( Aagaard-familien aagaard & dueholm. - en familiekrønike. En slægtshistorisk redegørelse. Erik Ågård. Dueholm-familien 1963

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "( Aagaard-familien 1968. aagaard & dueholm. - en familiekrønike. En slægtshistorisk redegørelse. Erik Ågård. Dueholm-familien 1963"

Transkript

1 1 ( Aagaard-familien 1968 aagaard & dueholm - en familiekrønike En slægtshistorisk redegørelse Erik Ågård Dueholm-familien 1963

2 INDHOLD 2 Klik på den enkelte overskrift DE FIRE SLÆGTER 4 A. Aagaard - slægten Stamtavlen Det begyndte med drama Fæstebonden, der blev selvejer... 9 (Søren Lassen og Zidsel Nielsdatter) 4. Igennem vanskelige tider (Ole Kristian Sørensen og Bodil Margrethe Christiansdatter) 5. En, som ikke blev gårdejer (Kirsten Marie Olesdatter) 6. Indsidderfolk - husmandsfolk (Kirsten Marie Olesdatter og Jens Hesselvig Christensen) 7. Den gamle skudsmålsbog (Jens Hesselvig Christensen) 8. Hvad skulle den dreng blive til? (Søren Christian Jensen Aagaard) B. Jacobsen - slægten Stamtavlen Degnefamilien i Vesterbølle Skole (Clemens Christian Monrad og Kirstine Andersdatter) 3. Han blev som en far for alle (Jens Jacobsen og Maren Monrad) 4. En familieoverlevering dokumenteres (Jens Jacobsens farfar Jacob Pedersen) 5. Af en gammel skoleholders optegnelser (Jens Jacobsens far Pi' Skullholler) 6. Svigerfar og svigersøn i Vesterbølle Skole (Clemens Christian Monrad, Jens Jacobsen og C.J. Aagaard) C. Christian og Sofie Aagaard C.J. Aagaard en slider for Herren Et litterært vidnesbyrd 2. Den store nedtur Afskedigelse og fri prædikantvirksomhed C.J. Aagaard og Folkekirken Død og begravelse 3. Mor var altid hjemme (Sofie Elisabeth Aagaard) 4. Børn af Christian og Sofie Aagaard En målbevidst ung mand (Samuel Monrad Aagaard) D. Dueholm - slægten Stamtavlen Et liv med bratte omvæltninger... 53

3 3 (Methea og Peder Christian Dueholm) 3. Børn af Methea og Peder Christian En pige med holdninger (Laura Katrine Nielsine Kamilla Dueholm) E. Eriksen - slægten Stamtavlen Familiens amerikanske gren (Metheas bror Thomas Eriksen) F. Samuel og Laura Arbejdsår i Horsens Store glæder og store sorger G. Femten livshistorier AAGAARD - FAMILIEN Samuel Lydia Immanuel Rudolf Eva Johannes Frede Vilhelm Knud DUEHOLM - FAMILIEN Ejnar Kathrine Claus Carl Laura Emma H. Hvem er hvem? Deres børn, børnebørn, oldebørn m.v. AAGAARD - FAMILIEN: DUEHOLM - FAMILIEN: I. BILAG C.J. Aagaards afskedigelse Om Jens Jacobsen, Anden pinsedag 1924 på Mellem Dueholm Bryllupssang Israels lovsange Guldbryllupssang Sofie og C.J. Aagaard Sølvbryllupstale Sang ved Samuel og Lauras sølvbryllup Sølv- og guldbryllupssang 1952/

4 4 DE FIRE SLÆGTER Aagaard-slægten: Jacobsen-slægten: Søren Lassen Zidsel Nielsdatter Ditlev Monrad Mariane Povelsen Ole Kristian Sørensen Bodil Margrethe Christiansdatter Clemens Christian Monrad Kirstine Andersdatter Jens Hesselvig Christensen Kirsten Marie Olesdatter Jens Jacobsen Maren Monrad Søren Christian Jensen Aagaard Sofie Elisabeth Jacobsen Samuel Magda Adolf Jens Eva Johannes Frede Frederik Knud Gothard Monrad Lydia Immanuel Rudolf Schnieber Thorvald Aagaard Vilhelm Monrad Aagaard Møller Aagaard Aagaard Aagaard Aagaard Aagaard Dueholm-slægten: Eriksen-slægten Christen Jensen Dueholm Ingeborg Christensdatter Smed Thomas Pedersen Anne Villadsen Claus Jensen Karen Christensdatter Dueholm Peder Thomsen Dorthe Jensen Peder Christian Pedersen Ingeborg Clausdatter Thomas Pedersen Mette Cathrine Pedersdatter Claus Pedersen Ane Kathrine Christensdatter Erik Thomsen Karen Thomasen Peder Christian Dueholm Methea Eriksen Carl Ejnar Anna Kathrine Claus Karl Kristian Martinus Laura Katrine Nielsine Kamilla Emma Dagny Dueholm Engelbrecht Dueholm Dueholm Aagaard Pine

5 A. Aagaard - slægten 5 Her begyndte Aagaard-slægten: På Aagaard, der ligger, hvor Skjern Å svinger gennem Hastrup Plantage og passerer Aagaard Mark.

6 1. Stamtavlen 6 Skjernå og Gudenå udspringer som bekendt i samme egn: i Tinnet syd for Nørre Snede. Fra udspringet gennemløber Skjernå en række søer. Rørbæk Sø, Kulsø og Hastrup Sø. Efter et nordligt sving gennem Hastrup Plantage passerer åen et område, der fra gammel tid kaldes Aagaard Mark. Her lå gennem århundreder en gammel fæstegård ved navn Aagaard, som hørte til hovedgården Hastrupgård. Aagaard lå i Thyregod Sogn, men er senere (!973) blevet lagt under Brande Sogn. Lærer Carl Jørgensen (Thyregod) har beskrevet Thyregod Sogns historie frem til 1854 og nævner, at man finder gården Aagaard i matriklen af Den gamle gård var indtil midten af 1800-tallet på ca. 600 tdr. land, men er efterhånden udstykket i en række gårde. Den oprindelige gård har fået nye bygninger og kaldes Gammel Aagaard. Her møder vi Søren Lassen Zidsel Nielsdatter Født 1742 på Aagaard, født 1742, død 15.januar 1829 død 19.juni 1817 i Thyregod. i Thyregod. Viede i Thyregod Kirke 3.søndag efter Trinitatis Boende på Aagaard (fra 1764 som fæstere, fra 1798 som ejere og fra 1806 som aftægtsfolk). Børn af Søren og Zidsel: 1. Lars, født 1765, ejer af Aagaard , død 1844 på Aagaard, gift med Mette Andersdatter. 2. Jacob, født 1770, husmand i Grarup, Brande Sogn. 3. Kirsten, født Niels, født Ole Kristian, født 1780, ejer af Aagaard , død Ole Kristian Sørensen Bodil Margrethe Christiansdatter Født i oktober 1780 født 1788 på Aagaard, i Ørting, Hads Herred, død 19.oktober 1859 død 29.december 1845 i Flø ved Brande. på Aagaard. Viede i Ørting Kirke 30.december 1814, boende på Aagaard Børn af Ole og Margrethe: 1. Søren, født 1815, gift med Petrea Mariane Christensdatter, ejer af Aagaard Mette Marie, født 1820, gift med gårdmand Peter Kristian Sørensen, Flø, Brande

7 7 Sogn. 3. Bodil Johanne, født 1822, gift med gårdmand Jens Pedersen, Kejlstrup, Nr.Snede Sogn. 4. Christian, født 1824, faldt ved Fredericia Kirsten Marie, født Kirstine, født 1828, gift med gårdmand Johannes Larsen, Give. 7. Zidsel Marie, født 1830, gift med forvalter N.C.B.Sparrewath, Holbæk. Kirsten Marie Olesdatter Jens Hesselvig Christensen født 31.maj 1826 født 19.februar 1823 på Aagaard, i Agerskov, Gjellerup Sogn, død 7.maj 1905 død 19.februar 1908 i Hundshoved, Nørre Snede Sogn. i Tinnet, Øster Nykirke Sogn. Viede i Nørre Snede Kirke 2.april Boende i Hundshoved. Børn af Jens og Kirsten Marie: 1. Bodil Margrete, født 1850, død i Sdr.Omme Marie Kirstine, født 1853, død i Fredericia Ole Kristian, født 1858, murer i Give, død Sidsel Marie Juliane, født 1864, død 1956 i Skovsende ved Sdr.Omme. 5. Søren Christian, født 1867, død Antog familienavnet Aagaard Søren Christian Jensen Aagaard Sofie Elisabeth Jacobsen født 17.december 1867 født 4.juli 1876 i Hundshoved, Nørre Snede Sogn, i Vesterbølle Skole, død 15.oktober 1946 i Horsens. død 17.december 1949 i Horsens. Viede i Vesterbølle Kirke 5.maj Boede i Farsø, Hadsund, Ålborg, Thisted og Horsens.

8 8 2. Det begyndte med drama I Thyregod Sogns kirkebog finder man under 8.marts 1764 noteret en begravelse på samme dag af mand og kone fra Aagaard. Han hed Jacob Knudsen og var 38 år, hun hed Birrethe Larsdatter og var 28 år. De var fæstere. Desværre har præsten ikke meddelt, hvad der lå bag denne dobbeltbegravelse. Men en særlig årsag må der have været - en tragisk begivenhed. På gården var der en karl og en pige. Karlen hed Søren Lassen og var måske bror til den afdøde kone på gården, Birrethe Larsdatter. Pigen hed Zidsel Nielsdatter. Hun stammer måske fra Ejstrup Sogn nord for Thyregod. En mand derfra, Niels Hede, fungerer nemlig flere gange som fadder ved senere barnedåb. Ifølge kirkebogen blev Søren og Zid- sel trolovet 1.juni 1764, og 3.søndag efter Trinitatis samme år blev de kopuleret (ægteviet) i Thyregod Kirke, hvorefter de tog bolig på Aagaard. Det må antages, at de to unge - karl og pige - af herremanden har fået tilsagn om at blive fæstere på gården, mod at de overtog et vist ansvar for de forældreløse børn efter Jacob Knudsen og Birrethe Larsdatter. Det kan i hvert fald konstateres, at en søn af disse, Lars, havde fast tilholdssted på gården og blev konfirmeret i Det begyndte altså med drama. Eller rettere: ved dette drama vælger vi at lade familiekrøniken begynde. Søren og Zidsel fik fem børn, fire sønner og en datter (jfr. stamtavlen side 6). De var fæstere, senere ejere, af Aagaard i årene 1764 til Thyregod Kirke, fotograferet i 1928 ved C.J. Aagaards første besøg i sin mors fødesogn, sammen med sønnen Samuel.

9 9 3. Fæstebonden der blev selvejer Søren Lassen og Zidsel Nielsdatter Thyregod Sogns kirkebog meddeler som nævnt, at der i året 1764, 3.søndag efter Trinitatis, var bryllup i kirken, hvor ungkarl Søren Lassen og pige Zidsel Nielsdatter kopuleredes. De to unge var begge kun 22 år, men kort tid efter overlod herremanden dem en af godsets fæstegårde, Aagaarden. Den lå yderst i sognet og yderst i amtet, på en dejlig bakkeskråning ned mod åen. Bygningerne var små og skrøbelige. Der var en smal strimmel eng på begge sider af åen, og en sådan eng var meget værdifuld, for herudover havde man kun hedeflader til opdyrkning. Åen gav også landskabet liv og perspektiv. De folk derude fra heden kunne aldrig siden glemme den å. De så for sig den smalle sølvstribe, der fra de mørke bakker mod øst slyngede sig ind under bakkeskråningen, ind i deres dagligdag. Det var deres hjemstavn. De unge ægtefolk havde dagene fuldt optaget, fra tidlig til sent. Der var nok at tage fat på af al slags arbejde, både ude og inde. Der blev siden optaget et kort over egnen. Det viste sig, at der til den gamle fæstegård hørte 577 tønder land og 14 tønder land engparcel. Søren Lassen var fæster og gårdbeboer til et begynde med. Han var ikke opvokset i sognet, hvad der for så vidt er mærkeligt nok, for man flyttede ikke meget i hine tider. Det var i stavnsbåndets dage. Fra 1733 blev de unge karle bundet til deres hjemstavn fra det 14. til det 35.år. Herremanden skulle sørge for, at der var karle nok til militærtjeneste. Men de to unge sled tappert i det, og det gik fremad for dem, selv om det var fattige jorder, de dyrkede. Og skilling blev lagt på skilling,. Da de havde haft Ådalen, fotograferet i 1928 ved Christian og Samuel Aagaards besøg

10 gården i 34 år, kunne de købe den til ejendom af herremanden. Det var en glædesdag uden lige. Men de var da allerede mærkede af sliddet. De var ikke længere unge, og allerede 10 år efter selvejet afstod de gården til den ældste søn Lars. Hverken den gamle Søren eller sønnen Lars kunne selv skrive deres navne, da de skulle have papirerne ordnet vedrørende gården. Det måtte en anden gøre for dem. Det ses i skødet. Der står med ført pen. Men de havde heller ikke gået i nogen rigtig skole. 10 Det var i 1798, at herremanden solgte gården til Søren. Det var 10 år efter den historiske dag, da bøndernes frigørelse blev indledt her i landet: 20.april Landet fik med stavnsbåndets løsning betingelser for udvikling og fremskridt, i modsætning til så mange af Europas andre lande, hvor der først måtte blodige kampe til. Der blev nu løst op for en masse indestængt energi. Den ene gode reform fulgte efter den anden kom loven om undervisning af landets børn. Ungdommen skulle betimeligen lære at kende, hvad enhver skylder Gud, sig selv og andre. Men der var allerede trukket uvejrsskyer op over Danmark. Allerede tre år efter, at Søren havde købt gården, dundrede kanonerne over Kongedybet. Krigen med England var begyndt. Og krigene rullede hen over Europa. Det mærkedes ikke så hurtigt ude i det fattige og afsides hedesogn. Men der kom dog en dag, da de unge karle blev indkaldt til sikringstjeneste. Om en af dem er det fortalt, at han var indkaldt meste af tiden til Han vendte hjem med et ødelagt helbred. Den gamle Søren havde fire sønner. Kun Frihedsstøttens grundstensplade med inskription. en af dem var hjemme i 1801, da der var folketælling. En eller flere må have været i kongens klæder. Det var en begivenhed dengang, når befolkningen skulle tælles. Den første tælling fra 1787 var helt summarisk. Kun antallet var angivet. Det tog 12 år at få dette materiale gennemarbejdet. Nu kan det findes på Rigsarkivet i København. Sønnen Lars fik altså gården i Forældrene blev boende som aftægtsfolk, det vil sige, at de som en del af gårdens salgssum fik ophold, så længe de levede. Der blev skrevet en kontrakt; men den blev ikke tinglyst. Man kunne vel stole på hinanden! Gamle Zidsel levede kun ni år efter dette; mens Søren holdt sig bedre. Han døde i 1829, 87 år gammel. Købesummen for gården var 300 rigsdaler samt aftægten. De gamle drømte ikke om, at der 100 år efter på de samme marker skulle ligge 7-8 gårde foruden den oprindelige. Der var dengang o. 100 får og lam, men kun få køer og nogle stude. Siden kom der kreaturer i snesevis på de opdyrkede agre.

11 11 4. Igennem vanskelige tider Ole Kristian Sørensen og Bodil Margrethe Christiansdatter Af en eller anden grund beholdt Lars kun gården i seks år. Så overdrog han den til broderen Ole. Det var i 1814, og da var kontante penge i sedler ikke meget værd. Men salgssummen var dog dobbelt så stor som i 1808, nemlig 600 rigsdaler. Der tilføjedes i kontrakten: eller 100 rigsbankdaler. Det er de nye sedler fra den nye rigsbank, der her omtales. Den var blevet oprettet 1813 efter statsbankerotten, og de nye sedler regnedes for at være seks gange så meget værd som de gamle. Statsbankerotten var resultatet af, at regeringen i de vanskelige krigsår udstedte nye pengesedler i så stor mængde, at der ikke var dækning. For at skaffe en grundfond til den nye bank gjorde man et indgreb i ejendomsretten, idet staten krævede indbetalt 6% i sølv af enhver ejendoms værdi. Kunne ejeren ikke betale beløbet, kunne det sættes som prioritet på ejendommen og skulle forrentes med 6½ % p.a. Denne såkaldte bankhæftelse finder vi også på denne hedegård. Lars har altså ikke kunnet betale beløbet, og der har ikke været meget, der kunne omsættes i rede penge. Landejendomme fik den lempelse, at 5/6 af bankhæftelsen kunne fradrages i skatten. For 1/6 blev man aktionær i Rigsbanken. Først i 1818 kom der endelig med Nationalbankens oprettelse fasthed over de danske pengeforhold. Ole måtte foruden bankhæftelsen overtage pligterne overfor to hold aftægtsfolk, nemlig både faderen og broderen. Men købesummen har været stor nok. Ole skulle nemlig også opføre et 50 rigsbankdaler 1813 det halve af salgsprisen.

12 særligt hus til Lars. Det skulle ligge på et bestemt angivet sted med god jord omkring. Det skulle opføres i løbet af 3 måneder, og man klarede sig med hjemlig arbejdskraft og egne materialer. Om vilkårene i de tre byggemåneder siger kontrakten: Så længe min Broder Lars og Hustrue forblive hos mig, forpligter jeg mig herved til ikke aleene at foere og græsse deres Koe og en Qvie tillige med 4 Får og 3 spæde Lam forsvarlig godt, ligeved Gaardens egne uden Betaling, men endogså give dem (broderen og hustru) forsvarlig Kost og Underholdning samt fri Huusveje for dem og deres Bohave uden Betaling. Det nye aftægtshus skulle bestå af 7 fag til Afbetjening og fri Beboelse så længe de leve, hvoraf 4 Fag skal indrettes til Beboelse med Fjelleloft (bræddeloft) over 2½ Fag og Hjald (høloft) over 1½ Fag samt Skorstenen, Skjærrværker (skillevægge), Døre og fiire Vindier med tilhørende Rammer. De øvrige 3 Fag indrettes til Tærskeloe og Kornlade. Så var den bror godt sikret. Men så tog Ole altså fat, og han klarede sig endda godt. Der blev hvert år taget et nyt stykke hede under plov. Først blev lyngen afbrændt. Om vinteren pløjedes det afbrændte stykke op, hvis frosten ikke lagde hindringer i vejen - så måtte det vente til foråret. Den oppløjede hede lå så i 3-4 år, så jorden kunne blive skør. Herefter oppløjedes den igen og harvedes. Lyngresterne samledes sammen i agerfurerne og afbrændtes. Og så kørtes der mergel på. Der var 4-5 Kjærve Udbrug, dvs. stykker jord til udsåning skiftevis med rug, byg (eller boghvede), havre og græs. Så voksede der igen en flok børn op på den ensomme hedegård. Farbroderen boede med sin kone ovre på den anden side bakken, på gode agre. Den gamle 12 bedstemor var død, men bedstefaderen gik derhjemme på gården og observerede den nye tids frembrud. Ole selv var snart også en ældre mand. Folketællingen 1834 fortæller, at han er 60 år. Han har to store, voksne sønner hjemme. Det var en mærkelig tid for Danmark omkring Den nationale vækkelse gik hen over landet. Det har Ole næppe forstået meget af. Men i 1841 kommer han på sognets valgliste. Der skulle vælges et sogneforstanderskab. Den kommunale linje tager sin begyndelse, og Ole var altså mellem de priviligerede, der havde stemmeret. Man skulle være mindst 25 år, eje eller have i livsfæste ejendom på mindst 1 tønde hartkorn. Og Ole havde 4 tønder hartkorn, så han var helt på den sikre side. Som et kuriosum kan nævnes, at Ole Sørensen har gået i skole, gået til præst og er blevet konfirmeret sammen med N.F.S. Grundtvig. Læreren i Udby var nemlig udpræget rationalist, og Grundtvigs præstefar sendte derfor sin søn over til sin gode ven, pastor Laurids Feld i Thyregod, for at han skulle forberede Frederik til optagelse på Århus Latinskole. Kirkebogen meddeler, at pastor Feld 1.søndag efter påske 1798 konfirmerede tolv drenge og 6 piger. Som den første nævnes Nicolaj Frederic Severin Grundtvig, søn af præsten S.T.Grundtvig ad Udbye Præstegaard pr. Vordingborg i Sælland. Som nr.6 nævnes Ole Sørensen Aagaard. Den unge Grundtvig har således uden tvivl kendt familien på Aagaard, for han tilbragte hele 6½ år i Thyregod Sogn. Han har beskrevet det fattige hedesogn sammenlignet med det frodige sjællandske Udby i sangen Der er et land så kosteligt.

13 13 5. En, som ikke blev gårdejer Kirsten Marie Olesdatter Aagaarden 1928 ved C.J. Aagaards første besøg på sin mors fødegård. Han ses mellem den daværende ejer og dennes søn. (se side 88) I 1843 gik gården over til Oles ældste søn Søren. Han gav 800 rigsdaler for den og gav en søster pant i ejendommen for 300 rd., hvilket må have været hendes arvepart. Desuden overtog han pligten til at sørge for sine forældres ophold på gården. Aftægtskontrakten blev tinglæst og kan fortælle forskelligt interessant om bønders livsforhold dengang. Her forbeholder Ole sig sine ejendele i inventar og kreaturer: En blaa Chatol, en Dragkiste, en rød Fyrbord, 2 røde Stole, 2 Senge, en Stue Uhr, 6 Stk. hvide Tallerkener, 1 hvid Vandfad, en Jernbilæggerkakkelovn, en Messing Lysestage, en Spejl, 2 Ege Kar, 2 Fjerdinger og 1 Otting (korntønde), 1 Ildklem, 1 Kobber Boldkjedel, en Messing Strygejern, en Morter, 2 gl. Jerngryder, en gl. Timse (melsigte), 6 Faar med Lam, den bedste Ko, som dog bliver ved Gaarden, undtagen Aftægtsfolkene flytter fra Gaarden og en hel del mere. Desuden skulle der bygges et hus med 5 fag og afsættes 6 kvadratfavne jord til haugejord i Vestre Kaalhauge. Aftægtsfolkene skulle desuden i årlig ydelse have 4 tønder rug, 12 skp. byg, 12 skp. malt (til øl), 4 skp. boghvedegryn, 1 skp. byggryn, 12 skp. kartofler, 1 skp. salt, ½ skp. ærter, 2 lispund tørt flæsk forfra - det var det bedste ved grisen - 8 pd. smør, 8 pd. tørt ost, 8 pd. bergefisk (klipfisk), 2 pd. humle, 8 pd. kaffe, 8 pd. sukker, 4 pd. cichorie, 25 potter brændevin, 80 hønseæg, 12 karduser tobak af det blå, mælk fra en ko daglig, opfodring og græsning af 6 får med et års yngel, til ildebrændsel årlig 40 læs hedetørv, og til sidst skulle de gamle have en hæderlig Begravelse. Men den gamle gårds bedste dage var forbi. Søren var ikke som de gamle bundet til hjemstavnen. Han solgte gården efter 2 år og fik 3000 rigsdaler for den.

14 Den kom på fremmede hænder, og de gamle aftægtsfolk flyttede derfra. Søren giftede sig til en stor gård ude ved den store landevej. Han gav gladelig afkald på den gamle slægtsgård. Treårskrigen var begyndt i 1848, og der var stor handel med heste. Det var noget, Søren forstod sig på. Sørens bror Christian kom med i krigen. Han faldt den sommernat i 1849, da vore 14 soldater befriede Fredericia. Han fik en plads i den store fællesgrav, hvor hans navn ses den dag i dag. Kirsten Marie kom til at bo langt fra den fædrene hedegård. Hun giftede sig 2.april 1850 med Aagaardens tjenestekarl Jens Hesselvig Christensen. Han blev kaldt Jens Aagaard. 6. Indsidderfolk - husmandsfolk Kirsten Marie Olesdatter og Jens Hesselvig Christensen Jens Hesselvig Christensen var født 1823 i Agerskov, Gjellerup Sogn, et af Jyllands største hedesogne. Her havde både hans far og farfar boet før ham, og måske slægten endnu langt længere tilbage i led efter led. Man var dengang ikke forvænt med mange rejser eller flytninger. Man hang ved sognet eller i hvert fald egnen. Allerede 20 år gammel kom han dog udensogns. Det var ikke langt, i hvert fald ikke for vore moderne befordringsmidler. Men Jens har næppe kunnet gøre fodturen på én dag. Han fik plads på Aagaarden, ja han fik næsten en nyt hjem her, således at han, en udefra kommende, siden bar Aagaard -navnet som kaldenavn, ligesom de øvrige på gården. Ved denne tid foregik treårskrigen ( ), og den unge mand måtte møde. Han blev dragon og førte med stolthed de vildeste heste, som han med forkærlighed blev betroet. Krigen fik ende, og mandskabet blev hjemsendt. Og Jens kom hjem i uskadt og med en medalje. Året efter fik han en af døtrene, Kirsten Marie, til ægte og flyttede snart efter ind i et lille hus. De var indsiddere. Det var betegnelsen for en mand, som boede til leje i et lille hus eller nogle stuer, som altså sad i Lej stouw og som ernærede sig og sin familie ved at gå i tjeneste hos andre. Indsidderfolk på heden var vel af de ringest stillede. Her var udsigten til fast arbejde ringest. Jens Hesselvig Christensen var en fattig karl, som nu havde fået en velhavende gårdmands datter og med hende en ganske anselig arvepart efter datidens forhold, nemlig 800 rigsdaler. Men en svoger, Søren, der havde det mundheld, at i handel og vandel gælder intet broderskab, sørgede siden beredvilligt for, at Jens Hesselvig Christensen (Jens Aagaard) og Kirsten Marie Olesdatter

15 de unge folk for dette beløb fik et lille hus, hvor der nok var en del mager jord, men ingen kreaturer. Så var de rigtignok godt hjulpne! Men nu var den unge mand dog blevet husmand. Husmandsstedet lå i Hundshoved, fem kilometer syd for Nørre Snede. Her levede han og Kirsten Marie i meget fattige kår og fik efterhånden fem børn. Der måtte slides, og stadig for fremmede. Børnene kom ud af tjene i otteårs alderen, undtagen den ældste søn. Han blev hjemme, til han var 12 år. Han kunne nemlig pløje de magre marker, mens Jens var på dagleje på et nærliggende teglværk. Han havde endog i et enkelt tilfælde taget fast plads som røgter på en større gård. Her fik han for et halvt års tjeneste 82 kr. samt sit ophold. At dette har kunnet holde hjemmet oppe, kan man godt undre sig over. Forklaringen ligger nok ikke alene i en anden pengeværdi på den tid, men også i, at man i de dage og på de egne regnede mere med de små penge, end man gør i vore dage. Der voksede en børneflok op i det lille husmandssted ved landevejen. Det var børn, der tidligt lærte at arbejde, og arbejdede hårdt, og som voksede op med respekt for en mors og fars kamp for at holde sammen på hjemmet og børneflokken - selv når pengene var små og fremtidsudsigterne ringe. De blev begge meget gamle, de to fattige husmandsfolk ved landevejen. Han blev 85 år, og hun blev De blev begravet på Nørre Snede kirkegård, som de engang et halvt århundrede tidligere - var gået hen over som nygifte. Hundshoved ligger 5 km. syd for Nørre Snede og ca. 20 km. øst for Aagaard Mark.

16 16 7. Den gamle skudsmålsbog Jens Hesselvig Christensen Gammel og laset er den efterhånden blevet, den gamle skudsmålsbog. Bindet er forlængst slidt af, og der er blevet sat mange fingermærker i den, og orme så energiske, at deres huller går gennem 30 sider, har været i den. Men det er også over 163 år siden, den af sognepræsten i Gjellerup autoriseredes som skudsmålsbog for sin første ejermand. Dengang var ethvert tyende her i landet forpligtet til at have en sådan skudsmålsbog. Heri indførte husbonden, inden tyendet forlod sin tjeneste, bemærkninger om, hvornår tjenesten var begyndt, i hvilken særlig egenskab tyendet havde virket og til hvilken løn. Flyttede tyendet fra et sogn til et andet, skulle der gives skriftligt skudsmål fra sognepræsten, og det skulle den pågældende inden 4 dage forevise for sognepræsten i det nye sogn. Den, som forsømte at erhverve og forevise skudsmål ved flytning, kunne på den tid, der her er tale om, straffes med bøde fra 1 til 10 rigsbankdaler sølv. Omnævnte skudsmålsbog er trykt i året Den bærer Frederik VIs monogram og kongelige krone og har med stempelafgift kostet 42 rigsbankskilling sølv. Den er samme år autoriseret til brug for ungkarl Jens Hesselvig Christensen, og hermed indledes bogens 42- årige tjeneste. Det første skudsmål, Jens Hesselvig Christensen får med fra sit fødesogn, er fra skolen. Han får attest for kundskaber meget god og for opførsel meget god. Og denne attest underskrives ikke blot af sognepræsten, men også af skolepatronen og af skoleforstanderen og endnu et skolekommissionsmedlem. Den tids skolekommissioner bestod af præsten som formand, skolepatronerne samt 1-2 skoleforstandere. Skolepatron var enhver, der havde 32 tønder hartkorn eller derover. Skoleforstandere valgtes af amtsskoledirektionen blandt de hæderligste bønder i sognet. Så godt som alle underskrifter fra læge folk er her ført med vaklende og usikker hånd, men det var jo ikke mange år efter skoleloven af 1814, denne skudsmålsbog begyndte sin vandring. Ved århundredets begyndelse var det ikke sjældent, at folk på landet ikke kunne skrive deres eget navn, men måtte skrive Med ført Pen eller Med paaholden Pen (m.p.) Ovennævnte Jens Hesselvig Chris-

17 17 stensen er efter foregaaende Undervisning antaget til Konfirmation den 1ste Søndag efter Paaske, den 2. April 1837, med nogenlunde god Religions Kundskab og godt Forhold, hvorefter han vil blive antaget til den hellige Nadvere den næstfølgende Søndag. Og så går bogen ud i verden med sin ejermand, fra plads til plads, fra sogn til sogn. Den får tilført datoer og årstal og bemærkninger om den unge tjenestekarls forhold. Jeg recommanderer ham som et skikkeligt og sædeligt Menneske, er formentlig en proprietærs eller herremands påtegning. Men ejendommeligst i så henseende virker sognepræstens stadige bemærkninger, om den unge mand har været til alters. Han var sidste Gang til Alters her paa 3die Søndag efter Advent, den 16. Decbr Bevidnes efter Communionbogen - - skal været til Alters her i Foraaret - - Foreviseren, der nu er hjemkommen fra Krigstieneste, har følgelig ikke communiceret her i dette Efter aar. Måske har skudsmålsbogen været med en tur i Randers på dragonkasernen, hvor en lang rekruttid sneglede sig af sted. Kanhænde, at den også har været med på mangt et anstrengende ridt ved Dannevirke og i egnen deromkring. Men i hvert fald vender Jens Hesselvig Christensen i 1849 uskadt hjem til sit sogn efter krigen. Bemeldte Jens Hesselvig Christensen, der i Efteraaret 1849 hjemkom fra Armeen, og om hvem intet uskikkeligt er mig bekendt, afgaar nu til Nørre Snede Sogn. Da han der agter at indlade sig i Ægteskab, bevidnes herved paa hans Forlangende, at han ikke her i Menigheden er bundet ved noget aabenbart Ægteskabsløfte, som kan være til Hinder for Fuldbyrdelsen af den attraaede ægteskabelige Forbindelse. De to unge folk begyndte deres samliv på det lille husmandssted med mager jord og ingen kreaturer. Altså måtte de tage arbejde og slide hårdt andetsteds for at skaffe føden, og det måtte de gøre i mange år. Herom bærer skudsmålsbogen f.eks. følgende vidnesbyrd: Jens Hesselvig Christensen er fæstet hertil som Røgter for et halvt Aar. Løn 82 Kroner. Denne sparsomme løn, der altså var på knap 50 øre om dagen samt kost og logi, var en hjælp til hjemmets opretholdelse. En ringe hjælp, skulle man synes. Men man vidste nok bedre i de tider at skønne på lidt og tage småtingene med. Så tier skudsmålsbogen. Man skal jo heller ikke være tyende alle sine dage. Næste generation: C.J. Aagaards skudsmålsbog fra 1882 til 1890

18 18 8. Hvad skulle den dreng blive til? Søren Christian Jensen Aagaard Han blev født på det lille husmandssted i Hundshoved lidt syd for Nørre Snede, som den yngste af 5 søskende. Han fik efter sin far efternavnet Jensen, men blev ligesom han kaldt Aagaard. Den officielle navneforandring fik han dog først i 1896, da han skulle giftes. Han kom ud at tjene som gåsedreng 7 år gammel. Fra han var 12 år, var han tjenestedreng i Nortvig, når han ikke var i skole. I en lille håndskrevet beretning Nogle Træk og Brudstykker af et Levnedsbeskrivelse, fra 1936, hvorfra de følgende citater stammer, fortæller han om sin opvækst:: Fra Skolen fulgtes vi ad, og da der er en Trang i Mennesket til Samfunds-Liv, kunde jeg ikke godt undlade at søge deres Selskab, skjøndt det oftest endte med Taarer og Sorg, som maatte afhjælpes med mine Forældres Trøste-Ord, for Drengene i H. (Hundshoved) var af en mere krigerisk og herskesyg Natur end Jeg, og som de med Lethed kunde fuldbyrde, da de havde Flertal, mens Jeg stod som den enlige blandt Fjenderne. Han var allerede som barn noget af en enspændernatur. I de følgende år havde han skiftende pladser: i Groest, i Velgaarde og i Frydensbjerg. Han forsøgte sig derefter som møller i Tørring, Ilved, Ris og Hundshoved og var derpå tjenestekarl i Stilbjerg. Men der var noget, der gærede i ham: Da jeg var vokset til, havde jeg nogle Gange været til Møde, hvor de saa kaldte Hellige var samlet og talte om Livet og deres Erfaringer. Jeg kunde forstaa, det var det rette. Og jeg tænkte: skal du forandre dit Liv, saa maa du saadan helt omvende dig og ikke gå og hykle for Gud og Mennesker. Da jeg var i mit 20. Aar, vilde jeg prøve at besøge en Højskole. Jeg tog da til en af de meste og bedste besøgte grundtvigske Skoler (Askov 1886), hvor jeg kun opholdt mig en kort Tid, da jeg havde for lidt forberedende Kundskaber til at følge med. Jeg tog da til en almindelig Højskole (Vinding 1887), hvor jeg var paa et Kursus. Jeg syntes helt godt om den grundtvigske Maade at tage Livet paa, da jeg kunde blive ved at more mig, og dog gjaldt for et kristent Menneske. Men da en Tid var gaaet, følte jeg dog, det var Bedrageri at leve paa Verdens Vis og saa tro, man var et Guds Barn. Tillige kunde jeg mærke paa Skolens Forstander, at han hadede Missions-Folkene, hvilket virkede paa mig saadan, at jeg tog deres

19 Parti, da jeg kunde se, de levede et bedre Liv end Grundtvigianerne. Han har engang mundtligt fortalt fra højskoleopholdet i Vinding, at eleverne en aften sad og ikke vidste, hvad de skulle lave. Så var der en, der foreslog: Skal vi ikke læse en prædiken? Forslaget udløste vild latter, og den unge Aagaard var rystet. Denne oplevelse blev medvirkende til, at han tog sit livs beslutning. Jeg tog saa den faste Beslutning at ville være et andet Menneske, afstaa fra Synden og være gudfrygtig. Jeg begyndte paa det ved egen Kraft. Dog fik jeg snart en god Støtte i en kjær Broder R.J (Rasmus Jensen)., som fik mig med hen at høre Guds Ord i V. (Vejle?), som virkede, at jeg snart kom til Omvendelse... Vinteren derefter tog Jeg paa en Indre Missions-Højskole i NN (Nørre Nissum 1889) hvor jeg blev lidt udviklet saavel i aandelig som i menneskelig Henseende; men Tanken om at arbejde for Herren voksede bestandig... (her slutter den håndskrevne beretning). 19 Det var denne tidligt vakte tanke om at arbejde for Herren, som kom til at præge ham livet igennem. Efter et år som opsyn 1889 på Sindssygeanstalten ved Middelfart besluttede han at rejse til USA for at uddanne sig som præst for en dansk menighed der. Han havde læst nogle af P.C. Tranbergs skrifter. Han beundrede ham meget og havde korresponderet med ham om optagelse på hans danske præsteskole i Chicago. Men i sidste øjeblik lod han sig overtale til i stedet af vælge Blair præsteskole i Nebraska. Dette var jeg ikke med paa i Förstningen; men jeg lod mig alligevel overtale, som jeg ikke skulde have gjort, noterer han i en anden håndskreven beretning (fra 1936). I marts 1891 rejste han til Blair præsteskole. Det fortrød han snart. Klimaet var uudholdeligt - for koldt om vinteren og for varmt om sommeren - og boligforholdene var primitive og fremtidsudsigterne små. Undervisningen omtaler han slet ikke. Det hele var en skuffelse. Han rejste derfor hjem i utide, men lagde vejen om ad Chicago. Desværre var Tranberg ikke hjemme den dag. Havde han været det, havde det ikke været vanskeligt for ham at overtale mig til at gaa ind paa Skolen, skriver han i sin beretning. Han kom hjem og blev mejerist i Auning og Vester Hassing. Til sidst tog han springet. Han ville være lærer og tog 1893 på Staby Vinterlærerseminarium, fik en nødtørftig uddannelse og blev ansat som vinterlærer 1895 i Hvidbjerg, senere i Svingelbjerg og i Østerbølle. Det var så her, han traf degnens kønne datter Sofie fra Vesterbølle Skole. P.C.Tranberg Tranberg, Peter Christian, , fundamentalistisk præst og vækkelsesprædikant fra Bornholm. I 1882 udvandrede P.C.Tranberg til USA, hvor han blev rejsepræst for danske udvandrer-menigheder og professor ved en præsteskole i Chicago. Med beundringen for P.C.Tranberg lagdes grunden til C.J. Aagaards meget sorte kristendomsopfattelse. Det lykkedes ganske vist ikke at komme ind på Tranbergs præsteskole i Chicago. Men hans bøger stod på reolen, og hans billede hang på væggen i det aagaardske hjem resten af livet.

20 20 B. Jacobsen - slægten 1. Stamtavlen Familietraditionen siger, at Den Monrad ske Stamme regner sig fra en tysk Møller, som i en keyserlig Krig imod Tyrken i Ungarn havde ved et samlet Mandskab ødelagd et stort Partie Tyrker til stor Fordel for de betrængte Keyserlige, over hvilken mandig Gierning Keiseren skal have gjort ham til General og nobilitered ham: gav ham Skjold og Hielm, befalede ham at føre i sit Vaaben en Halvmaane til Erindring om Tyrken, og et Mølle-Hiul til Erindring om sin forrige Stand og gav ham navnet Monrath, som siden er blevet forandred til MONRAD.. Kort - og lidt usikkert - om de ældste kendte aner: Hr. Jacob Monrad, ca , er den første, om hvem man med nogen sikkerhed kan angive data. Var af en adelig familie ved Hildesheim, der nedstammede fra ovennævnte møller, var præst i Lautenthal ved Goslar og medunderskriver af den Augsburgske Konfession 1530 og af Konkordieformlen Var gift med Martin Luthers søster. Andre siger: Luthers kones søster Anna von Bora. Af børn kendes kun en søn: Hr. David Monrad (ca ) var først diakon i Eckernförde, senere præst i Kappeln, syd for Flensburg. Var gift med Anna Calenia, præstedatter fra Lüneburg.

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen

Ejendom 14. Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen Ejendom 14 Ejer: Aunsbjerg Fæster: Hans Jensen 1799 Hans Jensen 1802 Thomas Christensen ~ F.D. 1804 Christen Sørensen 1816 Søren Mikkelsen ~ F.D. 1823 Christen Sørensen 1831 F.S. Søren Christensen 1843

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 )

Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) Dorthe Bejerholm ( d. 19-05-1786-29-04-1870 ) En kort levnedsskildring af Birgit Larsen, Hedehusene 2005 birgit.jes@get2net.dk Dorthe Bejerholm 12 (3/5). På side 137 i slægtsbogen er Dorthe nævnt som datter

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Folketælling Lourup 1

Folketælling Lourup 1 Folketælling Lourup 1787 Familie: alder: husstand: ægtestand erhverv: 1. Niels Nielsen 50 husbond 2. ægteskab landbrug, gårdbeboer An Madsdatter 40 madmoder 1. -------- Niels Nielsen 20 børn af 1. ugift

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs 1 Nakkebølle skifteprotokol I, 1733-1784 Peder Rasmussen, ungkarl, Vester Åby, I-1, 15-09-1733 helbror Mads Rasmussen helsøster Maren Rasmusdatter ~ Anders Rasmussen helsøster Anne Rasmusdatter halvbror

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g Folketælling 13 februar 1803 Ketting sogn renskrevet og påført født årstal og fødelsesdato eller daabsdato af Ditlev Duus Guderup angivet alder er efter folketællingen husnr samtlige personers navn køn

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie.

Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke, kæreste med forbryderen Jens Henrik Boye og mor til hans barn, Johanne Marie Jensen Boie. Frederikke Christiane Christensdatter. født 28-2 1823 i Odense. Skt. Knud Kirkebog 1822-27, opslag

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn 3. generation (Børnebørn) 4. Hans Pedersen Smed (Peder Hansen 3, Hans 1 ) blev født den 20 Okt. 1765 i Brørup og døde i 1831 i Brørup i en alder af 66 år. Hans Pedersens faddere ved dåben: Anne Andersdatter

Læs mere

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Side 1 af 6 Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Sidetallet refererer til billednumrene på den DVD der findes på lokalarkiverne i Jyderup, Svinninge og Tuse Næs. De lige numre svarer til folienummeret

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck

Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Mosbækvej 29 (matr. 4ø) gennem tiderne. Af Poul Rosenbeck Ejendommen har gennem flere generationer været ejet af samme slægt og var engang den største gård i Skivum, men er senere blevet udstykket. Den

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Uddrag af min slægts historie 2014

Uddrag af min slægts historie 2014 Kaj Egon Hansen: Uddrag af min slægts historie 2014 Mine forældre: Jutta Aksel Udskrift fra min hjemmeside: http://www.kajegon.dk/ Rev. 6. januar 2014 Aner til Kaj Egon HANSEN Indholdsfortegnelse. Aner....

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Første Generation. Anden Generation

Første Generation. Anden Generation Første Generation 1. Niels Christian Jensen, * 01.07.1811 i Ingstrup, døbt 01.09.1811. Forældre Jens NIelsen Jægerum og Johanne Christensdatter,Ved vielsen står en stiftsøn af Niels Christensen, Jaegerum

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn Innrulleringsmanntall 1762 for Fauskevåg (Trondenes) [Statsarkivet i Trondheim, Nordland Amt, Ra1] Fortegnelse Over det Unge Mandskab som befindes i Fuschevaags Tingstæd fra 20 og intil 36 Aar gamle; Etter

Læs mere

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814 1777 d. 24 aug. havde Hans Thomsen og Maren Christensdatter af Hissel en søn til dåben navnlig Hans. Båren af mandens ældste datter Kirsten Hansdatter. Faddere vare Las Christensen, Jesper Nielsen, Peder

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

Forord. Vi skriver i dag 2012, der er således gået over 30 år siden udgivelsen. Det gøres nemmest ved at sende mig en e- mail til:

Forord. Vi skriver i dag 2012, der er således gået over 30 år siden udgivelsen. Det gøres nemmest ved at sende mig en e- mail til: Forord Denne slægtsbog Min Slægt fik Rasmus Anton Rasmussen udgivet i 1981. Det har været et virkeligt stort stykke arbejde, ikke kun at skrive bogen, men også at gennemgå alle de gamle kirkebøger, så

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere