En fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB"

Transkript

1 Dato 24. august 2017 HEN Side 1 af 11 En fælles plan og koordinerende sagsbehandler til borgere med indsatser efter både SEL og LAB A. Én koordinerende plan Der er et stort koordineringsbehov for borgere, der har sammensatte sociale, beskæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige problemer. De får ofte sideløbende hjælp fra jobcentret, socialforvaltningen og sundhedssektoren (somatisk og psykiatrisk), og de vil ofte have flere sagsbehandlere, der arbejder med hver sine planer. Normalt er det dårligt koordineret, der er sjældent et helhedsorienteret samarbejde omkring disse borgere. Man kan i dag med henvisning til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) 28 stk. 1 for blandt andet aktivitetsparate borgere i Min Plan indarbejde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Det er dog en kan-bestemmelse, og den siger intet om, hvordan man kan gøre en plan forpligtende for alle. Eller hvordan man kan være sikker på at få inddraget tilbud efter Serviceloven (SEL) og andre relevante love. Det samme kan man sige om kravet om fælles planer for ressourceforløb og jobafklaringsforløb i LAB 68c og 68g. Og de nævnte bestemmelser omfatter kun de specifikt afgrænsede grupper, så andre borgere, der måske har stærkt behov for en sammenhængende plan, men som ikke indgår i disse særlige grupper, ikke får en samlet plan. Så selvom om der er kommet enkelte bestemmelser i LAB om en form for fælles plan for nogle borgere, så er det ikke nok til at sikre sammenhængende planlægning for alle de borgere, der faktisk har behov for det. I dette notat formuleres primært forslag om koordinering af indsatser fra LAB og SEL, men sundhedssektoren og uddannelsessektoren bør også inddrages i en fælles planlægning og koordinering. Af ressourcemæssige grunde går vi ikke videre

2 Side 2 af 11 med det her, men konstaterer, at der er et stort behov for også at inddrage disse områder i koordineringen. Manglende sammenhæng i indsatserne medfører forvirring og i værste fald, at de kolliderer indholdsmæssigt og/eller kalendermæssigt. Det kan reducere effekten af de forskellige indsatser mærkbart. Borgeren har behov for, at der velkoordineret arbejdes med alle de problemstillinger, som i hverdagen kan være sammenfiltrede og gensidigt blokerende. For borgerne kan den ene indsats derfor være afhængig af den anden, og uden en god koordinering, så kan det være meget svært at komme videre. Forvirringen og manglende sammenhæng i planer og indsatser gør det også sværere for borgerne at overskue situationen og at foretage de nødvendige aktive valg for at handle og ændre deres liv. Uoverskueligheden gør borgerne mere magtesløse i deres egne liv. Hvis der samarbejdes tværgående og koordineret ud fra fælles målsætninger, så vil man kunne opnå en stærk synergieffekt i den samlede indsats, og borgerne vil kunne få langt bedre overblik over og handlemulighed i forhold til deres situation. Det kan føre til en både mere effektfuld og på sigt også billigere indsats. Koordinering og et helhedsorienteret arbejde omfatter både udarbejdelse af en forpligtende, koordinerende plan og udpegningen af en koordinerende sagsbehandler med formel kompetence og faglige forudsætninger for at løfte opgaven. En koordinerende plan som tilbud til borgeren Erfaringerne fra de socialrådgivere, der på den ene eller anden måde har arbejdet med at udvikle fælles planer og koordinering i disse sager - fx fra frikommuneforsøg og fra projektet om helhedsindsats til udsatte familier - bekræfter, at der er et stort potentiale i en sammenhængende indsats. Erfaringerne gør det også muligt at fastlægge, hvad man skal lægge vægt på, og hvordan man skal gribe koordinering og en fælles plan an. En koordinerende plan skal være et tilbud til borgerne, det giver ikke mening at udarbejde én plan, der er påtvungen. Fokus skal være på borgernes ejerskab og deres mulighed for at have overblik over egen sag. Det må ikke bare være en administrativ koordinering for systemets egen skyld. Man skal bygge på erfaringerne fra empowermentprojektet og arbejde for mægtiggørelse af borgeren, fordi hensigten er at få borgerne til at tage ansvar for eget liv og at hjælpe dem med at mestre det. Dette udgangspunkt er nødvendigt, hvis man vil nå fremskridt i borgerens liv og muligheder. Erfaringen fra det sociale arbejde er, at hvis man forklarer borgerne meningen med en samlet plan, så vil de godt være med, så kan de forstå ideen. Borgerens frivillige tilslutning til den samlede plan kan ydermere sikre samtykke til videregivelse af oplysninger mellem forvaltningerne, når borgerne får det forklaret i relation til arbejdet med den samlede plan.

3 Side 3 af 11 Planen skal gøres enkel og forståelig for borgerne. Hvis planens set up bliver for organisatorisk, så er der fare for, at borgeren ikke tager ejerskab til den. Det praktiske arbejde bag planen må så være kommunens og den koordinerende sagsbehandlers. Når man gør planen til et tilbud til borgerne, så er det også nemmere at være opmærksom på borgerens integritet og på, at man skal have rimelighed i omfanget af fælles involvering i borgerens situation. En koordinerende plan må heller aldrig blive mere omfattende end nødvendigt, og borgerne skal være med i arbejdet og være indforstået med, hvad der inddrages i den og bliver fælles gods. Målgruppen Det er naturligvis ikke alle, der skal have en koordinerende plan. Kun borgere, der har behov for mere omfattende sideløbende indsatser, skal tilbydes en koordinerende sagsbehandler, som sammen med borgeren udformer en plan for de overordnede mål og forløb. Borgere med mindre omfattende indsatser i enkelte forvaltninger skal selvfølgelig ikke have den tilbudt. Målgruppen kan ikke afgrænses til de, der har en plan i forvejen. Der er fx borgere, der får en måske ret omfattende indsats efter SEL, som ikke har en handleplan efter 141. En koordinerende plan forudsætter ikke, at der udarbejdes handleplan efter 141, hvis SEL ikke kræver det, den fælles plan kan være tilstrækkeligt til at inddrage de tilbud, der gives efter SEL, også når der ikke er en plan efter 141. Der kan også være unge, der ikke har en plan, men som har stærkt behov for koordinering af de indsatser, de skal have for at komme i uddannelse og ind i voksenlivet. SSP eller UU skal fx kunne indstille, at der tages skridt til koordinering og udarbejdelsen af én plan for udsatte unge, fordi de kender dem, som risikerer at falde mellem stolene, måske allerede når de forlader folkeskolen. Unge mellem 15 og 18 år skal kunne sige ja til en plan, selvom forældrene siger nej det må være de unges ønske, der tæller i de tilfælde. En Overordnet koordinerende plan i samspil med sektorplanerne DS vurderer ud fra erfaringer fra kommunerne, at det vil være en fordel at bevare opgavefordelingen forankret i de enkelte forvaltninger og derfra at finde samarbejdsformer på tværs af sektorerne. Det vil være mest hensigtsmæssigt og realiserbart, hvis det tværgående samarbejde bindes sammen af en koordinerende plan, der fungerer som overligger over sektorplanerne i sager med et tydeligt koordinationsbehov. En fortsat sektorforankring vil også give lettere deltagelse fra relevante fagpersoner, og de involverede fagligheder vil fortsat kunne have det

4 Side 4 af 11 fokus, som de lovgivningsmæssigt er ansvarlige for. Modellen understøttes af erfaringerne med helhedsorienteret arbejde i enkelte kommuner, hvor medarbejderne har lagt vægt på, at de med deres forskellige faglige perspektiver har kunnet bevare deres faglige fokus (og håndtering af eget regelsæt), og samtidig har kunnet supplere hinanden tværfagligt. En koordinerende plan, der så at sige er overordnet sektorplanerne, skal på tværs af forvaltningerne etablere et samarbejde om en fælles plan for borgeren. Det vil kunne give et helhedsblik og gøre det muligt at samarbejde ud fra sektorplanerne. Den fælles plan kan dermed også give mulighed for at prioritere og målrette indsatserne og for at afvikle dem tidsmæssigt fornuftigt. Start og indhold i en koordinerende plan Når man i en kommune konstaterer, at en borger har behov for mere omfattende sideløbende indsatser fra flere sektorer, så skal vedkommende tilbydes en koordinerende sagsbehandler, som sammen med borgeren kan udforme en plan for de overordnede mål og forløb. Planen skal være en styrende overligger for de enkelte sektorers planer for indsatserne. En koordinerende plan kan blandt andet blive udarbejdet på netværksmøder, hvor alle de involverede deltager, og hvor borgeren skal være med i drøftelserne. Derudover må planens detaljer og forankring i de enkelte sektorforvaltninger blive skabt af den koordinerende sagsbehandler i tæt dialog med borgeren. I respekt for, at planen skal være et tilbud til borgeren og skal udarbejdes i dialog med ham eller hende, så skal den lægge vægt på at beskrive hensigterne med tilbuddene hvad er det, vi arbejder hen imod? Det kan være vigtigere, at det står klart for borgeren, end at han/hun får præsenteret detaljer om, hvad de enkelte tilbud indeholder, hvornår de skal starte og slutte osv. Den koordinerende plan kan indeholde fælles mål og fælles hensigter, som man er enig med borgeren om, og så kan sektorplanerne indeholde de konkrete tilbud og den detaljerede planlægning. Den koordinerende sagsbehandler skal så sikre koordineringen ud fra planen i et løbende samspil med borgeren. For at fremme etableringen af fælles, koordinerende planer, så kan der udarbejdes en overordnet ramme for, hvad planen skal indeholde for at være en fælles overligger for de implicerede forvaltninger samtidig med, at den er forståelig og meningsfuld for borgeren. Planen bør understøtte nogle centrale temaer, som kan udmøntes i dialogen på netværksmøderne og med borgeren: At borgeren sættes i centrum med en bedre og mere forståelig koordinering

5 Side 5 af 11 At det tydeliggøres for både borgere og fagprofessionelle, hvilke barrierer og ressourcer, borgeren har At indsatser og aftaler iværksættes i en rækkefølge, så de understøtter hinanden. Herunder som parallelindsatser At der arbejdes med progressionsmål sammen med borgeren Den koordinerende plan vil kunne indeholde: Sammendrag af de vigtigste relevante oplysninger om personen/borgeren, der beskriver borgerens samlede situation. Et overblik over de samlede overordnede mål og delmål samt de progressionsmål, der er enighed om En beskrivelse af de planlagte tilbud efter de anvendte lovgivninger i oversigtsform. Et aftalefelt, hvor aftaler, der er indarbejdet i planen, er beskrevet. Borgerens holdning og ønsker til den samlede indsats og målene Opfølgning og afslutning Drøftelser på netværksmøder skal kunne skabe enighed om målene for en borger på tværs af fagområder og sektorlovgivning, og møderne skal også skabe klarhed om rollefordelingen blandt de professionelle. Erfaringen fra kommunerne er, at det er vigtigt at afklare hvem, der har initiativpligt til opfølgningen, hvordan den organisatorisk skal forankres og hvilke forventninger, der er til de forskellige fagprofessionelle. Det bør derfor fremgå tydeligt af lovgivningen, at kommunerne skal fastlægge, hvordan opfølgningen i sager med en koordinerende plan skal organiseres, og hvilken rolle og forpligtelser, de involverede forvaltninger har i den forbindelse. Erfaringerne viser, at det kan være vanskeligt at sikre ejerskab og ansvar for en plan på tværs af forvaltningerne, hvis ikke disse forhold er fastlagt eksplicit. Det understreger vigtigheden af at få indarbejdet en sikker organisation om en koordinerende plan og en koordinerende sagsbehandler i lovgivningen. Ideelt kan kommunerne etablere et koordineringsforum med veldefinerede netværksmøder eller lignende omkring en sådan sag, men på grund af den store variation i kommunernes organisering, den stærke tradition for lokale beslutninger om organisation samt behovet for at kunne fastlægge sådanne forhold ud fra en faglig vurdering i den enkelte kommune, så foreslår DS, at man kun pålægger kommunen en forpligtelse til at sikre faste rammer for koordineringen og opfølgningen. Kommunerne skal forpligtes på, at den faktisk sker, og at de relevante parter er ansvarlige i forhold til den, men formen må kommunerne selv afklare. Der bør dog i lovteksten være et minimumsinterval for opfølgningsmøder.

6 Side 6 af 11 Når borgerens situation ændres, så mere omfattende og sideløbende indsatser i forskellige sektorforvaltninger ophører, så er det også tid til at afslutte den koordinerende plan. Derefter kan der arbejdes videre i den igangværende sektorplan i den forvaltning, som borgeren måske fortsat er tilknyttet. Den enkelte sektorplan - fx Min plan efter LAB eller en 141-plan efter SEL - kan leve videre efter, at der ikke længere er behov for en overordnet, fælles plan. Ændringer i LAB og SEL for at indføre en koordinerende plan Indførelsen af en koordinerende plan kræver ændringer i både SEL og LAB. Som nævnt er der nu erfaringer fra flere kommuner med en fælles plan og en koordinerende sagsbehandler, og der er vigtige evalueringer på trapperne. Det er en samlet evaluering af de forsøg, som 27 kommuner har gennemført vedrørende en bedre sammenhæng mellem LAB og SEL, og en samlet evaluering af udviklingsprojektet om sammenhængende indsats for udsatte familier, som 10 kommuner med støtte fra STAR har kørt indtil udgangen af Disse evalueringer vil give mere viden om hvilke regler, der vil være optimale i forhold til en koordinerende plan og sagsbehandler. Nedenstående forslag skal derfor tages med det forbehold, at evalueringerne vil kunne pege på forhold, som bør indtænkes. DS foreslår, at kommunerne får pligt til at tilbyde borgere, som har behov for mere omfattende indsatser fra flere sektorer, at udarbejde en koordinerende plan på tværs af de kommunale myndigheder. Borgerne får en ret til en koordinerende plan, og det skal fremgå både i LAB og SEL. Det kan indskrives i SEL i en ny 141a og i LAB i en ny 28a. Teksten kan være identisk i de to paragraffer. LAB 28a / SEL 141a: 28a / 141a. Når en person modtager indsatser fra flere sektorer, eller kommunen vurderer at personen har behov for indsatser fra flere sektorer, herunder indsats efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Serviceloven, skal borgeren tilbydes en koordinerende plan. Formålet med planen er at skabe overblik og koordination på tværs af de involverede forvaltninger og lovgivninger. Stk.2. Det er en forudsætning for udarbejdelse af planen, at personen tager imod tilbuddet om den. Hvis personen ikke er i stand til at give et informeret samtykke til planens udarbejdelse, kan planen med samtykke fra en bemyndiget værge eller en fremtidsfuldmægtig udarbejdes uden personens samtykke. Stk.3. Den koordinerende plan skal udarbejdes sammen med personen, så det sikres, at vedkommende forstår målet med og indholdet i planen samt oplever den som meningsfuld.

7 Side 7 af 11 Stk. 4. Den koordinerende plan skal supplere og samordne planer efter de enkelte lovgivninger, som personen modtager indsats efter, herunder Min Plan efter Lov om Aktiv beskæftigelsespolitik 27, Rehabiliteringsplaner efter Lov om Aktiv beskæftigelsespolitik 30 og Handleplaner efter Servicelovens 141. Den koordinerende plan skal indeholde oplysninger om: 1. Sammendrag af de vigtigste relevante oplysninger om personen, der beskriver personens samlede situation. 2. Et overblik over de samlede overordnede mål og delmål samt de progressionsmål, der er enighed om. 3. En beskrivelse af de planlagte tilbud efter de anvendte lovgivninger i oversigtsform. 4. Et aftalefelt, hvor aftaler, der er indarbejdet i planen, er beskrevet. 5. Borgerens holdning og ønsker til den samlede indsats og målene efter nr.2. Stk. 5. Kommunen er forpligtet til at skabe grundlaget for samarbejdet og opfølgningen i sager, hvor den koordinerende plan er eller skal udarbejdes. I sager med en koordinerende plan er de involverede myndigheder, herunder de relevante dele af den kommunale enhedsforvaltning, forpligtede til at indgå i samarbejdet om udarbejdelse af planen og gennemførelse de indsatser, der fremgår af planen. Forpligtelsen varer ved indtil målene i planen er opfyldt og den pågældende myndighed ikke længere skal indgå i samarbejdet. DS foreslår også, at der samtidig med denne lovændring udarbejdes en tværministeriel vejledning, der kan støtte kommunerne i deres arbejde med en koordinerende plan og med en koordinerende sagsbehandler. Vejledningen skal beskrive planen ud fra en helhedsorienteret forståelse og med det udgangspunkt, at planen og koordineringen er et tilbud til borgeren, og at denne skal inddrages i udarbejdelsen af planen og i den løbende koordinering. DS foreslår endelig, at der samles op på erfaringerne med tværgående koordinering og udarbejdelsen af en fælles plan fra frikommuneforsøg og udviklingsprojekter, og at viden derfra indarbejdes i lovgivningen og i vejledningen.

8 Side 8 af 11 B. Koordinerende sagsbehandler Med førtidspensions- og fleksjobreformen, sygedagpengereformen og kontanthjælpsaftalen blev en koordinerende sagsbehandler indført i specifikke situationer, jf. 68 c., 68 g. og 18 a. i LAB. Borgere, der er visiteret aktivitetsparate, er i ressourceforløb eller i jobafklaringsforløb, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal koordinere i borgernes sager, især indsatser efter LAB. Kommunen kan jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. jf. 6, stk. 4 og 5. beslutte, at den koordinerende sagsbehandler skal findes i en anden enhed end jobcenteret. Men der vil i den anden enhed ikke kunne træffes beslutninger efter LAB. De eksisterende ordninger med koordinerende sagsbehandler er dog ikke nok, for mange borgere har ikke mulighed for at få en sådan sagsbehandler, og de eksisterende ordninger kan ikke koordinere alle de tilbud, som borgere med sammensatte problemer skal have. Koordinerende sagsbehandler skal derfor udbredes som en generel måde at arbejde på i forhold til borgere med et stort koordineringsbehov. Og koordineringen skal udvides, så den omfatter alle relevante områder, herunder indsatser efter SEL. Endelig skal sagsbehandlernes beslutningskompetence i den enkelte sag udvides. En koordinerende sagsbehandler er meget vigtig for borgere med tværgående udfordringer. Sagsbehandleren kan sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats, som er koordineret tværsektorielt. Sagsbehandleren kan også skabe kontinuitet og en frugtbar relation til borgeren, hvilket har stor betydning for borgerens tillid til hele forløbet. For borgeren opleves det måske som det vigtigste at have en god koordinerende sagsbehandler, som man stoler på og kan få i tale. Desværre kan vi se, at de eksisterende ordninger med koordinerende sagsbehandler ikke udmøntes ordentligt, de udmøntes blandt andet meget forskelligt fra kommune til kommune. Det er fx klart, at reglerne om koordinerende sagsbehandler i forbindelse med ressourceforløb er alt for svage til, at ordningen kan få den effekt, som den ville kunne. De koordinerende sagsbehandlere har ikke tværgående kompetence, der sikrer, at de faktisk kan koordinere indsatsen i de enkelte forvaltninger. Der er heller ikke krav til vilkårene for de koordinerende sagsbehandlere, så kommunerne giver dem ofte helt urealistiske sagstal, som gør det illusorisk at kunne fungere koordinerende. DS mener derfor, at rollen som koordinerende sagsbehandler bør styrkes og kvalificeres på flere måder. Udpegning og kompetence En koordinerende sagsbehandler bør være obligatorisk i de sager, der også har en koordinerende plan. Det drejer sig om borgere, som har behov for omfattende

9 Side 9 af 11 indsatser fra flere sektorer. Disse borgere skal have ret til at få en koordinerende sagsbehandler, der i dialog med borgeren kan have det løbende ansvar for den koordinerende plan. Opgaven bør placeres klart, så ingen er i tvivl om, hvem der har det overordnede ansvar for koordineringen. Og forpligtelsen til at samarbejde om koordineringen bør fremgå af LAB og SEL, så alle er bevidste om deres ansvar i den forbindelse. En koordinerende sagsbehandler skal medvirke til at udarbejde den koordinerende plan, og er ansvarlig for at tilrettelægge, planlægge og rammesætte den fælles opfølgning på den. Den koordinerende sagsbehandler skal også have skærpet opmærksomhed på, om der er indsatser inden for andre områder (fx sundhed og psykiatri), der bør inddrages i koordineringen. For de enkelte borgere er det meget forskelligt, hvor de vigtigste udfordringer er. Derfor skal den koordinerende sagsbehandler kunne findes i den forvaltning, der har hovedopgaven i sagen, eller som har særlig faglig viden om problematikken. Derfor bør det ud fra en faglig vurdering kunne besluttes, hvem der skal udpeges som koordinerende sagsbehandler i den enkelte sag. Som nævnt er erfaringen fra de koordinerende sagsbehandlere i ressourceforløbene, at deres arbejde vanskeliggøres af, at de ikke har en sådan tværgående kompetence, og at de enkelte forvaltninger ikke er forpligtet til at medvirke til at koordinere. Ideelt set bør en koordinerende sagsbehandler have en grad af tværgående kompetence i sagen på tværs af de enkelte forvaltninger. Det er der ikke hjemmel til i dag, og det vil i praksis være svært at lovgive om, ikke mindst fordi det også vil rejse problemstillinger om adskilte budgetter og budgetansvar. DS foreslår derfor, at det præciseres i de relevante love, at der er en forpligtelse til at medvirke til koordinering i disse sager, og at kommunen lokalt skal fastlægge systemer, der kan sikre et tværgående ansvar i dagligdagen. Endelig vil det være relevant, at udarbejde tværministerielle vejledninger mv., der beskriver den koordinerende sagsbehandlers opgaver og rolle. I vejledningen kan det også beskrives, hvordan en tværgående kompetence kan tilvejebringes. DS foreslår, at kommunerne har pligt til at tilbyde borgere, som skal have en overordnet fælles plan efter SEL 141a og LAB 28a, en koordinerende sagsbehandler. Tilbuddet om en koordinerende sagsbehandler kan indskrives i SEL i en ny 141b og i LAB i en ny 28b. Teksten kan være identisk i de to paragraffer: LAB 28b / SEL 141b: Når en person tager imod tilbuddet om udarbejdelse af en koordinerende plan efter 28a / 141a i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats /Serviceloven, udpe-

10 Side 10 af 11 ges en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren forudsættes at have de faglige forudsætninger for at kunne koordinere indsatsen for personen. Stk. 2. Den koordinerende sagsbehandler skal samarbejde med personen ved udarbejdelsen af planen og i den løbende koordinering af indsatsen for at opnå de planlagte mål. Det er en forudsætning, at personen inddrages i arbejdet og at vedkommendes synspunkter og ønsker indgår fuldt ud i arbejdet med en koordinerende plan. Stk.3 Den koordinerende sagsbehandler har ansvaret for at koordinere den samlede indsats og for at følge op på den koordinerende plan. Desuden er det sagsbehandlerends opgave at facilitere samarbejdet med øvrige involverede myndigheder. Stk. 4. Kommunen er forpligtet til at skabe grundlaget for den koordinerende sagsbehandlers arbejde i sager, hvor en koordinerende plan er eller skal udarbejdes. Kommunen skal skabe rammer for, at de involverede myndigheder, herunder de relevante dele af den kommunale enhedsforvaltning, indgår i samarbejdet om at udarbejde planen og gennemføre de indsatser, der fremgår af planen. DS foreslår også, at en koordinerende sagsbehandler efter kommunens konkrete beslutning kan få adgang til at træffe beslutninger i en anden forvaltning, end den vedkommende arbejder i. DS foreslår, at der indsættes en ny paragraf i SEL: 141b, stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en faglig vurdering beslutte, at opgaven, som koordinerende sagsbehandler udføres af en enhed i kommunen, der varetager opgaver efter anden lovgivning.den koordinerende sagsbehandler vil efter en beslutning fra kommunalbestyrelsen kunne træffe afgørelser efter denne lov i sager, hvor der er eller skal udarbejdes en koordinerende plan. Parallelt hermed forslår DS ændringer (med kursiv) i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 6, stk. 4 og 5: Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en faglig vurdering beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. 68 c og 68 g i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. 13 d i Lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret, vil efter en konkret beslutning fra jobcenteret kunne træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

11 Side 11 af 11 Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en faglig vurdering beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. 18 a og jf. 28b i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af 2, nr. 3 og 13 og for borgere, der tager imod tilbud om udarbejdelse af en koordinerende plan jf. 28a, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret, vil efter en konkret beslutning fra jobcenteret kunne træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen. Vilkår for den koordinerende sagsbehandler For at den enkelte sagsbehandler skal kunne løfte opgaverne som koordinerende sagsbehandler, skal sagsbehandleren have tid til at koordinere med de andre enheder og forvaltninger og til en tæt dialog med borgeren, samtidigt med at det skal være muligt kontinuerligt at følge op på borgerens forløb. Arbejdet som koordinerende sagsbehandler stiller også store krav til faglig kompetence. Kommunerne skal derfor ved ansættelser sikre, at de pågældende har disse kompetencer. Samtidig skal der sikres tilstrækkelige muligheder for kompetenceløft for de medarbejdere, der har behov for det for at kunne løfte opgaven. DS forslår, at det sikres, at den koordinerende sagsbehandler har de nødvendige rammer for at udføre opgaven, herunder et sagstal, der gør det muligt at løfte opgaverne. DS anbefaler, at den koordinerende sagsbehandler i ressourceforløb har et sagstal på ca. 30 sager. DS foreslår, at dette niveau fastholdes for de koordinerende sagsbehandlere, der udpeges efter SEL 141b og LAB 28b. DS anbefaler, at der afsættes midler til kompetenceudvikling for de socialrådgivere og andre, der skal arbejde som koordinerende sagsbehandlerne. Der bør opbygges et system for efter- og videreuddannelse, svarende til det, der er for børnesagsbehandlere. Det vil sige med både korte kurser og videreuddannelse på diplom- og masterniveau.

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Bedre samspil mellem LAB og SEL

Bedre samspil mellem LAB og SEL Dato 24. august 2017 MEG + HEN Side 1 af 8 Bedre samspil mellem LAB og SEL De samfundsmæssige udfordringer med at løfte nogle borgere ud af deres udsatte position og væk fra offentlig forsørgelse er velkendte.

Læs mere

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde Der er behov for en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem almenområdet og specialområdet for børn og unge med særlige behov. Dette behov

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Tværgående borgerforløb. Ansøgning om frikommuneforsøg [Navne på ansøgende Kommuner]

Tværgående borgerforløb. Ansøgning om frikommuneforsøg [Navne på ansøgende Kommuner] Tværgående borgerforløb Ansøgning om frikommuneforsøg [Navne på ansøgende Kommuner] April 2016 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af frikommuneforsøget om Tværgående borgerforløb...1 1.1 Centrale og fælles

Læs mere

11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb

11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Dato 30. september 2016 HEN + MEB Side 1 af 9 11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for at bringe borgere

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1 Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke

Læs mere

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden

Læs mere

Nye formålsbestemmelser i LAB

Nye formålsbestemmelser i LAB Notat Dato 24. august 2017 MEB Side 1 af 6 Nye formålsbestemmelser i LAB Formålsparagraffen i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er ikke blevet ændret siden 2003 og er dermed ikke blevet opdateret

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Indspil til forenkling af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Indspil til forenkling af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 100 Offentligt NOTAT Kontakt: Tine Maj Holm tih@sl.dk Dok.nr. 3624822 Sagsnr. 2017-SLCPP-00053 29-06-2017 Indspil til forenkling af

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater!

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Børn og Ungechef Annie Noes Beskæftigelses og Sundhedschef Jørgen Erlandsen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb

Kommissorium for udvikling af pakkeforløb NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Tværgående koordinering i komplekse familiesager - Analyse af koordineringen i 12 konkrete komplekse familiesager, hvor familier har behov for ydelser fra flere forvaltninger Side 1 af 9 Baggrund Der er

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18.

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. juni 2013 Formål og tema Formål med netværket Bidrage til at begrænse tilgangen

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

13 forslag til forbedrede ressourceforløb, fleksjob mv.

13 forslag til forbedrede ressourceforløb, fleksjob mv. Dato 22. august 2017 HEN + MEB Side 1 af 12 13 forslag til forbedrede ressourceforløb, fleksjob mv. Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for at bringe

Læs mere

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. . Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011 Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap-

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening

Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening De overordnede politiske mål med reformerne Alle skal have en chance Ingen skal parkeres (især ikke de unge) Unge skal have uddannelse Dem, som kan,

Læs mere

Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november

Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november Ressourceforløb Social- og Sundhedsudvalget, 29. november 2016 www.ballerup.dk Hvorfor en sag om ressourceforløb og netop nu? Vi ønsker fornyet og forstærket politisk signal på tværs af udvalg om den tværsektorielle

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune

En helhedsorienteret ungeindsats. - ungestrategi for Silkeborg Kommune 8. september 2011 En helhedsorienteret ungeindsats - ungestrategi for Silkeborg Kommune Indledning...2 Vision...3 Mission...4 Målgruppen...4 Mål og indsatser...5 Organisering...5 Implementering...7 Niels

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Skrivelse om rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan Til samtlige kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: 72 14 20 00 E: star@star.dk www.star.dk Dato: 10-09-2015 Skrivelse om rehabiliteringsteam

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Opsamling på drøftelsen i workshop nr. 1 tilrettelæggelse og organisering af rehabiliteringsteams

Opsamling på drøftelsen i workshop nr. 1 tilrettelæggelse og organisering af rehabiliteringsteams 22. december 2012 Opsamling på drøftelsen i workshop nr. 1 tilrettelæggelse og organisering af rehabiliteringsteams Organiseringen af rehabiliteringsteamet Der vurderes at være behov for en hurtig lokalpolitisk

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner

Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Temadag den 26. september 2014 Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner v/elisabeth Westergaard, Psykiatri og Social Velkommen til et forstærket

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Bedre ressourceforløb og forstærket indsats til borgere på kontanthjælp hvad skal der til?

Bedre ressourceforløb og forstærket indsats til borgere på kontanthjælp hvad skal der til? Dato 31. oktober 2016 MEB/MLJ/HEN Side 1 af 26 Bedre ressourceforløb og forstærket indsats til borgere på kontanthjælp hvad skal der til? Fra flere sider varsles der en gennemgang af kontanthjælpsmodtagerne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på  En plan for en sammenhængende indsats sammen med SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer

Beskæftigelsesregion Syddanmark. Førtidspensions- og fleksjobreformen Oplæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer Beskæftigelsesregion Syddanmark Førtidspensions- og fleksjobreformen plæg på netværksmøde for hjerneskadekoordinatorer isposition Baggrund og intentioner Indhold i indsatserne Processen før og under indsatserne

Læs mere

Status på Reform om fleksjob og førtidspension. Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet

Status på Reform om fleksjob og førtidspension. Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet Status på Reform om fleksjob og førtidspension Af Anette Perós, Fagkonsulent og Tovholder i rehabiliteringsteamet Arbejdsmarked 9. december 2016 Aktivitetsparate opdeles i 3 indsatsgrupper UngeGuiden:

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) Den kommunale sundhedstjeneste (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007) 1 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter sundhedsloven Lov nr. 546 af 24. juni 2005.09.22: Kapitel

Læs mere

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4

Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen. Modul 4 Mødet med borgeren og udarbejdelsen af Indsatsplanen Modul 4 Agenda for modul 4 1. Sagsbehandlerens forberedelse af materiale til mødet med det tværgående team 2. Det tværfaglige team hvordan kan det arbejde?

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere