( Aagaard-familien aagaard & dueholm. - en familiekrønike. En slægtshistorisk redegørelse. Erik Ågård. Dueholm-familien 1963

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "( Aagaard-familien 1968. aagaard & dueholm. - en familiekrønike. En slægtshistorisk redegørelse. Erik Ågård. Dueholm-familien 1963"

Transkript

1 1 ( Aagaard-familien 1968 aagaard & dueholm - en familiekrønike En slægtshistorisk redegørelse Erik Ågård Dueholm-familien 1963

2 INDHOLD 2 Klik på den enkelte overskrift DE FIRE SLÆGTER 4 A. Aagaard - slægten Stamtavlen Det begyndte med drama Fæstebonden, der blev selvejer... 9 (Søren Lassen og Zidsel Nielsdatter) 4. Igennem vanskelige tider (Ole Kristian Sørensen og Bodil Margrethe Christiansdatter) 5. En, som ikke blev gårdejer (Kirsten Marie Olesdatter) 6. Indsidderfolk - husmandsfolk (Kirsten Marie Olesdatter og Jens Hesselvig Christensen) 7. Den gamle skudsmålsbog (Jens Hesselvig Christensen) 8. Hvad skulle den dreng blive til? (Søren Christian Jensen Aagaard) B. Jacobsen - slægten Stamtavlen Degnefamilien i Vesterbølle Skole (Clemens Christian Monrad og Kirstine Andersdatter) 3. Han blev som en far for alle (Jens Jacobsen og Maren Monrad) 4. En familieoverlevering dokumenteres (Jens Jacobsens farfar Jacob Pedersen) 5. Af en gammel skoleholders optegnelser (Jens Jacobsens far Pi' Skullholler) 6. Svigerfar og svigersøn i Vesterbølle Skole (Clemens Christian Monrad, Jens Jacobsen og C.J. Aagaard) C. Christian og Sofie Aagaard C.J. Aagaard en slider for Herren Et litterært vidnesbyrd 2. Den store nedtur Afskedigelse og fri prædikantvirksomhed C.J. Aagaard og Folkekirken Død og begravelse 3. Mor var altid hjemme (Sofie Elisabeth Aagaard) 4. Børn af Christian og Sofie Aagaard En målbevidst ung mand (Samuel Monrad Aagaard) D. Dueholm - slægten Stamtavlen Et liv med bratte omvæltninger... 53

3 3 (Methea og Peder Christian Dueholm) 3. Børn af Methea og Peder Christian En pige med holdninger (Laura Katrine Nielsine Kamilla Dueholm) E. Eriksen - slægten Stamtavlen Familiens amerikanske gren (Metheas bror Thomas Eriksen) F. Samuel og Laura Arbejdsår i Horsens Store glæder og store sorger G. Femten livshistorier AAGAARD - FAMILIEN Samuel Lydia Immanuel Rudolf Eva Johannes Frede Vilhelm Knud DUEHOLM - FAMILIEN Ejnar Kathrine Claus Carl Laura Emma H. Hvem er hvem? Deres børn, børnebørn, oldebørn m.v. AAGAARD - FAMILIEN: DUEHOLM - FAMILIEN: I. BILAG C.J. Aagaards afskedigelse Om Jens Jacobsen, Anden pinsedag 1924 på Mellem Dueholm Bryllupssang Israels lovsange Guldbryllupssang Sofie og C.J. Aagaard Sølvbryllupstale Sang ved Samuel og Lauras sølvbryllup Sølv- og guldbryllupssang 1952/

4 4 DE FIRE SLÆGTER Aagaard-slægten: Jacobsen-slægten: Søren Lassen Zidsel Nielsdatter Ditlev Monrad Mariane Povelsen Ole Kristian Sørensen Bodil Margrethe Christiansdatter Clemens Christian Monrad Kirstine Andersdatter Jens Hesselvig Christensen Kirsten Marie Olesdatter Jens Jacobsen Maren Monrad Søren Christian Jensen Aagaard Sofie Elisabeth Jacobsen Samuel Magda Adolf Jens Eva Johannes Frede Frederik Knud Gothard Monrad Lydia Immanuel Rudolf Schnieber Thorvald Aagaard Vilhelm Monrad Aagaard Møller Aagaard Aagaard Aagaard Aagaard Aagaard Dueholm-slægten: Eriksen-slægten Christen Jensen Dueholm Ingeborg Christensdatter Smed Thomas Pedersen Anne Villadsen Claus Jensen Karen Christensdatter Dueholm Peder Thomsen Dorthe Jensen Peder Christian Pedersen Ingeborg Clausdatter Thomas Pedersen Mette Cathrine Pedersdatter Claus Pedersen Ane Kathrine Christensdatter Erik Thomsen Karen Thomasen Peder Christian Dueholm Methea Eriksen Carl Ejnar Anna Kathrine Claus Karl Kristian Martinus Laura Katrine Nielsine Kamilla Emma Dagny Dueholm Engelbrecht Dueholm Dueholm Aagaard Pine

5 A. Aagaard - slægten 5 Her begyndte Aagaard-slægten: På Aagaard, der ligger, hvor Skjern Å svinger gennem Hastrup Plantage og passerer Aagaard Mark.

6 1. Stamtavlen 6 Skjernå og Gudenå udspringer som bekendt i samme egn: i Tinnet syd for Nørre Snede. Fra udspringet gennemløber Skjernå en række søer. Rørbæk Sø, Kulsø og Hastrup Sø. Efter et nordligt sving gennem Hastrup Plantage passerer åen et område, der fra gammel tid kaldes Aagaard Mark. Her lå gennem århundreder en gammel fæstegård ved navn Aagaard, som hørte til hovedgården Hastrupgård. Aagaard lå i Thyregod Sogn, men er senere (!973) blevet lagt under Brande Sogn. Lærer Carl Jørgensen (Thyregod) har beskrevet Thyregod Sogns historie frem til 1854 og nævner, at man finder gården Aagaard i matriklen af Den gamle gård var indtil midten af 1800-tallet på ca. 600 tdr. land, men er efterhånden udstykket i en række gårde. Den oprindelige gård har fået nye bygninger og kaldes Gammel Aagaard. Her møder vi Søren Lassen Zidsel Nielsdatter Født 1742 på Aagaard, født 1742, død 15.januar 1829 død 19.juni 1817 i Thyregod. i Thyregod. Viede i Thyregod Kirke 3.søndag efter Trinitatis Boende på Aagaard (fra 1764 som fæstere, fra 1798 som ejere og fra 1806 som aftægtsfolk). Børn af Søren og Zidsel: 1. Lars, født 1765, ejer af Aagaard , død 1844 på Aagaard, gift med Mette Andersdatter. 2. Jacob, født 1770, husmand i Grarup, Brande Sogn. 3. Kirsten, født Niels, født Ole Kristian, født 1780, ejer af Aagaard , død Ole Kristian Sørensen Bodil Margrethe Christiansdatter Født i oktober 1780 født 1788 på Aagaard, i Ørting, Hads Herred, død 19.oktober 1859 død 29.december 1845 i Flø ved Brande. på Aagaard. Viede i Ørting Kirke 30.december 1814, boende på Aagaard Børn af Ole og Margrethe: 1. Søren, født 1815, gift med Petrea Mariane Christensdatter, ejer af Aagaard Mette Marie, født 1820, gift med gårdmand Peter Kristian Sørensen, Flø, Brande

7 7 Sogn. 3. Bodil Johanne, født 1822, gift med gårdmand Jens Pedersen, Kejlstrup, Nr.Snede Sogn. 4. Christian, født 1824, faldt ved Fredericia Kirsten Marie, født Kirstine, født 1828, gift med gårdmand Johannes Larsen, Give. 7. Zidsel Marie, født 1830, gift med forvalter N.C.B.Sparrewath, Holbæk. Kirsten Marie Olesdatter Jens Hesselvig Christensen født 31.maj 1826 født 19.februar 1823 på Aagaard, i Agerskov, Gjellerup Sogn, død 7.maj 1905 død 19.februar 1908 i Hundshoved, Nørre Snede Sogn. i Tinnet, Øster Nykirke Sogn. Viede i Nørre Snede Kirke 2.april Boende i Hundshoved. Børn af Jens og Kirsten Marie: 1. Bodil Margrete, født 1850, død i Sdr.Omme Marie Kirstine, født 1853, død i Fredericia Ole Kristian, født 1858, murer i Give, død Sidsel Marie Juliane, født 1864, død 1956 i Skovsende ved Sdr.Omme. 5. Søren Christian, født 1867, død Antog familienavnet Aagaard Søren Christian Jensen Aagaard Sofie Elisabeth Jacobsen født 17.december 1867 født 4.juli 1876 i Hundshoved, Nørre Snede Sogn, i Vesterbølle Skole, død 15.oktober 1946 i Horsens. død 17.december 1949 i Horsens. Viede i Vesterbølle Kirke 5.maj Boede i Farsø, Hadsund, Ålborg, Thisted og Horsens.

8 8 2. Det begyndte med drama I Thyregod Sogns kirkebog finder man under 8.marts 1764 noteret en begravelse på samme dag af mand og kone fra Aagaard. Han hed Jacob Knudsen og var 38 år, hun hed Birrethe Larsdatter og var 28 år. De var fæstere. Desværre har præsten ikke meddelt, hvad der lå bag denne dobbeltbegravelse. Men en særlig årsag må der have været - en tragisk begivenhed. På gården var der en karl og en pige. Karlen hed Søren Lassen og var måske bror til den afdøde kone på gården, Birrethe Larsdatter. Pigen hed Zidsel Nielsdatter. Hun stammer måske fra Ejstrup Sogn nord for Thyregod. En mand derfra, Niels Hede, fungerer nemlig flere gange som fadder ved senere barnedåb. Ifølge kirkebogen blev Søren og Zid- sel trolovet 1.juni 1764, og 3.søndag efter Trinitatis samme år blev de kopuleret (ægteviet) i Thyregod Kirke, hvorefter de tog bolig på Aagaard. Det må antages, at de to unge - karl og pige - af herremanden har fået tilsagn om at blive fæstere på gården, mod at de overtog et vist ansvar for de forældreløse børn efter Jacob Knudsen og Birrethe Larsdatter. Det kan i hvert fald konstateres, at en søn af disse, Lars, havde fast tilholdssted på gården og blev konfirmeret i Det begyndte altså med drama. Eller rettere: ved dette drama vælger vi at lade familiekrøniken begynde. Søren og Zidsel fik fem børn, fire sønner og en datter (jfr. stamtavlen side 6). De var fæstere, senere ejere, af Aagaard i årene 1764 til Thyregod Kirke, fotograferet i 1928 ved C.J. Aagaards første besøg i sin mors fødesogn, sammen med sønnen Samuel.

9 9 3. Fæstebonden der blev selvejer Søren Lassen og Zidsel Nielsdatter Thyregod Sogns kirkebog meddeler som nævnt, at der i året 1764, 3.søndag efter Trinitatis, var bryllup i kirken, hvor ungkarl Søren Lassen og pige Zidsel Nielsdatter kopuleredes. De to unge var begge kun 22 år, men kort tid efter overlod herremanden dem en af godsets fæstegårde, Aagaarden. Den lå yderst i sognet og yderst i amtet, på en dejlig bakkeskråning ned mod åen. Bygningerne var små og skrøbelige. Der var en smal strimmel eng på begge sider af åen, og en sådan eng var meget værdifuld, for herudover havde man kun hedeflader til opdyrkning. Åen gav også landskabet liv og perspektiv. De folk derude fra heden kunne aldrig siden glemme den å. De så for sig den smalle sølvstribe, der fra de mørke bakker mod øst slyngede sig ind under bakkeskråningen, ind i deres dagligdag. Det var deres hjemstavn. De unge ægtefolk havde dagene fuldt optaget, fra tidlig til sent. Der var nok at tage fat på af al slags arbejde, både ude og inde. Der blev siden optaget et kort over egnen. Det viste sig, at der til den gamle fæstegård hørte 577 tønder land og 14 tønder land engparcel. Søren Lassen var fæster og gårdbeboer til et begynde med. Han var ikke opvokset i sognet, hvad der for så vidt er mærkeligt nok, for man flyttede ikke meget i hine tider. Det var i stavnsbåndets dage. Fra 1733 blev de unge karle bundet til deres hjemstavn fra det 14. til det 35.år. Herremanden skulle sørge for, at der var karle nok til militærtjeneste. Men de to unge sled tappert i det, og det gik fremad for dem, selv om det var fattige jorder, de dyrkede. Og skilling blev lagt på skilling,. Da de havde haft Ådalen, fotograferet i 1928 ved Christian og Samuel Aagaards besøg

10 gården i 34 år, kunne de købe den til ejendom af herremanden. Det var en glædesdag uden lige. Men de var da allerede mærkede af sliddet. De var ikke længere unge, og allerede 10 år efter selvejet afstod de gården til den ældste søn Lars. Hverken den gamle Søren eller sønnen Lars kunne selv skrive deres navne, da de skulle have papirerne ordnet vedrørende gården. Det måtte en anden gøre for dem. Det ses i skødet. Der står med ført pen. Men de havde heller ikke gået i nogen rigtig skole. 10 Det var i 1798, at herremanden solgte gården til Søren. Det var 10 år efter den historiske dag, da bøndernes frigørelse blev indledt her i landet: 20.april Landet fik med stavnsbåndets løsning betingelser for udvikling og fremskridt, i modsætning til så mange af Europas andre lande, hvor der først måtte blodige kampe til. Der blev nu løst op for en masse indestængt energi. Den ene gode reform fulgte efter den anden kom loven om undervisning af landets børn. Ungdommen skulle betimeligen lære at kende, hvad enhver skylder Gud, sig selv og andre. Men der var allerede trukket uvejrsskyer op over Danmark. Allerede tre år efter, at Søren havde købt gården, dundrede kanonerne over Kongedybet. Krigen med England var begyndt. Og krigene rullede hen over Europa. Det mærkedes ikke så hurtigt ude i det fattige og afsides hedesogn. Men der kom dog en dag, da de unge karle blev indkaldt til sikringstjeneste. Om en af dem er det fortalt, at han var indkaldt meste af tiden til Han vendte hjem med et ødelagt helbred. Den gamle Søren havde fire sønner. Kun Frihedsstøttens grundstensplade med inskription. en af dem var hjemme i 1801, da der var folketælling. En eller flere må have været i kongens klæder. Det var en begivenhed dengang, når befolkningen skulle tælles. Den første tælling fra 1787 var helt summarisk. Kun antallet var angivet. Det tog 12 år at få dette materiale gennemarbejdet. Nu kan det findes på Rigsarkivet i København. Sønnen Lars fik altså gården i Forældrene blev boende som aftægtsfolk, det vil sige, at de som en del af gårdens salgssum fik ophold, så længe de levede. Der blev skrevet en kontrakt; men den blev ikke tinglyst. Man kunne vel stole på hinanden! Gamle Zidsel levede kun ni år efter dette; mens Søren holdt sig bedre. Han døde i 1829, 87 år gammel. Købesummen for gården var 300 rigsdaler samt aftægten. De gamle drømte ikke om, at der 100 år efter på de samme marker skulle ligge 7-8 gårde foruden den oprindelige. Der var dengang o. 100 får og lam, men kun få køer og nogle stude. Siden kom der kreaturer i snesevis på de opdyrkede agre.

11 11 4. Igennem vanskelige tider Ole Kristian Sørensen og Bodil Margrethe Christiansdatter Af en eller anden grund beholdt Lars kun gården i seks år. Så overdrog han den til broderen Ole. Det var i 1814, og da var kontante penge i sedler ikke meget værd. Men salgssummen var dog dobbelt så stor som i 1808, nemlig 600 rigsdaler. Der tilføjedes i kontrakten: eller 100 rigsbankdaler. Det er de nye sedler fra den nye rigsbank, der her omtales. Den var blevet oprettet 1813 efter statsbankerotten, og de nye sedler regnedes for at være seks gange så meget værd som de gamle. Statsbankerotten var resultatet af, at regeringen i de vanskelige krigsår udstedte nye pengesedler i så stor mængde, at der ikke var dækning. For at skaffe en grundfond til den nye bank gjorde man et indgreb i ejendomsretten, idet staten krævede indbetalt 6% i sølv af enhver ejendoms værdi. Kunne ejeren ikke betale beløbet, kunne det sættes som prioritet på ejendommen og skulle forrentes med 6½ % p.a. Denne såkaldte bankhæftelse finder vi også på denne hedegård. Lars har altså ikke kunnet betale beløbet, og der har ikke været meget, der kunne omsættes i rede penge. Landejendomme fik den lempelse, at 5/6 af bankhæftelsen kunne fradrages i skatten. For 1/6 blev man aktionær i Rigsbanken. Først i 1818 kom der endelig med Nationalbankens oprettelse fasthed over de danske pengeforhold. Ole måtte foruden bankhæftelsen overtage pligterne overfor to hold aftægtsfolk, nemlig både faderen og broderen. Men købesummen har været stor nok. Ole skulle nemlig også opføre et 50 rigsbankdaler 1813 det halve af salgsprisen.

12 særligt hus til Lars. Det skulle ligge på et bestemt angivet sted med god jord omkring. Det skulle opføres i løbet af 3 måneder, og man klarede sig med hjemlig arbejdskraft og egne materialer. Om vilkårene i de tre byggemåneder siger kontrakten: Så længe min Broder Lars og Hustrue forblive hos mig, forpligter jeg mig herved til ikke aleene at foere og græsse deres Koe og en Qvie tillige med 4 Får og 3 spæde Lam forsvarlig godt, ligeved Gaardens egne uden Betaling, men endogså give dem (broderen og hustru) forsvarlig Kost og Underholdning samt fri Huusveje for dem og deres Bohave uden Betaling. Det nye aftægtshus skulle bestå af 7 fag til Afbetjening og fri Beboelse så længe de leve, hvoraf 4 Fag skal indrettes til Beboelse med Fjelleloft (bræddeloft) over 2½ Fag og Hjald (høloft) over 1½ Fag samt Skorstenen, Skjærrværker (skillevægge), Døre og fiire Vindier med tilhørende Rammer. De øvrige 3 Fag indrettes til Tærskeloe og Kornlade. Så var den bror godt sikret. Men så tog Ole altså fat, og han klarede sig endda godt. Der blev hvert år taget et nyt stykke hede under plov. Først blev lyngen afbrændt. Om vinteren pløjedes det afbrændte stykke op, hvis frosten ikke lagde hindringer i vejen - så måtte det vente til foråret. Den oppløjede hede lå så i 3-4 år, så jorden kunne blive skør. Herefter oppløjedes den igen og harvedes. Lyngresterne samledes sammen i agerfurerne og afbrændtes. Og så kørtes der mergel på. Der var 4-5 Kjærve Udbrug, dvs. stykker jord til udsåning skiftevis med rug, byg (eller boghvede), havre og græs. Så voksede der igen en flok børn op på den ensomme hedegård. Farbroderen boede med sin kone ovre på den anden side bakken, på gode agre. Den gamle 12 bedstemor var død, men bedstefaderen gik derhjemme på gården og observerede den nye tids frembrud. Ole selv var snart også en ældre mand. Folketællingen 1834 fortæller, at han er 60 år. Han har to store, voksne sønner hjemme. Det var en mærkelig tid for Danmark omkring Den nationale vækkelse gik hen over landet. Det har Ole næppe forstået meget af. Men i 1841 kommer han på sognets valgliste. Der skulle vælges et sogneforstanderskab. Den kommunale linje tager sin begyndelse, og Ole var altså mellem de priviligerede, der havde stemmeret. Man skulle være mindst 25 år, eje eller have i livsfæste ejendom på mindst 1 tønde hartkorn. Og Ole havde 4 tønder hartkorn, så han var helt på den sikre side. Som et kuriosum kan nævnes, at Ole Sørensen har gået i skole, gået til præst og er blevet konfirmeret sammen med N.F.S. Grundtvig. Læreren i Udby var nemlig udpræget rationalist, og Grundtvigs præstefar sendte derfor sin søn over til sin gode ven, pastor Laurids Feld i Thyregod, for at han skulle forberede Frederik til optagelse på Århus Latinskole. Kirkebogen meddeler, at pastor Feld 1.søndag efter påske 1798 konfirmerede tolv drenge og 6 piger. Som den første nævnes Nicolaj Frederic Severin Grundtvig, søn af præsten S.T.Grundtvig ad Udbye Præstegaard pr. Vordingborg i Sælland. Som nr.6 nævnes Ole Sørensen Aagaard. Den unge Grundtvig har således uden tvivl kendt familien på Aagaard, for han tilbragte hele 6½ år i Thyregod Sogn. Han har beskrevet det fattige hedesogn sammenlignet med det frodige sjællandske Udby i sangen Der er et land så kosteligt.

13 13 5. En, som ikke blev gårdejer Kirsten Marie Olesdatter Aagaarden 1928 ved C.J. Aagaards første besøg på sin mors fødegård. Han ses mellem den daværende ejer og dennes søn. (se side 88) I 1843 gik gården over til Oles ældste søn Søren. Han gav 800 rigsdaler for den og gav en søster pant i ejendommen for 300 rd., hvilket må have været hendes arvepart. Desuden overtog han pligten til at sørge for sine forældres ophold på gården. Aftægtskontrakten blev tinglæst og kan fortælle forskelligt interessant om bønders livsforhold dengang. Her forbeholder Ole sig sine ejendele i inventar og kreaturer: En blaa Chatol, en Dragkiste, en rød Fyrbord, 2 røde Stole, 2 Senge, en Stue Uhr, 6 Stk. hvide Tallerkener, 1 hvid Vandfad, en Jernbilæggerkakkelovn, en Messing Lysestage, en Spejl, 2 Ege Kar, 2 Fjerdinger og 1 Otting (korntønde), 1 Ildklem, 1 Kobber Boldkjedel, en Messing Strygejern, en Morter, 2 gl. Jerngryder, en gl. Timse (melsigte), 6 Faar med Lam, den bedste Ko, som dog bliver ved Gaarden, undtagen Aftægtsfolkene flytter fra Gaarden og en hel del mere. Desuden skulle der bygges et hus med 5 fag og afsættes 6 kvadratfavne jord til haugejord i Vestre Kaalhauge. Aftægtsfolkene skulle desuden i årlig ydelse have 4 tønder rug, 12 skp. byg, 12 skp. malt (til øl), 4 skp. boghvedegryn, 1 skp. byggryn, 12 skp. kartofler, 1 skp. salt, ½ skp. ærter, 2 lispund tørt flæsk forfra - det var det bedste ved grisen - 8 pd. smør, 8 pd. tørt ost, 8 pd. bergefisk (klipfisk), 2 pd. humle, 8 pd. kaffe, 8 pd. sukker, 4 pd. cichorie, 25 potter brændevin, 80 hønseæg, 12 karduser tobak af det blå, mælk fra en ko daglig, opfodring og græsning af 6 får med et års yngel, til ildebrændsel årlig 40 læs hedetørv, og til sidst skulle de gamle have en hæderlig Begravelse. Men den gamle gårds bedste dage var forbi. Søren var ikke som de gamle bundet til hjemstavnen. Han solgte gården efter 2 år og fik 3000 rigsdaler for den.

14 Den kom på fremmede hænder, og de gamle aftægtsfolk flyttede derfra. Søren giftede sig til en stor gård ude ved den store landevej. Han gav gladelig afkald på den gamle slægtsgård. Treårskrigen var begyndt i 1848, og der var stor handel med heste. Det var noget, Søren forstod sig på. Sørens bror Christian kom med i krigen. Han faldt den sommernat i 1849, da vore 14 soldater befriede Fredericia. Han fik en plads i den store fællesgrav, hvor hans navn ses den dag i dag. Kirsten Marie kom til at bo langt fra den fædrene hedegård. Hun giftede sig 2.april 1850 med Aagaardens tjenestekarl Jens Hesselvig Christensen. Han blev kaldt Jens Aagaard. 6. Indsidderfolk - husmandsfolk Kirsten Marie Olesdatter og Jens Hesselvig Christensen Jens Hesselvig Christensen var født 1823 i Agerskov, Gjellerup Sogn, et af Jyllands største hedesogne. Her havde både hans far og farfar boet før ham, og måske slægten endnu langt længere tilbage i led efter led. Man var dengang ikke forvænt med mange rejser eller flytninger. Man hang ved sognet eller i hvert fald egnen. Allerede 20 år gammel kom han dog udensogns. Det var ikke langt, i hvert fald ikke for vore moderne befordringsmidler. Men Jens har næppe kunnet gøre fodturen på én dag. Han fik plads på Aagaarden, ja han fik næsten en nyt hjem her, således at han, en udefra kommende, siden bar Aagaard -navnet som kaldenavn, ligesom de øvrige på gården. Ved denne tid foregik treårskrigen ( ), og den unge mand måtte møde. Han blev dragon og førte med stolthed de vildeste heste, som han med forkærlighed blev betroet. Krigen fik ende, og mandskabet blev hjemsendt. Og Jens kom hjem i uskadt og med en medalje. Året efter fik han en af døtrene, Kirsten Marie, til ægte og flyttede snart efter ind i et lille hus. De var indsiddere. Det var betegnelsen for en mand, som boede til leje i et lille hus eller nogle stuer, som altså sad i Lej stouw og som ernærede sig og sin familie ved at gå i tjeneste hos andre. Indsidderfolk på heden var vel af de ringest stillede. Her var udsigten til fast arbejde ringest. Jens Hesselvig Christensen var en fattig karl, som nu havde fået en velhavende gårdmands datter og med hende en ganske anselig arvepart efter datidens forhold, nemlig 800 rigsdaler. Men en svoger, Søren, der havde det mundheld, at i handel og vandel gælder intet broderskab, sørgede siden beredvilligt for, at Jens Hesselvig Christensen (Jens Aagaard) og Kirsten Marie Olesdatter

15 de unge folk for dette beløb fik et lille hus, hvor der nok var en del mager jord, men ingen kreaturer. Så var de rigtignok godt hjulpne! Men nu var den unge mand dog blevet husmand. Husmandsstedet lå i Hundshoved, fem kilometer syd for Nørre Snede. Her levede han og Kirsten Marie i meget fattige kår og fik efterhånden fem børn. Der måtte slides, og stadig for fremmede. Børnene kom ud af tjene i otteårs alderen, undtagen den ældste søn. Han blev hjemme, til han var 12 år. Han kunne nemlig pløje de magre marker, mens Jens var på dagleje på et nærliggende teglværk. Han havde endog i et enkelt tilfælde taget fast plads som røgter på en større gård. Her fik han for et halvt års tjeneste 82 kr. samt sit ophold. At dette har kunnet holde hjemmet oppe, kan man godt undre sig over. Forklaringen ligger nok ikke alene i en anden pengeværdi på den tid, men også i, at man i de dage og på de egne regnede mere med de små penge, end man gør i vore dage. Der voksede en børneflok op i det lille husmandssted ved landevejen. Det var børn, der tidligt lærte at arbejde, og arbejdede hårdt, og som voksede op med respekt for en mors og fars kamp for at holde sammen på hjemmet og børneflokken - selv når pengene var små og fremtidsudsigterne ringe. De blev begge meget gamle, de to fattige husmandsfolk ved landevejen. Han blev 85 år, og hun blev De blev begravet på Nørre Snede kirkegård, som de engang et halvt århundrede tidligere - var gået hen over som nygifte. Hundshoved ligger 5 km. syd for Nørre Snede og ca. 20 km. øst for Aagaard Mark.

16 16 7. Den gamle skudsmålsbog Jens Hesselvig Christensen Gammel og laset er den efterhånden blevet, den gamle skudsmålsbog. Bindet er forlængst slidt af, og der er blevet sat mange fingermærker i den, og orme så energiske, at deres huller går gennem 30 sider, har været i den. Men det er også over 163 år siden, den af sognepræsten i Gjellerup autoriseredes som skudsmålsbog for sin første ejermand. Dengang var ethvert tyende her i landet forpligtet til at have en sådan skudsmålsbog. Heri indførte husbonden, inden tyendet forlod sin tjeneste, bemærkninger om, hvornår tjenesten var begyndt, i hvilken særlig egenskab tyendet havde virket og til hvilken løn. Flyttede tyendet fra et sogn til et andet, skulle der gives skriftligt skudsmål fra sognepræsten, og det skulle den pågældende inden 4 dage forevise for sognepræsten i det nye sogn. Den, som forsømte at erhverve og forevise skudsmål ved flytning, kunne på den tid, der her er tale om, straffes med bøde fra 1 til 10 rigsbankdaler sølv. Omnævnte skudsmålsbog er trykt i året Den bærer Frederik VIs monogram og kongelige krone og har med stempelafgift kostet 42 rigsbankskilling sølv. Den er samme år autoriseret til brug for ungkarl Jens Hesselvig Christensen, og hermed indledes bogens 42- årige tjeneste. Det første skudsmål, Jens Hesselvig Christensen får med fra sit fødesogn, er fra skolen. Han får attest for kundskaber meget god og for opførsel meget god. Og denne attest underskrives ikke blot af sognepræsten, men også af skolepatronen og af skoleforstanderen og endnu et skolekommissionsmedlem. Den tids skolekommissioner bestod af præsten som formand, skolepatronerne samt 1-2 skoleforstandere. Skolepatron var enhver, der havde 32 tønder hartkorn eller derover. Skoleforstandere valgtes af amtsskoledirektionen blandt de hæderligste bønder i sognet. Så godt som alle underskrifter fra læge folk er her ført med vaklende og usikker hånd, men det var jo ikke mange år efter skoleloven af 1814, denne skudsmålsbog begyndte sin vandring. Ved århundredets begyndelse var det ikke sjældent, at folk på landet ikke kunne skrive deres eget navn, men måtte skrive Med ført Pen eller Med paaholden Pen (m.p.) Ovennævnte Jens Hesselvig Chris-

17 17 stensen er efter foregaaende Undervisning antaget til Konfirmation den 1ste Søndag efter Paaske, den 2. April 1837, med nogenlunde god Religions Kundskab og godt Forhold, hvorefter han vil blive antaget til den hellige Nadvere den næstfølgende Søndag. Og så går bogen ud i verden med sin ejermand, fra plads til plads, fra sogn til sogn. Den får tilført datoer og årstal og bemærkninger om den unge tjenestekarls forhold. Jeg recommanderer ham som et skikkeligt og sædeligt Menneske, er formentlig en proprietærs eller herremands påtegning. Men ejendommeligst i så henseende virker sognepræstens stadige bemærkninger, om den unge mand har været til alters. Han var sidste Gang til Alters her paa 3die Søndag efter Advent, den 16. Decbr Bevidnes efter Communionbogen - - skal været til Alters her i Foraaret - - Foreviseren, der nu er hjemkommen fra Krigstieneste, har følgelig ikke communiceret her i dette Efter aar. Måske har skudsmålsbogen været med en tur i Randers på dragonkasernen, hvor en lang rekruttid sneglede sig af sted. Kanhænde, at den også har været med på mangt et anstrengende ridt ved Dannevirke og i egnen deromkring. Men i hvert fald vender Jens Hesselvig Christensen i 1849 uskadt hjem til sit sogn efter krigen. Bemeldte Jens Hesselvig Christensen, der i Efteraaret 1849 hjemkom fra Armeen, og om hvem intet uskikkeligt er mig bekendt, afgaar nu til Nørre Snede Sogn. Da han der agter at indlade sig i Ægteskab, bevidnes herved paa hans Forlangende, at han ikke her i Menigheden er bundet ved noget aabenbart Ægteskabsløfte, som kan være til Hinder for Fuldbyrdelsen af den attraaede ægteskabelige Forbindelse. De to unge folk begyndte deres samliv på det lille husmandssted med mager jord og ingen kreaturer. Altså måtte de tage arbejde og slide hårdt andetsteds for at skaffe føden, og det måtte de gøre i mange år. Herom bærer skudsmålsbogen f.eks. følgende vidnesbyrd: Jens Hesselvig Christensen er fæstet hertil som Røgter for et halvt Aar. Løn 82 Kroner. Denne sparsomme løn, der altså var på knap 50 øre om dagen samt kost og logi, var en hjælp til hjemmets opretholdelse. En ringe hjælp, skulle man synes. Men man vidste nok bedre i de tider at skønne på lidt og tage småtingene med. Så tier skudsmålsbogen. Man skal jo heller ikke være tyende alle sine dage. Næste generation: C.J. Aagaards skudsmålsbog fra 1882 til 1890

18 18 8. Hvad skulle den dreng blive til? Søren Christian Jensen Aagaard Han blev født på det lille husmandssted i Hundshoved lidt syd for Nørre Snede, som den yngste af 5 søskende. Han fik efter sin far efternavnet Jensen, men blev ligesom han kaldt Aagaard. Den officielle navneforandring fik han dog først i 1896, da han skulle giftes. Han kom ud at tjene som gåsedreng 7 år gammel. Fra han var 12 år, var han tjenestedreng i Nortvig, når han ikke var i skole. I en lille håndskrevet beretning Nogle Træk og Brudstykker af et Levnedsbeskrivelse, fra 1936, hvorfra de følgende citater stammer, fortæller han om sin opvækst:: Fra Skolen fulgtes vi ad, og da der er en Trang i Mennesket til Samfunds-Liv, kunde jeg ikke godt undlade at søge deres Selskab, skjøndt det oftest endte med Taarer og Sorg, som maatte afhjælpes med mine Forældres Trøste-Ord, for Drengene i H. (Hundshoved) var af en mere krigerisk og herskesyg Natur end Jeg, og som de med Lethed kunde fuldbyrde, da de havde Flertal, mens Jeg stod som den enlige blandt Fjenderne. Han var allerede som barn noget af en enspændernatur. I de følgende år havde han skiftende pladser: i Groest, i Velgaarde og i Frydensbjerg. Han forsøgte sig derefter som møller i Tørring, Ilved, Ris og Hundshoved og var derpå tjenestekarl i Stilbjerg. Men der var noget, der gærede i ham: Da jeg var vokset til, havde jeg nogle Gange været til Møde, hvor de saa kaldte Hellige var samlet og talte om Livet og deres Erfaringer. Jeg kunde forstaa, det var det rette. Og jeg tænkte: skal du forandre dit Liv, saa maa du saadan helt omvende dig og ikke gå og hykle for Gud og Mennesker. Da jeg var i mit 20. Aar, vilde jeg prøve at besøge en Højskole. Jeg tog da til en af de meste og bedste besøgte grundtvigske Skoler (Askov 1886), hvor jeg kun opholdt mig en kort Tid, da jeg havde for lidt forberedende Kundskaber til at følge med. Jeg tog da til en almindelig Højskole (Vinding 1887), hvor jeg var paa et Kursus. Jeg syntes helt godt om den grundtvigske Maade at tage Livet paa, da jeg kunde blive ved at more mig, og dog gjaldt for et kristent Menneske. Men da en Tid var gaaet, følte jeg dog, det var Bedrageri at leve paa Verdens Vis og saa tro, man var et Guds Barn. Tillige kunde jeg mærke paa Skolens Forstander, at han hadede Missions-Folkene, hvilket virkede paa mig saadan, at jeg tog deres

19 Parti, da jeg kunde se, de levede et bedre Liv end Grundtvigianerne. Han har engang mundtligt fortalt fra højskoleopholdet i Vinding, at eleverne en aften sad og ikke vidste, hvad de skulle lave. Så var der en, der foreslog: Skal vi ikke læse en prædiken? Forslaget udløste vild latter, og den unge Aagaard var rystet. Denne oplevelse blev medvirkende til, at han tog sit livs beslutning. Jeg tog saa den faste Beslutning at ville være et andet Menneske, afstaa fra Synden og være gudfrygtig. Jeg begyndte paa det ved egen Kraft. Dog fik jeg snart en god Støtte i en kjær Broder R.J (Rasmus Jensen)., som fik mig med hen at høre Guds Ord i V. (Vejle?), som virkede, at jeg snart kom til Omvendelse... Vinteren derefter tog Jeg paa en Indre Missions-Højskole i NN (Nørre Nissum 1889) hvor jeg blev lidt udviklet saavel i aandelig som i menneskelig Henseende; men Tanken om at arbejde for Herren voksede bestandig... (her slutter den håndskrevne beretning). 19 Det var denne tidligt vakte tanke om at arbejde for Herren, som kom til at præge ham livet igennem. Efter et år som opsyn 1889 på Sindssygeanstalten ved Middelfart besluttede han at rejse til USA for at uddanne sig som præst for en dansk menighed der. Han havde læst nogle af P.C. Tranbergs skrifter. Han beundrede ham meget og havde korresponderet med ham om optagelse på hans danske præsteskole i Chicago. Men i sidste øjeblik lod han sig overtale til i stedet af vælge Blair præsteskole i Nebraska. Dette var jeg ikke med paa i Förstningen; men jeg lod mig alligevel overtale, som jeg ikke skulde have gjort, noterer han i en anden håndskreven beretning (fra 1936). I marts 1891 rejste han til Blair præsteskole. Det fortrød han snart. Klimaet var uudholdeligt - for koldt om vinteren og for varmt om sommeren - og boligforholdene var primitive og fremtidsudsigterne små. Undervisningen omtaler han slet ikke. Det hele var en skuffelse. Han rejste derfor hjem i utide, men lagde vejen om ad Chicago. Desværre var Tranberg ikke hjemme den dag. Havde han været det, havde det ikke været vanskeligt for ham at overtale mig til at gaa ind paa Skolen, skriver han i sin beretning. Han kom hjem og blev mejerist i Auning og Vester Hassing. Til sidst tog han springet. Han ville være lærer og tog 1893 på Staby Vinterlærerseminarium, fik en nødtørftig uddannelse og blev ansat som vinterlærer 1895 i Hvidbjerg, senere i Svingelbjerg og i Østerbølle. Det var så her, han traf degnens kønne datter Sofie fra Vesterbølle Skole. P.C.Tranberg Tranberg, Peter Christian, , fundamentalistisk præst og vækkelsesprædikant fra Bornholm. I 1882 udvandrede P.C.Tranberg til USA, hvor han blev rejsepræst for danske udvandrer-menigheder og professor ved en præsteskole i Chicago. Med beundringen for P.C.Tranberg lagdes grunden til C.J. Aagaards meget sorte kristendomsopfattelse. Det lykkedes ganske vist ikke at komme ind på Tranbergs præsteskole i Chicago. Men hans bøger stod på reolen, og hans billede hang på væggen i det aagaardske hjem resten af livet.

20 20 B. Jacobsen - slægten 1. Stamtavlen Familietraditionen siger, at Den Monrad ske Stamme regner sig fra en tysk Møller, som i en keyserlig Krig imod Tyrken i Ungarn havde ved et samlet Mandskab ødelagd et stort Partie Tyrker til stor Fordel for de betrængte Keyserlige, over hvilken mandig Gierning Keiseren skal have gjort ham til General og nobilitered ham: gav ham Skjold og Hielm, befalede ham at føre i sit Vaaben en Halvmaane til Erindring om Tyrken, og et Mølle-Hiul til Erindring om sin forrige Stand og gav ham navnet Monrath, som siden er blevet forandred til MONRAD.. Kort - og lidt usikkert - om de ældste kendte aner: Hr. Jacob Monrad, ca , er den første, om hvem man med nogen sikkerhed kan angive data. Var af en adelig familie ved Hildesheim, der nedstammede fra ovennævnte møller, var præst i Lautenthal ved Goslar og medunderskriver af den Augsburgske Konfession 1530 og af Konkordieformlen Var gift med Martin Luthers søster. Andre siger: Luthers kones søster Anna von Bora. Af børn kendes kun en søn: Hr. David Monrad (ca ) var først diakon i Eckernförde, senere præst i Kappeln, syd for Flensburg. Var gift med Anna Calenia, præstedatter fra Lüneburg.

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I)

Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) Mosegård Sjælstoftevej Nr. 25. Matr.9 a. (S-I) Billeder (S-I) 1765 Dom: 20 a` Trinitatis = Søndag den 20 Oktober MAREN døbt, Rasmus Johansens liden Datter af Sjælstofte, som blev båret til Dåben af Hans

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

No. 52 Niels Hansen Knudsen

No. 52 Niels Hansen Knudsen Niels Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 104 Hans Nielsen og nr. 105 Karen Nielsen, født Andersdatter Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen, nr. 26 Søren Dahl

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Løjtved skifteprotokol 1744-1753

Løjtved skifteprotokol 1744-1753 1 Løjtved skifteprotokol 1744-1753 Anders Nielsen Møller, Stenstrup, 2, 31-08-1744 ~ Dorthe Jørgensdatter, lavværge broder Jens Jørgensen, Rødme Arvingerne er hans moder og søskende: Johanne Hansdatter

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

MADS OLESEN HANSENs børn

MADS OLESEN HANSENs børn MADS OLESEN HANSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Mads Olesen Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS OLESEN HANSENS BØRN "1 Mads Olesen Hansens børn MADS OLESEN HANSENS BØRN

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759

Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Nielstrup skifteprotokol 1719-1759 Hans Hansen, Ollerup, 4, 13.01.1719 ~ Anne Pedersdatter, lavværge Rasmus Rasmussen i Toftegård Maren Hansdatter ~ Andreas (Grønning) Kirstine Hansdatter, 24 år, værge

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Horsbøl. Folketælling 1. februar Hejnsvig.

Horsbøl. Folketælling 1. februar Hejnsvig. G:\Lokalhistorie\Skrift\Amter\RIBE\SLAVS\Hejnsvig\Folketælling Hejnsvig 1787.doc Side 1 af 8 Trøllund Bye. 1 Fam. Søren Jensen, hosbonde, 38, givt 1 ste gang, selveier. Anna Marie Hansdatter, hustrue,

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a (E-K) (E-KA) 1785 den 20 Februar DORTHE døbt, Christen Dues datter af Errindlev båren af Peder Dalls Hustru i Bjernæs. Fadderne: Mads Ottesen, Rasmus

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740

Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND IV

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND IV MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1830 1850 BIND IV Lars Andersen, Frørup, Ungkarl, 31.04.1830, 1 Anne Frederiksdatter, Svindinge, 08.03.1830, 1 ~ Husmand Hans Jørgensen (gamle)

Læs mere

Søren Vejrup husmand 49 år Husmand Sinnet Christensdatter hans kone Ane Jensdatter enke af 1.ægteskab

Søren Vejrup husmand 49 år Husmand Sinnet Christensdatter hans kone Ane Jensdatter enke af 1.ægteskab Folketællingsliste 1787 Aike Niels Mathiesen husbond 46 år Bonde og gårdbeboer Gyde Christiansdatter madmoder 54 -- Mathias Nielsen deres søn 19 år Karen Nielsdatter -- datter 15 år Ane Pedersdatter 66

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Øksendrup Kirke , opslag

Øksendrup Kirke , opslag Nicolay Olsen blev født i 1762, og det har desværre ikke været muligt at finde hans fødsel i kirkebøgerne. Det kan være ham, der er opført i en kirkebog fra Frørup Kirke, men jeg er ikke sikker, og derfor

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

far til Nancys aner 1. generation 1. far til Nancy [35606], søn af Laurits Christian Larsen [35602] og Marie Petrea Kristine Jensen [35603].

far til Nancys aner 1. generation 1. far til Nancy [35606], søn af Laurits Christian Larsen [35602] og Marie Petrea Kristine Jensen [35603]. 1. generation 1. far til Nancy [35606], søn af Laurits Christian Larsen [35602] og Marie Petrea Kristine Jensen [35603]. 2. generation (Forældre) 2. Laurits Christian Larsen [35602], søn af Anders August

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Horsbøl. Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

Horsbøl. Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn. Hejnsvig 1. Hans Pedersen, Huusbond, 38, G, 1, skoleholder Else Kirstine Jesdatter, hans kone, 41, G, 1 Anne Marie Hansdatter, deres børn, 6, U Jes Hansen, deres børn, 2, U Hans Hansen, Tienende, 28, U,

Læs mere

No. 27 Else Dahl Knudsen

No. 27 Else Dahl Knudsen Else Dahl Knudsen Forældre: nr. 54 Thyge Hansen og nr. 55 Ane Hansen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen, Niels Dahl Knudsen, Thyge Hansen

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN 1 CLAUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1 1.1.1.9 Claus Jensen 3 1.1.1.9.1 Rasmus Jensen 7 1.1.1.9.1.1 Klaus August

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1

Gudbjerg Kirkebog 1813-1824 1 Kirkebog 1813-1 1. Rasmus Kristensen, 40 Aar, Tjenestekarl i. Johanne Kirstine Kristensdatter, 32 Aar, hos sin Moder, Enken Maren Kristens paa Skov. 2. Hans Rasmussen, 50 Aar, Hmd. og Hjulmand i Lakkendrup

Læs mere

JENS KRISTIAN MADSEN

JENS KRISTIAN MADSEN JENS KRISTIAN MADSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen - Jens Kristian Madsen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS KRISTIAN MADSEN "1 Jens Kristian Madsen *1853-1941 Jens Kristian

Læs mere

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn.

Folketælling 1. Februar Hejnsvig sogn. Hejnsvig 1. Skole. Morten Christensen, 34, G, Konst. kirkesanger og skolelærer Maren Nielsdatter, 31, G, hans kone Niels Peter Mortensen, 4, U, deres børn Christen Mortensen, 2, U, deres børn Hejnsvig

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND III

MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL BIND III MOLKENBORG (GLORUP/ANHOF) GODSARKIV, REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1790 1830 BIND III Unge Peder Hansen, Svindinge, Gaardmand, 01.07.1790, 3 ~ 1 Anne Hansdatter, 14.05.1768, II-128 ~ 2 Kirsten Jensdatter,

Læs mere

HVEDHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL DREJØ

HVEDHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL DREJØ HVEDHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL DREJØ Johanne Marie Jensdatter, Drejø, 20.06.1794, V-32 ~ Niels Rasmussen, Husmand Rasmus Nielsen 3 Aar Formynder Hans Rasmussen, Husmand, Drejø Anne Hansdatter,

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen

Aner til Laura Martine Jensine Nielsen 1. generation 1. Laura Martine Jensine Nielsen, datter af Gårdejer Villads Laurids Johan Nielsen og Ane Marie Christensen, blev født den 9 Nov. 1897 i Ferslev Sogn, Fleskum Herred, 1 blev døbt den 24 Maj

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1

Familiegrupperapport for Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter Mand Jens Jørgensen 1 Mand Jens Jørgensen 1 Født Før 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Dåb 19 Jan. 1744 Lumby, Lunde, Odense 2 Død 27 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Begravet 30 Apr. 1803 Lumby, Lunde, Odense 3 Far Jørgen

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 22-1766 Ole Hansen, Ølstykke

Helga Poulsens aner. BK 22-1766 Ole Hansen, Ølstykke BK 22-1766 Ole Hansen, Ølstykke Kilde Lundsteen: Noter: Ane #10 i "Slægten fra Stagetorn i Oppe-Sundby sogn". Omtalt s. 30 i bogen "Trævlerødder". Ved skifte 1841 står der at alt er afstået til svigersønnen

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen ca. 1722-1771 Jeppe Hansen født ca. 1722 Jep Hansen Loserup grd - Soren Larsen dod 20/1 1749 Jeppe Hansen Løsserup gaard 14/7 1761 1 185 KB Udby 1737-1814, 1771 opslag 103 Jep Hansen begravet 5/8 D: 5

Læs mere

Dybemark, Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger.

Dybemark, Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger. , Damgårdvej 12, ejerlav: Den Østlige Del, Dybe, matr. nr. 30a, - folketællinger. Ft. 1834 Dybbemark Ephraim, Nielsen, 53 år, gift, husmand og smed. Mette Kirstine Jensdatter, 48 år, gift, hans kone. Johanne

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

Hans Anders Harald Sørensen

Hans Anders Harald Sørensen 1776-1829 KB Hagested (Holbæk) 1776 op 149 Hans døbt 1/12 Dom. 1. Advent d 1. Dec. Blev Gaardmand i Gurede Peder Nielsens Hans Christnet. SognePræstens Kiæreste Madm: Bagger bar barnet. Fadderne vare Gaardmænd

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere