Fundamentet for Luthersk Missions internationale missionsarbejde
|
|
- Mogens Villadsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fundamentet for Luthersk Missions internationale missionsarbejde Dokumentets formål og anvendelse Fundamentet er en del af Luthersk Missions (LM) samlede strategi for det internationale missionsarbejde. Her er der en kort præcisering af det bibelske grundlag og de overordnede rammer for, hvordan LM går ind i internationalt missionsarbejde. Vi håber, at dette kan være en hjælp til at synliggøre og skabe forståelse for LM s prioriteringer og handlinger. 1. Grundlaget for mission Al kristen missions grundlag og kraft har sit udspring i Gud selv, sådan som det er åbenbaret i de bibelske skrifter. Mission er Guds hjertesag. Han har skabt mennesker til fællesskab med sig og vil derfor, at alle mennesker skal frelses (1. Tim. 2,3-7). Gud har selv handlet til frelse ved Jesus Kristus. Alene ved tro på ham kan mennesker blive reddet fra fortabelse (Johs. 3, ,6; Ap.G. 4,12). Det er derfor afgørende, at alle jordens folkegrupper hører evangeliet om syndernes forladelse og omvendelse til evigt liv ved tro på Jesus (Es. 49,6; Luk. 24,47). Dermed får Gud den ære, der tilkommer ham (2.Kor. 4,15). Ligesom troen skabes og vokser ved Helligåndens kraft gennem Ordet, sådan er Helligånden missionens eneste kraft (Ap.G. 1,8 og Fil. 2,13). Jesus har kaldet alle kristne til at følge ham og være med til at bringe evangeliet til hele menneskeheden. Men det må ske inden Jesu genkomst, hvor missionens tid bliver afsluttet. Forkyndelse og diakoni er en naturlig og integreret del af alle kristnes liv og af enhver menigheds virke (2. Kor. 5,17-21). Ligesom Jesus var sendt for at tjene, sådan vil han, at kristne hvor som helst i verden bliver sendt som hans tjenere (Joh. 13,14-16; 20,21). 2. Mål for LM s internationale missionsarbejde Vi driver mission internationalt for at tage del i forkyndelsen af evangeliet til alle jordens folk. Som led i dette sender LM missionærer til enkelte lande for dér at gøre mennesker til Jesu disciple ved dåb og oplæring i den kristne tro (Mat. 28,18-20), og for samtidig at udøve kristen næstekærlighed.
2 LM har som et væsentligt mål at forkynde evangeliet blandt folkegrupper, hvor det ikke tidligere er sket. Derfor skal missionsarbejdet være kendetegnet af til stadighed at være på vej med evangeliet til disse grupper. LM ønsker også at hjælpe mennesker i nød. Målet er at tjene hele mennesket. Diakonalt arbejde er en integreret og uadskillelig del af vidnesbyrdet om Jesus Kristus. Diakonal handling er berettiget og har værdi i sig selv, også selvom ydre vilkår kan vanskeliggøre en mundtligt formidling af evangeliet. LM ønsker at være med til at oprette og støtte menigheder. Det er et mål, som må stå klart for ethvert nyt arbejde, at menigheder og kirker må blive selvstændiggjort til at klare sig selv åndeligt, økonomisk og ledelsesmæssigt, så de selv udfører missionsarbejde. I denne proces ønsker vi at støtte med oplæring og undervisning, eventuelt at give hjælp til lederuddannelse og kapacitetsopbygning på forskellige niveauer. 3. Prioriteringer i LM s internationale missionsarbejde Når vi lægger strategi for LM s internationale missionsarbejde, ønsker vi, at det sker i bøn om Guds vejledning. Samtidig mener vi, at det er mest ansvarligt at tænke arbejdet igennem for at finde ud af, hvor det er bedst at satse. Strategi er et styringsredskab, som giver mulighed for fælles tænkning om målene. Vi erkender stykkevis. Derfor er vi også åbne for, at strategien kan ændre sig undervejs, hvis Gud viser os andre veje. Strategi må ikke være en fastlåst spændetrøje, men den skal være et fleksibelt udviklingsredskab. En strategi er heller ikke detalje-styring, men den giver arbejdet retning ved at udstikke nogle overordnede linjer. Vores bøn er, at vi må være dér, hvor Gud ønsker at bruge LM med de resurser, som han giver os. En del af de folkegrupper, hvor der kun er få kristne, befinder sig særligt i Kina og inden for 10/40-vinduet 1. Området omfatter Centralasien, Mellemøsten og Nordafrika. LM s seneste satsning er netop inden for dette vindue. Også i dele af Europa står evangelisk kristen tro svagt, så der er behov for mission. Når LM s mål er at gå til folkegrupper, hvor evangeliet er blevet forkyndt i ringe grad, kan den fremtidige udfordring for nyt arbejde være inden for disse områder Strategiske grundkriterier Bag enhver prioritering ligger nogle forestillinger om, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Det gælder også, når vi sidder med begrænsede resurser og skal vurdere, hvordan disse skal bruges i missionens tjeneste. Landsstyrelsen har prioriteret følgende kriterier i LM s internationale missionsarbejde: 1 betegnelse for et bælte mellem 10. og 40. nordlige breddegrad, hvor de store verdensreligioner råder, og hvor der er få kristne. Side 2
3 At nå de mindst nåede folkegrupper Det er kun en mindre del af verdens missionærer, der arbejdet blandt unåede folkegrupper. Visionen for LM s internationale arbejde er at nå de unåede eller de mindst nåede. Det har det været i mere end 100 år, og det vil det være fremover. Derfor er det ét af de kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, hvilke aktiviteter, vi vil satse på. Det betyder, at vi bevidst vil satse resurser på at række evangeliet videre ud: Ved at satse nye steder, hvor de lokale kristne har få resurser. Ved at udruste lokale kristne til selv at række evangeliet videre til deres eget folk og andre folk. Gennem opbygning af kapacitet i de kirker, vi arbejder sammen med. At yde hjælp til selvhjælp Med målsætningen at række evangeliet til de mindst nåede folkeslag opstår ønsket om at opbygge og udruste lokale kristne til selv at udbrede kendskabet til Gud både lokalt og internationalt. De kan have indgang og adgang til mennesker, vi som vesteuropæere ikke har. Samtidig ønsker vi, at lokale kristne varetager den videre udbredelse og drift af arbejdet lokalt, sådan at vi kan rejse videre for at række evangeliet til andre folk, som endnu ikke har hørt det. Balance mellem diakoni og evangelisering Jesus selv både forkyndte og hjalp nødlidende. Derfor ønsker vi også at vise, at livet med ham ikke kun er ord, men også handling. Der er derfor altid et diakonalt aspekt i vores engagement i et missionsområde men det tager forskellig form efter den kultur, vi opererer i. Vi kan ikke være troværdige Kristus-vidnesbyrd uden at række en hjælpende hånd til nødlidende. LM s internationale arbejde skal derfor rumme en bredde af aktiviteter, der matcher både evangelisering og diakoni. Det gælder i forhold til mennesker i alle livsfaser. At matche egne resurser Vi kan komme i den situation, at alle ovennævnte kriterier synes opfyldt, men at vi ikke kan finde den rette person med de rigtige kompetencer til arbejdet. Eller at der mangler penge, kapacitet eller andet til at kunne realisere en vision. Her ønsker vi at kunne handle i tro, hvor Gud giver os dette og prioritere ud fra, hvad Gud giver os syn for. Vi vurderer ud fra rekrutteringsmuligheder, økonomi og kapacitet. En sådan balance er i praksis vanskelig. Må Gud give os visdom til at vurdere bedst muligt Generelle metodeovervejelser LM ønsker i sin missionsindsats at være rettet mod forskellige geografiske, kulturelle og religiøse miljøer. Ud over de traditionelt folkereligiøse, multireligiøse og buddhistiske ønsker vi i øget grad at sætte fokus på muslimske og sekulariserede folkegrupper. Det anses som en fordel, at der er en vis bredde m.h.t. lande og opgaver, for at undgå ensidighed i arbejdet og for at kalde mennesker frem med forskellige nådegaver, også selv Side 3
4 om bredden kan gøre det administrativt mere krævende. Der må være balance mellem spredning og samling. Den landemæssige spredning må harmonere med LM s samlede antal udsendte. I missionsarbejdet tilstræbes en balance i arbejdsmæssige indsatsområder, og mellem arbejde i storbyer og i landdistrikter. Vi ønsker at etablere klare, men dynamiske mål for arbejdet i alle missionslandene, så det bliver tydeligt, hvornår målsætningen er nået. Vi ønsker at arbejde med henblik på mennesker, ikke så meget med henblik på institutioner. I vores tilgang til lokale mennesker ønsker vi at prioritere mentorskab. Vi ønsker at gøre en indsats for diakonalt og evangeliserende arbejde blandt svage og socialt udsatte hos vore lokale samarbejdspartnere. Vi ønsker at indgå i større grad af samarbejde med andre missionsselskaber med henblik på at effektivisere den administrative indsats bag udsendelse og skabe synergi blandt udsendte. Vi ønsker at bruge alsidige medieplatforme - samarbejde m. radio, tv, netmedier, f.eks. Norea Mediemission. I Norea er der i det internationale arbejde stor fokus på de unåede folkegrupper og på mission i lukkede lande. Hvor der er mulighed for synergi vil vi bestræbe os på samarbejde. Det gælder både det løbende missionsarbejde og i forhold til exit-strategi. Sammen med Norea får LM s internationale arbejdet et bredere perspektiv. Vi ønsker altid at arbejde i team i nye missionslande (ikke nødvendigvis danske team, ikke med hver opgave, men i netværk). Den valgte strategi med størst fokus på de mindst nåede - og på øget mobilitet - har svagheder / risici. Det er ikke tænkt som en modsætning til det lange seje træk og oplæringsansvaret. Vi skal være opmærksomme på fristelsen til overfladiskhed og rastløshed. Vi mener dog, at fordelene er større. LM kan bidrage med noget positivt, nemlig frontlinie-mission. Det er grundlæggende i LM s selvforståelse at være på vej. Vi er ved at oparbejde erfaring med arbejde blandt muslimer, og vi må i fremtiden forholde os til denne gruppe. 4. Missionærer En vigtig resurse er missionærer, som i arbejdslandet indsættes i definerede opgaver. Det tilstræbes, at der bliver opgaver til begge ægtefæller i arbejdslandet. Rekrutteringen sker ved i Danmark at kalde til mission, støtte uddannelse af missionærer og udsende kvalificerede og nådegaveudrustede personer til aktiv tjeneste. Rekruttering af missionærer sker ved at kalde til tjeneste i forkyndelsen for børn, unge og voksne. På grund af kaldsformidlingen lægger LM vægt på missionærernes kontakt til kredse og frimenigheder under møderejser. Samtidig vil vi synliggøre behovet for missionærer til konkrete opgaver. Side 4
5 LM s rekruttering til international mission lægges an på og tilskynder til langtidstjeneste. Nogle opgavekategorier kan lægge op til korterevarende indsats. LM ønsker at udfordre både yngre og ældre i den erhvervsaktive alder til tjeneste. Vi er også åbne over for at udsende unge, der ønsker en pause i et studie- eller uddannelsesforløb eller seniorer, som har afsluttet en erhvervskarriere Kriterier for ansættelse i LM s internationale mission: LM ønsker at sende såvel familier som enlige ud til en tjeneste i international mission. Kriterier for ansættelse gælder alle uanset opgavens art. En person, som ønsker at arbejde som missionær for LM skal: Være døbt, bekende troen på Jesus og leve som en kristen Vedkende sig LM s bekendelsesgrundlag og åndelige selvforståelse Tilkendegive et personligt ønske om og ansvar for at være vidne i ord og gerning. Have åndelig udrustning og en uddannelse, som kvalificerer til den opgave, hvortil han / hun antages Have et indre kald fra Gud til at tjene som missionær og et ydre kald fra LM som organisation. Være villig til at gennemgå en missionærforberedende uddannelse Være indstillet på at lære sprog og kultur i den folkegruppe han / hun sendes til Udvise respekt og åbenhed over for mennesker med anden etnisk, kulturel og religiøs baggrund Være villig til at indrette livsstil og levestandard, så det ikke vækker anstød hos det folk, han / hun sendes til Være robust til at håndtere foranderlige og uforudsigelige livs- og arbejdssituationer LM ønsker så vidt muligt at sikre definerede arbejdsopgaver til begge ægtefæller. Ansøgninger til stillinger sendes til LM s landsstyrelse, der er ansættende myndighed. Såfremt en ugift missionær ønsker at gifte sig, vil LM indbyde parret til en samtale med henblik på en gensidig præsentation af hinanden og parternes åndelige ståsted. Ved ansættelse af ægtefællen må vedkommende opfylde de ovennævnte kriterier og ansættes af LM s landsstyrelse. I spørgsmål om samlivsetik følges LM s etiske retningslinjer. I tilfælde med ansøgninger fra personer, som har en ikke-luthersk baggrund, ønsker LM at vurdere fra sag til sag. De vil ikke blive ansat til opgaver, som indebærer et åndeligt forkyndelses- eller ledelsesansvar, men det kan komme på tale med andre opgaver. LM ønsker at sende såvel familier som enlige ud til en tjeneste i international mission Tjenestedeling Det er LM s ønske at lægge bedst mulig til rette for, at både kvinder og mænd får arbejdsopgaver, som svarer til deres åndelige, menneskelige og uddannelsesmæssige udrustning. Samtidig ønsker vi, at den klassiske forståelse af bibelens syn på mænds og kvinders tjene- Side 5
6 ste i menigheden skal praktiseres af de personer, som sendes ud i LM s internationale mission. Det er derfor vigtigt, at opgaver som indebærer et hyrde- og/eller et læreansvar, varetages af mænd. I menighedsrelateret arbejde kan kvinder alt efter nådegave og uddannelse ansættes til: undervisning og oplæring af nye kristne i forbindelse med menighedsopbygning, når det ikke indebærer hyrde- og læreansvar (eks. alfa-lignende kurser og katekismusundervisning) evangeliserende arbejde, der ikke indebærer hyrde- eller læreansvar undervisning og oplæring af børn undervisning, rådgivning og lederansvar blandt unge undervisning, rådgivning og lederansvar blandt kvinder undervisning i kvindeklasser og ikke læremæssigt normdannende fag på bibelskoler produktion, opfølgning, rådgivning og lederansvar i tilknytning til litteratur og forlagsarbejde produktion, opfølgning, rådgivning og lederansvar i radiomission bibeloversættelsesarbejde sjælesorg og personlig rådgivning På baggrund af disse overordnede linjer giver vi missionærerne frihed til at skønne, hvordan de udmøntes i konkrete situationer. Dette skøn kan foregå i dialog med teamlederen og missionskonsulentteamet Tjenestetid og ansættelsestype Det er vigtigt at LM s missionærer tilegner sig det lokale sprog og bliver fortrolige med lokalbefolkningen, dets kultur og religion. Hensigten er at opnå bedst mulig kontinuitet i arbejdet. Det sker bedst ved tjeneste på samme sted over en lang tidsperiode. Samtidig ønsker vi, at missionsarbejdet skal være fleksibelt nok til, at menneskelige, faglige og åndelige resurser anvendes og udnyttes bedst muligt. Det kan ske under forskellige ansættelsesformer - afhængig af opgave og ansættelsesperiode. LM ønsker at ansætte og sende: Langtidsmissionærer, der udsendes til opgaver inden for et enkelt sprog og kulturområde. Kontinuitet i opgaven tilsigtes. Korttidsmissionærer og volontører, der udsendes til tidsbegrænsede opgaver, f.eks. projekter, sikring af kontinuitet i igangværende arbejde, undervisning af missionærbørn, litteraturarbejde osv. Pendlermissionærer, der udsendes for uger/måneder ad gangen i en aftalt tidsperiode til korte, målrettede opgaver - f.eks. kursusvirksomhed, lederrådgivning osv. LM ønsker i øvrigt at støtte og stå bag: Volontører i alle arbejdsduelige aldre der primært udsendes til afgrænsede opgaver i tæt samarbejde med en missionær - f.eks. til undervisning af missionærbørn, litteraturarbejde osv. Opgaven er oftest af op til et års varighed og forudsætter ikke nødvendigvis en faglig uddannelse. Seniorer kan rejse ud til mere selvstændige opgaver i kraft af deres erhvervserfaring. Side 6
7 Praktikanter, der som led i deres studium eller som i en selvvalgt studiepause udsendes for at lære noget om praktisk missionsarbejde (f.eks. TKM ere) Jobmissionærer dvs. personer, der med tanke på mission bosætter og ernærer sig selv i et af LM s missionslande, som er lukket for traditionelt eller organiseret missionsarbejde Personer, der direkte gennem deres forretning eller virksomhed, ønsker at arbejde med mission (business as mission) Tilknyttede missionærer, der typisk er udsendt af og tilknyttet et arbejde i en anden missionsorganisation eller kirke. Aftale om volontøropgaver forudsætter egenbetaling efter fastlagte ordninger. Jobmission og aftale om tilknytning til LM kan i nogle tilfælde betyde, at LM er uden økonomiske og ansættelsesmæssige forpligtelser. I tilfælde, hvor det ikke er muligt for jobmissionæren at sikre en lønindtægt gennem et lokalt arbejde, og hvor LM prioriterer jobmission, kan LM påtage sig økonomiske og ansættelsesmæssige forpligtelser. Tanken om jobmission giver først og fremmest mulighed for at få åndelig og menneskelig støtte gennem LM s bagland i Danmark. Jobmissionærer tilbydes administrativ og logistisk hjælp. LM vil overveje støtte til evt. jobmissionær-menigheder Skolegang for missionærbørn For at missionærfamilier med børn kan blive i tjenesten længst muligt, tilbyder LM skoleundervisning af missionærbørn. Skoleformen kan variere, men udgangspunktet er at sikre familiernes og børnenes trivsel bedst muligt. Der kan være forskel på, hvad LM kan tilbyde i det enkelte land. 5. Økonomi De økonomiske midler, LM har til rådighed for sin internationale virksomhed, er hovedsagelig gaver fra mennesker, der ønsker at støtte missionsarbejdet. LM ønsker at forvalte de betroede økonomiske midler i bevidsthed om dette og med ansvarlighed i forhold til missionsarbejdets mål og målsætninger. Den væsentligste del af LM s udgifter i arbejdet er knyttet til missionærerne Økonomisk støtte til samarbejdskirker og samarbejdsorganer Overordnet ønsker LM, at lokale kirker ikke bliver gjort afhængige af økonomisk støtte fra os. Størrelsen på eventuel økonomisk støtte fra LM og måden, hvorpå den bliver givet, skal derfor sigte efter at fremme lokal bæredygtighed bedst muligt. LM vil kun undtagelsesvis yde økonomisk støtte til samarbejdskirker, uden at der samtidig er udsendt missionærer til de pågældende kirker. LM kan yde mindre årlige bidrag til kirkelige organer og missionsnetværk, hvor LM s internationale mission er repræsenteret. Side 7
8 LM kan bidrage med: mindre tilskud for aftalte perioder til en samarbejdskirkes driftsbudget eller til medlemskab under en paraplyorganisation øremærkede tilskud til specifikke projekter eller prioriterede arbejdsopgaver - f.eks. diakonalt arbejde tidsbegrænset støtte til menighedsplantning i nye indsatsområder øremærket støtte til uddannelse af nationale kristne ledere humanitær hjælp - især ved katastrofesituationer 5.2. Økonomisk støtte til projekter I overensstemmelse med ønsket om, at missionsarbejdet skal tjene hele mennesket, kan LM støtte mindre lokale projekter. Vi kan inden for egne økonomiske rammer støtte sådanne afgrænsede projekter. Eller det kan ske i form af formidling af projektstøtte fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling / Danida. Vi ønsker at søge eksterne midler, hvor det er muligt og relevant. Støtte til mindre lokale projekter forudsætter at projektet: planlægges og gennemføres i et samarbejde mellem LM og en samarbejdspartner ud fra fælles målsætninger har tilknytning til sundhed, sygdomsforebyggelse, undervisning eller ledelsesmæssig kapacitetsopbygning i samarbejdskirker imødekommer et udtrykt lokalt behov er lokalt støttet i form af materialer, arbejdsindsats eller pengestøtte er muligt at gennemføre inden for en kort og fastsat tidsplan kan overdrages til videre drift under lokalt ansvar 5.3. Budgetter og økonomistyring LM s missionsarbejde drives inden for de økonomiske rammer, som vi har til rådighed. Fordelingen af de økonomiske midler foregår på basis af budgetplanlægning og økonomistyring, som LM s ledelse i Danmark er ansvarlig for. Missionærerne har ansvar for, at deres arbejde udføres inden for de budgetrammer, som årligt vedtages af LM s ledelse. Undtagelsesvis kan LM s ledelse bevilge støtte til påtrængende formål, som ikke er budgetlagt. For at de økonomiske midler skal blive anvendt i størst mulig overensstemmelse med prioriterede mål for missionsarbejdet, tilstræber LM at lægge budgetter for perioder på to år. 6. Samarbejde med lokale kirker og internationale organisationer Målet med missionsarbejdet er at danne menigheder, hvor kristne samles om Ordet og sakramenterne og lever et kristent hverdagsliv i tjeneste for medmennesket. Det er en målsætning, at disse menigheder finder sammen i større fællesskaber / kirker. Side 8
9 LM s arbejde foregår normalt i samarbejde med en eller flere lokale kirker. LM kan i enkelte tilfælde vælge at tage selvstændige initiativer. Hvor og når det sker, skal det bidrage til at styrke prioriteringerne for missionsarbejdet Mulige samarbejdsmodeller Det er LM s ønske at arbejdet udføres i størst mulig forståelse og respekt for samarbejdspartneres målsætninger og resurser. LM s missionsarbejde kan drives inden for rammerne af flere mulige samarbejdsmodeller: Partnermodellen indebærer, at de væsentligste dele af LM s missionsindsats indgår som en del af den lokale kirkes arbejde. Det betyder at økonomisk støtte administreres af kirkens ledelse. Missionærer placeres i overensstemmelse med kirkens behov i tæt dialog mellem kirkens og LM s ledelse. Organisatoriske og driftsmæssige forhold som vedrører ansættelses- og personalemæssige forpligtigelser over for missionærer administreres af LM s ledelse (f.eks. ELTC i Tanzania) Indirekte partnermodel indebærer at LM alene / sammen med andre indgår i et arbejde under en missionsorganisation, som samarbejder med en lokal kirke efter partnermodellens principper (pt. f.eks. Etiopien og Peru) Parallelmodellen indebærer at en lokal kirkes og LM s arbejde organiseres og drives sideordnet, men med henblik på at LM s arbejde skal gavne en eller flere lokale kirker (pt. f.eks. Soma Biblia i Tanzania) Paraplymodellen indebærer at flere missionsorganisationer går sammen om at oprette og drive en fællesorganisation som inden for et land / område enten arbejder selvstændigt eller samarbejder med lokale organisationer (pt. f.eks. Cambodja) Syd-syd-modellen. Hermed forstås, at LM ønsker at være i tværkulturel international mission sammen med kirker i Syd. De kan have ressourcer og nådegaver, som vi mangler, og modsat. Uden at tage initiativet fra den lokale kirke som samarbejdspartner vil LM gerne indgå i et samarbejde i et missionsland med andre missionærer fra Syd, som deler eller respekterer LM s bekendelsesgrundlag. Som hovedregel må en sendende kirke selv have arbejdsgiveransvar og sikre aflønning. Alternativt kan LM yde et tilskud til den sendende kirke Netværksmodellen, hvor LM støtter eksisterende menigheder med bibelundervisning, diakonale resurser, økonomisk støtte, eller hvor LM modtager hjælp fra lokale menigheder til at etablere en menighed i lande med få kristne. Vor styrende samarbejdstanke er at søge størst mulig integration i lokalsamfundet. Dvs.: Hvor det er muligt samarbejder vi med lokale samarbejdspartnere (hjælp til selvhjælp) Hvor LM begynder projekter er det efter aftale med en lokal samarbejdspartner og med det klare mål at overgive til det samarbejdspartneren, hvilket kræver at arbejdskraft og ansvar fra lokalt hold bliver involveret Så vidt muligt vil vi boligmæssigt integrere os i lokalmiljøet og ikke etablere os på kompounds Vi sigter på at invitere repræsentanter fra samarbejdsparter til Danmark som gensidig inspiration (f.eks. studerende, missionærer, forkyndere) Vi indgår i netværk med lokale kristne i respekt for deres kultur og det arbejde, de allerede gør, og fordi vi kan lære af deres erfaring åndeligt, kulturelt og missionalt Side 9
10 6.2. Selvstændige administrative anliggender for LM Som en del af personaleplejen har LM i missionsarbejdet behov for at foretage fælles koordinerede initiativer i forhold til en gruppe af missionærer. Det gælder især i forhold ang. LM s ansættelses- og personalemæssige forpligtigelse for disse missionærer og deres børn. Der er behov for organisering af fællesanliggender for missionærerne. En del af denne administration varetages lokalt af den stedlige repræsentant eller teamleder, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt. Administrative anliggender, der bedst koordineres fra Danmark, varetages af missionskonsulentteamet. Ansvarsopgaver i relation til LM s missionærer kan blive henlagt til kontaktpersoner blandt missionærerne Inspiration til tværkulturelle og globale kontakter Det er en vision i LM, at missionsarbejdet skal afspejle, at evangeliet er for alle, og at Kristi verdensomspændende kirke består af bekendende kristne på tværs af forskelle i etnisk og kulturel baggrund. Den vision, ønsker vi, skal komme til praktisk udfoldelse i LM s samarbejde med nationale kristne og kirker - internt i de lokale kirker og i deres samarbejde med andre lokale og internationale evangeliske kirker. 7. Tværkirkeligt samarbejde LM fastholder den bibelske forståelse af én sand verdensomspændende kirke, der som Jesu Kristi legeme består af alle, der tror på og bekender Jesus Kristus som frelser, er døbt i den treenige Guds navn og samles om Guds ord og sakramenterne. Når det gælder relationen mellem LM og de kirker, vi samarbejder med, står det fast, at kirkerne er de lokale kristnes kirker og ikke vores kirker. LM s primære målsætning i tværkirkeligt samarbejde er at skabe menigheder, der arbejder i overensstemmelse med den lutherske bekendelse. LM er åben for tværkirkeligt samarbejde: hvor Bibelen fastholdes som autoritet for al kristen lære og liv med aktiv deltagelse i menighedsplantning og menighedsopbygning, når der er åbenhed for at arbejde i respekt for LM s grundlag og målsætning Se i øvrigt vejledningen Luthersk Mission og kirkeligt samarbejde 8. Principper for at begynde nyt missionsarbejde Alt efter en folkegruppes størrelse samt arten og omfanget af anden missionsindsats kan LM vælge at begynde et nyt missionsarbejde, hvor andre virker i forvejen. LM s overvejelser om at begynde arbejde et nyt sted er i væsentlig grad begrundet ud fra følgende: Side 10
11 den overordnede målsætning understreger, at LM s missionsarbejde skal være kendetegnet ved til stadighed at være på vej til de mindst nåede folkegrupper med evangeliet for at skabe denne mulighed vil det være nødvendigt til stadighed at opsøge muligheder for forøgelse af resurserne samt overveje, hvordan eksisterende arbejde kan overgives til lokale med henblik på overgivelse af LM s aktiviteter I bestræbelserne på at nå videre ud med evangeliet vil LM arbejde for, at der løbende arbejdes for videregivelse af etableret arbejde samt tages stilling til, hvordan LM kan bistå til, at evangeliet bringes videre ud til de mindst nåede folkegrupper. Nedenstående principper gælder ved opstart af nyt arbejde eller ny arbejdstype Undersøgelses- og beslutningsfase Før LM s ledelse kan tage bestemmelse om at påbegynde arbejde i et nyt land, skal der foretages en grundig, men kortvarig forundersøgelse (ikke over to år). Ligeledes skal LMvennerne inddrages, for at deres synspunkter kan tydeliggøres, og der blandt disse kan skabes vision og ejerskab til sagen. Forhold der skal undersøges: det potentielle land/folkegruppe, der lokaliseres ud fra LM s overordnede kriterier folkets kulturelle og religiøse baggrund politiske vilkår, arbejdsbetingelser og -muligheder for et missionsarbejde eventuelle lokale kristnes holdninger til og udfordringer ved et muligt LM-initiativ tilknytningsmuligheder for evt. samarbejde oplagte udfordringer ved valg af typer af arbejdsopgaver den generelle sikkerhedssituation sundhedssituationen i landet / området. overordnede konsekvenser for LM s igangværende missionsarbejde 8.2. Forberedelsesfase Når en beslutning om at påbegynde et nyt arbejde er truffet, er det vigtigt at udbygge kontakten mellem LM og de evt. nye partnere, der skal samarbejdes med. Der må skabes rammer for de første missionærers etablering og en foreløbig arbejds- / samarbejdsstrategi. Ud fra de beslutninger, LM har truffet vedr. missionærbemanding og tidsramme, må LM arbejde på at ansætte og/eller uddanne missionærer til de planlagte opgaver. Ligeledes skal der skabes et budgetmæssigt grundlag for arbejdsudvidelsen Opstartsfase LM vil, at missionsindsatsen skal være målrettet mod at styrke lokal selvstændighed, ansvar og kontinuitet. Ved opstart af et nyt arbejde vil LM fra første dag prioritere: Side 11
12 at missionærerne vidner om Jesus Kristus i ord og gerning at være opmærksom på de sociale og menneskelige behov i målgruppen at opmuntre lokale kristne til at række evangeliet videre og derved tage ansvar for at opbygge menighedsfællesskaber og drive mission at arbejde målrettet hen mod at overdrage arbejdet til nationale kristne De nævnte forhold skal have indflydelse på LM s valg og anvendelse af personale, økonomi og arbejdsmetoder. I en opstartsfase i et nyt arbejdsland bør LM sikre, at udsendte missionærer så vidt muligt kobles til et team af øvrige missionærer som støtte i arbejde og hverdag. Dette team behøver ikke at være med andre LM-ansatte, men kan i lande, hvor det er påkrævet, være med udsendinge fra andre missionsorganisationer Antallet af missionærer skal vurderes, så missionærgruppen ikke bliver en magtfaktor i forhold til en bestående eller fremtidig lokal kirke. Missionærerne bør kunne bo og arbejde inden for et geografisk område, der tilgodeser behovet for gensidig kontakt og overvejelser omkring arbejdsmetoder samt koordinering af arbejdet i samarbejde med en eventuel lokal kirke. Mht. levestandard bør missionærerne vise hensyn til lokale forhold. Når et nyt arbejde påbegyndes, skal missionærerne vælge arbejdsformer og driftsmidler, som er mindst muligt omkostningskrævende, og som er tilpasset forholdene i den lokale kultur, sådan at det er muligt for en lokal kirke at overtage og drive arbejdet videre. LM vil i samarbejde med missionærerne og en eventuel lokal kirke udarbejde en områdestrategiplan, som LM s indsats i et nyt område skal følge. Der skal foreligge en strategiplan i løbet af det første arbejdsår. Planen skal herefter evalueres og justeres mindst hvert femte år. 9. Principper for at overgive og forlade et arbejdsområde LM ønsker som samarbejdspartner at arbejde iht. gensidige aftaler inden for tidsbestemte rammer. Videregivelse af et arbejde ønskes derfor tilrettelagt i gensidig forståelse med lokale samarbejdspartnere og netværksaktører. Det er vigtigt for LM, at det sker på baggrund af udarbejdede og aftalte planer og tidsrammer, som i størst mulig omfang skal sikre en god videreførelse af arbejdet Begrundelse for at videregive og afvikle arbejde Efter en længere varende missionsindsats kan der stadig være vigtige men ugjorte opgaver og udfordringer. Nogle af disse opgaver kan falde naturligt inden for rammerne af LM s målsætning og prioriteringer. Det forhold anser LM imidlertid ikke i sig selv som tilstrækkelig begrundelse for at fortsætte missionsindsatsen i et område. Det vil i de fleste tilfælde være afgørende, at der på stedet er en lokal kirke / samarbejdspartner, som kan påtage sig ansvaret for sådanne opgaver og udfordringer. Årsager til, at LM overgiver et missionsarbejde: Side 12
13 LM s overordnede målsætning udfordrer til, at LM går videre ud med evangeliet Det overordnede mål for missionsarbejdet skønnes at være nået på stedet (jf. punkt 3), idet den lokale kirke / samarbejdspartner skønnes i stand til at overtage og fortsætte arbejdet Indikatorerne er, at der findes selvstændige menigheder, som tager vare på det åndelige liv, som har en uafhængig lokal ledelse, som udbreder evangeliet til mennesker lokalt, som yder en selvstændig diakonal indsats og som har en rimelig driftsmæssig bæredygtighed for den lokale kirkes arbejde Personalemæssige og økonomiske forhold kan bevirke, at LM ikke kan videreføre arbejdet Teologiske og samarbejdsmæssige forhold kan være en medvirkende årsag til, at LM ønsker at afvikle en missionsindsats Det gavner den lokale samarbejdspartners modning, at LM afvikler Ved forhold hvor LM bringes ud i en hurtigere overgivelse end planlagt og aftalt, ønsker vi, at det foregår i en god dialog med den lokale partner, for at overdragelse og videreførelse kan foregå bedst muligt Overgivelsesfase Overgivelse af missionsarbejde skal så vidt mulig foregå i gensidig forståelse og tæt samarbejde med en lokal samarbejdspartner. Tidshorisont og aftaleforhold for overgivelse og afvikling vil være forskellig alt efter lokale muligheder og omfanget af arbejdsopgaver. En eventuel forlængelse af et aftalt overgivelsesforløb skal kunne begrundes ud fra overordnede mål for missionsindsats og samarbejde Afvikling af missionærindsats Det er missionærens ansvar at arbejde hen mod at overflødiggøre sig selv ved at udruste og overlade ansvaret til nationale kristne. Det er vigtigt for LM at have åbenhed om sine strategiske overvejelser og beslutninger. Det betyder også, at missionærer, som i deres ansættelse kan blive berørt af en overgivelse, tidligst muligt informeres om planer og beslutninger og inddrages i implementeringen heraf Afvikling af økonomisk støtte Driftsstøtte eller anden form for støtte fra LM til en samarbejdskirke vil blive gradvist nedtrappet over en tidsperiode. En sådan periode vil typisk falde sammen med videregivelsesperioden for LM s indsats. Det vil normalt betyde, at LM s økonomiske støtte bliver bragt til ophør samtidig med, at de sidste LM missionærer forlader arbejdet. Side 13
14 9.3. Opfølgning LM ønsker fortsat at bevare relationen til den lokale kirke / samarbejdspartner, efter at det direkte samarbejde er ophørt. Ved skriftlig kontakt og eventuelle besøg begge veje vil LM i sit bagland forsøge at bevare interessen og skabe gensidig inspiration i forhold til det arbejde, som den lokale kirke / samarbejdspartner driver videre og derved skabe grobund for fortsat forbøn. 10. Kommunikation Kendskab til arbejdet er en forudsætning for medleven. Derfor har det topprioritet, at LM s venner er vel informerede om arbejdet i missionslandene gennem de udsendtes og sekretariatets formidling af nyt til kredse og mødepladser. Se i øvrigt kommunikationsteamets kommunikationsstrategi. 11. Opfølgning på strategidokumentet Strategidokumentets prioriteringer kræver, at der udarbejdes strategiplaner med konkrete mål for de enkelte arbejdsområder i LM s international mission. Retningslinjer for disse strategiplaner udarbejdes af LM s sekretariat. Missionsarbejdet i de enkelte områder / folkegrupper skal evalueres hvert femte år på baggrund af de udarbejdede områdestrategiplaner. Nærværende strategidokument skal evalueres og justeres af LM s ledelse hvert femte år. Side 14
Fundamentet. Dokumentets formål og anvendelse. 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier. for Luthersk Missions internationale arbejde
Fundamentet for Luthersk Missions internationale arbejde Dokumentets formål og anvendelse Fundamentet er en del af Luthersk Missions (LM) samlede strategi for organisationens internationale arbejde. Her
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Forord: Dokumentets formål og anvendelse side 4. 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier - 4. 2. Grundlaget for mission - 5
1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord: Dokumentets formål og anvendelse side 4 1. Bekendelsesgrundlag og kerneværdier - 4 2. Grundlaget for mission - 5 3. Målsætningen for LM s ydre mission - 5 4. Mål og prioriteringer
Læs mereNutidig forkyndelse. Vi vil:
Nutidig forkyndelse Evighedsorienteret Forkynde, at Jesus er både nødvendig og tilstrækkelig til evigt fællesskab med Gud Forkynde muligheden for frelse og fortabelse Målet er ikke bare en bestemt kristelig
Læs mereIntroduktion Denne strategi er blevet til i perioden marts december 2011 med input fra en række grupper i LM:
Strategi 2016 LMs Internationale Arbejde Introduktion Denne strategi er blevet til i perioden marts december 2011 med input fra en række grupper i LM: Ansatte missionærer Lokale samarbejdsparter Strategiske
Læs mereVedtægter for Lolland-Falster Kirken
Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereVision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK
Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Metodistkirken er... Kirke med hjerte, hoved og hænder Kirkens opgave er At lede og udruste menighederne til at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple Værdier
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mereVedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab
Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns
Læs mereIndledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).
Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,
Læs mereNETVÆRK. på og læs mere om alle MOSAIK s kirker.
MOSAIK MOSAIK er et netværk af frikirker med rødder i pinsekirkerne Danmark. Vi har skiftet navn og profil, da vi ønsker at åbne netværket, for alle kirker, som kan se sig selv i netværkets teologi, vision
Læs meresider af et Fællesskab
sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som
Læs mereVedtægter Åbne Døre Danmark
Postboks 1062 DK-7500 Holstebro Tlf. 9740 7781 Cvr. nr. 20503270 Vedtægter Åbne Døre Danmark A. Grundlæggende om foreningen Navn og hjemsted 1 Åbne Døre Danmark er en landsdækkende, fælleskirkelig, dansk
Læs mereMission og dialog vejledning
Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereForeningslove for KFUM og KFUK i Vejle
1 NAVN KFUM og KFUK i Vejle Dato og stiftelsesår for KFUK i Vejle: 28. november 1883. KFUK s motto: "Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers Herre" (Zak. 4,6) Dato og stiftelsesår
Læs mereNår det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2
Læs mereMissions- og prædikantkonsulent
april 2016 Missions- og prædikantkonsulent Afdelingsstyrelsen (AS) ønsker at aktiviteterne omkring mission og forkyndelse ved en ansat skal fortsætte. Stillingen er en kombinationsstilling med fokus på
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereUdviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark
Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks
Læs mereVisions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mereVedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE
Vedtægter for frimenigheden HERNING BYKIRKE 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Frimenighedens navn er Herning Bykirke. Stk. 2. Frimenigheden har hjemsted i Herning Kommune. 2. Grundlag Stk. 1. Frimenigheden er
Læs mereFormandsberetning for Foreningen Agape 2011
Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne
Læs mereStrategi for LM s internationale missionsarbejde
Strategi for LM s internationale missionsarbejde 2017-2021 Introduktion Denne strategi er blevet til i perioden oktober 2015 oktober 2016 med input fra en række grupper i LM: Ansatte missionærer Lokale
Læs mereLove og vedtægter for Skjern Bykirke
Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk
Læs mereKvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde
Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb
TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!
Læs mereKend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge
Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century
Læs mereArbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017
Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.
Læs mereIndhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør
Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:
Læs mereArbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces
Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte
Læs mereVedtægter for Hedensted Valgmenighed
Vedtægter for Hedensted Valgmenighed 1 Oprettelse og hjemsted Hedensted Valgmenighed er oprettet 10. september 2009 i henhold til lov nr. 204 af 24. maj 1972 og hører som sådan under Den danske Folkekirke.
Læs mereEt trossamfund i Luthersk Mission
Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden
Læs mereKvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB
Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereVedtægter for Skive Bykirke
- 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs mereHelligånden Guds Ånd og Guds kraft
Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,
Læs meremed håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission
med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission Kom og vær med Denne folder er en invitation til at være med i Luthersk Mission (LM). Både til mennesker, der selv kalder sig kristne, og til alle
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereHelligånden og Åndens gaver
8 Helligånden og Åndens gaver TIL SABBATTEN 25. FEBRUAR 2017 Ugens vers Introduktion Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. Der er forskel
Læs mereOdder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003
Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og
Læs mereOpsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.
Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.
Læs mereStrategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening
Strategi for frivillighed i Compana Gymnastikforening 2014 1 Indledning Vi har valgt at lave en strategi for rekruttering: Inden for en kort årrække skal der ske et generationsskifte i bestyrelsen Vi vil
Læs mereHelligånden og kirken
9 TIL SABBATTEN 4. MARTS 2017 Helligånden og kirken Ugens vers Introduktion Og stræber efter at fastholde Åndens enhed med fredens bånd: ét legeme og én ånd, ligesom I jo også blev kaldet til ét håb; én
Læs mereVedtægter for Søhøjlandets Kirke
Vedtægter for Søhøjlandets Kirke en Evangelisk Luthersk Frimenighed 1 Navn og hjemsted Menighedens navn er Søhøjlandets Kirke, og er oprettet i 2008 som valgmenighed med navnet Søhøjlandets Valgmenighed.
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereVedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre.
Vedtægter for Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. 1. Navn. Menighedens navn er: Luthersk Missions frimenighed, Hvidovre. (kaldet Hvidovre Frimenighed). 2. Grundlag. Menigheden bygger sit arbejde på:
Læs mereLørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1
Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereTro & Job grupper. En hjælp til at være en god næste på min arbejdsplads
Tro & Job grupper En hjælp til at være en god næste på min arbejdsplads HELT KORT En Tro & Job gruppe er udgjort af ca. seks personer, som har fælles fagfelt. Gruppen mødes ca. fire gange med en måneds
Læs mereKundskab vs. Kendskab
Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At
Læs mereForeningslove for KFUM og KFUK i Kolding
Foreningslove for KFUM og KFUK i Kolding 1 Navn KFUM og KFUK i Kolding (110500) Stiftet år og dato Fællesforening 19.02.2001 KFUM 09.02.1884 Sogn: Kristkirkens Sogn Hjemstedskommune: Kolding Distrikt:
Læs mereVEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING
side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger
Læs mereVi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1
Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire
Læs mereHaderslev Frimenighed 2012
VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereSalmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345
5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:
Læs mereMange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission.
Missions samtale Introduktion missionssamtalen Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission. En missionssamtale, som dette værktøj introducerer til, har til formål at skabe
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereForeningens formål er at virke for evangeliets fremme gennem en samlet og ordnet anvendelse af de kræfter og gaver, som Gud giver.
Vedtægter for Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme 1. Navn 1. Foreningens navn er "Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme". Andre anvendte navne og forkortelser: "Luthersk Mission"
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereÅRSBERETNING. for Evangelisk Luthersk Missionsforening i Danmark
ÅRSBERETNING for Evangelisk Luthersk Missionsforening i Danmark 2014-15 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 3. oktober 2015 Dette års beretning er en fælles beretning for landsstyrelsen og landssekretæren. Sidste år
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereENGAGEMENT. Y s MEN INTERNATIONAL. og gør det nu! ÅRSTEMA. Region Danmark. -gør det frivilligt,medmenneskeligt
ÅRSTEMA ENGAGEMENT -gør det frivilligt,medmenneskeligt og gør det nu! Engagement kan udleves på mange måder: 1) Nogle yder en stor indsats med at lægge et alsidigt og spændende program for klubmøderne
Læs merekompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereDiakoniens DNA - om Agapes diakonisyn
Diakoniens DNA - om Agapes diakonisyn Agapes frivilligdag den 2. marts 2019 Diakonisyn - definitioner: Diakoni er kirkens omsorg for mennesker i nød. (Torleiv Austad) Diakoni er kristnes arbejde for mennesker
Læs mereVision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.
Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte
Læs mereCellegruppe oplæg Efteråret 2004
Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,
Læs mereInternational strategi for Det Danske Spejderkorps
International strategi for Det Danske Spejderkorps Strategien skal give et overblik over de prioriteter, DDS har som del af den globale spejderbevægelse og som medlemmer af de internationale spejderorganisationer
Læs mereV E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED
FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.
Læs mereForslag til foreningslove for KFUM og KFUK i Viborg
Forslag til foreningslove for KFUM og KFUK i Viborg 1 Navn KFUM og KFUK i Viborg Stiftet år og dato: Fællesforening 01.01.1962 KFUM 21.11.1902 KFUK 02.01.1884 Hjemstedskommune: Viborg Distrikt: Distrikt
Læs mereCape Town Erklæringen i en samtalegruppe
Side 1 Baptistkirken i Danmark Studiemateriale: I bogform: Cape Town Erklæringen, Lohse og Evangelisk Alliance 2011. ISBN 978-87-564-6148-1. PDF-fil download: http://www.evangeliskalliance.dk/lausanne/cape-town-2010/cape-town-erklaeringen
Læs mereNydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering
Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mere#30 At leve som en discipel
#30 At leve som en discipel Dåben er bare begyndelsen på dit nye liv som en Kristi discipel. Ordet kristen er kun nævnt 3 gange i det Nye Testamente, men ordet discipel gentages over 260 gange. Hvad betyder
Læs mereFRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13
FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte
Læs mereForeningslove for KFUM og KFUK i Vejle
Foreningslove for KFUM og KFUK i Vejle 1 Navn: KFUM og KFUK i Vejle Stiftet år og dato: KFUM 19. februar 1883. KFUK 28. november 1883 Hjemstedskommune: Vejle Distrikt: Trekanten KFUMs motto: "At de alle
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps
Læs mereVisioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.
Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Menighedsrådsløftet. Undertegnede erklærer herved påære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske
Læs mereKIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE
MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereBaggrund og Historie
Baggrund og Historie DNA omplantes i ny virkelighed Celebration Gudstjeneste Congregation Klynge Cell Ugentligt omdrejningspkt Ikke full service Fællesskab om opgave Netværksgruppe Større mangfoldighed
Læs mereikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag
Læs mere