Forskningen i Statens Arkiver. Årsberetning for 2012

Transkript

1 Forskningen i Statens Arkiver Årsberetning for 2012 Statens Arkiver København 2013

2 Indhold Årsberetning for Forskningen i 2012 en præsentation... 5 Kronik: Forskningsnetværk inden for og uden for Statens Arkiver Ny fireårig forskningsplan for Statens Arkiver Forskningsmiljø Andre forskningsaktiviteter Forskere i Statens Arkiver Løbende forskningsprojekter i Forskning i Statens Arkiver bibliografi Redaktion af tidsskrifter m.v. i Deltagelse i kongresser og seminarer Statens Arkivers forskningsorganisation Statens Arkivers enheder forkortelser og adresser Statens Arkivers forskningsårsberetning for 2012 Redaktion: Hans Schultz Hansen Design af omslag: e-types Tryk: Mohrdieck Tryk ISSN: ISBN:

3 Årsberetning for 2012 Den 1. november 2012 fik Statens Arkiver sin første forskningsprofessor. Det er dr.phil. Birgitte Possing, der siden 2005 har været seniorforsker ved Rigsarkivet. Den 29. samme måned holdt hun en velbesøgt tiltrædelsesforelæsning med titlen "Med livet som indsats - Hemmeligheder, løgne og skjulte sandheder", der handlede om personligheden i historien, privatarkiverne i kulturarven og biografien som humanistisk genre. Blandt Possings kommende opgaver vil være udviklingen af det historisk-biografiske fagområde og en styrkelse af Statens Arkivers privatarkivarbejde. I 2012 udgav seniorforsker Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet, bogen Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca Seniorforsker Kenn Tarbensen, Erhvervsarkivet, udsendte For alle Danmarks fiskere. Danmarks Fiskeriforening 125 år Om disse og andre forskningsresultater kan man læse s. 5ff. En fuldstændig bibliografi findes s. 38 ff. Statens Arkivers tidsskrifter undergår som talrige andre forandringer. Erhvervsarkivet udgav for første gang udelukkende som netpublikation Erhvervshistorisk Årbog med et halvbind om værftshistorie og et andet med forskellige emner. Dansk Data Arkivs tidsskrift Metode og Data er ophørt og afløses i 2013 af tidsskriftet Metode og Forskningsdesign, ligeledes som netpublikation. Begge tidsskrifter har indført peer review og optræder på de respektive faglige autoritetslister. Derimod fortsætter historiemagasinet Siden Saxo i papirform. Se nærmere om tidsskrifternes indhold s. f. Erhvervsarkivet afholdt to seminarer om regnskabshistorie, ét for forskere og læsesalspersonale i Statens Arkiver, ét for kolleger ved lokal- og stadsarkiver. Sammen med Dansk Teknologihistorisk Selskab stod arkivet for et seminar om teknologi til sjov og fornøjelse. Rigsarkivets Bevarings- og Kassationsafdeling arrangerede seminaret Nutidens forvaltning fremtidens arkiver. Se nærmere s. 48ff. Statens Arkiver kunne også i 2012 glæde sig over tilskud fra 3

4 Kulturministeriets Forskningspulje. Michael H. Gelting og Erik Gøbel, begge Rigsarkivet, fik hver seks måneders frikøb henholdsvis til udarbejdelse af en ny grundtekst af Jyske Lov med en analyse af lovens bestemmelser i forhold til de øvrige danske landskabslove og en bog om Dansk Vestindien og Guinea Vestindisk-guinesisk kompagni. Samme pulje ydede medfinansiering til et ph.d.-stipendium inden for emnet kriminalitetshistorie, som besættes i Carlsbergfondet bevilgede kr. til trykning af Aktstykker op Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik 3.s Tid, der udgives af Leon Jespersen og Christian Larsen. I maj afholdtes forskermøde på Landsarkivet for Fyn. Fire forskere med større projekter, der nærmer sig deres afslutning, fortalte om foreløbige resultater. Den kommende fireårige forskningsplan var naturligvis i centrum for diskussionen, ligesom forskningens vilkår, navnlig forskningstiden, blev drøftet. I 2012 tilspidsedes nemlig problemerne med forskningstidens afholdelse. Ved årets begyndelse var puklen af ikke-afviklet forskningstid på timer. Den var ved årets udgang vokset til timer. I 2013 iværksættes derfor en strammere procedure for udskydelse af allerede aftalt forskningstid. I juni blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Museum Sønderjylland og Landsarkivet for Sønderjylland, der bl.a. har til formål at fremme forskningen i sønderjysk søfartshistorie og formidling af Første Verdenskrigs historie. I november-december vedtog Statens Arkivers ledelse og rådgivende forskningsudvalg den nye fireårige forskningsplan Med en særlig satsning på kriminalitetshistorien udmønter den Statens Arkivers forskningsstrategi. Læs mere om forskningsplanen s. 16ff. Ligeledes hen mod årets slutning indgik Statens Arkiver sammen med andre forskningsinstitutioner på Kulturministeriets område i et konsortium med henblik på indkøb og drift af forskningsregistreringssystemet PURE. Det Kongelige Bibliotek er tovholder for samarbejdet. Systemet var klar til brug i foråret Aabenraa april 2013 Hans Schultz Hansen Arkiv- og forskningsleder, dr.phil. 4

5 Forskningen 2012 en præsentation Her gives en præsentation af de bøger og andre større afhandlinger, som udkom i De enkelte omtaler er udarbejdet af forfatterne. En fuldstændig fortegnelse over produktionen findes på s. 38ff. Endvidere henvises til forskernes sider på Statens Arkivers hjemmeside: Europæisk byhistorie indtil 1800 Byerne spillede en væsentligt større rolle i ældre tiders samfund, end man skulle tro ud fra deres beskedne befolkningstal. Før industrialiseringen i årene havde langt de fleste byer i Europa mindre end indbyggere, og i næsten alle stater boede mere end ¾ af befolkningen på landet. Men byerne var politiske og administrative centre samt knudepunkter for udveksling af varer og kultur. Handel med oplandet var den vigtigste opgave for en meget stor del af byerne, men mange steder havde en særlig funktion som fx havne-, mine- eller fæstningsby afgørende betydning for byens økonomiske og sociale liv. Jørgen Mikkelsens bog Urbanisering og bysystemer i Europa indtil ca sætter fokus på disse emner. Bogen indeholder bl.a. beskrivelser af: forskellige bytyper og af, hvad det overhovedet vil sige at være en by fem vigtige faser i den europæiske urbaniserings historie statsmagtens betydning for byudviklingen i forskellige stater markedshandelens rolle i det økonomiske kredsløb modeller for det økonomiske samspil mellem byer samt hvordan disse modeller er blevet brugt i praksis forskelle og ligheder mellem byudviklingen i udvalgte dele af Europa bl.a. Danmark, Norge, Sverige og Finland, hvor udviklingen har tegnet sig meget forskelligt. Bogen sammenfatter en lang række forskningsresultater fra de sidste år og kan derfor betragtes som en generel introduktion til nyere 5

6 byhistorisk forskning i Europa, dog med klar hovedvægt på byudvikling og økonomiske relationer mellem byer. Bogen dækker hele perioden fra ca til 1800, men gør mest ud af tiden efter Den primære målgruppe er historikere og studerende, men bogen er også blevet anvendt som grundlag for foredrag og avisartikler m.v. For alle Danmarks fiskere 125 års jubilæumsbog Ved en stor jubilæumsreception i Aalborg Kongres- og Kulturcenter lørdag 28. april 2012 markerede Danmarks Fiskeriforening sit 125 års jubilæum. Fiskeriforeningen udgav i den forbindelse to bøger, begge på 256 sider. Den første var en jubilæumsbog om organisationens udvikling fra 1887 til 2012, herunder de 60 år fra 1934 til 1994, hvor foreningen var splittet i to hovedorganisationer. Denne bog, For alle Danmarks fiskere. Danmarks Fiskeriforening 125 år blev præsenteret af forfatteren, seniorforsker Kenn Tarbensen fra Erhvervsarkivet. Arkivar Jesper Meyer Christensen, også fra Erhvervsarkivet, deltog også i begivenheden, da han i en periode var forskningsassistent på bogen, ligesom tidligere arkivar ved Erhvervsarkivet, Erik Korr Johansen, også deltog i egenskab af medkommentator på manuskriptet. Det blev ikke blot en stor festlighed for de ca. 300 danske fiskere, fiskeriorganisationsmænd og tidligere fiskeriministre, men også for Erhvervsarkivets folk. Bogen blev udgivet i eksemplarer, blev gjort tilgængelig som e-bog via bibliotek.dk, og de 12 kapitler blev i efteråret 2012 optrykt i Fiskeri Tidende gennem 12 uger. Ingensinde har et forskningsresultat fra Erhvervsarkivet fået en sådan udbredelse. Som følge af den langvarige splittelse mellem de to hovedorganisationer er der ikke tidligere lavet en sammenhængende beskrivelse af fiskeriets organisationshistorie. Fortællingen om de danske fiskeres organisering er en turbulent historie, der går tilbage til forud for stiftelsen af Dansk Fiskeriforening i I årenes løb har der været mange højspændte situationer, hvor bramfrie fiskere har sagt deres mening uden omsvøb og givet anledning til sammenbrud, splittelser og sammenhold. Fiskerne har taget tidernes udfordringer op og kæm- 6

7 pet for deres erhverv i år, hvor den politiske styring stedse har taget til. I 1934 førte eksportkvoter til en deling af foreningen i to. Efter 60 års adskillelse blev disse i 1994 atter sluttet sammen i én organisation»for alle Danmarks fiskere«. I fokus i bogen er foruden organisationernes udvikling, der bl.a. nøje kan følges i foreningens arkiv i Erhvervsarkivet, emner som f.eks. fiskernes uddannelsesforhold og markedsføring af fisk. Sidstnævnte resulterede bl.a. i identifikationen af filmen Havet omkring Danmark (1936), der fik en guldmedalje ved Verdensudstillingen i Paris i Filmen blev renset og digitaliseret og blev behørigt fremvist på storskærm i Aalborg. Den anden bog, der udkom, hedder Fortællinger om fisk og fiskere og indeholder 37 bidrag fra forskellige folk. Prins Charles har skrevet den første artikel, der handler om bæredygtigt fiskeri. Denne bog blev præsenteret af Aalborgs biskop, Henning Toft Bro. Skurke og helte i Sønderjyllands historie Alle gode historier har deres skurke og helte. Det gælder ikke mindst Sønderjyllands historie og nu er 20 af dem samlet i en bog, Skurke og helte i Sønderjyllands historie, der er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i samarbejde med Museum Sønderjylland. En række historiske personer, der af samtiden eller eftertiden har fået prædikater som skurke eller helte, er taget op til kærlig, men også kritisk behandling. Personernes gerninger og motiver er blevet analyseret og fremlagt, så læserne selv kan tage stilling til berømmelse eller fordømmelse. Forfatterne kommer vidt omkring, fra vikingetidens dronninger over middelalderlige fyrster og via adelige i renæssancen til personer, der spillede deres rolle i det 19. og 20. århundredes nationale kampe. To bidrag er forfattet af arkiv- og forskningsleder Hans Schultz Hansen fra Landsarkivet for Sønderjylland. Det ene omhandler prins Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, bedre kendt som prinsen af Nør. I centrum for skildringen står hans indtræden i den provisoriske slesvig-holstenske regering natten mellem den 23. og 24. marts og hans centrale rolle i overrumplingen af Rendsborg fæstning senere samme dag. Ikke overraskende blev prinsen en helt blandt 7

8 slesvig-holstenerne, men en superskurk for danskerne på linje med Corfitz Ulfeldt og Frits Clausen og sin bror, hertug Christian August af Augustenborg. Det andet bidrag vedrører bondelederen Cornelius Petersen fra gården Vester Anflod ved Møgeltønder. Af samtiden blev han æret for sin indsats for de nationale frisere og danskheden i Sydslesvig under afstemningskampen ved at få sit portræt hængt op på mindretallets samlingssted Flensborghus. Da han i midten af 1920 erne under landbrugskrisen lancerede den sensationsombruste, antiparlamentariske protestbevægelse Bondens Selvstyre, sank han imidlertid så meget i agtelse, at portrættet en overgang blev taget ned. Den 21. februar 2012 var 150-årsdagen for den sønderjyske førstemand H.P. Hanssens fødsel. Ved den lejlighed holdt Hans Schultz Hansen et foredrag om H.P. Hanssens historiske betydning ved en markering på Folkehjem i Aabenraa, som samlede over 200 deltagere. Foredraget er siden trykt på dansk i Sønderjysk Månedsskrift og på tysk i Grenzfriedenshefte. Samme forfatter har desuden skrevet om H.P. Hanssens korte deltagelse i dansk partipolitik som folketingsmand for Venstre i årene Artiklen blev trykt i Sønderjyske Årbøger Danske Magazin Danske Magazin er et af Europas ældste tidsskrifter, idet det begyndte af udkomme helt tilbage i Siden er det blevet til et halvt hundrede store bind med tusinder af sider, hvor flittige historikere gennem tiderne har publiceret hidtil utrykte kildetekster til belysning af Danmarks historie Til fleres nytte, som der altid har stået på titelbladets vignet. Selve kildeteksterne er forsynet med udgivernes indledninger og forklarende noter. Udgiver af tidsskriftet har fra starten været Det Kongelige Danske Selskab til Fædrelandets Historie, hvis sekretær også er redaktør. Den sidste halve snes år har Danske Magazin været redigeret først af Erik Nørr og for tiden af seniorforsker Erik Gøbel, begge seniorforskere i Rigsarkivet. Alene det seneste bind af Danske Magazin bind 51, udkommet indeholder adskillige bidrag af ansatte i Statens Arkiver. 8

9 Michael Dupont har (sammen med Jens Vellev) publiceret Tycho Brahes salg af hovedgården Knutstorp i Skåne Fra skøde til låsebrev, og Leon Jespersen har besørget Gabriel Knudsen Akeleyes vejledning for udenlandsrejsende fra Christian Larsen har udgivet At alting går alle vegne skikkelig og ret til. Provst Christian Laurembergs embeds- og visitatsbog Poul Erik Olsen har udgivet I alle Maader i Lighed med den blanke Slægt. Danske overvejelser om de vestindiske frikulørte og Planter, kaptajn Hans Christian Knudsens breve om emancipationen på St. Croix i julioktober Andre kolonihistoriske bidrag er af Erik Gøbel om Dansk slavehandel på trekantruten. Guineisk Kompagnis instrukser 1771 og Asger Svane-Knudsen om Den Arabiske Rejse og Asiatisk Kompagni Fire breve og en veksel fra Carsten Niebuhr i Bombay til guvernør Abbestée i Trankebar. Et yngre emne behandles af Karl Peder Pedersen i Københavns Politi Om 81 engelske spørgsmål til Københavns Politi og om de svar, der blev givet på dem. Og det nyeste af emnerne er behandlet af Else Hansen i Professorvælde, politisk kritik og universitetsidéer. Studietid studiefrihed og Studienævn. To kilder fra Både i tidligere og i kommende hæfter vil der være bidrag at finde fra ansatte i Statens Arkiver, typisk i form af breve, rejseberetninger, aktstykker og så videre. Mange af disse spændende kildetekster ligger i Statens Arkivers rige samlinger. 9

10 Kronik: Forskningsnetværk inden for og uden for Statens Arkiver Af seniorforsker Erik Nørr, Rigsarkivet Forskningslederen har ved min fratræden som seniorforsker i Statens Arkiver efter 31 års tjeneste bedt mig fortælle om de mange forskningsnetværk, som jeg har deltaget i både inden for og uden for Statens Arkiver. I midten af 1970 erne var det statslige arkivvæsen anledning til, at Statens Humanistiske Forskningsråd blandt sine initiativer iværksatte projektet den danske lokaladministrations historiske udvikling fra 1660 til Rigsarkivet og landsarkiverne besatte både styringsgruppe og forskergruppe massivt. Projektet blev ledet af landsarkivar Harald Jørgensen, og blandt styringsgruppens øvrige medlemmer var både Vagn Dybdahl og Anne Riising, og de fleste forskere, der blev ansat i projektet, var arkivarer ved landsarkiverne i København, Odense og Viborg. Jeg blev som den eneste ikke-arkivar (jeg var dengang tilknyttet Aarhus Universitet) ansat til delprojektet om sognepræstens administrative funktioner i lokaladministrationen i første halvdel af det 19. århundrede. Der var andre forskningsrådsinitiativer, som ikke leverede hurtige resultater i form af trykte bøger (bl.a. ødegårdsprojektet, hvis udgivelser kom til at strække sig over mange år), og derfor lagde styringsgruppen vægt på, at vore delprojekter blev afsluttet med manuskripter, som kunne trykkes hurtigt. Da styringsgruppen holdt forskergruppen i kort snor, holdt forskergruppen en række separate møder, som var meget frugtbare både fagligt og socialt. Ikke mindst for mig, som ikke kom fra et arkivmiljø. Lokaladministrationsprojektet blev kendt for at levere resultater. I løbet af årene udkom der syv store afhandlinger om for- 10

11 skellige grene af lokaladministrationen. De blev udgivet i en ny skriftserie administrationshistoriske studier, en serie, som senere er blevet videreført af Rigsarkivet med en lang række administrationshistoriske publikationer. Tre af bøgerne i forskningsrådsprojektet er blevet til disputatser, Birgit Løgstrups bog om godsejerstyret i det 18. århundrede, Lotte Dombernowskys bog om lensbesidderen som amtmand og min bog om præsten som administrator. Disse disputatser blev forsvaret ved universiteterne henholdsvis i København, Odense og Aarhus. Projektet afsluttedes med udgivelsen af Harald Jørgensens oversigt over lokaladministrationens historie indtil 1970, som udkom i Det lokaladministrationshistoriske projekt fik også mulighed for at forelægge dets resultater for deltagerne i et samtidigt nordisk forvaltningshistorisk projekt Centralmakt och lokalsamhälle under ledelse af docent Birgitta Ericsson og professorerne Erik Lönnroth og Sven A. Nilsson. Dette projekt resulterede i fem store publikationer, hvor det oldenborgske monarkis administrative system blev sammenlignet med det svensk-finske forvaltningssystem. For mit eget vedkommende førte deltagelsen i det lokaladministrationshistoriske projekt til ansættelse som arkivar ved Landsarkivet for Sjælland i Jeg var i flere år blevet set an både af chefer og arkivarkolleger, så jeg blev ansat som arkivar uden at være til jobsamtale. Jeg havde på en måde været til jobsamtale i tre år! Administrationshistorie eller forvaltningshistorie, som disciplinen snart kom til at hedde, blev et forskningsfelt, hvor Statens Arkivers arkivarer markerede sig stærkt, men også andre forskere udefra deltog. Der var stadig felter både på centralforvaltningens og på lokaladministrationens område (bl.a. amtmandens virksomhed), hvor der manglede forskning. Dette førte i 1990 erne til et nyt stort forskningsrådsinitiativ: Stat, forvaltning, samfund. Det nye projekt var tværfagligt, idet der både medvirkede historikere, jurister, økonomer og politologer. Der skulle ansættes stipendiater til at foretage en række specifikke undersøgelser, men hovedsigtet med projektet var, at det skulle afsluttes med en stor samlet fremstilling af dansk forvaltningshistorie. Projektet blev planlagt på to store seminarer på Skjoldenæsholm i 1991 og på Hindsgavl i Der opstod et frugtbart forvaltningshi- 11

12 storisk miljø på Retsvidenskabeligt Institut A i København. Her blev der i flere år afholdt forvaltningshistoriske studiekredse med mange deltagere. Her blev det også muligt at møde koryfæer fra statsforvaltningen som departementscheferne Erik Ib Schmidt og Henning Rohde samt forvaltningshistorikere fra Tyskland, Finland og Norge. Statens Arkiver havde en lidt mere beskeden plads i forvaltningshistorieprojektet end i det lokaladministrationshistoriske projekt. Landsarkivar Grethe Ilsøe havde plads i styringsgruppen, og jeg fik som stipendiat lejlighed til at færdiggøre bogen Skolen, præsten og kommunen. Kampen om skolen på landet Desuden fik Karl Peder Pedersen lejlighed til at skrive bogen om amtmanden. Disse bøger blev udgivet i serien Stat, forvaltning og samfunds studier. Projektet blev endelig afsluttet i 2000 med udgivelsen af det store værk Dansk Forvaltningshistorie, I-II, hvortil jeg og flere andre arkivarer bidrog. Som en udløber af forvaltningsprojektet blev der af Kildeskriftselskabet iværksat et meget stort formidlings- og kildeprojekt, som omfattede beskrivelsen af 469 forskellige arkivalske kildetyper til belysning af dansk historie mellem 1500 og Til hvert bind (henholdsvis Tiden indtil 1750, perioden , perioden , Slesvig/Sønderjylland, samt Nordatlanten og Troperne) blev der udpeget en eller to redaktører og nedsat en forfattergruppe, som for hvert bind afholdt en lang række forfattermøder. De fem bind Kilder til dansk forvaltningshistorie blev udgivet i Projektet er det mest omfattende samarbejde mellem forskere i Statens Arkiver, ikke mindre end 38 arkivarer ved Rigsarkivet, landsarkiverne, Erhvervsarkivet og arkiverne i Tórshavn, Reykjavik og Nuuk deltog. Jeg medvirkede i fire af disse bind både som redaktør og bidragyder. Med Statens Arkivers forskningsplaner og blev der opfordret til, at Statens Arkivers forskere organiserede sig i forskningsnetværk, og at der blev iværksat fælles forskningsprojekter. Jeg blev involveret i to af disse projekter. Siden 1995 har der på Landsarkivet i Aabenraa eksisteret et frugtbart forskningsnetværk, som har holdt en række møder, hvor arkivarer og andre forskere med interesse for sønderjysk historie har kunnet mødes. På et tidspunkt 12

13 fandt vi ud af, at der var sønderjyder blandt arkivarerne på alle fire landsarkiver, og at det kunne være spændende at udnytte dette til et fælles forskningsprojekt: Sønderjylland som administrativ forsøgsmark efter Genforeningen i Den administrative genforening skete ikke på alle områder i 1920, men først over en længere periode. På nogle områder blev den sønderjyske ordning bevaret og senere overført til resten af landet. Projektet blev afsluttet med to store bind, dels Harmonisering eller Særordning (flere forfattere), og Genforeningens bedste gave, hvori jeg behandlede den sønderjyske skoleordning og dens betydning for skoletilsynet i det øvrige Danmark. Disse bind udkom i , men det sønderjyske netværk har senere fortsat samarbejdet om sønderjysk historie i perioden Med udgangspunkt i forskningsnetværket Forvaltning, politik og samfund blev der i 2001 iværksat det såkaldte 1950 er-projekt. Fem af Statens Arkivers seniorforskere og to udefra kommende forskere undersøgte samfundsplanlægningen i 1950 erne på en række områder ud fra den tese, at mange af visionerne for velfærdssamfundets etablering i 1960 erne var skabt allerede i 1950 erne. Netværket og 1950 er projektet afholdt en række velbesøgte seminarer både i Rigsarkivet og på Syddansk Universitet. Projektet blev afsluttet i 2009 med udgivelsen af værket: Samfundsplanlægning i 1950 erne. Tradition eller tilløb? Både det sønderjyske netværk og 1950 er projektet nød godt af muligheden for frikøb via Statens Arkivers forskningspulje og UMTSmidlerne. Ud over de nævnte fællesprojekter inden for Statens Arkiver har jeg i mange år deltaget i netværk og forskningssamarbejde med forskere fra andre forskningsmiljøer, bl.a. Danmarks Pædagogiske Universitet og Syddansk Universitet. Dette gælder således projektet om dansk læreruddannelse, som resulterede i tre bind om seminariernes historie i perioden ( ) og projektet Kvalitetens vogter. Statens tilsyn med gymnasieskolerne , udgivet af Undervisningsministeriet i Også i det store realskoleprojekt, som iværksattes af Privatskoleforeningen i 2004, og som resulterede i udgivelsen af to bind på næsten sider med Christian Larsen som 13

14 redaktør i 2010, deltog jeg sammen med otte andre uddannelseshistoriske forskere. Det seneste fællesprojekt, jeg har deltaget i, er den store nye danske skolehistorie i fem bind (Dansk skolehistorie. Vilkår, visioner og hverdag gennem 500 år), som finansieres af Carlsbergfondet med en meget stor bevilling, og som redigeres af Ning de Coninck-Smith fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (nu en del af Aarhus Universitet) og Charlotte Appel fra Roskilde Universitet. Værket, som skal udkomme i forbindelse med 200-års jubilæet for skolelovene af 1814, skal afløse Joakim Larsens 100 år gamle skolehistorie. Den nye skolehistorie anlægger et hverdags- og nedefra perspektiv, og det er hensigten, at den skal omfatte skolen i hele det danske monarki. Værket har 11 bidragydere, og det er blevet planlagt ved afholdelsen af mere end ti seminarer, hvor der til flere af dem har været inviteret førende udenlandske skolehistorikere som deltagere. Man kan sige, at Statens Arkiver har sat sig på bind to (perioden ), da dette bind skrives af Pernille Sonne, Christian Larsen og mig. Medens den nye skolehistorie således er godt på vej til udgivelse, har den planlagte nye danske kirkehistorie i ti bind (senere skåret ned til fem) med 28 potentielle forfattere (deraf tre fra Statens Arkiver, inklusive mig) måttet opgives. Værket var blevet planlagt af en redaktion med udgangspunkt i det kirkehistoriske institut i Aarhus, og der var blevet afholdt en række kirkehistoriske seminarer, finansieret af en netværksbevilling fra forskningsrådet, men det er ikke lykkedes at skaffe penge til selve værket. Det kirkehistoriske netværk har dog alligevel haft sin betydning, da det har sporet en række forskere, især historikere, ind på den kirkehistoriske vinkel. Jeg har således i min forskningstilværelse deltaget i mange netværk og samarbejdsforhold både med arkivarkolleger og med forskere fra universiteter og andre forskningsinstitutioner. Det har været meget inspirerende og betydet, at forskningstilværelsen ikke har været en indemuret enmandsbeskæftigelse. Det har givet mange værdifulde kontakter, som har haft betydning både for min forskning og for arkivtjenesten i øvrigt. Samarbejde med andre forskningsmiljøer har betydet, at disse miljøer har fået bedre kendskab til arkivvæsenet. Det 14

15 er ikke så få misforståelser af forhold i Statens Arkiver, som har floreret i andre forskningskredse, og nogle af dem har jeg på den måde kunnet aflive, og formentlig vice versa. Det har også betydet, at jeg på visse forskningsområder (især skole- og kirkeområdet) er blevet betragtet som en slags arkivekspert, hvilket i årenes løb har givet en sværm af forespørgsler fremsendt både tjenstligt og privat. Også dette har været udbytterigt for mig. Ved min afgang som seniorforsker fra Statens Arkiver vil jeg gerne takke forskningskolleger inden for og uden for arkivvæsenet for mange års berigende samarbejde. 15

16 Ny fireårig forskningsplan for Statens Arkiver Statens Arkiver har lagt en ny fireårig forskningsplan for årene Den er udarbejdet af forskningsleder Hans Schultz Hansen i samarbejde med det interne forskningsudvalg og med bidrag fra de enkelte forskere. Den blev inden udgangen af 2012 behandlet og godkendt såvel i Statens Arkivers ledelse som i det rådgivende forskningsudvalg og fremsendt til Kulturministeriet. Den fireårige forskningsplan skal være og er en opfølgning på Statens Arkivers forskningsstrategi. Der er redegjort for denne i Statens Arkivers forskningsårsberetning for Strategien rummer fire overordnede mål: 1) Kriminalitetshistorie som særligt satsningsområde 2) Styret rekruttering af nye forskere 3) Øget tværinstitutionelt samarbejde 4) Øget synlighed For at nå disse mål er følgende strategiske tiltag lagt ind i den fireårige forskningsplan: Udarbejdelsen af et større, fælles forskningsprojekt om kriminalitetens kulturhistorie (mål 1, 2, 3 og 4) Der er nedsat et forskerteam foreløbig bestående af tre seniorforskere med mangeårig erfaring inden for kriminalitetshistorie. De vil forestå modningen af et større fælles forskningsprojekt med udgangspunkt i en kulturhistorisk synsvinkel på kriminalitet. Det skal ske i samarbejde med andre forskere og institutioner på området. Der skal på grundlag heraf søges ekstern finansiering bl.a. med henblik på tilknytning af post.doc. og ph.d.-stipendiater. Forskerteamet vil sideløbende hermed udføre tre individuelle forskningsprojekter inden for området. Yderligere tre forskere har formuleret individuelle projekter i tilknytning til satsningsområdet. Der er således udsigt til en betydelig styrkelse af Statens Arkivers forskningsmiljø på dette område. Herfra vil 16

17 der endvidere udgå initiativer til en række formidlingstiltag. Iværksættelsen af et fælles forsknings/formidlingsprojekt om 1864 (mål 3 og 4) Sammen med Landesarchiv Schleswig-Holstein udfører Landsarkivet for Sønderjylland et forsknings- og formidlingsprojekt om den civile side af krigen i Det skal løbe af stablen i 150-året i Hovedelementet er et todagesseminar med bidrag fra forskere nord og syd for grænsen, herunder fra danske og tyske arkivinstitutioner. Seminaret skal resultere i en tosproget dansk-tysk publikation samt populære artikler og enkeltstående foredrag. Projektet vil spille sammen med digitalisering af kilder om 1864, dels i form af en særlig kildepakke om krigen med kilder fra Udenrigs- og Krigsministeriet, overkommandoen og enkelte aktører, dels en publicering af ansøgninger om erindringsmedaljer vedr. krigene og 1864 på Arkivalieronline. Etablering af et forsknings- og forskningsformidlingsnetværk Børn i arkiverne historiske vinkler på børns vilkår (mål 4) Netværket skal danne ramme om individuelle forskningsprojekter og udarbejdelsen af en portal på nettet om emnet. Udarbejdelsen af en overordnet plan for nyrekruttering (mål 2) I lyset af mulige afgange af seniorforskere i perioden er der foretaget en analyse af de fremtidige behov for forskerkompetencer i Statens Arkiver, der kan indgå i beslutningsgrundlaget for kommende stillingsopslag. Indgåelse af samarbejdsaftaler (mål 3) Der er i 2012 indgået en samarbejdsaftale mellem Landsarkivet for Sønderjylland og Museum Sønderjylland, som bl.a. omfatter forskningen i de kommende år. Udvikling af forskernes formidlingskompetencer (mål 4) Der er i de senere år indledt en frugtbar dialog mellem forskerne og 17

18 Statens Arkivers øvrige formidlere, bl.a. på de årlige forskermøder, om nye veje for synliggørelse af forskningsresultater. Denne dialog skal videreføres. Forskernes formidlingskompetencer kan derudover øges ved efteruddannelse. Forskerne tilskyndes til at fremsætte forslag herom i forbindelse med de årlige MUS-samtaler. Registrering af forskernes c.v. er, publikationer, projekter og øvrige forskeraktiviteter i PURE (mål 4). I samarbejde med andre ABM-institutioner under Kulturministeriet vil Statens Arkiver indføre registrering i PURE i Udover de nævnte større strategiske forskningsprojekter og øvrige strategiske tiltag rummer planen en bred vifte af enkeltmandsprojekter, således at den hævdvundne balance mellem fælles og individuelle projekter opretholdes og en kronologisk spredning sikres. Der er bl.a. projekter eller forskningsområder om: Det danske samfund i højmiddelalderen i europæisk perspektiv Samfundsstrukturelle ændringer i Danmark fra ca til tallet, set i et nordisk perspektiv Dansk trafikplanlægning og den offentlige administration Staten som havneoperatør. Anlæg og drift af statshavnene som regionale og nationale udviklingsprojekter Danmarks økonomiske og sociale historie, med særligt henblik på handel og søfart og tropekolonier Studier i dansk byhistorie i internationalt perspektiv, især for perioden ca Sociale relationer i landbosamfundet Den danske markedsøkonomis historie Dansk erhvervshistorie i det 20. århundrede i et internationalt perspektiv Uddannelser i forandring - dansk uddannelseshistorie i 19. og 20. århundrede 18

19 Dansk universitetspolitik Sønderjyllands historie i 19. og 20. århundrede Tysk leje og beslaglæggelse af dansk fast ejendom under besættelsen I Holger Danskes fodspor - Træk af den københavnske modstand Kunsten at skrive biografi/ The Art of Biography Sekundær analyse af forskningsdata Endelig rummer forskningsplanen som tidligere afsnit om forskningens og forskningstidens organisering, finansiering, kvalitetssikring, formidling og forskerstab. Nyt er derimod et forsøg på kvantitative mål for forskningsindsatsen: Forskning Antal publikationer med peer review Artikler i populære historiemagasiner mv. Foredrag, radio/tv-indslag Denne målsætning har siden dannet grundlag for Statens Arkivers rammeforhandlinger med Kulturministeriet. 19

20 Forskningsmiljø Center for Erhvervshistorie Centerets anden femårsperiode udløber med udgangen af juli måned Det forgangne år har derfor været koncentreret om, hvad der skal ske derefter. I forbindelse med femårsperiodens ophør trækker Statens Arkiver sig ud af centerets finansiering, og det samme gør Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. Samtidig fratræder den hidtidige centerleder Jørgen Fink sine stillinger for at gå på pension. Tilbage af de aktører, der stiftede centeret i 2003, er kun Institut for Historie og Områdestudier, og det er der for den sags skyld heller ikke, da det er blevet nedlagt som selvstændigt institut og ikke længere eksisterer under nogen form som administrativ struktur. Instituttets medarbejdere er knyttet til Institut for Kultur og Samfund. Det er derfor den historiske faggruppe ved Institut for Kultur og samfund, der har skullet forholde sig til, hvad der skal ske med centeret og centerlederstillingen efter 31. juli Resultatet er blevet, at centerlederstillingen omdannes til et fuldtidsadjunktur i økonomisk og social historie. Det er meget tilfredsstillende og indebærer en opgradering fra ½ til en hel stilling i den historiske faggruppe. Hvad der eventuelt kan ske med centeret er endnu uafklaret, men under overvejelse. Forhåbentlig bliver der fundet en løsning, så centeret kan fortsætte i en eller anden form og blandt andet fungere som samarbejdsorgan mellem Erhvervsarkivet, Aarhus Stadsarkiv og den historiske faggruppe på universitetet. Som en markering af centerets tiårsjubilæum holdes der en international konference i dagene 13. og 14. juni 2013 med titlen A theory of economic evolution. Pivotal questions. Tørre tal som nyttig viden seminarer om regnskabshistorie Erhvervsarkivet udgav i december 2010 bogen Regnskabshistorie. Erhvervsregnskaber som kilder i historieforskningen, hvor der blev sat fokus på det omfattende, men ret oversete regnskabsmateriale, der 20

21 findes i private virksomhedsarkiver. Bogen fik stor opmærksomhed både i Danmark og i det øvrige Norden, jf. omtaler i Nordisk Arkivnyt. Interessen i Danmark var så stor, at Erhvervsarkivet besluttede at invitere til to seminarer om emnet. Det første fandt sted 6. februar 2012 og henvendte sig til forskere og læsesalspersonale i Statens Arkiver. Det andet seminar løb af stablen 30. april 2012 og henvendte sig til lokal- og stadsarkiver. Ved begge seminarer, der var tilrettelagt af seniorforsker Kenn Tarbensen, var der 30 deltagere. Programmet for de to seminarer var stort set identisk. Deltagerne fik først en introduktion til regnskabshistorien og det bevarede regnskabsmateriale, der findes i danske arkiver. To gæsteforelæsere holdt derefter foredrag om konkret brug af historisk regnskabsmateriale. Fhv. seniorforsker ved Landsarkivet for Nørrejylland Ole Degn, der er medforfatter til bogen om regnskabshistorie, præsenterede Ribe-købmanden Hans Friis regnskabsbøger fra 1600-tallets første halvdel. De unikke regnskaber giver bl.a. et solidt indblik i datidens sociale forhold. Den næste taler var museumsinspektør Annette Hoff, Horsens Bymuseum, der i 2009 udgav bogen Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber Hverdagsliv på herregården Bidstrup og i Horsens. Foruden en ordret transskription af herregårdsfruens regnskabsbøger fra 1700-tallets sidste årtier indeholder bogen en grundig analyse af herregårdslivet på den tid baseret på disse regnskaber. Derpå introduceredes forskellige typer af regnskabsbøger fra og 1900-tallet med anvisninger på deres brug. En central pointe er, at det ikke handler om arkivskaberne, men om de personer, der optræder i deres bøger. Eksempelvis indeholder købmandsregnskaber utrolig mange oplysninger om kundernes indkøb; virksomhedernes lønningsregnskaber rummer informationer om alle de ansatte og indog udlånshovedbøger i bank- og sparekasser er spækket med informationer om kundernes økonomiske forhold. Efterfølgende fik deltagerne lejlighed til at selv at studere en række fremlagte eksempler. Det gav anledning til nogle gode arkivfaglige diskussioner, der sluttede begge seminarer på fin vis. 21

22 Teknologi til sjov og fornøjelse seminar på Erhvervsarkivet Hvorfor skal det være så trist og alvorligt det hele? Det gælder som bekendt for alle mennesker, at man skal holde sig munter, og til det formål har teknologien adskilligt godt og skidt at tilbyde forbrugerne. Tonerne var slået vel an til det spændende og velbesøgte seminar, der fandt sted i Erhvervsarkivets Store Sal lørdag 15. september Dansk Teknologihistorisk Selskab og Erhvervsarkivet stod i fællesskab bag seminaret, der var tilrettelagt af seniorforsker Kenn Tarbensen. I fem foredrag blev der sat fokus på forskellige emner i forhold til teknologiudvikling. John Juhler Hansen fra Danmarks Industrimuseum indledte med udgangspunkt i sin nye bog Røgsignaler. Krøniken om tobakken i Horsens (2012) med et foredrag om tobaksindustrien i provinsen. Gennem 200 år var Horsens centrum for industriel fremstilling af tobaksprodukter som skrå, cigarer og røgtobak og i foredraget var der bl.a. fokus på mekanisering og konkurrence. Tidligere praktikant ved Erhvervsarkivet, cand.mag. Steffen Toft Spiele, talte herefter på baggrund af sit speciale om Øllet produktion og marketing siden En pointe var, at når de lokale bryggerier har sat deres lokale præg på byens øl har det mere handlet om marketing end om teknologiske forskelle. Efter frokost talte fhv. arkivar Poul Porskær Poulsen, Vejle, om 150 års forlystelsesliv i en dansk provinsby som Vejle. Med udgangspunkt i sin bog Fra Vejle Klub til Moulin Rouge. Forlystelseslivet i Vejle 'erne blev der sat fokus på udbredelse af morskab gennem nye teknologier, f.eks. mekaniske karruseller, men også nye muligheder for forlystelser efter indtog af fjordsejlads og jernbaner. Dermed var der lagt fint op til næste taler. Lektor, dr.phil., Michael F. Wagner, Aalborg Universitet, talte om autoturisme; turistrejser per automobil som en af de nye, teknologiskabte muligheder i det 20. århundrede. I seminarets sidste foredrag gennemgik arkivar, cand.mag. Jesper Meyer Christensen, Erhvervsarkivet, hvordan pornografiens frigivelse i 1967/1969 var blevet efterfulgt af en teknologisk udvikling fra bl.a. smalfilm over videobånd til smartphones. 22

23 Som helhed viste seminaret, hvorledes folkelige fornøjelser, forlystelser og fritidsaktiviteter har et markant Fordistisk præg af teknologisk styret massekonsumtion og så alligevel kan være fornøjelige. Det var da også en begejstret flok, der om aftenen deltog i en festmiddag. Nutidens forvaltning fremtidens arkiver var titlen på det heldags-seminar, som Bevarings- og Kassationsafdelingen i Statens Arkiver afholdt 7. november Oplæggene belyste fra forskellige indfaldsvinkler, hvordan forandringer i nutidens forvaltning vil påvirke fremtidens arkiver. Professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Aarhus Universitet, gav en oversigt over de seneste års reformer i den offentlige forvaltning. Oplæg fra sekretariatsleder Kristian Ring, Statens IT-projektråd, og projektdirektør Peter Egelund, KOMBIT, understregede behovet for god projektstyring ved opbygningen af nye store IT-systemer i stat og kommuner. Tidligere IT-arkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv og fagkoordinator ved MIR, Helga Mohr, fortalte om, hvordan de store IT-systemer kan udfordre hidtidig praksis med hensyn til bevaring og kassation. Flere oplæg behandlede spørgsmålet om registreringssystematik. Lektor Troels Andreasen og lektor Henrik Bulskov Styltsvig, Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, RUC, gav på datalogisk baggrund en indføring i opbygning af søgesystemer i store tekstmængder, som blandt andet findes i de digitale arkivalier, der nu afleveres til Statens Arkiver. Trafikstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet præsenterede deres registreringssystemer, henholdsvis et journalplansbaseret system og et fritekstbaseret system. De 70 pladser blev hurtigt besat af deltagere fra kommuner, statslige myndigheder, leverandører og Statens Arkiver. Statens Arkiver vil være videnscenter for arkivfaglige spørgsmål. Med seminaret ønsker Statens Arkiver at åbne for diskussioner med arkivfaglige vinkler. 23

24 Andre forskningsaktiviteter Med i det danske forskningsmiljø De p.t. 21 forskere ved Statens Arkiver er fortsat aktive i det danske, historiske forskningsmiljø. I tabel 1 og 2 er opgjort de aktiviteter, der ligger ud over virksomheden som forfattere til monografier og artikler. Tabellerne omfatter den indsats, der er ydet af forskere med forskningspligt samt af andre, der har indgivet rapport om deres forskningsindsats i Det er sket især som medlemmer af forenings- og selskabsbestyrelser, som deltagere i styregrupper, bedømmelsesudvalg m.m., som bidragydere til leksika og som foredragsholdere og som opponenter ved ph.d.-forsvar. Tabel 1. Statens Arkiver i det danske historiske forskningsmiljø 2012 Med Uden Antal aktiviteter Forskningspligt Gæsteforelæsninger, foredrag og paper ved 42 9 kongresser o.l. Deltagelse i internationale kongresser etc. uden 12 1 paper Deltagelse i nationale kongresser uden paper 10 0 Udarbejdede anmeldelser 11 2 Hverv som redaktør af bøger og tidsskrifter 11 4 Medlemskab af bestyrelser for videnskabelige 23 9 foreninger Deltagelse i videnskabelige udvalg, råd, 41 2 styregrupper og bedømmelsesudvalg Medvirken ved peer reviews 10 6 Vejleder for ph.d. og specialestuderende 5 0 Kilde: Forskningsrapporter Tabellen omfatter aktiviteter udført af såvel arkivarer med som uden forskningspligt. 24

25 Af tabel 1 fremgår bl.a., at forskere ved Statens Arkiver gæsteforelæser eller afholder foredrag ved landets universiteter, ved kongresser og seminarer for forskere. Et stort antal antologier, tidsskrifter m.m. skylder også Statens Arkivers forskere deres udgivelse. Man kan desuden se, at forskerne fortsat er medlem af et stort antal bestyrelser og i stigende grad deltager i en række udvalg og styregrupper og dermed bl.a. har været med til at planlægge konferencer, seminarer m.m. Nævnes kan det også, at en forsker er ansat som leder af Center for Erhvervshistorie ved Aarhus Universitet, og at flere er medlemmer af censorkorpset. Forskerne ved Statens Arkiver har desuden skrevet anmeldelser, men denne aktivitet er faldende, formentlig fordi der ikke længere er så megen tid til den som tidligere. I stedet træder medvirken ved peer reviews. Netværk Forskerne indgår sammen med kolleger fra andre institutioner i en række formelle og uformelle netværk. Adskillige er medlemmer af videnskabelige selskaber som Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie, Kildeskriftselskabet, Landbohistorisk Selskab, Dansk Komité for Byhistorie, Selskabet for Skole- og Uddannelsesforskning, Dansk Teknologihistorisk Selskab, Selskab for Surveyforskning m.fl. Hertil hører også Arbeitskreis für Wirtschaftsund Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins. Flere deltager i Netværk for historisk religionsforskning, som er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Også andre disciplindefinerede netværk har deltagere fra Statens Arkiver, f.eks. Netværk for Nordisk Velfærdsstatsforskning, Erhvervshistorisk netværk, besættelsestidsnetværket Kollaboration, modstand og flugt, EPOKE (Education, Policy and Organisation in the Knowlegde Economy), Legal Cultural Encounters in the Nordic Realms in the High Middle Ages, Amerikansk på dansk, The Making of Historical Biographies in Popular and Academic Culture, Polititræf Forum for tværvidenskabelig politiforskning m.fl. Regionale netværk som det sønderjyske samler også 25

26 flere arkivarer. Orienteret mod enkelte projekter er Medieval Nordic Laws og netværk omkring folkeskolens historie. Formidling og det folkelige arbejde Formidlingen sker ved siden af bøger og artikler også via en række andre kanaler som foredrag ved Folkeuniversitetet, i historiske foreninger og radio og TV samt ved at skrive aviskronikker og en række småbidrag til lokal- og egnshistoriske tidsskrifter samt populærmagasiner som f.eks. Siden Saxo. Formidlingsindsatsen og deltagelsen i det folkelige historiske arbejde er opgjort i tabel 2. I 2012 har navnlig antallet af korte webpublikationer været stigende. Tabel 2. Statens Arkiver og den folkelige formidling i 2012 Antal aktiviteter Med Uden forskningspligt Foredrag v/ Folkeuniversitet, foreninger, radio, TV m.m. Aviskronikker og mindre artikler ( småstykker ), herunder på www Udarbejdede leksikonartikler 0 0 Kilde: Forskningsrapporter Tabellen omfatter aktiviteter udført af såvel arkivarer med som uden forskningspligt. 26

27 Forskere i Statens Arkiver 2012 Navn Stilling Født Årsværk Bemærkning Rigsarkivet, Formidlingsafdelingen NN Forsker/Seniorforsker 0,29 Stillingen er p.t. ubesat, men forskningstiden indgår i intern pulje Peter Birkelund Seniorforsker, ph.d ,29 Michael H. Gelting Seniorforsker, fil.dr. h.c ,23 Erik Gøbel Seniorforsker ,23 Tyge Krogh Seniorforsker, dr.phil ,23 Ansat 80 % i Statens Arkiver Ansat 80 % i Statens Arkiver Ansat 80 % i Statens Arkiver NN Seniorforsker, ph.d. 0,29 Sygemeldt Karl Peder Pedersen Seniorforsker, ph.d ,29 Birgitte Possing Seniorforsker, dr.phil ,60. Rigsarkivet, Bevarings- og Kassationsafdelingen Else Hansen Seniorforsker, ph.d ,29 Leon Jespersen Seniorforsker, lic.phil ,52 4 mdr. frikøb Jørgen Mikkelsen Seniorforsker, ph.d ,29 Christian Larsen Seniorforsker, ph.d ,64 6 mdr. frikøb Statens Arkiver Vest Erik Nørr Seniorforsker, dr.phil ,40 2 mdr. frikøb 27

28 Landsarkivet for Fyn Peter Fransen Seniorforsker, ph.d ,58 5 mdr. frikøb Landsarkivet for Nørrejylland Annette Ø. Schultz Seniorforsker ,29 Asbjørn R. Thomsen Forsker, ph.d ,29 Steffen E. Jørgensen Seniorforsker, ph.d ,29 Landsarkivet for Sønderjylland Hans Schultz Hansen Arkiv- og forskningsleder, dr.phil ,29 Leif Hansen Nielsen Seniorforsker, ph.d ,29 Erhvervsarkivet Jørgen Fink Seniorforsker, dr.phil ,29 Kenn Tarbensen Seniorforsker, ph.d ,29 Leder af Center for Erhvervshistorie Dansk Data Arkiv Anne S.F. Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d ,29 Statens Arkiver i alt forskningsårsværk 7,49 2/7 forskning i 1 år = 0,29 årsværk 2/7 forskning i 1 måned = 0,02 årsværk I 2011 havde Statens Arkiver 8,48 forskningsårsværk. Tilbagegangen skyldes færre frikøb. En forskerstilling ved Dansk Data Arkiv stod vedvarende ubesat. 28

29 Ovenstående tabel viser antallet af normerede forskningsårsværk i 2012, ordinært såvel som ekstraordinært finansierede. Det faktisk afholdte antal forskningstimer fremgår under konto 5.2. i nedenstående tabel, der er udarbejdet på grundlag af oplysningerne i Statens Arkivers timeregistreringssystem. Tidsforbrug på forskning i Statens Arkiver 2011 og 2012 Aktivitet Timer 2012 Timer 2011 Pct. 2012* Pct. 2011* 5.1. Planlægning, administration og møder vedr. forskning 5.2. Forskning ** 5.3. Institutionsforskning*** ,2 0, ,9 3, ,3 0, Andet vedr. forskning I alt Kilde: Statens Arkivers tidsregistrering ,0 0, ,4 4,2 * Af det samlede tidsforbrug i Statens Arkiver ** Udført af ansatte med forskningsret- og pligt normalt i 2/7 forskningstid samt evt. opnåede frikøbsperioder. *** Forskningsprojekter iværksat af Statens Arkivers ledelse. Tilbagegangen i antallet af forskningstimer i 2012 afspejler dels de ovennævnte færre frikøb, dels at det i 2012 var særligt store problemer med at afvikle den normerede forskningstid. Antal årsværk og timeforbrug til forskning kan opgøres over en længere årrække. Udviklingslinjerne bliver da som vist i diagrammet på næste side. Det fremgår heraf, at antallet af årsværk og reelt afholdte forskningstimer efter en lille stigning i 2011 nåede et nyt lavpunkt i

30 Timer Årsværk Årsværk og timeforbrug til forskning Timer Diagrammet viser timeforbruget til forskning Årsværk Forholdet mellem den normerede forskningstid på 2/7 af forskernes arbejdstid og de faktisk afholdte forskningstimer er udgangspunkt for et årligt regnskab over de enkelte forskeres overskud/underskud af forskningstimer. Dette regnskab skal sikre, at de normerede forskningstimer faktisk afholdes. I den udstrækning, det ikke er tilfældet, danner systemet grundlag for iværksættelse af ekstraordinær afvikling af forskningstid. Siden udgangen af 2005 er det samlede overskud/underskud blevet opgjort med følgende resultat: timer timer timer timer timer timer timer timer 30

31 Efterslæbet var igen foruroligende stort i Som sædvanlig har arkivarer med forskningsunderskud skullet aftale afholdelse af ekstra forskningstid med deres chef, men nye efterslæb opstår løbende. For at forhindre dette er det fra 2013 bestemt, at en forsker kun kan udskyde planlagt forskningstid efter forudgående aftale med sin arkivchef/leder og da kun mod, at der aftales et andet tidspunkt for afviklingen. 31

32 Forskernes fordeling på stillingskategori og køn ultimo 2012 Stillingskategori Mænd Kvinder I alt Forskningsleder Forskningsprofessor Seniorforskere Forskere Ph.d.-studerende I alt Forskernes fordeling på alder og køn ultimo 2012 Fødselsår Mænd Kvinder I alt I alt Selv om man kan notere med tilfredshed, at Statens Arkivers første forskningsprofessor er en kvinde, må kønsfordelingen vedvarende betegnes som meget skæv. Der vil i de kommende år være et behov for nyrekruttering, som vil kræve en særlig indsats, hvis arkivernes specialistviden skal sikres i sin nuværende bredde. Der er lagt en plan herfor i det interne forskningsudvalg. 32