Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Oplæg til drøftelse af beslutningsforslag fra SF om en temperaet. turmåling for folkeskolerne

Transkript

1 Notat Side 1 af 5 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune Oplæg til drøftelse af beslutningsforslag fra SF om en temperaet byrådsforslag om en temperaturmåling af turmåling for folkeskolerne Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat den aarhusianske folkeskole. SF foreslår, at der gennemføres en tempera- og forældre ser på, hvordan det er gået turmåling af, hvordan elever, ansatte med at implementere folkeskolereformen på de enkelte skoler. Ifølge forslaget bør der bl.a. indgå spørgsmål om kvaliteten af den under- påvirkningen af elevernes fritidsliv, støttende undervisning og lektiecafé, status på etablering af den åbne skole samt en vurdering af, om fagligheden er blevet styrket på baggrund af reformen årsområdet Grøndalsvej Viby J Telefon: Direkte telefon: Direkte jemol@aarhus.dk Sagsbehandler: Jens Møller Hald I forbindelse med byrådsbehandlingen den 6. maj 2015 er sagen fremsendt til Magistratsafdelingen for Børn og Unge til udtalelse, jf. byrådets vedtagel- Under debatten i byrådet var der se om magistratsbehandling af forslaget. generelt tilslutning til behovet for løbende opfølgning på udmøntningen af reformen, og der var enighed om, at en temperaturmåling kan udformes på flere måder. Nærværende notat er et oplæg til drøftelse herom i Børn og Unge-udvalget med henblik på udarbejdelsen af en udtalelse. Temperaturmåling på reformen Den 28. januar 2015 var der en bred temperaturmåling på reformen til be- På mødet var der præsentation og drøf- handling i Børn og Unge-udvalget. telse af hovedpunkter fra spørgeskemaundersøgelsen til skolelederne om status på reformen, opfølgning på de faglige mål, APV-undersøgelsen blandt medarbejderne, sygefraværsdataa og undervisningstimetal. Derudover blev

2 praksis for ledelsesopfølgning i forbindelse med implementering af reformen drøftet. Side 2 af 5 Spørgeskemaundersøgelsen om status på reformen Børn og Unge gennemførte således i november/december 2014 en elektroblandt alle skoleledere vedr. status på re- nisk spørgeskemaundersøgelse formen. Undersøgelsen indeholdt bl.a. spørgsmål om flere af de emner, som nævnes i beslutningsforslaget fra SF, herunder om den åbne skole, motion og bevægelse, understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt en række øvrige emner. Undersøgelsen viste, at skolernee er godt i gang med at realisere reformen, men at der i implementeringens første fase var forskel på, hvor langt de enkelte skoler var, og i hvor stor udstrækning de gjorde brug af reformens muligheder. Som eksempel på konkrete resultater kan nævnes: Den åbne skole: Alle skoler har mindst én eller flere samarbejdspartnere (88 % af skolerne samarbejder med ungdomsuddannelser, 83 % samarbejder med ungdomsskolen og 67 % samarbejder med idrætsforeninger) Motion og bevægelse Indgår - udover i idræt - både i den fagopdelte undervisning og i den understøttende undervisning. Varetages typisk af både lærere og pædagoger, dog med en over- og pædagoger i indskolingen vægt af lærere i udskolingen Lektiehjælp og faglig fordybelse: På langt de fleste skoler deltager over halvdelen af eleverne i lektie- (46 skoler i indskolingen, 43 skoler på hjælp og faglig fordybelse mellemtrin og 38 skoler i udskoling) På 31 skoler deltager over 90 % af indskolingseleverne På 14 skoler deltager over 90 % af udskolingseleverne Understøttende undervisning: Ligger typisk spredt ud over skoledagen Varetages som hovedregel af både lærere og pædagoger, dog med en overvægt af lærere i udskolingen. På lidt over halvdelen af skolerne samarbejder lærere og pædago- grad om indholdet i den understøttende ger kun i nogen eller mindre undervisning. Opfølgning på de nye faglige mål I udvalgsbehandlingen den 28. januar indgik tillige en baselinemåling på de nye faglige mål for folkeskolen. Målingen fra umiddelbart før reformens igangsættelse viste, at andelen af elever, der er gode til at læse og regne

3 ligger omtrent på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af de allerdygtig- ste elever i matematik og læsning er lidt større i Aarhus end på landsplan. Andelen af elever med dårlige resultater i Aarhus svarer omtrent til andelen på landsplan. Side 3 af 5 I forbindelse med den ekstraordinære kvalitetsrapport i marts/april blev nulog indikatorer for folkeskolereformen uddy- punktsmålingen i forhold til mål bet. Rapporten gav anledning til fokus på styrkeområder og udviklingsområtil indfrielse af reformens målsætninger. der for Aarhusskolerne i forhold Medarbejdernes trivsel APV-resultaterne indgik ligeledes som grundlag for udvalgsbehandlingen den 28. januar. Medarbejdere på folkeskolerne i Aarhus svarede i oktober- som blev aftalt i forlængelse af den november 2014 på en trivselsmåling, nye arbejdstidsaftale og indførelsen af reformen. Undersøgelsen tegnede et billedee af, at medarbejdere stod midt i en udfor- pædagogmedhjælpere og pædagogi- drende opgave. Særligt pædagoger, ske assistenter har været påvirket af forandringerne, men også lærernes arbejdsmiljø er påvirket. Undersøgelsen viste samtidig, at der er lokale varia- fra 2013 til 2014 viste samlet set en tioner i udviklingen i trivslen. Sygefraværstallene på skoleområdet stigning, men med betydelige lokale variationer. Oplysningerne om trivslen og sygefraværet gav anledning til fokus på tæt opfølgning via ledelseslinjen, afdækning af behov for lokale indsatser og understøttelse med fokus på ledelsesudvikling, social kapital og samarbejde inden for Aarhusaftalens rammer. Elevernes trivsel I udvalgsbehandlingen den 28. januar var der desuden en kort orientering om elevernes trivsel. Der blev på udvalgsmødet den 27. maj fulgt op med en mere udførlig behandling af status på elevernes trivsel og fravær, herunder særligt i udskolingen. Både i et kommunalt og nationaltt perspektiv tegner data et billede af, at børn og unge i udskolingen generelt trives og at der er en tendens til lavere fra- gælder det dog, at vær. Særligt for den nationale skolebørnsundersøgelse der er et mindretal, der mistrives, og her er der især en gruppe af piger i udskolingen, som er udfordrede. Som tidligere oplyst på Børn og Unge-udvalgsmøde arbejdes der pt. på for- obligatoriske trivselsundersøgelse og de slag til integration mellem den nye spørgsmål om f kost og motion, der hidtil har indgået i Store Trivselsdagsundersøgelsen.

4 Oplæg til drøftelse i Børn og Unge-udvalget Side 4 af 5 I forlængelse af SF s beslutningsforslag foreslås det, at Børn og Unge- udvalget drøfter indhold, form og tidspunkt for en temperaturmåling på folke- vil der i efteråret således successivt fore- skolereformen i efteråret Jf. oversigten i nedenstående bilag ligge data, der giver mulighed for en samlet pejling af, hvordan elever, ansat- af folkeskolereformen på skolerne efter te og forældre ser på udmøntningen det første år med reformen. Der er ligeledes planlagt en temadrøftelse i byrådet om folkeskolereformen. Temadrøftelsen er lige nu programsat til den 5. oktober 2015, men der er mulighed for at rykke datoen for temadrøftelsen, således at denne spiller bedst muligt sammen med den ønskede temperaturmåling. Den næste kvalitetsrapport skal ifølge folkeskoleloven byrådsbehandles senest i marts I den forbindelse skal der også sættes fokus på indfriel- se af reformens målsætninger på baggrund af nulpunktsmålingen i sidste rapport. Børn og Unge går efter sommerferien i gang med at forberede rapporten. Det foreslås, at Børn og Unge-udvalget allerede nu drøfter: Ønsker til særligt fokus i de lokale skolerapporter, som afsæt for dia- Ønsker til særlige analyser og/eller fokusområder i hovedrapporten log i forbindelse med kvalitetssamtalerne til byrådet. Med afsæt i bilaget med oversigten over gennemførte og planlagte opfølgat Børn og Unge-udvalget konkret drøfter: ningstiltag foreslås det desuden, Ønsker til tidspunkt for samt form og indhold på den/de kommende udvalgsbehandlinger om status på udmøntning af reformen Ønsker til tidspunkt for næste spørgeskemaundersøgelse til skoleremner og/eller nye spørgsmål til skolerne i ne om reformen Ønsker til supplerende forbindelse med næste spørgeskemaundersøgelse til skolelederne Ønsker til nye spørgsmål til afdækning af forældrenes oplevelse af forskellige elementer i olkeskolereformen til den næste forældretilsom aktuelt er ved at blive planlagt. fredshedsundersøgelse, Ønsker til supplerende emner og/eller nye spørgsmål til eleverne i forbindelse med næste obligatoriske elevtrivselsmåling

5 Side 5 af 5 Bilag: Skematisk oversigt over gennemførte og planlagte opfølgnings- aktiviteter i forhold til folkeskolereformen Tid/aktivitet Elementer i reformen mv. Motion/bevægelse Oktober 2014: Store trivselsdag Okt/nov 2014: APV på skolerne Nov 2014:Spørgeskemaundersøgelse Oktober 2015: Ny spørgeskemaundersøgelse? 5. oktober 2015: Temadrøftelse i byrådet om reformen Oktober/november 2016: Forældretilfredshedsunders. Marts 2016: Kvalitetsrapport 28. januar 2015: Temperaturmåling i udvalget Marts 2015: Ekstraordinær kvalitetsrapport Maj 2015: Obligatorisk elevtrivselsmåling Sept. 2015: Faglige resultater fra test og prøver Oktober 2015: APV () () () Lektiehjælp () () () Åben skole () () () Understøttende undervisning Fagligt niveau/ udvikling Medarb. sygefravær/trivsel Elevfravær/trivsel () () () () () () Kompetencedækning ()