Sammenligning af tidligt udbud i hhv. hovedentreprise eller totalentreprise

Transkript

1 Sammenligning af tidligt udbud i hhv. hovedentreprise eller totalentreprise 1. Baggrund I kontrakten med Rådgiverkonsortiet Medic OUH er angivet, at Nyt OUH projektet skal udbydes i stor- og fagentrepriser. Risikobilledet ved udbud i stor- og fagentrepriser er velkendt, bl.a. fra kvalitetsfondsprojekterne i Aabenraa og Kolding. Nogle af disse kendte risici - utilstrækkeligt projektmateriale resulterende i forsinkelser og ekstraudgifter under byggeriet - kan undgås eller i hvert fald mindskes ved at inddrage entreprenørfirmaerne på et forpligtende grundlag i færdigprojekteringen. Nærværende notat sammenligner entrepriseformerne hovedentreprise og totalentreprise for de kommende byggerier indenfor ringen. Byggemodning, vejnet, p-arealer, servicebyen, voksenpsykiatrien og de afsluttende landskabsarbejder håndteres i særskilte processer. 2. Fælles for de to entrepriseformer I begge entrepriseformer udbydes arbejderne på baggrund af det godkendte projektforslag, altså med inddragelse af entreprenørerne i projektets færdigprojektering. Der gennemføres udbud med forhandling 1. Der kan indbygges escape-klausuler i kontrakterne, som muliggør, at kontrakten mellem parterne kan ophæves ved flere lejligheder inden udførelsesfasen. Projektet opdeles i 3 delprojekter indenfor ringvejen, hhv. Øst, Vidensaksen og Vest. Se oversigt med opdelingen i pkt. 12 nedenfor i notatet. Begge entreprise- og udbudsformer forventes i højere grad at sikre målsætningerne for økonomi, kvalitet og tid end en mere traditionel organisering i stor- og fagentrepriser. Fælles styrker for de to modeller er således: at det begrænsede antal entreprenører betyder, at bygherrens organisation skal håndtere færre entreprenører og dermed få grænseflader til udførelsesorganisationen, hvorved bygherrens styringsopgave mindskes betragteligt. at bygherren ikke bærer risikoen for refleksforsinkelser mellem entreprenører, da det er hovedentreprenøren som varetager styringen og koordineringen mellem sine underentreprenører, og dermed bærer denne risiko. 1 Udbudsformen konkurrencepræget dialog vurderes at være mindre egnet, når der udbydes på et forholdsvis detaljeret projektniveau, som det er tilfældet ved udbud på projektforslagsniveau. Side : 1 / 6

2 at der er relativt få grænseflader ved nødvendige tværgående udbud, som fx logistikanlæg og ved tekniske installationer. 3. Hovedentreprise I hovedentreprise færdigprojekterer det nuværende rådgiverkonsortium efter en fælles projektoptimeringsfase og hovedprojektfase. Processen kunne forløbe således: Rådgiverkonsortiet færdiggør projektforslaget, og afleverer det til den aftalte tid den 21. juni Herefter granskes det og rådgiverkonsortiet indarbejder i nødvendigt omfang granskningsbemærkninger i det endelige projektforslag. Sideløbende færdiggøres og kvalitetssikres de udbudsdokumenter, som sammen med projektforslaget, udgør det samlede udbudsmateriale for tidligt udbud i hovedentreprise. Der udarbejdes udbudsbekendtgørelse (udbud med forhandling), prækvalifikation og indledende tilbud. Herefter forhandles før afgivelse af endeligt tilbud. Så skrives betinget kontrakt med vindende entreprenør og der indledes en projektoptimering som munder ud i en fast pris. Rådgiverkonsortium færdigprojekterer og entreprenør mobiliserer de nødvendige ressourcer og bygger. Styrkesiderne ved hovedentreprise er: at det nuværende rådgiverkonsortium fastholdes og derved minimeres risikoen for at skulle betale konsortiet en eventuel økonomisk kompensation i anledning af afbrydelse af rådgivningskontrakten at kontinuiteten i projektet sikres, idet rådgiverkonsortiets viden videreføres Risikomomenter ved hovedentreprise er: at denne model er en mindre velkendt kontrakt- og udbudsform, som kan indebære partneringlignende risici for uklare ansvarsforhold, idet byggeriet varetages af 3-4 parter i forening, hvilket medfører væsentlige grænsefladeproblematikker, hvor bygherren ofte vil komme til at bære den endelige økonomiske byrde i de tilfælde, hvor det er uklart, hvor en fejl eller mangel hidrører fra. at bygherren har projekteringsansvaret, og dermed bærer risikoen for projektmaterialets kvalitet. Denne risiko kan afbødes ved at udbyde i tidligt udbud og i udbud med forhandling, hvorved projektmaterialet kvalificeres inden tilbudsafgivelse og entreprenørens viden tilgår projektet relativt tidligt i projektet, så projektkvaliteten styrkes inden udførelsesfasen for så at sige at gøre projektet mere bygbart inden man går i gang, og herved mindskes risikoen for fejl og mangler i udførelsesfasen. Side : 2 / 6

3 at der vil være grænsefladeproblemstillinger mellem rådgiverkonsortium og hovedentreprenør, herunder særligt i forhold til de dele, hvor løsningen stammer fra hovedentreprenørens forslag i projektoptimeringsfasen. at der i projektet vil være dele, som er udbudt på funktionsniveau (typisk for visse tekniske entrepriser m.fl.), hvorved der er grænsefladeproblemstillinger mellem delene i funktionsudbud i forhold til de fuldt projekterede dele af projektet. at bygherren har ansvaret for byggeledelsen og dermed bærer risikoen for fejl i byggestyringsopgaven. Det vil ved denne model desuden være nødvendigt, at rådgiverkonsortiet råder over de specifikke kompetencer, som er nødvendige for at kunne gennemføre denne udbudsform. Det er afgørende kontraktuelt at søge at opnå tilstrækkelig sikkerhed for ansvars- og risikofordelingen mellem rådgiver og entreprenør. 4. Totalentreprise Som ved hovedentreprise kunne processen forløbe således: Rådgiverkonsortiet færdiggør projektforslaget, og afleverer det til den aftalte tid den 21. juni Herefter granskes det og rådgiverkonsortiet indarbejder i nødvendigt omfang granskningsbemærkninger i det endelige projektforslag. Sideløbende færdiggøres og kvalitetssikres de udbudsdokumenter, som sammen med projektforslaget, udgør det samlede udbudsmateriale for udbud i totalentreprise. Der udarbejdes udbudsbekendtgørelse (udbud med forhandling), prækvalifikation og indledende tilbud. Herefter forhandles før afgivelse af endeligt tilbud. Så skrives betinget kontrakt med vindende totalentreprenør og der indledes en projektoptimering som munder ud i en fast pris. Totalentreprenør færdigprojekterer, mobiliserer de nødvendige ressourcer og gennemfører byggeriet. Styrkesiderne ved totalentreprise er: at det er en velkendt entrepriseform med entydige ansvarsforhold. Entrepriseformen er velkendt i regionens eget regi, hvor den bl.a. har været anvendt ved opførelsen af parkeringshuse og den nye sengebygning ved SVS i Esbjerg. at denne entrepriseform traditionelt er kendetegnet ved stor sikkerhed for overholdelse af budget og tidsplan. Side : 3 / 6

4 at totalentreprenøren har projekteringsansvaret og dermed bærer risikoen for projektmaterialets kvalitet, hvorved bygherren undgår at skulle betale for ekstrakrav i anledning af fejl og mangler i rådgiverprojektet. at bygherren ikke har ansvaret for byggeledelsen, og dermed ikke bærer risikoen for fejl i byggestyringsopgaven. Risikomomenter: at kontraktforholdet til det nuværende rådgiverkonsortium skal afbrydes med mulig påvirkning af kontinuiteten i projektet, og eventuel risiko for at skulle betale konsortiet en eventuel økonomisk kompensation i anledning af opsigelse af rådgivningskontrakten. 5. Konsekvenser for tidsplan De to entrepriseformer har i udgangspunktet ensartede gennemførelsestidsplaner. Der vil dog være større sikkerhed for tiden i udførelsesperioden i en totalentreprise, hvor totalentreprenøren bærer risikoen for de fejl og mangler ved rådgiverprojektet, som har indvirkning på tiden, i modsætning til hovedentreprise, hvor denne risiko er bygherrens. Heroverfor står dog, at der ved valg af totalentreprisemodellen kan være en risiko for en forsinkelse af tidsplanen i forhold til processen med afbrydelse af kontraktforholdet med rådgiverkonsortiet. 6. Kontraktmæssige konsekvenser i forhold til kontrakten med rådgiverkonsortiet Udbud i hovedentreprise vil kræve en ændring af kontrakten med konsortiet, herunder skal der bl.a. forhandles en ny omprojekteringsklausul. Herudover vil der skulle forhandles et ekstrahonorar for deltagelse i forhandlingsmøderne i udbud med forhandling og for deltagelse i projektoptimeringsfasen med den valgte hovedentreprenør. Bygherren vil dog samtidig have mulighed for at stille nye betingelser til samarbejdet for at godkende udbud i hovedentreprise, idet det forventes at konsortiet er meget interesserede i denne entrepriseform. Udbud i totalentreprise vil kræve afvikling af kontrakten med MedicOUH. Det kan ske efter gensidig aftale, eller ved at bygherren opsiger kontrakten med henvisning til samarbejdsvanskeligheder. Der er ikke indikation af, at rådgiverkonsortiet ønsker at komme ud af kontrakten. Konsortiet vil have krav på dækning af visse faste udgifter i opsigelsesperioden. Herudover er der en vis risiko for at der kan opstå tvist om betaling af kompensation for manglende fortjeneste i nuværende kontrakt i anledning af opsigelsen. Konsortiet har pligt til at Side : 4 / 6

5 overdrage det nuværende projekt til bygherren. Der kan opstå tvister i forhold til hvad der hører med til projektet og hvad der tilhører konsortiet. 7. Ansvarsforhold I hovedentreprise er ansvars- og risikofordelingen mellem rådgiver og entreprenør et opmærksomhedspunkt. I hovedentreprise har bygherren projekterings- og byggeledelsesansvaret, men hovedentreprenøren alene har styrings- og koordineringsansvaret i forhold til de udførende entreprenører. Bygherren overlader projektering og byggeledelse til eksterne tekniske rådgivere, men når rådgiverne begår fejl vil det ofte være bygherren som i sidste ende kommer til at bære den økonomiske byrde som følge af fejlene. I hovedentreprise vil der endvidere være dele, som er udbudt i funktionsudbud, hvorved der opstår risici for grænsefladeproblematikker mellem delene i funktionsudbud i forhold til de fuldt projekterede dele af projektet. I totalentreprise har totalentreprenøren projekterings- og byggeledelsesansvaret, og bygherren opnår derved at afdække sine risici for fejl og mangler i rådgiverprojektet og byggestyringsopgaven. Totalentreprenøren beregner sig naturligvis et risikotillæg/vederlag for at påtage sig disse risici. 8. Konkurrencesituation Udbud i 3 store områder indenfor ringen vil uanset entrepriseform henvende sig til de store aktører på entreprenørmarkedet. Konkurrencesituationen vil forventeligt være nogenlunde den samme i de to entrepriseformer. 9. Inddragelse af mindre entreprenører Ved begge entrepriseformer vil hoved- og totalentreprenørerne inddrage underentreprenører i løsningen af opgaven. Der vil forventeligt ikke være forskel på de to entrepriseformer. 10. Inddragelse af lokal arbejdskraft Ved begge entrepriseformer forventes høj lokal beskæftigelse gennem inddragelse af underentreprenører. En væsentlig del af arbejdskraften vil skulle rekrutteres udenfor lokalområdet. Der vil ikke være forskel på de to entrepriseformer. 11. Sociale klausuler Side : 5 / 6

6 Ved begge entrepriseformer vil der i kontrakterne være sociale klausler med krav til henholdsvis løn- og arbejdsvilkår og beskæftigelse af lærlinge og praktikanter i overensstemmelse med regionsrådets beslutninger på disse områder. Implementering og kontrol af de sociale klausuler vil ikke være påvirket af valget mellem de to entrepriseformer. 12. Opdeling i 3 delprojekter Figuren på næste side viser den påtænkte opdeling i 3 delprojekter indenfor ringen, henholdsvis Øst, Vest og Vidensakse: Side : 6 / 6