Hundreder tusinder skal legitimere sig i banken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hundreder tusinder skal legitimere sig i banken"

Transkript

1 Finansrådets Nyhedsbrev nr. 4 Maj 2009 INDHOLD 1 Hundreder tusinder skal legitimere sig i banken 2 Kundgørelse af pligter 3 Leder Stram kreditpolitik det eneste ansvarlige 4 Markant billigere at låne penge i banken 5 Ingen kreditklemme trods faldende udlån 6 Gode råd om kreditvurdering 6 Risiko for tab på pensionsindbetaling 7 Danske uddannelser skal eksporteres 8 Elever hjælper billister 9 Bankdag i XBRL Danmark 9 Den perfekte storm Hundreder tusinder skal legitimere sig i banken AF AFDELINGSCHEF KIM BUSCK-NIELSEN, FINANSRÅDET Til mange kunders undren og utilfredshed har hvidvaskloven dikteret bankerne at sikre sig identiteten på deres kunder. Nu skal bankerne igennem endnu en omfattende legitimationsprocedure for de mange personer, der går i banken på vegne af andre fx virksomheder. Banker og sparekasser har netop gennemført en omfattende legitimationsprocedure over for mange tusinde eksisterende bankkunder, som ikke var legitimeret efter de nye krav i hvidvaskloven. Det var en proces, som gav anledning til undrende og vrede kunder, som fik breve fra deres bank om at legitimere sig. Andre kunder følte sig mistænkeliggjort af deres bank ved efter mange års kundeforhold at skulle vise legitimation over for deres bankrådgiver. Nu skal banker og sparekasser igennem processen igen. Det følger af et lovforslag (L 120), som Folketinget behandler for øjeblikket. Lovforslaget medfører, at banker Forsættes på side 2. >>

2 >> Forsat fra side 1. og sparekasser skal kræve legitimation af de mange personer, der handler som fuldmægtige for en anden til at disponere på den pågældendes konto i banken. Det kan for eksempel være regnskabschefen, der betaler regninger for sin virksomhed, hvor han er ansat, eller den person, der nu måtte være beføjet dertil af virksomheden. Det samme gælder dispositionsberettigede inden for staten eller kommuner samt i private forhold for eksempel ægtefællen eller hjemmehjælperen. Det gælder også for advokater, der skal legitimere sig over for deres klienters bank, forsikringsselskab eller realkreditinstitut. Stor administrativ byrde Det er meget store administrative byrder, der herved pålægges både banker, sparekasser og deres kunder. Der sker hele tiden ændringer i ansættelsesforholdene og dermed i fuldmagtsforholdene, og hver gang skal den pågældende ned i virksomhedens/myndighedens bank eller sparekasse og legitimere sig med (primært) billedlegitimation. Dette skal bankerne og sparekasserne bruge tid på, samtidig med at der skal opbygges nye it-databaser for at håndtere legitimationen og den ajourføring, der følger med. Det er ikke fordi, at bankerne ikke har styr på fuldmagtsforhold i dag. Det har de af indlysende grunde fuldt ud. Stort set alle betalinger, som virksomheder og offentlige myndigheder foretager, sker via office-banking og lignende, hvor virksomheden eller myndigheden selv elektronisk indtaster betalingerne og meddelelser til banken om dispositionsberettigede fuldmægtige og ændringer heri. Bankerne ser ikke legitimation efter de gældende regler på de pågældende personer. Det er virksomhedens eget ansvar. Ikke blot bankerne og sparekasserne påføres administrative byrder, men også virksomheder og offentlige myndigheder påføres ulemper ved, at medarbejderne skal ned i banken for at legitimere sig. Det følger endvidere af lovforslaget, at bankerne skal sørge for - inden årets udgang at indhente legitimation af eksisterende fuldmægtige. Nye mængder af breve skal sendes ud for at bede de pågældende om at møde op i banken og fremvise (typisk) billedlegitimation, som banken skal kontrollere, notere og evt. kopiere. Hundreder tusinder rammes Finansrådet skønner, at der i dag vil være tale om aftaler med virksomheder, kommuner og stat, hvor flere tusinde ansatte har fuldmagtsforhold, og når netbank office medregnes, taler vi om flere hundrede tusinde personer. Arbejdet med legitimation skønnes at tage ca min. pr person. Dertil skal lægges de udgifter, der påføres kunderne. Det er meget overraskende, når det hedder i lovforslagets bemærkninger, at disse procedurer ikke vil påføre bankerne eller sparekasserne erhvervsøkonomiske omkostninger overhovedet. Hvordan embedsværket er kommet frem til dette resultat må stå hen i det uvisse, og en afklaring er ikke fremkommet, selv om Finansrådet har gjort Folketingets Erhvervsudvalg opmærksom på dette. Kundgørelse af pligter Der er i Danmark lang retstradition for, at pligter, der pålægges borgere og virksomheder, og som kan håndhæves af myndighederne og domstolene, fremgår af lov eller bekendtgørelse udstedt i medfør af lov af en dansk myndighed under ministeransvar og på dansk. Finansrådet ser med stor betænkelighed på, at denne retstradition nu ændres. Ifølge et lovforslag (L 120) om ændring af lov om finansiel virksomhed mv. fremgår det, at danske banker og sparekasser og andre, der er omfattet af hvidvaskloven, pålægges pligt til at være særlig opmærksom på kunders transaktioner med lande, som fremgår af en liste, som offentliggøres på FATFs (Financial Action Task Force) hjemmeside i Schweiz. Pligten indtræder 14 dage efter at FATF har offentliggjort navnet på landet på sin hjemmeside, der i øvrigt er på engelsk og fransk. Det betyder, at banker mv. selv dagligt holde skal øje med listen og ændringer til den. Der er ikke i øvrigt nogen særlig grund til, at banker mv. skal være online med netop denne hjemmeside. kbn 2 KAPITAL NYHEDSBREV

3 leder Bankerne bliver for tiden mødt med et massivt pres for at løsne op for kreditgivningen. Selv om det ikke er svært at forstå ønsket om at få lettere og billigere adgang til lån, mener Finansrådet, at kritikken er helt forfejlet og unuanceret. Den påståede kreditklemme er ikke eksisterende bankerne låner hver dag penge ud til nye projekter. Men det har været nødvendigt at stramme op. Stram kreditpolitik det eneste ansvarlige Nok er bankernes udlån faldet svagt de seneste måneder. Men udlånet ligger stadig på et højt niveau og er i dag tre procent over sidste år. Et faktum der nok er overraskende for de fleste. For det er i virkeligheden slet ikke logisk, at udlånet i dag er så højt med de iøjnefaldende tabsrisici, der er i en tid med en historisk og verdensomspændende økonomisk krise. Alt imens bankerne strammer kreditgivningen, strammer kunderne også selv op. Når de økonomiske udsigter forværres holder mange igen med nyindkøb og investeringer. Der efterspørges simpelthen færre lån. Det er både naturligt og påkrævet, at bankerne er ekstra omhyggelige med kreditgivningen i en krise, som ingen reelt kender hverken omfang eller dybde af. Alt andet ville være uansvarligt. Kombinationen af en økonomisk krise og en lemfældig kreditgivning har ikke mindst i Japan gennem 1990 erne vist sig at være en yderst farlig cocktail. Ikke alene udlånets omfang har stået for skud i medierne det har prisen også. Bankerne følger ikke Nationalbanken og snyder kunderne for rentenedsættelserne. Hovedparten af bankernes finansiering kommer imidlertid ikke fra Nationalbanken. Og det er derfor kun en lille del af prisen, der afhænger direkte af udviklingen i Nationalbankens rentesatser. Bankerne er nødt til at have flere finansieringskilder. Og de er nødt til at have finansiering med lang løbetid. Kunderne vil jo også gerne låne penge længere end én uge ad gangen. Den lange finansiering sker ikke gennem Nationalbanken, men for eksempel ved udstedelse af obligationer. Den finansielle krise har medført en meget kraftig stigning i prisen på netop den lange finansiering. Samtidig er tabene på udlån steget markant. Risikoen ved at drive bank er derfor øget drastisk. Det har naturligt medført en stigning i rentemarginalen vel at mærke fra et historisk lavt niveau. Niveauet er i dag ikke større end i 2005, hvor der ingen krise var. Og de faktiske renter, som private og virksomheder betaler, er de seneste måneder faktisk faldet kraftigt. For eksempel er renten på nye lån til erhvervsvirksomheder faldet med 2,5 procentpoint siden efteråret. Forsidefoto: Stockxpert.com KAPITAL NYT Maj 2009 Nr årgang. Redaktion og abonnement Finansrådets Hus Amaliegade 7, 1256 København K Telefon Fax Udgiver Finansrådet Redaktionen Redaktør Mikael Winkler (ansvh.), Web-master Helle Jeppesen, Layout Maja Blarke, Udgivelse KAPITAL NYT udkommer ca. 10 gange årligt. ISSN Vi er derfor nu vidne til, at bankerne agerer og reagerer fornuftigt og driver ansvarlig virksomhed i bestræbelserne på at føre bankerne og Danmark bedst ud af krisen. NR. 4 MAJ

4 Markant billigere at låne penge i banken RENTEFALD: Bankernes udlånsrente til virksomheder er faldet stærkt de seneste måneder. Det viser den seneste rentestatistik fra Nationalbanken. Det gælder både den rente, virksomhederne betaler på udestående lån, og særligt renten på nye udlån. Renten på nye udlån til virksomheder er således faldet fra 6,4 procent til 3,9 procent siden november sidste år. Husholdningerne får ligeledes gavn af rentenedsættelserne i form af billigere lån i bankerne. I samme periode er renten på eksisterende udlån faldet fra 8,7 procent til 6,9 procent. Renten på nye udlån til husholdninger er faldet fra 9,2 procent til 7,7 procent. Selvom Nationalbankens udlånsrente ikke er den eneste parameter til fastsættelse af bankernes udlånsrente (andre omkostninger og risici er væsentlige faktorer), illustrerer graferne, at bankerne i meget stort omfang agerer på renteændringerne, der skal være med til at kickstarte dansk økonomi igen. Indlånsrenterne er ligeledes faldet, men fra februar til marts er renten på udlån sænket mere end renten på indlån. Prisen på penge (eller rentemarginalen) er således sænket lidt igen. Mens rentemarginalen er 0,3 procentpoint lavere for husholdningerne, er ændringen mindre for virksomhederne. Det er efter en periode, hvor rentemarginalen har været stigende som følge af lavkonjunkturen, hvor bankernes risici og omkostningerne steg (for eksempel som følge af højere fundingomkostninger og betaling til bankpakken fra oktober). Som det også fremgår af figuren, følger bankernes udlånsrente Nationalbankens udlånsrente tæt. Dette gennemslag er størst for nye udlån. Det kan til dels forklares med, at rentetilpasningen for de eksisterende lån sker over en længere periode. nst 4 KAPITAL NYHEDSBREV

5 Ingen kreditklemme trods faldende udlån Nye tal fra Nationalbanken viser faldende udlån i marts 2009 i landets banker og sparekasser. Men de faldende udlån er ikke udtryk for en kreditklemme. Samlet set er bankernes udlån faldet med 34 milliarder kroner fra oktober 2008 til marts 2009, når der tages højde for sæsonudsving. Det samlede fald dækker over en udvikling, hvor udlånet til husholdningerne er faldet med 14 milliarder kroner, mens faldet for erhvervslivet har været 20 milliarder kroner fra oktober 2008 til marts I forhold til marts måned sidste år ligger udlånet dog stadigvæk 3 procent højere for både husholdningerne og erhvervsvirksomhederne. Denne udvikling ses også i Nationalbankens seneste udlånsundersøgelse for 1. kvartal Udlånsundersøgelsen er baseret på besvarelser fra udvalgte kreditchefer i landets banker og realkreditinstitutter. Her er det generelle billede, at de danske penge- og realkreditinstitutter strammede udlånspolitikken i 1. kvartal 2009 i forhold til foregående kvartal. Det var især ved udlån til erhvervsvirksomheder, der blev strammet. Stramningerne er primært sket på baggrund af et forværret risikobillede og mindre risikovillighed. Dette afspejles også ved, at andelen af nedskrivninger og tab steg yderligere en anelse i 1. kvartal 2009 efter væsentlige stigninger i 4. kvartal Samtidig har institutterne også oplevet en aftagende efterspørgsel efter nye lån, hvilke vil medføre lavere udlån. Herudover skal man også huske på, at regeringen i februar gav virksomhederne en vigtig håndsrækning ved at forlænge kredittiderne for indbetaling af moms og skat. På den måde sendte regeringen cirka 62 milliarder kroner ud i virksomhederne, som de kan bruge til driften henover foråret og sommeren. Ses der nærmere på udviklingen for husholdningerne alene fremgår det, at det især er udlån til forbrugerkreditter, der bidrager til faldet i udlånet, mens udlånet til boligformål fortsat stiger. Således er pengeinstitutternes udlån til boligformål knap 7 procent højere i marts end året før. Svage økonomiske konjunkturer Generelt afspejler udviklingen i bankernes udlån i marts måned de svage økonomiske konjunkturer. I takt med, at de økonomiske udsigter forværres, er det naturligt, at der bliver holdt igen med for eksempel nyindkøb og investeringer, hvilket mindsker bankernes udlån. Samtidig medfører de forværrede økonomiske udsigter større krav i forbindelse med kreditgivningen i bankerne, hvilket også vil trække i retning af lavere udlån. Momsudskydelse mindsker lånebehov En del af forklaringen på det lavere udlån i bankerne kan således være, at virksomhederne har fået forbedret deres likviditet i form af moms- og skatteudskydelsen. Det mindsker lånebehovet i og med, at virksomhederne i mindre grad har behov for at bruge deres kreditfaciliteter i banken for at betale moms og skatter. I den senere tid er det blevet sagt, at kreditpakken fra januar måned ikke har virket og at Danmark befinder sig i en såkaldt kreditklemme, hvor sunde husholdninger og virksomheder ikke kan låne. Her er det vigtigt at understege, at det som Nationalbankdirektør Nils Bernstein har påpeget ikke kan konkluderes ud fra Nationalbankens undersøgelser, at der findes en kreditklemme i Danmark. Verdensøkonomien befinder sig i en historisk svær situation med stor usikkerhed om den fremtidige udvikling. I en sådan situation er det helt naturligt med stammere kreditvilkår og faldende udlån på grund af den svagere økonomiske aktivitet. mof NR.4 MAJ

6 Gode råd om kreditvurdering Finansrådet og DI har i fællesskab udarbejdet en tjekliste med 10 punkter, som virksomheder især mindre og mellemstore, MMVer kan tage udgangspunkt i, når de drøfter deres økonomi med bestyrelsen, deres bank eller revisor. Flere undersøgelser har vist, at bankerne har strammet op på kreditgivningen. Dette er primært resultatet af et ændret risikobillede, som følger af de dårlige konjunkturer. Med samarbejdet om tjeklisten er DI og Finansrådet enige om, at banker og virksomheder har en fælles interesse i, at der er klarhed om, hvilke elementer bankerne har fokus på i kreditgivningen, så parterne ikke går skævt af hinanden. Tjeklisten tager udgangspunkt i de elementer, bankerne lægger vægt på, når de kreditvurderer en virksomhed men den er ikke ment som nogen facitliste. Der stilles i stedet en række spørgsmål, som kan give anledning til overvejelser i virksomhedens ledelse, og som skal give den mulighed for at agere proaktivt og sikre, at den går i dialog med banken, før det er for sent. De 10 punkter er: > Indtjeningen > Omkostningerne > Kompetencerne > Professionel bestyrelse > Økonomistyring > Likviditet > Finansiering > Risikostyring > Kontakt til bank, revisor og andre rådgivere > Fremtidsudsigter Læs mere (http://www.finansraadet.dk/danish/menu/ Nyheder_og_presse/finansraadetsfokus/Få+en+bedre+ kreditvurdering/) om punkterne og de gode råd på Finansrådets hjemmeside. Tjeklisten kan dog også mere generelt bruges til at give virksomhedens ledelse eller bestyrelse overblik over virksomhedens økonomi, likviditet og finansieringsbehov på kort og lang sigt. Og dermed give inspiration til, hvorledes virksomheden skal agere i et marked, som har ændret sig markant det sidste års tid. For iværksættere har Finansrådet endvidere netop lagt en ny udgave af Iværksættermappen ( danish/menu/publikationer/ivaerksaettermappe/) på sin hjemmeside. Den giver gode råd om udarbejdelse af forretningsplan, budgetter mv. og forbereder iværksætteren på det første møde i banken. tkn Risiko for tab på pensionsindbetaling Der er stor risiko for at tabe penge på pensionsindbetalinger. Det forudser Finansrådet bliver konsekvensen af regeringens og Dansk Folkepartis forlag om en særskat på pension. I skattereformen er det meningen, at der skal indføres en udligningsskat, som skal neutralisere virkningen for personer, der har foretaget store pensionsindbetalinger med fradrag ved de tidligere højere marginalskattesatser, og som de kommende år vil få pension udbetalt og beskattet med lavere marginalskatter. Ifølge forligspartierne vil denne gruppe således få en uforholdsmæssig stor fordel ved skattereformen, hvis der ikke bliver gennemført en udligningsskat. I regeringens oprindelige udspil var der lagt op til en model, hvorefter pensionsudbetalinger (bortset fra folkepensionens grundbeløb) over en grænse på kroner skulle beskattes med en særskat på 8 procent. Skatten skulle nedtrappes over 32 år og således bortfalde i Forslaget mødte imidlertid betydelig kritik herunder fra Finansrådet, fordi forslaget udover at beskatte hidtidig foretaget pensionsopsparing også ville ramme fremtidig pensionsopsparing. Med de nye skattesatser vil en ekstra krone indbetalt til pension således medføre en skattebesparelse på 51,5 øre, men på udbetalingstidspunktet vil der med en 8 procents særskat skulle betales 59,5 procent i skat for en person i topskatteintervallet på både ind- og udbetalingstidspunktet. Forslaget ville dermed betyde, at man i visse situationer direkte vil kunne miste penge ved at fortsætte indbetalinger til pension. Og det vil medføre betydelige udfordringer til rådgivning fra banker og forsikringsselskaber, siger underdirektør i Finansrådet Søren Gade. Forsættes på side 7. >> 6 KAPITAL NYHEDSBREV

7 >> Forsat fra side 6. - Med forslaget var der også risiko for, at personer trak sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet for at udstrække udbetalingerne i flere år end ellers for at undgå særskatten. Særskatten ville dermed kunne virke stik imod hensigten med skattereformen om at øge incitamentet til at arbejde. Samlet havde forslaget indbygget en række dårligdomme med betydelige incitamentsproblemer og gøre pensionssystemet endnu mere komplekst for borgerne og det var for beskedent årligt provenu på 100 millioner kroner, siger Søren Gade. I et vist omfang var forligspartierne bag skattereformen lydhør for kritikken, idet det i skattereformaftalen blev slået fast, at det fortsat skal være attraktivt at arbejde og spare op til egen forsørgelse i alderdommen. Tilsyneladende har regeringen ikke kunnet finde en model, som lever op til disse krav og måtte derfor udskyde lovgivningen. I forbindelse med fremsættelsen i folketinget af lovgivningen som skal udmønte skattereformaftalen besluttede regeringen og Dansk Folkeparti at udskyde lovgivningen om den såkaldte udligningsskat på store pensionsudbetalinger til efteråret. Den officielle begrundelse var, at regeringen havde brug for længere tid til at omsætte aftalens ordlyd til konkret lovgivning. Finansrådet mener, at hvis det ikke er muligt at finde en model, der opfylder de politiske krav til en udligningsskat, så skal ideen droppes. lln Danske uddannelser skal eksporteres Danske uddannelsesinstitutioner skal kunne tilbyde uddannelser i udlandet. Det fremgår af et lovforslag fra Undervisningsministeriet, som Finansrådet støtter. Mange virksomheder, også finansielle, placerer sig på udenlandske markeder. Udviklingen skaber et stigende behov for lokale medarbejdere, der kan begå sig i de danske virksomheder. Derfor støtter vi forslaget, der skal gøre det muligt for danske uddannelsesinstitutioner at udbyde danske, erhvervsrettede uddannelser i udlandet til udenlandske studerende, siger kontorchef Mille Østerlund For en dansk virksomhed placeret i Kina, vil en vedtagelse af lovforslaget give mulighed for at rekruttere lokale, kinesiske medarbejdere med uddannelser, som virksomhederne allerede kender indholdet og kvaliteten af og som de allerede rekrutterer fra. Derudover vil virksomhederne kunne rekruttere lokale, kinesiske medarbejdere, der i kraft af deres uddannelse kender danske forhold og dansk virksomhedskultur. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det også generelt forbedre vilkårene for danske uddannelsesinstitutioners deltagelse i den internationale udvikling. Uddannelse udbydes i stadig højere grad på markedsvilkår, og lovforslaget kan styrke institutionernes konkurrencesituation internationalt, fordi det tillader en højere grad af eksport af danske uddannelser. Forslaget bidrager til en udvikling af danske uddannelser. Når danske uddannelser udbydes i udlandet og når forskellige kulturer mødes vil det bringe både nytænkning og inspiration til de samme uddannelser udbudt i Danmark. Det vil give et generelt kvalitetsløft, siger Mille Østerlund. Hun peger også på, at forslaget, hvis det kombineres med en tilpasning af SU-lovgivningen, kunne bidrage til at realisere målsætningen om, at halvdelen af alle unge skal tage en videregående uddannelse: Øget fleksibilitet i SU-lovgivningen vil gøre det muligt for danske studerende at tage danske uddannelser i udlandet. Og det vil give danske virksomheder i udlandet endnu bedre muligheder for at rekruttere både danske og lokale medarbejdere, der er rundet af dansk tankegang og uddannelsestradition. Lovforslag L 188 skal: > give danske uddannelsesinstitutioner mulighed at udbyde danske erhvervsrettede uddannelser i udlandet > sikre, at de udenlandske studerende får et dansk eksamensbevis > bidrage til at sikre, at virksomheder i udlandet kan rekruttere lokale medarbejdere med kendskab til fx danske forhold og virksomhedskulturer. spn NR.4 MAJ

8 Elever hjælper bilister Gymnasieelever fra Viby har opfundet en metode, så bilister ikke kan tanke benzin på en dieselbil. Opfindelsen vandt 1. pladsen ved den danske finale i iværksætterkonkurrencen European Business Game (EBG). De fire vindere, Line Pors Jørgensen, Anna Josefine Sørensen, Nick Holm Madirazza og Kristian Lykke Sødam Rasmussen fra Viby Gymnasium og HF vandt den danske finale i Finansrådets Hus den 21. april 2009 med virksomhedsprojektet NFP No Fuelling Problems. No Fuelling Problems løser det store problem for de mange bilister, der i dag har en dieselbil. Holdet har udviklet en ring, der sættes i bilens tankåbning, og dermed sikrer, at der ikke kan tankes benzin på en dieselbil. Vinderholdet skal nu repræsentere Danmark ved den internationale finale i EBG, som i år afvikles i Danmark, hvor der forventes ca. 100 deltagere fra Danmark, Færøerne, Grønland, Bolzano, Ravenna, Kroatien, Slovakiet, Skotland, England, Frankrig, Tjekkiet og Estland/Litauen. Den 3. juli 2009 mødes de 12 lande i Danske Banks Kuppelsal, hvor de 100 deltagere skal dyste om at blive europæisk mester. European Business Game er en europæisk konkurrence for unge om at etablere den bedste fiktive virksomhed. I Danmark har 130 hold konkurreret om at vinde det bedste projekt. Bag European Business Game i Danmark står Foreningen af Lærere i Erhvervsøkonomi, Finansrådet, DI, Dagbladet Børsen og Undervisningsministeriet. cpj Vinderholdet fra Viby Gymnasium og HF, Line Pors Jørgensen, Anna Josefine Sørensen, Nick Holm Madirazza og Kristian Lykke Sødam Rasmussen 8 KAPITAL NYHEDSBREV

9 Bankdag i XBRL Danmark XBRL Danmark har den 29. april 2009 holdt Bankdag. Dagen var tilrettelagt, så der var speciel fokus på bankerne og XBRL. XBRL er endnu ikke indført i Danmark for bankerne, men vil blive det, forventeligt senest år 2012, idet der i EU er taget beslutning om, at brugen af XBRL er en oplagt løsning. I flere EU lande er XBRL allerede en del af bankernes hverdag på nuværende tidspunkt. XBRL kan beskrives som den digitale regnskabsinformations entydige stregkode. Bankdagen kørte overordnet i to spor. Det ene spor omhandlede de indberetninger, som bankerne skal foretage til offentlige myndigheder, som i Danmark først og fremmest er Finanstilsynet og Nationalbanken. Disse indberetninger tager udgangspunkt i for eksempel EU-direktiver, men er tilpasset nationale krav. Derfor vil nogle banker med grænseoverskridende aktiviteter møde flere forskellige indberetningskrav, og for nogles vedkommende i et XBRL format. På Bankdagen blev en XBRL-løsning for Danske Banks indberetning af solvensoplysninger til en række tilsynsmyndigheder i forskellige EU-lande præsenteret. På det andet spor på Bankdagen fortalte Nordea om bankens egen brug af regnskabsoplysninger til at træffe beslutninger om for eksempel kreditgivning. For at banken kan træffe beslutning om en kunde skal have en kredit, så skal banken modtage regnskabsoplysninger fra kunden. På nuværende tidspunkt modtager banken disse regnskabsoplysninger fra kunden i en form, som bevirker oplysningerne manuelt skal tastes ind i bankens beslutningssystemer. Ved at indføre XBRL kan banken elektronisk modtage oplysninger om kunden, og dermed kan banken spare en væsentlig omkostning. Yderligere vil en elektronisk løsning mindske risikoen for fejlindtastning. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har en løsning, hvor man modtager oplysninger fra mindre virksomheder i et XBRLformat. Det er planen at udvide dette til også at omfatte de store virksomheder. Når dette sker, vil bankerne kunne modtage oplysninger til for eksempel kreditvurdering elektronisk. Finansrådet ønsker af ovennævnte årsager, at få udbredt XBRL i Danmark. Hvis du vil vide mere: pkj Den perfekte storm AF SUNE AAGAARD En ny bog fortæller nøgternt den dramatiske historie om baggrunden for den økonomiske krise. Tre faktorer skabte til sammen forudsætningerne for de voldsomme begivenheder, da de finansielle markeder gik i koma den 9. august I slutningen af oktober 1991 brød vor tids kraftigste uvejr løs over den amerikanske østkyst. Et ekstremt usædvanligt sammenstød mellem en koldfront, et kraftigt højtryk og umålelige mængder af energi i skikkelse af orkanen Grace skabte til sammen et inferno med mere end 30 meter høje bølger, som siden er blevet kendt som Den perfekte storm. De to økonomer, Jesper Berg, der er ansat i Nationalbanken, og Morten L. Bech fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve i New York, trækker en grundig og velargumenteret parallel mellem stormen i 1991 og den nuværende økonomiske krise i bogen Finansernes fald Hvordan den perfekte storm væltede de finansielle markeder, der udkommer på Gyldendal 14. maj. Bogen rækker ud over fagøkonomernes kreds til den almindeligt interesserede, men dog oplyste læser. Den præsenterer en elementært spændende fortælling om de forhold, som hver især er sjældne, men som fordi de indtraf samtidig til sammen førte til de dramatiske begivenheder, hvis konsekvenser vi endnu ikke kender til fulde. Den første af de tre faktorer var de sidste 20 års succesfulde makroøkonomiske politik, herunder håndteringen af en række kriser, der kom til at skabe en opfattelse af, at det var lykkedes at formindske de risici, der er forbundet med investeringer. Den næste var den mikroøkonomiske dimension, det vil især sige skabelsen af og ødelæggelsen af boligboblen i USA og i mindre grad i resten af Vesten. Den sidste faktor var sammenbruddet i de kontrolmekanismer, som skulle have trådt i kraft og forhindret udviklingen og sikret systemet. Hver for sig er det ikke særlig sandsynligt, at disse fænomener forekommer, og hvis man lægger dem sammen og regner på sandsynligheden, taler vi om et meget sjældent fænomen. Forsættes på side 10. >> NR.4 MAJ

10 >> Forsat fra side 9. Men retrospektivt kan vi se, at de tre faktorer i et vist omfang var hinandens forudsætninger. At de skabte og understøttede hinanden, siger Jesper Berg. Til gavn for velfærden Bogen indledes med en gennemgang af krisen i Danmark. På en række områder har Danmark været særligt eksponeret. I perioder har prisstigningerne på vores boliger således været verdens højeste, og de danske bankers udlån er steget voldsomt, hvilket har ført til et stort indlånsunderskud i danske banker. Fra Danmark bevæger bogen sig ud i verden, først og fremmest naturligvis til USA, hvor historien om Alan Greenspan som formand for Federal Reserve i mange år fremstod som om, han havde nærmest magiske evner, mens forudsætningerne for en voldsom krise langsomt akkumuleredes. - En af de vigtigste lektier fra krisen er, at verden er ubeskriveligt indviklet. Det er meget få, der har været i stand til at se, at dette ville komme. Blandt de vigtigste årsager til krisen var en politik, som blev modtaget med begejstring. Hele systemet med subprime-lån gjorde det muligt for dårligt stillede at etablere sig på det amerikanske ejendomsmarked, og det blev tiljublet som et fantastisk skridt fremad for velfærden, siger Jesper Berg. Afbalanceret respons Et centralt problemkompleks i bogen handler om de incitamenter, som også var en stærkt medvirkende årsag til krisens udvikling. Der var store penge i forestillingen om, at det lod sig gøre at tjene ekstraordinære summer gennem investeringer, blandt andet i lån til huskøbere i USA, der reelt var behæftet med stor usikkerhed, men som var samlet i store pakker og forsynet med fornemme ratings. Investorerne lånefinansierede deres dristige eventyr og skabte dermed oppustede balancer. Der var for mange sælgere af finansielle produkter, som angiveligt gav høje afkast uden en tilsvarende risiko, og der var for mange købere, der var godtroende nok til at tage imod tilbuddet. - Der ligger en vigtig lektie her, som den finansielle sektor ser ud til at tage til efterretning. Vi har lært noget om bonusordninger og incitamenter, og det handler om, at ordningerne også skal indeholde risikoen for tab. Det er en lektie, som forsikringsselskaberne har lært, og nu er turen kommet til udbyderne af finansielle produkter, siger Jesper Berg. Ideen til bogen opstod i oktober sidste år, da Jesper Berg talte med en ingeniør, han kender, om krisen. - Han ringede og spurgte mig ud om, hvad hele krisen gik ud på. Så talte vi i halvanden time, og da opstod tanken om, at der var behov for en bog, som forklarede forløbet og de mekanismer, som ligger til grund for det, siger Jesper Berg, idet han understreger, at bogen alene afspejler hans og Morten L. Bechs synspunkter og ikke nødvendigvis deres respektive arbejdspladsers. Bogen munder ud i en anbefaling af en afbalanceret respons, så den markedsøkonomi, der er afgørende for velfærden, ikke kvæles. Hvis vi vil have en effektiv finansiel sektor, der kan sikre allokeringen af kapital, må vi også leve med risikoen for uvejr, men den perfekte storm bliver forhåbentlig en endnu sjældnere begivenhed, hvis vi formår at lære af den. Finansernes fald Hvordan den perfekte storm væltede de finansielle markeder, Jesper Berg og Morten L. Bech, Gyldendal, udkommer 14. maj. 10 KAPITAL NYHEDSBREV

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 278 Offentligt NOTAT 24. juni 2009 09/03070-1 /lkl-dep Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om Roskilde Bank Spørgsmål AK Ministeren bedes redegøre for

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Modtagelse af regeringens kreditpakke ASE har spurgt 825 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder vedrørende deres kreditmuligheder og finansieringsforhold.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Kreditklemmen en myte

Kreditklemmen en myte F i n a n s r å d e t s N y h e d s b r e v n R. 5 J u n i 2 0 0 9 I N D H O L D 1 Kreditklemme en myte 3 Leder Fredløs? 4 EU-overvågning skal fange finansiel ustabilitet 5 Billigere banklån til både private

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

XBRL Danmark Bankdag 29. april 2009. Kort introduktion til XBRL set ud fra banksektoren I Danmark og EU oversigt over formål

XBRL Danmark Bankdag 29. april 2009. Kort introduktion til XBRL set ud fra banksektoren I Danmark og EU oversigt over formål XBRL Danmark Bankdag 29. april 2009 Kort introduktion til XBRL set ud fra banksektoren I Danmark og EU oversigt over formål og hvad XBRL kan bruges til Poul Kjær, næstformand XBRL Danmark Rapportering

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Erhvervsobligationer. Selskabsdagen 2013 26. september 2013. Advokat Morten Krogsgaard

Erhvervsobligationer. Selskabsdagen 2013 26. september 2013. Advokat Morten Krogsgaard Erhvervsobligationer Selskabsdagen 2013 26. september 2013 Advokat Morten Krogsgaard Nyhedens interesse Erhvervsobligationer Finansiering af små og mellemstore virksomheder er stadig i fokus Seneste debat

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. pensionsfinten. Sådan laver du. sider. Få flere penge til din alderdom. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Sådan laver du pensionsfinten Få flere penge til din alderdom Få flere penge til din alderdom INDHOLD: Guldregn

Læs mere

Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj 2010. [Kun det talte ord gælder]

Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj 2010. [Kun det talte ord gælder] Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Forsikring & Pensions Årsmøde den 6. maj 2010 [Kun det talte ord gælder] Indledning Tak for invitationen til at komme her i dag og tale

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 26. MARTS 2009 RHJ/JN/LF Finansforbundet har den 20. marts 2009 modtaget pakken af lovforslag som led i

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Til Nasdaq Copenhagen. 5. februar 2015. Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg 3 til basisprospekt af 17. juni 2014

Til Nasdaq Copenhagen. 5. februar 2015. Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg 3 til basisprospekt af 17. juni 2014 Til Nasdaq Copenhagen 5. februar 2015 offentliggør tillæg 3 til basisprospekt af 17. juni offentliggør tillæg 3 til basisprospekt for udstedelse af særligt dækkede obligationer, realkreditobligationer,

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel

Efter kapitaltilførsel. Uden kapitaltilførsel Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 212-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 14. januar 29 Udlånsvækst med/uden statslig kapital

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Klagerne. København, den 2. november 2009 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup

Klagerne. København, den 2. november 2009 KENDELSE. ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup 1 København, den 2. november 2009 KENDELSE Klagerne ctr. Danbolig Pandrup ApS Bredgade 10 9490 Pandrup Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har forsinket handlens gennemførelse og dermed er erstatningsansvarlig

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Finanstilsynets fortolkning af 11. marts 2013

Finanstilsynets fortolkning af 11. marts 2013 Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) 12, stk. 1-3, og 19, stk. 2 Anvendelse af NemID som legitimation Finanstilsynets fortolkning af

Læs mere

Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009

Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009 Sammenslutningen af Medlemmer af IBM Pensionsfond 24. marts 2009 Referat af SMIP Generalforsamling den 19. marts 2009 Kai Adelhorst bød velkommen til årets generalforsamling og beklagede, at Peer Suhr

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Rente, lån og opsparing

Rente, lån og opsparing Rente, lån og opsparing Simpel rente og sammensat rente... 107 Nogle vigtige begreber omkring lån og opsparing... 109 Serielån... 110 Annuitetslån... 111 Opsparing... 115 Rente, lån og opsparing Side 106

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Vigtig sminke af den offentlige saldo

Vigtig sminke af den offentlige saldo Vigtig sminke af den offentlige saldo Vi har fået de første indikationer på, at den fremrykkede skat på kapi- talpensioner er begyndt at rulle ind i statskassen. Og omlægningerne ser allerede nu ud til

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET

DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET DANICA BALANCE NÅR PENSION SKAL VÆRE EN GOD INVESTERING, UDEN DU BEHØVER GØRE NOGET 2 DANICABALANCE DANICA BALANCE 3 DANICA BALANCE Mange finder det svært at tage stilling til deres tilværelse som pensionist,

Læs mere

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering

Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Dansk Industri 04. jun. 14 Virksomhedernes opfattelse af adgangen til lånefinansiering Tine Roed Direktør, Dansk Industri Kreditklemme definition? Direktør Jørgen A. Horwitz, Finansrådet: En kreditklemme

Læs mere