Selvevalueringsmøde mandag, den 6. oktober 2014, kl Vestre Havnepromenade 5, 1. sal mødelokale og 1.257

Transkript

1 Selvevalueringsmøde mandag, den 6. oktober 2014, kl Vestre Havnepromenade 5, 1. sal mødelokale og Til stede: Michael Tophøj Sørensen, Claus Lassen, Lars Døvling Andersen, Sebastian Bue Rakov, Line Kousholt Caspersen, Poul Østergaard, Anne Bach, Lars Bodum, Morten Skou Nicolaisen, Thomas Alexander Sick Nielsen, Ivar Lyhne, Peter Bak Frigaard, Louise Hartmann (referent). Afbud fra: Morten Lauge Pedersen, Martin Lehmann, Brian Vad Mathiesen, Thorkild Nielsen, Helen Francis Carter, Erik Hagelskjær Lauridsen, Lucia Mortensen, Allis Hansen. Dagsorden: Pkt. Emne: 1. Velkomst samt præsentation af dagsorden og deltagere v/ studieleder Michael Tophøj Sørensen 2. Præsentation af organisationen og de tre uddannelser samt de fokuspunkter, der ønskes særligt drøftet ved mødet v/ studieleder Michael Tophøj Sørensen og studienævnsformand Claus Lassen 3. Drøftelse af Bachelor- og Kandidatuddannelsen i geografi Herunder med fokus på: Revision af Kandidatuddannelsen i geografi med specialisering i kulturgeografi, evt. ny titel Udskillelse af studerende på gymnasielæreruddannelsen Bacheloruddannelsens indhold, herunder matematikkurset Lineær algebra samt balancen mellem natur- og kultur-/erhvervs-/regionalgeografiske emner Forskningsmiljøet bag geografiuddannelsen Arbejdsbelastningen for studerende 4. Drøftelse af Bachelor- og Kandidatuddannelsen i by-, energi og miljø samt Kandidatuddannelsen i bæredygtig byudvikling Herunder med fokus på: Større optag i København end i Aalborg på bacheloruddannelsen Revision af bacheloruddannelsen Faldende optag på kandidatspecialiseringen UPM Nedadgående effektivitet på kandidatuddannelsen (UPM, EMSS og SEPM under ét) Brug af videokonference Gentagelse fra bacheloruddannelsen på kandidatspecialiseringen UPM 1

2 Grupperumsfaciliteter og andre fysiske forhold (Aalborg/København) Kvaliteten af kandidatspecialiseringen UPM/forskningsmiljøet bag UPM Arbejdsbelastningen for undervisere Arbejdsbelastningen for studerende 5. Drøftelse af Diplomuddannelsen i humanøkologi Herunder med fokus på: Om uddannelsen bør lukkes ned 6. Temaer vedr. udvikling og perspektivering af uddannelserne: Hvor bevæger arbejdsmarkedet sig hen? Hvilke kompetencer skal vores kandidater have om 5-10 år? Hvilke styrker har uddannelserne, og hvilke områder bør styrkes? 7. Evt. samt evaluering og afslutning af mødet AD1 og AD2: MTS bød velkommen og ridsede rammerne for mødet op; rapporterne gennemgås en for en med udgangspunkt i de særlige fokuspunkter. Herefter præsenterede mødedeltagerne sig selv. AD3: Revision af kandidatuddannelsen i geografi med specialisering i kulturgeografi og forskningsmiljøet bag geografiuddannelsen Omkring det første fokuspunkt revision af kandidatuddannelsen i geografi med specialisering i kulturgeografi blev det diskuteret, om specialiseringen bør starte op. MTS bad de eksterne eksperter komme med input til punktet. TN bød ind med forskellige problematikker; kun få studerende går videre på kandidatuddannelsen og de studerende bruger lidt tid på uddannelsen. TN mente, at dette skyldes, at uddannelsens faglige profil ikke er tydelig nok. Det er, med andre ord, uklart for de studerende, hvad de skal kunne bagefter, og hvor meget der forventes af dem. AB var enig med TN i hans synspunkter. Samtidig så hun en problematik i det faktum, at forskningsmiljøet er lille og dermed sårbart, hvilket kan være en årsag til manglende udvikling af kandidaten. Dette kan have en negativ effekt på de bachelorstuderende, som er i gang med at overveje deres retning på kandidaten. Derfor er det relevant at kigge på, hvordan man kan hjælpe de pågældende personer med at løfte opgaven. LB supplerede, at instituttet er klar over udfordringen med fagmiljøet. De går i gang med at bygge kompetencer op, og her vil de kigge bredt på de allerede eksisterende forskningsmiljøer. Udfordringen er, at der skal være en geografifaglighed i instituttet. Der blev udvekslet forskellige synspunker omkring fagmiljøet og det blev konkluderet, at der er brug for et forskningsmiljø, der sammen skaber og driver geografiuddannelsen. Det skal være et mere konsistent forskningsmiljø, som de studerende kan læne sig op ad, og der skal være nogle forskere bag, som kan være et forbillede for de studerende, og som inspirerer dem til at læse en overbygning i kulturgeografi. I handlingsplanen vil man kigge nærmere på, hvordan dette nøjagtigt skal udfolde sig. 2

3 Det blev ligeledes diskuteret, om det er et problem, at naturgeografiuddannelsen og kulturgeografielementet er opdelt på to studienævn og dermed to institutter, og om vi kan gøre mere for at skabe sammenhæng. LDA sagde, at der her er tale om én uddannelse med to specialiseringer i to forskellige institutter, og at det derfor ikke lever op til de krav, der er fra fakultetets side omkring specialiseringer. Der skal være et fælles element på tværs af de to specialiseringer, og at man bør placere den i ét studienævn. SBR supplerede, at det alt andet lige er nemmere at styre selvevalueringsprocesserne, når uddannelserne ikke er delt i to studienævn. MTS nævnte, at den kommende dimensionering af kandidatuddannelser muligvis vil betyde, at det vil give mest mening, at lukke den ene af specialiseringerne ned. Vi ved mere omkring dette, når handlingsplanen skal laves. TN tilføjede til slut, at flere studerende på geografiuddannelsen ønsker et længere bachelorprojekt, hvilket giver god mening, idet mange af de studerende stopper efter bacheloren. På denne måde ville de få flere og bedre eksempler på, hvad et geografiprojekt er. Arbejdsbelastningen for de studerende Rapporten viser, at de studerende ikke bruger så mange timer på studiet, som de burde. TN mente, at det til dels kan skyldes, at det er for uklart for både underviserne og de studerende, hvad de skal kunne. Der mangler bl.a. nogle normative krav til projekternes indhold og en vished omkring, hvad man kan bruge uddannelsen til. MTS supplerede, at noget indikerer, at man godt kan presse de studerende lidt mere, hvilket revisionsudvalget bør tage højde for i deres fremtidige arbejde. Dog er det et område, som man skal justere varsomt og man kunne evt. forventningsafstemme med de studerende. Udskillelse af studerende på gymnasielæreruddannelsen MTS orienterede, at punktet vedrører det statistiske materiale, som i rapporterne ofte er misvisende. På geografiuddannelsen er den ene halvdel ordinære bachelorstuderende, mens der er cirka lige så mange som er tofags-studerende. De to studentergrupper kan ikke sidestilles; fx lader mange gymnasielærere, der studerer med henblik på også at opnå undervisningskompetence i geografi, sig indskrive på bacheloruddannelsen, men de har ingen intentioner om at færdiggøre mere end de tre semestre, der sikrer dem undervisningskompetence og derfor er tallene, fx om effektivitet og frafald, misvisende. SBR supplerede, at fakultetet fremover vil forsøge at skelne i måden de er indskrevet på, så vi får et bedre materiale. Bacheloruddannelsens indhold, herunder matematikkurset Lineær algebra samt balancen mellem natur- og kultur-/erhvervs-/regionalgeografiske emner Det blev diskuteret, hvorvidt der er brug for et matematikkursus og/eller om mængden af matematik er passende på uddannelsen. Revisionsgrupperne arbejder allerede med emnet, men der bør være en diskussion og forventningsafstemning af, om alle skal have kurserne lineær algebra og kalkulus. TN mente, at der generelt er behov for et matematisk fundament, som strækker sig ind i projektarbejdet. MTS supplerede, at der her igen er tale om, at nogen fra fagmiljøet tager ansvar for uddannelsen og at der foregår en dialog i fagmiljøet omkring det. AB anså det for et problem, at matematikken ikke indgår i en kontekst og derfor bliver meget diffus for de studerende. Kurset fremstår simpelthen ikke relevant. AB nævnte, at studienævnet bør kigge på, hvad der kan være det anvendelige og stille nogle krav om, at matematikken indgår i projekterne. Hertil svarede Det blev konkluderet, at der skal arbejdes henimod, at både geografi og by-, energi- og miljøplanlægning, fastholder statistikkurset på 2. semester, men det skal udformes så det bliver statistik for planlæggere, altså anvendt statistik indenfor det område, hvor det skal anvendes. Hvorimod på 1.semester, hvor man godt kunne tænke sig en blanding af lineær algebra og kalkulus, så man får et kombineret matematik- og 3

4 naturvidenskabsbasiskursus. Der nedsættes snarest muligt et udvalg med repræsentanter fra geografi og BEM, som arbejder henimod dette. AD4: Større optag i København end i Aalborg på bacheloruddannelsen MTS meddelte, at forskellen i optag ikke udgør et decideret problem, da forskningsmiljøet bag uddannelsen i København sagtens kan følge med, men det ville selvfølgelig være optimalt, hvis der var et lige så stort optag i Aalborg. Baggrunden for forskellen i optag blev diskuteret og det blev konkluderet, at der markedsføringsmæssigt er et uudnyttet potentiale i Aalborg, som skolen vil kigge nærmere på. Revision af bacheloruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning (samt geografi og landinspektørvidenskab) MTS orienterede om BEM-bacheloruddannelsen, at der er visse problemer bl.a. i forhold til navnet, der jo hedder noget med energiplanlægning, men der er stort set ikke noget om emnet energiplanlægning på bacheloruddannelsen. Bl.a. derfor foregår der nu en revision af uddannelsen. En anden grund til revisionen er økonomien, som pt. ikke er i balance. Det sidste er også gældende for bacheloruddannelsen i landinspektørvidenskab, lige som det ligger som en latent problemstilling i geografiuddannelsen, hvorfor der et igangsat en koordineret revisionsproces på tværs af de tre uddannelser bl.a. med henblik på øget samlæsning. Faldende optag på kandidatspecialiseringen UPM Kandidatuddannelsen består af tre specialiseringer; EMSS, SEPM og UPM. Der har hidtil været et fint optag på alle specialiseringerne, især med udenlandske studerende, men nu viser der sig et faldende optag på UPM specialiseringen. Det blev diskuteret, hvad årsagen til det faldende optag kan være, og hvad vi kan gøre for at optaget igen skal stige. En del af forklaringen kan være, at mange af de ansatte VIP har fundet anden beskæftigelse, hvilket kan signalere krise overfor især bachelorstuderende, der skal videre på kandidatuddannelsen. En anden grund kan være, at der på kandidatuddannelsen er gentagelser fra bacheloren, hvilket hurtigt rygtes blandt de studerende. I revisionsarbejdet vil der blive arbejdet videre med de forskellige årsager. MTS forklarede, at der ved sidste studieordningsrevision var nogle punkter, som man ikke nåede at kigge på, men det vil vi gøre nu. CL supplerede, at man i revisionsarbejdet bør tænke over, om der er nogle værktøjsfag, der på kandidaten er mere relevante for nogle specialiseringer end andre, ligesom der kan være nogle generalistting, som alle kunne have godt af at lære. SBR gjorde opmærksom på, at der på bacheloren er et højt frafald, som vi skal holde øje med. MTS fortalte i den sammenhæng, at skolen undersøger frafaldet ved at spørge de studerende og deres undervisere (semesterkoordinatorer) for at finde årsagsforklaring. Han bad fakultetet om at komme med et bud på en form for systematik i forhold til at undersøge frafald. Nedadgående effektivitet på kandidatuddannelsen (UPM, EMSS og SEPM under ét) MTS stillede spørgsmålet: Hvad skal vi være opmærksomme på her? Det vil være godt, hvis fakultetet kunne kortlægge de åbenbare årsager, som der skal svares på. SBR svarede, at det kunne være bestemte moduler, hvor de studerende har svært ved at bestå eller f.eks. moduler, der er evalueret mindre godt, stort frafald o. lign. Fakultetet vil revidere det i de fremtidige rapporter. Grupperumsfaciliteter og andre fysiske forhold herunder brug af videokonference (Aalborg/København) MTS indledte med, at de fysiske forhold har været kritiseret og at det dybest set bunder i problemer med ITS og Teknisk Forvaltning. 4

5 SBR fortalte, at problemet med videokonference spiller ind på mange uddannelser, og fakultetet vil derfor løfte det op i systemet (igen). TN forslog, at man kunne filme og streame undervisningen. MTS svarede, at vi vil eksperimentere mere med de forskellige undervisningsmetoder. Kvaliteten af kandidatspecialiseringen UPM/forskningsmiljøet bag UPM MTS orienterede, at forskningsmiljøet bag UPM specialiseringen efterhånden er meget lille, og at der er en latent risiko for, at specialiseringen mister kvalitet i form af tabt forskningshøjde og mangel på ankerpersoner m.v. Det handler til dels om, at folk er rejst fra miljøet. MSN som selv er en del af gruppen var enig i denne betragtning. Gruppen har længe selv været opmærksom på, at det er svært at holde det faglige niveau med så få folk. LB tilføjede, at det i sådan en situation er nødvendigt med en ny strategi til at reformulere, hvad man vil. Dette er man allerede i gang med; man bygger videre på den eksisterende gruppe og de kompetencer, som den besidder. LDA tilføjede, at det især er nogle yngre kræfter der pt. trækker det tunge læs, unge som også har en forskningskarriere at tænke på. SBR supplerede, at det er vigtigt, at man i den kommende handlingsplan kan læse om den nye strategi for gruppen, som LB omtaler og at det sker i sammenhæng med den forestående studieordningsrevision. LB svarede, at det er i tråd med instituttets strategiarbejde. SBR nævnte, at tallene viser, at optaget på kandidaten er steget og at det er vigtigt, at man sikrer, at man har kapaciteten, hvis der fortsat viser sig et stigende optag. De studerendes tidsforbrug Efter gennemgang af punktet viste det sig, at der var lavet i fejl i kommenteringen af tallene. De studerendes tidsforbrug giver derfor ikke anledning til yderligere diskussion. DVIP-ratio MTS fortalte, at DVIP ratioen for BEM bachelor ligger tæt på det normale, mens den er ret lav på kandidatuddannelsen i Aalborg og meget lav i København på Bæredygtig byudvikling. MTS anser dog ikke tallene for at være alarmerende. MTS efterspurgte hos fakultetet, at de fremover tydeliggør, hvornår vi skal bekymre os, og hvornår tallene er betryggende. SBR svarede, at det mere er et problem, hvis man bruger for mange DVIP i sin undervisning. LDA tilføjede, at han ser et problem i, at der anvendes så mange DVIP på kandidatuddannelsen i Aalborg. Flere af de tilstedeværende semesterkoordinatorer kunne dog ikke helt genkende den lave ratio og MTS afsluttede derfor med, at tallene efterfølgende vil blive gennemgået nøje. Andet vedr. BEM-uddannelserne PØ forslog, at der nedsættes et revisionsudvalg på UPM. MTS svarede, at det er en god ide, og at revisionsarbejdet bør omfatte alle specialiseringerne på kandidaten. Processen bør følge tidsrammen for revisionsprocessen for bacheloruddannelserne, så der kan foregå et vist samspil. MTS og LB vil på et snarligt møde opstille rammerne for arbejdet. CL foreslog, at gruppen kan arbejde sammen med andre inden for skolen omkring revisionsprocessen. AB kommenterede punktet omkring større optag i København end i Aalborg og spurgte, hvordan man vil sikre, at det ikke ender med, at man til sidst må lukke uddannelsen i Aalborg ned. MTS svarede, at der netop er lavet adgangsbegrænsning i København på BEM og at han derfor ikke tror, at det større optag i København bliver på bekostning af BEM i Aalborg. CL tilføjede, at han synes, at det er et meget relevant spørgsmål, da København netop er et godt sted for en planlæggeruddannelse, og at det derfor må være et opmærksomhedspunkt i fremtiden. 5

6 AD5: Diplomuddannelsen i humanøkologi LDA bemærkede, at der på dagsordenen står Kandidatuddannelsen i humanøkologi og at der på forsiden af rapporten står Diplomingeniøruddannelsen i humanøkologi. Begge titler er forkerte og vil blive rettet. Den rigtige titel er Diplomuddannelsen i humanøkologi. MTS fortalte, at det er en uddannelse på 60 ECTS ligesom en masteruddannelse, men til forskel fra en master kræver den ikke, at man har en bacheloruddannelse for at blive optaget. LDA supplerede, at den i dag ikke hører hjemme på et universitet. MTS og CL foreslog derfor, at uddannelsen nedlægges. De har dog haft dette i høring, og Finn Arler har svaret med en længere skrivelse, hvor han redegør for, hvorfor han synes, at vi bør beholde uddannelsen. Han ønsker dog ikke selv at udvikle og drive uddannelsen. Uddannelsen har ikke været i brug i mere end 6 år og ville derfor skulle opdateres, før den kan udbydes. CL spurgte om nogen på mødet kunne have interesse i at udvikle og drive uddannelsen. Det var ikke tilfældet. IL stillede spørgsmålstegn ved, om det er bedre at lukke uddannelsen end at transformere den til noget andet? AB spurgte, hvad argumentet er for at beholde den. MTS læste op af Finn Arlers mail (vedlagt som bilag). PØ spurgte, om man kunne lade uddannelsen lige i dvale, hvortil LDA svarede, at fakultetet generelt er imod at have uddannelser liggende til eventuelt senere brug og selvevalueringssystemet foreskriver netop, at der jævnligt ryddes op i uddannelserne. MTS konkluderede, at vi meddeler, at skoleleder, institutleder og studienævnsformand har den overvejende indstilling, at diplomuddannelsen skal lukkes, men hvis nogen har et godt forslag til at tviste det på en sådan måde, at uddannelsen kan genopstå og blive vellykket, så skal de melde det ind snarest. AD6: Temaer vedr. udvikling og perspektivering af uddannelserne MTS spurgte, især de eksterne deltagere, om der er noget særligt, som de har bemærket ved rapporterne, eller om der eventuelt mangler noget. TN svarede, at han ser et stigende behov for at interagere med andre fagligheder, han ser behov for nye måder for borgerinddragelse, osv. AB syntes, det er en god ide at få endnu mere fokus på kompetencerne inden for management, og hun nævnte også, at det er vigtigt, at være opmærksom på, at både erhvervslivet og kommunerne er begyndt at have mere fokus på mobilitetsaspektet og transportadfærd, hvorfor det er vigtigt at tænke det mere ind i uddannelsen. AD7: Evt. samt evaluering og afslutning af mødet LDA fortalte, at konceptet jo er nyt, og at det er 4. gang fakultetet gennemfører et selvevalueringsmøde. Fakultetet vil også gerne have en tilbagemelding fra deltagerne på mødet og især fra de eksterne deltagere. TN svarede, at det jo er nogle meget store uddannelsesporteføljer, hvor det kan være svært at nå ned til substansen, hvorfor det kunne være godt, hvis der blev stillet nogle konkrete (hjælpe)spørgsmål til de eksterne deltagere. AB svarede, at det kræver, at man har et vist kendskab til uddannelserne, før man føler, at man har noget at byde ind med. AB syntes, det er fint, at det kører over en eftermiddag, der er fin tid til at komme omkring alle aspekter og det er fint, at de særlige fokuspunkter er fremhævet. Hun syntes ligesom TN, at det ville være fint med nogle konkrete spørgsmål til de eksterne deltagere. LB meddelte, at instituttet har været skeptisk omkring processen, da de synes, at der mangler noget kvalitativt input. Instituttet, medarbejderne og de studerende bør ligeledes være med i dialogen, men der har ikke været tid til at diskutere problematikkerne. LB efterspurgte derfor en evaluering af evalueringsprocessen. 6

7 CL tilføjede, at han sagtens kan se det fornuftige i, at vi selv har et selvevalueringssystem og med tiden vil processen give god mening. CL stiller sig dog kritisk overfor, at vi samtidig med selvevalueringen skal lave studienævnsrapporter. Han efterspørger, at studienævnsrapporterne gøres til en opfølgningsplan. Der bør kun være ét system, og man kunne eventuelt kalde studienævnsrapporten for en nøgletalsrapport. SBR svarede, at han er enig, men problemet består i, at ikke alle studienævn er blevet selvevaluerende endnu. Med tiden udfases studienævnsrapporterne for alle studienævn. LDA svarede på LB s kommentarer, at man fremover i god tid kunne få institutterne i tale og dermed få igangsat en dialog. MTS sluttede af med bl.a. en kommentar omkring område 6, som indeholder nogle meget store skemaer, som ikke virker særlige anvendelige. SBR og LDA er meget enige heri og vil arbejde på at indføre en anden måde at fremvise disse data. MTS nævnte ligeledes, at vi må tænke institutterne ind på en mere integrerende måde. Det er vigtigt, at institutlederne bliver forpligtede og tager ejerskab igennem hele processen. CL supplerede, at det ville være godt med mere information til medarbejderne omkring hvad selvevaluering egentlig er. SBR svarede, at der pt. findes en 30 sider lang beskrivelse, som skal kortes ned. MTS takkede alle, og især de eksterne deltagere, for et godt og udbytterigt møde. 7