Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde"

Transkript

1 Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

2 DANIDAS ÅRSBERETNING 2007 Juni 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Design og tryk Schultz Grafisk Publikationen kan downloades eller bestilles på: Program- og projektorienteringen (PPO) kan læses på Her præsenteres status for alle bilaterale og multilaterale programmer og projekter over 5 mio. kr. Teksten kan citeres frit ISBN (trykt version) ISBN (internet version) Forsidefoto Kenya. To kvinder er gået efter vand i en sandstorm. Mange brønde i regionen er tørret ud, eller vandet er blevet for salt til at kunne bruges som drikkevand. Foto: Dieter Telemans / Panos

3 ANVENDELSE AF BISTANDSKRONEN 2007* Bistand i alt ,5 mio. kr. Multilateral bistand 4.966,5 mio. kr. 35,6% FN-systemet 1.896,4 mio. kr. Bilateral bistand 8.983,0 mio. kr. 64,4% Afrika 4.377,7 mio. kr. Verdensbankgruppen 746,8 mio. kr. Regionale udviklingsbanker 385,1 mio. kr. EU-systemet 1.313,2 mio. kr. Anden multilateral bistand 625,1 mio. kr. Asien 2.109,8 mio. kr. Latinamerika 559,3 mio. kr. Europa 127,6 mio. kr. Ikke landefordelt bilateral bistand 503,9 mio. kr. Bilateral gældslettelse 671,0 mio. kr. Uden for 06.3 og ,7 mio. kr. Den bilaterale bistand kan kort opgøres således: Heraf ikke landefordelt: 06.3 og bilateral bistand 8.349,29 503,9 Administration inkl. ejendomserhverv 692,82 DCISM 22,24 Afdrag statslån -86,74 Modtagelse af flygtninge 245,50 Forsvarets og politiets internationale indsatser 49,65 IFU/IØ/IFV-fondene -302,90 Andele af tips- og lottomidlerne 13,13 Bilateral bistand i alt 8.982,99 503,9 Den multilaterale bistand kan kort opgøres således: Heraf anden multilateral bistand: 06.3 og multilateral bistand 4.070,02 624,02 Fællesskabsfinansieret EU-bistand 854,54 Bidrag til internationale organisationer 41,95 1,05 Multilateral bistand i alt 4.966,50 625,07 *) Bistandskronen er opgjort på baggrund af de udbetalinger, der for 2007 rapporteres til OECD/DAC som Danmarks officielle udviklingsbistand. På side ses en detaljeret opgørelse af Danmarks bistand baseret på udbetalingerne inden for 06.3 og og de udbetalinger, der ligger uden for.

4 INDHOLD Udviklingsministerens forord... 5 Dansk bistand i en større sammenhæng...6 Det internationale udviklingssamarbejde Året der gik, En styrelsesformand ser frem og tilbage Ligestilling og sammenhæng...15 Kvinder laver radio for fred og forsoning Afrikanske kvinder med på moden...17 Til kamp mod omskæring af piger og kvinder Kvindelige journalister vil ud af lænkerne Dobbelt op til UNIFEM...20 Reprosex reddet på målstregen Afrika et kontinent på vej Der er et andet Afrika...24 Blog med ministre om Afrika...26 Danmark vil lege med de asiatiske tigre...28 Latinamerika muligheder og partnerskaber...29 Dansk bistand bestod eksamen blandt ligemænd...30 Udviklingen i udviklingsbistanden for udvalgte OECD-lande Den globale tommestok for udvikling Halvvejs mod 2015 Målene næsten Danmark og 2015 Målene: Status for Mål Det danske udviklingssamarbejde Vilje til udvikling...40 Nepal dansk programsamarbejdsland Menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse God regeringsførelse er sund fornuft Danske observatører i brændpunkterne...44 Vietnam inspireret af den danske ombudsmand...46 Verdensbanken og menneskerettigheder...46 Hvem har brug for en ombudsmand? Kvinders stemme giver ly til voldsramte kvinder...48 Hjælp til voldsramte kvinder og piger i Bangladesh...49 Også verdens fattige har krav på en effektiv offentlig sektor Zambias ekspræsident dømt for korruption Endelig fik oprindelige folk deres FN-erklæring Dansk aktivistisk linje over for Burma Konflikt, stabilitet og skrøbelige stater En forudsætning for udvikling Er Danmark aktiv nok i skrøbelige stater? Uddannelse, uddannelse, uddannelse også til Helmand Så civil som muligt så militær som nødvendigt Fra Basra til Bagdad Fredsopbygningskommission flop eller værdigt monument? børn i skole i Sydsudan...62 Umulige lande skal ikke lades i stikken...64 Gang i Afrika-programmet for fred Minerydning heler ømme sår fra borgerkrigen...66 Resolution 1325 i arbejdstøjet Nødhjælp, flygtninge og internt fordrevne Antallet af naturkatastrofer sætter rekord...69 Katastrofefonden virker og redder liv Først beskyttelse, så nødhjælp Afrika ramt af oversvømmelser flygtninge til Syrien om måneden Sidr kostede kun menneskeliv En bedre og mere professionel humanitær indsats Miljø Klimaet topper den globale dagsorden Fra tsunami-indsats til miljøforvaltning Flodkommission styrkes km sårbar kyst sikret i Egypten Truet mega biodiversitet beskyttes

5 INDHOLD Grøn facilitet skal få Afrika med på klimavognen En varmere verden med færre fattige kræver mere vand...86 Fremtidens klima skal sikres i København Bæredygtig skovhugst i Burkina Faso...88 Elefantungen Zamma på flyvetur Social og økonomisk udvikling Kampen mod fattigdom skal føres på alle fronter Fuld fart frem mod uddannelse for alle...92 Flere piger i skole trods konflikt Benin godt på vej mod 2015 Målene for vand...96 Produktivt vand i Zambia Højere priser på landbrugsprodukter reducerer fattigdom...98 Transportbistand medfører nyt syn på Ghanas økonomi BOP, OPP og CSR Bæredygtig haute couture fra Bolivia Erhvervssamarbejde sparer 264 tons CO 2 om året Fair trade-halskæder fra Uganda til Danmark Danske pensionsmidler investeres i u-lande Blandede kreditter Fokus på programsamarbejdslandene Hvad er en blandet kredit? Broer til udvikling Fabrik til tefarmere i Uganda Fjernvarme til de fattige i Kina Miljøvenligt projekt i Armenien Fremtidige projekter Bilateral bistand Bangladesh Benin Bhutan Bolivia Burkina Faso Egypten Ghana Kenya Mali Mozambique Nepal Nicaragua Tanzania Uganda Vietnam Zambia Multilateral bistand Globale udfordringer kræver globale svar EU arbejder for bedre udviklingssamarbejde nye EU-lande = 12 nye donorer Nyt EU-Afrika-Partnerskab EU-AVS Forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler EU skærper sin indsats for klima og udvikling Dansk UNDP-formandskab i turbulent år Verdens miljøvogter skal finde sin rette plads Verdensbanken i 2007 ny start efter en dårlig begyndelse Hiv/aids-indsats på vej mod milliarden Globale sundhedsfonde fremskridt eller tilbageskridt Vaccination kan redde millioner Den globale kæmpe WHO-direktør på visit Der skal flere danskere på internationale poster Fra flyvende læger til forskning Danmarks multilaterale bidrag til internationale organisationer, Danske virksomheders leverancer til internationale organisationer Leverandør til bygge- og anlægsopgaver Leverandør af konsulentopgaver

6 INDHOLD Civilsamfund NGO-bistand fik ros fra Rigsrevisionen Kampen for handicappedes rettigheder Handicap-tiår i Afrika med reelt indhold Udbetalinger til danske NGO ers udviklingsaktiviteter, Danmarks officielle bistand Danmarks officielle bistand til udviklingslandene fordelt på hovedkategorier, Danmarks bilaterale bistand, Danmarks bilaterale bistand til Afrika, Danmarks bilaterale bistand til Asien, Danmarks bilaterale bistand til Latinamerika, Danmarks bilaterale bistand til Europa, Sektorfordeling af bilateral bistand, 2006 og 2007 *) Genopbygnings- og regionalbistand, Mål- og resultatstyring Et kig ind i udviklings-samarbejdets maskinrum Man får, hvad man måler Tværgående indsatser skal måles Stor værktøjskasse skal hjælpe ligestillingen på vej Styr på mål og resultater i en hel sektor Rejseholdet på besøg Stabil målopfyldelse Kampen mod korruption fortsætter MOPAN-samarbejdet gør selvkritisk status WHO et godt ry, men plads til forbedringer Farvel til veje og landbrug i Tanzania Fra 17 til 1 i Kenya Budgetstøtte stiller store krav Harmonisering og tilpasning i fuld gang, men de høje mål må afpasses de lokale vilkår Evaluering Uden Dannebrogsflag Udviklingsforskning Mere forskning i udviklingslandene Oplysning Fortsat opbakning til dansk udviklingssamarbejde men med voksende skepsis Danske unge blogger med Ghana Dilemma.dk: Kendte danskere i omdiskuteret oplysningsindsats Den gode historie For mange kokke Lovgrundlag og administration Folketingets Udenrigsudvalgs kriterier for landevalg Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde Forskningsudvalget, Udvalget for Blandede Kreditter, Oplysningsudvalget Tiltrådte konventioner i programsamarbejdslande Indgåede regeringsaftaler Former for bistand Forkortelser

7 UDVIKLINGS- MINISTERENS FORORD Regeringen fastholdt i 2007 sit fokus på Danmarks globale ansvar og et stærkt, gensidigt forpligtende samarbejde med udviklingslandene. Udviklingsbistandens vigtige placering i udenrigspolitikken blev understreget. Og der blev taget ekstra godt fat om nogle af de centrale udfordringer og muligheder, verdens fattige lande aktuelt står over for. OECD s Udviklingskomite evaluerede dansk bistand, og det medførte flotte roser til kvaliteten af vores udviklingssamarbejde. Samtidig steg dansk bistand med 600 mio. kr. til i alt 13,9 mia. kr., svarende til en bistandsprocent på 0,81 procent et helt konkret løft til fordel for især Afrika. Regeringen fremlagde nye strategier for Danmarks samarbejde med Afrika, Asien og Latinamerika. Bistandsindsatsen står centralt i alle strategierne, for trods voldsom vækst i flere lande i Asien og Latinamerika, så slås også disse regioner med massive fattigdomsproblemer. De tre strategier understreger samtidig, at vi skal sikre et tættest muligt samspil mellem alle vores instrumenter bistand, diplomati, handel, mv. for at være på højde med udfordringerne. Regeringen fortsatte med at konsolidere Afrika som tyngdepunktet i dansk bistand. Trods fremgang, oplever flertallet af de afrikanske lande store vanskeligheder ved at få del i den globale økonomiske vækst. Og det er i Afrika syd for Sahara, at behovet for dansk bistand er særligt stort. I den langsigtede bistand står modtagerlande- nes egen vilje til udvikling og deres prioriteter centralt. Afrika besidder en enorm uudnyttet drivkraft for udvikling, nemlig kvinderne. Regeringen rettede i 2007 særlig fokus mod at styrke kvinders rettigheder og økonomiske muligheder i udviklingslandene. For hvis de fattige afrikanske lande skal realisere deres potentiale og komme med i globaliseringen, så må kvinderne have samme rettigheder og økonomiske muligheder som den anden halvdel af befolkningen. Årsberetningens første del sætter fokus på kvinderne. Fremme af god regeringsførelse og kampen mod korruption, samt bekæmpelse af hiv/ aids udgjorde to andre særlige prioriteter for regeringen i Samtidig rykkede klima højere op på dagsordenen, både internationalt og i Danmark. Det står nu klart, at udviklingslandene vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne. Skal udviklingsbistanden nytte også på det lange sigt, skal klima være en integreret del af indsatsen. Derfor har regeringen bl.a. taget initiativ til at klimasikre dansk bistand. Danmark er et velstående land. Det giver os et særligt ansvar for at bidrage til bedre muligheder for udvikling i verdens fattige lande. Også for vores egen skyld. Derfor er udviklingsbistanden en helt nødvendig del af Danmarks samlede engagement i og med omverdenen. God læselyst! 5

8 DANSK BISTAND I EN STØRRE SAMMENHÆNG Danidas årsberetning orienterer om nogle af resultaterne af den danske udviklingsog miljøbistand til udviklingslandene i Årsberetningen er inddelt i to dele: det internationale udviklingssamarbejde og det danske udviklingssamarbejde. Første del Det internationale udviklingssamarbejde beskriver centrale resultater og tendenser i det internationale udviklingssamarbejde, som udgør den overordnede ramme for fattigdomsbekæmpelsen. Under første del indgår også Mål 8-rapporten, der beskriver status på Mål 8 af de såkaldte 2015 Mål. Mål 8 drejer sig om at skabe et globalt partnerskab for udvikling ved at skaffe de nødvendige midler til at nå de første syv mål. Anden del Det danske udviklingssamarbejde fokuserer på prioriteter, mål og resultater i det danske udviklingssamarbejde både den multilaterale og den bilaterale bistand. I gennemgangen af programsamarbejdslandene tages der udgangspunkt i landenes egne mål for fattigdomsbekæmpelse, og der redegøres for de resultater, der er opnået. For at illustrere det danske udviklingssamarbejde bedst muligt er der medtaget en række forskellige cases fra det praktiske bistandsarbejde. Udviklingsprocesser har komplicerede årsagssammenhænge Årsberetningens hensigt er at dokumentere betydningen af det danske udviklingssamarbejde, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det i udviklingssamarbejdet ofte er vanskeligt at vurdere den direkte sammenhæng mellem indsats og resultat. Dansk bistand gennemføres under meget forskelligartede politiske og sociale vilkår og bistanden står aldrig alene. Den vigtigste drivkraft for udviklingen er modta- gerlandets egen indsats, og Danmark deltager typisk som én blandt flere donorer. På grund af de komplicerede årsagssammenhænge bag udviklingsprocesserne og fattigdommen i de danske programsamarbejdslande, er det også vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng mellem dansk bistand og opfyldelsen af f.eks. FN s 2015 Mål eller landenes egne fattigdomsstrategier. Som det ses i denne årsberetning, kan udviklingssamarbejdet dokumentere en række positive resultater, hvor de opstillede mål er nået, eller hvor der er en positiv proces i gang på vej mod at opfylde målene. Det er gode indikatorer for, at den danske udviklingsbistand er med til at reducere fattigdommen. Selv i de tilfælde, hvor udviklingen i indikatorerne er gået i den forkerte retning, betyder det ikke nødvendigvis, at bistandsindsatserne ikke virker. Tværtimod kan udviklingsbistanden have været med til at forhindre, at problemerne har udviklet sig endnu værre. Nyt i årsberetningen Som noget nyt indeholder årsberetningen en rapportering fra programmet Blandede Kreditter, hvor Danmark tilbyder kredit til projekter i udviklingslande, hvori der indgår danske leverancer. Endvidere indgår Mål- og Resultatstyring i årsberetningen. Denne rapport diskuterer på baggrund af mål- og resultatstyringssystemerne for den bilaterale og multilaterale bistand graden af målopfyldelse i de aktiviteter, der finansieres af danske bistandsmidler. Få flere oplysninger på nettet Program- og projektorienteringen (PPO) indgår ikke som en del af årsberetningen, men er tilgængelig på Her præsenteres status for alle bilaterale og multilaterale programmer og projekter over 5 mio. kr. 6

9 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 7

10 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE ÅRET DER GIK, 2007 Januar 10-16/1: Udviklingsministeren besøger Bolivia. 24/1: International donorkonference om økonomisk bistand til Libanon i Paris (Paris III-donorkonference). Parlamentsvalget i Bangladesh udskydes på grund af politiske uoverensstemmelser, vold og mistillid. En ny overgangsregering, som er støttet af hæren, udpeges, og landet erklæres i undtagelsestilstand. FN s Sikkerhedsråd giver mandat til oprettelse af FN s mission i Nepal (UN- MIN). Mandatet omfatter overvågning af maoisternes og hærens våben samt bistand til valg til en forfatningsgivende forsamling. I Nepal underskrives en midlertidig forfatning, der er forhandlet mellem de syv traditionelle politiske partier og maoisterne. I Nicaragua tiltræder en ny regering under ledelse af Daniel Ortega, lederen af den tidligere oprørsbevægelse og nu regeringsparti Sandinisterne. Februar 2/2: Konference om handel og udvikling i København. 21/2: Regeringen beslutter efter konsultationer med den irakiske regering og koalitionspartnere at omlægge Irak-indsatsen og rette fokus mod kapacitetsopbygning i Bagdad /2: Konference om Economic Empowerment of Women i Berlin. Oversvømmelser i centrale dele af Mozambique. Dansk bistand ydes til katastrofeofrene. Frokostpause med Nairobis (Kenya) skyline i baggrunden. Foto: Sven Torfinn/Panos 8

11 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE April 3-4/4: OECD/DAC-højniveaumøde i Paris /4: Udviklingsministeren besøger Kina og Vietnam. Dannelse af en midlertidig regering i Nepal med deltagelse af de otte partier, inklusiv for første gang g maoisterne. Joint Assistance Strategy of Zambia (JASZ) godkendes af donorerne. JASZ en er donorernes svar på den zambiske regerings Femte Natio- nale Udviklingsplan og danner baggrund for alle større donorers bistand til Zambia de næste fem år. Marts 2/3: Tanzanias præsident, Jakaya Kikwete, besøger Danmark. 13/3: Uformelt EU-udviklingsministermøde i Bonn /3: Udviklingsministeren besøger Zambia og Sydafrika. 30/3: Konference om dansk indsats for god regeringsførelse. Maj 6/5: Parlamentsvalget i Burkina Faso giver en klar sejr til præsidentens parti. Valget i Nepal udsættes på grund af politisk uenighed om bl.a. fastlæggelse af valgkredse og valgsystem (mhp. at garantere mindretalsrepræsentation). Den tidligere zambiske præsident Chiluba dømmes ved en engelsk domstol skyldig i omfattende korruption og pålagt at betale op mod 35 mio. dollars tilbage til den zambiske stat. Det er første gang, at en nulevende afrikansk leder dømmes for omfattende korruption. Bolivia får ny kvindelig undervisningsminister, som sætter skub i udviklingen i sektoren. 9

12 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMFUND Juli Overgangsregeringen i Bangladesh godkender en køreplan for parlamentsvalgene, der skal finde sted i december 2008 eller tidligere. FN s Sikkerhedsråd vedtog enstemmigt en resolution, der banede vejen for en fælles AU/FN-mission i Darfur. August 1/8: Tilbagetrækning af den danske bataljon fra Basra i det sydlige Irak og nedlukning af styringsenheden i Basra. På et dansk-irakisk seminar opnås fælles forståelse om at fokusere den danske bistand på kapacitetsopbygning, landbrug, menneskerettigheder og større flygtningestrømme. Bolivias grundlovgivende forsamlings mandat forlænges fra august til 14. december Heller ikke i denne periode opnås der enighed om et nyt udkast til grundlov. Udnævnelse af en ny statsanklager og vedtagelse af ny arbejdslovgivning i Mozambique. Zambia overtager formandskabet for SADC. Situationen i Zimbabwe er på dagsordenen, men ingen offentlig kritik af Zimbabwe eller præsident Mugabe. Sydafrikas præsident Mbeki får rollen som mægler mellem parterne. Ny Afrikastrategi lanceres. Juni 6/6: Indsættelse af ny regering i Burkina Faso efter parlamentsvalget. 8/6: DAC-eksamination af dansk udviklingsbistand i Paris. 15/6: Ny Asienstrategi lanceres. UNAIDS beslutter at etablere retningslinjer om køn og ligestilling til at modvirke feminiseringen af epidemien. Danmark og Nicaragua bliver ved højniveauforhandlinger enige om at fokusere den danske bistand på fire programmer: uddannelse, udvikling i landdistrikterne, offentlige reformer og Business-to- Business/erhvervssektoren. Vedtagelse af en række love i Bhutan, der skal muliggøre overgang til demokrati, herunder bl.a. civilsamfundsorganisering, lokalstyre. September 10/9: Internationalt seminar i Eigtveds Pakhus om beskyttelse af civile 13/9: Ny Latinamerikastrategi lanceres. 14/9: Rådskonference om DAC Peer Review af dansk udviklingsbistand i Eigtveds Pakhus /9: Uformelt EU-udviklingsministermøde på Madeira, Portugal. Igangsættelse af en proces for identifikation af fælles donorstøtte til god regeringsførelse i Bhutan som led i regeringens kommende 10. femårsplan. Kenyas regering og 17 internationale donorer bliver enige om rammerne for udviklingsbistanden til Kenya i form af Kenya Joint Assistance Strategy (KJAS) med Danmark som donorernes formand for processen. Maoisterne i Nepal træder ud af regeringen. 10

13 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE November Oprettelse af en UNIFEM trustfund for forebyggelse af vold mod kvinder i Afghanistan på dansk initiativ. Hurtig dansk økonomisk bistand til ofrene for bombekatastrofen i Baghlan-provinsen i Afghanistan. Bangladesh s overgangsregering tager vigtige skridt imod adskillelse af den udøvende og den dømmende magt, og bidrager derved til forbedring af landets regeringsførelse. Bangladesh rammes af cyklonen Sidr, personer blev evakueret. Sidr dræbte mere end mennesker og ødelagde store landbrugsområder i kystbæltet. Danmark yder hurtigt støtte gennem det eksisterende samarbejde og i form af humanitær bistand. Den danske ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen besøger Vietnam som led i mulig dansk støtte til etablering af et vietnamesisk klagesystem for borgerne. Ved udgangen af 2007 er det lykkedes Danmark at afslutte alle væsentlige bistandsaktivi- teter i regionen omkring Basra. Der igangsættes en klimasikring af den danske udviklingsbistand til Kenya i tæt samarbejde med andre donorer. Ramafolket i Nicaragua indleverer dokumentationen til regeringen for deres territoriale krav. Donorernes fælles indsats sikrer, at der i 2007 er politisk bevågenhed om denne skødetildelingssag. Oktober Et de facto-moratorium for eksekvering af dødsstraf gennemført som følge af stor EU-indsats på menneskerettighedsområdet efter 15 henrettelser i Afghanistan. Valget i Nepal udsættes igen på ubestemt tid. Den omstridte abortlovgivning i Nicaragua fastholdes i den nye straffelov. Lovgivningen kritiseres af Danmark og andre lande i disses dialog med regeringen. December 2-5/12: Udviklingsministeren besøger Bangladesh. 7-8/12: EU-Afrika-topmøde i Lissabon. 14/12: Konference om de nye EUmedlemslande og udviklingsbistand i Ljubljana. De internationale styrkers sikring af Musa Quala i Afghanistan baner vejen for en hurtig dansk indsats til fremme af uddannelse i området. Afholdelse af en jiirga om uddannelse i Helmand med deltagelse af undervisningsminister Atmar og 200 lokale afghanere. Overgangsregeringen i Bangladesh etablerer en menneskerettighedskommission. I Zambia åbnes en grundlovgivende samling, der frem mod 2011 skal udarbejde en ny forfatning. Det lykkedes præsident Morales i Bolivia at få etableret et dialogforum med oppositionen og dermed dæmme op for den politiske uro og vold. 31/12: Der afholdes for første gang valg til Nationalrådet i Bhutan. 11

14 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE EN STYRELSES- FORMAND SER FREM OG TILBAGE HOLGER BERNT HANSEN STYRELSESFORMAND, På Nairobis Universitet kunne man i midten af 1970 erne læse følgende graffiti: Fuck the Danes - they come only here for holidays. Nok skyldtes bemærkningen en massiv dansk tilstedeværelse på universitetet, men den står også som et forvarsel om et opgør med danskernes lidt romantiske/naive forestilling, at Danmark havde en ganske særlig position i udviklingslandene, fordi vi var uden en kolonial fortid. Samtidig meldte der sig en tvivl om, hvorvidt erfaringer fra den danske samfundsudvikling gennem de sidste 100 år havde universel gyldighed og kunne eksporteres til de nye udviklingslande, som der var en tendens til i bistandens første årti. Danmarks rolle som donor var ikke længere defineret af en pletfri fortid, men af kvaliteten og kvantiteten af vores bistand. Den udvikling er forstærket yderligere af Pariserklæringen fra 2005 og dens mål om donorharmonisering, som levner endnu mindre plads til donorernes nationale særpræg. Alle er blevet en del af donorkollektivet, vi ser en afnationalisering af dansk bistandsarbejde og arbejder ikke længere med danske landestrategier eller sektorpolitikker. Men det medfører en risiko for, at den almindelige danske befolknings forståelse for bistanden mindskes, hvilket udgør en særlig udfordring for oplysningsarbejdet. Donorernes rolle er også ændret i forhold til modtagerne. Konkret er modtagerne sat i førersædet ved, at udviklingssamarbejdet nu baseres på deres egne planer, de såkaldte fattigdomsstrategier/prsps. Nøgleordet for den nye donorrolle er partnerskab, som også har lagt navn til den danske strategi fra Ændringerne har løst nogle af fortidens problemer, men har endnu ikke skabt et ligeværdigt partnerskab mellem giver og modtager, og den har heller ikke trods et ændret ordvalg gjort det af med donorlandenes betingelser for bistanden, conditionalities. Selv i den nye tidsalder med donorharmonisering, tilpasning, fælles landestrategier og en generel afnationalisering af bistanden må vi konstant spørge os selv, hvad de danske komparative fordele er, og hvor styrende de skal være for bistandsarbejdet. Dette spørgsmål blev første gang aktuelt, da vi gik fra projektbistand til sektorbistand. Projekter var kendetegnet ved en konkret og overskuelig indsats under dansk lederskab. Danskerne stod ved kanylerne en situation, som nogle stadig længes tilbage til! Overgangen til sektorbistand krævede nogle valg, hvor hensynene til behovene ude i landene skulle vejes op over for danske komparative fordele. I de seneste år har internationaliseringen af bistanden og overgangen til fælles landestrategier krævet egentligt fravalg af sektorer, og spørgsmålet er, om der i den proces overhovedet er plads til at tage hensyn til komparative danske fordele. Er særligt problem har været kontrol kontra fleksibilitet. Da jeg besøgte det i øvrigt udmærkede HIMA landbrugsprojekt i Tanzania i 1992, udtrykte en af landsbylederne 12

15 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE stor tilfredshed med den danske indsats, som havde øget deres produktion markant, men han tilføjede eftertænksomt: But we have a slight problem. For more than half of the year we are not able to sell our products. Forklaringen var, at vejen fra landsbyen ikke var passabel en stor del af året på grund af regn. Da jeg forsigtigt foreslog den danske leder hurtigst muligt at støtte en forbedring af vejen, afviste han det, fordi der ikke var afsat budgetmidler til veje, og at Danmark i øvrigt havde et vejsektorprogram i Tanzania ganske vist i helt andre områder af landet. Eksemplet illustrerer, at det danske bevillingssystem og i øvrigt også den stærke kontrol fra rigsrevisionen ofte har begrænset den nødvendige tilpasning til skiftende situationer i samarbejdslandene. Den stive opdeling i sektorkasser og det stive bevillingssystem er dog heldigvis gjort mere fleksibelt. F.eks. er biveje nu inkluderet i landbrugssektorprogrammer. Decentraliseringen af udviklingsbistanden med større ansvar til bistandsambassaderne har yderligere medvirket til en frugtbar sparring mellem de overordnede bistandspolitiske prioriteter og realiteterne og udfordringerne i de enkelte samarbejdslande. Demokrati og menneskerettigheder har siden bistandens første dage stået som en særlig dansk prioritet og som et af de såkaldte tværgående hensyn. Efter afslutningen af den kolde krig lå vægten på demokrati som styreform med flerpartisystem og frie valg. Men i realiteternes verden måtte begrebet udvides og handle mere bredt om demokratiske normer og værdier, ret til indflydelse og medbestemmelse. Siden er det hele sammenfattet under det rummelige begreb god regeringsførelse, der både indeholder rettighedsaspektet og lægger vægt på institutioner som valgkommission, domstole, parlament etc. I naturlig forlængelse af demokratiindsatsen blev civilsamfundet i løbet af 1990 erne tilskrevet en stigende rolle med fortalervirksomheden som den centrale dimension i danske NGO ers arbejde. Den private sektor er ligesom et aktivt civilsamfund en uundværlig modvægt mod statens dominerende rolle, men i bistandssammenhæng blev den private sektor en overraskende sen starter. Debatten om den private sektors rolle blev låst fast, fordi der længe blev sat lighedstegn mellem støtte til u-landenes private sektor og støtte til dansk erhvervsliv. Det skyldtes mange års binding af dansk bistand til danske varer og tjenesteydelser og de uheldige erfaringer fra 1980 ernes næsten legendariske statslån og deres bindinger til danske ydelser. Dertil kom, at det stred imod hovedprincippet i dansk bistand, fattigdomskriteriet, at støtte den private sektors fremvækst i modtagerlandene, fordi det kunne føre til ujævn økonomisk vækst og voksende ulighed. To faktorer løste situationen op. Stigende økonomisk vækst blev i sidste halvdel af 1990 erne anerkendt som et nødvendigt middel til at reducere fattigdommen. Samtidig ændredes opfattelsen af dansk erhvervslivs potentielle rolle i bistanden. Udgangspunktet var ikke længere, hvad man fra dansk side kunne byde på, men hvad behovene var ude. Danske virksomheder blev med andre ord et led i den danske ressourcebase, og deres medvirken blev overvejende efterspørgselsstyret. Denne udvikling repræsenterer på mange måder det mest markante paradigmeskift i de senere års danske bistand. Den har åbnet for en række erhvervssektorprogrammer, der på forskellig vis tjener til at styrke den private sektor og dermed fremme økonomisk vækst, og den har samtidig en katalysatoreffekt i andre sektorer, først og fremmest i landbruget. Samtidig har det rettet opmærksomheden mod behovet for at skaffe arbejdspladser til den stærkt voksende generation af unge. Dilemmaerne mellem økonomisk vækst og fattigdom og mellem den private sektors rolle og statens varetagelse af sociale behov er imidlertid ikke løst. Da FN s generalforsamling i 2000 vedtog de otte 2015 Mål, var vækstperspektivet i første udgave nærmest fraværende og pendulet svinget tilbage. Det er der senere repareret på, og 2015 Målene står nu som udtryk for en strategi, der sætter fokus på mangeårige tværgående hensyn i den danske bistandspolitik: kvinders rolle, hiv/aids-problemet, befolkningsproblematikken, børns stilling, uddannelse, sundhed, miljø etc., og som ikke mindst forpligter det internationale donorsamfund på de samme bistandspolitiske prioriteringer, som har præget dansk bistand i en årrække. 13

16 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE 14

17 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE LIGESTILLING OG SAMMENHÆNG Kvinder og ligestilling kom til at præge det danske udviklingssamarbejde 2007, og efter det danske folketingsvalg i november igangsatte regeringen en særlig indsats for at styrke det tredje af de otte overordnede 2015 Mål, nemlig målet om ligestilling. Indsatsen for at omsætte både danske og globale strategier vedrørende ligestilling til handling blev og bliver sat i system for at føre til reelle forandringer. En forbedring af kvinders økonomiske vilkår er ikke kun nødvendig for at sikre ligestilling, men det er også en forudsætning for, at udviklingsbistanden har en bred økonomisk effekt, og at der sker en generel fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene. Indsatsen for kvinder og ligestilling er bred og mangeartet og et af de store temaer for denne årsberetning var også året, hvor Danmark både fik sin første Asien-strategi og sin første Latinamerika-strategi nogensinde. Og så blev Afrika-strategien revideret. En fællesnævner for alle tre strategier er sammenhæng. Strategierne handler ikke bare om udviklingsbistand, men binder alle de instrumenter, udenrigspolitik består af, sammen: handel, forsvar, udvikling og sikkerhed. De nye strategier udmønter således tankerne i globaliseringsstrategien fra 2006, der fastslog, at Danmark skal spille en aktiv rolle i globaliseringen, være til stede i brændpunkterne, gøre en positiv forskel og være med til at sikre, at globaliseringen bliver for alle, også de fattige. Den danske udviklingsbistand var til eksamen i 2007 og klarede sig igen godt. Gennemgangen blev foretaget af DAC, Komiteen for Udviklingsbistand, i OECD og var helt overvejende positiv. Den kom dog også med forslag til forbedringer, i øvrigt i høj grad på områder, som Danmark allerede arbejder med, f.eks. klarere retningslinjer for Danmarks indsats i skrøbelige stater. DAC opfordrede også Danmark til at få lavet en evaluering af den decentralisering, som er gennemført af dansk bistand siden Opfordringen var ikke udtryk for kritik, men en konstatering af, at Danmark på dette område har været tidligt ude og gjort erfaringer, som mange andre kan drage nytte af. Og en sådan evaluering er da også sat i gang. Decentraliseringen var bl.a. affødt af et ønske om at give de danske ambassader bedre mulighed for at indgå i den tilpasning og harmonisering af udviklingsbistanden ude i de enkelte lande, som Paris-erklæringen om mere bistand fra 2005 lægger op til. Den harmonisering har vist sig at gå stærkere, end de fleste nok havde forventet. Måske går den også for stærkt i nogle lande og har i for høj grad været drevet frem af stærke donorer og donorønsker, mens de lande, det hele handler om, har haft sværere ved at følge med. Det er der i hvert fald grund til at stoppe op og overveje. En kvindelig radiovært i aktion for en lokal radiostation i Den Demokratiske Republik Congo. Foto: Giacomo Pirozzi/Panos 15

18 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE KVINDER LAVER RADIO FOR FRED OG FORSONING Burundi, Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo. Tre centralafrikanske lande, der stadig er voldsomt præget af 1990 ernes borgerkrige og etniske udrensninger. Her er brug for initiativer, der kan skabe forsoning og sikre fred og udvikling, og det skal radioprogrammer af og med kvinder være med til. Kvinder er specielt udsatte i de krige og konflikter, som det oftest er mænd, der udkæmper. Det er kvinderne, der lades tilbage med ansvaret for pleje af børn og ældre, dyrkning af jord mv., samtidig med at kvinder og piger er lette ofre for vold og voldtægt i et krigshærget område. I 2007 gik NGO en ADRA, Adventist Development and Relief Agency, i gang med et projekt med 8,5 mio. kr. i ryggen fra Danmark. Projektet skal resultere i 135 radioprogrammer om lokale kvinders egne historier. Programmerne produceres i lokalsamfundene og udsendes på nationale og regionale radiostationer. Der skal også laves en video i hvert land, og videoprogrammerne vil blive sendt på nationale og regionale tv-stationer og blive vist i lokalområderne. For at sikre lokal forankring og engagement skal der etableres ikke færre end 50 lytter- komiteer, og dét arbejde er gået i gang. Lytterkomiteerne og 300 kvindegrupper vil modtage radioer, der også er udstyret med optagere, samt undervisningsmateriale, så de kan være med til at lave programmerne og bruge dem i lokale dialogmøder og kulturelle aktiviteter. Tanken er, at de skal være med til at sætte gang i diskussioner og udveksling af erfaringer om at leve som kvinde i konfliktområder. ADRA har arbejdet i Rwanda, Burundi og DR Congo i flere år og har oplevet, at kvinder når de får de rigtige muligheder har et stort potentiale for og ønske om at engagere sig i fred og forsoning, forebygge nye konflikter og deltage i aktiviteter, der kan skabe udvikling. ADRA har gode erfaringer med at bruge radiomediet i Malawi, hvor programmer har været med til at sætte kontroversielle emner på den politiske dagsorden og skabe en livlig og til tider ophedet dialog mellem politikere og befolkning. Radio er et særligt velegnet medie i lande, hvor aviser og tv ikke er særlig udbredte eller når ud til fattige og afsidesliggende egne. I Rwanda f.eks. har 75 procent af befolkningen adgang til radio i hjemmet, mens kun to procent har adgang til tv. 140 mio. kr. til NGO-aktiviteter for kvinder i Afrika ADRA s radioprojekt i Centralafrika er blot et af flere, der finansieres af den særlige pulje på 140 mio. kr., der blev afsat til at styrke kvinder i Afrika i forbindelse med finansloven for Pengene blev øremærket til fire områder: 40 mio. kr. i det nye programsamarbejdsland Mali til en særlig indsats med fokus på kvinders adgang til ressourcer og fremme af kvindelige entreprenører som en del af det danske erhvervssektorprogram. 40 mio. kr. til en indsats vedrørende bekæmpelse af hiv/aids i Sydafrika samt vold mod kvinder og børn i det sydlige Afrika. 20 mio. kr. til strategiske indsatser for kvinder i konflikt- og postkonfliktsituationer. og endelig 40 mio. kr. til at styrke afrikanske NGO ers arbejde med ligestilling. Der blev lagt et stort forarbejde i at identificere velegnede afrikanske NGO er, der arbejder for ligestilling. Et af formålene er at styrke samarbejdet og erfaringsudvekslingen mellem de afrikanske organisationer, og fokus er derfor på regionale organisationer, der arbejder i mindst tre lande. Formålet er at opbygge kapacitet hos de regionale organisationer, så de senere kan fungere som trænere for andre NGO er, der har potentiale til at gennemføre lignende aktiviteter. Aktiviteterne er kommet godt i gang. Der er holdt seminarer for potentielle samarbejdspartnere i både Afrika og Danmark, og det er lykkedes at finde egnede netværk og organisationer, der arbejder for kvinders politiske deltagelse og rettigheder i bred forstand, mens det har vist sig mere vanskeligt at finde regionale organisationer, der arbejder på at fremme kvinders økonomiske muligheder. I alt er der foreløbig givet 15 bevillinger til to danske NGO er og en række afrikanske og internationale NGO er, hvoraf de fleste ikke tidligere har modtaget dansk bistand. 16

19 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE AFRIKANSKE KVINDER MED PÅ MODEN Nigers hovedstad, Niamey, var i november 2007 vært for en begivenhed, de færreste forbinder det fattige, vestafrikanske land med: en modemesse for kvindelige afrikanske iværksættere, Femmes Entrepreneurs en Vogue. Her præsenterede 42 afrikanske tekstilvirksomheder fra 11 forskellige lande deres vidt forskellige kollektioner. 39 af de 42 virksomheder ledes og/ eller ejes af kvinder. Messen var et af flere forsøg på at bringe kvindelige iværksættere ud over det lokale marked og i kontakt med købestærke kunder på det internationale marked og internationale topdesignere, og den var en del af et panafrikansk initiativ, Den internationale festival for afrikansk mode. De deltagende virksomheder i den internationale festival var nøje udvalgte og kvaliteten i top. Der blev uddelt guld-, sølv- og bronzenåle til de tre bedste udstillere, der også fik priser på euro. Guldnålen gik til en kvindelig designer fra Mozambique. Forud for messen fik de kvindelige iværksættere gode råd om salgsmateriale, indretning af stande, kundekontakt mv., og de blev hjulpet med at arrangere møder med interesserede kunder. Og allerede under selve messen lykkedes det et firma fra Tanzania at skrive den første kontrakt under om at stå for den interne udsmykning af det hotel i Niamey, hvor messen blev holdt. Messen var organiseret og finansieret af Det Internationale Handelscenter, ITC, i Genève og er en af mange aktiviteter, der dækkes af en årlig dansk bevilling på 13 mio. kr. til ITC. En del af beløbet er, som det hedder, blødt øremærket til at hjælpe afrikanske kvinder med at skabe og drive levedygtige virksomheder med eksportmuligheder. Den danske bevilling har også været med til at finansiere, at kvindelige iværksættere i Uganda får øget indflydelse på Ugandas nationale eksportstrategi. Organisationen Uganda Women Entrepreneurs Association Limited, UWEAL, har godt 800 kvindelige forretningsfolk som medlemmer inden for landbrug, service og mindre fremstillingsvirksomhed, bl.a. kunsthåndværk, og UWEAL arbejder med støtte og rådgivning fra ITC for, at Ugandas kommende eksportstrategi tilgodeser hensynet til kvindelige iværksættere. I et 79 siders udkast til eksportstrategien fra 2005 var særlige hensyn til unge og til ligestilling kun nævnt i tre korte afsnit, men der er gode udsigter til, at de særlige hensyn opprioriteres ganske betydeligt i den endelige version. Afrikanske kvinder får mulighed for MBA i Danmark Erfaringerne hidtil viser, at det er mere vanskeligt for afrikanske kvinder end mænd at blive selvstændig erhvervsdrivende. Primært for at sikre flere unge, talentfulde forretningskvinder fra Afrika bedre muligheder herfor besluttede regeringen i 2007 at give tilskud til forretningsfolk i udviklingslandene, der tager en Master-uddannelse i Business Administration, MBA, på Copenhagen Business School, CBS. Ordningen gælder en 5-årig periode. Målet er at få flest mulige afrikanske kvinder til at deltage. Den første kvinde bliver kandidat til sommer På ambassaderne i Danmarks programsamarbejdslande er man godt i gang med at identificere flere kvinder til næste runde. Med uddannelsen forbedrer forretningsfolkene deres forudsætninger for at videreudvikle de virksomheder og aktiviteter, som de allerede er i gang med. Disse kompetencer er der især hårdt brug for i afrikansk erhvervsliv. De lærer bl.a., hvordan de kan drage fordel af de nye forretningsbetingelser, globaliseringen medfører, og om tværgående temaer som virksomheders sociale ansvar, CSR. I løbet af studiet vil de samtidig kunne opbygge et internationalt netværk, som de også kan få stor glæde af, efter de er vendt tilbage til hjemlandet og fortsætter karrieren. 17

20 DET INTERNATIONALE UDVIKLINGSSAMARBEJDE TIL KAMP MOD OMSKÆRING AF PIGER OG KVINDER Allerede i 1996 forbød Burkina Faso kvindelig omskæring ved lov, og det vestafrikanske land er blandt 16 lande i Afrika, der har lovgivet mod kvindelig omskæring. Derfor var mange chokerede, da det i september 2007 kom frem, at en 14-årig pige var død efter at være blevet omskåret i den lille by Pabré, blot 15 km uden for hovedstaden, Ouagadougou. Pigen var én blandt 15 piger i Pabré, der alle gennemgik omskæring i ugen op til den 17. september. Dødsfaldet illustrerer på dramatisk vis, at kvindelig omskæring stadig er udbredt trods forbudet fra 1996 og på trods af, at landet allerede i 1990 oprettede en national komité til bekæmpelse af kvindelig omskæring. Danmark har i mange år støttet dette statslige initiativ og vil også støtte komiteens nye femårige plan, Plan Tolérance Zéro, der forsøger at angribe omskæringsproblematikken på alle niveauer gennem bl.a. lobbying, oplysningskampagner og forskning. Danmark har desuden siden april 2007 støttet et treårigt projekt, hvis formål er at styrke udvalgte NGO ers kamp mod kvindelig omskæring. Syv ud af ti burkinske kvinder i aldersgruppen år er omskåret, og de hyppigste former for kvindelig omskæring i Burkina Faso består i at fjerne klitoris eller både klitoris samt en del af pigens små skamlæber. Det medfører ud over de seksuelle konsekvenser alvorlige sundhedsmæssige risici såsom graviditetsproblemer, blodtab, hiv-smitte og infektioner. Når kvindelig omskæring trods lovgivning og de alvorlige sundhedsmæssige konse- kvenser fortsat er så udbredt, skyldes det flere forhold: Pigens slægtninge er ofte underlagt socialt pres og frygter den barnløshed, spædbørnsdødelighed og tab af ægtemandens potens, som den manglende omskæring ifølge visse myter kan medføre. Den person, der udfører omskæringen som oftest en ældre kvinde, for hvem retten og pligten til at omskære landsbyens piger er gået i arv fra forfædrene, kan også være fristet af de kr., en omskæring betales med. Det er et ikke ubetydeligt beløb i et land, hvor den officielle mindsteløn er på lidt over 420 kr. om måneden. Endelig udnytter domstolene langtfra strafferammen, der giver mulighed for at idømme dem, der udfører omskæringen, og implicerede slægtninge op til tre års fængsel og op til 10 års fængsel for kvindelig omskæring med døden til følge. Ofte er det udelukkende dem, der udøver omskæringen, der retsforfølges, og dommene er for det meste betingede. En undersøgelse viser, at såvel burkinske mænd som kvinder generelt set er indstillede på at bekæmpe kvindelig omskæring. Men sagen fra Pabré og mange andre lignende sager viser, at der fortsat er lang vej igen, før holdningsændringen for alvor slår igennem i praksis. I øvrigt er den kvinde, der udførte omskæringen af de 15 piger i Pabré, arresteret og sat i fængsel. Det samme er forældrene til den pige, der døde, og flere medskyldige familiemedlemmer, bl.a. et par tanter og bedstemoren. 18

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER. Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet for 2010-2014 August 2009 REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER Plan til udgiftsrammer for bistandssamarbejdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2014 2017 August 2013 Grøn vækst til gavn for alle De udviklingspolitiske prioriteter for 2014-2017 afspejler

Læs mere

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi VI TÆNKER LANGSIGTET VI HAR MANGE STØTTER VI ARBEJDER BREDT VI ER TIL STEDE I AFRIKA VI RÅDGIVER OM UDFORDRINGER VI UNDERSTØTTER VERDENSMÅLENE BØRNEfonden har i

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for

Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet for 2011-2015 August 2010 Regeringens udviklingspolitiske prioriteter Plan til udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi

Ligestilling i dansk udviklingsbistand. Strategi Ligestilling i dansk udviklingsbistand Strategi Danida UDENRIGSMINISTERIET Produktion: 2004 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Tlf.: 3392 0000 Fax: 3254 0533 E-mail: um@um.dk Internet:

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister

Ulla Tørnæs, Udviklingsminister Fra MÅL til resultater i dansk udviklingsbistand Regeringen har gjort det til sin mærkesag at opnå bedre resultater for hver bistandskrone. Det handler i høj grad om at effektivisere og fokusere bistanden.

Læs mere

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen

Notat. Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen Udenrigsministeriet Notat Til: J.nr.: 104.Dan.6-6.c CC: Bilag: Fra: Dato: 20. august 2008 Emne: Statistik vedr. underretningssager ( c-sager ) til Rigsrevisionen 1. Indledning I perioden 2004-2007 har

Læs mere

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde

Bekendtgørelse om overenskomster angående dansk udviklingssamarbejde BKI nr 21 af 06/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsministeriet, j.nr. UDV. j.nr. 104.Dan.1. Senere ændringer til forskriften BKI nr

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde

Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde Danmarks deltagelse i det internationale udviklingssamarbejde DANIDAS ÅRSBERETNING 2006 maj 2007 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail:

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Danidas årsberetnin g

Danidas årsberetnin g 04 Danidas årsberetnin g Produktion 2005 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK 1448 København K Danmark Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 Email: um@um.dk Internet:www.um.dk Design og tryk: Schultz

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp

Folketingets Udenrigsudvalg. Høring om dansk udviklingsbistand. 27. januar kl. 9.00-11.45. Landstingssalen, Christiansborg. Talenoter Finn Tarp Udenrigsudvalget 2014-15 URU Alm.del Bilag 98 Offentligt Folketingets Udenrigsudvalg Høring om dansk udviklingsbistand 27. januar kl. 9.00-11.45 Landstingssalen, Christiansborg Talenoter Finn Tarp Hvad

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark

Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark IBIS Analyse juli 2011 Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark Af: Jens Mattias Clausen og Lars Koch Sudans eksterne gæld er på $38 milliarder dollars svarende til 57 % af landets samlede BNP.

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere