Vejledning til sagsbehandlere Frontotemporal demens hos yngre personer
|
|
- Marianne Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til sagsbehandlere Frontotemporal demens hos yngre personer Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet
2 Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende demenssygdommen frontotemporal demens er udarbejdet af socialrådgiver Pernille Starnø ved Nationalt Videnscenter for Demens. Frontotemporal demens kan forekomme hos personer i alle aldre, men når det gælder yngre mennesker (<65 år) er der en række særlige problemstillinger, som denne vejledning har valgt at fokusere på. Nationalt Videnscenter for Demens arbejder bl.a. med vidensformidling til sundhedsfagligt personale, patienter og pårørende. Videnscentret arbejder for at fremme viden om diagnostik, behandling og pleje af mennesker med demenssygdomme. Vejledningen er udarbejdet som en hjælp til sagsbehandlere, der står med en patient med diagnosen frontotemporal demens. Sygdommen er en relativ sjælden og alvorlig sygdom, som derfor kræver en særlig sagsbehandler-metodik. Vejledningen er opbygget i fire dele: Den første del er en kort beskrivelse af sygdommen. Det næste afsnit har overskriften De sociale følger af sygdommen. Dette afsnit indeholder gode råd til metodikken og beskriver fx, hvordan en sagsbehandler kan tage ansvar for en sag, hvis der er flere afdelinger/sagsbehandlere involveret i sagen, for at undgå at patienten kastes fra den ene afdeling til den anden. Dernæst følger en tjekliste over de situationer, som det er klogt at tænke ind i et sagsforløb og de sociale forhold, som kræver en aktiv handling. Endelig er der udarbejdet en paragrafnøgle, hvor de mest hyppige paragraffer er nævnt med relevante principafgørelser samt argumenterne for denne hjælp. Vejledningen vil med jævne mellemrum blive opdateret og der tages forbehold for ændringer i love og bekendtgørelser. Eventuelle bemærkninger til vejledningen bedes sendt til: Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Neurocentret Rigshospitalet, afsnit 6911 Blegdamsvej København Ø Tlf vide@regionh.dk Version September
3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Sygdomsbeskrivelse... 4 Hvad er frontotemporal demens?... 4 Symptomer... 4 Behandling... 5 De sociale følger af sygdommen... 6 Enlige forsørgere med FTD... 7 Som sagsbehandler skal du være opmærksom på (Metodik)... 8 Tjekliste... 9 Ad 1. Beskæftigelsessituationen Ad 2. Økonomi Ad 3. Psykologsamtaler Ad 4. Hjemmevejleder Ad 5. Handleplan Ad 6. Demenskoordinator Ad 7. Hjemmehjælp Ad 8. Ledsagerordning og dagcenter Ad 9. Værgemål Ad 10. Plejebolig Paragrafnøgle
4 Sygdomsbeskrivelse Hvad er frontotemporal demens? Frontotemporal demens (FTD) er betegnelsen for en gruppe sygdomme, der påvirker pandelapperne og den forreste del af tindingelapperne. Sygdommen medfører ofte store ændringer i personlighed og adfærd. Sygdommen er progredierende over flere år. I de senere stadier vil der næsten altid være behov for døgnpleje. Symptomer Frontotemporal demens adskiller sig fra de øvrige demenssygdomme ved, at forstyrrelser i adfærd og personlighed ofte er mere fremtrædende end hukommelsesbesvær og andre kognitive problemer. Fravær af hæmninger og vigende situationsfornemmelse samt en impulsiv og uovervejet adfærd er symptomer på sygdommen. Ved nogle undertyper af FTD er personlighed og opførsel dog upåvirket. I stedet ses tiltagende sproglige forstyrrelser, svigtende almen viden eller svær initiativløshed og apati. Symptomerne kan ligne det, man ser ved visse psykiatriske sygdomme, og FTD kan derfor være vanskelig at diagnosticere. I begyndelsen af sygdomsforløbet kan lægen fx tro, at det drejer sig om en krisereaktion eller en mani. Det typiske forløb Sygdomsforløbet varierer for de forskellige undertyper af frontotemporal demens og fra patient til patient. Den gennemsnitlige overlevelsestid er omkring 6 år, men variationen er meget stor. Patienter med kombinationen frontotemporal demens og motor-neuronsygdom har en gennemsnitlig overlevelsestid på kun ca. 3 år. Ved denne undertype ændres personlighed og adfærd gradvist til det værre. Efterhånden indtræder også svækkelse af mentale funktioner som overblik, evnen til planlægning, m.v. Samtidig udvikles pareser (lammelser), som svækker færdighed, tale og åndedræt. En anden undertype giver problemer med at formulere sig, og evnen til at tale vil forværres for til sidst at forsvinde. Denne type kaldes progressiv (tiltagende) afasi. En tredje undertype betyder, at patienten lidt efter lidt mister sin viden om begrebers betydning og genstandes egenskaber. Dette kaldes semantisk demens. Semantisk viden betyder almen viden eller paratviden. Adfærdsforstyrrelser De første symptomer på frontotemporal demens er som regel ændringer i personlighed og adfærd. De sociale færdigheder svækkes og patienterne mister deres tidligere interesser og udviser ligegyldighed. Ofte opstår der koncentrationsbesvær og problemer med at overskue og planlægge opgaver. Hos nogle er hukommelsen stort set bevaret, men hos andre svækkes den betydeligt - særligt kan der opstå problemer med at huske navne på personer og genstande. 4
5 Tilstanden kan være domineret af impulsiv og uovervejet adfærd, manglende hæmninger og indlevelsesevne samt en vis følelsesmæssig afstumpethed (emotionel affladning). Patienterne kan miste interessen for personlig hygiejne, og spisevanerne ændres i retning af trang til søde sager og tendens til at spise, drikke eller ryge for meget. Seksualiteten kan ændres i retning af hyperseksuel adfærd eller promiskuitet. Patienten kan foretage økonomiske dispositioner eller udvikle ludomani, som kan føre til gældsætning. Stimulusbundet adfærd Ofte forekommer stimulusbundet adfærd, hvor patientens handlinger så at sige styres af indtryk fra omverdenen. Hvis patienten får øje på noget mad, skal det spises, overhører patienten en samtale mellem to fremmede personer, blander han sig ukritisk i samtalen. En ekstrem form for stimulusbundet adfærd er den såkaldte anvendelsesadfærd eller udnyttelsesadfærd, hvor patienten ikke kan modstå trangen til at anvende eller udnytte alle de ting, som vedkommende ser. Står der fx en telefon på bordet, bliver den uden videre brugt til at ringe til et tilfældigt nummer etc. Adfærden kan minde om, hvad der ses hos mindre børn. Tvangspræget adfærd Mange patienter udvikler forskellige former for stereotyp, tvangspræget eller ritualiseret adfærd, hvor ting helst skal gøres på samme måde hver gang - eller udføres et bestemt antal gange, uanset om det tjener noget fornuftigt formål. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver mange patienter tiltagende passive, inaktive eller apatiske. Sent i sygdomsforløbet kan der opstå besvær med at kontrollere bevægelser og synke maden. Patienter med frontotemporal demens har sjældent selv en fornemmelse af at være syge, men er tilbøjelige til at afvise og bortforklare problemerne. Den manglende sygdomserkendelse må betragtes som et led i sygdommen og ikke et forsøg på at fortrænge eller benægte problemerne. Behandling Der findes endnu ingen behandling, der kan helbrede, stoppe eller forebygge frontotemporal demens, men det er vigtigt, at patienten og pårørende tidligt får den rette rådgivning og støtte. Forstyrrelser i adfærden og psykiatriske symptomer behandles først og fremmest ved at tilpasse det miljø, som patienten lever i. Al behandling er lindrende (symptomatisk); dvs. dæmper og afhjælper symptomer som søvnbesvær, depression eller andre psykiske symptomer. Hvordan kommer kommunen i kontakt med FTD-patienten: De fleste patienter med FTD er i kontakt med neurologisk eller psykiatrisk ambulatorium på et hospital. Det behandlende hospital vil kontakte kommunen. Der findes dog nogle patienter, som ikke har kontakt til et hospital. Der vil henvisningen til sagsbehandleren komme fra praktiserende læge, psykolog eller hjemmeplejen. Har patienten ikke haft kontakt til et hospital, kan den praktiserende læge henvise patienten til at få foretaget en udredning, rådgivning og opfølgning. 5
6 De sociale følger af sygdommen Mennesker i alle aldre kan udvikle frontotemporal demens, men når sygdommen rammer mennesker under 65 år, er der en række særlige problemstillinger at være opmærksom på. Patienten vil ofte være i arbejde på diagnosetidspunktet og kan være del af en familie med hjemmeboende børn. Da patienter med FTD får adfærdsændringer snarere end hukommelsesproblemer, påvirkes hele familien - også børnene - på en særlig måde. Det er vigtigt som sagsbehandler at have for øje, at man både står over for en patient, som har kognitive vanskeligheder, samt en hel familie, der kan være voldsomt præget af situationen. Den raske ægtefælle kan være i krise og overbebyrdet af arbejdsopgaver samt ansvaret for familien. Det er ofte nødvendigt at arbejde sideløbende på 2 planer: 1. At få overblik over patientens økonomiske og sociale situation 2. At få overblik over familiens psykiske ressourcer og behov for aflastning. Ad 1. Den økonomiske og sociale situation Arbejder patienten når diagnosen stilles eller er patienten sygemeldt fra sit arbejde, må patientens fremtidige arbejdssituation drøftes. Patientens eget udsagn vil som oftest være, at vedkommende ønsker at forsætte med at arbejde og sagtens kan klare det. Det er vigtigt at indhente tilladelse til at tage kontakt med arbejdsstedet og få deres udsagn om, hvordan patienten fungerer i en arbejdssituation. Da sygdommen indebærer store ændringer i personligheden, bliver man i de fleste situationer nødt til at drøfte med patienten, at vedkommende må stoppe med at arbejde. Et fleksjob er ofte ikke tilrådeligt, da sygdommen progredierer, og personlighedsforandringerne kan være af en sådan karakter, at det vil blive en alvorlig belastning for firmaet at have patienten ansat. Er patienten i arbejde, må det overvejes om patienten skal sygemeldes. Få overblik over de forsikringspensioner patienten evt. har og fx har indbetalt til via sit arbejdssted. Ad 2. Familiens ressourcer og behov for aflastning Ved en evt. sygemelding af en patient med FTD må man være opmærksom på, at patienten kommer til at tilbringe hele sin dag hjemme hos familien. Familien kan blive udsat for grænseoverskridende oplevelser, da patientens adfærd er ændret. Som eks. kan nævnes at patienter, der tidligere har bestridt en ansvarsfuld stilling, begår butikstyverier, fordi vedkommende er blevet fristet til at tage en vare som stod udstillet på et bord. 6
7 Er der tale om en patient med FTD, der er gift og har børn, skal man være meget opmærksom på, at den raske ægtefælle kommer til at stå med et større ansvar og en større arbejdsbyrde i hjemmet. Patientens adfærd kan blive så pinlig for børnene, at de ikke vil have skolekammerater med hjem eller ønsker at patienten deltager i forældremøder. Ægtefællen skal dermed tage hånd om en syg ægtefælle og samtidig have overskud til børnene, som også har mistet deres normale relationer til patienten. Det er hårdt både fysisk og psykisk. Børnene skal opleve, at der er overskud til dem. Mange børn i familier med FTD får et alt for stort ansvar i alt for ung en alder og kommer derved til at fungere som Voksne børn. Derfor kan det anbefales, at være opmærksom på ægtefællens behov for aflastning i det omfang, de magter at have fremmede gående i deres hjem, og at der tilbydes psykolog samtaler til hele familien. Det er vigtigt at hjælpe hele familien Enlige forsørgere med FTD Er patienten eneforsørger, må man rette stor opmærksomhed på børnenes tarv. Man kan ikke tage det for givet, at patienten kan være alene med børnene. Ofte vil patienten ikke være indstillet på at modtage hjælp, men da sygdommen udvikler sig, er det nødvendigt, at der sættes ind med støtte, så snart behovet opstår. Det er vigtigt at have for øje at alle sygdomsforløb er forskellige. Der findes mange former for FTD med forskellige symptomer og det er derfor ikke selve diagnosen, men derimod den enkeltes funktionsevne, der bør være bestemmende for håndteringen af sagsforløbet. Det er meget anbefalelsesværdigt at samarbejde med den hospitalsafdeling, som har ansvar for patienten samt med kommunens demenskoordinator/-konsulent. Resumé: Få overblik over familiens ressourcer Vær opmærksom på ægtefællens og børnenes situation Vær opmærksom på behovet for aflastning. 7
8 Som sagsbehandler skal du være opmærksom på (Metodik) Vælg et åbent samarbejde, hvor patienten bliver informeret og alt bliver foretaget efter aftale med personen. Vælg som sagsbehandler at tilrettelægge forløbet, koordinere det og følge op på aftaler. Tag ansvaret i stedet for at prøve at motivere patienten til selv at stå for alle aftalerne, fx med 14- dagesplaner og faste datoer for opfølgende samtaler. Man skal under hele sit sagsforløb være meget opmærksom på, at sygdommen er progredierende. Situationen kan nemt være forandret fra man indstiller til en ydelse og til den er bevilget. Derfor er det en god ide at tilbyde hjælpen så tidligt som muligt, og evaluere hjælpen ca. hver 3. måned. Vær opmærksom på nødvendigheden af at bruge hospitalet som samarbejdspartner ved planlægning af fx handleplaner, indhentning af lægelige oplysninger m.v. Sæt ikke for mange ting i gang på samme tid. Sæt hellere få ting i værk, få det til at fungere godt inden nye tiltag igangsættes, men vær opmærksom på at forholdene ændrer sig hele tide. Når der er flere sagsbehandlere involveret i sagen Det er vigtigt, at sagsbehandlerne er klar over, om der er andre behandlere involveret i sagen. Det er en nødvendighed, da patienten ikke kan magte at blive sendt fra den ene til den anden sagsbehandler og ikke er i stand til at kapere forskellige oplysninger. Det kan få store konsekvenser for en patient, hvor sygdommen netop rammer overblik, hukommelse og senere i forløbet taleevnen Det er derfor vigtigt: At tage kontakt til de andre fagpersoner At koordinere samarbejdet og udfærdige en ansvarsfordeling At planlægge opfølgning af møderne hver 3. måned indtil sagen kører stabilt At diverse fagpersoner giver de samme beskeder og er enige om et sagsforløb At udnævne en til at være hovedansvarlig i sagen og stå for indkaldelse til møder og være den koordinerende i forhold til demenskoordinator, hospital osv. 8
9 Tjekliste 1. Få overblik over beskæftigelsessituationen 2. Få overblik over patientens økonomiske forhold: a. Sygedagpenge b. Førtidspension c. Forsikringer 3. Tal med patienten og pårørende om psykologsamtaler 4. Tal med patienten om en hjemmevejleder, der kan hjælpe med at strukturere hverdagen, tage ansvar for børnenes situation og fx kontakte praktiserende læge ved sygdom 5. Lav en handleplan 6. Tag kontakt til kommunens demenskoordinator 7. Tal med patienten om hjemmehjælp 8. Tal med patienten om dagcenter og ledsagerordning 9. I tilfælde af, at patienten er uden erkendelse af egen situation og meget impulsstyret, er det en god idé at overveje værgemål 10. Begynd at tale med familien og demenskoordinator om egnet plejehjem. Tjekliste for patienter, der er enlige forsørgere: Tilbyd psykologsamtaler til børnene Tag kontakt til børnenes institution/skole Indhent tilladelse fra patienten til at tage kontakt til eks-partneren og familie Begynd at arbejde på, at børnene mere og mere opholder sig hos den raske forælder Der bør indkøres en god samkvemsordning. 9
10 Ad 1. Beskæftigelsessituationen Arbejdsforhold: Som tidligere nævnt vil patienten ofte give udtryk for, at der ikke er problemer på arbejdsstedet, men får man tilladelse til at ringe til arbejdsgiveren, får man som oftest oplyst noget andet, fx at man har anbefalet personen at sygemelde sig, eller at der er ved at blive overvejet en fyring. I dette forløb er det vigtigt at planlægge en god støtte. Fleksjob: Som hovedregelen vil det ikke være relevant at søge om et fleksjob, når patienten har fået diagnosen FTD. Patienten vil på diagnosetidspunktet for det meste være så dårlig, at vedkommende ikke kan bestride sit job længere. Er patienten måske egnet, når diagnosen bliver stillet, vil det administrative arbejde med fx at foretage afprøvning af arbejdsevnen, finde egnet beskæftigelsesområde og finde et job ofte tage så lang tid, at patienten ikke kan magte et arbejde længere, når fleksjobbet bliver bevilget. Ad 2. Økonomi Sygedagpenge: Hvis patienten er i et ansættelsesforhold, er det vigtigt, at arbejdsgiver får anmeldt patienten som syg, også selvom han ikke bliver opsagt fra sit job, men der bliver indgået en fratrædelsesaftale. Det er vigtigt af 2 årsager: Arbejdsgiver vil være berettiget til at modtage refusion af sygedagpenge, og patienten bliver anmeldt som syg og kommer dermed ind under sygedagpengereglerne om opfølgning. Derved undgår man, at patienten falder ud af det sociale system. Førtidspension: Det er nødvendigt at begynde at tale med borgeren om, at der skal søges om en førtidspension og at få denne ansøgning sat i værk. Det er godt at få det økonomiske på plads tidligt i forløbet. Forsikringer: Det er vigtigt at få kendskab til, om patienten har nogle forsikringer, som evt. er tegnet af arbejdsstedet eller af pågældende selv, og om de har en dækning af tab af erhvervsevne i form af fx invalidepension eller invalidesum. Få rekvireret ansøgningsskema og ansøgt de relevante forsikringsydelser, evt. i samarbejde med det behandlende hospital. 10
11 Ad 3. Psykologsamtaler Se nærmere beskrivelse under paragrafnøgle Tal med patienten og de pårørende om, at det kan være en god støtte at tale med en psykolog om den angst og bekymring som sygdommen og sygdomsforløbet medfører. Patienten vil typisk ikke være motiveret for psykologhjælp, men det kan være en god hjælp for ægtefælle og børn. Orientér om, at man kan få en henvisning fra egen læge og kan vælge samtaler hos en psykolog med ydernummer. Kontakt evt. praktiserende psykolog for at orientere om sygdommen og hør om psykologen synes, at han/hun kan magte et sådant samtaleforløb. For børn, der går i skole, skal man være opmærksom på psykologisk rådgivning fra skolepsykolog. Ad 4. Hjemmevejleder Se nærmere beskrivelse under paragrafnøgle Det kan være en god og vigtig støtte for yngre patienter med FTD at få bevilget en hjemmevejleder, som kan hjælpe med at strukturere hverdagen, gennemgå post, hjælpe med at betale regninger osv. Det er en fordel, hvis patienten vil tage imod denne hjælp tidligt i sygdomsforløbet, men deres manglende sygdomserkendelse kan vanskeliggøre erkendelsen af behovet for denne hjælp. Man kan fx starte med at aftale 4 timer om ugen, hvor de 2 timer bliver lagt om mandagen til at planlægge ugen og yderligere 2 timer om fredagen til at planlægge weekenden. Patientens behov for støttekontaktperson-timer bør evalueres med jævne mellemrum under sygdomsforløbet. Ad 5. Handleplan Prøv at udarbejde en handleplan sammen med patienten. Det kan anbefales, at den indeholder daglig motion, hvor patienten selv dyrker motion som gang, løb, cykling eller lign. Da det kan være svært for patienten selv at foretage en sådan aktivitet, kan dette evt. foretages sammen med støttekontaktpersonen/ledsagerordningen. Derudover kan det være en fordel at komme i et aktivitetscenter og deltage i socialt samvær. Ad 6. Demenskoordinator De fleste kommuner har ansat demenskoordinatorer eller demenskonsulenter. Som sagsbehandler er det vigtigt at få et godt samarbejde til disse fagpersoner. Demenskoordinatorers arbejdsopgaver varierer fra kommune til kommune, men som hovedregel er deres arbejdsopgave at tage kontakt til borgeren og løbende komme i hjemmet under hele sygdomsforløbet, indtil pågældende skal indstilles til plejehjem, og de kan ofte være med til at vurdere egnede tilbud til patienten. 11
12 Ad 7. Hjemmehjælp Se nærmere beskrivelse under paragrafnøgle Har ægtefællen job, kan der være behov for støtte til, at patienten bliver klædt relevant på, får morgenmad og bliver færdig til, at patienten evt. skal på dagcenter. Er patienten enlig, vil der oftest være behov for hjemmehjælp tidligt i forløbet. Mennesker med FTD mister overblikket over hverdagen. De får fx. ikke ryddet op i deres køleskab, som kan bugne af dårlig mad eller de får ikke købt de nødvendige madvarer, vasket tøj osv. Ad 8. Ledsagerordning og dagcenter Se nærmere beskrivelse under paragrafnøgle Personer med FTD vil, som beskrevet under sygdomsforløbet, ofte være impulsstyrede, og derfor foretage sig meget uhensigtsmæssige ting. Her kan en ledsagerordning være en god hjælp. Ledsageren kan hjælpe med til, at patienten bevarer en så normal tilværelse som muligt, fx ved at gå med i butikker, gå med i biografen og igangsætte et motionsprogram. Anbefal patienten at komme fx 2 gange om ugen på et dagcenter, hvor der tilbydes relevante aktiviteter som fx motion. Patienter med FTD har adfærdsmæssige problemer, som kan forstyrre i omgangen med de andre borgere på dagcenteret. Hvis denne problemstilling opstår, kan det anbefales, at der tænkes på støtte i hjemmet, indtil det bliver aktuelt at flytte i plejebolig. Ad 9. Værgemål Hvis patienten på et tidspunkt mister evnen til at varetage sin økonomi, må det overvejes at anmode om en økonomisk værge. Er patienten indstillet på at få en økonomisk værge, kan han selv anmode statsforvaltningen om det. Er patienten ikke indstillet på at få en værge eller kan han ikke længere forholde sig til spørgsmålet, kan nærmeste familie eller kommunen anmode om et værgemål. På findes et anmodningsskema, der blot skal udfyldes og indsendes til den lokale statsforvaltning. I forbindelse med flytning i plejebolig, hvor patienten ikke længere kan samtykke til flytningen og heller ikke protesterer mod at flytte, skal der anmodes om en personlig værge, der kan godkende kommunens indstilling om flytning. 12
13 Ad 10. Plejebolig Se nærmere beskrivelse under paragrafnøgle Der findes plejehjem med skærmede enheder, som er specielt egnede til patienter med FTD. I det enkelte tilfælde må man undersøge, hvilke tilbud kommunen har som er bedst egnet til patienten. Socialstyrelsen har en tilbudsportal - hvor man kan se en oversigt over, hvilke plejehjem ens bopælskommune råder over. En sådan oversigt kan man ofte også finde på kommunens egen hjemmeside. Når beslutningen om plejebolig skal træffes Det er langt fra sikkert, at patienten er enig i beslutningen om flytning i plejebolig. Så længe patienten har handleevne i behold, har han ret til selv at bestemme, hvor han vil bo, og man kan ikke tvinge patienten til at flytte i plejebolig. Derfor er det en god idé tidligt at introducere spørgsmålet om at flytte i plejebolig samt informere om mulighederne og opfordre patienten til at besøge de relevante botilbud. Når patienten på et tidspunkt mister handleevnen, kan han kun flyttes i plejebolig efter servicelovens regler herom. Protesterer patienten ikke mod at flytte i plejebolig, kan kommunen indstille ham til flytning, og denne flytning skal godkendes af en personlig værge. I nogen kommuner ønsker man dog værgemålet suppleret med en tilladelse efter Serviceloven 129. Protesterer patienten mod at flytte i plejebolig, skal kommunens indstilling om flytning godkendes af det sociale nævn. 13
14 Paragrafnøgle Sygedagpenge: Hvis borgeren er i et ansættelsesforhold, er det vigtigt, at arbejdsgiver får anmeldt ham som syg, også selvom han ikke bliver opsagt fra sit job, men der bliver indgået en fratrædelsesaftale. Det er vigtigt af 2 årsager: Arbejdsgiver vil være berettiget til at modtage sygedagpenge-refusion for borgeren, og borgeren bliver anmeldt som syg, og kommer dermed ind under sygedagpengereglerne om opfølgning. Derved undgår man, at han falder ud af det sociale system. Sygedagpenge kan som hovedregel udbetales i 22 uger. Inden ophør af SDP skal kommunen foretage en revurdering af patientens situation. Forsikringer: Under sygedagpengeforløbet kan det anbefales, at være opmærksom på om borgeren har nogle former for forsikringer, der kan komme til udbetaling. Det kan enten være forsikringer tegnet af arbejdsstedet eller privattegnede forsikringer. Det man skal være særlig opmærksom på er følgende: Invalidesum Invalideforsikring Pension til børn under 21 år. Førtidspension (FØP): Der kan rejses ansøgning om førtidspension efter pensionsloven 17 og Kommunen skal rejse en ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag. De har pligt til at gøre ressourceprofilen færdig, hvilket inkluderer indhentning af lægelige oplysninger. Desuden skal der rekvireres relevante papirer, som ligger andre steder i kommunen. Der skal ud fra dette materiale tages stilling til arbejdsevnen, uden at der bliver foretaget en arbejdsprøvning. o Borgeren skal vejledes grundigt om, hvad 17 indebærer. o Vær opmærksom på, at sygedagpenge skal forlænges, hvis der er rejst anmodning om FØP efter 17. o Pensionssagen skal færdigbehandles på 3 måneder. o Der skal ikke foretages arbejdsprøvning, hvis ansøgningen om FØP er i henhold til PL 17. o Når en sag rejses efter 17, skal borgeren selv være opmærksom på om sagen er tilstrækkeligt belyst. o Der skal orienteres om, at der kan være større mulighed for at få afslag. Ved meget alvorlige sygdomme, som fx FTD er der dog gode muligheder for at få tilkendt FØP efter PL Kommunen kan rejse en ansøgning om førtidspension, når det kan dokumenteres, at borgeren ingen erhvervsevne har. For at kunne 14
15 dokumentere dette, skal der udfærdiges en ressourceprofil og det skal vurderes om en arbejdsprøvning er nødvendig. Psykologsamtaler: Sundhedsloven 69 stk. 1, 373, 311 Patienter med FTD vil som oftest ikke have nogen sygdomsindsigt, men situationen kan være særdeles belastende for de pårørende og børnene. Det kan være en god støtte for dem at kunne drøfte de situationer, de kommer til at opleve under sygdomsforløbet med en psykolog. Skal børnene flyttes fra borgeren kan der blive behov for psykologhjælp i forhold til de tilpasningsproblemer, som kan opstå i forbindelse med indflytning hos den nye familie. Støtteforanstaltninger i hjemmet: Hjemmehjælp: Serviceloven 83, 84 Der er oftest behov for hjemmehjælp under sygdomsforløbet. Borgere med FTD vil som oftest få personlighedsforandringer, få vanskeligt ved at planlægge og koordinere deres dagligdag fx i forhold til indkøb af mad, overskue deres køleskab, personlig hygiejne osv. Senere i forløbet vil borgeren ikke kunne lave mad selv, og der skal tages stilling til hjælp til indkøb, mad ude fra samt hjælp til personlig Hygiejne. Serviceloven 83 Hvis der er børn i familien, skal det tages med i vurderingen, om der er behov for hjælp til morgenmad, påklædning og til at bringe børnene til og fra skole. (Jf. Ankeafgørelse C ) Hjemmevejleder: Serviceloven 85 Man skal være opmærksom på vejledning nr. 13. af 15. februar 2011 pkt. 25, hvoraf det fremgår, at denne ydelse ikke kun skal bevilges som genoptræning, men også kan bevilges, hvor den personlige pleje og omsorg kan være et mål i sig selv. Ovennævnte foranstaltninger vil kunne hjælpe borgeren til at oppebære en så normal tilværelse som muligt og forhindre, at hverdagen bryder sammen, fordi der ikke er betalt regninger, og borgeren har svært ved at få struktur på sin dagligdag. Med nogen støtte og struktur vil borgeren godt kunne magte disse opgaver i en periode. Selvvalgt hjemmehjælp: Det er muligt for borgeren selv at ansætte en hjemmehjælp. Det kan 15
16 Serviceloven 94 fx være en ægtefælle eller familie, som har et godt kendskab til sygdommen. Kommunen skal dog godkende vedkommende. Ledsagerordning: Serviceloven 97 Hvis borgeren er indstillet på at tage imod dette tilbud, kan det være en stor støtte for ham selv, men også for den øvrige familie, da borgeren kan blive meget impulsstyret. Det at købe ind kan blive en næsten umulig opgave uden at overtræde almindelige normer. Får borgeren en støtteperson, som vedkommende får tillid til, kan det være en meget god hjælp i hverdagen både til at komme i gang med at dyrke fx motion, som at gå, løbe eller cykle, men også i forhold til indkøb. Regler som med fordel kan anvendes i sygdommens sidste fase: Plejeboliger: Plejehjemsbetaling: SL 108 I Danmark findes der adskillige plejeboliger, der har speciale i FTD. Det kan alt efter beliggenhed være en god idé at overveje en sådan plejebolig, da sygdommen oftest bevirker svære personlighedsforandringer. Plejebolig hører i dag under regler om almennyttige boliger med særligt behov. Der betales indskud ved indflytningen, og der betales en husleje efter, hvor stor en bolig man får tilbudt. Derudover betaler man for udgifter til fx kost, el, varme, vask, licens og rengøring. Det kaldes en servicepakke. Prisen for huslejen ligger gennemsnitlig på mellem og kr. og kr. for den fulde servicepakke. Der kan søges om hjælp til indskuddet, hvis indkomsten er under kr. om året (2012). Lånet er rente og afdragsfrit i 5 år. Herefter bliver lånet forrentet med 4½ % og skal tilbagebetales over 10 år. Der kan søges om boligydelse til huslejen. Når der skal beregnes boligydelse til betaling af en plejebolig, er der ingen maksimumsgrænse på boligydelsen. Der kan desuden søges om varmetillæg til varmeudgiften. Ægtepar : SL 108 jf. bek.nr stk. 1 Er der tale om et ægtepar, hvor den ene af ægtefællerne er rask og ønsker at blive boende i eget hjem, skal der tages højde for det i beregningen. Beregningen foretages i praksis på den måde, at man betragter ægtefællerne som enlige. Det betyder, at hvis ægtefællerne modtager pension, skal de have pension som enlige. Desuden skal kun den formue, som tilhører ægtefællen, der flytter på plejehjem, tages i betragtning. 16
17 Er den raske forsørger blevet alene med mindreårige børn på grund af, at ægtefællen er kommet på plejehjem, kan der hverken søges om børnebidrag i statsforvaltningen eller børnetilskud i forhold til Lov om børnetilskud, da man i forhold til disse regler bliver regnet for gift. Det betyder, at der ikke kan udbetales det særlige børnetilskud eller forhøjet børnetilskud for enlige. 17
18 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet, afsnit 6911 Blegdamsvej København Ø Tlf vide@regionh.dk Følg os: Facebook.com/VidenOmDemens 18
Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker
Vejledning til sagsbehandlere Alzheimers sygdom hos yngre mennesker Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende Alzheimers sygdom
Læs mereVejledning til sagsbehandlere Huntingtons sygdom
Vejledning til sagsbehandlere Huntingtons sygdom Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Forord Denne vejledning til sagsbehandlere i kommunerne vedrørende demenssygdommen Huntingtons sygdom er
Læs mereDen onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01.
Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 01. oktober 2017 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre
Læs mereOrientering til patienter og pårørende om sociale forhold
Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse
Læs mereInformation til borgere og pårørende. Fuldmagter & værgemål
Information til borgere og pårørende Fuldmagter & værgemål Der kan komme et tidspunkt i dit eller i din pårørendes liv, hvor det ikke længere er muligt at være i stand til at administrerer sin økonomi
Læs mereDen onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.
Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre
Læs mereSagsbehandlingstider på det sociale område
Sagsbehandlingstider på det sociale område Kerteminde Kommune behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen på det sociale område fastsætte en frist for,
Læs mereDEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereDemenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereSygemeldt Hvad skal du vide?
Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...
Læs mereHANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov
HANDICAP OG PSYKIATRI Fra barn til voksen Information til unge med særlige behov Som ung skal du være opmærksom på: I overgangen fra ung til voksen er der rent lovgivningsmæssigt mange ting, som ændrer
Læs mereNår hukommelsen svigter!
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...
Læs mereFRONTOTEMPORAL DEMENS
Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434
Læs mereFRONTOTEMPORAL DEMENS
FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud
Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan
Læs mereNYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende
Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter
Læs merePlejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem
Serviceinformation Information til borgere og pårørende August 2016 Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceloven 119 122 Indhold Plejevederlag i tilknytning til pasning af
Læs mereNYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.
NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereSygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne
Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og
Læs mereDiagnose: Fronto temporal demens
Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden
Læs mereVejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108
Aalborg Kommune Specialgruppen Vejledende Serviceniveau Længerevarende ophold i botilbud i henhold til Servicelovens 108 I henhold til Lov om Social Service, skal Kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer,
Læs mereKvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a
Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a 1. Hvad er lovgrundlaget? Lov om Social Service 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem,
Læs mereLovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Læs mereKVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud Serviceloven 108 samt Bekendtgørelse 1387 af 12/12 206
KVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud Serviceloven 108 samt Bekendtgørelse 1387 af 12/12 206 LOVGRUNDLAG 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold,
Læs mereSYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
Læs mereSkanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning
Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard 2018 86, stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Sådan behandler vi din sag...4 3. Serviceniveau...6 4. Klageadgang...10 5. Lovgrundlaget...11
Læs mereENLIG ELLER SAMLEVENDE?
ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser
Læs mereNy sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent
Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig
Læs mereFRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP
EN FOLDER TIL DIG, DER HAR ET FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP, SOM MEDFØRER, AT DU HAR ET SAMARBEJDE MED ASSENS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 At blive voksen...5 Uddannelse...6 Arbejde og
Læs mereKvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard
Læs mereSygdom og job på særlige vilkår
Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge
Læs mereIndstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1
Indstilling om optagelse i særligt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129, stk. 1 Kommunens kontaktoplysninger Kontaktperson, herunder afdeling Kontaktpersonens direkte tlf.nr. og evt. træffetid
Læs mereDagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1
Dagcenter 1. januar 2019 Indsatstype Dagcenter Indsatsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Serviceloven 83, stk. 1 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for
Læs mereHold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt
Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereVED HANDLEEVNE FORSTÅS EVENEN TIL AT VARETAGE EGNE ANLIGGENDER PÅ EN FORNUFTIG MÅDE OG MED DEN FORNØDNE DØMMEKRAFT I SITUATIONEN.
Demens & Jura Selvbestemmelse Mennesker med en demenssygdom har, som borgere i et demokratisk samfund, ret til selvbestemmelse. Dette betyder, at de har ret til at varetage egne økonomiske og personlige
Læs mereNy sygedagpengereform
Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats
Læs merePlejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen.
Plejeboliger n er borgere, som har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt og ikke længere kan få tilgodeset dette i nuværende bolig. Målet er at give borgeren: fysisk, psykisk, social omsorg
Læs mereHerning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1
Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.
Læs mereDagcenter. Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138
Ydelsestype Ydelsens Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015
Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.
Læs mereAfløsning og aflastning
Ydelsestype Ydelsens ydelsen Pårørende til brugere, som ikke kan være alene pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Pårørende bor sammen med og passer brugeren. For de konkrete kriterier til delydelserne
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereAktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver
Læs mereKvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet
Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på
Læs mereVejledende serviceniveau for. Når du ansøger om en plejebolig 2018/19
Vejledende serviceniveau for Når du ansøger om en plejebolig 2018/19 Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 6.juni 2018 1 Indholdsfortegnelse Vejledende serviceniveau for Når du ansøger om en plejebolig...
Læs mereNår du bliver syg og uarbejdsdygtig
Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende
Læs mereENLIG ELLER SAMLEVENDE?
ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?
Læs mereKVALITETSSTANDARD Plejeboliger og plejehjemspladser Servicelovens 192 samt Lov om almene boliger 5, stk. 2
KVALITETSSTANDARD Plejeboliger og plejehjemspladser Servicelovens 192 samt Lov om almene boliger 5, stk. 2 LOVGRUNDLAG Serviceloven: 192. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem
Læs mereStøtte til voksne. Kvalitetsstandarder 2020
Støtte til voksne Kvalitetsstandarder 2020 Indholdsfortegnelse FORORD...3 HVAD SKAL JEG GØRE, HVIS JEG HAR BEHOV FOR STØTTE?...4 PRAKTISKE INFORMATIONER...4 HVAD ER EN KVALITETSSTANDARD?...6 PERSONLIG
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAfgørelse truffet af:afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen C Kassationsdato:
Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 235 Offentligt Afgørelse truffet af:afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 04-10-2007 28-11-2007C-35-07 3600007-07 Status: Historisk Kassationsdato:
Læs mereTårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen
Sagsbehandlingstider på s område. Indledning. I retssikkerhedsloven 3 er det anført, at kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt. Kommunen skal fastsætte en frist for hvor lang tid,
Læs mereCase: Førtidspension
Case: Førtidspension Case: Førtidspension Inge er 54 år, bosiddende i Haderslev, og har i de sidste 32 år arbejdet ved Haderslev Kommune som hjemmehjælper. Inge har i ansættelsesperioden specielt de seneste
Læs merePersonlig pleje Kvalitetsstandard 2019
Personlig pleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er personlig pleje: Personlig pleje er hjælp til personlig hygiejne, påklædning og måltider. Personlig pleje er for eksempel at Blive vasket eller komme i bad
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver
Læs mereFOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE
I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ
Læs mereDemensområdet Når hukommelsen svigter
Demensområdet Når hukommelsen svigter Pjece 2018 Formål med pjecen: Allerød Kommune vil gerne udbrede information om kommunes tilbud for at give dig den bedste rådgivning, information, støtte og vejledning,
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereRammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune
Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereHøringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge,
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 182 Bilag 1 Offentligt N O T A T Høringsnotat for forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
Læs mereDen grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området
18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.
1 af 5 17-01-2013 11:09 Artikler 20 artikler. ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt
Læs mereDemensområdet Kvalitetsstandard 2012
Demensområdet Kvalitetsstandard 2012 Hvis du har mistanke om, at du, eller en du kender, har en demenssygdom eller har symptomer på det, kan du kontakte kommunens demenskonsulent. Hvad er formålet? Formålet
Læs mereDemensområdet Kvalitetsstandard 2014
Demensområdet Kvalitetsstandard 2014 Hvis du har mistanke om, at du eller en du kender, har en demenssygdom eller har symptomer på det, kan du kontakte kommunens demenskonsulent. Hvad er formålet? Hvad
Læs mereVisitation til ældreboliger og plejeboliger
Kvalitetsstandard 2018-2019 Visitation til ældreboliger og plejeboliger 1 Indhold Indledning...3 Hvem kan søge om at blive godkendt til boligerne...3 Hidtidig bolig betragtes som uegnet såfremt:...3 Visitationskriterier
Læs mereSeptember Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri
September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?
Læs mereSagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist. Kontanthjælp Lov om aktiv socialpolitik 11 1 måned Engangshjælp Lov om aktiv socialpolitik 25 a 1 måned
Sagsbehandler: JMH Sagsnr. 710-2018-17828 Dokument nr. 710-2018-238985 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 (opdateret i forbindelse med, at sager vedrørende
Læs mereHvem kan modtage ydelsen?
85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor
Læs mereKan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer?
Kan vi sikre mere ensartet kvalitet i rådgivning og støtte til personer med demens og deres pårørende ved brug af fælles værktøjer? 23.10.2018 Skandinavisk lederkonference Jette Kallehauge, ergoterapeut,
Læs mereAdministrationsgrundla
Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver
Læs mereVisitation til ældreboliger og plejeboliger
Kvalitetsstandard 2016-2017 Visitation til ældreboliger og plejeboliger 1 Indhold Indledning... 3 Hvem kan søge om at blive godkendt til boligerne... 3 Hidtidig bolig betragtes som uegnet såfremt:... 3
Læs mereTAB AF ERHVERVSEVNE-FORSIKRING. Når din medarbejder bliver syg
TAB AF ERHVERVSEVNE-FORSIKRING Når din medarbejder bliver syg Når din medarbejder bliver syg 50 % af alle, der har været sygemeldt i mere end 12 uger, vender aldrig tilbage på arbejdsmarkedet. Med en Tab
Læs mereMerudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.
Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereWILLIS STIFINDER. Fra sygemelding til raskmelding. Willis skoleforsikringsprogram
WILLIS STIFINDER Fra sygemelding til raskmelding Willis skoleforsikringsprogram Vi er klar... TIL AT HJÆLPE WILLIS STIFINDER er et uvildigt rådgivningskoncept, der hjælper dig allerede fra den 14. sygefraværsdag
Læs mereDemens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1
Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune
Den 21/8-2013 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og
Læs meref. Får du medicin i forbindelse med din sygdom? f. Hvilken medicin?
Ansøgning om udbetaling og/eller præmiefritagelse ved nedsat erhvervsevne. Side 1 af 6 Forsikrede Dit fulde navn Cpr.nr. Adresse Postnr. By Stilling Telefon nr. Arbejdsgiver Mailadresse 1 a. Hvilken sygdom/ulykkestilfælde
Læs mereINFORMATION TIL AFLASTNINGSPERSONER
INFORMATION TIL AFLASTNINGSPERSONER Information fra Aflastningsordningen Til dig der er aflastningsperson for et barn 1. Forord Denne pjece er udarbejdet til dig, der har vist interesse for at blive ansat
Læs mereInformation om hjemmehjælp
MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:
Læs mereSagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist
Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige
Læs mereHandleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019
Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres
Læs mereKVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE
LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder
Læs mereDemens. - et problem i hverdagen
Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 107 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen kan jf. Serviceloven
Læs mereKvalitetsstandard for GPS Alarm- og pejlesystemer Lov om social service 124 og 125
Kvalitetsstandard for GPS Alarm- og pejlesystemer Lov om social service 124 og 125 1 Hvem kan få et alarm- eller pejlesystem? Målgruppe Du kan bevilges et alarm- eller pejlesystem i en tidsbegrænset periode,
Læs mereDemens juridiske udfordringer. Sløjfen, januar 2018
Demens juridiske udfordringer Sløjfen, januar 2018 Retlige og etiske udfordringer Hvordan kan vi både hjælpe og beskytte borgere, som ikke kan tage vare på egne anliggender? Hvordan kan vi sikre borgerens
Læs mereydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:
1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som
Læs mereKvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108
Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende
Læs mereKvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune
- Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Genoptræning... 6 Klageadgang... 8 Kvalitetsstandarder for
Læs mereKompensationsprincippet
Kompensationsprincippet En af handicapprincipperne, der skal inddrages, når der skal træffes afgørelse på det sociale område. Princippet beskriver følgende: Samfundet tilbyder mennesker med en betydelig
Læs mereI regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.
Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat
Læs mere