Lovgivningens muligheder for at beskytte børn - en juridisk indfaldsvinkel

Transkript

1 Lovgivningens muligheder for at beskytte børn - en juridisk indfaldsvinkel Af Birgit Sommer, tidl. politiassessor 1. Indledning I denne artikel har jeg valgt at se på nogle af de generelle lovregler, der er vedtaget for at sikre børn og unge en tryg og god opvækst. Endvidere omtales de mere specielle regler, der kan bruges i indsatsen for at hjælpe børn og unge, der har været udsat for overgreb børn som ofre. Nogle af de lovbestemmelser, jeg har valgt at se nærmere på, er bl.a. forældremyndighed og værgemål, barnets krav på samværsret, kommunens forpligtelser over for børn og unge i kommunen, herunder også spørgsmålet om underretning til kommunen hvis et barn eller en ung udsættes for omsorgssvigt og kommunens evt. pligt til at foretage anmeldelse til politiet. Også Børnekonventionen og dens påvirkning af dansk ret omtales i artiklen. I artiklen berøres bl.a. også spørgsmålene: Hvem er parter i relation til det offentlige system? og hvilke foranstaltninger kan kommunen gennemføre enten på frivillig basis eller tvangsmæssigt over for barnet/den unge? Forvaltningslovens regler om tavshedspligt gennemgås. Der er endvidere en gennemgang af nogle af de regler i straffeloven, der kan anvendes, hvis børn har været udsat for vold eller andre former for overgreb. Artiklen indeholder endvidere en beskrivelse af nogle af de efterforskningsskridt, politiet kan foretage i disse sager og også sagens behandling i retten berøres. Spørgsmålet om erstatning til barnet, hvis det har været udsat for et strafferetsligt overgreb nævnes. Artiklen afsluttes med en beskrivelse af reglerne om straffeattester; herunder specielt reglerne om indhentelse af straffeattester for personer, der skal beskæftige sig med børn og unge under 15 år. 2. Forældremyndighed og værgemål Lov om Forældremyndighed og samvær (LOFOS) bruger to begreber: forældremyndighed og værgemål. For børn og unge under 18 år er den person, der har forældremyndigheden, sædvanligvis også værge for barnet.

2 Forældremyndighedens indehaver tager sig af barnets personlige behov. Værgen varetager barnets økonomiske interesser 1. Alle forældre har pligt 2 til at sørge for deres børn, indtil barnet/den unge fylder 18 år. Forældrene har derudover også ret til at bestemme de ting, der har med barnets personlige forhold at gøre (bopæl, skole, navn etc.). Ved det 18. år bliver barnet myndigt, og kan på egen hånd tage forpligtende beslutninger både om sine personlige og om sine økonomiske forhold. Eksempler på undtagelser fra reglen om 18 år som myndighedsalder. Loven om social service (Serviceloven) giver unge, der er fyldt 15 år, mulighed for at tage visse selvstændige beslutninger (partsstatus). 3 Børn kan/skal endvidere inddrages i visse familierelaterede beslutninger, som vedrører deres egne forhold 4. I enkelte andre love og bekendtgørelser har unge mellem 15 og 18 år også de rettigheder, som tilkommer en part 5. Det ser ud til at dette område er i fortsat vækst. Mindstemålet for de forpligtelser, den enkelte forældre har, fremgår af LOFOS. Forældre skal bl.a. sørge for, at barnet får tilstrækkeligt med tøj, har en bolig, samt sørge for pleje og lægehjælp ved sygdom 6. Omsorgspligten betyder bl.a., at forældrene har pligt til at opdrage barnet, lære det at færdes mellem andre mennesker, sørge for, at det får almindelige kundskaber, undervisning 7 og uddannelse under hensyn til barnets evner og interesser. Omsorg betyder også, at den følelsesmæssige kontakt med barnet skal tilgodeses. 1 Se værgemålsloven nr. 388 af 14.juni Lov om forældremyndighed og samvær (LOFOS) 2. Efter lov om børns retsstilling 13 har forældrene tillige en forsørgelsespligt. 3 Serviceloven 11 og 51 4 Jf. servicelovens 48 om samtaler med børn ved afgørelser om særlig støtte til børn. Som eksempler på andre områder, hvor barnet tages med på råd, når det er fyldt 12 år, kan nævnes Navneloven, hvor en ændring af barnets efternavn kræver samtykke fra barnet, jf. 22. Efter adoptionslovens 6 skal der indhentes samtykke fra den 12 årige, ved siden af samtykke fra forældrene. I LOFOS 29b er der regler om, at børn, der er fyldt 12 år, bør høres i forbindelse med afgørelser om forældremyndighed og samværsret. 5 I Sundhedsloven 17 står, at børn, der er fyldt 15 år, skal medinddrages i behandlingen. Forældremyndighedens indehaver til en patient under 18 år vil ligeledes skulle inddrages. Se endvidere Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge, nr. 99 af Hvor børn under 18 år uden samtykke fra forældrene bl.a. kan søge rådgivning, udtale sig om undersøgelser og betragtes som part i forbindelse med tvangsmæssige foranstaltninger. 6 I 63 i serviceloven står, at børn og unge-udvalget kan afgøre, at barnet skal undersøges i tilfælde, hvor forældrene undlader at få barnet undersøgt eller behandlet for en livstruende sygdom, eller en sygdom, der kan give betydelig og varigt nedsat funktionsevne. 7 Der er undervisningspligt. Grundlovens 76 er udgangspunktet for så vidt angår undervisning af børn i Danmark. Der er ingen krav om, at børn i den undervisningspligtige alder skal undervises i det offentlige skolesystem. Der er mulighed for at vælge såvel private skoler som undervisning i hjemmet. Folkeskoleloven regulerer de nærmere regler vedrørende undervisningspligtig alder, samt styrelse af folkeskolen. Barnets ret til undervisning fremgår af Børnekonventionens artikel 28. Artikel 2, stk. 1 i Børnekonventionen står, at retten gælder alle børn inden for dansk jurisdiktion. Det område, hvor de 2

3 Som nævnt er det sædvanligvis den samme person, der tager sig af alle de personlige og økonomiske forhold som vedrører barnet. Ad hoc-værger 8 Der kan være situationer, hvor den, der har forældremyndigheden, er ude af stand til at varetage barnets interesser. Der kan være sygdom hos forældrene, eller der kan være en interessekonflikt mellem forældremyndighedens indehaver og barnet. En interessekonflikt opstår f.eks., hvis forældremyndighedens indehaver er gerningsmand i en sag, hvor barnet er offer. Hvis der er modstridende interesser, må en udenforstående beskikkes til at tage sig af barnets interesser, herunder også de erstatningsmæssige krav mod gerningsmanden. Statsforvaltningen beskikker i sådanne tilfælde en ad hoc værge for barnet. Det betyder, at forvaltningen udpeger en person, der kan tage sig af barnets økonomiske interesser i den/de konkrete sager. Den person, der beskikkes, kan være et familiemedlem, en kommunalt ansat eller en anden person, som Statsforvaltningen finder egnet, og som ønsker at påtage sig opgaven. Fælles forældremyndighed Forældre, der er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed. Det samme har ugifte forældre, der har afgivet en erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen for barnet, samt forældre, der har indgået aftale om fælles forældremyndighed 9. Hvis der ikke er afgivet erklæring eller indgået aftale, har moderen forældremyndigheden alene. Ophør af fælles forældremyndighed Aftale Forældre kan aftale, at den fælles forældremyndighed skal ophæves 10. Og de kan herefter aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden. 11 En sådan aftale skal anmeldes til Statsforvaltningen. Overførsel af forældremyndighed mellem forældrene Forældrene kan aftale, at forældremyndigheden overføres fra den ene til den anden af forældrene. Forældremyndigheden kan overføres enten midlertidigt eller varigt. danske love gælder). Der er undervisningspligt for alle børn, der opholder sig i Danmark i mindst 6 måneder. 8 Værgemålslovens 47, jf LOFOS 25 9 LOFOS LOFOS LOFOS 11 Se endvidere bekendtgørelse nr af om forældremyndighed og samvær kapitel 1 3

4 En overførsel af forældremyndigheden kan endvidere både være frivillig eller være besluttet af retten - ved dom. Aftale om overførsel til andre end forældrene Forældremyndigheden kan efter aftale også overføres til andre personer. Sådanne aftaler skal godkendes af statsforvaltningen. Er sagen indbragt for retten, er det retten, der skal godkende aftalen. 12 Ved alle overførsler lægger myndighederne vægt på, hvad der er bedst for barnet. Ved dom Retten kan beslutte at overføre forældremyndigheden til en far, der ikke har været gift med barnets mor, såfremt faren kræver det i forbindelse med ophævelse af samlivet, og det skønnes at være bedst for barnet. Forældremyndigheden kan også overføres til den ene af forældrene, hvis retten mener, det er bedst for barnet. Ved afgørelsen kan der bl.a. lægges vægt på, om indehaveren af forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer samvær 13 med den anden forælder. Midlertidig overførsel Beslutninger om midlertidig overførsel træffes af: - Statsforvaltningen, hvis forældremyndighedens indehaver(e) er midlertidigt forhindret i at tage sig af barnets personlige forhold 14, samt i forbindelse med dødsfald, hvor der verserer en sag om forældremyndighed. - Ministeren for familie og forbrugeranliggender, hvis der er fare for, at den ene af forældrene vil tage barnet med ud af landet Retten, når der er anlagt sag om forældremyndigheden og den ene part anmoder om det 16. Samværsret 17 Den af forældrene, der ikke har barnet boende, har ret til samvær med barnet. Forældrene kan selv aftale og planlægge samværet. Hvis de ikke kan blive enige om omfanget af samværet, kan de anmode Statsforvaltningen om at træffe en afgørelse 18. Overvåget samvær Statsforvaltningen kan beslutte, at der skal være overvåget samvær, når og hvis det skønnes nødvendigt. Statsforvaltningen skal sørge for, at der er mulighed for et overvåget samvær. Forældrene skal ikke betale for overvågningen LOFOS 11 stk LOFOS kapitel 2 14 LOFOS LOFOS 23. Lov om internationale børnebortførelser nr. 793 af LOFOS Notatpligt, jf. 19, stk. 2 i bekendtgørelse nr af om forældremyndighed og samvær. Se endvidere offentlighedslovens LOFOS og 29-29b. 19 LOFOS 17, stk. 4, jf. bekendtgørelse nr af om forældremyndighed og samvær 27. 4

5 Klage Klage over Statsforvaltningens afgørelser kan indbringes for Familiestyrelsen. Midlertidigt samvær For at sikre barnets kontakt med begge forældre, kan Statsforvaltningen eller retten under en sag om forældremyndighed eller samvær træffe afgørelse om midlertidigt samvær 20. De regler om samvær, der er omtalt i servicelovens 71 stk. 3., vedrører alene samvær i forbindelse med tvangsforanstaltninger efter servicelovens regler. De kan ikke anvendes i samværssager i forbindelse med sager om forældremyndighed. Omvendt tages der i serviceloven hensyn til aftaler om samvær truffet efter LOFOS regler. Det skal endvidere nævnes, at Statsforvaltningen også yder gratis børne- og familiesagkyndig rådgivning i sager om forældremyndighed og samvær. 3. Revselsesret I kong Christian den 5. s lov af 15. april 1683 var der en bestemmelse, der regulerede, hvilken vold man måtte udøve over for børn. Det hedder i 6-5-5: Husbond maa refse sine Børn og Tyende med Kæp, eller Vond, og ej med Vaaben: Men giør hand dem Saar med Aad, eller Eg, eller slaar dem Lemmer sønder, eller skader dem paa deris Helbred, da straffis hand saa som hand een fremmet hafde gjort Skade. Ved straffeloven af 1866 blev disse bestemmelser ophævet. Først ved ændringen af loven om forældremyndighed og samvær fra den 10. juni 1997, blev spørgsmålet om den såkaldte private revselsesret lovreguleret 21. Det skal dog bemærkes, at legemlig afstraffelse af børn i offentlige institutioner m.v. har været forbudt i mange år. 4. FN s Børnekonvention/Den Europæiske Menneskerettighedskonvention I 1989 vedtog FN s generalforsamling Konventionen om barnets rettigheder (Børnekonventionen). Danmark tiltrådte Børnekonventionen i LOFOS Ved ændring af myndighedsloven i 1985 indføjedes i 7, stk. 2, en bestemmelse om, at forældremyndigheden medførte pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling. Bestemmelsen var ikke strafsanktioneret, men betragtedes alene som en programerklæring. Det var fortsat indstillingen, at forældre inden for visse snævre grænser kunne udøve forældremyndighed gennem en vis anvendelse af vold. Grænsen mellem denne revselsesret og den strafsanktionerede vold fastsattes af domstolene. 5

6 191 stater har underskrevet og ratificeret FN s Børnekonvention. Kun USA har endnu ikke tiltrådt konventionen. Når Danmark har tiltrådt en sådan konvention, er vi også internationalt forpligtede til at overholde konventionens bestemmelser. Det betyder blandt andet, at de danske, nationale regler, der vedrører børns forhold, skal være i overensstemmelse med indholdet i Børnekonventionen. Børnekonventionens bestemmelser tager udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra Børnekonventionens specialbestemmelser giver dog en mere omfattende beskyttelse af børns rettigheder end den beskyttelse, de har, iht. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Klagemulighed Den Europæiske Menneskerettighedskonvention giver bedre mulighed for at gennemføre klager over konventionsbrud end Børnekonventionen Dels fordi konventionen nu er en direkte del af dansk ret, dels fordi der til konventionen hører et meget effektivt klageapparat 22. I Børnekonventionen findes bestemmelserne om beskyttelse af børn imod vold i artikel 19: 1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. 2. Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde retningslinier, såvel for udformning af sociale programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre former for forebyggelse og opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt til retsforfølgelse. Børnekonventionens indflydelse på dansk (revselses)ret Selv om den egentlige ret til at revse (slå) sine børn blev ophævet allerede i 1866, var der fortsat i den danske befolkning den opfattelse, at forældre havde ret til en vis form for korporlig afstraffelse af deres børn. Dette er blevet begrundet på forskellig måde. Det er blevet anført, at det var lovlig privat retshåndhævelse, at lette legemskrænkelser undertiden kunne være retmæssige i forbindelse med opdragelsen af børnene, og endelig har det været anført, at revselsesretten var et ikke lovreguleret spørgsmål om (barnets) egen skyld. 22 Hvis en person i Danmark mener, at han har været ude for en krænkelse af konventionens rettigheder og derefter har fået behandlet sagen ved de danske domstole, kan sagen indbringes for Den Europæiske Menneskerettighedskommission. Såfremt Menneskerettighedsdomstolen finder, at klagen er berettiget, forpligtes Danmark til at ændre sin lovgivning eller praksis på det angivne område, ligesom klageren eventuelt kan tilkendes erstatning. For så vidt angår Børnekonventionen er der ingen individuel klageadgang. Der er alene indrapportering til en komite. Medlemsstaterne skal her jævnligt fortælle, hvordan de lever op til konventionens krav. 6

7 Grænsen mellem den straffri revselse, f.eks. mindre klap bagi, dask over fingrene og lignende og den strafsanktionerede vold var ikke fastsat noget sted, men fremgik alene af retspraksis. På baggrund af den internationale holdning til børns rettigheder, som den er kommet til udtryk i Børnekonventionen, besluttede Folketinget 10. juni 1997 at ændre loven om forældremyndighed og samvær således, at 2, stk. 2 - med senere ændringer - nu lyder: barnet har ret til omsorg og tryghed, det skal behandles med respekt for sin person, og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling 23. I forbindelse med forslaget til lovændringen blev det fremført fra flere sider, at formuleringen i 2, stk. 2 ville betyde, at politiet formentlig nu ville blive oversvømmet med anmeldelser fra børn og unge, der var blevet slået over fingrene, talt hårdt til eller på anden måde følte sig generet af forældrene. Sådanne anmeldelser har ikke belastet politiet. Loven indeholder ingen straffebestemmelser. Hvilken form for slag og anden behandling i strid med lovens tekst, der straffes som overtrædelse af straffeloven, er fortsat et spørgsmål, der reguleres i henhold til retspraksis 5. Regler i Straffeloven vedrørende overgreb 24 Om vold Straffelovens 244 beskriver hvad der skal til, for at der kan straffes for vold. I grovere voldstilfælde kan der rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens 245, 245a og 246. De generelle straffebestemmelser vedrørende udøvelse af vold i suppleres af reglerne i 213 vedrørende vanrøgt af børn. Derudover findes der i 251 en specialregel vedrørende vanrøgt af spædbørn. Krænkelser af specielt børn og unge er tillige reguleret i den sjældent brugte 197 om børns betleri (tiggeri). Også i om tilskyndelse til utugt ligger en speciel beskyttelse af børn og unge. Udover den fysiske vold omfatter straffebestemmelserne også tilfælde af psykisk vold. Det kan være psykisk vold at udsætte personer for ophold i mørke og/eller lukkede rum, eller f.eks. at udsætte dem for kulde/varmepåvirkninger uden, at det har medført synlige, fysiske skader. Sådanne krænkelser kan det være vanskeligt at definere klart i en lovbestemmelse. Også her henvises til retspraksis. Et væsentligt moment i vurderingen af både den fysiske og psykiske vold - specielt over for børn og unge - er styrkeforholdet mellem barnet/den unge (offeret) og den voksne (gerningsmanden). 23 Se bemærkninger til lovforslaget L /97 24 Se regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, august

8 Andre former for overgreb Foruden voldsbestemmelserne indeholder straffeloven også generelle bestemmelser om: Trusler Trusler, der har en vis alvorligere karakter, kan straffes efter straffelovens 266. Det er uden betydning, om den, der fremsætter truslerne, har til hensigt at gennemføre de fremsatte trusler. Hvis truslerne er egnede til at fremkalde en nærmere defineret frygt, kan der idømmes straf for trusler. Truslerne kan dog være så alvorlige, at de snarere må betegnes som psykisk vold 25 Unddragelse af forældremyndigheden 215 handler om straf af den, der unddrager barnet, eller bidrager til at unddrage barnet fra forældrenes myndighed eller forsorg, ligesom der er fastsat straf for den, der ulovligt fører børn ud af Danmark 26. Ved uenighed mellem forældrene om hvem af dem, der alene skal have forældremyndigheden, kan Familiestyrelsen træffe afgørelse om en midlertidig overførsel af forældremyndigheden til den ene af parterne. Dette kan være en mulighed, hvis der er en umiddelbar risiko for, at en af forældrene vil bortføre barnet til udlandet. 27 Forbrydelser mod kønssædeligheden Kapitel 24: i straffeloven behandler forbrydelser mod kønssædeligheden (blandt andet voldtægt, samleje med børn under 15 hhv. 12 år og med børn, der er betroet én til opdragelse, undervisning eller lignende, samt anden kønslig omgængelse med børn). Det er helt generelt en skærpende omstændighed i straffemæssig henseende, hvis overgrebene begås af en person, der er fysisk/psykisk overlegen i relation til offeret 28. Retten ser endvidere særdeles alvorligt på sagen, hvis barnet/den unge er adoptivbarn, stedbarn, elev eller i øvrigt betroet den voksne til opdragelse. Hvis overgrebet er begået over for psykisk/fysisk udviklingshæmmede både i og uden for institutioner, er der også mulighed for at skærpe straffen. I flg. straffelovens 236 kan domstolen pålægge den dømte ikke at færdes bestemte steder. 25 Straffelovens Jf. straffeloven LOFOS 23 jf. 3 jf. Vejledning fra Familiestyrelsen. Se endvidere lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser (Internationale børnebortførelser). Familiestyrelsen har oprettet en døgnåben, telefonisk rådgivningslinie, som tilbyder praktisk rådgivning og information om forhold af hastende karakter, der relaterer sig til internationale børnebortførelser. Se endvidere: Internationale børnebortførelser lov nr. 793 af og lov nr. 434 af om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen og

9 Der henvises endvidere til straffelovens bestemmelse om straf for den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linie, og om straf for samleje mellem søskende (incest) 29. Der er eksempler på, at helt unge mennesker har set prostitution som en måde at finansiere deres forbrug og eventuelle misbrug på. Det har resulteret i ny lovgivning, der straffer voksne, der køber seksuelle ydelser hos unge prostituerede under 18 år 30. På baggrund af stigningen i antallet af sager om børnepornografi er der i straffeloven indføjet nye bestemmelser på dette område. Det drejer sig om straf til den, der optager utugtige billeder m.v. af unge under 18 år, hvis det sker med henblik på salg eller anden form for udbredelse. Det er også strafbart både at forhandle den slags billeder m.v. og at viderebringe dem til en større kreds 31. Ikke kun den, der optager og udbreder billederne kan straffes. Det er også strafbart at være i besiddelse af utugtige (pornografiske) billeder og at anskaffe sig utugtige billeder af personer under 18 år mod betaling eller anden form for vederlag. Har den unge på 15 år eller derover - givet sin tilladelse til besiddelsen, er det uden for stk. 3 i 235a. Fiktiv (virtuel) børnepornografi. Den stigende anvendelse af internettet har også givet sager, hvor der er fremstillet fiktive situationer med udnyttelse af børn. Et flertal i USA s højesteret har i en sådan sag afgjort, at et forbud mod virtuel børnepornografi ville stride mod ytringsfriheden. En anderledes holdning fremgår af en tillægsprotokol til FN s konvention om barnets rettigheder om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi. Også Europarådet mener, at fiktiv børnepornografi bør forbydes. Det fremgår af Cyber Crime konventionen. EU har også udarbejdet regler, der forbyder alle former for fiktiv børnepornografi. For Danmarks vedkommende indeholder straffelovens 235 et forbud mod udbredelse af alle utugtige visuelle gengivelser 32. De gennemførte ændringer af bl.a. straffeloven er en dansk ratifikation af tillægsprotokollen til FN s børnekonvention. I forbindelse med efterforskningen af bl.a. børnepornografi henvises endvidere til de regler, der pålægger internetudbyderne at opbevare oplysninger om teletrafik i en vis tid. Forbrydelser mod liv og legeme /forbrydelser mod den personlige frihed a , 234 og se Retsudvalgets betænkning af 2. maj 2002 over forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af børnepornografi. (B 19 bilag 5). 9

10 Kapitel 25: beskriver forbrydelser begået mod liv og legeme (blandt andet drab, vold og uagtsomt manddrab). Kapitel 26: omhandler forbrydelser om den personlige frihed (blandt andet ulovlig tvang). Bestemmelserne gælder forbrydelser, som er begået såvel over for voksne som over for børn. Omskæring Ved indførelsen af 245a er omskæring blevet gjort strafbart. Loven taler om forbud mod at bortskære eller på anden måde fjerne kvindelige, ydre kønsorganer. Hvem kan straffes for overgreb mod børn Det bemærkes, at der i straffeloven er foretaget en ændring, således, at overtrædelser af straffelovens bestemmelser i , 230, 235, 245a-246 jf. 245a begået af danske statsborgere eller personer, der er bosat i Danmark, nu kan straffes i Danmark, uanset handlingen er begået i udlandet og uanset handlingen ikke er strafbar under det fremmede lands lovgivning.33 Straffelovens hovedregel om, at personer, der dømmes i Danmark for forbrydelser, begået i udlandet, ikke kan idømmes strengere straf, end den straf, der er fastsat i hjemlandets lovgivning, gælder heller ikke for personer, der har overtrådt straffelovens 245a eller 246 jf. 245 a. 6. Underretning til kommunen 34 - anmeldelse til politiet Mange af de ovenfor nævnte overgreb kan finde sted over for børn og unge, der af den ene eller anden grund ikke selv retter henvendelse til kommunen. Der kan være tale om meget små børn, der ikke selv kan fortælle om begivenhederne. Det kan også være børn, der måske synes, det er pinligt for dem at fortælle om hændelserne, eller de er måske bange for, at de ikke vil blive troet. Der kan endelig også være tilfælde, hvor den, der har begået overgrebene har truet børnene med alvorlige konsekvenser for barnet og/eller deres forældre, hvis barnet røber, hvad det har været udsat for. Generel underretningspligt Den lovbestemte underretningspligt, der findes i Serviceloven, gælder for alle personer. En underretning af kommunen kan være med til at afdække og forebygge overgreb mod børn. Pligten består i, at barnets bopælskommune skal underrettes, hvis man som almindelig borger får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare Der er tale om et personligt ansvar for underretning. Det er ikke nok, at orientere andre og håbe på, at de videregiver underretningen. Der er ikke længere sanktioner for at undlade en underretning. 33 Straffeloven , 154 i serviceloven jf. bekendtgørelse n af om underretningspligt, straffelovens 213. Og i ganske specielle tilfælde straffelovens

11 Offentligt ansattes underretningspligt 35 Personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte jf. servicelovens 153. Underretningspligten for de offentligt ansatte indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne. 36 I servicelovens 153, er der specielle regler, der skærper underretningspligten for offentligt ansatte. Den skærpede underretningspligt for offentligt ansatte er suppleret med specielle regler for læger, private dagpasningsordninger, frie grundskoler, frie kostskoler samt medarbejdere med puljeordninger efter servicelovens 25 og 77 jfr. bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service. Det betyder bl.a., at privatansatte, der udøver samme funktion som offentligt ansatte personer, har den samme skærpede underretningspligt 37. Efter 11 i Serviceloven er det kommunen, som skal rådgive og støtte familier, der har vanskeligheder. Derfor skal underretningen ske til kommunen. Det er også kommunens pligt efter 50 at sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges, hvis der er tegn på, at barnet/den unge trænger til særlig støtte. Selvstændigt ansvar Det bemærkes, at underretningspligten påhviler den person, der bliver opmærksom på, at et barn ikke trives. Denne person har et selvstændigt ansvar for, at myndighederne underrettes. En henvendelse til den umiddelbart overordnede på arbejdsstedet fritager ikke for ansvar. Hvis man har underrettet sin overordnede, og man ikke har sikkerhed for, at underretningen er videregivet til de sociale myndigheder, har man pligt til at foretage en selvstændig underretning eller på anden måde sikre sig, at myndighederne underrettes. Hvis man konstaterer, at der fortsat sker overgreb mod barnet, og man ikke reagerer på en eller anden måde, vil man, alt efter overgrebenes karakter, og ens viden og mulighed for at gribe ind, i sjældne tilfælde 38 kunne stilles strafferetligt til ansvar 39. Kommunen har pligt til at reagere på en underretning 40 Når kommunen har modtaget en sådan underretning, skal den inden for 6 hverdage bekræfte modtagelsen af underretningen over for afsenderen Se bekendtgørelse nr af om underretningspligt og vejledning nr.9350 af om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen i bekendtgørelsen 37 Se ovenstående note 38 U 2005/822 Ø (Ugeskrift for Retsvæsen) En skolelærer straffet for at have undladt at indberette til kommunen, at en 13 årig pige havde været udsat for en seksualforbrydelse. 39 Straffelovens Se I det hele Socialministeriets vejledning nr. 99 af om særlig støtte til børn og unge. 41 Servicelovens

12 Den, der underretter, har ikke krav på at få besked om, hvordan kommunen har tænkt sig at gribe sagen an, der er alene krav om, at kommunen bekræfter modtagelsen af underretningen. 42 Selv om det ikke umiddelbart ser ud til, at der sker noget i sagen, kan kommunen godt være i gang med en indsats, der ikke giver sig synlige udslag. Kommunen kan på baggrund af underretningen bl.a. beslutte, at der skal foretages en undersøgelse af barnet/den unges forhold. En undersøgelse af barnets eller den unges forhold skal som hovedregel træffes i forståelse med forældrene og med den unge - hvis denne er fyldt 15 år. Det kan være nødvendigt, at kommunen - enten på baggrund af en underretning eller som led i sine almindelige tilsynsforpligtelser 43 - må undersøge, om der er behov for støtte. I den forbindelse kan kommunen f.eks. rette henvendelse til skolen eller til dagtilbud. Afhængig af indholdet af underretningen vil henvendelsen fra kommunen kunne ske, uden at forældrene først har givet samtykke til det. Kommunen bør dog så vidt muligt sikre sig et sådant samtykke. Hvis samtykke ikke er indhentet før henvendelsen, bør forældrene orienteres om underretningen og også om, hvilke oplysninger, der er indhentet på baggrund af underretningen. Underretning af forældrene bør finde sted, hvad enten sagen henlægges, eller der iværksættes en egentlig undersøgelse som led i et sagsforløb efter 50 eller 51. En egentlig pligt til at underrette familien vil afhænge af den konkrete sag, men det er som udgangspunkt vigtigt, at familien inddrages så tidligt som muligt. Er én eller begge forældrene involveret i sagen, vil det som udgangspunkt ikke komme på tale, at der sker en underretning. Hvis en offentligt ansat gennem sit erhverv ikke har rimelig mulighed for i tide at afhjælpe den unges eller barnets vanskeligheder, skal forældrene så vidt muligt orienteres om hjælpemulighederne i lovgivningen, inden kommunen underrettes 44. Det forudsættes, at der ikke er akut behov for indgreb, og at én eller begge forældre ikke er involveret. Klage fra en klageberettiget part 45 over manglende indsats fra kommunens side kan indbringes for ankemyndigheden Servicelovens 146 og Servicelovens 146 (tilsyn med de forhold som børn og unge lever under) ff og Socialministeriets bekendtgørelse nr af om underretning og Vejledning nr af om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen 2, stk Se senere om, hvem, der er parter. 46 I bekendtgørelse nr af vedrørende retssikkerhed og administration på det sociale område har Socialministeriet beskrevet mulighederne for anke i forskellige sager på det sociale område. 12

13 Tværkommunal underretningspligt Der er også i Serviceloven en bestemmelse om tværkommunal underretningspligt i tilfælde, hvor en familie med børn under 18 år flytter fra en kommune til en anden, og familien - efter fraflytningskommunens opfattelse - har behov for særlig støtte til børnene, Jf Om kommunens og statsforvaltningens generelle forpligtelser i relation til børn og unge henvises til afsnittet om de generelle regler i den sociale lovgivning. Læger 47 Det skal her fremhæves, at det også gælder for læger, at de har pligt til at underrette kommunen, når de bliver opmærksomme på forhold, som medfører, at barnet eller den unge ikke trives eller har brug for særlig støtte. Lægers tavshedspligt fritager ikke for underretningspligten over for kommunen 48. En anden situation opstår, når en læge indkaldes som vidne i retten. Her gælder retsplejelovens regler om tavshedspligt i 170, der beskriver, hvad en læge må forklare om sin patient i retten. Retten må som udgangspunkt ikke kræve vidneforklaringer af præster, læger og forsvarere, medmindre den person, forklaringen vedrører, samtykker. Er der tale om børn under 15 år afgiver forældrene det nødvendige samtykke. Retten kan dog pålægge også disse personer at afgive vidneforklaring uden samtykke, hvis vidneforklaringerne anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at forklaringen afkræves. Anmeldelse til politiet Hvis det kan ske uden at skade en efterfølgende politimæssig efterforskning og uden skade for barnet, kan det i visse tilfælde være rimeligt, at kommunen selv orienterer sig i sagen, før den evt. anmeldes til politiet. En foreløbig orientering kunne jo også vise, at underretningen var grundløs. Hvis det klart fremgår, at underretningen er grundløs, bør kommunen straks underrette familien. Er der tegn på, at et overgreb har fundet sted (f.eks. fysiske mærker), eller er der åbenbar risiko for, at barnet er i fare for at blive udsat for (yderligere) overgreb, skal sagen naturligvis straks anmeldes til politiet 49 - og barnet skal have hjælp. Aktindsigt i de papirer, der er fremsendt til politiet. Alle dokumenter og samtlige sagsakter, der fremkommer i forbindelse med politiets efterforskning og retsforfølgningen, er omfattet af forbudet mod aktindsigt i straffesager som angivet i forvaltningslovens 9 stk. 3. Det er uden betydning at et 47 Se ovenstående fodnote ff og Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service nr af og Vejledning nr af om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen. 49 Straffelovens 13 og 14 om nødret og nødværge jf

14 dokument eller dele af et dokument, hvis det havde foreligget i en anden sammenhæng, kunne være gjort til genstand for aktindsigt. 50 Når en forvaltningsmyndighed fremsender en sag til politiet med henblik på en evt. strafferetlig forfølgning, er de fremsendte sagsakter herunder selve anmeldelsen og evt. tilbageblevne kopier af sagsakterne omfattet af Forvaltningslovens 9 stk Akter, der ikke medsendes, fordi de skønnes uden betydning, er ikke omfattet af 9 stk. 3. Eventuelle høringssvar fra myndighederne afgivet til politiet er ligeledes omfattet. 52 Der er først tale om en straffesag, når myndigheden har besluttet at sagen skal fremsendes til politiet ikke mens myndigheden er i gang med at indsamle oplysninger til brug for beslutningen. Det betyder, at de oplysninger, som socialforvaltningen fremsender til politiet i forbindelse med sager om overgreb mod børn ikke kan gøres til genstand for aktindsigt hos kommunen. Da en sådan anmeldelse ofte også indeholder oplysninger, der er indhentet i medfør af Retssikkerhedslovens 10-11c, herunder lægeerklæringer, psykologerklæringer, oplysninger fra forskellige børneinstitutioner og skoler, kan det være væsentligt, at kommunen foretager en underretning til de involverede myndigheder om, at sagen er politianmeldt herved undgås det, at de indberettende myndigheder af uvidenhed og i god tro giver parterne aktindsigt i strid med forbudet i 9 stk. 3 (se også forvaltningslovens 15 om begrænset aktindsigt). Aktindsigt efter straffesagens afslutning er reguleret i Forvaltningslovens 18 stk. 2 jf. Retsplejelovens 41 d og 729d. Det kræves som udgangspunkt, at den, der anmoder om aktindsigt, har en individuel, væsentlig interesse i at opnå en sådan aktindsigt. 7. Parter Hvem er parter? Den eller dem, som afgørelsen retter sig imod kaldes en sags part(er). 53 Den, der underretter kommunen bliver ikke part, og kan ikke klage over de foranstaltninger, som kommunen vælger at sætte i værk. Den, der underretter, kan heller ikke klage over, at kommunen eventuelt intet foretager sig. Den, der underretter, har udover den nævnte bekræftelse af modtagelsen af underretningen - heller ikke krav på tilbagemelding fra kommunen og kan derfor heller ikke vide, om kommunen er i gang med en udredning. Hvis overgrebene fortsætter, og kommunen ikke reagerer, kan en politianmeldelse overvejes. Da den, der underretter, således ikke er part, har man som underretter heller ikke adgang til aktindsigt 54, udover i de oplysninger som man selv har fremsendt til kommunen Betænkning nr. 857/1978 side Eilschou Holm, kommentarer til offentlighedsloven af 1970 side Kommenteret Forvaltningslov, DJØF s Forlag 2001, John Vogter. 53 Der kan være specialregler i særlovgivningen. 14

15 Hvis kommunen ikke undersøger forholdene, kan det sociale nævn af egen drift afgøre, om der skal iværksættes undersøgelser og pålægge kommunen at gennemføre nævnets afgørelser. 56 Loven afgrænser ikke, hvem der kan henvende sig til nævnet for at få iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger. Et barn eller en ung kan derfor også selvstændigt henvende sig. Oftest vil anledningen til, at nævnet tager en sag op, dog være en henvendelse fra andre myndigheder, f.eks. fra et sygehus eller fra slægtninge. Det sociale nævn og Ankestyrelsen må konkret vurdere, om henvendelsen giver grundlag for at tage sagen op over for kommunen Anonyme henvendelser Kommunen har et særligt problem, hvis der er tale om anonyme henvendelser. En henvendelse kan være anonym i to former. Enten kender kommunen ikke underretterens identitet eller også kender kommunen navnet på underretteren, men den, der underretter har udtrykt ønske om, at hans identitet ikke oplyses over for familien. Er der tale om en ren anonym henvendelse, må kommunen ud fra henvendelsens art vurdere de konkrete omstændigheder, og der kan i sådanne tilfælde være særlig grund til straks at orientere familien. I de tilfælde hvor underretteren er kendt af kommunen, men ikke ønsker sit navn oplyst, er der i forvaltningslovens 15 mulighed for, at navnet ikke oplyses i forbindelse med familiens aktindsigt. Det må dog kræves, at der er et særligt hensyn til underretteren, og at dette hensyn klart overstiger hensynet til familiens behov for at få oplyst underretterens identitet. Kommunen kan derfor på tidspunktet for underretningen ikke love, at vedkommende kan forblive anonym. 58 Uformel drøftelse med politiet Hvis kommunen er i tvivl om en underretning bør føre til en anmeldelse til politiet, kan spørgsmålet drøftes uformelt med en overordnet repræsentant fra politiet eller anklagemyndigheden. Ofte vil det være nyttigt at kontakte en af de specielt 54 Der er notatpligt jf. offentlighedslovens Med hensyn til notatpligt kan der henvises til offentlighedslovens 6, hvorefter der er notatpligt vedrørende faktiske oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse, i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 99 af om særlig støtte til børn og unge. 56 Servicelovens 65, Det sociale nævn har beføjelse til at iværksætte undersøgelser uden klage. 57 Det er alene Ankestyrelsen, der har adgang til at træffe afgørelse om tvangsmæssig iværksættelse af foranstaltninger. Der er mulighed for, at direktøren for Ankestyrelsen kan træffe afgørelse om iværksættelse af foreløbige foranstaltninger efter 75 stk Hvis der er lovet anonymitet, vil et sådant løfte ikke kunne overholdes, hvis oplysningerne er anført i journalen, som familien derefter får aktindsigt i. Det kan oplyses i journalen, at den, der anmelder ønsker anonymitet, men dette er ikke ensbetydende med, at pågældende kan forblive anonym. Der kan f.eks. også blive tale om, at underretteren i forbindelse med en evt. retssag kan blive indkaldt for at afgive vidneforklaring. 15

16 uddannede polititjenestemænd. Dette kan ske på baggrund af en fremstilling af sagen, uden at personernes identitet afsløres. Det er forståeligt, at kommunen og/eller andre kan være usikre på, hvad der sker, hvis en anmeldelse til politiet senere viser sig ikke at kunne føre til en tiltale. Kan anmelderen risikere straf for falsk anmeldelse, injurier eller andet? Det kan jo være ubehageligt for anmelderen, hvis anmeldelsen af forskellige grunde ikke fører til, at den anmeldte straffes. Det skal dog understreges, at sigtelser for falsk anklage, injurier eller lignende alene rettes mod de personer, der anmelder overgreb, som de positivt ved ikke har fundet sted. Falske anmeldelser kan være begrundet i chikane eller kan fremsættes i forbindelse med strid om forældremyndigheden. 9. Generelle regler om børn og unge på det sociale område De bestemmelser på det sociale område, der er relevante for denne fremstilling, findes fortrinsvis i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og Lov om social service (serviceloven). Retssikkerhedsloven Kommunens formelle behandling af sager på det sociale område følger bestemmelserne i retssikkerhedsloven. Regler om oplysningspligt både for de personer, der ansøger kommunen om tilladelser m.v. og andre, der må antages at kende en sag, som kommunen behandler, findes i retssikkerhedslovens Loven har blandt andet til formål at sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager. Loven fremhæver endvidere, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig, helhedsorienteret hjælp 59. Det fremgår af lovens 3, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt for at afgøre, om der er ret til/behov for hjælp, og i så fald, hvilken. Kommunen skal også fastsætte frister for behandlingstider. Loven fastslår, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag, ligesom kommunen og amtskommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal desuden yde rådgivning og vejledning. Reglerne om børn og unge-udvalget fremgår også af retssikkerhedslovens bestemmelser. Serviceloven børn/unge Kommunen har pligt til at have en børnepolitik 60, der sikrer, at der både findes en generel forebyggende indsats over for alle børn og unge i kommunen, og at der tillige 59 Retssikkerhedslovens Servicelovens 19. Se endvidere de ændrede regler i retsplejelovens om det tværfaglige kriminalitetsforebyggende arbejde i regionerne. 16

17 er mulighed for mere målrettede indsatser over for specielle grupper af børn og unge. 61 Støtte til børn og unge, skal ydes så tidligt som muligt og så sammenhængende som muligt. Begyndende problemer hos barnet/den unge skulle derved i vidt omfang kunne afhjælpes i eget miljø stk. 2 forpligter kommunen til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik. Denne skriftligt udformede politik skal vedtages af kommunalbestyrelsen og derefter offentliggøres. Servicelovens 11 pålægger endvidere kommunen at sørge for at yde gratis rådgivning til forældre med børn og unge eller andre, der sørger for barnet/den unge. Samt gratis rådgivning, undersøgelse og behandling til børn og unge med særlige problemer. Både børn, unge og forældre har hver for sig og/eller sammen mulighed for et åbent og anonymt tilbud, hvis de ønsker det 63. Kommunens tilsynspligt iht. serviceloven Det er kommunens pligt at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år lever under 64. Til at bistå kommunen med specialrådgivning er oprettet Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Kommunen har efter serviceloven pligt til at undersøge forholdene nærmere, når kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte. I serviceloven er det forudsat, at indsatsen over for børn og unge tilrettelægges i sammenhæng med de initiativer, der i øvrigt foregår i kommunen. Det kan blandt andet være de forebyggende sundhedsordninger for børn og unge eller den pædagogisk psykologiske rådgivning, der finder sted efter folkeskoleloven. Serviceloven forudsætter endvidere, at der er et tæt samarbejde mellem de involverede myndigheder i forbindelse med indsatsen over for børn og unge. Ligesom det er forudsat, at der samarbejdes med forældrene, således at det fremmer barnets udvikling, trivsel og selvstændighed. 65 Kommunen koordinerer indsatsen Den koordinerende myndighed i indsatsen over for børn og unge er kommunen. Det er kommunen, der skal modtage underretning, hvis borgerne opdager, at et barn eller en ung har behov for hjælp. Det er kommunen, der herefter indsamler de nødvendige oplysninger 66, og det er kommunen, der sammenholder oplysningerne og koordinerer samarbejdet mellem de forskellige myndigheder. 61 kapitel 3 og kapitel Servicelovens 46, stk. 2. Socialministeriets vejledning, nr. 99 af om særlig støtte til børn og unge. Se endvidere 52 om eksempler på hjælpemuligheder. 63 Socialministeriets vejledning om særlig indsats over for børn og unge. Her behandles desuden spørgsmålet om kommunens notatpligt og konflikten mellem barnets ønske om anonymitet og behovet for andet end rådgivning. 64 Servicelovens Servicelovens 19 og Retssikkerhedslovens 10-11c. Serviceloven

18 Finder kommunen, at der skal ydes særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i serviceloven 67, skal børnene/de unge inddrages i beslutningerne og barnets/den unges synspunkter skal tillægges passende betydning i overensstemmelse med alder og modenhed. Det er desuden hovedsigtet, at problemer skal løses i samarbejde med familien 68. Det betyder, at børn, der skønnes at have den tilstrækkelige modenhed, er tildelt en egentlig ret til at blive hørt (ikke partsstatus). Barnet har en ret, men ikke pligt til at udtale sig, inden sagen afgøres, kommunen har pligt til så vidt muligt at lægge vægt på barnets mening. Barnets holdning skal under alle omstændigheder fremgå af sagen 69. Børn over 15 år betragtes som egentlige parter i forbindelse med undersøgelser og visse foranstaltninger 70. Barnet har dermed også krav på sin egen advokat. 10. Klagemuligheder Retssikkerhedslovens kapitel 10 opregner de almindelige klageregler, som kan anvendes, når en person ønsker at klage over en af de afgørelser, som kommunen og amtskommunen har truffet efter den sociale lovgivning. Når det drejer sig om klage over børn og unge-udvalgets afgørelser, efter 74, er der specielle regler i serviceloven Der er en klagefrist på 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Denne frist gælder dog ikke for foreløbige afgørelser efter 75 stk. 3. Både forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, kan indbringe en sag for Ankestyrelsen. Når klageren har fået meddelelse om Ankestyrelsens afgørelse, kan klageren inden 4 uger henvende sig til Ankestyrelsen og anmode om, at sagen forelægges for Landsretten, hvis han er uenig i afgørelsen. 11. Orientering af parterne bl.a. om aktindsigt Kommunen har pligt til at oplyse forældrene og andre parter om retten til aktindsigt og retten til gratis advokatbistand i visse sager 71. Der er notatpligt, jf. offentlighedslovens 6. Selv om loven ikke konkret angiver, at parterne har krav på aktindsigt, kan det være nødvendigt, at familien orienteres 67 Servicelovens 11, 46, 146, 152 og 49-63, samt 53, 64-65, og 47-48, 59, 61, 140, 75, stk hviler på principperne i FN s Børnekonvention, hvoraf det fremgår, at barnets og den unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt efter barnets alder og modenhed og 140 i serviceloven. 70 Servicelovens 50, jf. dog 51 samt 52, jf. 53 og 69og 72 og 58 og Servicelovens 72, 73 og

19 grundigt om de oplysninger, der ligger i sagen, samt om de overvejelser kommunen gør sig om eventuelt at indhente yderligere oplysninger og om kommunens eventuelle overvejelser om foranstaltninger. Lovgivningen lægger stor vægt på, at familien medvirker aktivt til at problemerne løses. Det kan kun ske, hvis familien undervejs bliver gjort bekendt med kommunens overvejelser, og får mulighed for at komme med sine kommentarer og eventuelle rettelser til de oplysninger, der ligger i sagen. 72 Det er derfor også vigtigt, at kommunen underretter familien, hvis sagen skifter karakter fra en frivillig til en tvangsmæssig sag. 12. Speciel indsats over for børn på det sociale område. Hvis kommunen beslutter, at der skal ydes særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i serviceloven ( 46-71), skal børnene/de unge inddrages i beslutningerne. Rådgivning - undersøgelse - foranstaltninger Serviceloven er opbygget således, at enhver sag først søges løst gennem rådgivning af den unge og/eller familie. Dernæst kan der foretages undersøgelser, der eventuelt fører til iværksættelse af foranstaltninger. Rådgivning 73 Kommunen sørger for gratis rådgivning af borgerne. Det er lovens intention, at rådgivningen og støtten gives så tidligt som muligt og på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte unges og familiens forhold, og så vidt muligt i samarbejde med familien. Både forældrene og de børn og unge, der alene søger rådgivning, skal have mulighed for at få rådgivning anonymt og som et åbent tilbud. Det bemærkes, at børn under 18 år ikke skal have tilladelse fra forældrene til at søge rådgivning. Der er ingen aldersgrænse for retten til rådgivning 74. Anonymitet - aktindsigt Barnets ønske om anonymitet i forbindelse med rådgivningen efter 11 stk. 2 må afvejes over for et behov for at iværksætte egentlige hjælpeforanstaltninger 75. Der kan i forbindelse med disse overvejelser opstå konflikt mellem de oplysninger, som barnet eller den unge kommer med, og barnets forhold til forældrene. 72 Servicelovens 19, 47 og Serviceloven 10 og Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge. nr. 99 af Der henvises endvidere til muligheden for rådgivning af børn og forældre i forbindelse med skolen. Undervisningsministeriets vejledning nr.9904 af om folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte. Der henvises endvidere til servicelovens Socialministeriets bekendtgørelse nr af om underretning og vejledning nr.9350 af om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen 2, stk

20 Der kan være behov for at beskytte barnet eller den unge. En anmodning fra forældrene om aktindsigt kan føre til, at anmodningen afvises efter bestemmelser i forvaltningslovens 15 om undtagelser fra aktindsigt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis én eller begge forældre er involveret i sagen. Undersøgelser herunder tvangsmæssige undersøgelser 76 Hvis rådgivning ikke er tilstrækkeligt til at løse problemerne iværksættes nærmere undersøgelser. En tværfaglig gruppe oprettet af kommunen skal sikre, at særlig støtte til børn og unge ydes så tidligt og så sammenhængende som muligt 77. En undersøgelse skal være helhedsorienteret og undersøgelsen skal beskrive ressource- og udviklingsmuligheder. Det er vigtigt at få beskrevet, hvilke ressourcer familien selv er i besiddelse af, for at kunne afhjælpe barnets/den unges problemer. 78 Børn og unge, får afhængig af deres modenhed - selv mulighed for at give udtryk for deres holdning i forbindelse med de undersøgelser, der skal foretages. Hvis forældremyndigheden skal give samtykke til indhentelse af oplysninger, bør der desuden indhentes særskilt samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år ( 50,1). For at kunne leve op til det overordnede mål om en helhedsorienteret indsats over for børn og unge og deres familier, har kommunen pligt til at inddrage de fagpersoner, der allerede har viden om barnets, den unges eller familiens forhold. 79 Undersøgelsen skal som udgangspunkt afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Kommunen skal i forbindelse med en sådan undersøgelse vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af andre børn i familien. En undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til spørgsmålet om behovet for eventuelle foranstaltninger. 80 Hvis kommunen ikke foretager de fornødne undersøgelser, kan det sociale nævn pålægge kommunen at gennemføre undersøgelser og eventuelt også foranstaltninger. 81 Servicelovens 50 stk. 8 pålægger kommunen pligt til at vurdere, om der eventuelt skal foretages en undersøgelse af andre børn i familien. Børn og unge-udvalg Efter 18 i retssikkerhedsloven skal kommunalbestyrelsen nedsætte et børn og ungeudvalg til at afgøre de sager, der fremgår af servicelovens 74. Sammensætningen af børn unge-udvalget fremgår af retssikkerhedslovens a. 78 Socialministeriets vejledning samt 50 og 47. Retssikkerhedslovens 10-11c. 79 Servicelovens 50 stk Servicelovens 50 stk Servicelovens