Aalborg Universitetshospital - tilladelse til midlertidig sænkning af grundvandet i forbindelse med udgravning til kælder under serviceby

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter tet. Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, Miljø Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Region Nordjylland Niels Bohrsvej Brønderslev Miljø Aalborg Universitetshospital - tilladelse til midlertidig sænkning af grundvandet i forbindelse med udgravning til kælder under serviceby Aalborg Kommunes afgørelse efter vandforsyningsloven Nærværende tilladelse giver Region Nordjylland ret til ved 26 pumpeboringer (og 5 moniteringsboringer) midlertidig at sænke grundvandet på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med udgravning af kælder under serviceby. 1. Baggrund Rådgiver har den 2. august 2017 blandt andet skrevet således til Aalborg Kommune: Generel beskrivelse af projektet Nord for Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU) skal der udgraves til kælder under sygehusets kommende serviceby. Kælderen (K2) får fundamentsunderkant under grundvandsspejlet i området. Der er derfor behov for etablering af en midlertidig grundvandssænkning i anlægsperioden for denne del af byggeriet. Grundvandet sænkes ved hjælp af et antal filterboringer omkring byggegruben. Der er tidligere i 2015/2016 udført en lignende grundvandssænkning i forbindelse med udgravning for kælderen under selve sygehuset. Vandmængder og anlægsperiode Grundvandssænkningen forventes igangsat i april 2018 og varer forventeligt i 6 måneder. For at tage hensyn til evt. forsinkelser i projektet søges tilladelsen dog gældende for en varighed på op til 1 år. Det er beregnet, at der skal oppumpes mellem 130 og 150 m³/time for at opnå den ønskede afsænkning, men for at gøre tilladelsen robust ansøges om op til 160 m³/time svarende til l/s eller i alt mellem mio. m³ ved en indvindingsperiode på 1 år. Udledningspunkt for oppumpet grundvand Region Nordjylland ønsker, at afledning i lighed med tidligere sker via LAR bassin i områdets nordøstlige del. Udgangspunktet er, at vand fra LAR bassinet skal udledes til Landbækken, da Toppentuebækken er meget belastet ved regnskyl, men da der endnu ikke er etableret afløb fra LAR bassinet er Toppentuebækken tidligere blevet benyttet som en midlertidig løsning, idet afledning hertil ikke kræver etablering af vejunderføringer. I forbindelse med grundvandssænkningen i 2015/2016 for selve sygehuset blev der på den baggrund foretaget en vurdering af den hydrauliske kapacitet af Toppentuebækken umiddelbart opstrøms rundkørslen ved Hadsund Landevej, hvor udledningspunktet er beliggende. Der blev lavet en vurdering af, hvor stort et bidrag Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Sagsnr.: Dok.nr.: Init.: FR EAN nr.: Åbningstider: Mandag - onsdag Torsdag Fredag Har du fået dette brev digitalt kan du svare ved at bruge besvar - knappen i Digital Post/eBoks. Du kan altid kontakte Aalborg Kommune sikkert på aalborg.dk eller via Digital Post på borger.dk. Har du brug for hjælp til Digital Post kan du ringe til Den Digitale Hotline på

2 den ansøgte udledning ville stå for til den samlede vandføring og vandstand i Toppentuebækken. Aalborg Kommune har den 23. maj 2017 oplyst, at der sidenhen er meddelt tilladelse til udledning af overfladevand fra Tranholmvej til Toppentuebækken, men da udledningen er droslet (1 l/s) får det ikke indflydelse på det hydrauliske i vandløbet og en fornyet vurdering er således ikke nødvendig. Vurderingen fra 2015 er gengivet her i de følgende afsnit Det bemærkes, at vurderingen r gennemført for en ansøgt vandmængde på 45 l/s. Kendte jord- og grundvandsforureninger i området Der er ikke nogen kendte jord- og grundvandsforureninger i nærområdet, men der er nogle få V1-kortlagte arealer i større afstand, m, hvor der er mistanke om mulige forureninger primært olieforureninger - på grund af nuværende og/eller tidligere aktiviteter på arealerne. Lok. nr Nærmeste kortlagte areal ligger ca. 875 m syd for boringerne. Området, der er et tidligere gartneri med olieoplag er V1 kortlagt (kortlægningsnr ). En del af ejendommen er omfattet af offentlig indsats, idet der er bolig. Det betyder, at Region Nordjylland vil udføre en V2 undersøgelse på ejendommen efter en nærmere prioritering af de kortlagte lokaliteter i hele regionen. Der er oplysninger om følgende tanke: l nedgravet olietank opgravet i l olietank Driften af gartnerier samt olietanke kan erfaringsmæssigt give anledning til forurening af jord og/eller grundvand. Forureningskilder kan f. eks. være: Lang tids påvirkning med spild og udsivning på jorden i forbindelse med håndtering og påfyldning af beholdere med pesticider mv. Lang tids påvirkning fra f. eks. vaskepladser, blande- og påfyldningspladser Affaldspladser og afbrændingspladser for emballage og pesticidrester Utætheder i tanke samt spild ved påfyldning eller overfyldning, både ved nedgravede og overjordiske tanke. Utætheder i kloakker, gulvafløb og rørføringer. Uheld. Lok. nr Ca. 950 m nordøst for boringerne ligger et autoværksted, der er V1 kortlagt (kortlægningsnr ). En del af ejendommen er omfattet af offentlig indsats, idet der er bolig. Det betyder, at Region Nordjylland vil udføre en V2 undersøgelse på ejendommen efter en nærmere prioritering af de kortlagte lokaliteter i hele regionen. I JAR er der endvidere oplysninger om, at der har været autoværksted siden 1987 og frem til d.d. Der er oplysninger om to nedgravede fyringsolietanke på hver l fra henholdsvis 2/8

3 1964 og Sænkningstragt Omfanget af den midlertidige grundvandssænkning for servicebyen svarer i store træk til den, som blev udført i fase 1 for selve sygehuset. Udbredelsen af sænkningstragten forventes derfor at være sammenlignelig, og udbredelse forventes at blive ca. 1 1,5 km. Afsænkning på 1 m (svarende til den normale årstidsvariation på grundvandsstanden) vil ske i en afstand fra udgravningen på m. Hvis boringsejere tillader, kan afsænkningen i det primære kalkmagasin evt. moniteres udenfor udgravningen i nærliggende boringer filtersat i kalkmagasinet. Afsænkning af grundvandsspejl På baggrund af de geotekniske og hydrogeologiske forundersøgelser er det beregnet, at der skal håndteres mellem 130 og 150 m³/time for at opnå den ønskede afsænkning i forbindelse med grundvandssænkningen for projektet. Grundvandet forudsættes afsænket ved hjælp af pumpeboringer, som etableres omkring udgravningen. Grundvandsspejlet sænkes 0,5 m under koten for fundamentunderkant. Laveste fundamentsunderkant er i kote +3,3, og der er således regnet med en afsænkning til kote +2,8. Forundersøgelserne viste et rovandspejl omkring kote +4,0 til +4,5. Der vil dermed være tale om en afsænkning af grundvandsspejlet på op til 1,7 m. Skulle rovandstanden ved start af grundvandssænkningen være faldet, vil dette blot mindske mængden af vand der skal håndteres og sænkningstragtens udbredelse. Naturlige vandstandsvariationer Der er ikke noget, der tyder på, at den naturlige vandstandsvariation i kalken skulle være anderledes ved servicebyen i forhold til området syd for, hvor sygehuset blev opført. Den naturlige vandstandsvariation vurderes derfor at være på 0,5-1,0 m. Idet kalken nogle steder ligger meget terrænnært, kan det ikke afvises, at der ved store nedbørshændelser sker midlertidige stigninger i grundvandsspejlet. Påvirkning af øvre, sekundære grundvandsmagasiner og nærliggende vandløb Projektområdet er beliggende i et område der geologisk set er yderst komplekst. Selve projektområdet er beliggende på en "ø af kalk", idet dybe dale skærer sig ned i kalken omkring projektområdet. Den midlertidige grundvandssænkning foretages primært ved oppumpning fra kalken. Dog forventes nogle af de østlige pumpeboringer filtersat i kvartære aflejringer. Disse kvartære aflejringer træffes grundet et niveauspring der observeres i kalken, som på baggrund af geofysiske undersøgelser vurderes med overvejende sandsynlighed at være erosionsbetinget. Der er således tale om en dal i kalken, som er fyldt med kvartære aflejringer. Idet der er tale om en dal, vil disse kvartære aflejringer ikke, eller kun i meget begrænset omfang, have hydraulisk kontakt til omkringliggende terrænnære kvartære aflejringer. Monitering under den midlertidige grundvandssænkning, som blev udført for fase 1 af Ny Aalborg Universitetshospital, viste ingen sammenhæng mellem variationer i det terrænnære grundvandsspejl og den midlertidige grundvandssænkning. På baggrund af ovenstående vurderes den midlertidige grundvandssænkning for kælderen under servicebyen ikke at påvirke det terrænnære grundvandsspejl og monitering for dette vurderes således ikke nødvendigt. 3/8

4 Placering af grundvandssænkningsboringer Det forventes, at der skal etableres i alt 23 pumpeboringer ved byggegruben. Pumpeboringer skal placeres i en afstand af minimum 4,5 m til fundamentskant. Da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en endelig fundamentsplan, er pumpeboringerne foreløbigt placeret nede i udgravningen langs kanten af udgravningen. Grundet logistiske omstændigheder i udgravningen, kan det vise sig nødvendigt/fordelagtigt at flytte enkelte eller alle pumpeboringer op på toppen af udgravningsskråningen. Der tages således forbehold, at placeringen af boringer kan ændres med op til ca. 10 m. Såfremt det projekterede design ikke er tilstrækkeligt til at afsænke grundvandet tilstrækkeligt på midten af udgravningen, kan det blive nødvendigt at etablere pumpeboringer i midten af selve udgravningen, og således i den kommende bundplade. Disse supplerende pumpeboringer vil kun blive etableret, hvis det findes strengt nødvendigt. Der ansøges dog om tilladelse til at etablere 26 boringer, således at evt. behov for supplerende pumpeboringer ikke vil forsinke projektets udførsel. Der ansøges således om tilladelse til at etablere 26 pumpeboringer (A-boringer) til midlertidig grundvandssænkning. Placering af moniteringsboringer Afsænkningen af det primære grundvandsspejl i kalken vil blive moniteret inde i byggegruben for at monitere, hvorvidt der er opnået tilstrækkelig afsænkning samtidig med at grundvandsspejlet ikke sænkes mere end nødvendigt. Herved sikres sænkningstragten at blive mindst mulig. Det vurderes, at der skal etableres minimum tre moniteringsboringer i byggegruben. For sikre evt. behov for supplerende moniteringsboringer ansøges der dog om tilladelse til at etablere op til fem moniteringsboringer. Monitering i sekundære magasiner Monitering under den midlertidige grundvandssænkning, som blev udført for fase 1 af Ny Aalborg Universitetshospital, viste ingen sammenhæng mellem variationer i det terrænnære grundvandsspejl og den midlertidige grundvandssænkning. Idet den midlertidige grundvandssænkning for servicebyen er meget lig den for fase 1 vurderes monitering af grundvandsspejlet i terrænnære sekundære magasiner i området ikke at bidrage med uundværlig information. Det foreslås, at der ikke moniteret i nogle sekundære magasiner. Påvirkning af omkringliggende boringer Monitering af variationer i det primære grundvandsspejl udenfor udgravningen under den midlertidige grundvandssænkning, som blev udført for fase 1 af Ny Aalborg Universitetshospital, viste lokalt en sænkning på 0,5-2,0 m. Denne sænkning havde dog ingen negativ påvirkning af muligheden for indvinding til privat vandforsyning. Påvirkningen fra den ansøgte midlertidige grundvandssænkning vurderes sammenlignelig. Monitering af det primære magasin i omkringliggende vandindvindingsboringer kan evt. udføres, såfremt det findes relevant og boringsejer giver tilladelse til dette. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget kontakt til nogen boringsejere. Sammenfatning Der ansøges om tilladelse til: 1. Oppumpning og udledning af op til 160 m³ grundvand pr. time, i alt 1,4 m³ over 1 år. 4/8

5 2. Forventet varighed 6 måneder (af hensyn til evt. forsinkelser i projektet søges tilladelsen dog gældende for en varighed på op til 1 år). 3. Oppumpet grundvand udledes som tidligere til Toppentuebækken 4. Etablering af op til 26 pumpeboringer omkring byggegruben. 5. Etablering af op til fem moniteringsboringer i byggegruben. 6. Evt. monitering af det primære magasin i omkringliggende vandindvindingsboringer. Monitering af det sekundære magasin udføres ikke. Grundvandssænkningen sker i det primære magasin og forventes på baggrund af de geologiske og hydrogeologiske forhold i området og den tidligere grundvandssænkning for selve sygehuset ikke at påvirke hverken terrænnære grundvandsmagasiner, vandløb eller evt. jord- og grundvandsforureninger på de V1 kortlagte arealer. Ligesom muligheden for indvinding af vand i nærliggende vandindvindingsboringer ikke vurderes at blive påvirket. Tilladelsen ønskes gældende snarest muligt, da byggetilladelsen er afhængig af tilladelsen til grundvandssænkning og udledning. Grundvandssænkning forventes opstartet i foråret For at tage hensyn til evt. forsinkelser i projektet søges tilladelsen dog gældende til 1. maj Afgørelse og vilkår i henhold til vandforsyningsloven og miljøvurderingsloven (VVM- og habitatscreening) Aalborg Kommune meddeler i henhold til vandforsyningslovens 21 og 26 Region Nordjylland tilladelse til etablering af boringer og midlertidig tilladelse til sænkning af grundvandet i forbindelse med udgravning af kælder under serviceby på Aalborg Universitetsbibliotek. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: A. Tidsfrist Tilladelsen er gyldig indtil 1. juni B. Placering De 26 pumpeboringer og de 5 moniteringsboringer skal placeres som ansøgt. Det skal sikres, at boringerne udføres, så de ikke er udsat for beskadigelse. C. Anlæggets udførelse Boringerne skal udføres af en person, der er uddannet hertil som beskrevet i bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2016, bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 28. oktober 2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. D. Tilladt oppumpet mængde Der må i alt oppumpes m 3 med op til 160 m 3 pr. time. E. Kontrol af den oppumpede mængde Den indvundne vandmængde skal måles med flowmåler. Måleresultatet skal månedligt indsendes til Aalborg Kommune. F. Afledning af vand Vandet fra grundvandssænkningen må ikke afledes til recipient, med mindre der er givet tilladelse hertil af Aalborg Kommune. 5/8

6 G. Sløjfning af boringer Når boringerne ikke længere benyttes, skal de sløjfes i overensstemmelse med bekendtgørelse nr af 28. oktober 2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. H. Pejling i omkringliggende boringer Der skal hvis muligt - pejles i boringerne DGU nr og DGU nr Pejlingerne skal starte 1 måned før grundvandssænkningen i forbindelse med udgravning til kælder under serviceby starter og må først afsluttes, 2 måneder efter grundvandsænkningens ophør. Måleresultatet skal månedligt indsendes til Aalborg Kommune. I. Evaluering Efter afslutning af grundvandssænkningen der foretages i forbindelse med udgravning til kælder under serviceby skal der til Aalborg Kommune indsendes en kommenteret og evalueret beskrivelse af forløbet af grundvandssænkningen og konsekvenserne heraf. J. Erstatningsbestemmelser Jævnfør vandforsyningslovens 28 er den, for hvis regning eller i hvis interesse bortledning m.v. foretages, erstatningspligtig for skade, som voldes i bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføring i vandløb eller vandstanden i søer m.v. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, for så vidt skaden kan tilregnes den skadeslidte selv eller er en følge af særlige forhold på skadeslidte ejendom, som han findes at burde bære risikoen for. 3. Aalborg Kommunes bemærkninger Der har tidligere (2016) været foretaget en grundvandssænkning i forbindelse med byggeri af Aalborg Universitetshospital. Den ansøgte indvinding var også den gang m 3. Under den tidligere grundvandssænkning blev der foretage monitering af det terrænnære grundvandsspejl. Påvirkningen her var ubetydelig, hvorfor der ikke i nærværende tilladelse vil blive stillet krav om monitering af det terrænnære grundvandsspejl. Aalborg Kommune vurderer dog at der bør pejles i de to nærmeste vandindvindingsboringer, såfremt dette er muligt. Aalborg Kommune har fra 21. september 2017 til 15. oktober 2017 haft nærværende tilladelse i partshøring. Der er ikke indkommet bemærkninger. Klageadgang Klage efter Vandforsyningsloven Afgørelser truffet efter vandforsyningsloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter Vandforsyningslovens 75 og 77. Afgørelsen kan, jf. vandforsyningslovens 80, påklages af: 6/8

7 Afgørelsens adressat Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Danmarks Sportsfiskerforbund - post@sportsfiskerforbundet.dk Forbrugerrådet - fbr@fbr.dk Danmarks Naturfredningsforening - dn@dn.dk En eventuel klage har ikke opsættende virkning. Udnyttelsen af godkendelsen sker dog på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen begrænsninger i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. Klage efter Miljøvurderingsloven Afgørelser 1 truffet efter 21 kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter miljøvurderingslovens 49, stk. 1 Afgørelsen kan, jf. miljøvurderingslovens 50, stk. 1, påklages af: Landsdækkende foreninger og organisationer der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen Enhver der må antages at have en retlig interesse i sagens udfald Miljø- og Fødevareministeren Sådan klager du Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er for alle tre love 4 uger fra bekendtgørelsen. Du klager via Klageportalen 2, som du finder et link til på forsiden af nmkn.dk eller på borger.dk og virk.dk. Du logger på borger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Gebyr for klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet I henhold til 18, stk. 1 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal der betales et gebyr på 900 kr. for privatpersoners og kr. for virksomheders og organisationers vedkommende (2016-niveau) for behandling af klager, der indbringes for Miljøog Fødevareklagenævnet. Gebyret kan under visse omstændigheder blive tilbagebetalt. Mulighed for at anlægge retssag Du kan lægge sag an ved domstolene for prøvelse af kommunens afgørelser efter Vandforsyningsloven og Miljøvurderingsloven. 1 Afgørelse om at der ikke er krav om en egentlig miljøvurderingrapport og tilladelse 2 Jf. 21 i Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet: Lov nr af 27. december /8

8 Retssag skal i alle tilfælde være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er offentligt bekendtgjort, jf. henholdsvis Miljøvurderingslovens 54, stk. 1 og Vandforsyningslovens 81. Til orientering skal oplyses, at uanset, om der anlægges retssag, er man forpligtet til at rette sig efter den meddelte afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet. Offentliggørelse Afgørelsen Afgørelsen om tilladelse til etablering af Boringer og midlertidig tilladelse til sænkning af grundvandet på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med udgravning til kælder under serviceby samt afgørelsen efter Miljøvurderingsloven og VVMbekendtgørelsen er offentliggjort på Aalborg Kommunes hjemmeside: Kontakt Har du spørgsmål til denne afgørelse, kan du skrive til Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, eller sende en mail til miljoe@aalborg.dk. Du er også velkommen til at kontakte [finn.riefler@aalborg.dk ] Venlig hilsen Finn Riefler Akademiingeniør Kopi til: Region Nordjylland (pomo@rn.dk) Cowi (ann@cowi.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund - post@sportsfiskerforbundet.dk Forbrugerrådet - fbr@fbr.dk Danmarks Naturfredningsforening - dn@dn.dk transform@rootzone.dk 8/8

9 VVM-screening af grundvandssænkning i forbindelse med etablering af nyt universitetshospital VVM-screeningen er foretaget efter VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Dette bilag fastlægger kriterier, som skal anvendes i vurderingen af, om projektet kan få en væsentlig virkning på miljøet og dermed er VVM-pligtigt. De følgende afsnit er opbygget i overensstemmelse med strukturen i bilag3 om: Dato: Sagsnr.: Dok.nr.: Init: FR 1) Projektets karakteristika. 2) Anlæggets placering og den miljømæssige sårbarhed i de områder der berøres af projektet. 3) Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Aalborg Kommune Tekst Grundvandssænkning i forbindelse med etablering af nyt universitetshospital Region Nordjylland, Projektafdelingen, Hospitalsbyen 1, 9220 Aalborg Øst Bygherres kontaktperson og telefonnr. Anne Lise Nielsen, Cowi A/S, Visionsvej 53, 9000 Aalborg, ( ) Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Aalborg Øst Aalborg Oversigtskort i målestok - Kortbilag i målestok - Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Anlægget er opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. december Anlægget er opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010: Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligt Vurderes det, at anlægget kan få indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier: Anlæggets karakteristika: Ikke relevant 1. Arealbehovet i ha: Ja Nej Vurdering 2. Er der andre ejere end Bygherre?: 3. Det bebyggede areal í m 2 og bygningsmasse i m 3 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i

10 m: 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlæggets behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: Oppumpning på op til m 3 grundvand I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: Udledning af det oppumpede vand 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området:

11 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand, herunder grundvandssænkning: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor: Kystnærhedszonen Den kystnære del af byzonen 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevand: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 33. Kan anlægget påvirke vigtige landskabstræk: historiske, kulturelle, arkæologiske, æstetiske eller geologiske Vurderes det fortsat - jf. ja erne i besvarelserne ovenfor - at anlægget kan få væsentlig indvirkning på miljøet i relation til: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning:

12 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunens område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabokommuner/lande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Grundvandssænkningen er midlertidig Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligt: Som grundlag for ovenstående VVM-screening er følgende materiale benyttet: (VVM-anmeldelsen og VVM-screening skal være tilgængelig på kommunens hjemmeside ved offentliggørelse Husk der skal sendes en afgørelse til bygherren på VVM-screeningen)