Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, MEA THG Modul 4

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA) Tage Hansens Gade (THG) er en endokrinologisk afdeling med landsdelsfunktion. Afdelingen modtager endvidere patienter med intern medicinske sygdomme fra lokalområdet. Afdelingen består af to sengeafsnit (120 og160) med hver 20 patienter, et ambulatorium (Amb.), som dagligt modtager et stort antal patienter, en osteoporoseklinik og en forskningsenhed. Akutte patienter modtages via medicinsk visitationsafsnit THG. Udover indlagte patienter er der tilknyttet dagpatienter til begge sengeafsnit. Som sygeplejestuderende bliver du tilknyttet afsnit C 120. Samarbejdsrelationer Afsnittet er opdelt i 2 teams. I det daglige arbejdes med tildelte patienter. Der afholdes tværfaglig teamkonference hver morgen. Der er tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sekretærer, serviceassistenter og diætister. Patient/borger kategorier Det medicinsk endokrinologiske speciale omfatter undersøgelse, diagnosticering, behandling og kontrol af sygdomme i de endokrine (primært skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlen og bugspytkirtlen). Afsnittets speciale er osteoporose, stofskiftelidelser, forstyrrelser i kalkstofskiftet og spiseforstyrrelser. Afsnittet har endvidere patienter med et bredt udsnit af intern medicinske sygdomme, såsom lunge- og hjertelidelser og cancersygdomme. En stor del af patienterne tilhører den ældre del af befolkningen. Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje knyttet til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Sygepleje knyttet til fysiologisk behov ved somatisk sygdom (ernæring, udskillelse, respiration og cirkulation, hud og slimhinder, mobilitet, søvn og hvile samt personlig hygiejne) Relation mellem patient og sygeplejerske Hygiejne og smitteforebyggelse Tværfaglige og tværsektorielle forhold Afdelingen har et tæt samarbejde med flere undersøgelses- og sengeafdelinger eksemplevis hjerteafdeling og røntgenafdelingen. Endvidere har afdelingen et tæt samarbejde med primærsektoren, det palliative team og privatpraktiserende læger. Plejepersonalet i sengeafsnittet består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I plejegruppen er der nøglepersoner indenfor en række områder bl.a. diabetes, KOL, ernæring og dokumentation. I sengeafsnit 120 er der tilknyttet fire Modul 1 og fire sygeplejestuderende samt to social- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode. I sengeafsnit 160 og Amb. er der tilrettelagt modulforløb for Modul 11 og Modul 12 studerende. Endvidere har sengeafsnit 160 to social- og sundhedsassistentelever i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8

2 1. praktikperiode. Afdelingen uddanner endvidere medicinstuderende, sekretærelever og serviceassistenter. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener (eller borger ditto) Afsnittet modtager akutte og henviste patienter med endokrine lidelser, osteoporose, cancer, KOL, spiseforstyrrelser og mere ukarakteristiske symptomer såsom temperaturforhøjelse og dehydrering. Mange af patienterne er ældre og/eller alment svækkede. Ofte har patienterne flere medicinske diagnoser, og de kan være afkræftede efter længere/flere sygdomsforløb. Ofte skal patienterne igennem et udredningsprogram for at sygdomme kan diagnosticeres. Indlæggelsestiden kan variere fra dage til uger. Ca. 80 % af patienterne indlægges akut via sygehusets visitationsafsnit. Der er også tilknyttet dagpatienter til afsnittet. Sygeplejefaglige opgaver Mange af patienterne har brug for hjælp til varetagelse af grundlæggende fysiologiske behov såsom udskillelse, ernæring, kropspleje, mobilisering og sufficient respiration. Overordnet retter sygeplejen sig mod at styrke og bevare patienternes egenomsorgskapacitet, der arbejdes sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende. Der er rehabiliterende opgaver, medicinsk delegerede opgaver men også lindrende sygepleje. Som sygeplejestuderende vil der være mulighed for at øve sygeplejefaglige handlinger/opgaver indenfor følgende områder: Relationelle aspekter og etik: - kommunikere på en værdig og tillidsfuld måde med patient og pårørende, så de bibeholder deres selvværd og integritet under indlæggelse - hjælpe patient og pårørende med at udtrykke behov og følelser - medvirke til at skabe et godt miljø i afdelingen, så patienten føler sig tryg - hjælpe patienten til at skabe kontakt til andre efter behov f.eks. til familie, andre patienter, hjemmepleje og andre samarbejdspartnere - vurdere patientens behov for støtte, kontakt og omsorg og tilbyde patienten dette - anvende almindelig kommunikation i plejen af den medicinske patient, og reflektere over forløbet efterfølgende - vejlede den mindre komplicerede patient vedrørende hygiejne, væskeindtagelse, ernæring, mavetarmfunktion, mobilisering og aktivering - forberede og vejlede patienten til forskellige mindre komplicerede prøver og undersøgelser og deltage heri - deltage i informationssamtaler og efterfølgende kunne støtte patienten - deltage i indlæggelsessamtale og efterfølgende kunne bruge oplysningerne i plejen - deltage i udskrivelse af patient og skrive sygeplejerapport under vejledning - deltage i etiske overvejelser vedrørende pleje og behandling af den enkelte patient Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8

3 Patientologi: - inddrage patientens erfaringer med sygdom, pleje og behandling i tilrettelæggelsen af den grundlæggende sygepleje - hjælpe patienten med at planlægge sin dag ud fra patientens vaner, interesser og ud fra viden om sygdom og fundamentale behov - respektere patientens tro og forsøge at tilgodese evt. ønsker i forbindelse med dette - vise respekt for den enkelte patients identitet og selvværd uanset religion og kultur Hygiejne: - udføre håndhygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte - udføre hygiejne i skyllerum og køkken - øve at overholde de hygiejniske principper ved pleje af patient - deltage i pleje af patient med f.eks. sår, dræn, venflon og katheter - adskille rent og urent i arbejdssituationer - brug af desinfektionsmidler - opsamle og forsende prøvemateriale til diverse undersøgelser - udføre mundpleje samt kende til virkning af de mest brugte mundplejemidler - udføre nedre toilette - hjælpe patienten med brusebad og sengebad - observere patientens hud og slimhinder, og udføre almindelig hudpleje, hårpleje, barbering, manicure, fodpleje og decubitusprofylakse - redegøre for de mest anvendte hudplejemidler i afdelingen og vurdere, hvornår de forskellige midler bør anvendes - udføre sengeredning med og uden patient i sengen - håndtere sengelinned og patienttøj hygiejnisk korrekt - reflektere over hygiejniske principper og etiske dilemmaer i forbindelse med udøvelsen af denne - æstetik (oprydning, udluftning, opfyldning etc.) Påklædning: - hjælpe patienten med passende påklædning og afklædning under hensyntagen til patientens blufærdighed - vurdere patientens behov for ren påklædning i forskellige situationer og kunne handle på det - hjælpe patienten til at komme op i eget tøj også under sygdom, og kunne redegøre for overvejelser bag planlagte eller udførte handlinger Ernæring: - observere og vurdere patientens kost- og drikkevaner - anrette og servere mad indbydende og være opmærksom på spisemiljøet - få kendskab til afdelingens almindelige og supplerende kosttilbud - måle blodsukker hos diabetespatient - vurdere hvornår patienten har brug for hjælp til ernæringsindtagelser - hjælpe patienten med at spise og drikke på en respektfuld måde Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8

4 - beregne væske- og energibehov, anvende kostregistreringsskema og væskeskema samt samarbejde med patienten omkring dette - redegøre for hovedprincipperne i kost til patienterne og vise forståelse i handling - observere og vurdere om patienten drikker tilstrækkeligt, og hvis ikke komme med handlingsforslag til løsning af problemet - vejlede patienten i hensigtsmæssig ernæring og i afdelingens kosttilbud, bestille det ønskede og efterfølgende vurdere effekten - vurdere behovet for hjælp af mere kompetente fagpersoner f.eks. nøglepersonen i afdelingen inden for ernæring eller klinisk diætist - observere venflon, skifte forbinding ved venflon, lukke venflon med NaCl og fjerne venflon i overensstemmelse med afdelingens hygiejniske instruks - deltage i observation og pleje af patient, der får intravenøs væske - redegøre for teori, der kan forklare sygeplejen vedr. ernæring og væskeindtagelse - deltage ved ernæring til mere komplekse medicinske patienter herunder sondeernæring - dokumentere sygepleje og udarbejde plejeplan til patient med ernæringsproblemer Udskillelser: - hjælpe patienten i forbindelse med toiletbesøg (bækken, bækkenstol, urinkolbe), og udvise hensyn til patientens blufærdighed i forbindelse med dette - observere udskillelser og kunne vurdere udseende, mængde, lugt, farve, hyppighed og afvigelser i forhold til det normale og ved afvigelser komme med handlingsforslag - vurdere patientens behov for f.eks. forskellige former for bleer, uridom, samt vejlede og støtte patienten i brugen af dette - vejlede patient i forbindelse med f.eks. urin-, ekspektorat- og afføringsprøver, tage prøver fra og forsende dem - kende de mest almindelig årsager til kvalme, komme med forslag til forebyggelse af kvalme og opkast, herunder deltage i administration af de mest almindelige medicinpræparater til forebyggelse og behandling af dette - redegøre for risikofaktorer hos den medicinske patient for obstipation og vejlede patienten i forebyggelse af obstipation - under vejledning administrere de mest anvendte laksantia og redegøre for virkning og bivirkning til disse - redegøre for risikofaktorer, der kan medvirke til nedsættelse af urinudskillelse og komme med forslag til forebyggelse og afhjælpning af dette - katheteranlæggelse og -pleje - dokumentere sygepleje og udarbejde plejeplan til patient med udskillelsesproblem Respiration og cirkulation: - øve puls- og BT måling og vurdere dem i forhold til normalværdierne - observere for tegn på kredsløbsinsufficiens, f.eks. ødemer, og deltage i sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer - observere og beskrive hoste og ekspektoration - vurdere normal respiration, observere afvigelser derfra og handle på dette Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8

5 - redegøre for de mest almindelige årsager til påvirkning af respirationen hos den medicinske lungepatient og hjælpe patienten med bedring af respirationen - administrere ordineret iltterapi herunder kende observationer og sygepleje til patient i iltterapi - hjælpe patienten med indtagelse af inhalationsmedicin og observere patienten i forbindelse hermed - dokumentere sygeplejen og udarbejde plejeplan til patient med respirationsproblemer - redegøre for de mest almindelige årsager til påvirkning af blodtryk og puls, og handle på afvigelserne - pleje patient med afvigelser i puls og blodtryk - dokumentere sygeplejen og udarbejde plejeplan til patient med afvigelser i puls og blodtryk Temperaturregulering: - måle temperatur, vurdere og handle på afvigelser - pleje patient med feber - dokumentere sygepleje og udarbejde plejeplan til patient med feber Menneskets sanser, nervesystem og bevægeapparat: - observere patientens sanser: lugt, smag, syn, hørelse og føle (tryk, berøring, smerte og temperatur) og deltage i sygepleje hos patient med påvirkede sanser - hjælpe patienten med at bruge evt. høreapparat og briller - observere patientens mentale kapacitet, herunder bevidsthedsniveau og de kognitive processer, samt deltage i sygepleje til patienter med påvirket bevidsthedsniveau/ hukommelse - dokumentere sygepleje og udarbejde plejeplaner Mobilisering: - observere behov for mobilisering og handle ved at bruge intuition, fantasi og kreativitet ud fra kendskab til de mest almindelige sygdomstilstande i afdelingen - vurdere behov for fysioterapi og ergoterapi, og kunne deltage i et aktivt tværfagligt samarbejde med disse - få kendskab til afdelingens mest almindelige hjælpemidler og vurdere, hvornår den enkelte patient har behov for hjælpemidlet - få indblik i forflytningsteknikker og hjælpemidler hertil, samt deltage ved lejring af patient - redegøre for risici ved immobilisation, observere for komplikationer som følge af immobilitet - deltage i forebyggelse af komplikationer pga. immobilisation, samt pleje af patient med immobilitetskomplikationer - øve medinddragelse af patient i forbindelse med fysiske aktiviteter vurderet ud fra patientens formåen - bruge forflytningsteknikker og de mest anvendte hjælpemidler til forflytninger - udføre korrekt lejring af patient under hensyntagen til både patientens specielle behov og personalets korrekte forflytningsteknikker - øve dokumentation af data om patientens mobilitet Søvn og hvile: - observere patientens søvn og hvile, og deltage i plejen af patient med påvirket søvn - hjælpe patienten med at opretholde sin normale døgnrytme, og dermed hjælpe patienten til hvile og Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8

6 søvn - få viden og kendskab til betydningen af god hvile og søvn og til de faktorer der, hos den medicinske patient, kan forstyrre hvile og søvn - redegøre for sygepleje og hjælpemidler, der kan afhjælpe søvnproblemer - evt. deltage i sygepleje i en aftenvagt (føl) - evt. deltage i sygepleje i en nattevagt (føl) Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Indenfor sygeplejen er der i stabsfunktion til afdelingsledelsen ansat tre kliniske sygeplejespecialister, som i samarbejde med ledelsen varetager den overordnede koordinering og tilrettelæggelse af kliniske udviklingsprojekter. Der findes instrukser for afdelingens forskellige behandlings- og plejeprocedurer som er udarbejdet efter retningslinjer i den danske Kvalitetsmodel (DDKM), herunder enkelte evidensbaserede kliniske retningslinjer. Der er udarbejdet et stort antal fortrykte plejeplaner, som er tilgængelige på intranettet. Der arbejdes systematisk med udvikling af dokumentation af sygeplejen, bl.a. screening for ernæring, tryksår, faldtendens og obstipation. Der arbejdes systematisk med måling af vitale værdier mhp. tidlig opsporing af den kritisk syge patient. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen. Model for praktisk færdighedsudøvelse. Audit af dokumentation af sygepleje, ofte med fokus på specifikke indsatsområder. Audit af diverse screeningsområder. Kollegial supervision. Der tilrettelægges løbende undervisning i aktuelle behandlings- og plejemæssige områder. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Vejledningen er organiseret i en studieunit. Det betyder, at de studerende sammen med den kliniske vejleder i tidsrummet kl på hverdage er ansvarlige for plejen af ca. 6 mandlige patienter samlet på en sekssengsstue. Er den kliniske vejleder ikke til stede, bliver vejledningsopgaverne varetaget af udpegede ad hoc vejledere. Den konkrete vejledningspraksis tilrettelægges som før-, under- og eftervejledning. Vejledning i praktisk klinisk sygepleje systematiseres efter Model for praktisk færdighedsudøvelse. Førvejledning: Forberedelse til det som skal ske. Forud for førvejledningen forventes at den studerende har gennemtænkt, hvordan hun/han forestiller sig, at hun/han vil forholde sig til og agere i den konkrete situation, hvordan hun/han forstiller sig samspillet med vejlederen, og hvad hun/han ønsker at lære mere om/øve. Ved Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8

7 førvejledningen gennemdrøfter vejlederen og den studerende det, som skal ske, intentioner, handlingsforslag og begrundelser og laver konkrete aftaler for gennemførelse, herunder opgave- og rollefordeling. Eksempelvis hvilke opgaver den studerende skal varetage selvstændigt, hvilke under vejledning, og hvilke der skal ses blive udført, og hvilken rolle vejlederen skal indtage, eksempelvis observere, rådgive eller demonstrere. Undervejledning: Vejledning i situationen. Gennemførelse af det aftalte. Eftervejledning: Vejledning efter situationen. Den studerende fremlægger, fremkommer med overvejelser omkring intentioner, handlinger, begrundelser og evaluerer forløbet. Vejlederen stiller spørgsmål, der fremmer refleksionen hos den studerende og forløbet evalueres. I samarbejde planlægges det videre forløb ud fra de gjorte erfaringer. Læringsmiljø /Studiemiljø Vejlederne i MEA ser uddannelsesopgaven som en spændende, udfordrende og berigende opgave. I tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning tages der hensyn til den enkelte studerendes forudsætninger og læringsstil. Den enkelte studerende støttes i sin studieaktivitet eksempelvis ved brug af studiebogen, og udfordres fagligt og fagpersonligt, bl.a. via refleksion over praksis. Vi forventer, at du er aktiv og åbent fremlægger dine vejledningsønsker og behov, og at du tager ansvar for din egen læring. Den bærende idé i at organisere vejledningen i en studieunit er at skabe et afgrænset og overskueligt læringsrum, hvor studerende og vejlederne kender- og indgår i et forpligtende samarbejde med hinanden. organiseringen giver gode rammer for, at de studerende kan inspirere og lære af hinanden. Vejlednings- og evalueringstilbud Introduktion afholdes ved start på din kliniske undervisning. Ca. 14 dage før starten på din kliniske undervisning får du tilsendt et brev med nærmere beskrivelse af introduktionen og den første periode. Planlægningssamtale: Indenfor de første dage af vil den kliniske vejleder sammen med dig afholde en planlægningssamtale. Ved denne samtale planlægger i din kliniske undervisningsperiode i afsnittet nærmere og starter op på en grovskitse til en individuel klinisk studieplan. Det forventes, at du har ajourført din studiebog, og at du har gjort dig overvejelser og lavet notater til planlægningssamtalen. Evalueringsmøder: Der afholdes et antal evalueringsmøder med udgangspunkt i afsluttede patient- og sygdomsforløb, samt ved gennemgang af patientfortælling. Der afholdes minimum et ugentligt evalueringsmøde. Møderne vil være både bagudrettede og fremadrettede, hvor afsluttede aktiviteter evalueres, og kommende aktiviteter planlægges. I evalueringen indgår også den løbende vurdering/evaluering af din faglige udvikling og niveau, set i forhold til beskrevet læringsudbytte for. Det forventes, at du forbereder dig til evalueringsmøderne, og at du efterfølgende ajourfører din individuelle kliniske studieplan. Af slutningssamtale afholdes efter den interne kliniske prøve. Indholdet i samtalen er en dialog om dit opnåede kompetenceniveau samt din evaluering af det kliniske undervisningstilbud. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8

8 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er en erfaren sygeplejerske, som har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i sygepleje og vejledning. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Ca. 14 dage før start på din kliniske undervisning sender vi litteraturliste og velkomstbrev til dig. I den kliniske undervisningsperiode skal du selv finde og opgive pensum på sider, som du dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at du kan indstilles til den interne kliniske prøve, skal du have opfyldt nedenstående krav. Individuel klinisk studieplan: at du udarbejder en skriftlig individuel klinisk studieplan jf. beskrivelsen i studiebogen at planen indeholder konkrete overvejelser i forhold til den nærmeste undervisningsperiode at du i løbet af den kliniske undervisningsperiode konkretiserer planen for de næstkommende uger, således at du hele tiden har en justeret og ajourført plan for din kliniske undervisning at du beskriver hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, der skal tages i anvendelse at du præciserer, hvilke kompetencer du besidder, og hvilke du mangler at du beskriver, hvordan du lærer bedst at du gennemfører og afrapporterer ét patientforløb, én patientfortælling, ét sygdomsforløb og deltager aktivt i seminar at du i planen indskriver aftaler for vejlednings- og evalueringssamtaler Forberedelse: at du skriftligt forbereder dig til planlægnings-, refleksions- og evalueringssamtaler Patientforløb: at du udarbejder et patientforløb udfra de i studiebogen beskrevne kriterier Sygdomsforløb: at du udarbejder et sygdomsforløb udfra de i studiebogen beskrevne kriterier Patientfortælling: at du udarbejder en patientfortælling udfra de i studiebogen beskrevne kriterier Seminar: at du gennemfører eget og deltager i medstuderendes seminar, jf. kriterier i modulplanen Deltagelse i sygeplejefaglige opgaver: at du deltager i og i stigende omfang tilrettelægger og udfører sygeplejen hos udvalgte patienter, således at du gentagne gange øver praktiske færdigheder, og arbejder med indlevelse og forståelse. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8