TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER
|
|
- Johanne Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER MEDDELELSE NR. 991 Rygspækmåling med Lean-Meater, Sonograder og Anyscan giver værdier, som er mellem 1 og 2,1 mm højere og har en større variation end måling med Krautkramer, som anvendes i avlssystemet. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING GUNNER SØRENSEN JENS VINTER UDGIVET: 18. DECEMBER 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer Reproduktion Sammendrag Videncenter for Svineproduktion anbefaler, at der fortages en helhedsvurdering af soens huld, som omfatter både en palpering og en rygspækskanning, når søerne skal placeres på en foderkurve i drægtighedsperioden og vurderes ved indgang til farestalden. Tre instrumenter til måling af rygspæk af søer blev testet for at finde ud af, hvor retvisende deres målinger var i forhold til en præcis rygspækmåler af mærket Krautkramer (GE Sensing & Inspection Technologies USM 25), som anvendes i det danske avlssystem. De testede rygspækmålere er Lean- Meater og Sonograder, som forhandles af Baltic Korn og Anyscan, som forhandles af Hatting-KS. Afprøvningen blev gennemført på 30 søer, som havde en rygspæktykkelse på mellem 8 og 19 mm ifølge målingen med Krautkramer. Afprøvningen blev således gennemført på søer i under middel til middel huld. Resultatet afafprøvningen kan således ikke bruges til vurdering af instrumenternes 1
2 måling af rygspæktykkelse på meget magre eller fede søer, men det er driftslederen heldigvis sjældent i tvivl om. Instrumenterne målte mellem 1 og 2,1 mm højere rygspæktykkelse i P2 end kontrolinstrumentet fra Krautkramer. Det vil sige, at man får en højere værdi for soens rygspækmål end soens reelt har, når den bliver målt med de testede intrumenter. Lean-Meater målte statistisk sikkert (P<0,001) højere værdier end Sonograder og Anyscan, mens der ikke var forskel mellem målinger foretaget med Sonograder og Anyscan (P=0,16). Variationen i målingerne var til gengæld mindst, når man brugte Lean-Meater. Det betød, at Lean-Meater målte højere værdier, men det sker med en mindre variation end med de to øvrige instrumenter. Afprøvningen viste også, at de deltagende teknikere var lige så sikre til at måle rygspæk som instruktørerne fra de deltagende firmaer. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne. Aktivitetsnr.: : journalnr.: U Baggrund Faring og diegivning stiller store krav til søernes stofskifte, derfor skal drægtige søer fodres, således at der opnås et optimalt huld ved faring. Tidligere afprøvninger har vist, at søer med en rygspæktykkelse på under 15 mm rygspæk (målt med Krautkramer) hyppigere får skuldersår, mens søer har mere MMA og æder mindre jo federe de er ved faring [1]. Derfor anbefales det, at søerne fodres, så de har mm rygspæk i P2 ved faring. Der er tre muligheder for at bestemme søers huld: Visuel vurdering. Denne metode er usikker og meget personafhængig. Man kan ikke graduere vurderingen tilstrækkeligt til at planlægge en optimal fodring af den enkelte so. Palpering. Ved denne metode mærker man på søernes torntappe, hofter og ribben. Metoden er beskrevet og giver mulighed for at inddele søerne i grupper efter huld. Denne metode er også personafhængig og derfor forbundet med en usikkerhed, da man ikke kan mærke forskel på muskler og fedt. Rygspækmåling i P2. Metoden er velbeskrevet og der findes flere rygspækmålere på markedet. Rygspækmåling foretages ved hjælp af ultralyd, som måler spæklagets tæthed. Rygspækmålerne viser rygspæktykkelsen som et tal og/eller kurver over de enkelte spæklags tæthed. Derved har man bedre mulighed for at foretage en skarpere afgrænsning af grupperne end ved de to andre metoder. 2
3 Rygspæktykkelsen er vanskelig at måle, idet målingen skal foretages på et bestemt sted på soens ryg (angivet som P2), og dette punkt kan være svært at finde for en ikke-trænet person. Desuden kan selve målingen udføres forkert, selv om der måles det rigtige sted, fx hvis der trykkes lidt for hårdt eller uens med sonden i den ene måling i forhold til næste måling. I 2004 blev seks rygspækmålere testet på søer [2]. Der var forskel på, hvor sikkert apparaterne målte rygspæktykkelsen. Sikkerheden var størst ved brug af todimensionelle skannere end ved brug af endimensionelle rygspækmålere. Dette skyldes, at man på en todimensionel skanner også kan se, at man netop måler spæklaget, mens man med en endimensionel kun får et tal. Samme resultat kom man frem til i en senere afprøvning [3] med polte, hvor fedtandelen i kroppen blev bestemt præcist ved CT-skanning. I dag anvendes rygspækmåling i en del besætninger til at fastlægge den individuelle fodertildeling. Det kræver, at rygspækmålerne er præcise, idet fejl ved målingerne kan medføre, at en so tildeles en for høj eller for lav foderstyrke, og derved er for fed eller for tynd ved faring. Ud over operatørfejl kan fejl ved rygspækmåling opstå, hvis apparatet fejlagtigt måler afstanden til et forkert spæklag, eller måler noget af muskelvævet med som et spæklag. Kendskab til rygspækmålernes præcision er derfor nødvendig for at kunne vurdere, om en huldvurdering kan baseres på en rygspækmåling. Formålet med afprøvningen var at undersøge målesikkerheden af tre markedsførte rygspækmålere: Lean-Meater og Sonograder, som forhandles af Baltic Korn og Anyscan, som forhandles af Hatting- KS. Derudover skulle det fastlægges, hvilke af ovennævnte rygspækmålere, der var mest retvisende i forhold til en rygspækskanner af mærket Krautkramer, som anvendes i det danske avlssystem. Materiale og metode I afprøvningen blev anvendt en skanner af mærket Krautkramer (GE Sensing & Inspection Technologies USM 25) som kontrolskanner. Denne skanner anvendes i det danske avlssystem til rygspækmåling og instrumentet blev betjent af en meget erfaren avlsassistent. I afprøvningen indgik desuden tre rygspækmålere, som er på det danske marked: Lean-Meater, Sonograder og Anyscan. Beskrivelse af instrumenterne findes i appendiks 1. Rygspækmålingerne blev foretaget i målepunktet P2, som er placeret syv cm ud fra rygsøjlen så langt tilbage på soen, at det ligger ud for den bageste kant af sidste ribben. Alle målingerne gennemførtes samme dag og der blev smurt olie på huden i målepunktet før hver måling. Søernes huld blev også bestemt ved palpering efter skalaen i appendiks 2. Afprøvningen blev gennemført i en produktionsbesætning. De anvendte søer og gylte i løbe-/ kontrolstalden blev udpeget via rygspækmåling med kontrolskanneren, således at der var en jævn 3
4 fordeling af søer i intervallet 8-16 mm rygspæk. Det var planlagt, at der også skulle være dyr med mere end 16 mm rygspæk med i afprøvningen, men der fandtes kun en so med 19 mm rygspæk i besætningen. Resultaterne kan således kun bruges til at udtale sig om rygspækmålernes sikkerhed i intervallet 8 19 mm. Dette vurderes dog til at være dækkende for hovedparten af de danske sohold. Alle 30 søer blev skannet efter forsøgsdesignet i tabel 1. Tabel 1. Forsøgsdesign. Instrument Nr. Skanningstekniker Instruktør Kontrol Sonograd Lean- Anyscan Avlsassistent er Meater Sonograder 1 X X X X Sonograder 2 X X X X Lean-Meater 1 X X X X Lean-Meater 2 X X X X Anyscan 1 X X X X Anyscan 2 X X X X Krautkramer 1 X Krautkramer 1 X Kontrolmålingerne blev gennemført to gange af en erfaren avlsassistent, så der var i alt 60 skanninger. Der blev testet to instrumenter af hvert fabrikat. De tre skanningsteknikere fik en grundig instruktion i brugen af de testede instrumenters instruktør, før de begyndte at måle. Instrumentets instruktør deltog også i afprøvningen og skannede søer på lige fod med skanningsteknikerne. Hvert instrument anvendtes en gang af hver skanningstekniker og en gang af instrumentets instruktør. Det vil sige, at de tre skanningsteknikere skannede hver so to gange med hvert fabrikat og én gang med hvert instrument. Hver skanningstekniker gennemførte 180 målinger og hver instruktør gennemførte 60 målinger. Statistiske modeller Analyse af forskelle i variationen mellem personerne og instrumenter blev udført ved hjælp af proc glm. Der blev taget højde for henholdsvis Test person og Fabrikat rygspækmåler, der indgik som fixed effect. Der blev testet for, om der var forskel i variationen ved brug af de enkelte apparater og for de enkelte personer ved anvendelse af Levene's Test for Homogeneity of dif Variance. Analyse af forskelle mellem apparater med hensyn til målt spæktykkelse i forhold til kontrol blev udført ved hjælp af en variansanalyse (proc mixed), hvor Fabrikat rygspækmåler og Test person indgik som fixed effect. Sonr indgik som tilfældig effekt på de gentagne målinger inden for sonr * Test person og blev justeret for Fabrikat rygspækmåler. 4
5 Resultater og diskussion Fordelingen af de 30 deltagende søers rygspæktykkelse i P2 målt med Krautkramer ses i tabel 2. Tabel 2. Fordelingen af søer ved måling med Krautkramer (kontrol). Rygspæktykkelse i mm Antal søer I tabel 3 er vist den numeriske afvigelse mellem to målinger med samme fabrikat og person men med to forskellige instrumenter af samme fabrikat. Krautkramer (kontrol) viste som forventet - den mindste afvigelse mellem to målinger på samme so. De to kontrolmålinger blev foretager med samme apparat af en meget rutineret avlsassistent. Tabel 3. Numerisk afvigelse i mm mellem 1. og 2. måling på samme so, med samme fabrikat og foretaget af samme person. Person Skanningstekniker Instruktør Fabrikat Kontrol Sonograder Anyscan Lean- Meater Krautkramer 0, (kontrol) Sonograder - 1,6 1,1 1,4 1,5 - - Lean-Meater - 1,1 1,5 1, ,5 Anyscan - 1,3 1,5 1,6-1,2 - De tre teknikere opnåede afvigelser mellem 1. og 2. måling med samme fabrikat og på samme dyr i intervallet 1,1 1,9 for de tre rygspækmålere. Forskellen mellem skanningsteknikerne var statistisk sikker (p=0,001). Der var ikke sikker forskel mellem størrelsen af afvigelserne mellem skanningsteknikerne og instruktørerne. Afvigelserne mellem 1. og 2. måling med Krautkramer (kontrol) var på 0,7 mm, og var således som forventet lavere end afvigelserne for rygspækmålerne. Det skal også tages i betragtning, at Krautkramer kun blev betjent af én person, mens de testede rygspækmålere blev betjent af fire forskellige personer. Tabel 4 viser den procentuelle afvigelse mellem to målinger med samme fabrikat på samme so. Dette kan betragtes som et udtryk for reproducerbarheden af instrumenternes målinger. 5
6 Tabel 4. Procent af dobbeltmålingerne, hvor forskellen på 1. og 2. måling var fra 0 og op til 9 mm. Forskel mellem målingerne i mm Krautkramer (kontrol) Sonograder Lean-Meater Anyscan Ved anvendelse af Krautkramer (kontrol) lå 97 pct. af målingerne for hver so med en afvigelse på 0 til 2 mm. Dette var gældende for 80 pct. af målingerne med Lean-Meater, 83 pct. af målingerne med Anyscan og 81 pct. af målingerne med Sonograder. Afvigelserne i måling af rygspæktykkelsen i P2 med de tre testede rygspækmålere i forhold til måling med Krautkramer (kontrol) fremgår af tabel 5. Tabel 5. Gennemsnitlig afvigelse i mm i forhold til måling med Krautkramer (kontrol), 95 % konfidensinterval, samt variation på målingerne. Antal målinger Afvigelse fra målingen foretaget med Krautkramer mm 95 % konfidensinterval på gentagne målinger Variation (SD) mm Sonograder* 240 1,0 a [0,5-1,4] 2,9 Lean-Meater* 240 2,14b [1,7-2,6] 2,1 Anyscan* 240 1,23a [0,8-1,7] 4,2 * De statistiske analyser er foretaget på forskellen mellem måling med Krautkramer (kontrol) og det enkelte instrument a,b, p<0,05 Instrumenterne målte mellem 1 og 2,1 mm rygspæk mere end kontrolinstrumentet fra Krautkramer. Det vil sige, at man med testerne får en lidt højere værdi for soens rygspækmål end soen reelt har, når den bliver målt med Krautkramer. Lean-Meater målte statistisk sikkert (P<0,001) højere værdier end Sonograder og Anyscan, mens der ikke var forskel i målingerne med Sonograder og Anyscan (P<0,16). Variationen var til gengæld numerisk mindst, når man brugte Lean-Meater. Det betyder, at Lean-Meater målte en højere værdi, men det skete mere præcist end med de to øvrige instrumenter. Det lidt højere rygspækmål målt med testerne skønnes ikke at have betydning. Forskellen på usikkerheden på instrumenterne var meget begrænset og kan sandsynligvis tilskrives forskel i rutine med de enkelte instrumenter hos skanningsteknikerne. Alle søer blev også huldvurderet ved palpering af de tre skanningsteknikere. Medianen fra denne vurdering vises i tabel 6. Det skal bemærkes, at kun én so blev vurderet som mager (huld=1) og ingen søer blev vurderet fede (huld=4). En sammenligning mellem huldvurdering og rygspækmåling bør 6
7 derfor foretages meget forsigtigt, da der generelt kun var søer under middel huld og i middel huld med i denne afprøvning. Tabel 6. Måleresultater i mm i forhold til huldvurdering ved palpering. Huldklasse Mager Under middel Middel Antal søer Gennemsnit 95 % konf. interval Gennemsnit 95 % konf. interval Gennemsnit 95 % konf. interval Krautkramer 9 [9,9] 10,6 [9-12] 13,2 [11-16] (kontrol) Sonograder 10,4 [9-12] 11,3 [8-16] 14,5 [9-24] Lean-Meater 11,0 [10-12] 12,7 [8-16] 15,4 [12-24] Anyscan 9.8 [9-12] 12,1 [8-17] 14,2 [11-24] Huldvurderingen med palpering udviste god sammenhæng til kontrolmålingerne, idet søer med et huld under middel lå i konfidensintervallet mellem 9 og 12 mm rygspæk, mens søer i middel huld lå i konfidensintervallet mellem 11 til 16 mm rygspæk. Usikkerhederne på testerne medførte således en større spredning på de enkelte rygspækmål indenfor huldklasserne. Således målte alle tre rygspækmålere søer i middel huld til at have en rygspæktykkelse på op til 24 mm rygspæk og søer under middel huld blev målt op til mm, selv om de højest kunne være 12 mm, og dermed skulle fedes noget op inden faring. Disse resultater understreger, at en huldvurdering bør omfatte en rygspækmåling, der beskriver soens rygspækmål. Da en del af rygspækmålingerne er forkerte, skal man herefter foretage en palpering, der sikrer, at målingen ligger indenfor det forventede huld. Anvendelse af rygspækmålere Brugbarheden af rygspækmålerne blev vurderet af de deltagende skanningsteknikere. Lean-Meater Fordele: Let at anvende. Lean-Meater kan bruges som målepind, da den er syv cm bred svarende til afstanden fra torntappene til P2. Virker robust og er derfor velegnet til brug på staldgangen. Stabiliserer hurtigt / finder hurtigt alle tre spæklag ved anvendelse af tilstrækkelige mængder fed olie (fx koldpresset rapsolie, ekstra jomfru olivenolie). Ulemper: Instrument og sonde holdes i hver sin hånd, og da instrumentet aktiveres ved at holde en knap nede, er det ikke muligt at holde sonde og selve apparatet i samme hånd. Olien og 7
8 registreringskort eller mærkefarve skal derfor være i en lomme under skanningen. Såfremt måleresultaterne skal skrives ned, giver det lidt praktisk besvær, da man dermed både skal have apparat, sonde, papir og kuglepen, og olie med sig. Anyscan Fordele: Let at anvende. Instrumentet spændes på armen, så der kun er en hånd i brug til måleapparat og sonde. Olien kan således holdes i den anden hånd. Ulemper: Måleapparatet er længe om at stabilisere sig. 1. og 2. spæklag findes hurtigt, men apparatet er længe om at finde 3. spæklag, selv om der var tilstrækkeligt med fed olie på soens hud. Spændes instrumentet på underarmens over- eller underside, skal operatøren strække hals for at aflæse målingen, da sondens placering på dyrets ryg betyder, at hånden og armen vinkles, således at instrumentet kommer til at stå næsten lodret. Spændes apparatet på siden af underarmen for at lette aflæsningen, er det ubehageligt at have på. Apparatet er meget let, derfor skal man sandsynligvis være varsom med stød og skrammer. Såfremt måleresultaterne skal skrives ned, giver det lidt praktisk besvær, da man dermed både skal have apparat, sonde, papir og kuglepen, og olie med sig. SONOGRADER Fordele: Stabiliserer hurtigt / finder hurtigt alle tre spæklag ved korrekt indstilling, og ved anvendelse af tilstrækkelige mængder fed olie (fx koldpresset rapsolie, ekstra jomfru olivenolie). Flere anvendelsesmuligheder i samme apparat. Flere indstillingsmuligheder, hvilket kan gøre målingerne mere præcise fx indstilling af sensibilitet alt efter om man måler på polte eller ældre søer. Lagrer data, som derefter kan printes ud eller overføres til en computer. Ulemper: Der er mange indstillingsmuligheder, hvilket øger risikoen for at anvende en forkert indstilling! Det kan være svært at overskue, om man udnytter instrumentets potentiale. Indstillingen for sensibilitet kan ændres uden at gå ind i menuen for indstillinger, hvilket vil sige, at man utilsigtet kan ændre sensibiliteten uden at opdage det. Instrument og sonde holdes i hver sin hånd, og da instrumentet aktiveres ved at holde en knap nede, er det ikke muligt at holde sonde og instrument i samme hånd. Olien og registreringskort eller mærkefarve skal derfor være i en lomme under skanningen. 8
9 Konklusion Når soen farer, skal den have et bestemt spæklag, for at undgå skuldersår, som kan opstå, hvis soen er for tynd ved faring, men også undgå de problemer med dødfødte grise, farefeber eller lav foderoptagelse, som øges, når soen er for fed. Ved at kende soens huld, og fodre den enkelte so efter dette, kan et optimalt huld ved faring opnås. I denne afprøvning deltog tre skanningsteknikerne med erfaring i rygspækmåling. De testede instrumenter Lean-Meater, Sonograder og Anyscan var alle tre mere usikre end Krautkramer (kontrol). Det betyder, at man kan benytte en rygspæktester til rygspækmåling, hvis man efterfølgende sikrer sig med en palpering, at den gennemførte måling ligger indenfor det forventede. Instrumenterne målte mellem 1 og 2,1 mm rygspæk mere end kontrolinstrumentet fra Krautkramer. Det vil sige, at man får en højere værdi for soens rygspækmål end soens reelt har, når den bliver målt med Krautkramer. Lean-Meater målte statistisk sikkert (P<0,001) højere værdier end Sonograder og Anyscan, mens der ikke var forskel mellem målinger foretaget med henholdsvis Sonograder og Anyscan (P<0,16). Til gengæld var variationen i målingerne numerisk mindst, når man brugte Lean- Meater. Resultaterne af afprøvningen kan ikke bruges til at sige, hvilken af rygspækmålerne, der er mest præcise at bruge til huldvurdering. Her er det vigtig at huske, at en huldvurdering skal inddele søerne i grupper, som skal tildeles forskellige daglige fodermængder (foderkurver), således at huldet er passende ved faring. Videncenter for Svineproduktion anbefaler, at der fortages en helhedsvurdering af soens huld ved både en palpering og en rygspækskanning, før de skal placeres på en foderkurve i drægtighedsperioden eller vurderes ved indgang til farestalden. Referencer [1] Thorup, Flemming, (2004): Rygspæktykkelsens betydning for faring og diegivning. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [2] Thorup, Flemming, (2004): Undersøgelse af rygspækmålere. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [3] Mads Thor Madsen, Fintan McEvoy (Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme / Kirurgi, Billeddiagnostik, LIFE/KU, Frederiksberg ), Mai Britt Friis Nielsen og Eiliv Svalastoga (Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme / Kirurgi, Billeddiagnostik, LIFE/KU, Frederiksberg) (2008): Sammenhæng mellem rygspæktykkelse og poltes indhold af fedt. Meddelelse nr Dansk Svineproduktion. 9
10 Deltagere: Teknikere: Mimi Lykke Eriksen, Linda Sandberg Pedersen og Erik Bach, VSP Avlsassistent: Marieanne Larsen, VSP Afprøvningsnummer: 1209 //NJK// 10
11 Appendiks 1 Anyscan forhandles af Hatting-KS Pris: kr Oplysninger: Brugervenlig rygspækmåler med enhåndsbetjening til fastgørelse på håndled. Viser måling af hvert af de tre lag på én gang. 11 timers arbejdstid på én opladning. Størrelse: 11 x 7 x 2,4 cm. Vægt: 173 g. Tolerance: +/ 1 pct. pr. mm. Lean-Meater forhandles bl.a. af 3S A/S, Unitron, Vilofarm & Baltic Korn (importør) Pris: kr Oplysninger: Robust og gennemprøvet spæklagsmåler. Angiver indenfor 10 sekunder spæklagstykkelsen i mm samt antal af spæklag. Genopladelige NMH batterier med lang levetid. Størrelse: 18 x 7 x 2.8 cm. Vægt: 340 g. Måle område: fra 4 mm til 35 mm. +/ 1 mm. 11
12 Sonograder - forhandles af 3S A/S & Baltic Korn (importør) Pris: kr Oplysninger: Multitester til måling af spæklag, kødtykkelse samt drægtighedstest. Sonograder kan kobles til elektronisk vægte eller gemme manuelt indtastede vægte. Beregner automatisk kødprocent. Registrerer og gemmer målinger fra op til søer. Målinger/registreringer samt beregninger kan overføres trådløst til PC for brug i besætningens effektivitets system. Angiver spæklag og kødtykkelsen i mm samt antal af spæklag. Standard batterier som driftbatterier. Størrelse: 22 x 10 x 5.5 cm. Vægt: 600 g. Måle område: fra 0 mm til 40 mm. +/ 1 mm. 12
13 Appendiks 2 Figur 1. Brug denne skala som hjælp til fodring af søer efter huld. Vurdering af huld sker umiddelbart efter løbning. Tlf.: Fax: vsp-info@lf.dk en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 13
DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereRygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn
Rygspækscanning af søer Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv Klassisk huld vurdering Mager Huld 1
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereREFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012
REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSkuldersår En gave i en grim indpakning?
Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup
Læs mereReproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereHandlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse
Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereBoPil transponder-system (ESF)
BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereEFFEKT AF GUMMIMÅTTER I FARESTIER SOM FOREBYGGELSE MOD SKULDERSÅR
& European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF GUMMIMÅTTER I FARESTIER SOM FOREBYGGELSE MOD SKULDERSÅR MEDDELELSE NR. 912 Gummimåtte med skumkerne i faresti havde forebyggende effekt overfor
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereAVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereVARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT
Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereFaringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereTopresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mereSdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax
Original brugsanvisning Varenr.: 9056424 Spækmåler RENCO LEAN-MEATER Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Spækmåler - Varenr. 9056424 Beskrivelse: Ultralydsspækmåler
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED
SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mere