F I N A N S U G E N. Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut februar 2017, uge 7

Transkript

1 17. februar 2017, uge 7 F I N A N S U G E N Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,7% Nikkei + 1,7% C20cap + 1,3% S30 + 1,0% FTSE + 0,6% DAX + 0,9% Euro ,8% BRIC + 2,9% 269 VIX + 9,1% 12 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,1% 1,0646 EUR/DKK - 0,0% 7,4338 USD/DKK +0,1% 6,9826 SEK/DKK +0,2% 0,7851 NOK/DKK +0,5% 0,8403 GBP/DKK - 0,1% 8,7170 CHF/DKK +0,3% 6,9866 JPY/DKK +0,1% 6,1701 Størrelsen af centralbankernes balance spiller en rolle Finansmarkederne var også i denne uge i det risikovillige hjørne med deraf følgende kursstigninger på aktier og rentestigninger på statsobligationer. Stemningen var drevet af fortsat gode signaler fra europæisk og amerikansk økonomi (se side 3). Hertil kom, at Trump har bebudet konkret nyt om hans påtænkte skattelempelse. Chefen for den amerikanske centralbank, Janet Yellen, bekræftede i Kongressen, at den pengepolitiske rente står foran en forhøjelse, ligesom centralbanken også påtænker at nedbringe deres obligationsbeholdning på et senere tidspunkt (se side 2). Markedsreaktionen var beskeden på hendes udtalelser. Næste uge: Kun få nøgletal giver plads til politiske overraskelser Næste uges nøgletalskalender rummer ingen af de begivenheder, der normalt kan give anledning til store udsving på finansmarkederne. Det giver så meget desto større spillerum til eventuelle nyheder fra den politiske scene. Måske kommer der konkret nyt fra Trump om hans bebudede skattenedsættelser. En anden kilde til overraskelser kunne være de skrøbelige italienske banker, der har vist sig at have et større behov for frisk kapital end hidtil antaget. Også ændringer i markedsforventninger til pengepolitikken i USA kan påvirkes af eventuelle udtalelser fra de ledende Fed-chefer. Fra USA kommer PMI-industribarometret for februar, som forventes at signalere et nogenlunde konstant væksttempo. Desuden udsender Fed referat fra det pengepolitiske møde 1. februar, men det bliver formentlig en non-event, sat i skyggen af Yellens kommentarer til Kongressen tidligere på ugen. Fra eurozonen kommer stemningsbarometre for februar, dels i form af forbrugertilliden, dels i form af PMI-erhvervsbarometrene. Også her forventes nogenlunde uændrede niveauer efter de foregående måneders stigning igen signal om et nogenlunde konstant væksttempo i økonomien. Fra Danmark kommer der tal for forbrugertilliden og detailhandlen. Det vil give et praj om retningen af privatforbruget. Forbrugertilliden steg til 4,5 i januar fra minus 0,3 i december. Vi forventer et tilsvarende niveau. Der kommer også tal for beskæftigelsen i næste uge. Her vil lønmodtagerbeskæftigelsen give et vink om styrken af jobopsvinget, som nu har varet i mere end tre år. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,10 1,25% US 10Y +0,15 2,48% Tysk 10Y +0,08 0,38% Dansk 10Y +0,36 0,68% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 0,5% Olie (WTI) +1,8% 53 Metaller +2,8% Opdateret per: 17. februar Side 1 af 8

2 Indhold Centralbankernes balancer svulmer hvad betyder det?... 2 Udsigt til fremgang i samtlige EU-lande... 3 Stigende råvarepriser bidrager til øget inflationspres... 5 Dansk økonomi holder dampen oppe... 6 Det hele startede i 2007 Centralbankernes balancer svulmer hvad betyder det? Da finanskrisen brød løs i 2007 og truede med at sætte verdensøkonomien på den værste rutsjetur siden 1930 erne, reagerede verdens førende centralbanker prompte ved at gøre pengepolitikken historisk lempelig. De ledende pengepolitiske renter blev sænket til 0 eller derunder, og kæmpesummer blev sprøjtet ud i pengekredsløbet via centralbankernes opkøb af obligationer. Det sidste svarer i princippet til at lade seddelpressen rulle. Operationen lykkedes, og både amerikansk og europæisk økonomi har været i fremgang de seneste år. Balancerne blev pumpet op via køb af obligationer I dag næsten 9 år efter finanskrisen er pengepolitikken fortsat historisk lempelig overalt. Fed har påbegyndt med en meget forsigtig normalisering af pengepolitikken via to renteforhøjelser med et års mellemrum. ECB er fortsat i færd med at lempe sin pengepolitik via obligationsopkøb, der løber året ud. Side 2 af 8

3 ECBs balance er relativt større end Feds Fed s balance svarer til 24 pct. af det amerikanske BNP (mod 6 pct. før krisen), mens ECB s balance svarer til 35 pct. af eurozonens BNP (mod 14 pct. før krisen). Det vil sige, at ECB stimulerer eurozonens økonomi relativt mere, end Fed stimulerer den amerikanske. Hovedparten af en centralbanks balance består af obligationer, der er købt i markedet samt af udlån til bankerne, og er dermed noget, der støtter samfundsøkonomien. De fortsat svulmende balancer er signal om, at centralbankerne endnu ikke er helt overbeviste om styrken af den økonomiske fremgang. Pilen peger mod stramning Men med udsigt til fortsat fremgang i økonomien, aftager behovet for en så lempelig pengepolitik også. Ellers risikerer centralbankerne blot at overstimulere økonomien, hvilket giver risiko for stigende inflation. Tidspunktet for slankning nærmer sig Fed er som sagt begyndt at hæve sin pengepolitiske rente, og desuden er flere af Fed s topfolk begyndt at tale om, at tidspunktet nærmer sig for en begyndende slankning af balancen, hvilket vil ske ved, at Fed undlader fuld geninvestering af renter og udtræk fra deres obligationsbeholdning. Også blandt nogle af ECB s topfolk rumler det med synspunkter om, at ECB bør nedtrappe deres opkøbsprogram af obligationer allerede i år. Bliver formentlig en meget kontrolleret proces Endnu er det ikke noget, som finansmarkedet har reageret på, da obligationsrenterne i USA og Tyskland har stabiliseret sig efter stigningen lige efter Trumps valgsejr. Det spændende bliver derfor markedsreaktionen den dag, hvor en af centralbankerne meddeler beslutning om balanceslankning/aftrapning af obligationskøb. Risikoen er, at obligationsrenterne stiger markant. Vi anser det dog for mere sandsynligt, at der bliver tale om en kontrolleret proces fra centralbankernes side, hvor markedsreaktionen bliver mere behersket, fordi centralbankerne god tid i forvejen har signaleret deres hensigter til finansmarkedet. Vi holder konkluderende fast i, at obligationsrenterne derfor kun står til moderate stigninger den kommende tid. Yellen: Først renteforhøjelse, så balanceslankning Yellen holder alle døre åbne Den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, var midt på ugen til den halvårlige høring i Kongressen om pengepolitikken. Her var hun lidt mere aggressiv i tonen end tidligere, hvilket er hendes bekræftelse af, at renten vil blive sat op inden længe. De fleste iagttagere og AL-Bank - forventer dog, at renteforhøjelsen først kommer på rentemødet i juni, da Fed afventer det konkrete indhold af Trumps finanspolitik. Desuden bekræftede Yellen, at Fed vil påbegynde slankning af sin balance, når den pengepolitiske rente er blevet mere normal (uden at hun præciserede, hvad normal er). BNP voksede 0,4 pct. i fjerde kvartal Udsigt til fremgang i samtlige EU-lande Eurozonens økonomi voksede med 0,4 pct. i fjerde kvartal 2016, og det er 0,1 procentpoint mindre end de foreløbige tal. Også i tredje kvartal voksede økonomien med 0,4 pct. Side 3 af 8

4 Udover revisionen af hovedtallet udsendte eurostat (EU s statistikbureau) også BNPtal for medlemslandene. Blandt de store lande springer især Spanien i øjnene, idet landet fortsætter med at have en meget høj og stabil fremgang i økonomien. I den anden ende af skalaen skrumpede økonomien i to eurozonelande, nemlig Grækenland og Finland, der begge lider under en lav og springende vækst. Grafikken nedenunder viser BNP-væksten for de eurozonelande, der er kommet tal fra. Spanien er fortsat duksen, mens det halter i Grækenland og Finland Kilde: Eurostat Privatforbruget er sandsynligvis motor for BNP-væksten Der var som sagt ingen detaljer om underposterne, men det tyske statistikbureau skriver om de tyske BNP-tal, at det igen var den indenlandske efterspørgsel (nu også med bidrag fra det offentlige forbrug) der trak fremgangen. Derimod trak udenrigshandlen ned i BNP-væksttallene, fordi importen voksede hurtigere end eksporten. Noget tilsvarende er formentlig gældende for eurozonen som helhed. De fremadrettede aktivitetsbarometre tyder på et væksttempo i første kvartal 2017 på nogenlunde samme niveau som i fjerde kvartal. Udsigten for 2017 og 2018: Fremgang over hele linjen Kilde: EU-Kommissionen Side 4 af 8

5 I øvrigt har EU-Kommissionen udsendt en ny prognose for økonomien i eurozonen og EU. BNP i eurozonen forventes at vokse med 1,6 pct. i år mod 1,7 pct. i 2016, og nedgangen skyldes en forventning om, at stigende inflation vil give lavere forbrugsvækst i år end sidste år. I 2018 forventes væksttempoet at tiltage til 1,8 pct. Grafikken nedenfor viser Kommissionens vækstforventninger til alle (p.t.) 28 EU-lande. Bemærk, at UK ligger i den lave ende af skalaen, mens Kommissionen omvendt har gode vækstforventninger til Grækenland på trods af den sløje afslutning på Desuden bemærkes, at Kommissionen forventer vækst i samtlige EU-lande både i 2017 og i Inflationspilene peger opad Stigende råvarepriser bidrager til øget inflationspres Råvarepriserne er steget verden over siden nytår. Det kommer til udtryk i stigende prisindeks for råvarer, importpriser og producentpriser og efterhånden også i forbrugerpriserne, altså de priser borgerne betaler i butikkerne. Det sidste er lig med inflationen. Udviklingen i råvarepriserne er nedenfor illustreret med et europæisk råvareprisindeks, gældende for eurozonen og målt i euro, men billedet ville være stort set det samme med et internationalt prisindeks målt i US dollar. HWWI står for Hamburgisches WeltWirtschafts Institut. Samlet set er råvarepriserne steget knap 1 pct. siden nytår. Det dækker over en stigning i råvarer til industrien (især metaller) på 6 pct. og i råvarer til fødevarer på 4 pct. Omvendt er energipriserne faldet lidt siden nytår, så derfor lander den samlede stigning i råvarepriserne på knap 1 pct. Inflationspresses holdes i ave af bl.a. fortsat moderat lønstigningstakt Andre forhold vejer også tungt i prisdannelsen De stigende råvarepriser er med til at øge inflationspresset, som imidlertid fortsat ligger på et lavt niveau samlet set. Det skyldes, at nogle af de rigtig tunge elementer i prisdannelsen fortsat ligger stille. Det gælder især: lønningerne profitterne I eurozonen holder en fortsat høj arbejdsløshed igen på lønstigningstakten, selv i et land som Tyskland med EU s næstlaveste arbejdsløshed (kun lavere i Tjekkiet). Også i Side 5 af 8

6 USA er lønstigningstakten overraskende moderat med en arbejdsløshed, der er tæt på det halve af den i eurozonen. Forventningen er, at lønstigningstakten forbliver moderat i eurozonen lang tid endnu, hvorimod stigningstakten kan tage til i USA. Profitterne er heller ikke rigtig begyndt at røre på sig endnu, målt med kerne-ppi. De fremadrettede erhvervsbarometre tyder dog på, at det kan ændre sig de kommende måneder. Konkluderende er der et stykke vej endnu, inden inflationspresset bliver bekymrende højt. 2016: Lavere dansk BNP-vækst end i eurozonen men 2017 ser lysere ud Dansk økonomi holder dampen oppe Dansk økonomi holdt dampen oppe ved udgangen af året. Det viser den nye BNPindikator fra Danmarks Statistik, der giver et foreløbigt bud på væksten i 4. kvartal sidste år. Indikatoren viser en vækst på 0,4 pct. i 4. kvartal i forhold til 3. kvartal, jævnfør figur 1. Det er særligt handel og transport, der trækker op i væksten, hvilket er positivt efter et kvartal, hvor det primært var det offentlige forbrug der var i vækst. Væksten for 2016 ligger nu til at lande på 1,1 pct., hvilket må siges at være skuffende. Euroområdet havde til sammenligning en vækst på 1,7 pct. sidste år. En væsentlig årsag er dog den svage fremgang i sidste del af Ser vi på vækstmomentum igennem året, så er det faktisk på linje med Euroområdet. Ser vi fremad, er der grund til optimisme. Vi forventer, at 2017 bliver året, hvor den danske vækstmotor endelig vil trække på alle cylindre. Optimismen blomstrer hos både forbrugere og virksomheder i vores samhandelslande, og det burde give et løft til dansk eksport efter et skuffende Den tiltagende optimisme hos virksomhederne giver også håb om, at der endelig kan komme gang i erhvervsinvesteringerne, der har haltet gevaldigt efter igennem opsvinget. Figur 1 BNP, sæsonkorrigeret Figur 2 Forbrugerprisudviklingen Kilde: Danmarks Statistik Der er også udsigt til endnu et solidt år for privatforbruget. Danskerne har generelt været forsigtige med at bruge penge, selvom både beskæftigelsen, indkomsterne og Side 6 af 8

7 formuerne er steget. Derfor står de danske husholdninger med en solid privatøkonomi, og det giver plads til fortsat fremgang i det private forbrug i år. Vi forventer, at væksten rammer 1,5 pct. i år, men krystalkuglen er usædvanligt tåget i øjeblikket på grund af stor politisk usikkerhed på begge sider af Atlanten. Benzin og diesel trækker inflationen op Inflationen den højeste i tre år Forbrugerpriserne steg samlet set 0,9 pct. i januar i forhold til samme måned sidste år, jævnfør figur 2. Det er den højeste inflation i tre år. Den stigende inflation skyldes især højere årsstigningstakster på benzin og diesel. Forklaringen her er, at olieprisen faldt ind i 2016, men er efterfølgende steget og har stabiliseret sig på et højere niveau. Vi forventer, at inflationen forbliver lav i 2017, men vil tiltage i takt med, at der bliver færre ledige hænder på arbejdsmarkedet og inflationen globalt tikker opad. Næste uges vigtigste danske nøgletal: DST Forbrugerforventninger feb DST Beskæftigelse for lønmodtagere (md) dec DST Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt DST Arbejdskraftundersøgelsen (år) DST Detailomsætningsindeks jan DST Industriens og engroshandlens lagre (år) 2016 Side 7 af 8

8 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag USD Helligdag (Washington's Birthday) JPY import (00.50) januar % år/år 4,8-2,6 JPY eksport (00.50) januar % år/år 4,8 5,4 JPY handelsbalance (00.50) januar mia. JPY UK Rightmove huspristal (01.01) februar % m/m og år/år 0,4 / 3,2 DEU producentpriser (08.00) januar % m/m og år/år 0,3 / 2,0 0,4 / 1,0 DKK forbrugertillid (09.00) februar indeks 4,5 GRE betalingsbalance (11.00) december mia. EUR -1,2 EUR møde i eurogroup (15.00) EUR forbrugertillid (16.00) indeks februar -4,8-4,9 Tirsdag JPY PM I-industri (02.35) februar indeks 52, CHF handelsbalance (08.00) januar mia.chf 2,72 CHF import (08.00) januar % m/m -0,8 CHF eksport (08.00) januar % m/m 9,9 FRA inflation (08.45) januar % m/m og år/år prelim: -0,2 / 1,6 EUR møde i ECOFIN (09.00) FRA PM I-industri (09.00) februar indeks 53,7 53,6 FRA PM I-service (09.00) februar indeks 54,2 54,1 DEU PM I-industri (09.30) februar indeks 56,2 56,4 DEU PM I-service (09.30) februar indeks 53,7 53,4 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) februar indeks 55,0 55,2 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) februar indeks 54,4 54,4 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) februar indeks 53,7 53,7 UK offentlige finanser (10.30) april-januar mia.gbp SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) USD M arkit PM I-industri (15.45) februar indeks 54,7 55,0 USD PM I-service (15.45) februar indeks 55,7 55,6 USD PM I-Composite (15.45) februar indeks 55,8 USD auktion, 2 årige statsobligationer udbud USD 26 mbid-to-cover: Onsdag DKK detailomsætning (09.00) januar % m/m og år/år -1,1 / 0, DEU IFO-indikator (10.00) februar indeks 109,7 109,8 ITA inflation (11.00) januar % år/år 0,7 0,7 UK BNP-tal (reviderede, 10.30) 4.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,6 / 2,2 prelim: 0,6 / 2,2 EUR inflation (i alt / kerne, 11.00) februar % år/år 1,8 / 0,9 prelim: 1,8 / 0,9 USD Existing home sales (16.00) januar mill. annualiseret 5,55 5,49 USD gennemsnitlig huspris (16:00) januar % år/år USD referat fra seneste pengepolitiske møde (20.00) 1. feb. USD auktion, 5 årige statsobligationer udbud USD 34 mbid-to-cover: Torsdag DEU BNP-tal (detaljerede, 08.00) 4.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år prelim:0,4 / 1, DEU GfK forbrugertillid (08.00) marts indeks 10,2 10,2 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) februar indeks ITA Sælger statsobligationer (11.00) USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) januar indeks 0,14 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 239k USD Huspris statistik (FHFA, 16.00) 4.kvt.2016 % kvt/kvt 1,5 USD Huspris statistik (FHFA, 16.00) december % m/m 0,5 USD auktion, 7 årige statsobligationer udbud USD 28 mbid-to-cover: Fredag DEU importpriser (08.00) januar % m/m og år/år 1,9 / 3, FRA Forbrugertillid (08.45) februar % m/m og år/år SPA PPI (11.00) januar % m/m og år/år 1,5 / 2,8 ITA forbrugertillid (10.00) februar indeks 108,7 108,8 ITA ISAE-erhvervsbarometret (10.00) februar indeks 105,2 104,8 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD new home sales (16.00) januar % m/m 7,3-10,4 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) februar indeks 96,0 95,7 Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 8 af 8