vil vi pege på to områder, hvor metodikken ville kunne finde anvendelse, men der kan ved en nærmere undersøgelse sikkert identificeres flere, bl.a. på FM-området. Vi peger på tilbudsdsgivningsprocessen hos entreprenører, hvor der allerede er foretaget eksperimenter, som det kunne være gavnligt for resten af branchen at høre nærmere om samt udviklingen af metoder til at sammenknytte bips beskrivelser til bygnings- og procesobjekter under modelleringsprocesser - netop den type af behov, som EN er udviklet til at dække. Aspekt, View og Egenskaber Overalt hvor der arbejdes med objektorienterede og strukturerede data i databasebaserede værktøjer benyttes views som en udbredt metode til at filtrere og analysere data mhp. at understøtte en eller flere specifikke funktioner. Denne filtrering af data benyttes i det foreliggende forslag. Mekanismen foreslås anvendt som en generel metodik, der skal benyttes som styrende for klassifikation af bygningsdele og rum, og den vil danne grundlag for fastholdelse af aspekttankegangen og referencesystematikken fra DBK, som et generelt klassificerende element for hele CCS. Vi finder det ikke overbevisende påvist, at det er hensigtsmæssigt generelt at indføre dette princip. På denne måde udpeges på forhånd - og helt generelt - simple ID er, funktion, struktur og placering som særligt vigtige views, hvis aftryk på klassifikationstabellerne skal benyttes, hvis man ønsker en underopdeling af de foreslåede, grundlæggende hovedklasser. Dette synes umiddelbart at have følgende konsekvenser: Klassifikation efter funktion indgår på to niveauer - dels som ren klassifikation (hvad det så end måtte være) med præfixet (%) dels i en mere udfoldet version (=). Man benytter altså grundlæggende den samme egenskabsdatatype til klassifikation af bygningsdele efter funktion, som man benytter til at klassificere mere detaljeret efter funktion. Det er jo bare en detaljering/underinddeling, som det ikke giver mening at forsyne med særlige skilletegn i syntaxen. Der er jo netop tale om en underopdeling og ikke en klassifikation efter andre grundlæggende kriterier eller views. Det tilføjer en unødig kompleksitet og forvirring til klassifikationskonceptet. Det sammenblander tildeling af simple ID er med klassifikation. Uanset hvor, hvorfor, hvordan og i hvilket omfang der er behov for at arbejde med simple ID-systemer, vil ID-erne altid være et resultat af et funktionelt defineret view på objekterne etableret gennem deres egenskabsdata (eks. historien om dørnummerering). Det er endvidere ikke undersøgt hvordan man forestiller sig at informationshåndteringen kan understøttes af den maskingenerede kode, der altid vil oprettes i et IKT-system, når objektet oprettes. Dette bør vises en særlig interesse. Det tvinger helt generelt alle, som ønsker at arbejde med specifikation af objekter, og som finder, at de har behov for helt eller delvis at understøtte arbejdet med klassifikationstabeller, til anvendelse af en referencemekanisme, selv om de måske bare har behov for en simpel mekanisme til detaljering. Det er fortsat ikke klart beskrevet, hvor (i hvilke domæner og for hvilke funktioner) der findes behov for et placeringsaspekt. De fleste modelleringsværktøjer - af hvilken art de end måtte 3

6 4 være - indeholder rige referencer mellem alle omfattede objekter, hvorfor det synes overflødigt til håndtering af bygningsdele og rum - men det kan fortsat være relevant på informationshåndteringens område (EN s oprindelige funktionsområde). Det er endvidere uklart, hvordan man forestiller sig, at arbejdet med modelbaserede værktøjer og IKTbaseret informationshåndtering skal understøttes af enten klassifikationstabeller eller af specifikation med udfoldede egenskabsdatasæt - eller begge dele. Ser vi på rigdommen af egenskaber for selv de enkleste byggeobjekter, er det vanskeligt at forestille sig en klassifikations systematik med lige så mange klassifikationstabeller eller facetter, som der kan etableres relevante views. Forestiller man sig, at Cuneco skal påtage sig at udvikle tabeller og syntax for alle mulige mere eller mindre relevante views, eller vil man helt overlade det til deltagerne i de enkelte projekter? Mange byg- og driftsherrer anlægger f.eks. et fag view og et arbejder view på bygningsdelene. Disse almindeligt forekommende views findes ikke repræsenteret i den foreliggende model som aspekter, og der er følgelig ikke defineret en facet i syntaxen til identifikation af indgange til sådanne tabeller. Hvordan skal det håndteres? Har vi nok præfixer til at kunne repræsentere disse views - og til at håndtere en hel masse andre relevante views - og hvor er det evt. nødvendigt at kunne det? Arbejder man med modelbaserede værktøjer ville man jo kunne håndtere disse og mange andre behov netop ved at etablere views i modellen. Der savnes en belysning af, hvor man har behovene, og hvor man konkret løser dem i det fremlagte forslag. Vi er bekymrede over, om en fortsættelse ud af det lagte spor vil fjerne os yderligere fra de internationale strategier og standarder på området, vil virke fordyrende og ikke generelt vil kunne skabe værdi, der berettiger omkostningerne for bygherrer og driftsherrer. Bygherreforeningen vil foreslå, at man helt opgiver referencesystematikken som et fælles grundlag for bygningsklassifikationen, og i stedet udarbejder en let forståelig vejledning med eksempler på konkret anvendelse af EN for folk som har åbenlyse behov for sammenknytte bygningsobjekter og informationsobjekter om samme. El- og mekanik-området er godt dækket af standarden selv, men der synes at være et oplagt behov for at udfolde mulighederne til støtte for f.eks. tilbudskalkulation (relationer mellem projektets bygningsobjekter og entreprenørens recepter) og for en understøtning af anvendelsen af bips beskrivelser. Klassifikationstabellerne for bygningsdele og rum bør herefter udformes som traditionelle klassifikationstabeller i henhold til reglerne i ISO De specifikke behov inden for forskellige domæner vil pege på, hvilke reelle behov der er for at niveaudele og opdele i hoved- og underklasser på forskellige områder, og hvilke views der er behov for at understøtte. På området klassifikation af rum ved vi allerede, at der er behov for at udfolde en række views, som klassificerer rum efter f.eks. ydeevne, ejerskab, institutionstype, anvendelse, beliggenhed, omkostninger etc. Praktisk udvikling og afprøvning af klassifikation og ID-systemer for RUM I Bygherreforeningens medlemskreds er der gennem længere tid arbejdet på at identificere behovene for klassifikation af rum. Arbejdet er ikke afsluttet, men der foreligger på en række områder bud på behovene for klassifikation af rum, lige som en gruppe bestående af erfarne virksomheder for tiden arbejder på at finde en praktisk løsning på dette område. Samtidig ser vi en række udfordringer i den foreslåede skitse til klassifikation af rum. Vi vil foreslå, at der som første fase i en kombineret udvikling og afprøvning af behov og udformning af klassifikationstabeller på området rumklassifikation gennemføres et hurtigt workshopforløb med deltagelse af fagfolk, som har praktiske erfaringer inden for området suppleret med folk med viden om klassifikation. Workshopforløbet skal fokusere på brugsrummet og kunne i grove træk struktureres på følgende måde: 4

7 5 Præsentation for hinanden af eksisterende behovsformuleringer og tabelværker - herunder præsenteres rumklassifikationssystemer og tabeller fra kendte nordiske forslag samt Omniclass mfl. Oplistning af basale klassifikationsparametre/kriterier baseret på erfaringer og på egenskabsdatasystematikker kendt fra f.eks. Drufus og NS og FM-systemer. Identifikation af brugerbehov i forhold til områderne ydeevne, ejerskab, institutionstype, anvendelse, beliggenhed, omkostninger etc. og eksempler på ID- og rumnummereringssystemer set i hele rummets levetid (i alle domæner). Fastlæggelse af klassifikationstabeller og klassifikationsparametre for hver tabeltype. Beskrivelse af evt. sammenhænge og principper for syntaks, herunder sammenstilling med CCS. Et sådant bredt funderet arbejde ville efter vores mening skabe det bredest mulige grundlag for udvikling af en levedygtig klassifikation af rum, som kan dække behovene helt fra de store hospitalsprojekter, over andet statsligt og kommunalt byggeri, og til alment og privat boligbyggeri. Om industriens bygninger også skal inddrages må diskuteres yderligere. Praktisk udvikling og afprøvning af klassifikation, ID-systemer og egenskabsdata- og informationshåndtering for andre, udvalgte domæner og funktioner. På samme måde som ovenfor beskrevet vedr. rum, vil vi foreslå at der tilsvarende gennemføres afprøvning/alternativ udvikling på en række andre områder, hvor man vedr. bygningsdele har en begrundet formodning om, at der ville kunne skabes værdi ved implementering af en simplere model end den foreslåede, og hvor man samtidig kan afprøve, hvilke udfordringer det vil give at gennemføre en fuld udskillelse af referencesystematikken fra klassifikationen. Man kunne her fokusere på overgangen mellem projekt og produktionsplanlægning (incl tilbudsprocessen) samt belyse mulighederne for at støtte modelleringsprocessen med anvendelse af bips beskrivelser. Trykprøvning af CCS ved udenlandske eksperter Bygherreforeningen vil foreslå, at der - når de foreslåede aktiviteter er færdige, og der foreligger en revideret version - gennemføres en yderligere trykprøvning af CCS i form af et review af forslaget gennemført af kompetente eksperter fra udlandet, som har viden og erfaringer inden for alle tre hovedemner samt repræsentanter fra BuildingSmart med kendskab til IFC, IFD og IDM. Ekspertgruppen bør endvidere omfatte personer med et særligt kendskab til klassifikation af egenskabsdatatyper, som kan medvirke til at vurdere den foreslåede løsnings evne til at understøtte specifikationsfunktioner for objektegenskaber i tidssvarende modelleringsværktøjer. BVU-net kan evt. bidrage med at identificere sådanne personer. Specifikke bemærkninger Fra tal til bogstaver Bygherreforeningen finder det positivt at inddrage bogstaver i kodningen af objekttyperne. Den stabile kode Bygherreforeningen kan tilslutte sig tanken om "den stabile kode" som går gennem alle snitflader og transformationer fra vugge til grav og som kan ses som bærer af et minimums egenskabsdatasæt. Men det er efter vores mening nødvendigt at gå dybere i undersøgelsen af, om det er muligt i praksis at realisere - og i givet fald hvor og hvordan. Der er to grunde til det: Byggeriets virkelighed. Den samlede proces er karrakteriseret ved successiv konkretisering og den medfører netop et behov for at man kan ændre i objekterne og dermed i klassifikationskoden undervejs i processen efterhånden som objekterne samles, opdeles eller beriges med yderligere egenskaber. Det er et generelt vilkår i byggeriet, som man må respektere, og som klassifikationskonceptet skal kunne håndtere. 5

8 6 Værktøjernes forskellighed. Om - og især hvordan - man i praksis kan holde styr på sine objekter på deres vej i byggeriets samlede flow - og ind og ud af manuelle og automatiserede processer og objektorienterede værktøjer - er i høj grad et dataudvekslings- og et formatproblem. En nærmere belysning af vilkårene for dette flow må gennemføres før man kan se, om der er én mulig løsning, der kan holde fra vugge til grav, om der evt. er flere fælles for eet eller flere domæner, og om man evt. kan definere en standardbeskrivelse af minimumsobjektet, som holder hele vejen igennem. Findes der entydige svar på disse spørgsmål, giver det et vigtigt bidrag til grundstrukturen i klassifikationssystemet samt nogle signaler om syntaxen. Fag og Arbejder Der efterlyses konkret forslag til to ekstra facetter for håndtering af hhv. fag og arbejder til støtte for byg- og driftsherrens håndtering af bygningsdele i forbindelse med beskrivelser og gennemførelse af udbud samt tilbudsvurdering. Simple ID er, GUID og ID-Nummereringssystemer Der findes to typer af ID er: Simple maskingenererede ID er etableret i/af IKT-værktøjerne i forbindelse med oprettelsen af objekter i systemer - GUID. ID er der repræsenterer et funktionelt defineret view på objekterne etableret gennem deres egenskabsdata (eks. historien om dørnummerering) og som skal bruges til et bestemt formål. Vi foreslår, at det beskrives, hvordan informationshåndteringen kan understøttes af IKT-værktøjernes maskingenerede kode. Vi foreslår endvidere, at der igangsættes et arbejde med at identificere og beskrive forskellige IDsystemer ud fra deres domænetilhør og specifikke formål, samt udarbejde forslag til fælles principper for udarbejdelse/implementering af sådanne systemer - med eksempler, guidelines for implementering mv. Den foreslåede syntax og samspil med andre værktøjer som fx Excel Det nævnes flere steder i forslaget, at koder skal kunne håndteres manuelt, og let skal kunne indlæses i enkle værktøjer som fx Excel - for gennemførelse af sortering, optælling og analyser mv. Den foreslåede syntax udviser udfordringer på to områder i denne forbindelse: Programmer som Excel (som er det eneste vi har forsøgt os i) opfatter umiddelbart en CCSstreng som en blanding af cellereferencer og funktioner/operatorer, og vil ikke uden en for- eller efterbehandling af strengen kunne bruge den meningsfyldt. Dette kræver udvikling af specialiserede udlæsnings- og indlæsningsværktøjer evt. baseret på xml (xml-convertere), som dels kan generere en generelt forståelig eller specifik maskinlæsbar kode, som kan indlæses automatisk i relevante systemer, og som - hvor det måtte være relevant - samtidig fra det modtagende system kan tilbagelevere en CCS-streng med de nødvendige koder i den nødvendige syntax. Dette er ikke noget den gennemsnitlige Excel bruger kan lave efter behov. Hvordan problemet skal løses ligger ikke lige for, men for at lette en manuel eller halvautomatisk overførsel kunne man overveje at indføre en fast rækkefølge af facetter og faste opdelinger af den enkelte facet evt. suppleret med tab eller mellemrum som skilletegn. Dette vil så til gengæld formentlig gå ud over brugervenligheden og ønsket om en kort kodestreng. Fokus i det videre arbejde Bygherreforeningen er helt enig i, at det er nødvendigt at gennemføre en hård prioritering i det videre arbejde for at sikre, at man kommer til vejs ende med en klassifikation der skaber værdi på udvalgte områder. Vi vil derfor foreslå, at arbejdet fremover fokuseres på at opnå nyttige og værdiskabende resultater på de områder, hvor COWI-rapporten (og mange andre udsagn) har peget på, at værdiskabelsen ved 6

9 7 udviklingen af støtteværktøjer til den videre udvikling på IKT-området skønnes at ville have størst effekt i branchen. Vi vil i den forbindelse pege på især tre områder, hvor indsatsen skønnes at ville skabe mest værdi. Det drejer især sig om følgende tre områder: Grænsefladen mellem projekteringsdomænet og produktionsdomænet med et særligt fokus på grænsefladen mellem projekt og udførelse - inkl. tilbudsberegning og produktionsplanlægning. Grænsefladen mellem driftsdomænet og de tidlige funktioner i projekteringsdomænet med et særligt fokus på grænsefladen mellem driftserfaringer, programmering og konceptuelt design. Grænsefladerne mellem produktionen og driftsdomænet med et særligt fokus på den løbende overdragelse af data mhp. dokumentation af produkt og proces samt overdragelse af data til drift. 7