Resiliens Vejledning: Hvad betyder resiliens?
|
|
- Arne Gregersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resiliens Vejledning: Dette afsnit kan bruges som baggrundsviden for folkeskolelærere, der ønsker at fokusere på resiliens i deres undervisning (dansk, samfundsfag, mediefag, psykologiske tematikker) og for psykologilærere på gymnasieniveau til direkte brug i undervisningen, eller som baggrundsviden. Hvad betyder resiliens? Resiliens er blevet et meget udbredt begreb i Danmark og i verden, men hvad betyder det egentligt? Begrebet kan oversættes til mental robusthed eller modstandskraft. Modstandskraft eller robusthed over for hvilken modstand, kan man så spørge? Resiliens er et paraplybegreb, som dækker over de mange forskellige faktorer, der hjælper os videre, når vi møder udfordringer og eventuelle traumer. Det er vigtigt at understrege at resiliens langtfra udelukker traumatisering og heller ikke endda voldsomme følger af traumer. I de tidligere år blev resiliens opfattet og defineret som usårlighed eller resistens altså at resiliente mennesker var fuldstændigt upåvirkede af mødet med modgang. Denne opfattelse er man nu gået bort fra. Dels fordi det har vist sig at være en misvisende opfattelse, og dels fordi vi ved, at selv yderst resiliente mennesker også er sårbare. Modstandsdygtighed er derfor et godt begreb til at forklare hvad resiliens dækker over, da begrebet understreger at a) der er modstand og b) at personen der oplever denne modstand rummer evner til at tackle, imødekomme eller håndtere modstanden. Med inspiration i Bronfenbrenners økologiske model, hvor mennesket og dets omverden forstås som systemer, der interagerer med hinanden, kan resiliens forstås som både individuelle psykologiske færdigheder, sociale kompetencer, der styrker nære interpersonelle relationer, men også samfundsmæssige ressourcer. Et eksempel på samfundsmæssige ressourcer er holdninger og værdier, der afspejles i konkrete tilbud og 30 // 55
2 sikkerhedsnet, når livet bliver svært for individer, grupper eller hele befolkninger samt på overordnet globalt plan. Hvor nogle resiliensdefinitioner lægger vægt på de individuelle styrker, argumenterer fx Michael Ungar fra Canada (2015) og Karen Seccombe fra USA (2002) for, at resiliens må defineres, forstås og udforskes som et samfunds prioritering af, i hvor høj grad det giver muligheder for og stiller ressourcer til rådighed, således at individer, familier, institutioner og systemer kan trives og få den nødvendige hjælp, når de møder modgang. Nøglebegreber I det følgende beskrives de nøglebegreber elever og studerende skal blive bekendt med, for at forstå hvad resiliens dækker over. Begreberne er: Traumer Risikofaktorer Beskyttende faktorer Promoverende faktorer Adaptation Resiliens Stuckedness (immobilitet) Affekt regulerings fleksibilitet Voldsom modgang; når livet indebærer traumer Hvad er traumer? Et traume er det menneskelige systems kropslige og mentale reaktion på en meget voldsom begivenhed eller oplevelse, som bringer krop og sind i chok. Ofte vil et oplevet traume være svært at sætte ord på, fordi chokket man oplever, er intenst, impulsdrevet og præverbalt. Nogle mennesker vælger aldrig at tale om deres traumatiske oplevelse eller oplevelser, mens andre har brug for at tale om det for at få det bedre. Andre igen bliver fortalt, at de ikke må fortælle om deres traume til nogen; dette sker fx ved vold og misbrug i hjemmet eller overgreb udenfor hjemmet. Generelt kan man sige, at begivenheder, som kan udløse traumer, involverer: alvorlig skade på egen person eller trusler om det, andres død eller trusler mod andres eller eget liv, grov overskridelse af ens egen eller andres personlige grænser såvel fysisk som psykisk eller trusler om det. (Kilde Man kan ikke sammenligne traumers effekt og kategorisere, at én type traume er værre og har mere alvorlig indvirkning på det pågældende menneske end andre typer traumer. Smerten, man kan opleve ved traumer, er relativ. Nogle vil måske bukke under af en traumatisk oplevelse, mens andre klarer utallige udfordringer og traumer uden at bukke under. Dette materiale beskriver David, Bosco, Richard og Robert som alle har oplevet utallige traumer og været vidne til meget voldsom tortur allerede som børn i 31 // 55
3 krigen i Acholiland. Men det er ikke ensbetydende med at et menneske, der fx oplever et biluheld, eller at miste et højtelsket familiemedlem her i Danmark så klarer sig bedre, eller ser mere positivt på livet end fx Jacob fra Acholiland gør. Man kan dog sige, at traumer, som relaterer sig til handlinger begået af andre mennesker mod deres medmennesker skaber andre fortællinger end et traume som fx et biluheld. Ved traumer, som fx tortur, kan mennesket, der er udsat for tortur miste tilliden til at omverdenen vil én det godt. En torturoverlever kan ved små signaler og tegn, der minder hende eller ham om torturtraumet (fx lyde eller bestemte lugte, der minder om lyde og lugte i den traumatiske hændelse) få en oplevelse af, at traumet udspiller sig igen. De fleste mennesker kommer sig efter en traumatisk oplevelse. Det kan tage tid, og man kan have brug for hjælp i denne proces, men studier viser, at resiliens faktisk er en mere udbredt reaktion, end når den traumatiserede udvikler psykiske lidelser. En udbredt lidelse er Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD), (posttraumatisk stressforstyrrelse) som fx ofte diagnosticeres blandt torturoverlevere og soldater, der har været sendt i krig. Traumer er en almindelig reaktion på en unormal situation, og hos nogle forsvinder reaktionerne og symptomerne efter en tid. For andre varer de ved og udvikler sig til en reel lidelse. En del traumatiserede flygtninge får således diagnosen PTSD. Kan modstanden blive for stor? Ja! Mange mennesker, også i Danmark, lider af depression, og i 2015 begik 605 personer i Danmark selvmord og tallet er stigende. 605 lyder måske ikke af meget, men det er omkring to personer hver dag og familier og venner bliver også påvirkede af en så voldsom begivenhed. Resiliensforskningens nøglebegreber I resiliensforskning taler man om risiko faktorer, beskyttende faktorer, promoverende faktorer og adaptationsprocesser. I det følgende definerer vi, hvad betegnelserne dækker over samt giver eksempler på både risiko, beskyttelses og promoverende faktorer. Resiliensforskning er som felt vokset, og der findes mange forskellige definitioner af resiliens og mange forskellige tilgange til at studere eller arbejde med resiliens. Der er dog på tværs af diverse forskelligheder i tilgange enighed om, at der er visse individuelle, sociale og samfundsmæssige faktorer, der influerer på menneskers og systemers trivsel. Individuelle faktorer I resiliensforskningens unge år mente man, at det udelukkende var individuelle og iboende karaktertræk, der var forbundet med resiliens. Den forståelse er man nu gået bort fra, men der er stadig individuelle træk, der kan påvirke et menneskes modstandskraft. Eksempler, som uddybes på en liste senere, er Temperament, Kognitive evner til problemløsning, Evnen til at regulere sine følelsesmæssige reaktioner (effektiv affekt-regulering), Fleksibilitet i coping-strategier. 32 // 55
4 Sociale faktorer De sociale faktorer hænger tæt sammen med de individuelle og kan for eksempel være: Evnen til at bevare og skabe nye relationer med gensidig respekt og trivsel, Evnen til at handle i overensstemmelse med de normer, der styrker trivsel og sameksistens i en given kontekst, Evnen til at forstå og sætte grænser som harmonerer med egne og andres værdier, men også evnen til at sige fra, hvis man synes noget er forkert selvom flertallet siger noget andet. Samfundsmæssige faktorer er fortrinsvis institutionaliserede, men har stor indvirkning på også individets liv Eksempler: Et sikkerhedsnet, der træder i kraft, når livet bliver udfordrende, Holdninger og værdier i et samfund, som kan hjælpe mennesker i mistrivsel, God skolegang, Pålidelig ordensmagt og politikere. Beskyttende faktorer Som ordet indikerer dækker termen beskyttende faktorer over faktorer, der beskytter, når et menneske, en gruppe, system eller samfund møder modstand og/eller traumer af en hvilken som helst type. Nedenfor er en liste, som er inspireret af 50 års forskning i resiliens. Listen opsummerer, hvad der kan beskytte mod mistrivsel eller et menneskes eller systems totale sammenbrud ved oplevet modstand. Promoverende faktorer Promoverende faktorer er en betegnelse der dækker over faktorer der altid, også når der ikke er modstand, promoverer trivsel. Det er fx. social intelligens, og gode socioøkonomiske vilkår. Adaptation Når forskere taler om resiliens og modstandskraft nævner de ofte ordet adaptation. Dette er systemers, herunder menneskers, evne til at tilpasse sig de givne omstændigheder. Dette er enormt vigtigt og ses som en nøgle til at forstå, hvorfor nogle kommer bedre og nogle gange endda klogere gennem modgang. Modgang er uundgåelig Resiliens bygger også på den præmis, at modgang er en uundgåelig del af livet. Der kan være en tendens til at være bange for modgang eller at man er bange for at vise og tale om sin eller systemers sårbarhed og fejl. Men meget resiliente mennesker kan sagtens være både meget sårbare og som alle andre mennesker laver resiliente mennesker også mange fejl. Det er menneskelig og naturligt at fejle, men en god adaptationsproces er at 33 // 55
5 spørge sig selv, hvad man kan lære af modgang, så man optimerer chancerne for at stå styrket i sin modstandskraft til næste gang man møder livets udfordringer. Liste over beskyttende faktorer og promoverende faktorer, der styrker resiliens: Individuelle egenskaber Temperament, Gode kognitive evner til problemløsning, Evnen til at forme og bevare positive nære relationer, Kreativ tænkning, Effektiv affekt-regulering, Positivt eller håbefuldt perspektiv. Familiens egenskaber Stabilt og anerkendende hjemmemiljø, Harmonisk forhold mellem forældre, Et nært forhold til ens nærmeste omsorgsperson, Positive søskenderelationer, Positive relationer til resten af familien (tanter, bedsteforældre, onkler etc), Socioøkonomisk sikkerhed. Lokalmiljø Positive naboskaber, Sikkerhed i lokalmiljøet, Lav forekomst af vold i lokalmiljøet, Huspriser folk har råd til, Adgang til rekreative og grønne områder, God luft, rent vand, Gode skoler, Veluddannede og vellønnede lærer, Gode efterskoleprogrammer, Gode skoleforhold, positive relationer til en lærer, ydre støtte fra naboer og lærere, Kreative og idrætsfag, Jobmuligheder for unge og voksne, God offentlig lægehjælp, Adgang til udrykningspersonel (politi, ambulancer etc.), Adgang og kendskab til lokale mentorer, der varetager lokalmiljøets interesser og rettigheder. Kulturelle og samfundsmæssige faktorer Beskyttelse af børns rettigheder og rettidig indgriben fra myndigheder, Værdier og ressourcer der prioriterer uddannelse og skolegang, Forebyggelse og beskyttelse mod undertrykkelse og politisk vold, Lav accept af fysisk vold. 34 // 55
6 Risikofaktorer ETIK: Bemærk! Som folkeskolelærer, efterskolelærer og gymnasielærer kan man opleve at enkelte eller flere elever i klassen vokser op med en eller flere risikofaktorer. Det er vigtigt, når I beskæftiger jer med denne liste i undervisningen at understrege, at viden om resiliens viser, at mennesker er stærkere, end vi tror, og at hverken arv eller mange af disse risikofaktorer i ens liv dikterer, hvem man er eller hvilket liv man kommer til at leve. Risikofaktorer er de faktorer som forskningen gennem mange årtier har dokumenteret kan være skadelige for børn og unges trivsel og psykiske udvikling: Manglende evne til affekt-regulering hos barn, Forældres psykopatologi, Uklare grænser og forventninger til barnet, manglende overblik og styring, Forældres kriminalitet, Misbrug i familien, Meget omskiftelige og uforudsigelige opvækstvilkår, Omsorgssvigt fra nærmeste omsorgspersoner eller andre, Fattigdom, Mangelfulde socioøkonomiske forhold: Økonomi, bolig og svagt netværk og social kontrol, Problematiske venskabsrelationer: tilknytning til andre med antisocial adfærd, afvisning fra jævnaldrendes side, Mangel på uddannelses- og fremtidsmuligheder, Meget fraværende forældre (enten fysisk eller emotionelt), Traumatiske oplevelser (dødsfald, biluheld, naturkatastrofer, misbrug, seksuelt misbrug), Politisk undertrykkelse og vold (herunder krig). Individuelle færdigheder (eksempler): I dette afsnit gives mere udførlige eksempler på individuelle faktorer, der styrker resiliens og altså kan beskytte, når et menneske møder modgang: Kognitiv og empatisk evne til at vurdere en situation rigtigt, Kreativ tænkning som styrker problemløsningsprocesser, Realistisk opfattelse af selv og andre, Positive følelser og oplevelser (da de styrker resiliens), Vedholdenhed; at man finder nye indgangsvinkler til at arbejde og leve videre, selv når man møder udfordringer, Narrativ reformulering: Viljen og evnen til at se og beskrive en udfordrende situation som en ny fortælling, der åbner veje fremad. Eksempel på narrativer og narrativ reformulering: Fortælling 1: 35 // 55
7 Jeg har svært ved at få nye venner i den klasse, jeg er startet i. Jeg tror ikke det lykkes. De andre holder mig udenfor. Sådan går det altid for mig. Fortælling 2: Det her er en svær start. Det er det måske også for nogle af de andre i klassen. Jeg skal blive ved med at være mig selv. Det kan godt være, det bliver svært i en periode. Det er ok. Det skal nok lykkes at få venner her. På mandag kan jeg måske spørge x og x om de vil ses efter skole. I den første fortælling, beskrives den svære situation: Jeg har svært ved at få nye venner i den nye klasse. Men så gør fortælleren situationen til en generel fremadrettet konstant: Jeg tror ikke, det lykkes. Og endelig gør fortælleren det globalt: Sådan går det altid for mig. Med en sådan fortælling er konklusionen så negativ, at det kan virke omsonst at tro på, at situationen vil forbedre sig. Her er et nøglebegreb tidsligheden og øvelsen i at opfatte situationen netop som en situation. Et øjebliksbillede, som kan ændre sig. I fortælling 2 adapterer fortælleren til at det er svært lige for tiden og justerer sine forventninger til, at det realistisk set nok vil være svært noget tid, men at det kan og nok også vil ændre sig til noget bedre. Links til mere viden om resiliens Links til mere viden om traumer Stuckedness/immobilitet 36 // 55
8 Ghassan Hage er antropolog og skriver inden for et felt, han definerer som politisk antropologi. Han skriver blandt andet om, hvordan politiske processer bruges til eksklusion og stigmatisering af udsatte og sårbare befolkningsgrupper. Ghassan Hage skriver om et begreb, han kalder stuckedness, som på dansk kan oversættes med immobilitet. Ghassan Hage definerer primært stuckedness som en eksistentiel immobilitet; altså at man ikke har mulighed for at opnå eller bevæge sig i den retning, som ens ambitioner eller drømme om eksistens peger I retning af. I en krigskontekst kan stuckedness dog også manifestere sig som fysisk immobilitet. Det kan man også som flygtning i Danmark opleve, grundet vores reguleringer af flygtninges vilkår. Man kan føle sig immobil i en teltlejr i Thy. Og man kan føle sig eksistentiel immobil eller stuck, når man er forvirret og ikke ved, hvilke drømme man skal gå efter, eller hvilke krav, det er vigtigst at leve op til som ung dansker. Måske føler man bare, at man ikke ved, hvor man skal bevæge sig hen i sin eksistentielle søgen i tilværelsen? David, Bosco, Robert og Richard føler sig stuck på hver deres måde i deres liv, men for alle gælder det, at de under krigen dels oplevede fysisk immobilitet grundet voldelig tvang og fangenskab og dels psykisk eller mental stuckedness; der var ikke valgmuligheder i tiden med LRA, og det kunne være livstruende at vise sårbare følelser; de måtte undertrykkes for at overleve. I dag, efter krigen, oplever mange unge i Norduganda, at de ikke har råd til en uddannelse, at der ikke er jobmuligheder og at år efter år går, hvor de ikke kan få lov til at uddanne sig, stifte familie og komme tættere på deres drømmeliv, fordi de traurige politiske og socioøkonomiske vilkår står i vejen. Det er stuckedness. Og det er svært at håndtere. Det resulterer i kedsomhed, fortvivlelse, og en bred palet af drømme. Det kræver en enorm optimisme og selvdisciplin, hvis man ikke skal opgive drømmene og overgive sig til resignationen. Mange mænd i Norduganda er arbejdsløse og har opgivet at begrænse deres alkoholforbrug. Dette er også et resultat af 20 krigsår, hvor acholierne var tvunget til at forlade deres landbrugshjem og blev afhængige af sparsomme nødrationer fra verdenssamfundet, mens krigen rasede. Link til mere information om Ghassan Hage og begrebet stuckedness: Ghassan Hages seneste bog: Alter-Politics 37 // 55
9 Adaptation Når forskere taler om resiliens og modstandskraft nævner de ofte ordet adaptation. Dette er systemers, og herunder menneskers, evne til at tilpasse sig de givne omstændigheder. Dette er enormt vigtigt og ses som en nøgle til at forstå, hvorfor nogle mennesker kommer bedre, og nogle gange endda klogere, gennem modgang end andre, som ikke havde samme evner eller muligheder for at tilpasse sig en svær situation. Iris, Acholiland, // 55
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mere- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -
Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,
Læs mereFRA KRIGER TIL KÆMPER
prøvelser og har mindst ligeså mange håb og drømme for fremtiden, som de kæmper for at realisere i en udfordrende hverdag. Hvis I gerne vil høre mere, så book et oplæg. Helle Harnisch kommer gerne ud og
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereTrauma Informed Care
Oplæg til Workshop 29.10.2018 Trauma Informed Care Introduktion 1 ved Louise Schwartz Behandlingsleder og ledende psykolog Afdeling for Traume og torturoverlevere, ATT 27-11-2018 Definition Trauma Informed
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis. D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.10.november 2017 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk syg? Psykisk
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereSekundærtraumatisering
Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mereSortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne
Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereFørste bølge i 1960 erne og 1970 erne startede med en tilfældig opdagelse i et skizofreni-studie af, at nogle børn havde det psykisk bedre end
1 2 3 4 Første bølge i 1960 erne og 1970 erne startede med en tilfældig opdagelse i et skizofreni-studie af, at nogle børn havde det psykisk bedre end forskerne havde forventet. I stedet for at klassificere
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereSilkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme
Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet
Læs mereSALON3: BØRN, UNGE OG SORG
SALON3: BØRN, UNGE OG SORG Lene Larsen, psykolog og forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter. 18 september Sorgkonference 2018 VELKOMMEN! Rammen for salonen 25 minutter oplæg om kompliceret sorgforløb
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereAt leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mereJeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af
Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereNuna Med September 2007 Unges Trivsel.
Nuna Med September 2007 Unges Trivsel. Sundhedsfremmende indsats i forhold til sårbare unge borgere med ondt i livet. Afdelingssygeplejerske/ Master i Sundheds Antropologi Dorte Vangsø Simonsen Maniitsoq
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereBehandling af børn, unge og deres familier
Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem
Læs mereRobusthed på arbejde
Robusthed på arbejde Hvad er problemet? Hvem taler vi om? Hvad siger forskning om robusthed/resiliens? teori Hvad kan vi gøre? Udfordringer på arbejde? Kvantitative udfordringer Kvalitative udfordringer
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mereHvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen
Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi
Læs mereEn resilient person er en der:
Resilience: Elasticity, Expansibility, Flexibility Overført til psykologisk terminologi: Adaptation Invulnerability Stress-resistance Hardiness Mastery Tilpasning Usårlighed Modstandsdygtighed Ukuelighed/Robusthed
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereAt påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?
STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,
Læs mereSenfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019
Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til
Læs mereUC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0
UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereWorkshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse
Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Hvorfor skal vi tale beskæftigelse og traumer I 2014 er 29% af flygtninge og 25% af familiesammenførte er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark (alder 25-64)(Integration
Læs mereUledsagede mindreårige med traumer
Uledsagede mindreårige med traumer Anja Weber Stendal og Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Casa Blanca, tirsdag den 7. marts 2017 DFH Integration hvem er
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereArtikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereArbejdsmiljødage. Stress til trivsel. Den 26. marts 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljødage Stress til trivsel Den 26. marts 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Magasinet
Læs mereGenerel trivsel på anbringelsesstedet
1 Generel trivsel på anbringelsesstedet Af Trivselsundersøgelsen fremgår det, at der i forhold til flere parametre er en forskel i trivslen blandt børn anbragt på hen vurderer børn, der er anbragt på døgninstitutioner,
Læs mereKompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Læs merePolitik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb
Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereFlygtninge med traumer
Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale
Læs mereBørn I flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Lemvig Rådhus, 8. maj 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte
Læs mereArbejdsmiljøkonference AAU maj 2015. Pia Køhler Ryom Ledende psykolog Arbejdsmedicinsk Klinik
Arbejdsmiljøkonference AAU maj 2015 Pia Køhler Ryom Ledende psykolog Arbejdsmedicinsk Klinik Disposition 1. Sundhed 2. Aktørperspektivet fra repræsentantskab til ejerskab 3. Hvordan skabes ejerskab? 4.
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereTraumatisere børn - sårene kan heles
Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereMette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumers betydning for vold og overgreb i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Konference Vold og overgreb
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereBØRNE- og FAMILIESAMTALER
BØRNE- og FAMILIESAMTALER I CTP Ramme og erfaringer fra ambulant psykiatri Ida Ghiai og Matilde Kromann-Larsen socialrådgivere Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) Lidt om.. 1) Kompetencecenter
Læs mereMASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E
MASTERPROJEKT P S Y K I S K E T R A U M E R & A N D E T S P R O G S T I L E G N E L S E EMNEBEGRUNDELSE I vores arbejde har vi mødt mange kursister, der er påvirkede af traumer. Vi har derudover deltaget
Læs mereJeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus
Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereTraumer. Socioøkonomisk. Eksilstress. stress
Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress Traumer påvirker forældreevnen Børnene vokser op med uforudsigelighed sekundær traumatisering og retraumatisering kognitivt neurologisk moralsk emotionelt socialt
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereI ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I
I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereForebyggelse af stress
Kenneth Carstensen, kca@ida.dk Morten Esmann, mea@ida.dk Forebyggelse af stress - Eksempler fra IDAs karriererådgivning Sanne Kvinde, 34 år, kvalitetsansvarlig i medicinalvirksomhed, højtlønnet, gift,
Læs mere