Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde"

Transkript

1 Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

2 DANIDAS ÅRSBERETNING 2007 Juni 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Design og tryk Schultz Grafisk Publikationen kan downloades eller bestilles på: Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på Her præsenteres status for alle bilaterale og multilaterale programmer og projekter over 5 mio. kr. Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (internet version) Forsidefoto Kenya. To kvinder er gået efter vand i en sandstorm. Mange brønde i regionen er tørret ud, eller vandet er blevet for salt til at kunne bruges som drikkevand. Foto: Dieter Telemans / Panos

3 ANVENDELSE AF BISTANDSKRONEN 2007* Bistand i alt ,5 mio. kr. Multilateral bistand 4.966,5 mio. kr. 35,6% FN-systemet 1.896,4 mio. kr. Bilateral bistand 8.983,0 mio. kr. 64,4% Afrika 4.377,7 mio. kr. Verdensbankgruppen 746,8 mio. kr. Regionale udviklingsbanker 385,1 mio. kr. EU-systemet 1.313,2 mio. kr. Anden multilateral bistand 625,1 mio. kr. Asien 2.109,8 mio. kr. Latinamerika 559,3 mio. kr. Europa 127,6 mio. kr. Ikke landefordelt bilateral bistand 503,9 mio. kr. Bilateral gældslettelse 671,0 mio. kr. Uden for 06.3 og ,7 mio. kr. Den bilaterale bistand kan kort opgøres således: Heraf ikke landefordelt: 06.3 og bilateral bistand 8.349,29 503,9 Administration inkl. ejendomserhverv 692,82 DCISM 22,24 Afdrag statslån -86,74 Modtagelse af flygtninge 245,50 Forsvarets og politiets internationale indsatser 49,65 IFU/IØ/IFV-fondene -302,90 Andele af tips- og lottomidlerne 13,13 Bilateral bistand i alt 8.982,99 503,9 Den multilaterale bistand kan kort opgøres således: Heraf anden multilateral bistand: 06.3 og multilateral bistand 4.070,02 624,02 Fællesskabsfinansieret EU-bistand 854,54 Bidrag til internationale organisationer 41,95 1,05 Multilateral bistand i alt 4.966,50 625,07 *) Bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2007 rapporteres til OECD/DAC som Danmarks officielle udviklingsbistand. På side ses en detaljeret opgørelse af Danmarks bistand baseret på udbetalingerne inden for 06.3 og og de udbetalinger, der ligger uden for.

4 INDHOLD Udviklingsministerens forord... 5 Dansk bistand i en større sammenhæng...6 Det internationale udviklingssamarbejde Året der gik, En styrelsesformand ser frem og tilbage Ligestilling og sammenhæng...15 Kvinder laver radio for fred og forsoning Afrikanske kvinder med på moden...17 Til kamp mod omskæring af piger og kvinder Kvindelige journalister vil ud af lænkerne Dobbelt op til UNIFEM...20 Reprosex reddet på målstregen Afrika et kontinent på vej Der er et andet Afrika...24 Blog med ministre om Afrika...26 Danmark vil lege med de asiatiske tigre...28 Latinamerika muligheder og partnerskaber...29 Dansk bistand bestod eksamen blandt ligemænd...30 Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande Den globale tommestok for udvikling Halvvejs mod 2015 Målene næsten Danmark og 2015 Målene: Status for Mål Det danske udviklingssamarbejde Vilje til udvikling...40 Nepal dansk programsamarbejdsland Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse God regeringsførelse er sund fornuft Danske observatører i brændpunkterne...44 Vietnam inspireret af den danske ombudsmand...46 Verdensbanken og menneskerettigheder...46 Hvem har brug for en ombudsmand? Kvinders stemme giver ly til voldsramte kvinder...48 Hjælp til voldsramte kvinder og piger i Bangladesh...49 Også verdens fattige har krav på en effektiv offentlig sektor Zambias ekspræsident dømt for korruption Endelig fik oprindelige folk deres FN-erklæring Dansk aktivistisk linje over for Burma Konflikt, stabilitet og skrøbelige stater En forudsætning for udvikling Er Danmark aktiv nok i skrøbelige stater? Uddannelse, uddannelse, uddannelse også til Helmand Så civil som muligt så militær som nødvendigt Fra Basra til Bagdad Fredsopbygningskommission flop eller værdigt monument? børn i skole i Sydsudan...62 Umulige lande skal ikke lades i stikken...64 Gang i Afrika-programmet for fred Minerydning heler ømme sår fra borgerkrigen...66 Resolution 1325 i arbejdstøjet Nødhjælp, flygtninge og internt fordrevne Antallet af naturkatastrofer sætter rekord...69 Katastrofefonden virker og redder liv Først beskyttelse, så nødhjælp Afrika ramt af oversvømmelser flygtninge til Syrien om måneden Sidr kostede kun menneskeliv En bedre og mere professionel humanitær indsats Miljø Klimaet topper den globale dagsorden Fra tsunami-indsats til miljøforvaltning Flodkommission styrkes km sårbar kyst sikret i Egypten Truet mega biodiversitet beskyttes

5 INDHOLD Grøn facilitet skal få Afrika med på klimavognen En varmere verden med færre fattige kræver mere vand...86 Fremtidens klima skal sikres i København Bæredygtig skovhugst i Burkina Faso...88 Elefantungen Zamma på flyvetur Social og økonomisk udvikling Kampen mod fattigdom skal føres på alle fronter Fuld fart frem mod uddannelse for alle...92 Flere piger i skole trods konflikt Benin godt på vej mod 2015 Målene for vand...96 Produktivt vand i Zambia Højere priser på landbrugsprodukter reducerer fattigdom...98 Transportbistand medfører nyt syn på Ghanas økonomi BOP, OPP og CSR Bæredygtig haute couture fra Bolivia Erhvervssamarbejde sparer 264 tons CO 2 om året Fair trade-halskæder fra Uganda til Danmark Danske pensionsmidler investeres i u-lande Blandede kreditter Fokus på programsamarbejdslandene Hvad er en blandet kredit? Broer til udvikling Fabrik til tefarmere i Uganda Fjernvarme til de fattige i Kina Miljøvenligt projekt i Armenien Fremtidige projekter Bilateral bistand Bangladesh Benin Bhutan Bolivia Burkina Faso Egypten Ghana Kenya Mali Mozambique Nepal Nicaragua Tanzania Uganda Vietnam Zambia Multilateral bistand Globale udfordringer kræver globale svar EU arbejder for bedre udviklingssamarbejde nye EU-lande = 12 nye donorer Nyt EU-Afrika-Partnerskab EU-AVS Forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler EU skærper sin indsats for klima og udvikling Dansk UNDP-formandskab i turbulent år Verdens miljøvogter skal finde sin rette plads Verdensbanken i 2007 ny start efter en dårlig begyndelse Hiv/aids-indsats på vej mod milliarden Globale sundhedsfonde fremskridt eller tilbageskridt Vaccination kan redde millioner Den globale kæmpe WHO-direktør på visit Der skal flere danskere på internationale poster Fra flyvende læger til forskning Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer, Danske virksomheders leverancer til internationale organisationer Leverandør til bygge- og anlægsopgaver Leverandør af konsulentopgaver

6 INDHOLD Civilsamfund NGO-bistand fik ros fra Rigsrevisionen Kampen for handicappedes rettigheder Handicap-tiår i Afrika med reelt indhold Udbetalinger til danske NGO ers udviklingsaktiviteter, Danmarks officielle bistand Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier, Danmarks bilaterale bistand, Danmarks bilaterale bistand til Afrika, Danmarks bilaterale bistand til Asien, Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika, Danmarks bilaterale bistand til Europa, Sektorfordeling af bilateral bistand, 2006 og 2007 *) Genopbygnings- og regionalbistand, Mål- og resultatstyring Et kig ind i udviklings-samarbejdets maskinrum Man får, hvad man måler Tværgående indsatser skal måles Stor værktøjskasse skal hjælpe ligestillingen på vej Styr på mål og resultater i en hel sektor Rejseholdet på besøg Stabil målopfyldelse Kampen mod korruption fortsætter MOPAN-samarbejdet gør selvkritisk status WHO et godt ry, men plads til forbedringer Farvel til veje og landbrug i Tanzania Fra 17 til 1 i Kenya Budgetstøtte stiller store krav Harmonisering og tilpasning i fuld gang, men de høje mål må afpasses de lokale vilkår Evaluering Uden Dannebrogsflag Udviklingsforskning Mere forskning i udviklingslandene Oplysning Fortsat opbakning til dansk udviklingssamarbejde men med voksende skepsis Danske unge blogger med Ghana Dilemma.dk: Kendte danskere i omdiskuteret oplysningsindsats Den gode historie For mange kokke Lovgrundlag og administration Folketingets Udenrigsudvalgs kriterier for landevalg Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde Forskningsudvalget, Udvalget for Blandede Kreditter, Oplysningsudvalget Tiltrådte konventioner i programsamarbejdslande Indgåede regeringsaftaler Former for bistand Forkortelser

7 UDVIKLINGS- MINISTERENS FORORD Regeringen fastholdt i 2007 sit fokus på Danmarks globale ansvar og et stærkt, gensidigt forpligtende samarbejde med udviklingslandene. Udviklingsbistandens vigtige placering i udenrigspolitikken blev understreget. Og der blev taget ekstra godt fat om nogle af de centrale udfordringer og muligheder, verdens fattige lande aktuelt står over for. OECD s Udviklingskomite evaluerede dansk bistand, og det medførte flotte roser til kvaliteten af vores udviklingssamarbejde. Samtidig steg dansk bistand med 600 mio. kr. til i alt 13,9 mia. kr., svarende til en bistandsprocent på 0,81 procent et helt konkret løft til fordel for især Afrika. Regeringen fremlagde nye strategier for Danmarks samarbejde med Afrika, Asien og Latinamerika. Bistandsindsatsen står centralt i alle strategierne, for trods voldsom vækst i flere lande i Asien og Latinamerika, så slås også disse regioner med massive fattigdomsproblemer. De tre strategier understreger samtidig, at vi skal sikre et tættest muligt samspil mellem alle vores instrumenter bistand, diplomati, handel, mv. for at være på højde med udfordringerne. Regeringen fortsatte med at konsolidere Afrika som tyngdepunktet i dansk bistand. Trods fremgang, oplever flertallet af de afrikanske lande store vanskeligheder ved at få del i den globale økonomiske vækst. Og det er i Afrika syd for Sahara, at behovet for dansk bistand er særligt stort. I den langsigtede bistand står modtagerlande- nes egen vilje til udvikling og deres prioriteter centralt. Afrika besidder en enorm uudnyttet drivkraft for udvikling, nemlig kvinderne. Regeringen rettede i 2007 særlig fokus mod at styrke kvinders rettigheder og økonomiske muligheder i udviklingslandene. For hvis de fattige afrikanske lande skal realisere deres potentiale og komme med i globaliseringen, så må kvinderne have samme rettigheder og økonomiske muligheder som den anden halvdel af befolkningen. Årsberetningens første del sætter fokus på kvinderne. Fremme af god regeringsførelse og kampen mod korruption, samt bekæmpelse af hiv/ aids udgjorde to andre særlige prioriteter for regeringen i Samtidig rykkede klima højere op på dagsordenen, både internationalt og i Danmark. Det står nu klart, at udviklingslandene vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne. Skal udviklingsbistanden nytte også på det lange sigt, skal klima være en integreret del af indsatsen. Derfor har regeringen bl.a. taget initiativ til at klimasikre dansk bistand. Danmark er et velstående land. Det giver os et særligt ansvar for at bidrage til bedre muligheder for udvikling i verdens fattige lande. Også for vores egen skyld. Derfor er udviklingsbistanden en helt nødvendig del af Danmarks samlede engagement i og med omverdenen. God læselyst! 5

8 DANSK BISTAND I EN STØRRE SAMMENHÆNG Danidas årsberetning orienterer om nogle af resultaterne af den danske udviklingsog miljøbistand til udviklingslandene i Årsberetningen er inddelt i to dele: det internationale udviklingssamarbejde og det danske udviklingssamarbejde. Første del Det internationale udviklingssamarbejde beskriver centrale resultater og tendenser i det internationale udviklingssamarbejde, som udgør den overordnede ramme for fattigdomsbekæmpelsen. Under første del indgår også Mål 8-rapporten, der beskriver status på Mål 8 af de såkaldte 2015 Mål. Mål 8 drejer sig om at skabe et globalt partnerskab for udvikling ved at skaffe de nødvendige midler til at nå de første syv mål. Anden del Det danske udviklingssamarbejde fokuserer på prioriteter, mål og resultater i det danske udviklingssamarbejde både den multilaterale og den bilaterale bistand. I gennemgangen af programsamarbejdslandene tages der udgangspunkt i landenes egne mål for fattigdomsbekæmpelse, og der redegøres for de resultater, der er opnået. For at illustrere det danske udviklingssamarbejde bedst muligt er der medtaget en række forskellige cases fra det praktiske bistandsarbejde. Udviklingsprocesser har komplicerede årsagssammenhænge Årsberetningens hensigt er at dokumentere betydningen af det danske udviklingssamarbejde, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det i udviklingssamarbejdet ofte er vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Dansk bistand gennemføres under meget forskelligartede politiske og sociale vilkår og bistanden står aldrig alene. Den vigtigste drivkraft for udviklingen er modta- gerlandets egen indsats, og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer. På grund af de komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske programsamarbejdslande, er det også vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem dansk bistand og opfyldelsen af f.eks. FN s 2015 Mål eller landenes egne fattigdomsstrategier. Som det ses i denne årsberetning, kan udviklingssamarbejdet dokumentere en række positive resultater, hvor de opstillede mål er nået, eller hvor der er en positiv proces i gang på vej mod at opfylde målene. Det er gode indikatorer for, at den danske udviklingsbistand er med til at reducere fattigdommen. Selv i de tilfælde, hvor udviklingen i indikatorerne er gået i den forkerte retning, betyder det ikke nødvendigvis, at bistandsindsatserne ikke virker. Tværtimod kan udviklingsbistanden have været med til at forhindre, at problemerne har udviklet sig endnu værre. Nyt i årsberetningen Som noget nyt indeholder årsberetningen en rapportering fra programmet Blandede Kreditter, hvor Danmark tilbyder kredit til projekter i udviklingslande, hvori der indgår danske leverancer. Endvidere indgår Mål- og Resultatstyring i årsberetningen. Denne rapport diskuterer på baggrund af mål- og resultatstyringssystemerne for den bilaterale og multilaterale bistand graden af målopfyldelse i de aktiviteter, der finansieres af danske bistandsmidler. Få flere oplysninger på nettet Program- og projektorienteringen (PPO) indgår ikke som en del af årsberetningen, men er tilgængelig på Her præsenteres status for alle bilaterale og multilaterale programmer og projekter over 5 mio. kr. 6

9 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 7

10 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE ÅRET DER GIK, 2007 Januar 10-16/1: Udviklingsministeren besøger Bolivia. 24/1: International donorkonference om økonomisk bistand til Libanon i Paris (Paris III-donorkonference). Parlamentsvalget i Bangladesh udskydes på grund af politiske uoverensstemmelser, vold og mistillid. En ny overgangsregering, som er støttet af hæren, udpeges, og landet erklæres i undtagelsestilstand. FN s Sikkerhedsråd giver mandat til oprettelse af FN s mission i Nepal (UN- MIN). Mandatet omfatter overvågning af maoisternes og hærens våben samt bistand til valg til en forfatningsgivende forsamling. I Nepal underskrives en midlertidig forfatning, der er forhandlet mellem de syv traditionelle politiske partier og maoisterne. I Nicaragua tiltræder en ny regering under ledelse af Daniel Ortega, lederen af den tidligere oprørsbevægelse og nu regeringsparti Sandinisterne. Februar 2/2: Konference om handel og udvikling i København. 21/2: Regeringen beslutter efter konsultationer med den irakiske regering og koalitionspartnere at omlægge Irak-indsatsen og rette fokus mod kapacitetsopbygning i Bagdad /2: Konference om Economic Empowerment of Women i Berlin. Oversvømmelser i centrale dele af Mozambique. Dansk bistand ydes til katastrofeofrene. Frokostpause med Nairobis (Kenya) skyline i baggrunden. Foto: Sven Torfinn/Panos 8

11 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE April 3-4/4: OECD/DAC-højniveaumøde i Paris /4: Udviklingsministeren besøger Kina og Vietnam. Dannelse af en midlertidig regering i Nepal med deltagelse af de otte partier, inklusiv for første gang g maoisterne. Joint Assistance Strategy of Zambia (JASZ) godkendes af donorerne. JASZ en er donorernes svar på den zambiske regerings Femte Natio- nale Udviklingsplan og danner baggrund for alle større donorers bistand til Zambia de næste fem år. Marts 2/3: Tanzanias præsident, Jakaya Kikwete, besøger Danmark. 13/3: Uformelt EU-udviklingsministermøde i Bonn /3: Udviklingsministeren besøger Zambia og Sydafrika. 30/3: Konference om dansk indsats for god regeringsførelse. Maj 6/5: Parlamentsvalget i Burkina Faso giver en klar sejr til præsidentens parti. Valget i Nepal udsættes på grund af politisk uenighed om bl.a. fastlæggelse af valgkredse og valgsystem (mhp. at garantere mindretalsrepræsentation). Den tidligere zambiske præsident Chiluba dømmes ved en engelsk domstol skyldig i omfattende korruption og pålagt at betale op mod 35 mio. dollars tilbage til den zambiske stat. Det er første gang, at en nulevende afrikansk leder dømmes for omfattende korruption. Bolivia får ny kvindelig undervisningsminister, som sætter skub i udviklingen i sektoren. 9

12 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND Juli Overgangsregeringen i Bangladesh godkender en køreplan for parlamentsvalgene, der skal finde sted i december 2008 eller tidligere. FN s Sikkerhedsråd vedtog enstemmigt en resolution, der banede vejen for en fælles AU/FN-mission i Darfur. August 1/8: Tilbagetrækning af den danske bataljon fra Basra i det sydlige Irak og nedlukning af styringsenheden i Basra. På et dansk-irakisk seminar opnås fælles forståelse om at fokusere den danske bistand på kapacitetsopbygning, landbrug, menneskerettigheder og større flygtningestrømme. Bolivias grundlovgivende forsamlings mandat forlænges fra august til 14. december Heller ikke i denne periode opnås der enighed om et nyt udkast til grundlov. Udnævnelse af en ny statsanklager og vedtagelse af ny arbejdslovgivning i Mozambique. Zambia overtager formandskabet for SADC. Situationen i Zimbabwe er på dagsordenen, men ingen offentlig kritik af Zimbabwe eller præsident Mugabe. Sydafrikas præsident Mbeki får rollen som mægler mellem parterne. Ny Afrikastrategi lanceres. Juni 6/6: Indsættelse af ny regering i Burkina Faso efter parlamentsvalget. 8/6: DAC-eksamination af dansk udviklingsbistand i Paris. 15/6: Ny Asienstrategi lanceres. UNAIDS beslutter at etablere retningslinjer om køn og ligestilling til at modvirke feminiseringen af epidemien. Danmark og Nicaragua bliver ved højniveauforhandlinger enige om at fokusere den danske bistand på fire programmer: uddannelse, udvikling i landdistrikterne, offentlige reformer og Business-to- Business/erhvervssektoren. Vedtagelse af en række love i Bhutan, der skal muliggøre overgang til demokrati, herunder bl.a. civilsamfundsorganisering, lokalstyre. September 10/9: Internationalt seminar i Eigtveds Pakhus om beskyttelse af civile 13/9: Ny Latinamerikastrategi lanceres. 14/9: Rådskonference om DAC Peer Review af dansk udviklingsbistand i Eigtveds Pakhus /9: Uformelt EU-udviklingsministermøde på Madeira, Portugal. Igangsættelse af en proces for identifikation af fælles donorstøtte til god regeringsførelse i Bhutan som led i regeringens kommende 10. femårsplan. Kenyas regering og 17 internationale donorer bliver enige om rammerne for udviklingsbistanden til Kenya i form af Kenya Joint Assistance Strategy (KJAS) med Danmark som donorernes formand for processen. Maoisterne i Nepal træder ud af regeringen. 10

13 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE November Oprettelse af en UNIFEM trustfund for forebyggelse af vold mod kvinder i Afghanistan på dansk initiativ. Hurtig dansk økonomisk bistand til ofrene for bombekatastrofen i Baghlan-provinsen i Afghanistan. Bangladesh s overgangsregering tager vigtige skridt imod adskillelse af den udøvende og den dømmende magt, og bidrager derved til forbedring af landets regeringsførelse. Bangladesh rammes af cyklonen Sidr, personer blev evakueret. Sidr dræbte mere end mennesker og ødelagde store landbrugsområder i kystbæltet. Danmark yder hurtigt støtte gennem det eksisterende samarbejde og i form af humanitær bistand. Den danske ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen besøger Vietnam som led i mulig dansk støtte til etablering af et vietnamesisk klagesystem for borgerne. Ved udgangen af 2007 er det lykkedes Danmark at afslutte alle væsentlige bistandsaktivi- teter i regionen omkring Basra. Der igangsættes en klimasikring af den danske udviklingsbistand til Kenya i tæt samarbejde med andre donorer. Ramafolket i Nicaragua indleverer dokumentationen til regeringen for deres territoriale krav. Donorernes fælles indsats sikrer, at der i 2007 er politisk bevågenhed om denne skødetildelingssag. Oktober Et de facto-moratorium for eksekvering af dødsstraf gennemført som følge af stor EU-indsats på menneskerettighedsområdet efter 15 henrettelser i Afghanistan. Valget i Nepal udsættes igen på ubestemt tid. Den omstridte abortlovgivning i Nicaragua fastholdes i den nye straffelov. Lovgivningen kritiseres af Danmark og andre lande i disses dialog med regeringen. December 2-5/12: Udviklingsministeren besøger Bangladesh. 7-8/12: EU-Afrika-topmøde i Lissabon. 14/12: Konference om de nye EUmedlemslande og udviklingsbistand i Ljubljana. De internationale styrkers sikring af Musa Quala i Afghanistan baner vejen for en hurtig dansk indsats til fremme af uddannelse i området. Afholdelse af en jiirga om uddannelse i Helmand med deltagelse af undervisningsminister Atmar og 200 lokale afghanere. Overgangsregeringen i Bangladesh etablerer en menneskerettighedskommission. I Zambia åbnes en grundlovgivende samling, der frem mod 2011 skal udarbejde en ny forfatning. Det lykkedes præsident Morales i Bolivia at få etableret et dialogforum med oppositionen og dermed dæmme op for den politiske uro og vold. 31/12: Der afholdes for første gang valg til Nationalrådet i Bhutan. 11

14 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE EN STYRELSES- FORMAND SER FREM OG TILBAGE HOLGER BERNT HANSEN STYRELSESFORMAND, På Nairobis Universitet kunne man i midten af 1970 erne læse følgende graffiti: Fuck the Danes - they come only here for holidays. Nok skyldtes bemærkningen en massiv dansk tilstedeværelse på universitetet, men den står også som et forvarsel om et opgør med danskernes lidt romantiske/naive forestilling, at Danmark havde en ganske særlig position i udviklingslandene, fordi vi var uden en kolonial fortid. Samtidig meldte der sig en tvivl om, hvorvidt erfaringer fra den danske samfundsudvikling gennem de sidste 100 år havde universel gyldighed og kunne eksporteres til de nye udviklingslande, som der var en tendens til i bistandens første årti. Danmarks rolle som donor var ikke længere defineret af en pletfri fortid, men af kvaliteten og kvantiteten af vores bistand. Den udvikling er forstærket yderligere af Pariserklæringen fra 2005 og dens mål om donorharmonisering, som levner endnu mindre plads til donorernes nationale særpræg. Alle er blevet en del af donorkollektivet, vi ser en afnationalisering af dansk bistandsarbejde og arbejder ikke længere med danske landestrategier eller sektorpolitikker. Men det medfører en risiko for, at den almindelige danske befolknings forståelse for bistanden mindskes, hvilket udgør en særlig udfordring for oplysningsarbejdet. Donorernes rolle er også ændret i forhold til modtagerne. Konkret er modtagerne sat i førersædet ved, at udviklingssamarbejdet nu baseres på deres egne planer, de såkaldte fattigdomsstrategier/prsps. Nøgleordet for den nye donorrolle er partnerskab, som også har lagt navn til den danske strategi fra Ændringerne har løst nogle af fortidens problemer, men har endnu ikke skabt et ligeværdigt partnerskab mellem giver og modtager, og den har heller ikke trods et ændret ordvalg gjort det af med donorlandenes betingelser for bistanden, conditionalities. Selv i den nye tidsalder med donorharmonisering, tilpasning, fælles landestrategier og en generel afnationalisering af bistanden må vi konstant spørge os selv, hvad de danske komparative fordele er, og hvor styrende de skal være for bistandsarbejdet. Dette spørgsmål blev første gang aktuelt, da vi gik fra projektbistand til sektorbistand. Projekter var kendetegnet ved en konkret og overskuelig indsats under dansk lederskab. Danskerne stod ved kanylerne en situation, som nogle stadig længes tilbage til! Overgangen til sektorbistand krævede nogle valg, hvor hensynene til behovene ude i landene skulle vejes op over for danske komparative fordele. I de seneste år har internationaliseringen af bistanden og overgangen til fælles landestrategier krævet egentligt fravalg af sektorer, og spørgsmålet er, om der i den proces overhovedet er plads til at tage hensyn til komparative danske fordele. Er særligt problem har været kontrol kontra fleksibilitet. Da jeg besøgte det i øvrigt udmærkede HIMA landbrugsprojekt i Tanzania i 1992, udtrykte en af landsbylederne 12

15 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE stor tilfredshed med den danske indsats, som havde øget deres produktion markant, men han tilføjede eftertænksomt: But we have a slight problem. For more than half of the year we are not able to sell our products. Forklaringen var, at vejen fra landsbyen ikke var passabel en stor del af året på grund af regn. Da jeg forsigtigt foreslog den danske leder hurtigst muligt at støtte en forbedring af vejen, afviste han det, fordi der ikke var afsat budgetmidler til veje, og at Danmark i øvrigt havde et vejsektorprogram i Tanzania ganske vist i helt andre områder af landet. Eksemplet illustrerer, at det danske bevillingssystem og i øvrigt også den stærke kontrol fra rigsrevisionen ofte har begrænset den nødvendige tilpasning til skiftende situationer i samarbejdslandene. Den stive opdeling i sektorkasser og det stive bevillingssystem er dog heldigvis gjort mere fleksibelt. F.eks. er biveje nu inkluderet i landbrugssektorprogrammer. Decentraliseringen af udviklingsbistanden med større ansvar til bistandsambassaderne har yderligere medvirket til en frugtbar sparring mellem de overordnede bistandspolitiske prioriteter og realiteterne og udfordringerne i de enkelte samarbejdslande. Demokrati og menneskerettigheder har siden bistandens første dage stået som en særlig dansk prioritet og som et af de såkaldte tværgående hensyn. Efter afslutningen af den kolde krig lå vægten på demokrati som styreform med flerpartisystem og frie valg. Men i realiteternes verden måtte begrebet udvides og handle mere bredt om demokratiske normer og værdier, ret til indflydelse og medbestemmelse. Siden er det hele sammenfattet under det rummelige begreb god regeringsførelse, der både indeholder rettighedsaspektet og lægger vægt på institutioner som valgkommission, domstole, parlament etc. I naturlig forlængelse af demokratiindsatsen blev civilsamfundet i løbet af 1990 erne tilskrevet en stigende rolle med fortalervirksomheden som den centrale dimension i danske NGO ers arbejde. Den private sektor er ligesom et aktivt civilsamfund en uundværlig modvægt mod statens dominerende rolle, men i bistandssammenhæng blev den private sektor en overraskende sen starter. Debatten om den private sektors rolle blev låst fast, fordi der længe blev sat lighedstegn mellem støtte til u-landenes private sektor og støtte til dansk erhvervsliv. Det skyldtes mange års binding af dansk bistand til danske varer og tjenesteydelser og de uheldige erfaringer fra 1980 ernes næsten legendariske statslån og deres bindinger til danske ydelser. Dertil kom, at det stred imod hovedprincippet i dansk bistand, fattigdomskriteriet, at støtte den private sektors fremvækst i modtagerlandene, fordi det kunne føre til ujævn økonomisk vækst og voksende ulighed. To faktorer løste situationen op. Stigende økonomisk vækst blev i sidste halvdel af 1990 erne anerkendt som et nødvendigt middel til at reducere fattigdommen. Samtidig ændredes opfattelsen af dansk erhvervslivs potentielle rolle i bistanden. Udgangspunktet var ikke længere, hvad man fra dansk side kunne byde på, men hvad behovene var ude. Danske virksomheder blev med andre ord et led i den danske ressourcebase, og deres medvirken blev overvejende efterspørgselsstyret. Denne udvikling repræsenterer på mange måder det mest markante paradigmeskift i de senere års danske bistand. Den har åbnet for en række erhvervssektorprogrammer, der på forskellig vis tjener til at styrke den private sektor og dermed fremme økonomisk vækst, og den har samtidig en katalysatoreffekt i andre sektorer, først og fremmest i landbruget. Samtidig har det rettet opmærksomheden mod behovet for at skaffe arbejdspladser til den stærkt voksende generation af unge. Dilemmaerne mellem økonomisk vækst og fattigdom og mellem den private sektors rolle og statens varetagelse af sociale behov er imidlertid ikke løst. Da FN s generalforsamling i 2000 vedtog de otte 2015 Mål, var vækstperspektivet i første udgave nærmest fraværende og pendulet svinget tilbage. Det er der senere repareret på, og 2015 Målene står nu som udtryk for en strategi, der sætter fokus på mangeårige tværgående hensyn i den danske bistandspolitik: kvinders rolle, hiv/aids-problemet, befolkningsproblematikken, børns stilling, uddannelse, sundhed, miljø etc., og som ikke mindst forpligter det internationale donorsamfund på de samme bistandspolitiske prioriteringer, som har præget dansk bistand i en årrække. 13

16 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 14

17 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE LIGESTILLING OG SAMMENHÆNG Kvinder og ligestilling kom til at præge det danske udviklingssamarbejde 2007, og efter det danske folketingsvalg i november igangsatte regeringen en særlig indsats for at styrke det tredje af de otte overordnede 2015 Mål, nemlig målet om ligestilling. Indsatsen for at omsætte både danske og globale strategier vedrørende ligestilling til handling blev og bliver sat i system for at føre til reelle forandringer. En forbedring af kvinders økonomiske vilkår er ikke kun nødvendig for at sikre ligestilling, men det er også en forudsætning for, at udviklingsbistanden har en bred økonomisk effekt, og at der sker en generel fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene. Indsatsen for kvinder og ligestilling er bred og mangeartet og et af de store temaer for denne årsberetning var også året, hvor Danmark både fik sin første Asien-strategi og sin første Latinamerika-strategi nogensinde. Og så blev Afrika-strategien revideret. En fællesnævner for alle tre strategier er sammenhæng. Strategierne handler ikke bare om udviklingsbistand, men binder alle de instrumenter, udenrigspolitik består af, sammen: handel, forsvar, udvikling og sikkerhed. De nye strategier udmønter således tankerne i globaliseringsstrategien fra 2006, der fastslog, at Danmark skal spille en aktiv rolle i globaliseringen, være til stede i brændpunkterne, gøre en positiv forskel og være med til at sikre, at globaliseringen bliver for alle, også de fattige. Den danske udviklingsbistand var til eksamen i 2007 og klarede sig igen godt. Gennemgangen blev foretaget af DAC, Komiteen for Udviklingsbistand, i OECD og var helt overvejende positiv. Den kom dog også med forslag til forbedringer, i øvrigt i høj grad på områder, som Danmark allerede arbejder med, f.eks. klarere retningslinjer for Danmarks indsats i skrøbelige stater. DAC opfordrede også Danmark til at få lavet en evaluering af den decentralisering, som er gennemført af dansk bistand siden Opfordringen var ikke udtryk for kritik, men en konstatering af, at Danmark på dette område har været tidligt ude og gjort erfaringer, som mange andre kan drage nytte af. Og en sådan evaluering er da også sat i gang. Decentraliseringen var bl.a. affødt af et ønske om at give de danske ambassader bedre mulighed for at indgå i den tilpasning og harmonisering af udviklingsbistanden ude i de enkelte lande, som Paris-erklæringen om mere bistand fra 2005 lægger op til. Den harmonisering har vist sig at gå stærkere, end de fleste nok havde forventet. Måske går den også for stærkt i nogle lande og har i for høj grad været drevet frem af stærke donorer og donorønsker, mens de lande, det hele handler om, har haft sværere ved at følge med. Det er der i hvert fald grund til at stoppe op og overveje. En kvindelig radiovært i aktion for en lokal radiostation i Den Demokratiske Republik Congo. Foto: Giacomo Pirozzi/Panos 15

18 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE KVINDER LAVER RADIO FOR FRED OG FORSONING Burundi, Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo. Tre centralafrikanske lande, der stadig er voldsomt præget af 1990 ernes borgerkrige og etniske udrensninger. Her er brug for initiativer, der kan skabe forsoning og sikre fred og udvikling, og det skal radioprogrammer af og med kvinder være med til. Kvinder er specielt udsatte i de krige og konflikter, som det oftest er mænd, der udkæmper. Det er kvinderne, der lades tilbage med ansvaret for pleje af børn og ældre, dyrkning af jord mv., samtidig med at kvinder og piger er lette ofre for vold og voldtægt i et krigshærget område. I 2007 gik NGO en ADRA, Adventist Development and Relief Agency, i gang med et projekt med 8,5 mio. kr. i ryggen fra Danmark. Projektet skal resultere i 135 radioprogrammer om lokale kvinders egne historier. Programmerne produceres i lokalsamfundene og udsendes på nationale og regionale radiostationer. Der skal også laves en video i hvert land, og videoprogrammerne vil blive sendt på nationale og regionale tv-stationer og blive vist i lokalområderne. For at sikre lokal forankring og engagement skal der etableres ikke færre end 50 lytter- komiteer, og dét arbejde er gået i gang. Lytterkomiteerne og 300 kvindegrupper vil modtage radioer, der også er udstyret med optagere, samt undervisningsmateriale, så de kan være med til at lave programmerne og bruge dem i lokale dialogmøder og kulturelle aktiviteter. Tanken er, at de skal være med til at sætte gang i diskussioner og udveksling af erfaringer om at leve som kvinde i konfliktområder. ADRA har arbejdet i Rwanda, Burundi og DR Congo i flere år og har oplevet, at kvinder når de får de rigtige muligheder har et stort potentiale for og ønske om at engagere sig i fred og forsoning, forebygge nye konflikter og deltage i aktiviteter, der kan skabe udvikling. ADRA har gode erfaringer med at bruge radiomediet i Malawi, hvor programmer har været med til at sætte kontroversielle emner på den politiske dagsorden og skabe en livlig og til tider ophedet dialog mellem politikere og befolkning. Radio er et særligt velegnet medie i lande, hvor aviser og tv ikke er særlig udbredte eller når ud til fattige og afsidesliggende egne. I Rwanda f.eks. har 75 procent af befolkningen adgang til radio i hjemmet, mens kun to procent har adgang til tv. 140 mio. kr. til NGO-aktiviteter for kvinder i Afrika ADRA s radioprojekt i Centralafrika er blot et af flere, der finansieres af den særlige pulje på 140 mio. kr., der blev afsat til at styrke kvinder i Afrika i forbindelse med finansloven for Pengene blev øremærket til fire områder: 40 mio. kr. i det nye programsamarbejdsland Mali til en særlig indsats med fokus på kvinders adgang til ressourcer og fremme af kvindelige entreprenører som en del af det danske erhvervssektorprogram. 40 mio. kr. til en indsats vedrørende bekæmpelse af hiv/aids i Sydafrika samt vold mod kvinder og børn i det sydlige Afrika. 20 mio. kr. til strategiske indsatser for kvinder i konflikt- og postkonfliktsituationer. og endelig 40 mio. kr. til at styrke afrikanske NGO ers arbejde med ligestilling. Der blev lagt et stort forarbejde i at identificere velegnede afrikanske NGO er, der arbejder for ligestilling. Et af formålene er at styrke samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem de afrikanske organisationer, og fokus er derfor på regionale organisationer, der arbejder i mindst tre lande. Formålet er at opbygge kapacitet hos de regionale organisationer, så de senere kan fungere som trænere for andre NGO er, der har potentiale til at gennemføre lignende aktiviteter. Aktiviteterne er kommet godt i gang. Der er holdt seminarer for potentielle samarbejdspartnere i både Afrika og Danmark, og det er lykkedes at finde egnede netværk og organisationer, der arbejder for kvinders politiske deltagelse og rettigheder i bred forstand, mens det har vist sig mere vanskeligt at finde regionale organisationer, der arbejder på at fremme kvinders økonomiske muligheder. I alt er der foreløbig givet 15 bevillinger til to danske NGO er og en række afrikanske og internationale NGO er, hvoraf de fleste ikke tidligere har modtaget dansk bistand. 16

19 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE AFRIKANSKE KVINDER MED PÅ MODEN Nigers hovedstad, Niamey, var i november 2007 vært for en begivenhed, de færreste forbinder det fattige, vestafrikanske land med: en modemesse for kvindelige afrikanske iværksættere, Femmes Entrepreneurs en Vogue. Her præsenterede 42 afrikanske tekstilvirksomheder fra 11 forskellige lande deres vidt forskellige kollektioner. 39 af de 42 virksomheder ledes og/ eller ejes af kvinder. Messen var et af flere forsøg på at bringe kvindelige iværksættere ud over det lokale marked og i kontakt med købestærke kunder på det internationale marked og internationale topdesignere, og den var en del af et panafrikansk initiativ, Den internationale festival for afrikansk mode. De deltagende virksomheder i den internationale festival var nøje udvalgte og kvaliteten i top. Der blev uddelt guld-, sølv- og bronzenåle til de tre bedste udstillere, der også fik priser på euro. Guldnålen gik til en kvindelig designer fra Mozambique. Forud for messen fik de kvindelige iværksættere gode råd om salgsmateriale, indretning af stande, kundekontakt mv., og de blev hjulpet med at arrangere møder med interesserede kunder. Og allerede under selve messen lykkedes det et firma fra Tanzania at skrive den første kontrakt under om at stå for den interne udsmykning af det hotel i Niamey, hvor messen blev holdt. Messen var organiseret og finansieret af Det Internationale Handelscenter, ITC, i Genève og er en af mange aktiviteter, der dækkes af en årlig dansk bevilling på 13 mio. kr. til ITC. En del af beløbet er, som det hedder, blødt øremærket til at hjælpe afrikanske kvinder med at skabe og drive levedygtige virksomheder med eksportmuligheder. Den danske bevilling har også været med til at finansiere, at kvindelige iværksættere i Uganda får øget indflydelse på Ugandas nationale eksportstrategi. Organisationen Uganda Women Entrepreneurs Association Limited, UWEAL, har godt 800 kvindelige forretningsfolk som medlemmer inden for landbrug, service og mindre fremstillingsvirksomhed, bl.a. kunsthåndværk, og UWEAL arbejder med støtte og rådgivning fra ITC for, at Ugandas kommende eksportstrategi tilgodeser hensynet til kvindelige iværksættere. I et 79 siders udkast til eksportstrategien fra 2005 var særlige hensyn til unge og til ligestilling kun nævnt i tre korte afsnit, men der er gode udsigter til, at de særlige hensyn opprioriteres ganske betydeligt i den endelige version. Afrikanske kvinder får mulighed for MBA i Danmark Erfaringerne hidtil viser, at det er mere vanskeligt for afrikanske kvinder end mænd at blive selvstændig erhvervsdrivende. Primært for at sikre flere unge, talentfulde forretningskvinder fra Afrika bedre muligheder herfor besluttede regeringen i 2007 at give tilskud til forretningsfolk i udviklingslandene, der tager en Master-uddannelse i Business Administration, MBA, på Copenhagen Business School, CBS. Ordningen gælder en 5-årig periode. Målet er at få flest mulige afrikanske kvinder til at deltage. Den første kvinde bliver kandidat til sommer På ambassaderne i Danmarks programsamarbejdslande er man godt i gang med at identificere flere kvinder til næste runde. Med uddannelsen forbedrer forretningsfolkene deres forudsætninger for at videreudvikle de virksomheder og aktiviteter, som de allerede er i gang med. Disse kompetencer er der især hårdt brug for i afrikansk erhvervsliv. De lærer bl.a., hvordan de kan drage fordel af de nye forretningsbetingelser, globaliseringen medfører, og om tværgående temaer som virksomheders sociale ansvar, CSR. I løbet af studiet vil de samtidig kunne opbygge et internationalt netværk, som de også kan få stor glæde af, efter de er vendt tilbage til hjemlandet og fortsætter karrieren. 17

20 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE TIL KAMP MOD OMSKÆRING AF PIGER OG KVINDER Allerede i 1996 forbød Burkina Faso kvindelig omskæring ved lov, og det vestafrikanske land er blandt 16 lande i Afrika, der har lovgivet mod kvindelig omskæring. Derfor var mange chokerede, da det i september 2007 kom frem, at en 14-årig pige var død efter at være blevet omskåret i den lille by Pabré, blot 15 km uden for hovedstaden, Ouagadougou. Pigen var én blandt 15 piger i Pabré, der alle gennemgik omskæring i ugen op til den 17. september. Dødsfaldet illustrerer på dramatisk vis, at kvindelig omskæring stadig er udbredt trods forbudet fra 1996 og på trods af, at landet allerede i 1990 oprettede en national komité til bekæmpelse af kvindelig omskæring. Danmark har i mange år støttet dette statslige initiativ og vil også støtte komiteens nye femårige plan, Plan Tolérance Zéro, der forsøger at angribe omskæringsproblematikken på alle niveauer gennem bl.a. lobbying, oplysningskampagner og forskning. Danmark har desuden siden april 2007 støttet et treårigt projekt, hvis formål er at styrke udvalgte NGO ers kamp mod kvindelig omskæring. Syv ud af ti burkinske kvinder i aldersgruppen år er omskåret, og de hyppigste former for kvindelig omskæring i Burkina Faso består i at fjerne klitoris eller både klitoris samt en del af pigens små skamlæber. Det medfører ud over de seksuelle konsekvenser alvorlige sundhedsmæssige risici såsom graviditetsproblemer, blodtab, hiv-smitte og infektioner. Når kvindelig omskæring trods lovgivning og de alvorlige sundhedsmæssige konse- kvenser fortsat er så udbredt, skyldes det flere forhold: Pigens slægtninge er ofte underlagt socialt pres og frygter den barnløshed, spædbørnsdødelighed og tab af ægtemandens potens, som den manglende omskæring ifølge visse myter kan medføre. Den person, der udfører omskæringen som oftest en ældre kvinde, for hvem retten og pligten til at omskære landsbyens piger er gået i arv fra forfædrene, kan også være fristet af de kr., en omskæring betales med. Det er et ikke ubetydeligt beløb i et land, hvor den officielle mindsteløn er på lidt over 420 kr. om måneden. Endelig udnytter domstolene langtfra strafferammen, der giver mulighed for at idømme dem, der udfører omskæringen, og implicerede slægtninge op til tre års fængsel og op til 10 års fængsel for kvindelig omskæring med døden til følge. Ofte er det udelukkende dem, der udøver omskæringen, der retsforfølges, og dommene er for det meste betingede. En undersøgelse viser, at såvel burkinske mænd som kvinder generelt set er indstillede på at bekæmpe kvindelig omskæring. Men sagen fra Pabré og mange andre lignende sager viser, at der fortsat er lang vej igen, før holdningsændringen for alvor slår igennem i praksis. I øvrigt er den kvinde, der udførte omskæringen af de 15 piger i Pabré, arresteret og sat i fængsel. Det samme er forældrene til den pige, der døde, og flere medskyldige familiemedlemmer, bl.a. et par tanter og bedstemoren. 18

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde DANIDAS ÅRSBERETNING 2006 maj 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail:

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 DANIDAS ÅRSBERETNING 2005 Maj 2006 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

bistandskronen 2010, mio. kr. *

bistandskronen 2010, mio. kr. * danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2010 bistandskronen 2010, mio. kr. * BISTAND I ALT: 16.124 MIO. KR. BILATERAL BISTAND 71 % 11.413 MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 29 % 4.711

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

bistandskronen 2009, mio. kr. *

bistandskronen 2009, mio. kr. * Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde 2009 bistandskronen 2009, mio. kr. * BISTAND I ALT: 15.022 MIO. KR. BILATERAL BISTAND 68 % 10.188 MIO. KR. MULTILATERAL BISTAND 32 % 4.834

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden

Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Beretning til statsrevisorerne om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden Marts 2007 RB A502/07 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...5 II. III. IV. Indledning...9

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde.

10. Formandens afsluttende bemærkninger, herunder evaluering af og kommunikation fra mødet samt forventede emner for næste møde. 6. november 2014 /chrska Beslutningsreferat: 14. møde i institutionen den 28. oktober 2014 Til stede: Mads Øvlisen (formand), Jonas Christoffersen, Jens Erik Ohrt, Kim Haggren, Marie Voldby, Christina

Læs mere

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.

August 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um. Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Danmarks multilaterale udviklingssamarbejde frem mod 2015 August 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 18.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om udviklingen i forbindelse med folkeskoleundervisning for alle og ligestilling

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Analyse af den danske udviklingsbistand. uddannelse

Analyse af den danske udviklingsbistand. uddannelse Analyse af den danske udviklingsbistand til uddannelse Forkortelser: AMG: BNI: BFT: DAC: EDF EFA: EPDF: FTI: GMR: IDA: IMF: JFA: MDG: MoU: NGO: NORAD: OECD: PRS/PRSP: UNDP: UNGEI: UNWRA: Aid Management

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Dansk ICYE STePs programmet 4 til 16 ugers frivilligt arbejde Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere