Røde Kors asylarbejde

Transkript

1 2010 Røde Kors asylarbejde

2 2 Udgivet af Røde Kors asylafdeling Sandholmgårdsvej Birkerød Tlf Fax rødekors.dk/asyl Redaktion: Maja Rettrup Mørch (ansv.) Anne Skovgaard (red.) Ole Jeppesen NB: Artiklen Til kaffe hos elektrikeren er skrevet af Troels Donnerborg og første gang trykt i Røde Kors bladet Magasinet december 2010 Foto: Mikkel Østergaard, Camilla Stephan, Tomas Bertelsen, Ole Jeppesen, Dansk Røde Kors Asylafdeling Layout: Jens Burau (supergreen.dk) Robert Løwendahl Sørensen (supergreen.dk) Tryk: PE offset & reklame A/S, Varde Redaktionen afsluttet 15. februar 2011.

3 InDhold Side 4-5: Forord Side 6: I 2010 VAR DER 19 RØDE KORS ASYLCENTRE Der blev trukket i beredskabs-elastikken i 2010 og åbnet både nye børne- og voksencentre. Side 8: KOLOSSEN PÅ ARRENÆS Det var i en intensiv kamp mod uret, da Auderød-lejren blev forvandlet til asylcenter. Side 12: BONGOTRoMMER I BYRÅDSSALEN Nye børnecentre øgede behovet for skolepladser i Jylland løsningen blev at rykke ind i det nedlagte rådhus. Side 14: BLUS UNDER KEDLERNE Med en målrettet indsats blev der hvervet mange nye repræsentanter til de uledsagede mindreårige. Side 16: NEDTUR MEDFØRTE STYRKET KORPSÅND Alle følelser var i spil, da flere centre og personale på kort tid oplevede opsigelse, bebudet lukning og annullering af lukningen igen. Side 18: ILDSJÆL OG ASYLANSØGER Selvom man er afvist asylansøger med mange års ophold i asylcentre bag sig, kan man godt bevare et stort medmenneskeligt overskud. Mød en kvinde som glæder sig, når hun kan glæde andre. Side 20: SELV OM VI ER BANGE, SÅ HAR VI ET HÅB Frygten for at blive returneret til Grækenland fyldte meget for over 300 asylansøgere men håbet var ikke helt borte. Side 24: TIL KAFFE HOS ELEKTRIKEREN Jørgen Chemnitz sagde farvel efter 26 år som asylchef. Portræt af en leder, for hvem dialog og medmenneskelighed har været ledetråden. Side 24: Åbne huse var glade huse Side 30: RO. RAMMER. RYTMER. RITUALER. Voksenskolen oprettede i 2010 et særligt tilbud om matematik- og danskundervisning for asylansøgere med indlæringsvanskeligheder. Side 33: SKAL JEG STRAFFES FOR EVIGT? Det er at regne som husarrest at være på tålt ophold. Sådan lød argumentet i en principiel retssag for en af de beboere, der i flere år har været på tålt ophold i Sandholm. Side 35: ET SPØRGSMÅL OM ATTITUDE At komme i ekstern praktik er eftertragtet og populært. Mød Abraham, som selv bankede døren ind for at skaffe sig praktik på et vandrerhjem. Side 38: ULEDSAGEDE STILLES I VANSKELIG SITUATION Røde Kors vendte sig i et høringssvar imod et lovforslag, som indebærer flere forringelser for de uledsagede mindreårige asylansøgere. Side 40: HVEM HVAD HVOR Beboer-informationen gøres mere effektiv gennem nye piktogrammer, plakater og et lyd/billedshow, som fortæller om dagligdagen på et asylcenter og Røde Kors` rolle. Side 44: ASYLSAGEN FRA A TIL Z Side 46: LIVET PÅ ET ASYLCENTER

4 Skiftedag blev et helt særligt år i asylafdelingen. Det kan lyde som en selvmodsigelse, idet ALLE år med de akutte udfordringer som asylområdet altid byder på for at hjælpe nye grupper af mennesker i nød, altid tager sig ud som særlige. I hvert fald når man kigger i bakspejlet. Men 2010 BLEV særligt, idet afdelingen måtte sige farvel til ankermanden gennem 26 år. Jørgen Chemnitz valgte efter en helt ekstraordinær indsats - lige til sidste arbejdsdag 30.september at gå på pension. Derfor er pennen til dette forord lidt usædvanligt overladt til mig. Pensioneringen var Jørgen vel undt, om end meldingen i første omgang satte bølger og tanker i gang overalt i organisationen og sikkert også blandt mange beboere: For hvad nu hvad kommer efter Jørgen? Jørgen har med sin utrolige institutionelle hukommelse og empatiske og medmenneskelige væremåde personificeret asylarbejdet, og han fik helt fortjent som den første medarbejder i organisationen Røde Kors` højeste udmærkelse Hæderstegnet ved sin afskedsrecpetion i oktober. Der kunne han og alle andre se tilbage på et år, som atter trak kraftigt på den beredskabs-kompetence, som er et af Røde Kors varemærker : I rekordtempo blev mange tusind kvadratmeter kaserneanlæng i Auderød i foråret forvandlet til pæne boliger for de mange nyankomne flygtninge, som Sandholm ikke kunne rumme. Dertil kom åbning af flere børnecentre, så forholdene for de mange nyankomne uledagede flygtningebørn kunne holdes på samme standard som hidtil. Netop de uledsagede var i året der gik også fokus i en foreslået lovændring, som Røde Kors vender sig imod. Kort fortalt ønsker regeringen at de opholdstilladelser, som gives til unge, som ellers vil blive stillet i en nødsituation uden netværk ved hjemvenden til hjemlandet, skal bortfalde, når den unge fylder 18 år. Dertil kommer planer om at oprette modtagecentre for de unge, i første omgang i Afghanistan. Begge forslag som nu er vedtaget bekymrer os stærkt. Dels vil bortfald af opholdstilladelse sætte de unge under et endnu større psykisk pres, dels er de beskrevne vilkår omkring de påtænkte modtagecentre behæftet med stor usikkerhed i forhold til de unges sikkerhed stod også i Grækenlands tegn og det ikke for det gode. Mange asylansøgere berettede om horrible forhold i Grækenland, som var det første europæiske land, de blev registreret i,og dermed ifølge reglerne skulle have behandlet deres sag i. Den opgave magter Grækenland imidlertid ikke landets asylsystem er på det nærmeste brudt sammen, efter at tusinder og atter tusinder er kommet til landet. Dansk Røde Kors har gentagne gange i 2010 opfordret de danske myndigheder til selv at behandle asylsagerne. Vi har

5 Jørgen Chemnitz modtog ved sin afskedsreception Hæderstegnet, som her pryder reverset. Driftschef Carsten Isaksen (tv. ) overtog roret som konstitueret asylchef resten af set og vi ved, hvor meget den uvisse ventetid slider på asylansøgerne, og vi var ikke i tvivl om, at fortaler-stemmen skulle lyde med styrke i denne sag. Ovenstående er to eksempler fra den lidt mere tunge ende af året der gik. På positiv-siden tæller, at der er stor og frugtbar grøde i friviligarbejdet, herunder hvervningen af nye repræsentanter til de uledsagede unge. Og jeg har flere gange i løbet af året, blandt andet i forbindelse med chefskiftet, haft fornøjelsen af at opleve den dedikation og fokus på beboernes bedste, som personalet udstråler. De sidste tre måneder af 2010 holdt driftschef Carsten Isaksen sikkert og dygtigt rorpinden efter Jørgen Chemnitz. Fra 1. januar 2011 er der så et nyt chef-ansigt i asyladelingen og jeg vil slutte med at byde varmt velkommen til Anne la Cour Vågen, som kommer med en solid ballast fra 25 år i Dansk Flygtningehjælp. Jeg ønsker hende og hele asylafdelingen god arbejdslyst i Det skal nok skal gå hen og blive et helt særligt år.. Generalsekretrær Anders Ladekarl

6 I 2010 var der 19 Røde Kors asylcentre Centerberedskabet er som en en elastik, der skal kunne give sig og trække sig sammen efter behovet for pladser og krav fra myndighederne. Også i 2010 blev der trukket i den. 6 Ved årsskiftet var ca asylansøgere indkvarteret på et Røde Kors Center. Da årets sidste kalenderblad var revet af, var antallet steget til Alene antallet af beboere vidner om, at 2010 på det beredskabsmæssige plan blev et hektisk år. Ikke mindst ombygningen og indretningen af modtagecenter Auderød var i omfang en opgave, som personalet kun sjældent står overfor. Se hvordan arbejdet foregik i en særskilt artikel. Op mod juletid blev et andet stort bygningskompleks taget i brug, nemlig Rigspolitiets tidligere kursuscenter Avnø ved Vordingborg. I sne og slud ankom de første beboere, en større gruppe enlige mænd, som hurtigt tog blandt andet stedets gode idræts-faciliteter i brug. At præmisserne hurtigt kan ændre sig oplevede personalet på centrene i Hvilested, Rødby og Holmegaard. Deres arbejdsplads blev varslet lukket, hvorefter lukningen blev annulleret på grund af behovet for pladser. Hvordan man kommer igennem en sådant forløb med fortsat fokus på beboerne fortæller årsberetningen om. Den fortsatte ankomst af mange uledsagede mindreårige asylansøgere betød åbning af børnecentre i Jægerspris i Nordsjælland og som noget nyt vest for Storebælt. Røde Kors centre skød op i Sandvad og i Grindsted, og i Jelling overtog Røde Kors det tidligere rådhus for at indrette skole til de mange nye elever. I alt ankom 680 unge til Røde Kors centrene i 2010, og som i de foregående år kom langt hovedparten fra Afghanistan. I løbet af året forsvandt 109 af de unge igen. Samlet set var de største nationalitets-grupper på alle centrene ved udgangen af 2010: Afghanistan personer Syrien personer Iran personer Rusland personer Røde Kors har varetaget asylopgaven for den danske stat siden 1984 og driver de fleste centre. Derudover er der en håndfuld kommunale centre i Nordjylland. De samlede udgifter til asylarbejdet i 2010 blev på 667,2 mio. kroner, Staten betaler Røde Kors for at løse asylopgaven.

7 Røde Kors asylcentre 2010 aktive centre Ebeltoft Grenå Auderød Thyregod Grindsted Sandvad Jelling Sandholm Gribskov Sjælsmark Jægerspris Vipperød Avnstrup Kongelunden Kvindecentret Sigerslev Holmegård Hvilested Rødby

8 KOLOSSEN PÅ ARRENÆS Som at lægge et puslespil med brikker, mens der er nogen, der råber én i ørerne. Sådan husker en medarbejder den intensive opstart af center Auderød. Istandsættelses-opgaven af Auderød var intet mindre end enorm. På et tidspunkt i foråret 2010 var omkring 150 håndværkere i gang samtidig. 8

9 Februar 2009: Udlændingeservice og Asylafdelingen besigtiger første gang området. På dette tidspunkt lykkes det dog ikke at gennemføre planerne om et asylcenter i den gamle Auderødlejr. 3. marts 2010: Nye tilnærmelser. Asylafdelingen modtager på ny udfordringen og begynder at planlægge en eventuel etablering, selvom kommunen endnu ikke har godkendt projektet. Ledergruppen får adgang til området og danner sig et overblik over de forskellige bygninger og deres tilstand. Med kort varsel udarbejdes planer og budgetoplæg, en meget stor opgave, der betyder at de involverede medarbejdere næsten arbejder i døgndrift i de første dage. 7. marts 2010: Deadline for budgetoplæg, skitseplaner og arbejdsplaner. Afleveres til Udlændingeservice, som senere godkender udspillet men med en væsentlig besparelse indbygget. Dette går ud over inventarbudgettet og medfører, at Asylafdelingen må hekse og handle for at få gode og billigere tilbud hjem. 9. marts 2010: På et byrådsmøde godkender Halsnæs Kommunes byråd asylcenterplanerne. De første håndværkerne er på dette tidspunkt allerede varslet på ordre, og klokken 20:42 får de omsider grønt lys. Medarbejderne som skal varetage klargøringsopgaven kan se frem til en meget hektisk periode. 10. marts 2010: Klokken 06:30 rykker håndværkerne ind på det, der nu hedder Center Auderød. Udlejes: Tidligere kaserneanlæg fra Etageareal: Omtrent kvadratmeter - fordelt på en snes bastante bygninger opført i den pureste beton. Et ægte håndværkertilbud. Ovenstående afspejler sådan cirka ordlyden i det forslag, som Udlændingeservice (US) en dag i de første måneder af 2010 lagde på skrivebordet foran daværende asylchef Jørgen Chemnitz. Chemnitz nikkede, og Asylafdelingens byggetekniske personale gik kort efter i aktion for at etablere et nyt modtagecenter med plads til 600 beboere. Michael Nielsen, teamleder i Asylafdelingens Drift & Service -afsnit, blev som byggeleder sat i spidsen for realiseringen af det enorme projekt. Han fik til opgave at modernisere den gamle kaserne, slå dørene op for nye beboere på rekordtid - og dermed aflaste det overfyldte Center Sandholm. Da teamlederen blev spurgt, om han ville tage opgaven, fik han samtidig at vide, at beboerne på det nærmeste allerede var på vej i bus: Det er klart den største udfordring, jeg har tumlet med. Driftschef Carsten Isaksen lagde ikke skjul på, at det skulle gå rigtig stærkt. Der skulle blandt andet laves nye toilet- og badefaciliteter og to-rumspolitikken skulle gennemføres. Efter kort tid var over 150 håndværkere i gang på området, og jeg talte på et tidspunkt 80 håndværkerbiler. Det var vanvitttigt, men vi holdt budgettet og fik etableret et godt botilbud til vores beboere. Det var som at lægge et puslespil med brikker, mens der er nogen, der råber én ind i ørerne, husker Michael Nielsen. Afvikling og udvikling Center Auderød var for år tilbage hjemsted for Søværnets Grundskole (tidligere Søværnets Eksercerskole). Denne institution tog i 1958 et spritnyt og moderne bygningskompleks i brug. De kaldte det Auderødlejren. I 2007, efter næsten 50 år og et utal af RET, SE LIGE UD! -kommandoer, var det maritime eventyr imidlertid forbi, og skolen blev flyttet fra næsset i Arresø til Frederikshavn. Til stor fortrydelse for mange, heriblandt Halsnæs Kommunes borgmester, Helge Friis (Soc.): Vi var meget ærgerlige, da Søværnet forlod Auderød. Der var 100 reelle arbejdspladser i klemme derude, og dertil kommer, at mange lokale virksomheder var underleverandører til stedet. Der var ikke så meget at råbe hurra for, siger borgmesteren. Kommunen er trængt på økonomien og tilmed hårdere ramt end andre steder med hensyn til arbejdsløshed. De to sværest stillede grupper er stærkt repræsenteret i Halsnæs Kommune: Lidt over 30 procent af borgerne er ufaglærte. Lidt over 30 procent er håndværkere. Borgmesteren noterede sig derfor med glæde US og Asylafdelingens interesse for Auderødlejren: De havde henvendt sig en gang tidligere, men da sagde vi nej tak, fordi vi dengang ville omdanne stedet til frilufts- og aktivitetscenter. Da de kom anden gang, var planerne droppet på grund af krisen. Vi indvilligede, for et asylcenter med over 600 beboere er jo også en stor arbejdsplads. En lang opstart Afdelingslederen på Center Auderød hedder Flemming Møller Henriksen. Han tager imod med ordene her er ikke kønt, men funktionelt, og anviser plads i et halvtomt gennemgangskontor med frisk pulverkaffe indenfor rækkevidde.

10 15. marts 2010: De første beboere flytter ind. I ugerne herefter færdiggøres faciliteter som f.eks. 128 nye badeværelser, beboelsesrum, vaskeri, storkøkken, cafeteria, skole, børnehave, legeplads, tv-stuer, billiardrum etc. Medio april 2010: Flemming Møller Henriksen tiltræder som afdelingsleder. Medio juni 2010: Fuldt hus. 600 beboere på plads. November Januar 2011: Beboerantallet kommer en kort periode op over Min første tid herude var præget af, at jeg skulle ansætte en helt ny personalegruppe. De skulle gradvist tage over efter opstarts-holdet ; altså de rutinerede medarbejdere, som havde fået stedet op at køre. Samtidig væltede det ind med beboere, og vi skulle på ingen tid sætte alt i system. Det var en voldsom fase, som på mange måder ikke er slut endnu. En højlydt brandøvelse afbryder kortvarigt interviewet. Et utal af medarbejdere snakker i munden på hinanden i walkie-talkie, hvilket vidner om, at procedurerne ikke er helt på plads endnu. Flere øvelser er allerede skemalagt, beroliger afdelingslederen. Jeg aflyste faktisk vores første åbent hus, fordi vi slet ikke var klar. Vi er først nu ved at få pligtrengøringen i gang. Netværksmedarbejderne står stadig mest og servicerer i skranken i stedet for at besøge beboerne på deres værelser. Det vigtigste er alligevel, at medarbejderne ikke sætter overliggeren for højt, mener afdelingslederen: De har store ambitioner, men de bliver nødt til at flytte noget af fokus fra hjertet og op i hovedet. De skal kunne følge med og udvikle sig i takt med, at centret kommer helt på plads. Ellers brænder de ud. Frugtbar dialog En anden gruppe, der har mærket til den akutte opstart, er beboerne. En af dem, Dan Ganda fra Kenya, har boet i Auderød siden august Det ligner ærligt talt stadig en militærlejr, en institution. Mit værelse er ok. Sengen er god. Størrelsen taget i betragtning burde rummet være til én person, men jeg deler det med en anden. Sommetider er det horribelt om natten at være så tæt på et andet menneske, når man ikke selv har valgt det. Men jeg klager ikke. Dan Ganda beretter, hvordan der i starten ofte var uoverensstemmelser mellem forskellige grupper på centret. Især afghanere og kurdere. Folk sloges, stjal, drak og smed med skraldespande. Dårlig stemning. Afdelingslederen satte så en række dialogmøder op, og fra da af blev alting bedre. Jeg repræsenterer de afrikanske nationaliteter, og andre repræsenterer på samme måde Afghanistan, Iran og så videre. Møderne kører hver 14. dag og har skabt et grundlag for løsning af problemerne på centret. Her kan vi tale åbent med ledelsen eller med repræsentanter fra de andre grupper og udrede misforståelser og lignende på en afslappet måde. Emner for diskussion spænder lige fra forslag til nye måder at koge ris på i cafeteriet til symptomerne på pladsmangel: Man kan jo roligt sige, at der bor mange mennesker i Auderød. Cafeteriet er ved at blive for småt i forhold til beboerantallet. Det er frygteligt nogle gange også fordi køen er så lang, at den når ud af huset og ud på vejen udenfor. Nogle af beboerne ryger i køen, hvilket er til gene for de andre. Men rygerne er ligeglade, forklarer Dan Ganda. Et center under udvikling For at dæmme op for diverse aktuelle behov og problemer, blev der i sidste halvdel af året planlagt eller sat en række nye tiltag i værk. Blandt andet er der blevet etableret to beboelseshuse kun for kvinder, og et særligt aktivitetshus kun for kvinder med blandt andet computere. Voksenskolen er også rykket over i et andet og større hus som opfylder behovene bedre, og i forhold til de nævnte trange cafeteria-forhold vil det nye år byde på indretning af selvhusholdskøkkener på hver beboelsesgang, samtidig med at cafeteriet nedlægges. Teamleder Michael Nielsen håber, at Auderød får lov til leve videre et godt stykke tid ud over de oprindelige 18 måneder, som kommunen gik med til, og det ser borgmester Helge Friis (Soc.) positivt på: Hvis Udlændingeservice beder om yderligere 18 måneder, ser jeg ikke noget problem i det. Finanskrisen er jo stadig over os, og vi har fortsat glæde af de arbejdspladser, som asylcentret kaster af sig. Vi har fået en fin sameksistens med centret, synes jeg. Der er tilmed en del borgere, som har engageret sig kulturelt derude, og det synes jeg er godt.

11 Afdelingsleder Flemming Møller Henriksen er enig: Jeg er faktisk positivt overrasket over, at der ikke har været flere gnidninger, end det er tilfældet. Jeg har haft et godt møde med grundejerforeningen, der som udgangspunkt gerne vil have Arrenæs for sig selv. Det skyldes vist mere trafikken på vejene herude end det faktum, at netop vi er her. Vi havde en god snak, og vi aftalte for fremtiden at mødes en gang i kvartalet. På samme måde har jeg fået en glimrende dialog med det lokale politi. Produktionen af tusindvis og atter tusindvis af madportioner til soldaterne havde slidt køkkenet godt og grundigt. På fire uger fik håndværkere, køkkenchef Erik Aagaard og hans personale genopbygget køkkenet fra bunden og godkendt det af sundhedsmyndighederne, så der kunne laves mad til 600 nye beboere.

12 Bongotrommer i byrådssalen Tilkomsten af børnecentre i Jylland gav vokseværk på skolen i Jelling. I foråret rykkede man ind i det forhenværende rådhus og skabte en ny skole der. 12 Da Jelling kommune blev lagt ind under den nye Vejle storkommune blev mange kvadratmeter solidt rødstens-rådhusbyggeri ledigt i Jelling. Rådhuset ligger klos op af center Jelling, hvor vokseværket og trange skole-faciliteter i barakker for alvor var begyndt at mærkes. Derfor var det meget glædeligt, og meget nødvendigt, at vi i april kunne indvie det gamle rådhus som ny centerskole. For både elevtallet og lærertallet gik bare op og op, og noget måtte der ske, siger skoleleder Henrik Bang Pedersen, som viser rundt på de lange gange.. Mandagen er helliget en række kreative valgfag som idræt, billedkunst, svømning og musik, og da vi kigger forbi i byrådssalen, er der ikke megen hengemt em af fortiden. Ingen politiske diskussioner hænger i luften, det gør derimod lyden af bongotrommer og skrabende stoleben. Det er 11 unge fra børnecenter Grindsted, som folder sig ud i det rummelige lokale med kurdiske kærlighedssange, tromme-jam og stoleleg. I kælderen viser lærerne Birgitte Kongegaard og Anette Jensen eksempler på smukke akvareller frem til en anden gruppe elever. Kort tid efter er de unge koncentreret i gang med selv at male. Nogle af de unge fyre bærer maskuline halskæder, som de selv har lavet i undervisningen og gerne viser frem. Skole for fulde omdrejninger Fra 2009 til 2010 blev lærerstaben næsten tredoblet som følge af mange nye elever efter tilkomsten af de nye børnecentre i Grindsted og Sandvad. Det betød, at der var pres på den nye skole fra dag 1. Vi måtte hurtigt dele skoledagen op i formiddags og eftermiddagshold. Med unge fra Grindsted, Sandvad og Thyregod samt familier og unge fra Jelling er vi nået op på ca. 400 elever, eller ca. 100 flere end vi havde på centret. Det har givet en række logistiske udfordringer, men vi fik mange ting op at stå på relativt kort tid, herunder modersmålsundervisning for de unge på en række sprog samt alfabetiserings-undervisning, siger Henrik Bang Pedersen. Børneskoleelever møder op i skolen dagen efter de er flyttet til Jelling. Her bliver de budt velkommen og visiteret ind i en alderssvarende klasse. De unge fra børnecentrene i hhv. Grindsted og Sandvad og børne- og ungecenteret i Thyregod bydes velkommen i modtageklassen af lærerne. Den første dag er blandt andet afsat til rundvisning på centeret, nærområdet og skolen, indplacering på hold efter sprogtest og afstemning af forventninger. I voksenskolen mødes beboerne af den visiterende lærer som indplacerer i klasser. Aktiveringen af de voksne er tilrettelagt med lige dele praktik og undervisning. At få et rådhus omdannet til en skole, hvor både elever og lærer har gode betingelser for udvikling, har været et stort koordineringsarbejde.

13 Men både håndværkere, lærer, teknisk-og praktisk medarbejdere, aktiverede beboere og elever har ydet en fantastisk indsats, siger centerleder Solveig Vestergaard.. Tidsplanen for renoveringen blev en lille smule overskredet, således at starten på undervisningen måtte udskydes nogle dage. Men det tog ikke lærerne mange øjeblikke for at ændre undervisningen, således at der blev organiseret ekskursioner til erstatning for den ordinære planlagte undervisning. Den 19. april stod en flot skole færdig til indvielse. Stoleleg i den gamle byrådssal i Jelling.

14 Blus under kedlerne Åbningen af nye børnecentre genererede et stort behov for at hverve flere repræsentanter. Røde Kors har varetaget repræsentantordningen siden Repræsentanterne får uddannelse og tilbydes netværk med andre ligesindede i den ulønnede funktion. Røde Kors hverver også repræsentanter på de kommunale børnecentre i Nordjylland. 14 I marts 2010 var 180 mennesker tilknyttet asylafdelingen som repræsentanter for en uledsaget mindreårig i november var tallet næsten det dobbelte, helt præcist 255, herunder 20 i Jylland. Tallene siger noget om den udvidede arbejdsopgave, som året har budt på for Projekt og Frivillig-sektionen, som tager sig af at hverve, uddanne og støtte repræsentanter: Især i forsommeren gik det over stok og sten med at skaffe nok repræsentanter. Der var åbnet børnecentre flere steder i Jylland, og det generelle indrejsetal af unge uledsagede var fortsat højt, så det var noget af en opgave både at hverve og nå at uddanne folk, siger projektleder Niels Svankjær Christiansen. Henover sommeren - hvor der også blev åbnet et børnecenter i Jægerspris - blev der derfor indledt en intensiveret hverve-indsats, som omfattede annoncer og hyppigere informationsmøder blandt potentielle frivillige, blandt kommende måneder fik vi blandt andet opbygget et net af jyske repræsentanter, herunder folk, som f.eks. bor i Århus og er parate til at køre til Sandvad ved Jelling for at støtte en eller flere unge, der bor der. Der er dog stadig brug for flere repræsentanter i det jyske, fortæller Niels Svankjær Christiansen. Stående beredskab Hvervningen gav så meget respons, at der siden efteråret har stået op mod 30 repræsentanter stand by til unge på Sjælland: Dvs. at de har gennemgået introkursus, og nu er klar til at gå ind i opgaven, når behovet opstår. Det er vældig godt, at vi på den måde står i en overskudssituation, siger Niels Svankjær Christensen. Korpset af repræsentanter er en blandet flok, bestående af nogenlunde lige mange mænd og kvinder. En del er tæt på pensionsalderen og har ro og modenhed fra et langt liv, andre er stude- F. andet har i haft Jylland. svært ved nå sine uddannelsesmål rende enten eller at yngre blive erhvervsaktive. flymekaniker eller Uddannelsesmæssigt spænder Center. feltet også pilot. Her Begge leger dele han gav med god drømmen respons, og på henover Teknisk de Erhvervsskole vidt. Krumtappen i ordningen er frivillighed, men behovet for repræsentanter gjorde, at der i løbet af året blev ansat 10 lønnede repræsentanter med særlig kompetence indenfor det sociale og juridiske område, det være sig socialrådgivere eller jurister. De virker som back up for de frivillige repræsentanter og har derudover særligt fokus på de meget unge og særligt sårbare asylansøgere, formodet handlede og lignende, fortæller Niels Svankjær Christiansen. Hvis den unge får ophold i Danmark spørger asylafdelingen om repræsentanten vil fortsætte som midlertidig forældre-myndighedsindehaver, indtil den unge bliver myndig. Det kræver, at den unge er interesseret i det og at de to ikke bor for langt fra hinanden. Faktisk er det sådan, at op mod 8 ud af 10 frivillige følger vores opfordring til at tage denne opgave på sig. Det er vi glade for på de unges vegne, da det er en god støtte for dem i den videre integrationsproces i kommunerne, slutter Niels Svankjær Christiansen.

15 Nye børnecentre blandt andet i Grindsted øgede behovet for repræsentanter.

16 Nedtur medførte styrket korpsånd Personalet på centrene i Hvilested og Rødby var hele følelsesregistret igennem, da de på kort tid oplevede opsigelse, bebudet centerlukning og annullering af lukningen igen. Center Rødby Opholdscenter for familier og enlige. Åbnede midt i december 2009 i Skippergården, et bygningskompleks beliggende midt i Rødby. Bygningerne husede tidligere blandt andet et behandlingscenter for alkoholikere og stofmisbrugere. 120 beboere (primært afghanere, syriske kurdere og tjetjenere) Center Hvilested Opholdscenter primært for familier. Åbnede i midten af november 2009 i et tidligere plejecenter, som tilbage i 2004 også virkede som asylcenter. Bliver drevet i samdrift med Center Rødby og Asylskolen i Rasted ved Sakskøbing. 150 beboere (primært afghanere, syriske kurdere og tjetjenere). 16 Den 29. juni 2010 kom den besked som aldrig er rar hverken at få eller give i asylafdelingen centrene Rødby, Hvilested og Holmegaard (på Langeland) skulle lukkes ved udgangen af november. Behovet for opholdscentrene var mindre pga. hurtigere sagsbehandlingstid. 74 medarbejdere blev opsagt fra centrene, som havde været i drift siden november/december Beskeden gav dønninger, fortæller centerleder Mariann Jørgensen: Paradoksalt nok var vi først rigtig på plads en måneds tid før, vi fik at vide, at vi skulle lukke butikken. Sidst på foråret var systemerne på skinner, administrationen kørte, og alle havde fundet sig til rette. Nu var vi rustet til hvad som helst, husker Mariann Jørgensen. Det passede dog ikke helt. Ingen var rustet til at kapere beskeden om den forestående lukning. Mariann Jørgensen, som tilbage i 90 erne var leder på Center Brandstrup og senere Gedser, havde et et halvt år forinden opgivet et sikkert lederjob for at vende tilbage til organisationen. Hun gik lidt tid alene med den triste viden og måtte holde tæt, indtil Asylafdelingens ledelse troppede op for at give personalet den upopulære besked: Medarbejderne kunne godt mærke på mig, at der var noget galt, så stemningen var bestemt ikke rar, fortæller Mariann Jørgensen. Vrede og glæde Netværksmedarbejder Jesper Ploug Schjødt var en af de medarbejdere, som tog det ilde op, da den forestående lukning blev annonceret. Den uddannede tømrer og mangeårige handicaphjælper havde nemlig lige fundet sin rette hylde, følte han: Jeg blev kaldt til et møde i Hvilested, hvor ledelsen fra Sandholm kom og gav os beskeden om, at vi skulle lukke. Jeg havde det sgu elendigt med, at alt, hvad vi havde knoklet for, allerede nu skulle rives ned igen. Jeg havde aldrig mødt asylcheferne før, og første gang, jeg møder dem, står de og fyrer mig. Det var lidt af en nitte, synes jeg, fortæller Jesper Ploug Schjødt. Mariann Jørgensen fortsætter: I de følgende dage kom medarbejderne og jeg selv hele følelsesregistret igennem med jævne mellemrum. Den ene dag var man bare ked af det, den næste var man rasende, og nu og da mærkede man også en stærk glæde ved sammenholdet i gruppen. Det var frem for alt en tung tid, hvor min souschef og jeg havde en masse samtaler med de enkelte faggrupper og også med enkeltpersoner, siger den socialpædagogisk uddannede Mariann Jørgensen. Fokus på beboerne Jesper Ploug Schjødt fortæller, hvordan opsigelsen påvirkede hans selvopfattelse: Jeg fik jo kortvarigt den tanke, at lukningen kunne skyldes, at vi ikke havde gjort vores job

17 godt nok. Det ramte mig på min stolthed, for vi følte selv, at det kørte for os hernede. Men da jeg lige havde sundet mig lidt, flyttede jeg fokus væk fra mig selv og over på beboerne. Derfor bad jeg Mariann om lov til at blive til den allersidste dag. Beboerne havde jo ret til den samme kontinuitet som altid, og det kunne jeg være med til at sikre. Den tankegang fik mig igennem den ret triste tid, slår Jesper Ploug Schjødt fast og suppleres af centerlederen: Det er rigtigt. Flere medarbejdere reagerede meget voldsomt, og der kom en lang periode, hvor vi tog ekstra hensyn til hinanden. Der var ingen, der pegede fingre, hvis en medarbejder pludselig var nødt til at gå hjem for at holde sammen på sig selv. Vi kom meget tættere på hinanden i den tid, og vi koncentrerede alle de sidste kræfter på at hjælpe beboerne bedst muligt. De havde og har jo en helt anden og mere voldsom problemstilling hængende over hovedet: Risikoen for en tvangsudsendelse til Grækenland, siger Mariann Jørgensen. lukke, for vi kunne jo selv se, at der var godt fyldt op alle vegne. Alle forholdt sig afventende, både medarbejdere og beboere. Genopvækket korpsånd Mariann Jørgensen er imponeret over personalets indstilling: Medarbejdernes loyalitet overfor stedet er vokset kolossalt. Vi har haft en fælles fjende, og modstandskampen har rystet os sammen. Kampånden og systemerne fra foråret er tilbage for mere end fuld kraft. Alle har en målsætning, der hedder at løse opgaverne til perfektion, siger hun og pointerer: Jeg tror på det her lige så længe, som det nu varer. Jeg ved jo godt, at det her ikke er nogen livsstilling. På et eller andet tidspunkt så dykker det igen, og det er jeg forberedt på. Det tror jeg, vi alle er nu. Så forberedt som man nu kan blive, for i det her lokalområde vil en fyringsrunde altid gøre ekstra ondt. Jesper Ploug Schjødt er også blevet mere opmærksom på at nyde jobbet, mens det er der. Han mener også, personalet er kommet styrket ud af turbulensen og er nu godt i gang med planerne for den kommende tid, hvor aktivitetsniveauet skal hæves: Vi skal have et fitnessrum, mere ekstern praktik og bedre samarbejde med lokalområdets foreningsliv. Så kommer det til at køre optimalt. Og det skal det, for det er det bedste arbejde, jeg nogensinde har haft. Otte gange har jeg oven i købet fået lov til at overbringe den ultimative besked: Du har fået opholdstilladelse. Det er så fedt. Kontramelding Mens fokus blev rettet mod beboerne gik det så småt op for Mariann Jørgensen, at lukningen måske ikke var så sikker endda: Pludselig hørte vi jo, at Center Holmegård på Langeland var blevet forlænget med en måned, og lidt efter kom Freja Ejendomme for at se på et af vores badeværelser, som de sagde skulle bygges om. Jamen, vi lukker jo snart, sagde vi men det skulle bestemt ordnes, sagde de. Så kunne vi jo godt fornemme, at der skete ting og sager i kulissen, og så kom den oficielle besked godt to måneder efter den første udmelding, husker Mariann Jørgensen og fortsætter: På et eller andet plan var jeg jo aldrig blevet færdig med at lukke ned. Sådan havde medarbejderne det også. De søgte jo heller ikke væk. Vi har simpelthen aldrig rigtig troet på, at vi skulle Plads til smil og jokes efter et turbulent år. Henrik Svensson (tv), Jesper Ploug Schjødt og Mariann Jørgensen foran Center Rødby.