Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet"

Transkript

1 December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet... 9 Baggrundsoplysninger Analysen viser, at Den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder, for beskæftigede danskere fra 50 år eller derover, er 65,8 år. Det er især gradvis nedtrapning af arbejdstiden samt mere fleksibilitet, der kan bidrage til at fastholde gruppen af beskæftigede danskere fra 55 år og derover på arbejdsmarkedet. Knap hver tredje angiver, at de i høj eller nogen grad er bekymret for at miste deres job på grund af alder. 17 procent angiver, at de modtager mindre efteruddannelse end deres kollegaer på grund af deres alder. Samtidig angiver 41 procent, at de i mindre grad eller slet ikke føler, at deres arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dem. En signifikant mindre andel af de offentligt ansatte føler, at deres arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dem, og offentligt ansatte uden ledelsesansvar føler i højere grad, at de får mindre efteruddannelse end privatansatte uden ledelsesansvar. Over to tredjedele (72 procent) er overvejende eller helt enige i, at arbejdsmarkedet reelt set ikke er parat til seniorerne. Djøf mener, at: Regeringen bør nedsætte en seniorarbejdsmarkeds-kommission, der skal indsamle viden og komme med bud på løsninger, så seniorerne i endnu højere grad kan få mulighed for at bidrage konstruktivt helt frem til pensioneringen. Alle lønmodtagere skal sikres mulighed for livslang uddannelse, så de kan fastholde og udvikle deres kompetencer og dermed vedligeholde deres markedsværdi. Arbejdsgiverne skal være opmærksomme på seniorernes behov for fleksibilitet i ansættelsen så som nedsat arbejdstid, nedtrapning af arbejdstid og mere fleksible arbejdstider. Det er meget vigtige fastholdelsesparametre. Spørgsmål om presse kan rettes til pressechef Torben Gross på Spørgsmål om analysen kan rettes til analysechef Kirstine Nærvig Petersen på

2 Indledning og metode Djøf har foretaget en analyse af erhvervsaktive seniorers (50+ år) tilbagetrækning på arbejdsmarkedet, med henblik på at belyse seniorernes syn på deres tilbagetrækning og arbejdsmarkedet. En lignende undersøgelse blev foretaget i Analysen er baseret på en survey gennemført af Epinion for Djøf i september Den samlede undersøgelse rummer besvarelser. Dette faktaark tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af befolkningen, der er 50 år eller derover, og indeholder besvarelser. Data er vægtet i forhold til køn, alder og bopælsregion, for at opnå et så repræsentativt resultat som muligt. 1 Målgruppen for undersøgelsen er beskæftigede fra 50 år og opefter. Forventet tilbagetrækningsalder Respondenterne er blevet bedt om at angive i hvilken alder, de forestiller sig at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at de vil betegne det som at gå på pension. Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder for beskæftigede danskere fra 50 år eller derover er 65,8 år. Af Tabel 1 fremgår det, at der ikke er den store spredning, idet nedre kvartil ligger på 64 år og øvre kvartil ligger på 67 år. Det er kun dem, der fortsat er beskæftiget, som er blevet spurgt om forventet tilbagetrækningsalder. Dermed vil der være en gruppe, der allerede har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet (fx er gået på efterløn), som ikke indgår i opgørelsen. I den tilsvarende undersøgelse, som blev foretaget i 2014, var den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder 65,5 år. Tabel 1: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Gennemsnit Median Nedre kvartil Øvre kvartil Angiv alder: 65, Når der deles op på køn fremgår det, at mændene forestiller sig at blive længere på arbejdsmarkedet end kvinderne (66,2 mod 65,4 år i gennemsnit). Tabel 2: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Opdelt på køn Kvinde Mand Angiv alder: 65,4 66,2* 1 Vægtene, der er lagt på besvarelserne ligger i intervallet 0,49 til 1,9. 2

3 * Mand er signifikant større end Kvinde. De offentligt ansatte forventer at trække sig tilbage lidt tidligere end de privat ansatte, idet de offentligt ansatte forestiller sig, at de i gennemsnit vil blive på arbejdsmarkedet til de er 65,5 år, mens de privat ansatte forventer at blive til de er 66,1 år. I forhold til undersøgelsen fra 2014, er den gennemsnitlige forventede tilbagetrækningsalder steget med 0,5 år og 0,1 år for henholdsvis offentligt og privat ansatte, og forskellen mellem de to sektorer er dermed blevet mindre. Tabel 3: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Opdelt på sektor Offentligt ansat Privat ansat Angiv alder: 65,5 66,1* * Privat ansat er signifikant større end Offentligt ansat. Aldersgruppen, der er 60 år eller derover, forestiller sig at blive betragteligt længere på arbejdsmarkedet end de to yngre aldersgrupper. Tabel 4: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Opdelt på alder år år Over 60 år Angiv alder: 65,5 65,2 67,2* * Over 60 år er signifikant større end både år og år. Dem, der er i et parforhold forestiller sig, at de vil trække sig tilbage tidligere end dem, der er single. Denne gruppe forestiller sig at blive i gennemsnit 0,7 år længere på arbejdsmarkedet. Tabel 5: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Opdelt på civilstatus I parforhold Single Angiv alder: 65,6 66,3* * Single er signifikant større end I parforhold. De, der bestrider en ledelsesstilling, forventer i gennemsnit at blive på arbejdsmarkedet et halvt år længere. Tabel 6: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension? Opdelt på ledelsesniveau Medarbejder Leder (med og uden personaleansvar) Angiv alder: 65,7 66,2* * Leder (med og uden personaleansvar) er signifikant større end Ikke-leder. Udover ovenstående opdelinger, at der også testet for signifikante forskelle i den forventede tilbagetrækningsalder opdelt på højest fuldførte uddannelse. Der blev ikke fundet nogen signifikant forskel. 3

4 Fastholdelse på arbejdsmarkedet I undersøgelsen spørges der til, hvad der kan få gruppen på 55 år 2 og opefter til at blive længere på arbejdsmarkedet. Svarene viser at, hvis man skal forsøge at fastholde gruppen på arbejdsmarkedet, er det især en gradvis nedtrapning af arbejdstiden samt mere fleksibilitet, der skal til. 43 procent angiver, at hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet end den alder, hvor de forestiller sig at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så skal der ske en gradvis nedtrapning af arbejdstiden, mens 29 procent ønsker mere fleksibilitet (fx orlov eller mere fleksible arbejdstider). Ydermere fremgår det, at muligheden for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver (16 procent) og mindre fysisk arbejde (15 procent) også vejer tungt. 28 procent ønsker ikke at blive længere. Sammenligner man med resultaterne for undersøgelsen i 2014, ses en lignende fordeling af faktorer, der skal til for at blive længere. Nedsat arbejdstid er faldet med 4 procentpoint, mens mindre fysisk arbejde er staget med 5 procentpoint fra 2014 til Spørgsmålet om, hvad der skal til, for at man vil blive længere på arbejdsmarkedet, er kun stillet til gruppen fra 55 år og opefter. 4

5 Figur 1: Hvis 55 år eller derover: Hvad skal der til, for at du kan/vil blive på arbejdsmarkedet længere end til [alder fra spørgsmålet: I hvilken alder forestiller du dig, at du vil forlade arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at du vil beskrive det som at gå på pension?] år? Vælg op til tre Nedsat arbejdstid/gradvis nedtrapning af arbejdstid Fleksibilitet (fx orlov, mere fleksible arbejdstider) Mulighed for at blive fritaget for særligt belastende arbejdsopgaver 16% 15% 29% 43% 47% Mindre fysisk krævende arbejde 15% Bedre ledelse 12% 16% Mindre psykisk krævende arbejde 8% 11% 2016 Arbejdsmiljøforbedringer 8% 9% 2014 Mere anerkendelse fra min leder 6% 8% Større udfordringer i arbejdsindholdet Mulighed for at få andre funktioner (fx fra leder til medarbejder, mindre 5% 8% 4% 7% (Bedre) efteruddannelsesmuligheder 4% 4% Ved ikke 8% 6% Jeg ønsker ikke at blive længere 28% 25% 0% 50% Blandt dem, der har valgt nedsat arbejdstid/gradvis nedtrapning af arbejdstid, er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 2,6 timer længere end for dem, der ikke har valgt denne som en fastholdelsesfaktor. Tabel 7: Hvor mange timer arbejder du i gennemsnit på en uge? (Inkl. frokost og hjemmearbejde) Opdelt på, om man har valgt Nedsat arbejdstid/gradvis nedtrapning af arbejdstid som en fastholdende faktor. Har ikke valgt Har valgt nedsat nedsat arbejdstid arbejdstid Angiv antal hele timer: 36,2 38,8* Ja er signifikant større end Nej. 5

6 Af Tabel 8 fremgår, hvor mange timer samme gruppe gerne ville arbejde om ugen, hvis de skulle gå ned i tid. Her er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid 25,1 timer. Tabel 8: Du har svaret, at nedsat arbejdstid/gradvis nedtrapning af arbejdstid ville betyde, at du kan/vil blive længere på arbejdsmarkedet. Hvor mange timer ville du gerne arbejde om ugen (Inkl. frokost og hjemmearbejde)? Gennemsnit Median Nedre kvartil Øvre kvartil Angiv antal timer: 25, Bekymringer på arbejdspladsen Undersøgelsen spørger til, om respondenterne har oplevet forskellig behandling i på deres arbejdsplads på grund af deres alder. 31 procent af respondenterne er bekymret for at miste deres job på grund af deres alder, mens 17 procent oplever, at de modtager mindre efteruddannelse end deres kollegaer qua deres alder. Hele 41 procent føler, at deres arbejdsplads i en mindre grad eller slet ikke gør en aktiv indsats for at holde på dem. Figur 2: I hvilken grad 90% 80% 70% 60% 69% 83% 59% 50% 31% 17% 41% 0% I hvilken grad er du bekymret for, at du pga. din alder risikerer at miste dit job? I hvilken grad oplever du, at du får mindre efteruddannelse end dine kollegaer pga. din alder? I hvilken grad føler du, at din nuværende arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dig? I mindre grad eller slet ikke I høj eller nogen grad 6

7 Ser man på bekymringen for at miste sit job på grund af alder og opdeler svarene i aldersgrupper, ses det, at det er dem i alderen 55 til 59 år, der er mest bekymrede for at miste deres job (39 procent mod 25 og 20 procent for henholdsvis 50 til 54 år og over 60 år, har svaret i høj eller nogen grad). Figur 3: I hvilken grad er du bekymret for, at du pga. din alder risikerer at miste dit job? Opdelt på alder 90% 80% 75%* 80%* 70% 60% 61% 50% 25% 39%^ 0% I mindre grad eller slet ikke I høj eller nogen grad år år Over 60 år *Signifikant større end år. ^Signifikant større end år og Over 60 år. Når man opdeler på sektor viser det sig, at det særligt er i den private sektor, at medarbejderen oplever, at arbejdspladsen gør en aktiv indsats (63 procent) og mindre i den offentlige sektor (53 procent). Figur 4 I hvilken grad føler du, at din nuværende arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dig? Opdelt på sektor 70% 60% 50% 47%* 53% 63%* 37% 0% I mindre grad eller slet ikke Offentlig ansat Privat ansat I høj eller nogen grad *Forskellen er signifikant. 7

8 Inden for den offentlige sektor er det i højere grad medarbejderne (ansatte uden en lederrolle), der er bekymret på at miste deres job på grund af alder. Her svarer 33 procent af medarbejderne, at de i høj eller nogen grad er bekymret for at miste jobbet på grund af alder, hvor 84 procent af lederne svarer, at de kun i mindre grad eller slet ikke er bekymret for det samme. For ansatte i det private er der ikke nogen signifikant forskel på medarbejder og ledere. Tabel 9: I hvilken grad er du bekymret for, at du pga. din alder risikerer at miste dit job? Opdelt på sektor og leder/ikke-leder Offentlig ansat Privat ansat Leder (med og Leder (med og Medarbejder uden personaleansvar) Medarbejder uden personaleansvar) I mindre grad eller slet ikke 67% 84%* 69% 67% I høj eller nogen grad 33%* 16% 31% 33% *Forskellen er signifikant. Opdeler man i stedet på ledelsesniveau og derefter på sektor for samme spørgsmål, er der ikke er nogen signifikant forskel for medarbejdere på tværs af det offentlige og private. For ledernes vedkommende, er ledere i det offentlige i mindre grad bekymrede (84 procent) for at miste jobbet på grund af alder, end ledere i det private (67 procent). For medarbejdere uden en lederrolle, oplever de offentligt ansatte, at de i høj eller nogen grad modtager mindre efteruddannelse (21 procent) end ansatte i det private (13 procent). For ledere er der ikke nogen signifikant forskel mellem offentligt og privat ansatte. Tabel 10: I hvilken grad oplever du, at du får mindre efteruddannelse end dine kollegaer pga. din alder? Opdelt på leder/ikke-leder og sektor Medarbejder Leder (med og uden personaleansvar) Offentlig Offentlig Privat ansat ansat ansat Privat ansat I mindre grad eller slet ikke 80% 87%* 86% 80% I høj eller nogen grad 21%* 13% 14% *Forskellen er signifikant. 48 procent af medarbejdere uden en lederrolle i det offentlige, føler at deres arbejdsplads i mindre grad eller slet ikke, gør en aktiv indsats på at holde på respondenten, mod 37 procent i det private. For lederne er der ikke nogen signifikant forskel mellem ansatte i det private og offentlige. 8

9 Tabel 11: I hvilken grad føler du, at din nuværende arbejdsplads gør en aktiv indsats for at holde på dig? Opdelt på leder/ikke-leder og sektor Leder (med og uden Medarbejder personaleansvar) Offentlig Offentlig Privat ansat Privat ansat ansat ansat I mindre grad eller slet ikke 48%* 37% 43% 36% I høj eller nogen grad 52% 63%* 57% 64% *Forskellen er signifikant. Der er ikke nogen signifikant forskel på baggrund af uddannelsesniveau og civilstatus. Muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Som en del af undersøgelsen er respondenterne blevet bedt om at angive, hvor enige de er i nogle udsagn vedrørende tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 74 procent er helt eller overvejende enig i, at det skal være lettere at ændre arbejdsfunktion, herunder at afgive ledelsesansvar uden at skulle forlade arbejdsmarkedet helt. 90 procent mener, at det skal være lettere end i dag at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet via nedsat arbejdstid. Dette stemmer godt overens med svarene i Figur 1, hvor 43 procent svarede, at nedsat arbejdstid ville kunne få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Slutteligt er 72 procent helt eller overvejende enige i, at arbejdsmarkedet på nuværende tidspunkt reelt ikke er klar til seniorerne. Figur 5: Hvor enig er du i følgende udsagn: 100% 90% 80% 70% 60% 50% 0% 22% 74% 3% 2% Det skal være lettere end i dag at ændre arbejdsfunktion og fx afgive ledelsesansvar uden at skulle forlade arbejdsmarkedet helt 8% 90% Det skal være lettere end i dag at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet gradvist via nedsat tid 19% 72% Arbejdsmarkedet er reelt ikke parat til seniorerne Helt eller overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende eller helt enig 9

10 Opdeler man på uddannelsesniveau, er der en signifikant forskel mellem respondenter med en ikke kompetencegivende uddannelse og en videregående uddannelse. Blandt sidstnævnte er 79 procent er overvejende eller helt enig i, det skal være lettere end i dag at ændre arbejdsfunktion. For respondenter med en ikke kompetencegivende uddannelse, er 68 procent overvejende eller helt enig. Blandt respondenter med en ikke kompetencegivende eller erhvervsfaglig uddannelse, er henholdsvis 30 og 24 procent hverken enig eller uenig i udsagnet om arbejdsfunktion. Dette er signifikant forskelligt fra respondenter med en videregående uddannelse, hvor 16 procent er hverken eller. Fælles for alle uddannelsesgrupper er, at kun et fåtal er helt eller overvejende uenige. Tabel 12: Hvor enig er du i følgende udsagn: Det skal være lettere end i dag at ændre arbejdsfunktion og fx afgive ledelsesansvar uden at skulle forlade arbejdsmarkedet helt. Opdelt på Uddannelsesniveau Ikke kompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Helt eller overvejende uenig 2% 3% 4% Hverken enig eller uenig * 24%* 16% Overvejende eller helt enig 68% 73% 79%^ *Signifikant større end Videregående uddannelse. ^Signifikant større end Ikke kompetencegivende uddannelse. Over 90 procent af de 50- til 54-årige og 55- til 59-årige er overvejende eller helt enige i, at det skal være lettere at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet gradvist via nedsat tid, hvilket er signifikant større end gruppen af respondenter, der er over 60 år (84 procent). 10

11 Figur 6: Hvor enig er du i følgende udsagn. Opdelt på aldersgruppe 100% 90% 80% 70% 60% 50% 0% 16%^ 11% 6% Helt eller overvejende uenig 22% 21% 16% Hverken enig eller uenig 67% 78%* 63% Overvejende eller helt enig Arbejdsmarkedet er reelt ikke parat til seniorerne 1% 1% 3% Helt eller overvejende uenig 13%^ 6% 6% Hverken enig eller uenig 93%* 92%* 84% Overvejende eller helt enig Det skal være lettere end i dag at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet gradvist via nedsat tid år år Over 60 år *Signifikant større end år. ^Signifikant større end år. Signifikant større end Over 60 år Væsentlig flere af de 55- til 59-årige end dem, der er over 60 år mener, at arbejdsmarkedet ikke er parat til seniorerne (78 procent mod 63 procent). Opdeler man på hvorvidt respondenten har en lederrolle, ses det at medarbejdere uden en lederrolle i højere grad er enige i, at arbejdsmarkedet ikke er parat til seniorerne. Tabel 13: Hvor enig er du i følgende udsagn: Arbejdsmarkedet er reelt ikke parat til seniorerne. Opdelt på leder/ikke-leder Medarbejder Leder (med og uden personaleansvar) Helt eller overvejende uenig 8% 17%* Hverken enig eller uenig 19% 18% Overvejende eller helt enig 74%* 65% *Forskellen er signifikant. Undersøgelsen spørger ydermere til vigtigheden af nogle bestemte faktorer for respondentens tilknytning til arbejdsmarkedet frem mod pensionsalderen. Det ses, at pensionsopsparing er den mest den vigtigste faktor, hvor over halvdelen har sagt, at den er meget eller afgørende vigtig for den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Dernæst kommer de sociale relationer på arbejdspladsen, så den identitet, respondenten har gennem arbejdet, og slutteligt økonomiske hensyn som den mindst vigtige faktor. 11

12 Figur 7: Hvor vigtig er følgende faktorer for din tilknytning til arbejdsmarkedet indtil din pensionsalder? 60% 53% 50% 31% 27% 42% 24% 24% 22% 38% 28% 28% 45% 0% Den identitet, som jeg har i kraft af mit arbejde' (Fortsat) pensionsopsparing Økonomiske hensyn (jeg har ikke råd til at trække mig tilbage) De sociale relationer på arbejdspladsen Slet ikke eller lidt vigtig Vigtigt Afgørende eller meget vigtig 12

13 Baggrundsoplysninger Nedenfor ses nogle af de baggrundsoplysninger, som er anvendt til at undersøge signifikante forskelle i analysen. Antallet nedenfor er det vægtede antal i undersøgelsen. Tabel 14: Uddannelsesniveau Antal Procent Ikke kompetencegivende uddannelse % Erhvervsfaglig uddannelse % Videregående uddannelse % Tabel 15: Leder/ikke-leder Antal Procent Medarbejder % Leder (med og uden personaleansvar) % Tabel 16: Alder Antal Procent år % år % Over 60 år 305 Tabel 17: Sektor Antal Procent Offentlig ansat % Privat ansat % 13

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Januar 2012 Indhold Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår... 1 Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Af Ingerlise Buck Økonom i LO

Af Ingerlise Buck Økonom i LO ANALYSE Smerter og trælse hverdage for seniorer som må blive i job Torsdag den 25. januar 2018 Smerter og skrantende helbred. Det er ifølge ny undersøgelse hverdag for mange af de seniorer, der ikke kan

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på Januar 2012 Indhold Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked... 2 Danskerne vil have mere barselsorlov til

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Seniorerne er upåvirkede af debatten om mangel på arbejdskraft - kun hver fjerde 55-59 årige har således planer om at arbejde, til de bliver 65. ANALYSE-BUREAU

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag...

Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier Om analysens metode og datagrundlag... Marts 2017 Ledelsesgabet blandt samfundsvidenskabeligt uddannede Indledning...2 Ledelsesgabet...2 Ledelsesgabet fordelt på karakteristika...4 Scenarier... 11 Om analysens metode og datagrundlag... 13 Analysen

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse

Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse December 2013 Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse I dette faktaark præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af Epinion for DeFacto i oktober 2013. Der er 1.070,

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere

Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA Fag og Arbejde Analysesektionen, 7. juni 2007 Nedsat tid med lønkompensation kan få FOAs medlemmer til at blive længere FOA har gennemført en medlemsundersøgelse fra d. 25. maj til d. 3. juni 2007

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet 21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren 8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016

PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune. 11. feb 2016 t PR-analyse om psykisk sygdom - SUF Københavns Kommune 20204 20204 11. feb 2016 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser...

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100.

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Bettina Carlsen Maj 2011 FTFs ungdomsundersøgelse 2011 De unge sygeplejerskers forventninger til og oplevelse af arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de 538 beskæftigede sygeplejerskers oplevelse

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: December 2007 Projektnummer: 55090 Rapportering: December 2007 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Chefer svigter sygemeldte

Chefer svigter sygemeldte Chefer Flertal efterlyser svigter brud med blokpolitik sygemeldte Hver tredje lønmodtager ramt af længevarende sygdom kritiserer virksomheden for at gøre et dårligt stykke arbejde, for at få dem tilbage

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere