UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede"

Transkript

1 UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2003

2 Kønsforskelle i unges trivsel og livsstil Udgiver: Ligestillingsministeriet Skindergade 38, Kbh. K Tlf.: / Fax: Udgivelsesår: 2003 Oplag: 1. oplag, 5000 eks. ISBN ISBN elektronisk udgave Udarbejdet af: Karin Helweg-Larsen, Pia Haudrup Christensen og Mette Madsen Statens Institut for Folkesundhed Svanemøllevej Kbh. Ø Tlf.: / Fax: Pjecen kan bestilles hos Ligestillingsministeriet Pjecen samt rapporten bag denne kan ses på Ligestillingsministeriets hjemmeside og på Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside

3 3 Forord Denne rapport handler om unges kost- og motionsvaner og om deres forhold til rygning, alkohol og stofmisbrug. Formålet med rapporten er at gøre opmærksom på de forskelle, der findes på drenges og pigers vaner og ikke mindst på den betydning, det har for drenges og pigers sundhed og trivsel, at deres holdninger og vaner er forskellige. Det har været utroligt spændende at arbejde med denne rapport. Statens Institut for Folkesundhed har samlet en stor mængde viden om unges sundhed og trivsel samt sat det i et kønsperspektiv. Det er der kommet ny og spændende viden ud af. For eksempel er det værd at tænke over, at piger synes, at deres helbred bliver dårligere, når de får en kæreste. Drenge vurderer til gengæld deres helbred som bedre, når de har en kæreste. En anden spændende konklusion i rapporten er, at drenge har et bedre forhold til kammeraterne, blandt andet fordi de dyrker holdsport, hvor de får et godt netværk. Piger holder derimod ofte op med at dyrke sport, når de bliver teenagere, og de har ikke et lige så godt netværk som drengene. Der er mange ting i denne rapport, man kan undres, glædes eller ærges over. Der er også mange ting at tage fat på, hvad enten man er lærer, skoleelev, forsker eller frivillig håndboldtræner. God fornøjelse med læsningen. September 2003 Henriette Kjær Minister for ligestilling

4 4 Om rapporten Regeringen nedsatte på initiativ af Ministeren for Ligestilling i 2002 en tværministeriel arbejdsgruppe med det formål at vurdere, om der er særlige køns- og ligestillingsperspektiver i relation til folkesundheden. Arbejdsgruppen har bedt Statens Institut for Folkesundhed gennemføre nærværende undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i dialog med repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Ligestillingsafdelingen. Sundhedsvaner grundlægges tidligt i livet. Unges køns- og kropsidealer spiller ind på deres livsstil og sundhed på kort og langt sigt. Det er derfor vigtigt at have solid viden om de mulige kønsforskelle i baggrunden for unges valg af livsstil med henblik på at tilrettelægge en målrettet sundhedspædagogisk indsats. Den aktuelle status og udviklingen i åriges trivsel og sundhedsadfærd med fokus på kønsforskelle er mere udførligt beskrevet i rapporten Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21. århundrede, som er udgivet samtidig med nærværende publikation, og som er baseret på en landsdækkende undersøgelse blandt 9. klasses elever gennemført af SIF i Der er derudover inddraget resultater fra en række andre danske undersøgelser, der er gennemført siden starten af 1990 erne. Vi vil gerne takke lektor Pernille Due og professor Bjørn Holstein, Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab for adgangen til resultater fra forskningsprojektet: Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) og forskningsleder Gert Allan Nielsen for adgangen til resultater fra Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsens igangværende undersøgelse: Monitorering af Unges Livsstil og Dagligdag (MULD). Oplysninger fra Fødevaredirektoratets undersøgelser af danskernes kostvalg indgår i beskrivelsen af unges kostvaner. Der er desuden anvendt resultater vedrørende årige i Statens Institut for Folkesundheds øvrige befolkningsundersøgelser. Publikationen udgår fra Statens Institut for Folkesundhed og er baseret på en rapport udarbejdet af speciallæge Karin Helweg-Larsen med assistance af studentermedarbejderne Susan Andersen, Ulrikke Bryde-Nielsen og Astrid Veloso samt seniorforsker Pia Haudrup Christensen og forskningsleder Mette Madsen. Cand.brom. Sisse Fagt og mag.scient.soc. Margit Groth, Fødevaredirektoratet, har ydet bidrag til en række afsnit, specielt om unges kostvaner, og takkes herfor. Mette Madsen Forskningsleder

5 5 Sund livsstil og god trivsel Der er gennemført mange undersøgelser om børn og unges dagligdag, livsstil og trivsel. De giver os viden om, hvad der skaber gode vilkår for børns og unges udvikling, sundhed og trivsel. Undersøgelserne kan også belyse kønsforskelle i børns og unges livsstil og vurdere, hvorvidt drenges og pigers helbred, trivsel og sundhedsadfærd påvirkes forskelligt af omgivelserne. Viden om, hvad der er vigtigt for piger og for drenge i deres hverdagsliv, er nødvendig for at fremme valget af en sund livsstil - for begge køn. Når resultaterne fra undersøgelser om børns og unges trivsel og sundhedsvaner bliver publiceret, fremhæver medierne ofte de negative aspekter, nemlig at alt for mange unge ryger, drikker for meget alkohol, spiser for meget junk-food, for lidt grønt og frugt, og er for lidt fysisk aktive. Sådan kan mange resultater også godt tolkes. Det er for eksempel bekymrende, at hver femte pige allerede ryger i 9. klasse, at over halvdelen af drengene i samme alder drikker øl mindst en gang om ugen, og at kun en lille del af de unge får den anbefalede mængde frugt og grønt dagligt. En række resultater tyder på, at det er en relativt lille gruppe af unge, der udsætter sig for flere forskellige sundhedsrisici samtidigt. Det vil for eksempel sige, at man ryger og samtidig drikker for meget alkohol. At man ikke alene har prøvet hash og andre stimulerende midler, men at man har et jævnligt forbrug. At man ikke får tilstrækkelig motion, og at ens kostvaner er præget af uregelmæssige måltider og for lidt frugt og grønt. Hovedparten af de unge er faktisk bevidste om betydningen af en sund livsstil, dvs. at undlade at ryge, ikke at drikke for meget alkohol, spise sundt og være fysisk aktiv. Unge har i dag meget større viden om kostpyramider og motion, tobaksrøgs skadelige virkninger og om følgerne af at misbruge alkohol og andre stoffer, end unge tidligere havde.

6 6 De fleste unge rapporterer også, at de trives godt, og de synes selv, at deres helbred er godt. Det synes knap 90% af drengene og godt og vel 80% af pigerne i års alderen. Selvom de fleste finder, at deres helbred er godt, er der forskel på, hvordan piger og drenge selv synes de trives, bedømt ud fra hvor mange symptomer de har på ængstelse og tristhed. Der er flere piger end drenge, der fortæller, at de dagligt eller næsten dagligt har symptomer på dårlig trivsel. Det er søvnbesvær, nervøsitet, dårlig appetit, tristhed og oplevelsen af, at alt er uoverkommeligt. Der er kønsforskelle i sammenhænge mellem, hvordan de unge selv oplever deres helbred og trivsel og deres forhold til de nære omgivelser. Der er også kønsforskelle i drenges og pigers livsstil og deres relationer til omgivelserne. Vi har gennemgået resultaterne i en række danske undersøgelser, hvor der er aktuelle oplysninger om åriges trivsel, sundhedsvaner og levevilkår. Formålet med vores undersøgelse har været at beskrive kønsforskelle i unges trivsel og sundhedsadfærd og at vurdere, om der er sammenhænge, der kan bidrage til en forståelse af de relativt store forskelle i unge drenges og pigers oplevelse af egen trivsel og i deres sundhedsadfærd. Resultaterne af vores analyser har vi sammenskrevet i en rapport. I rapporten findes henvisninger til andre undersøgelser, der bidrager til forståelse af kønsforskelle i unges trivsel og sundhedsadfærd. Vi præsenterer her en kort oversigt, som vi håber kan bidrage til en diskussion af, hvordan man bedst kan sikre gode vilkår for pigers og drenges sundhed og trivsel og fremme valget af en sund livsstil blandt unge. Det er blandt andet vigtigt at diskutere, i hvilken grad kønsforskelle i kropsbevidsthed og kønsidealer influerer på unges sundhedsadfærd og får betydning for udvikling af helbred og trivsel. Denne diskussion kan være med til at sikre sunde vaner, god trivsel og et fortsat godt helbred for drenge og piger.

7 7 Kønsforskelle i helbred og trivsel Trivsel er et sammensat begreb. Det er at have et godt helbred uden sygdom, alvorlige handicap, skader eller psykiske symptomer. Det er at føle sig veltilpas i sin hverdag, trives i skolen, på arbejdet og i de nære omgivelser og at opleve, at man fungerer godt i forhold til skolekammerater, venner, familie og kæreste. Det er af stor betydning for ens trivsel, at man har sunde daglige vaner. I års alderen oplever drenge færre trivselsproblemer og vurderer oftere deres eget helbred som virkelig godt, end piger gør. Figuren viser, hvor stor en andel af drenge og piger, der vurderer deres helbred som virkelig godt, og andelen af henholdsvis drenge og piger, der har angivet, at de har et eller flere trivselsproblemer. Resultaterne er fra en undersøgelse i 2002, hvori der deltog ca elever i 9. klasse i skoler spredt over hele Danmark. Selv-vurderet helbred og trivselsproblemer blandt årige drenge og piger i 2002, angivet i procent. Drenge Piger Dårlig appetit/madlede Følt alt uoverkommeligt Angstanfald Meget nervøs Svært ved at falde i søvn Trist næsten hver dag Virkelig godt helbred Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Unges Trivsel. 9. klasse-undersøgelsen 2002.

8 8 Lidt over 1/3 af drengene og 1/4 af pigerne vurderer deres helbred som virkelig godt. Samlet synes næsten ni ud af ti drenge og godt og vel otte ud af ti piger, at deres helbred enten er virkelig godt eller godt. Resten vurderer deres helbred som nogenlunde eller dårligt. Der er en tydelig kønsforskel i hyppigheden af forskellige symptomer på dårlig trivsel, især symptomer som ængstelse, uoverkommelighed og tristhed. For eksempel oplever mere end hver tredje pige ofte, at alting er uoverkommeligt, mens hver femte dreng har sådanne symptomer. Søvnbesvær og appetitproblemer forekommer også langt hyppigere blandt piger end blandt drenge. Udviklingen i selv-vurderet helbred fra års alderen Fra års alderen er der færre og færre, der vurderer deres helbred som virkelig godt, både blandt drenge og piger - og forskellene mellem piger og drenge bliver lidt mindre, desto ældre de er, som det ses i nedenstående figur. Udviklingen fra års alderen i selv-vurderet helbred som virkelig godt, angivet i procent Drenge 40 Piger årige 17-årige 18-årige 19-årige Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. Monitorering af unges livsstil og dagligdag 2000.

9 9 I den tidlige barnealder er der færre kønsforskelle i helbredet, bedømt ud fra, hvad forældre rapporterer om deres børn, og det er drenge, der har relativt dårligst helbred, fx forekomst af infektionssygdomme. Fra pubertetens begyndelse ændres kønsforskellene i helbred, og det er nu piger, der vurderer deres helbred som dårligere, end drenge gør. Men kønsforskellene bliver mindre i løbet af ungdommen, og i års alderen er der meget lidt forskel i andelen af mænd og kvinder, der vurderer deres helbred som virkelig godt. Udviklingen i 15-åriges selv-vurderede helbred siden starten af 1990'erne Skolebørn i de ældste klasser i folkeskolen spørges jævnligt om deres helbred og sundhedsadfærd. Takket være de undersøgelser, der blandt andet er gennemført af forskere på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab, er det muligt at vurdere udviklingen i unges helbred og trivsel. Forskerne har stillet de samme spørgsmål til elever i 5., 7. og 9. klasse i 1991, 1994, 1998 og Der rapporteres et fald over tid i andelen af unge, der synes, at deres helbred er virkelig godt, og faldet er lidt større blandt 15-årige piger end blandt drengene i samme aldersgruppe. Udviklingen fra 1991 til 2002 i 15-årige drenges og pigers vurdering af deres helbred som virkeligt godt, angivet i procent. Drenge 50 Piger Kilde: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. HBSC. Skolebørnsundersøgelsen 2002

10 10 Kønsforskelle i fysisk aktivitet, rygning og alkoholforbrug Sund livsstil er at spise regelmæssigt og sundt, at være fysisk aktiv, at lade være med at ryge og at undlade at drikke meget alkohol og ikke misbruge hash og andre stoffer. Det gælder både for tobaksrygning og alkohol, at der allerede i ungdommen kan skabes en vane, som kan være meget vanskelig at slippe af med i voksenalderen. Ved regelmæssig rygning udvikler der sig hurtigt en afhængighed af nikotin. Alkoholpåvirkning er en alvorlig risikofaktor for trafikulykker, for selv at blive udsat for vold og at udsætte andre for vold og overgreb, og for usikker sex. Piger har generelt bedre kostvaner end drenge, men på andre områder lever de mere usundt end drenge. De ryger oftere dagligt, er mindre fysisk aktive, er oftere utilfredse med deres krop, springer måltider over og er langt hyppigere på slankekure end drenge er. Sundhedsadfærd blandt årige drenge og piger, angivet som andelen, der har svaret JA på spørgsmålene om fysisk aktivitet, alkoholvaner og rygning. Drenge Hård motion hver uge Piger Hård motion hver dag Drikker spiritus hver uge Drikker øl hver uge Ryger hver uge Ryger dagligt Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Unges Trivsel; 9. klasse-undersøgelse 2002.

11 11 I figuren på foregående side ses kønsforskelle i, hvor stor en andel af de elever i 9. klasse-undersøgelsen, der røg dagligt eller mindst en gang om ugen, drak øl og spiritus hver uge og dyrkede hård motion hver dag eller mindst en gang om ugen. Hård motion er fx at løbe, spille fodbold, svømme eller at gå til anden fysisk træning i fritiden. De fleste unge mener, at man selv kan og skal gøre noget for at bevare et godt helbred, men det er ikke alle, der gør det. Godt og vel hver syvende årige pige ryger dagligt og hver femte mindst en gang om ugen mere end hver fjerde pige får ikke nogen form for hård motion i løbet af ugen, det kunne være sport eller løb mens det kun er hver tiende dreng, der ikke mindst en gang om ugen er motionsaktiv. Blandt piger falder andelen af fysisk aktive allerede i års alderen, blandt drenge senere, det største fald sker i års alderen. Udviklingen i rygning og alkoholvaner fra års alderen Med alderen øges andelen af dagligrygere blandt de unge. I 19-års alderen ryger ca. hver femte dreng og hver fjerde pige dagligt. Alkoholforbruget øges også med alderen. Figuren viser andelen, der overskrider de anbefalede genstandsgrænser for voksnes ugentlige alkoholforbrug, der er på højest 14 genstande for piger/kvinder og 21 genstande for drenge/mænd. Udviklingen fra års alderen i andelen af drenge og piger, der drikker over genstandsgrænsen. 30 Drenge Piger årige 17-årige 18-årige 19-årige Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen MULD rapport 2001

12 12 Som det ses, er der kønsforskel i aldersudviklingen i alkoholvaner. Mens det er omtrent samme andel af 17- og 18-årige som 19-årige drenge, der overskrider genstandsgrænsen, er der et fald blandt piger fra 18- til 19-års alderen. Udviklingen i fysisk aktivitet, rygning og alkoholvaner siden starten af 1990'erne De 15-årige skolebørn er blevet stillet de samme spørgsmål om fysisk aktivitet i 1991, 1994, 1998 og Figuren viser, at der i denne periode blandt drenge er et mindre fald i andelen, der mindst dyrker motion fire timer om ugen - og et større fald blandt piger indtil Derefter er der en lille stigning i andelen af piger, der dyrker motion mindst fire timer om ugen. Udviklingen 15-åriges fysiske aktivitet, angivet som andelen der dyrker motion mindst 4 timer ugentligt, fordelt på køn, angivet som procent. Drenge 60 Piger Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2002 Der er hverken set et konstant fald eller en konstant stigning i andelen af dagligrygere blandt de 15-årige. I 1998 var andelen af dagligrygere blandt drenge og piger større end i Men over hele den 12-årige periode ses et fald i andelen af dagligrygere - størst blandt piger, fra 20% i 1991 til 16% i og et mindre fald blandt drenge fra 16% til 14%.

13 13 Udviklingen i andelen af årige drenge og piger, der ryger dagligt. Skolebørnsundersøgelserne 1991, 1994, 1998 og 2002 Drenge 30 Piger Kilde: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Skolebørnsundersøgelsen 2002 De 15-årige drikker oftere alkohol i 2002 end 15-årige gjorde i starten af 1990erne. De tilbagevendende skolebørnsundersøgelser rapporterer, at hver femte 15-årige pige drak alkohol mindst en gang om ugen i I 2002 er andelen næsten steget til det dobbelte. Kønsforskellene i de unges alkoholvaner er formindsket, men det er stadig en lavere andel af piger, der jævnligt drikker alkohol sammenlignet med drengene. Udviklingen i andelen af 15-årige, der drikker alkohol mindst en gang ugentligt, fordelt på køn og angivet i procent. Drenge 60 Piger Kilde: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Skolebørnsundersøgelsen 2002

14 14 Kønsforskelle i kost og holdning til egen krop Meget grønt og frugt i kosten fremmer sundheden. Det anbefales derfor, at store skolebørn og unge mindst skal spise 600 gram frugt og grønt samlet om dagen. Det er der kun få, der gør. Blandt årige er det kun 4%, der spiser mere end 600 gram, knap 2/3 spiser mellem 200 gram og 300 gram, og resten, ca. 1/3 af de unge, spiser mindre end 200 gram frugt og grønt om dagen. Fra 11-års alderen spiser pigerne mere frugt og grønt end drengene. Det er, hvad der er oplyst om drenges og pigers kost i 1995 ud fra Fødevaredirektoratets Kostundersøgelse. Der er dog tegn til en positiv udvikling i de unges kostvaner vedrørende grønt og frugt ud fra de seneste resultater i en tilsvarende kostundersøgelse i Piger følger således lidt oftere end drenge anbefalingerne om at spise rigelig grønt og frugt. Men piger springer hyppigere et måltid over, end drenge gør. Hver tredje 14- årige pige spiser ikke morgenmad hver dag, og knap hver fjerde pige spiser ikke frokost hver dag. Men det er dog sjældent, at det er hver dag i ugen, at disse piger springer måltidet over. Et studie om børn og unges mad har vist, at unges valg af kost, spisevaner og måltider må ses i sammenhæng med deres daglige rutiner. Mobilitet, skolegang og sociale relationer har her stor betydning, f.eks. om man afsætter tid til at sidde og spise frokost, eller om man foretrækker at spise noget, som man let kan spise undervejs til eller i forbindelse med en aktivitet. Derfor får et lettilgængeligt udbud af sund mad i de nære omgivelser stor betydning for de unges kostvalg. Men det at springe måltider over kan også være et led i ønsket om at tabe sig eller holde sig slank. Det kan i sig selv bidrage til at forklare de store kønsforskelle i at overholde regelmæssige måltider. I figuren ses forskelle i årige drenges og pigers svar på spørgsmål om kostvaner og adfærd, der tager sigte mod at holde en lav vægt eller opnå et vægttab.

15 15 Kostvaner og slankeadfærd blandt årige drenge og piger i slutningen af 1990erne. Drenge Piger Ryger for at holde sig slank Dyrker idræt for at tabe sig Spiser slankepiller Er på slankekur Spiser mindre for at tabe sig Springer aftensmaden over Springer morgenmaden over Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Gymnasie- og hf-elevers sundhedsvaner og livsstil Det er en stor andel af de unge, der er utilfredse med deres vægt, fire ud af fem piger, og to ud af tre drenge. Men mens pigerne ønsker at tabe i vægt, gennemsnitligt knap 4 kilo, ønsker drengene at tage på i vægt, gennemsnitligt godt 1 kg. Det er pigerne, der er på slankekur, ca. hver tiende pige, og de spiser slankepiller og dyrker idræt for at tabe sig - ligesom der er en del af de piger, der ryger, som siger, at de ryger for at holde sig slanke. Det er også fortrinsvis piger, der springer aftensmåltidet over - omtrent dobbelt så hyppigt, som drenge gør. Der er ingen tvivl om, at slankekure er blevet en måde at udtrykke kropsbillede, kontrol og selvopfattelse for piger. Men der er brug for større indsigt i omfanget og indholdet af slankekure og sammenhængen mellem bestræbelser på at holde sig slank og udvikle en sund livsstil for piger. Der er en bekymrende andel af unge i Danmark, der er overvægtige - og udviklingen har i de seneste år været negativ, dvs. andelen af overvægtige er øget. Men der er også mange unge, der er bekymrede for vægtøgning, og som har en adfærd, der kan føre til alvorlige spiseforstyrrelser, dvs. enten spisevægring (anorexi) eller overdreven indtag af føde med efterfølgende opkastning (bulimi).

16 16 Det er oftest unge piger, der får dårlig samvittighed ved at spise slik, som ikke er tilfredse med deres spisevaner, som jævnligt faster, og som kaster op for at komme af med føden. Med alderen falder denne risikoadfærd. I en nylig undersøgelse var det 26% af årige piger mod 16% af årige kvinder, der udviste en risikoadfærd for spiseforstyrrelser. Langt flere piger end drenge siger, at de undgår fed mad, men piger er mere slikne end drenge. I en undersøgelse, som Fødevaredirektoratet har gennemført om befolkningens kostvaner, oplyser 40% af årige piger mod 19% af drengene, at de har spist slik og chokolade fem eller flere dage om ugen.

17 17 Er der sammenhæng mellem drenges og pigers sociale relationer, deres trivsel og sundhedsadfærd? Kan kønsforskellene i unges trivsel forklares ud fra forskelle i drenges og pigers livsstil - og hvilken betydning har forholdet til de nære omgivelser på henholdsvis pigers og drenges livsstil? Svarene fra de ca elever i 9. klasse om deres skoletrivsel, deres relationer til skolekammerater og forældre, deres helbred og sundhedsadfærd kan bidrage til svar på disse spørgsmål. Selv-vurderet helbred De unge, der rapporterer god skoletrivsel, som kan lide at gå i skole og har et godt fagligt standpunkt, svarer oftere JA til, at deres helbred er virkeligt godt end andre unge. Det ser ud til, at det betyder langt mere for piger at trives godt i skolen, dvs. være tilfredse med deres forhold til lærere, kammerater og skolearbejde, end det gør for drenge. For drenge er det positivt at have en kæreste i forhold til, hvordan de vurderer deres eget helbred - det omvendte gælder for piger. Piger, der har en kæreste, vurderer sjældnere, at deres helbred er virkelig godt end andre piger, dvs. end de piger, der ikke har en kæreste. Der er også kønsforskelle i sammenhængen mellem helbred og at have oplevet vold, enten selv at have været udsat for vold eller vold mod moder. Blandt de årige havde 11% af drengene og 8% af pigerne været udsat for fysisk vold inden for det seneste år. Drenge oplever således hyppigere vold mod sig selv, end piger gør - men for piger har volden relativt oftere en negativ betydning for helbredet end for drenge. Der er negativ sammenhæng mellem helbred og at have svært ved at tale med forældre eller kammerater, både for drenge og piger. For piger betyder et dårligt forhold

18 18 til forældre lidt mere end for drenge. Omvendt har et dårligt forhold til kammerater større negativ betydning for drenges vurdering af deres helbred, end det har for piger. Unge, der dyrker motion og i øvrigt har en sund livsstil, vurderer oftere deres helbred som virkeligt godt end unge, der ikke er fysisk aktive, ryger og drikker alkohol - og fysisk aktivitet har en større positiv sammenhæng med drenges helbred end pigers. Livsstil Både for drenge og piger gælder det, at der er sammenhæng mellem deres livsstil eller sundhedsadfærd og en række ydre faktorer, som fx deres forhold til kammerater, skoletrivsel og forholdet til forældre. Unge, der selv vurderer, at deres helbred er virkelig godt, er mere fysisk aktive end andre unge. De unge, der trives godt i skolen, har et godt forhold til deres kammerater og deres forældre er også mere fysisk aktive end de, der ikke har gode sociale kontakter. Sundhedsvaner hænger ofte sammen med sociale aktiviteter og samvær. Men med forskellig vægt for piger og for drenge. Når drenge i års alderen har en kæreste, er de i gennemsnit mere fysisk aktive end drenge, der ikke har en kæreste. Men for piger er det omvendt, idet de sjældnere dyrker motion end piger, der ikke har en kæreste. For både drenge og piger er der udtalt sammenhæng mellem hyppigt at være sammen med kammerater og udvise risikoadfærd, målt som jævnligt at ryge og drikke alkohol, men sammenhængen er mest markant for piger. Der er tilsvarende sammenhæng mellem at have en kæreste og drikke spiritus mindst en gang om ugen, og der er tendens til større sammenhæng for piger. Det kan her have betydning, at piger ofte har en kæreste, der er ældre end dem selv og derfor får en anden livsstil end deres jævnaldrende kammerater. For begge køn medfører et kæresteforhold ofte et større

19 19 socialt netværk, og der er en sikker sammenhæng mellem social aktivitet og at drikke alkohol hyppigt. Hvis man regner ud, hvor stor risikoen er for som årig at ryge og drikke alkohol mindst hver uge, dvs. at have en sundhedsmæssig risikoadfærd, så er risikoen 2,5 gange større for drenge og piger, der har en kæreste, end for andre unge. Der er ca. dobbelt så stor risiko for, at drenge mindst drikker øl hver uge, hvis de ofte er sammen med kammerater - for piger er der tre gange større risiko. Risikoen for at ryge mindst en gang om ugen er 1,9 gange større blandt drenge, der ofte er sammen med kammerater efter skoletid - mens risikoen øges 2,5 gange blandt piger, der ofte er sammen med kammerater. Forholdet til forældre synes også at have større betydning for pigers sundhedsadfærd end for drenges. Blandt piger, der har svært ved at tale med forældrene, øges risikoen for at drikke spiritus og ryge.

20 20 Hvad er sund livsstil? Der kan ske ændringer i myndighedernes anbefalinger om, hvad der er sundt at spise, hvor meget motion, der præcis er nødvendig, og hvor meget hvile og søvn, der skal til. Men der er klare anbefalinger om at undlade at ryge, ikke at overskride de anbefalede genstandsgrænser for ugentligt alkoholforbrug (14 genstande for kvinder og 21 for mænd), at spise grønt og frugt og ikke for meget fedt og sukker og dagligt at være fysisk aktiv. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge er fysisk aktive i mindst en time om dagen. Det kan være i form af at dyrke idræt, løbe, danse, cykle eller gå ture. Motion fremmer opbygningen af stærke knogler og forebygger på lang sigt en række sygdomme, fx hjerte- og karsygdomme, sukkersyge og muskel- og skeletsygdomme. Det ser også ud til, at motion har en umiddelbart positiv virkning på det psykiske velbefindende, dvs. man bliver gladere, når man er fysisk aktiv. Blandt de årige er der således en tydelig sammenhæng mellem det at trives godt, have et virkeligt godt helbred og være fysisk aktiv, både for drenge og piger. Men en del af sammenhængen kan også skyldes, at har man det godt, har man også mere overskud til at være fysisk aktiv - og i det hele taget vælge en sund livsstil. Regelmæssige måltider er godt for ens sundhed og velbefindende. Det sørger for, at energiniveauet er på toppen, og det forebygger overvægt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at ca. 25% af energien kommer fra morgenmaden, ca. 30% fra frokosten ca. 35% fra aftensmaden og resten (ca. 20%) fra mellemmåltider. Maden skal indeholde både frugt og grøntsager, samlet mindst 600 g. dagligt. Det er også vigtigt ikke at spise for meget sukker og den usunde form for fedt, dvs. mættede fedtsyrer, og at spise rigelig protein.

21 21 Der er god oplysning på en hjemmeside om kost, vægt og motion, som netop er lagt ud på Internettet af Dansk Skoleidræt: - oplysning fra Fødevareministeriet om kost kan også fås på Internettet: Der er meget, der tyder på, at der i overdreven grad fokuseres på risikoadfærd blandt unge. Der er behov for mere konkret viden om unges sundhedsfremmende adfærd, som kan ytre sig på andre måder end de, der traditionelt måles i spørgeskemaundersøgelser.

22 22 Anvendt litteratur Christensen Pia Haudrup. Børn, mad og daglige rutiner. Tema: Barn og mat. Smakebiter fra Aktuell Forskning. nr.2-3: Norsk Senter for Barneforskning, Due EP, Holstein B.E. red. Skolebørnsundersøgelsen Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab, Fagt S, Matthiesen J, Trolle E, Lyhne N, et.al. Danskernes Kostvaner Udviklingen i danskernes kost - forbrug, indkøb og vaner Fødevaredirektoratet. Afdelingen for Ernæring. Groth MV, Ringgaard L, Nielsen GA. Unges livsstil og dagligdag Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Helweg-Larsen K, Larsen HB. Unges trivsel år 2002: en undersøgelse blandt 9. klasses elever med fokus på seksuelle overgreb i barndommen. København: Statens Institut for Folkesundhed, Nielsen GA, Ringgård L, Broholm K, Sindballe A_M, Olsen SF. Unges livsstil og dagligdag forbrug af tobak, alkohol og stoffer. København, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, Nielsen GA. Gymnasie- og HF-studenters sundhedsvaner og livsstil Statens Institut for Folkesundhed, Petersen T, Nielsen A, Paludan M, Rasmussen S, Madsen M. Børns sundhed ved slutningen af skolealderen. En undersøgelse blandt elever i 8. og 9. klasse i 1996 / 97. København: Statens Institut for Folkesundhed, Waaddegaard M. Risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser blandt danske kvinder. Statens Institut for Folkesundhed. og Sundhedsstyrelsen, 2002.

23

24 Denne rapport giver et aktuelt overblik over de årige pigers og drenges trivsel og sundhedsadfærd. Rapporten beskriver kønsforskelle inden for områderne motion, kost, alkohol- og rygevaner samt kønsbilleder. Det slås fast, at der er stor forskel på pigernes og drengenes livsstil og dagligdag. De mest markante af disse forskelle er: Drenge Drenge angiver oftere end piger at have stor indflydelse på deres tilværelse Drenge har et bedre selv-vurderet helbred end piger Drenge angiver oftere end piger, at de har det godt med klassekammerater Drenge rapporterer mindre hyppigt end piger, at de har været udsat for mobning Drenge angiver oftere end piger, at de ikke bryder sig om at gå i skole Drenge dyrker hyppigere sport og motion end piger Drenge har oftere kontakt til venner, sportsog skolekammerater end piger Drenges alkoholforbrug er højere end pigers Drenge har oftere end piger prøvet hash og pot Drenge har hyppigere end piger været udsat for vold Piger Piger vurderer betydningen af egen indsats for at bevare et godt helbred højere end drenge Piger har bedre kostvaner end drenge Piger er mere utilfredse med deres vægt end drenge Flere piger end drenge angiver at dyrke idræt for at tabe sig Flere piger end drenge lider af spiseforstyrrelser Piger rapporterer oftere end drenge tristhed, nervøsitet, ængstelse, søvnbesvær, appetitløshed og uoverkommelighed Piger har hyppigere end drenge forsøgt selvmord Piger har oftere end drenge en kæreste Piger angiver oftere end drenge at have et distanceret forhold til deres forældre Piger oplever oftere end drenge vold mod deres moder og oftere seksuelle overgreb

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede. Karin Helweg-Larsen. Susan Andersen

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede. Karin Helweg-Larsen. Susan Andersen Karin Helweg-Larsen Susan Andersen Ulrikke Bryde Nielsen Mette Madsen UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede August 2003 2003 Kønsperspektivet i unges

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2003 Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21. århundrede Karin Helweg-Larsen Susan

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2004 I 2003 udgav jeg rapporten Ung og Køn om pigers og drenges livsstil og sundhed. Rapporten handler om kost-

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges Hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson og Mathilde Vinther-Larsen Copyright Statens Institut

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 At ændre livsstil er svært..men ikke umuligt Kompetancer Kost Ressourcer Rygning Anerkendelse Alkohol Meningsfuldhed Motion Livsmod

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling... 4 1.1 Helbredsklager... 4 1.2 Skoletrivsel...

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2014

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Skolebørnsundersøgelsen 2014 Sundhed og trivsel blandt elever i femte klasse Sundhed og trivsel blandt elever i femte og syvende klasse Sommeren 2014 Julie Kamstrup Dam og Bjørn Holstein Forskningsprogrammet

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere