Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt"

Transkript

1 Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011

2 INDHOLD 1. Indledning Resumé Om KRAI KRAI på Lisbjerg Overordnede perspektiver på KRAI Overordnet tilfredshed Opsummering Pilotprojekt Opsummering Trivsel i KRAI Overordnet vurdering af trivsel Opsummering Sociale kompetencer i KRAI Opsummering Motivation for at gå i skole Opsummering Inklusion af alle børn Opsummering Læring og faglige kompetencer i KRAI Læring i dagtilbuddet Læring i skolen Opsummering Oplevede årsager til en styrket faglighed og læring Opsummering Overgange i KRAI Alder ved skolestart Skolestart Bedst mulige overgang Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

3 7.2.2 Opsummering Samarbejde Opsummering Overgang til mellemtrin Opsummering Forældresamarbejde Opsummering Information og vejledning til forældre Opsummering Fysiske rammer Dataindsamling og metode Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

4 1. INDLEDNING I 2007 tog Aarhus Kommune initiativ til pilotprojektet Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling (KRAI). Projektet startede i skoleåret 2008/2009 i lokaldistrikterne Malling, N.J. Fjordsgade og Lisbjerg. Pilotprojektet skulle afprøve nye indskolings-, undervisnings- og organisationsformer, kortlægge behovet for kompetenceudvikling af involverede medarbejdere samt afdække, hvordan et aldersintegreret og kompetenceopdelt indskolingsforløb organiseres og forankres bedst muligt. I det centrale projektgrundlag, udarbejdet af Aarhus Kommune, Børn og Unge i 2007, blev udgangspunktet indledningsvist formuleret således: Kompetencebaseret rullende skolestart betyder, at børn fra dagtilbud vil få mulighed for at begynde i skole, når forældre efter en status- og udviklingssamtale med pædagoger vurderer, at det enkelte barn er parat. Der vil være mulighed for at starte på 3-4 forskellige tidspunkter i løbet af året. Med aldersintegreret indskoling optages børnene i en indskolingsdel, som dækker henholdsvis 0., 1., 2. og eventuelt 3. klasse (med trinvis opstart på skolerne). Som afløser for årgangsdelte klasser dannes aldersintegrerede klasser, hvori børnene løbende optages. Derudover etableres der faglige læringsrum, hvortil holddannelsen kan foretages på baggrund af børnenes kompetencer, køn, interesser, behov mv. Dermed forbedres mulighederne for en systematisk differentiering af undervisningen. Målet er herigennem at skabe øget trivsel, læring og udvikling for alle børn. Det er pilotprojektets formål at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre I samarbejde med de involverede parter formuleredes fem overordnede antagelser om virkninger i KRAI: 1. Aldersintegreringen koblet med kompetencebaserede grupper/hold fremmer børnenes/elevernes trivsel, herunder social inklusion. 2. Aldersintegration koblet med kompetencebaserede grupper/hold fremmer børnenes/elevernes læring, herunder sprog- og læseudvikling. 3. Arbejdet med status og udviklingssamtaler og rullende skolestart medvirker til øget fokus på inddragelse af læringsmål og indikatorer i den pædagogiske virksomhed, tilpasset de enkelte elever. 4. Brug af undervisnings- og organisationsformer, der tilgodeser fælles læringsmål, tilpasset de enkelte elevers faglige forudsætninger og behov, fremmer en pædagogisk og faglig differentiering. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

5 5. Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger udvikler et socialt og fagligt inkluderende læringsmiljø. På baggrund af ovenstående rammer udarbejdede Lisbjerg lokaldistrikt deres eget selvstændige projektgrundlag tilpasset de lokale vilkår for projektet. Denne rapport slutevaluerer KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt. For en samlet slutevaluering af KRAI på tværs af de tre lokaldistrikter, herunder en evaluering af KRAIs antagelser, henvises til hovedrapporten. Slutevalueringen er en afdækning af de involverede aktørers erfaringer, oplevelser og vurderinger af KRAI. Derudover er trivselsmålinger, læsetest, alder ved skolestart, elevfravær mv. inddraget. Via dette samspil mellem kilder styrkes evalueringens resultater. For en yderligere beskrivelse af de anvendte metoder og kilder henvises til kapitel 10. Dataindsamling og metode. I kapitel 2 Resumé opsummeres evalueringens hovedtendenser kort. I kapitel 3 Om KRAI gives en kort beskrivelse af hovedtræk og organisering af KRAI-modellen, sådan som den er afprøvet og udviklet. Kapitel 4 til 9 beskriver og analyserer relevante aspekter af KRAI, som de er afdækket blandt aktørerne. Således starter kapitel 4 Overordnede perspektiver på KRAI med at beskrive den overordnede tilfredshed med KRAI og slutter af med at beskrive medarbejdernes vurderinger af deltagelsen i pilotprojektet mht. inddragelse og information. I kapitel 5 Trivsel i KRAI undersøges aktørernes oplevelse af børns trivsel i en skole med KRAI, herunder børnenes sociale kompetencer og motivation for at gå i skole, samt social inklusion af alle børn. Kapitel 6 Læring og faglige kompetencer analyserer aktørernes opfattelse af KRAIs indflydelse på børnenes læring og faglige kompetencer. I kapitel 7 Overgange og samarbejde i KRAI ses nærmere på overgangen fra dagtilbud til skole og overgangen fra indskoling til mellemtrin; herunder undersøges samarbejdet mellem dagtilbud og skole, og mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. Kapitel 8 Forældresamarbejde undersøges forældres og medarbejderes oplevelse af dels samarbejdet forældre i mellem og dels af skole-hjem-samarbejdet. Til sidst fremlægges kort i kapitel 9 Fysiske rammer, hvorvidt skolernes fysiske rammer vurderes som passende til en indskolingsmodel som KRAI. I nogle tilfælde er antallet af respondenter i tabellerne meget få, især når der ses nærmere på specifikke medarbejdergrupper. Særligt i disse tilfælde skal konklusioner foretages med forsigtighed. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

6 2. RESUMÉ Den absolut mest udbredte vurdering blandt aktørerne i Lisbjerg lokaldistrikt er, at KRAI i en samlet betragtning er en bedre indskolingsmodel med flere positive potentialer for børnene end den traditionelle model. Det bemærkes i den forbindelse, at der er en tydeligt positiv sammenhæng mellem distriktets erfaringer med KRAI og forældrenes samlede tilfredshed. Sammenholder man forældrenes vurdering med, hvornår forældrenes barn startede i projektet, ses at tilfredsheden med KRAI vokser for hver årgang. Således giver forældrene til børn med skolestart i 2010/2011 en mere positiv vurdering end de forældre, hvis børn startede i skole i 2007, som de første i KRAI. Faglighed og læring Der er blandt aktørerne bred enighed i vurderinger om, at KRAI i højere grad end den traditionelle skoleform styrker børns faglige kompetencer. Et stort flertal blandt medarbejdere, ledelse og forældre mener, at KRAI fremmer pædagogisk og faglig differentiering, styrker fokus på det enkelte barn og udvikler et socialt og fagligt inkluderende læringsmiljø. Trivsel Med hensyn til børnenes trivsel er der ikke helt samme entydige vurderinger. Den mest udbredte vurdering blandt ledelse, medarbejdere og forældre er dog, at en skole med KRAI giver bedre forudsætninger for børns trivsel generelt, for børn med særlige behov og for social inklusion af alle børn. Det fremgår af fokusgrupperne med ledere og medarbejdere, at der er en række fordele forbundet med at inkludere alle børn i KRAI. Fordelene består særligt i kombinationen af lærer- og pædagogfaglighed på de aldersintegrerede hold og dermed det samarbejde, der etableres mellem skolens lærere og pædagoger. En anden fordel er, at medarbejderne oplever, at børn med særlige behov og børn, der ikke trives, bliver meget mere synlige i en skole med KRAI, og at synligheden forpligter, så man hurtigere forholder sig til og håndterer eventuel ringe trivsel. Overgangen fra dagtilbud til skole KRAI har forbedret overgangen fra dagtilbud til skole. Forældre og medarbejdere vurderer, at KRAI har forbedret skolestarten således, at børnene kan starte, når de er klar, at børnene er mere trygge, når de starter, og at skolens medarbejdere ved mere om dem. Således vurderer forældre og medarbejdere, at KRAI er den bedste model for overgangen fra dagtilbud til skole. Både dagtilbuddets og skolens medarbejdere har følt sig godt rustet til at informere forældrene op til skolestart. Dette afspejler sig i en udbredt tilfredshed blandt forældrene med informationen i forbindelse med deres barns skolestart. I dagtilbuddet medfører KRAI, at begrundelser for om det enkelte barn skal starte i skole eller ej, bliver mere velartikulerede, og af forældrene opleves som mere fagligt velbegrundede. Status- og udviklingssamtalerne og det tværfaglige samarbejde ved kompetencevurderinger og overgange fra førskole til skole vurderes positivt. Børnene ankommer ikke længere i nær så høj grad som ubeskrevne blade, og i den sammenhæng er det også en fordel, at de starter i mindre grupper. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

7 Overgangen fra indskoling til mellemtrin Overgangen til mellemtrinnet er et område, som er oplagt at videreudvikle. Medarbejderne oplever, at KRAI har sat fokus på indskolingen på Lisbjergskolen, og at der har været mindre fokus på overgangen til mellemtrinnet. Derfor ligger der fortsat et arbejde i at skabe faste procedurer i forhold til dannelse af 3. klasser og overgangen til mellemtrinnet. På ledelsesniveau er man bevidste om dette, og derfor har man opsamlet erfaring og derved identificeret forbedringsmuligheder for overgangen fra KRAI til mellemtrinnet. Samarbejde KRAI vurderes overvejende at styrke samarbejdet mellem lærer og pædagoger på skolen, og samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Forældresamarbejde Et område, hvor KRAI møder særlige udfordringer, er i relation til forældresamarbejdet. Forældrene finder det vanskeligt at skulle forholde sig til flere lærere og oplever det desuden vanskeligt, at den samlede forældregruppe også er rullende. For forældrene medfører dette at de mister overblik og orienteringsevne. Flertallet af medarbejdere vurderer, at deres samarbejde med forældre er blevet styrket i KRAI, og at dette blandt andet skyldes, at ansvaret for forældrekontakten ligger hos en primær voksen, som kun har kontakt til 14 børns forældre af gangen. Fysiske rammer Lisbjergsskolens fysiske rammer egner sig godt til KRAI. Det vurderer både forældre og medarbejdere. Pilotprojektet På Lisbjergskolen er man kommet godt fra start på centrale områder som information og inddragelse. Det medvirker naturligvis til, at projektet opleves vellykket af forældre og medarbejdere. Størstedelen af medarbejderne i både dagtilbud og skole mener, at det har været spændende og motiverende at være med i KRAI, at de er blevet velinformeret om projektet og dets pædagogiske målsætninger, og tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af processen. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

8 Daginstitution 0-2. klassetrin 3.klasse 3. OM KRAI Dette kapitel redegør for de centrale elementer og principper i KRAI, som de tre lokaldistrikters modeller er udviklet på baggrund af. Det overordnede formål med KRAI er først og fremmest en pædagogisk målsætning om, at styrke børns trivsel, læring og udvikling gennem en mere sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole, samt en mere fleksibel organisering af indskoling. Med en differentieret overgang er det blandt andet målet, at børn ikke fastholdes i bestemte roller, men at individuelle tilpasninger i fællesskabet stimuleres. Fælles for KRAI-modellerne er, at børnene ruller ind i skolen, når dagtilbud/børnehave og forældre på baggrund af en status- og udviklingssamtale vurderer, at de er klar til at starte i skole. Børnene kan begynde i skole 3 til 4 gange årligt. Dermed ændres det primære skolestartskriterium fra at være aldersbetinget til også at være kompetencebaseret. Dannes årligt af gruppen af ældste børn fra A.I. (som vurderes parate) 4. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 3. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 2. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik 1. Kompetencedifferentierede hold: Dansk & matematik A.I. A.I. A.I. KRAI-grundmodel: A.I. grupperne knyttes i samarbejdsmoduler, og inden for dette dannes kompetencedifferentierede hold. Antallet af A.I. grupper i et samarbejdsmodul og antal kompetencedifferentierede hold kan variere. Indskoling 3-4 gange årligt. Indskoling sker efter kompetencevurdering ifølge status og udviklingssamtaler

9 Børnene ruller ikke ind i en årgangsdelt klasse, men optages i en aldersintegreret gruppe (A.I. gruppe) med børn i alderen svarende til klasse. Denne A.I. gruppe udgør nu det fællesskab eller hjemsted, som er gældende i hele indskolingen. Hver A.I. gruppe består af elever, hvortil der er knyttet en lærer og en pædagog, som således følger eleverne frem til overgangen til tredje klasse. Med udgangspunkt i elevernes faglige kompetencer fordeles eleverne på hold i fagene dansk og matematik. I starten af projektet kaldtes disse hold for kompetencebaserede hold, men for at understrege at holdene er differentierede, kalder vi dem fremover i rapporten for kompetencedifferentierede hold. På de kompetencedifferentierede hold evalueres eleverne løbende for at sikre den bedste faglige udvikling. Når eleverne har nået et tilstrækkeligt fagligt niveau, ruller de videre til næste trin/kompetencedifferentierede hold. To til tre A.I. grupper er typisk knyttet i samarbejdsmoduler, således at de kompetencedifferentierede hold dannes indenfor dette modul på tværs af A.I. grupperne. Når nye elever starter i skole, modtages de af et allerede etableret fællesskab med kendskab til praktiske og adfærdsmæssige forventninger. De nye elever bydes velkommen og knyttes på forskellig måder til ældre børn og jævnaldrende børn. I A.I. grupperne er det faglige indhold i udgangspunktet de forskellige fag i indskolingen med mulighed for variationer. Når eleverne nærmer sig tidspunktet for dannelse af 3. klasse/årgang, vurderes deres parathed herfor, og de nye 3. klasser/årgang dannes således én gang årligt. Altså kan nogle børn have et indskolingsforløb på mere end tre år, mens andre kan have et kortere indskolingsforløb. KRAI sigter således mod at stille nye fleksible og differentierede rammer op for elevernes læring og trivsel i indskolingen. Det stiller selvsagt også nye krav til organiseringen. Herunder krav til det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og indskoling, nye krav til samarbejde og organisering i indskolingen mellem lærere og pædagoger, og nye krav til samarbejde mellem indskolingen og mellemtrinnet (3.klasse/årgang). 3.1 KRAI på Lisbjerg Ovenstående er de generelle rammer for de tre lokaldistrikters udviklingsarbejde. I Lisbjerg lokaldistrikt valgte man at indfase projektet over to år. Det første skoleår 08/09 blev de aldersintegrerede grupper dannet af børn med skolestart 07/08 og børn, der rullede ind i løbet af 08/09. Derved svarede aldersspændvidden til årgang. Projektets andet år rullede børnene ind i de etablerede A.I. grupper, således at aldersspændvidden blev årgang. Modellen med en toårig indfasning blev valgt, fordi Lisbjergskolen ønskede at skabe stabile A.I. grupper fra starten, således at ingen grupper skulle splittes op ved første projektårs udgang. Samtidig ønskede man også, at børn, der var startet på skolen før projektets påbegyndelse, skulle have mulighed for at deltage i projektet i mindst to år. På Lisbjergskolen er A.I. grupperne organiseret i 8 hjemmegrupper og 4 storgrupper. En hjemmegruppe tæller som maksimum 14 elever og har tilknyttet én primær voksen. Ved skolestart får hvert barn en ældre elev fra sin hjemmegruppe som skolemakker. Skolemakkeren har til opgave at hjælpe det nye barn til rette i de fysiske rammer og med skiftene mellem dagens forskellige timer. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

10 To hjemmegrupper danner tilsammen en aldersintegreret enhed kaldet en storgruppe. Storgruppen har maksimalt 28 elever, og der til tilknyttet to primære voksne, én lærer og én SFO-pædagog. Storgrupperne er opkaldt efter verdenshjørnerne og hjemmegrupperne efter plantenavne. Det enkelte barn er tilknyttet den samme primær voksne gennem hele indskolingsforløbet. Som primær voksen har medarbejderen til opgave at støtte det enkelte barn i dets udvikling og læring og at samarbejde med barnets forældre. Den primære voksne gennemfører således elevsamtaler og skole-hjemsamtaler og har ansvaret for at udarbejde og opdatere det enkelte barns udviklingsplan. Medarbejderne er organiseret i et indskolingsteam bestående hjemmegruppernes primære voksne, det vil sige fire lærere og fire pædagoger plus ørige tilknyttede lærere og pædagoger. Indskolingsteamet planlægger det fagligt-pædagogiske indhold og udsender ugentlig information ud til forældrene om, hvad der kommer til at foregå næste uge, og hvordan foregående uge er forløbet. Tiden i hjemmegrupper bruges på aktiviteter med fokus på selvfortælling, selvevaluering, dokumentation i form af en portefølje, vejledning og fællesskabsskabende aktiviteter. Tiden i storgrupperne bruges på faginhold fra dansk, kristendom, historie, natur og teknik, billedkunst, musik, idræt og dans. Her er undervisningen tematisk opbygget og organiseret cirkulær, så det enkelte barn kun møder et specifikt tema én gang i sit indskolingsforløb. På Lisbjergskolen er de kompetencedifferentierede danskhold niveauinddelt i fire hold kaldet A, B, C og D, hvor D svarer til det laveste niveau på mellemtrinnet. Matematikholdene er inddelt i fire hold og kaldes 1, 2, 3 og 4, hvor 4 svarer til det laveste niveau på mellemtrinnet. Efter hver af skoleårets tre planperioder, hvilket sammenfalder med tidspunkterne for skolestart, vurderes barnets faglige niveau, og hvorvidt barnet er klar til at rulle til det næste faglige niveau. Den planlagte SFO-tid på Lisbjergskolen bruges dels på aktiviteter i hjemmegrupper, på aktiviteter i forlængelse af tema- og holdundervisningen og på interessebestemte planlagte aktiviteter. Hjemmetiden i SFO en har hovedvægt på fællesskabsskabende aktiviteter, mens ideen med undervisningsrelaterede aktiviteter er at tilbyde mulighed for fordybelse. På Lisbjergskolen har man valgt at have skolestart 3 gange om året, det vil sige i august, sidst i november og omkring 1. april. Det betyder at et barn maksimalt være i indskolingsforløb 3 2/3 år og som minimum 2 1/3 år, fordi de 3.årgangsparate børn kun kan ruller ud én gang om året ved skoleårets afslutning. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

11 4. OVERORDNEDE PERSPEKTIVER PÅ KRAI Før vi ser nærmere på de specifikke formål og resultaterne af virkningsforestillingerne i KRAI præsenteres i det følgende en række overordnede vurderinger af KRAI som indskolingsmodel og efterfølgende KRAI som pilotprojekt. 4.1 Overordnet tilfredshed I forældreundersøgelsen er forældrene blevet spurgt om, hvor tilfredse eller utilfredse de overordnet er med, at deres barn går i en skole med KRAI. 53 % af forældre er meget tilfredse, mens 27 % er tilfredse. 11 % er hverken tilfredse eller utilfredse, og således er kun 6 % meget utilfredse eller utilfredse (tabel 1). Tabel 1. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set med, at dit barn går i en skole med kompetencebaseret, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling? (forældre) Meget tilfreds 53 % (39) Tilfreds 27 % (20) Hverken tilfreds eller utilfreds 11 % (8) Utilfreds 5 % (4) Meget utilfreds 1 % (1) Ved ikke 1 % (1) Total 100 % (73) Ser vi nærmere på forældretilfredsheden efterhånden som pilotprojektet KRAI har udviklet sig, så ses der en tydelig positiv udvikling i forældretilfredsheden afhængigt af, hvornår deres børn har haft skolestart. Af tabel 2 fremgår det således, at forældre til børn, som havde skolestart i 2007, er de mindst tilfredse (67 % er meget tilfredse eller tilfredse). Deres børn begyndte i skole med en traditionel skolestart og blev herefter som 1. klasse inddraget i KRAI. Disse forældre har således oplevet et KRAI projekt i sin tidlige grundlægningsfase og ikke i sin helhed. Den samlede tilfredshed (meget tilfredse eller tilfredse) stiger til 78 % for de forældre, der første gang oplever hele KRAI projektet, nemlig de forældre, hvis børn startede i skole i Blandt forældre til børn, der er rullet ind i KRAI i 2009, 2010 og 2011, er henholdsvis 77 % og 92 % samlet set tilfredse eller meget tilfredse. Tilfredsheden er altså markant tiltagende i takt med erfaringer og tilpasninger Lisbjergskolens distrikt. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

12 Tabel 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du overordnet set med, at dit barn går i en skole med kompetencebaseret, rullende skolestart og aldersintegreret indskoling? (forældre) Skolestart i 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Total Meget tilfreds 42 % (5) 57 % (8) 48 % (10) 64 % (16) 54 % (39) Tilfreds 25 % (3) 21 % (3) 29 % (6) 28 % (7) 26 % (19) Hverken tilfreds eller utilfreds 17 % (2) 7 % (1) 19 % (4) 4 % (1) 11 % (8) Utilfreds 17 % (2) 14 % (2) 0 % (0) 0 % (0) 6 % (4) Meget utilfreds 0 % (0) 0 % (0) 5 % (1) 0 % (0) 1 % (1) Ved ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 4 % (1) 1 % (1) Total 100 % (12) 100 % (14) 100 % (21) 100 % (25) 100 % (72) I tabel 3 ses det, at 52 % af forældrene vurderer, at en skole med KRAI samlet set giver deres barn den bedste skolestart, og kun 14 % mener, at en skole med traditionel indskoling ville være bedre. Til gengæld vurderer 25 % af forældrene, at de to indskolingsformer giver lige gode forudsætninger for deres barns skolestart. Spørger man medarbejderne om det samme spørgsmål, svarer 70 %, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart, og 10 % svarer at de to indskolingsformer giver lige gode forudsætninger, mens de resterende 20 % svarer ved ikke (tabel 4). Tabel 3. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns skolestart samlet set? (forældre) Skole med KRAI 52 % (38) Skole med traditionel indskoling 14 % (10) Lige gode forudsætninger 25 % (18) Ved ikke 10 % (7) Total 100 % (73) Tabel 4. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes skolestart samlet set? (medarbejdere: skole) Skole med KRAI 70 % (7) Skole med traditionel indskoling 0 % (0) Lige gode forudsætninger 10 % (1) Ved ikke 20 % (2) Total 100 % (10) Medarbejderne i dagtilbuddet er positivt stemte overfor KRAI. Alle de adspurgte medarbejdere i dagtilbuddet mener, at KRAI har haft en overvejende positiv betydning for dagtilbuddet (tabel 5). Tabel 5. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for børnehaven samlet set? (medarbejdere: dagtilbud) Overvejende positiv 100 % (5) Neutral 0 % (0) Overvejende negativ 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (5) SFO-pædagogerne i KRAI er ligeledes positivt stemte overfor KRAI i forhold til skolens fritidsordning. SFO-pædagogerne vurderer, at KRAI overvejende har haft en positiv eller neutral betydning for skolens fritidsordning (tabel 6). Den sidste medarbejdergruppe i KRAI, lærerne, er som Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

13 dagtilbudspædagoger og SFO-pædagoger positive i deres vurdering af KRAI. 71 % af lærerne i KRAI mener, at KRAI overvejende har haft en positiv betydning for skolens undervisningsdel, mens de resterende 29 % svarer ved ikke (tabel 7). Tabel 6. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolens fritidsdel? (medarbejdere: SFO-pædagoger) Overvejende positiv 67 % (2) Neutral 33 % (1) Overvejende negativ 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (3) Tabel 7. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolens undervisningsdel? (medarbejdere: lærere) Overvejende positiv 71 % (5) Neutral 0 % (0) Overvejende negativ 0 % (0) Ved ikke 29 % (2) Total 100 % (7) Samlet set vurderer 70 % skolens KRAI-medarbejdere lærere og SFO-pædagoger - at KRAI har haft en positiv indvirkning på skolen samlet set, mens 10 % vurderer at betydningen har været neutral og 20 % svarer ved ikke (tabel 8). Tabel 8. Har KRAI efter din opfattelse haft en overvejende positiv eller overvejende negativ betydning for skolen samlet set? (medarbejdere: skole) Overvejende positiv 70 % (7) Neutral 10 % (1) Overvejende negativ 0 % (0) Ved ikke 20 % (2) Total 100 % (10) Størstedelen af medarbejderne i de tre involverede faggrupper er meget tilfredse eller tilfredse med at deltage i KRAI (93 %), mens kun én medarbejder er hverken tilfreds eller utilfreds (tabel 9). Tabel 9. Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med, at deltage i KRAI? (medarbejdere: alle) Meget tilfreds 53 % (8) Tilfreds 40 % (6) Hverken tilfreds eller utilfreds 7 % (1) Utilfreds 0 % (0) Meget utilfreds 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (15) Opsummering Forældrene og medarbejderne i KRAI er overordnet set tilfredse med KRAI som model for skolestart og KRAIs indvirkning på dagtilbud, skolens fritidsdel og skolens undervisningsdel. Både et flertal blandt forældre og et stor flertal blandt medarbejdere mener, at en skole med KRAI giver de bedste Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

14 forudsætninger for børnenes skolestart. Et stort flertal af forældrene er tilfreds med, at deres barn går i en skole med KRAI. Denne tilfredshed er størst blandt de forældre, hvis børn for nyligt er startet i KRAI, men allerede blandt de forældre, hvis børn var de første i projektet, er tilfredsheden høj. 4.2 Pilotprojekt I det følgende afsnit kigger vi nærmere på, hvordan medarbejdere og forældre vurderer KRAI som pilotprojekt i forhold til inddragelse i tilrettelæggelse, informering og motivation. Medarbejderne i skolen og dagtilbuddet synes, at det har været spændende at være med i KRAI 93 % af medarbejderne er enige eller meget enige i, at det har været spændende at deltage i projektet, mens kun 7 % (svarende til en person) er hverken enig eller uenig (tabel 10). Tabel 10. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været spændende at være involveret i pilotprojektet omkring KRAI? (medarbejdere: skole og dagtilbud) Meget enig 80 % (12) Enig 13 % (2) Hverken enig eller uenig 7 % (1) Uenig 0 % (0) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (15) I forhold til tilrettelæggelsen af projektet, er 67 % af medarbejderne meget enige eller enige i, at de blev inddraget tilstrækkeligt (tabel 11). På dette punkt gives dog blandede vurderinger, eftersom 13 % er uenige i, at de blev inddraget tilstrækkelig i tilrettelæggelsen. 13 % er hverken enige eller uenige, og 7 % svarer ved ikke/ikke relevant. I fokusgruppeinterviews med ledere og medarbejdere blev der peget på, at SFO-ledelsen har været sporadisk og tilfældigt inddraget, hvilket er uheldigt når et vigtigt element i KRAI er, at skolens undervisningsdel og fritidsdel knyttes stærkere samme. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

15 Tabel 11. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af pilotprojektet? (medarbejdere) Meget enig 40 % (6) Enig 27 % (4) Hverken enig eller uenig 13 % (2) Uenig 13 % (2) Ved ikke/ ikke relevant 7 % (1) Total 100 % (15) Den overvejende positive vurdering går igen, når medarbejderne spørges om, de blev tilstrækkeligt informerede om pilotprojektet. 80 % af medarbejderne er meget enige eller enige i, at de blev informeret tilstrækkeligt. 13 % er uenige, og 7 % er hverken enige eller uenige (tabel 12). Tabel 12. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt informeret om pilotprojektet? (medarbejdere) Meget enig 33 % (5) Enig 47 % (7) Hverken enig eller uenig 7 % (1) Uenig 13 % (2) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (15) Ligeledes er medarbejderne overvejende positive overfor informering om KRAIs pædagogiske målsætninger. 87 % af medarbejderne er enige eller meget enige i, at de blev informeret tilstrækkelig om de overordnede pædagogiske målsætninger, mens 7 % er uenige og 7 % hverken enige eller uenige (tabel 13). Tabel 13. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg er blevet tilstrækkeligt informeret om de overordnede pædagogiske målsætninger i KRAI? (medarbejdere) Meget enig 27 % (4) Enig 60 % (9) Hverken enig eller uenig 7 % (1) Uenig 7 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (15) Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

16 Samtidig med god informering om projektet og de pædagogiske målsætninger, har skolens medarbejdere følt sig god rustet til at undervise i KRAI. Således er 80 % af lærerne meget enige eller enige i, at de har følt sig godt rustede til at undervise i KRAI, mens 10 % er hverken enige eller uenige, og 10 % er uenig (tabel 14). Tabel 14. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Jeg føler mig godt rustet til at undervise i KRAI? (medarbejdere: skole) Meget enig 10 % (1) Enig 70 % (7) Hverken enig eller uenig 10 % (1) Uenig 10 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (10) Langt de fleste af medarbejderne i både dagtilbud og skole har oplevet, at KRAI har motiveret deres faglighed. Således svarer 80 % af medarbejderne, at de er meget enige eller enige i, at det har været motiverende for deres faglighed at være med i KRAI. 7 % er uenige, og 13 % er hverken enige eller uenige (tabel 15). Tabel 15. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn Det har været motiverende for min faglighed at være med i KRAI? (medarbejdere) Meget enig 47 % (7) Enig 33 % (5) Hverken enig eller uenig 13 % (2) Uenig 7 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (15) Opsummering Størstedelen af medarbejderne i både dagtilbud og skole mener, at det har været spændende og motiverende at være med i KRAI, at de er blevet velinformeret om projektet og dets pædagogiske målsætninger, og har været tilstrækkeligt inddraget i tilrettelæggelsen af processen. De positive udmeldinger forklarer sandsynligvis en del af tilfredsheden med KRAI blandt forældre og medarbejdere, som beskrevet i det foregående afsnit Overordnet tilfredshed med KRAI. På Lisbjergskolen er man kommet godt fra start på centrale punkter som informering og inddragelse, hvilket utvivlsomt er medgørende til, at projektet opleves vellykket af forældre og medarbejdere. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

17 5. TRIVSEL I KRAI I dette kapitel beskrives børnenes trivsel i KRAI og de muligheder, som KRAI skaber for børnenes trivsel, herunder udvikling af sociale kompetencer i KRAI og motivation for at gå i skole og social inklusion af alle børn. Først beskrives den overordnede vurdering af børnenes trivsel i KRAI, dernæst de forudsætninger, som KRAI giver for børnenes sociale kompetencer, KRAIs indflydelse på børnenes motivation for at gå i skole og til sidst behandles KRAIs muligheder for social inklusion af alle børn. Kapitlet bygger på fraværsdata fra folkeskolerne i Aarhus Kommune, data fra Store Trivselsdag, hvor alle folkeskoleelever i Aarhus Kommune har svaret på spørgeskemaundersøgelse vedrørende deres trivsel, spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere, spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, fokusgruppeinterview med ledelse og medarbejdere og kvalitative børneinterview. 5.1 Overordnet vurdering af trivsel Antallet af fraværsdage pr barn ligger lavt blandt eleverne i indskolingen på Lisbjergskolen. I skoleåret 2009/2010 lå gennemsnittet på 5,7, mens det i skoleåret 2010/2011 steg til 9,1 (figur 1). På trods af stigningen ligger gennemsnittet stadig meget lavere end på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Det gennemsnitlige lave antal fraværsdag kan forstås som et udtryk for at børnene trives. Figur 1. Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev i indskolingen 15,0 13,1 12,2 10,0 5,0 5,7 9,1 Lisbjergskolen Andre skoler i Aarhus Kommune 0, På alle folkeskolerne i Aarhus Kommune har man på Store Trivselsdag gennemført en undersøgelse, hvor eleverne skulle svare på forskellige spørgsmål vedrørende deres trivsel. På Lisbjergskolen tegner billedet sig positivt blandt børnene i indskolingen, når det gælder parametre såsom at have en god ven, ikke at kede sig, at være glad og at kunne lide frikvarterene. Nedenfor præsenteres resultaterne. På Lisbjergskolen føler 31 % af eleverne sig friske og vågne om morgenen, mens 36 % føler sig trætte, og 33 % føler sig midt i mellem (figur 2). Derved er der flere børn på Lisbjergskolen, der føler sig trætte om morgenen end på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

18 Figur 2. Hvordan har du det om morgenen? 100% 80% 60% 40% 20% 37% 31% 33% 36% 36% 28% Lisbjerg Skole Andre skoler i Aarhus Kommune 0% Frisk og vågen Midt imellem Træt 51 % af eleverne på Lisbjerg keder sig ikke, mens 45 % keder sig sommetider, og kun 5 % keder sig tit (figur 3). Fordelingen adskiller sig fra fordelingen på de øvrige skoler i Aarhus Kommune ved, at der er ti procentpoint flere børn på Lisbjergskolen, der sommetider keder sig. Figur 3. Keder du dig? 100% 80% 60% 40% 20% 0% 58% 51% 45% 35% 5% 7% Nej Sommetider Tit Lisbjerg Skole Andre skoler i Aarhus Kommune 86 % af eleverne har en god ven, og 14 % svarer, at de sommetider har en god ven (figur 4). Dette resultat adskiller sig ikke markant fra resultaterne på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Figur 4. Har du en god ven? 100% 80% 86% 87% 60% 40% 20% 0% 14% 10% 0% 2% Ja Sommetider Nej Lisbjerg Skole Andre skoler i Aarhus Kommune 95 % af elever er glade eller meget glade for frikvarteret, mens kun 5 % af eleverne ikke er glade for det (Figur 5). Børnene på Lisbjergskolen adskiller sig fra børnene på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune ved, at der er færre meget glade og flere glade. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

19 Figur 5. Hvad synes du om frikvarteret? 100% 80% 60% 40% 20% 0% 66% 59% 36% 29% 5% 6% Meget glad Glad Ikke glad Lisbjerg Skole Andre skoler i Aarhus Kommune 52 % af børnene svarer, at de for det meste er meget glade. 46 % svarer, at de for det meste er glade, mens kun 1 % for det meste ikke er glade (figur 6). Børnene på Lisbjergskolen adskiller sig fra børnene på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune ved, at der er færre meget glade og flere glade. Figur 6. Sådan er jeg for det meste 100% 80% 60% 40% 20% 0% 63% 52% 46% 34% 1% 3% Meget glad Glad Ikke glad Lisbjerg Skole Andre skoler i Aarhus Kommune Blandt alle forældre til børn i Aarhus Kommunes folkeskoler bliver der foretaget en tilfredshedsundersøgelse hvert andet år. Figur 7 nedenfor viser gennemsnittet af forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds, og 5 er meget tilfreds, i 2007, 2009 og Som det ses ligger gennemsnittet stabilt omkring 4,3-4,4, hvilket er på niveau med eller en smule over de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Således har KRAI hverken forringet eller forbedret forældrenes høje tilfredshed med deres barns trivsel. Figur 7. Hvor tilfreds er du med Dit barns trivsel? Skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds, og 5 er meget tilfreds. Gennemsnit blandt forældre. 5,0 4,0 4,3 4,4 4,3 4,4 3,9 3,0 2,0 1,0 Lisbjergskolen Andre skoler i Aarhus Kommune 0, Note til figur 7: Data for 2011 er indsamlet som del af slutevalueringen. Data for andre skoler foreligger ikke p.t. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

20 Stabiliteten i forældretilfredsheden med trivsel bekræftes, hvis man deler forældre til børn i Lisbjergskolens indskoling op i forhold til, hvilket år deres barn startede i skole. De forældre, der var med fra starten af projektet, er ligeså tilfredse med deres barns trivsel, som de forældre, hvis børn er startet for nyligt. Det ses af tabel 16, at procentandelen af meget tilfredse og tilfredse forældre i alle år ligger omkring 100 %; dog med undtagelse af 2009, hvor et par enkelte forældre er utilfredse eller meget utilfredse og 2010/2011, hvor én forældre er hverken tilfreds eller utilfreds og én anden forældre svarer ved ikke. Dette peger på, at Lisbjergskolen fra starten af KRAI-projektet har skabt et godt trivselsmiljø. Tabel 16. Hvor tilfreds er du med Dit barns trivsel? (forældre) Skolestart i 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Total Meget tilfreds 58 % (7) 57 % (8) 24 % (5) 48 % (12) 44 % (32) Tilfreds 42 % (5) 43 % (6) 67 % (14) 44 % (11) 50 % (36) Hverken tilfreds eller utilfreds 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 4 % (1) 1 % (1) Utilfreds 0 % (0) 0 % (0) 5 % (1) 0 % (0) 1 % (1) Meget utilfreds 0 % (0) 0 % (0) 5 % (1) 0 % (0) 1 % (1) Ved ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 4 % (1) 1 % (1) Total 100 % (12) 100 % (14) 100 % (21) 100 % (25) 100 % (72) Spørger man forældrene, om KRAI er medvirkende til deres barns trivsel, er svarene blandede. Et flertal på 56 % af forældrene er meget enige eller enige i, at KRAI fremmer deres barns trivsel, mens 26 % er hverken enige eller uenige, og kun 15 % er meget uenige eller uenige (tabel 17). Tabel 17. KRAI fremmer mit barns trivsel (forældre) Meget enig 22 % (16) Enig 34 % (25) Hverken enig eller uenig 26 % (19) Uenig 11 % (8) Meget uenig 4 % (3) Ved ikke 3 % (2) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (73) Som det fremgår af tabel 18, er der forskel på forældrenes vurdering af, om KRAI fremmer trivsel alt efter, hvornår barnet er startet i KRAI. Således er andelen, der er uenige i, at KRAI fremmer trivsel, faldet fra 17 % blandt forældrene til børn med skolestart i 2007 til 0 % blandt forældre til børn med skolestart 2010/2011. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

21 Tabel 18. KRAI fremmer mit barns trivsel (forældre) Skolestart i 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Total Meget enig 25 % (3) 57 % (8) 38 % (8) 40 % (10) 40 % (29) Enig 50 % (6) 29 % (4) 38 % (8) 48 % (12) 42 % (30) Hverken enig eller uenig 8 % (1) 0 % (0) 19 % (4) 8 % (2) 10 % (7) Uenig 17 % (2) 14 % (2) 5 % (1) 0 % (0) 7 % (5) Ved ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 4 % (1) 1 % (1) Total 100 % (12) 100 % (14) 100 % (21) 100 % (25) 100 % (72) 50 % af medarbejderne er meget enige eller enige i, at KRAI fremmer børnenes trivsel, mens den resterende halvdel enten er hverken enige eller uenige (30 %), eller svarer ved ikke (20 %), jf. tabel 19. Tabel 19. KRAI fremmer børnenes trivsel (medarbejdere: skole) Meget enig 10 % (1) Enig 40 % (4) Hverken enig eller uenig 30 % (3) Uenig 0 % (0) Ved ikke 20 % (2) Total 100 % (10) Som det fremgår af tabel 20, vurderer 32 % af forældrene, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for deres barns trivsel, mens 15 % vurderer at en skole med en traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger. Den største andel af forældrene, 37 %, mener i stedet, at de to indskolingsformer giver lige gode forudsætninger. Forældrenes vurdering er således blandet, når det gælder KRAIs virkning på barnets trivsel. Det samme gælder for medarbejderne, hvor 50 % mener, at KRAI giver børnene de bedste forudsætninger for trivsel, mens 30 % mener, at de to indskolingsformer giver lige gode i forudsætninger, og 20 % svarer ved ikke, jf. tabel 21. Tabel 20. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns trivsel? (forældre) Skole med KRAI 32 % (23) Skole med traditionel indskoling 21 % (15) Lige gode forudsætninger 37 % (27) Ved ikke 11 % (8) Total 100 % (73) Tabel 21. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes trivsel (medarbejdere) Skole med KRAI 50 % (5) Skole med traditionel indskoling 0 % (0) Lige gode forudsætninger 30 % (3) Ved ikke 20 % (2) Total 100 % (10) Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

22 I fokusgruppeinterviewet med medarbejderne, blev forældrenes usikkerhed med hensyn til trivsel forbundet med, at forældrene ikke længere oplever ét fællesskab i form af en klasse, hvor børnene skal finde venner, men at børnene indgår i flere forskellige grupper. Medarbejderne oplever dog ikke, at børnene har svære ved at finde venner. KRAI tilbyder blot mere fleksible rammer for, hvordan børnene skal etablere deres relationer. På Lisbjergskolen har man sat fokus på vennerelationerne ved at samle nye børn med særlige aktiviteter, så de får øje på hinanden og har mulighed for at skabe venskaber fra starten. Dette kan være medvirkende til, at 69 % af forældrene svarer, at de er meget enige eller enige i, at deres barn fandt sig hurtigt til rette i hjemmegruppen og storgruppen (jf. tabel 22), på trods af forældrenes forskellige vurderinger af KRAIs indvirkning trivsel. Tabel 22. Mit barn fandt sig hurtigt til rette i den aldersintegrerede gruppe (forældre) Meget enig 27 % (20) Enig 42 % (31) Hverken enig eller uenig 11 % (8) Uenig 12 % (9) Meget uenig 3 % (2) Ved ikke 4 % (3) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (73) I fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledelse fremhæves KRAIs ordning med to voksne i storgrupperne som positivt for både for det enkelte barns og gruppens trivsel. Når der er både en lærer og en pædagog i storgrupperne, opfanges og håndteres eventuel lav trivsel hurtigere. Det er en fordel, at flere voksne ser det enkelte barn, og flere kan komme med løsningsforslag. Samarbejdet mellem lærere og SFO-pædagoger medvirker til, at arbejdet med trivsel i skolen ikke slutter, når det ringer ud, men fortsætter i SFO en; for eksempel ved at der kan sættes sociale mål for det enkelte barn i dets SFO-tid. Medarbejderne oplever dog også, at organiseringen og samarbejdet i KRAI ikke er en garanti for trivsel, fordi der kan være børn, som det er svært at hjælpe. Desuden er der uenighed blandt medarbejderne om, hvorvidt nogle børn har svære ved at navigerer i de daglige skift, som KRAI medfører. I forhold til trivsel fremhæver medarbejdere i fokusgruppeinterview, at KRAI bevirker, at der er færre aldersskel selvom der stadig kan være drillerier, så er det langt sjældnere de store børn, der driller de små børn. Det fremhæves i fokusgrupperne med ledelsen, at den sociale inklusion af nye børn lettes af, at børnene ruller ind i en allerede eksisterende kontekst, og at man som lærer og pædagog i storgrupperne har mere tid til at tage sig af nye, fordi der er færre nye, der starter samtidig. Dertil kommer, at det er en fordel, at en primær voksen har ansvar for færre børn end en traditionel klasselærer har. Medarbejderne mener også, at bare dét, at KRAI sætter fokus på rummelighed og social inklusion, er en styrke. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

23 5.1.1 Opsummering Det lave antal fraværsdage og resultaterne fra Stortrivselsdag tyder på, at børnene trives på Lisbjergskolen. Forældrene er også meget tilfredse med deres børns trivsel, og denne vurdering har ligget stabilt i perioden 2007 til Til gengæld er forældrene delte, når der spørges til, om KRAI har fremmet trivsel, og om en skole med KRAI eller en skole med traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for trivsel. Tilsvarende er medarbejderne delte i vurderingen af, om KRAI fremmer børnenes trivsel. Her er flertallet dog overbeviste om, at KRAI har en positiv virkning. I fokusgruppen fremhæves, at det er en fordel med to voksne i storgrupperne, fordi der er flere øjne både på det enkelte barn og gruppen. Derved opfanges og håndteres eventuel lav trivsel hurtigere. Desuden medfører samarbejdet mellem lærere og SFO-pædagoger, at arbejdet med sociale mål kan foregå både i skolens undervisningsdel og fritidsdel. Dertil kommer at den sociale inklusion af alle børn lettes, fordi børnene ruller ind i en eksisterende kontekst, og medarbejderne har mere tid til det enkelte barn, der starter. En yderligere fordel er, at den primære voksne har ansvaret for færre børn af gangen sammenlignet med en traditionel klasselærer. 5.2 Sociale kompetencer i KRAI I dette afsnit beskrives forældres og medarbejderes vurdering af KRAIs forudsætninger for børnenes sociale kompetencer. De fleste af forældrene foretrækker KRAI, når det gælder deres børns sociale kompetencer. 51 % af forældrene mener, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for deres barns sociale kompetencer, mens 29 % mener, at de to indskolingsformer giver lige gode forudsætninger, og 15 % mener, at en skole med traditionel indskoling giver de bedre forudsætninger (tabel 23). Også et flertal blandt medarbejderne vurderer, at KRAI giver børnene de bedste muligheder for at skabe gode sociale kompetencer. 50 % af medarbejderne peger på, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes sociale kompetencer, mens 30 % af medarbejderne mener, at den traditionelle indskolingsform og KRAI-modellen giver lige gode forudsætninger, og de resterende 20 % er i tvivl (tabel 24). Tabel 23. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns sociale kompetencer? (forældre) Skole med KRAI 51 % (37) Skole med traditionel indskoling 15 % (11) Lige gode forudsætninger 29 % (21) Ved ikke 5 % (4) Total 100 % (73) Tabel 24. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger for børnenes sociale kompetencer? (medarbejdere) Skole med KRAI 50 % (5) Skole med traditionel indskoling 0 % (0) Lige gode forudsætninger 30 % (3) Ved ikke 20 % (2) Total 100 % (10) Både blandt forældre og medarbejdere vurderes KRAI til at give børnene i de bedste forudsætninger for at skabe gode sociale kompetencer. En af de konkrete fordele for børnenes sociale kompetencer, som nævnes i fokusgruppeinterviewene med ledere, er, at børnene ruller ind i en kontekst som Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

24 fungerede allerede før de kom, og at børnene imiterer hinanden. På den måde sker en naturlig socialisering af børnene, hvor de nye børn lærer af de børn, der har været i skolen i længere tid. Denne socialisering og udvikling af sociale kompetencer understøttes af ordningen med nye børns skolemakker, som har et særligt ansvar for at hjælpe den nye elev til rette på skolen Opsummering Et flertal blandt forældre og medarbejdere mener, at en skole med KRAI giver bedre forudsætninger for deres børns sociale kompetencer. I fokusgruppen med ledere blev det nævnt, at det er en fordel, at børnene starter i en eksisterende kontekst, fordi de nye børn imiterer de ældre børn og derved lettes deres socialisering. Dette understøttes af skolemakker-ordningen, hvor børn får ansvar for at hjælpe nye børn til rette. 5.3 Motivation for at gå i skole I dette afsnit ser vi nærmere på KRAIs indvirkning på børnenes motivation for at gå i skole. De fleste af forældrene vurderer, at KRAI øger deres børns motivation for at gå i skole. 55 % af forældrene mener, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for deres barns motivations for at gå i skole, mens 27 % mener, at de to indskolingsformer giver lige gode forudsætninger, og kun 7 % mener, at en skole med traditionel indskoling giver bedre forudsætninger for deres barns motivation til at gå i skole (tabel 25). Medarbejderne er mere delte end forældrene i vurderingen af, om KRAI giver børnene de bedste muligheder for at være motiveret til at gå i skole. 40 % af medarbejderne peger på, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes motivation til at gå i skole, mens 40 % af medarbejderne mener, at den traditionelle indskolingsform og KRAI-modellen giver lige gode forudsætninger(tabel 26). De resterende 20 % er i tvivl. Tabel 25. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns motivation for at gå i skole? (forældre) Skole med KRAI 55 % (40) Skole med traditionel indskoling 7 % (5) Lige gode forudsætninger 27 % (20) Ved ikke 11 % (8) Total 100 % (73) Tabel 26. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes motivation for at gå i skole? (medarbejdere) Skole med KRAI 40 % (4) Skole med traditionel indskoling 0 % (0) Lige gode forudsætninger 40 % (4) Ved ikke 20 % (2) Total 100 % (10) I fokusgruppeinterviewene med medarbejdere og ledere fremhæves det særligt, at KRAI øger børnenes motivation gennem muligheden for positiv spejling i de andre børn i storgrupperne. Medarbejderne oplever, at nogle børn får øget lyst til at blive fagligt bedre, når de ser, at der er andre børn på deres hold, som kan noget, de ikke selv kan endnu. Ledere og medarbejdere fortæller i fokusgrupperne, at det kræver en øget bevidsthed hos lærerne om, at der er en risiko for, at Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

25 børnene måler sig med de forkerte. En medarbejder fortæller, at de derfor arbejder aktivt med at give barnet en forståelse af sig selv i konteksten at børnene bliver inspireret og motiveret af de andre børn uden at opleve, at de skal kunne det samme som dem der eksempelvis er et-to år ældre Opsummering Halvdelen af forældrene vurderer, at en skole med KRAI giver bedre forudsætninger for børnenes motivation til at gå i skole. Dette er en mindre del af skolens medarbejdere enige i. I fokusgruppeinterviewene med medarbejdere og ledere peges der på, at børnenes motivation øges gennem positiv spejling i ældre og dygtigere børn i storgruppen. Medarbejdere og ledere peger dog også på, at dette kræver en øget bevidsthed hos medarbejderne, så børn spejler sig i de rigtige. 5.4 Inklusion af alle børn I dette afsnit kigger vi nærmere på, hvorvidt KRAI giver gode forudsætninger for social inklusion af alle børn og i den forbindelse, hvilke børn der eventuelt kan være svære at inkludere med KRAI. Som tabel 27 viser, er 70 % af medarbejderne meget enige eller enige i, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov, mens 30 % af medarbejderne er hverken enige eller uenige. Tabel 27. En skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov (medarbejdere: skole) Meget enig 10 % (1) Enig 60 % (6) Hverken enig eller uenig 30 % (3) Uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (10) 49 % af forældrene mener, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov, mens 8 % mener, at en skole med traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger, og 10 % mener at de to indskolingsformer er lige gode (tabel 28). 33 % af forældrene svarer endvidere ved ikke på spørgsmålet, hvilket kan skyldes, at det er svært for forældre, der ikke har haft børn i en skole med traditionel indskoling eller ikke har børn med særlige behov, at vurdere, hvad der er bedst. Af tabel 29 fremgår det, at 50 % af medarbejderne mener, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov, mens 40 % af medarbejderne mener, at der gives lige gode forudsætninger i en traditionel indskoling og i KRAI. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

26 Tabel 28. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børn med særlige behov? (forældre) Skole med KRAI 49 % (36) Skole med traditionel indskoling 8 % (6) Lige gode forudsætninger 10 % (7) Ved ikke 33 % (24) Total 100 % (73) Tabel 29. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for social inklusion af alle børn? (medarbejdere) Skole med KRAI 50 % (5) Skole med traditionel indskoling 0 % (0) Lige gode forudsætninger 40 % (4) Ved ikke 10 % (1) Total 100 % (10) Både i fokusgruppeinterview med ledere og medarbejdere var der en vis usikkerhed i forhold til KRAIs forudsætninger for børn med særlige behov. Dette skyldes blandt andet, at det er svært at udtale sig generelt om børn med særlige behov, fordi det ikke er en homogen gruppe. For eksempel har oplevelsen været, at de børn der havde det sværest, var dem, der havde alderen til at gå i skolen, men samtidig var meget urolige og havde det svært ved at sidde stille, mens børn med en diagnose, der umiddelbart skulle synes at gøre dem mere sårbare, ikke nødvendigvis har haft det svært. Som tidligere nævnt oplever medarbejdere ifølge fokusgruppeinterviewene, at børn, der ikke trives, eller børn med særlige behov bliver langt mere synlige i en skole med KRAI, og at den synlighed forpligter. Flere medarbejdere mener derfor, at man som lærer eller pædagog i højere grad forholder sig til og tager sig af, når der er børn, der ikke trives. Som tidligere nævnt, peger medarbejderne på kombinationen af lærer- og pædagogfaglighed i storgrupperne, som en stor fordel. Der er i fokusgruppeinterviewene med medarbejderne således generelt enighed om, at kombinationen af lærer- og pædagogfaglighed er en stor styrke både i forhold til at identificere børn med særlige behov og i forhold til arbejde med inklusion af alle børn. Kombinationen af lærer- og pædagogfagligheden øger også muligheden for at skabe bindeled mellem skolen og SFO en med henblik på at arbejde med sociale mål begge steder. Desuden frigør dét, at børnene i høj grad hjælper hinanden på holdene, mere tid blandt medarbejderne til børn med særlige behov Opsummering Hovedparten af skolens medarbejdere mener, at en skole med KRAI giver bedre forudsætninger for børn med særlige behov end en traditionel indskoling. I fokusgrupperne med medarbejdere og ledere blev det understreget, at gruppen af børn med særlige behov er lille og heterogen, og det derfor er svært at udtale sig generelt om, hvorvidt KRAI giver gode forudsætninger for børn med særlige behov. Til gengæld peges der på, at børn med særlige behov bliver synligere i KRAI, og at synligheden forpligter. Kombinationen af lærer- og pædagogfaglighed er en styrke i forhold til at identificere og håndtere børn med særlige behov, og skabe bindeled mellem skolens undervisningsog fritidsdel, med henblik på at arbejde med sociale mål begge steder. Derudover har medarbejderne mere tid til børn med særlige behov, når børnene i høj grad hjælper hinanden på holdene. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

27 6. LÆRING OG FAGLIGE KOMPETENCER I KRAI I de følgende afsnit undersøges forældres, medarbejderes, lederes og børns opfattelse af KRAIs indflydelse på læring og faglige kompetencer. Første belyses læringen i dagtilbuddet og derefter læring i indskolingsforløbet. Dernæst beskrives mulige årsager til, at KRAI har styrket læringen i indskolingsforløbet. Kapitlet bygger på data fra medarbejderundersøgelse, forældreundersøgelse, fokusgruppeinterview med ledelse og medarbejdere. 6.1 Læring i dagtilbuddet Blandt medarbejderne i dagtilbuddene er der delte meninger om, hvorvidt arbejdet med status- og udviklingssamtaler har givet et større fokus på læringsmål og -indikatorer i det daglige arbejde. Det ses af tabel 30, at 40 % er enige, mens 40 % er uenige, og 20 % er hverken enige eller uenige. Tabel 30. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Arbejdet med Status- og Udviklingssamtaler har givet større fokus på læringsmål og indikatorer i det daglige arbejde i dagtilbuddet? (medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 0 % (0) Enig 40 % (2) Hverken enig eller uenig 20 % (1) Uenig 40 % (2) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (5) Medarbejderne i dagtilbuddene er endvidere spurgt ind, hvorvidt de er enige i, at KRAI fremmer pædagogisk og faglig differentiering blandt børnene. Som det fremgår af tabel 31, er 80 % meget enig eller enig heri, mens 20 % er hverken enig eller uenig. Der er således ingen af medarbejderne, der er uenige i udsagnet. Tabel 31 Hvor enig eller uenig er du i, at KRAI fremmer pædagogisk og faglig differentiering (medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 20 % (1) Enig 60 % (3) Hverken enig eller uenig 20 % (1) Uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (5) Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

28 6.2 Læring i skolen Blandt både forældre og medarbejdere er der udbredt enighed om, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for barnets faglige kompetencer. I tabel 32 ses, at 85 % af forældrene mener, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes faglige kompetencer, og tilsvarende ses det af tabel 33, at 70 % af medarbejderne mener, at KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes faglige kompetencer. Tabel 32. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns faglige kompetencer? (forældre) Skole med KRAI 85 % (62) Skole med traditionel indskoling 7 % (5) Lige gode forudsætninger 5 % (4) Ved ikke 3 % (2) Total 100 % (73) Tabel 33. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes faglige kompetencer? (medarbejdere) Skole med KRAI 70 % (7) Skole med traditionel indskoling 0 % (0) Lige gode forudsætninger 10 % (1) Ved ikke 20 % (2) Total 100 % (10) I fokusgruppeinterview med medarbejder blev der peget på, at fagligheden kan have det svært i storgrupperne, fordi aldersspredningen stiller store krav til differentiering af undervisningen. Derfor er undervisning i storgrupperne en udfordring, som medarbejderne løbende arbejder med. Kigger man på de muligheder, som KRAI skaber for læring, fremgår det af tabel 34 og tabel 35, at både medarbejdere og forældre vurderer, at KRAI fremmer børnenes læringsmuligheder. Blandt medarbejderne er 80 % enige eller meget enige i, at KRAI fremmer børnenes muligheder for læring. Tilsvarende andel udgør 82 % blandt forældrene. Tabel 34. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn KRAI fremmer børnenes muligheder for læring? (medarbejdere: skole) Meget enig 20 % (2) Enig 60 % (6) Hverken enig eller uenig 10 % (1) Uenig 0 % (0) Ved ikke 10 % (1) Total 100 % (10) Tabel 35. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn KRAI fremmer mit barns muligheder for læring? (forældre) Meget enig 40 % (29) Enig 42 % (31) Hverken enig eller uenig 10 % (7) Uenig 7 % (5) Ved ikke 1 % (1) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (73) Deler man forældrene op i forhold til, hvornår deres barn startede i skole, ses det i tabel 36, at tilfredsheden med børnenes mulighed for læring allerede var høj blandt de forældre, hvis barn startede i en traditionel børnehaveklasse og fortsatte i KRAI. Fra dette positive udgangspunkt fortsatte Lisbjergskolen i en positiv udvikling, og således er tilfredsheden steg for hver ny årgang af forældre. Andelen af utilfredse eller meget utilfredse forældre er faldet fra 17 % blandt de forældre hvis børn startede i 2006 eller 2007 til 0 % blandt de forældre, hvis børn startede i 2010 eller Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

29 Samtidig er andelen af meget tilfredse eller tilfredse steget fra 75 % blandt de forældre, hvis børn startede i 2006 eller 2007, til 88 % blandt de forældre, hvis børn startede i 2010 eller Disse resultater tyder således på, at Lisbjergskolen undervejs i projektet er blevet bedre og bedre til at skabe gode muligheder for læring. Tabel 36. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn KRAI fremmer mit barns muligheder for læring? (forældre) Skolestart i 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Total Meget enig 25 % (3) 57 % (8) 38 % (8) 40 % (10) 40 % (29) Enig 50 % (6) 29 % (4) 38 % (8) 48 % (12) 42 % (30) Hverken enig eller uenig 8 % (1) 0 % (0) 19 % (4) 8 % (2) 10 % (7) Uenig 17 % (2) 14 % (2) 5 % (1) 0 % (0) 7 % (5) Ved ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 4 % (1) 1 % (1) Total 100 % (12) 100 % (14) 100 % (21) 100 % (25) 100 % (72) Tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre viser, at forældrenes tilfredshed med barnets faglige udbytte ligger stabilt i perioden 2007 til 2011 (figur 8). Forældrene er blevet spurgt, hvor tilfredse de er med deres barns faglige udbytte på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Gennemsnitligt ligger forældrenes svar på 4,1 og 4,2, og adskiller sig således ikke fra gennemsnittet på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Figur 8. Dit barns faglige udbytte. Hvor tilfreds er du med dit barns faglige udbytte på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds)? Forældregennemsnit 5,0 4,0 4,1 4,1 4,1 4,2 4,2 3,0 2,0 1,0 Lisbjergskolen Andre skoler i Aarhus Kommune 0, Note til figur 8: Data for 2011 er indsamlet som del af slutevalueringen. Data for andre skoler foreligger ikke p.t. Som det fremgår af tabel 37, er der forskel på tilfredsheden med børnenes faglig udbytte blandt forældre til børn, der startede i 2007, og forældre til børn, der startede i 2010 eller Andelen af meget tilfredse og tilfredse var 84 % blandt forældre til børn, der startede i 2006 eller 2007, mens denne andel udgør 92 % blandt de forældre, hvis børn startede i 2010 eller Dette tyder på at Lisbjergskolens undervisning er forbedret i løbet af projektet. Værd at bemærke er dog, at tilfredsheden allerede ligger højt blandt de forældre, hvis børn startede som nogle af de første. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

30 Tabel 37. Hvor tilfreds er du med dit barns faglige udbytte? Forældre fordelt på skolestart. Skolestart i 2007 Skolestart i 2008 Skolestart i 2009 Skolestart i 2010 eller 2011 Total Meget tilfreds 42 % (5) 21 % (3) 33 % (7) 36 % (9) 33 % (24) Tilfreds 42 % (5) 71 % (10) 48 % (10) 56 % (14) 54 % (39) Hverken tilfreds eller utilfreds 17 % (2) 0 % (0) 14 % (3) 4 % (1) 8 % (6) Utilfreds 0 % (0) 7 % (1) 5 % (1) 0 % (0) 3 % (2) Ved ikke 0 % (0) 0 % (0) 0 % (0) 4 % (1) 1 % (1) Total 100 % (12) 100 % (14) 100 % (21) 100 % (25) 100 % (72) Figur 9 nedenfor viser resultatet af en læsetest foretaget i maj 2011 på 3. klasseelever, det vil sige på de elever, som begyndte på Lisbjergskolen i skoleåret 07/08, og dermed var de første børn, der oplevede KRAI. Testresultatet viser, at der i 3. klasse er 71 % sikre læsere, 26 % svingende læsere og kun 3 % usikre læsere. Testresultatet adskiller sig fra resten af folkeskolerne i Aarhus Kommunen ved, at der er 7 procentpoint flere svingende læsere, men hvorvidt dette skyldes KRAI, er usikkert at sige, da læsetesten er påvirket af årgangsbestemte svingninger og skoledistriktet socioøkonomiske grundlag. Figur 9. Læsetest foretaget på 3. klasses-elever i maj % 80% 71% 79% 60% Lisbjerg 40% 20% 0% 24% 17% 6% 4% Sikre læsere Svingende læsere Usikre læsere Total for Aarhus Kommune Opsummering Den samlede og enslydende vurdering fra stort set alle aktører - ledelse, medarbejdere og forældre - er, at KRAI styrker fagligheden og fremmer børnenes muligheder for læring. Dertil kommer at et stort flertal af forældrene er tilfredse med deres barns faglige udbytte, og denne tilfredshed har ligget stabilt for hele perioden. I det næste afsnit vil vi se på de mulige årsager til, at KRAI styrker børnenes faglighed og muligheder for læring. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

31 6.3 Oplevede årsager til en styrket faglighed og læring En af årsagerne til, at medarbejdere, ledelse og forældre vurderer, at KRAI har været med til at styrke faglighed og læring, kan være, at KRAI er med til at rette undervisning og pædagogik mod det enkelte barn. 80 % af medarbejderne på skolen er enige eller meget enige i, at KRAI fremmer pædagogisk og faglig differentiering (tabel 38). De resterende 20 % er hverken enige eller uenige (tabel 38). Tabel 38. Hvor enig eller uenig er du i, at KRAI fremmer pædagogisk og faglig differentiering (medarbejdere: skole) Meget enig 40 % (4) Enig 40 % (4) Hverken enig eller uenig 20 % (2) Uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (10) Foruden den store enighed om, at KRAI fremmer pædagogisk og faglig differentiering, er der endvidere stor tiltro til KRAIs medvirken til at øge fokusset på det enkelte barn. 90 % af skolens medarbejdere er enige i eller meget enige i, at KRAI er med til at forøge fokus på det enkelte barns faglige forudsætninger og behov (tabel 39). Medarbejdernes vurdering af, at KRAI har fremmet pædagogisk og faglig differentiering og øget fokusset på det enkelte barn, bakkes op af er flertal af forældrene. 86 % af forældrene er enige eller meget enige i, at undervisningen i KRAI er tilpasset deres barns faglige forudsætninger og behov (tabel 40). Tabel 39. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn KRAI er med til at forøge fokus på de enkelte børns faglige forudsætninger og behov? (medarbejdere: skole) Meget enig 30 % (3) Enig 60 % (6) Hverken enig eller uenig 10 % (1) Uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (10) Tabel 40. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Undervisningen i KRAI er tilpasset mit barns faglige forudsætninger og behov? (forældre) Meget enig 42 % (31) Enig 44 % (32) Hverken enig eller uenig 7 % (5) Uenig 5 % (4) Ved ikke 1 % (1) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (73) Pædagogisk og faglig differentiering og et øget fokus på det enkelte barn kan afhænge af, hvor meget tid lærere og pædagoger har til hvert barn. I tilfredsundersøgelsen blandt forældre spørges forældrene til netop dette aspekt dog med fokus på lærerne. Sammenligner man forældrenes Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

32 tilfredshed med lærernes tid til det enkelte barn før KRAI startede med nu, ligger den stabilt. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds, 5 er meget tilfreds, ligger gennemsnittet af forældrenes vurderinger på mellem 3,3 og 3,6 i perioden 2007 til 2011 (figur 10). Med denne stabilitet i forældrenes tilfredshed er det svært at fastslå, hvorvidt KRAI har forbedret dette aspekt af den pædagogiske og faglige differentiering. Som det også fremgår af figuren ligger gennemsnittet for Lisbjergskolen højere end gennemsnittet på de øvrige folkeskoler i Aarhus. Figur 10. Lærernes tid til den enkelte elev. Hvor tilfreds er du med lærernes tid til den enkelte elev på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds)? Forældregennemsnit 5,0 4,0 3,5 3,2 3,3 3,2 3,6 3,0 Lisbjergskolen 2,0 1,0 Andre skoler i Aarhus Kommune 0, Note til figur 10: Data for 2011 er indsamlet som del af slutevalueringen. Data for andre skoler foreligger ikke p.t. Skolens evne til at udfordre det enkelte barn er også et vigtigt element i pædagogisk og faglig differentiering. Forældrenes tilfredshed med skolens evne til at udfordre den enkelte elev ligger stabilt, hvis man sammenligner året før KRAI med nu. På en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds, 5 er meget tilfreds, ligger gennemsnittet af forældrenes vurderinger på mellem 4,0 og 4,1 i perioden 2007 til 2011 (figur 11). Da forældrenes tilfredshed er stabil, er det også her svært at vurdere hvorvidt KRAI har ændret skolens evne til at udfordre den enkelte elev. Igen ligger gennemsnittet for Lisbjergskolen højere end gennemsnittet på de øvrige folkeskoler i Aarhus. Figur 11. Skolens evne til at udfordre den enkelte elev. Hvor tilfreds er du med skolens evne til at udfordre den enkelte elev på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds)? Forældregennemsnit 5,0 4,0 4,0 4,1 4,1 3,6 3,7 3,0 2,0 1,0 Lisbjergskolen Andre skoler i Aarhus Kommune 0, Note til figur 11: Data for 2011 er indsamlet som del af slutevalueringen. Data for andre skoler foreligger ikke p.t. En anden årsag til medarbejderes, ledelses og forældres positive vurdering af KRAIs indflydelse på faglighed og læring kan være, at KRAI også vurderes til at være medskaber af et social og fagligt Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

33 inkluderende læringsmiljø. 70 % af medarbejderne er enige eller meget enige i, at KRAI er med til at udvikle et socialt og faglig inkluderende læringsmiljø (tabel 41). Lisbjergskolen formår dermed at skabe differentieret undervisning og samtidig udvikle et inkluderende læringsmiljø gennem KRAI. Tabel 41. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn KRAI er med til at udvikle et socialt og fagligt inkluderende læringsmiljø? (medarbejdere: skole) Meget enig 20 % (2) Enig 50 % (5) Hverken enig eller uenig 30 % (3) Uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (10) Som tidligere nævnt mener nogle medarbejdere i fokusgruppeinterviewet, at det er en udfordring at holde fagligheden højt i storgrupperne, fordi aldersspændet er stort. Til gengæld deler størstedelen af forældrene ikke denne bekymring. 63 % af forældrene er enige eller meget enige i, at lærerne og pædagogerne er godt rustede til at undervise i storgrupperne (tabel 42). Tabel 42. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Lærere og pædagoger er godt rustede til at undervise i de aldersintegrerede grupper? (forældre) Meget enig 12 % (9) Enig 51 % (37) Hverken enig eller uenig 21 % (15) Uenig 5 % (4) Meget uenig 1 % (1) Ved ikke 10 % (7) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (73) Opsummering Et stort flertal blandt medarbejdere, ledelse og forældre mener, at KRAI er med til at fremme pædagogisk og faglig differentiering, forøge fokusset på det enkelte barn og udvikle et social og fagligt inkluderende læringsmiljø. Disse tre aspekter af KRAIs virkning kan være årsagen til at medarbejderes, ledelse og forældre vurderer, at faglighed og læring er styrket i KRAI. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

34 7. OVERGANGE I KRAI I dette kapitel ser vi først nærmere på karakteristika, tilfredshed og vurderinger af elevernes overgange mellem dagtilbud og indskoling og derefter overgange mellem indskoling og 3.klasse/mellemtrinnet. Ifølge de overordnede antagelser om KRAI er et øget og forbedret samarbejdet mellem dagtilbud og skole og mellem pædagoger og lærere en vigtig forudsætning for optimale processer i overgange og i det hele taget i KRAI. Derfor er vurderingerne af dette tværfaglige samarbejde en logisk del af vurderingerne af overgangene. Som i de øvrige kapitler belyses effekter og processer af udvalgte kvantitative kilder, spørgeskemaundersøgelser blandt forældre og medarbejdere og de kvalitative kilder. 7.1 Alder ved skolestart Som det fremgår af figur 12, er gennemsnitsalderen ved skolestart faldet for drengene fra 6,5 år i 2007/2008 til 6,2 år i 2010/2011, mens gennemsnitsalderen ved skolestart for piger i samme periode har ligget nogenlunde stabilt mellem 6,0 og 6,2 år. Faldet for drengenes gennemsnitsalder har medført, at Lisbjergskolens gennemsnit nu ligger på niveau med gennemsnittet for drenge på de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Gennemsnitsalderen kan være årgangsbestemt for eksempel peger medarbejderen i fokusgruppeinterviews på, at forældrene stadig skeler til, hvornår børnenes venner starter, når de selv træffer beslutningen om deres barns skolestart derfor er det svært at konkludere efter tre år, hvorvidt KRAI rykker ved gennemsnitsalderen for skolestart. Figur 12. Alder ved skolestart 7,0 6,5 6,0 6,3 6,3 6,3 6,3 6,2 6,2 6,2 6,5 6,5 6,3 6,1 6,2 6,2 6,2 6, , ,0 Drenge - Andre skoler i Aarhus Piger Kommune - Andre skoler i Aarhus Kommune Drenge - Lisbjergskolen Piger - Lisbjergskolen 7.2 Skolestart Børnene har en tryg skolestart; det peger både dagtilbuddets og skolens medarbejdere på i fokusgruppeinterviews. Dette understøttes af børneinterview, hvor børn fortæller, at de synes det var fint at starte i skole, og at nervøsiteten op til skolestart skyldes deres forventning om skolens faglige krav. Disse perspektiver bakkes op af forældrenes oplevelser, hvor kun 4 % af forældrene er Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

35 uenige eller meget uenige i, at KRAI har medført, at deres børn kunne starte, da de klar til at begynde i skole (tabel 43). Man kan antage, at disse 14 % ikke har været enige i dagtilbuddets vurderinger af deres barns skoleparathed og dermed konklusionerne af status- og udviklingssamtalerne (SUS), men muligvis har andre problematikker været på tale. Som det fremgår af tabel 44, er medarbejderne i dagtilbud enige med flertallet af forældrene. 100 % af medarbejderne mener, at KRAI gør, at børnene kan starte i skole, når de er klar. Tabel 43. Hvor enig eller uenig er du i, at den rullende skolestart har gjort, at dit barn kunne starte i skole, da det var klar? (forældre) Meget enig 30 % (22) Enig 29 % (21) Hverken enig eller uenig 14 % (10) Uenig 3 % (2) Meget uenig 1 % (1) Ved ikke 5 % (4) Ikke relevant 18 % (13) Tabel 44. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Rullende skolestart gør, at børnene kan starte i skole, når de er klar? (medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 40 % (2) Enig 60 % (3) Hverken enig eller uenig 0 % (0) Uenig 0 % (0) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (5) Total 100 % (73) Et centralt redskab til brug i fælles vurdering af børnenes skoleparathed er status- og udviklingssamtalerne (SUS). Af tabel 45 fremgår det, at langt de fleste medarbejdere i dagtilbud, 60 %, vurderer, at SUS er et godt redskab til formålet. 20 % er hverken enige eller uenige, og 20 % er meget uenige. Også blandt skolens medarbejdere er 60 % enige i den positive vurdering af SUS (tabel 46). Men i modsætning til medarbejderne i dagtilbuddet, så er ingen af skolens medarbejdere uenige. 30 % er hverken enige eller uenige, og 10 % svarer ved ikke. Der ses altså, at flertallet af både dagtilbuddets og skolens medarbejdere mener, at SUS er et godt redskab til at vurdere børnenes skoleparathed. Tabel 45. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Statusog Udviklingssamtalerne er et godt redskab til at vurdere børnenes skoleparathed? (medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 0 % (0) Enig 60 % (3) Hverken enig eller uenig 20 % (1) Uenig 0 % (0) Meget uenig 20 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (5) Tabel 46. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Dagtilbuddets arbejde med materialet vedrørende Status- og Udviklingssamtaler har forbedret overleveringen af børnene fra dagtilbud til skole? (medarbejdere: skole) Meget enig 0 % (0) Enig 60 % (6) Hverken enig eller uenig 30 % (3) Uenig 0 % (0) Ved ikke 10 % (1) Total 100 % (10) Den generelle tendens fra spørgeskemaundersøgelserne er i god overensstemmelse med de kvalitative interview med medarbejdere og ledelsen. Skolens medarbejdere er således enige i, at de modtager skoleparate børn, i det omfang det nu er muligt at forlange, men væsentligere er det Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

36 måske, at skolens medarbejdere generelt oplever, at de nu, blandt andet i kraft af at samarbejdet omkring skolestart, har et forbedret kendskab til børnene, når de begynder. Der kommer meget færre tomme blade ind i skolen nu end tidligere. Dagtilbuddets pædagoger har generelt den samme positive vurdering som skolens medarbejdere mht. kvaliteten i overleveringen, og de er generelt tilfredse med, at deres førskole-arbejde finder anvendelse. Imidlertid fortæller vurderingerne også, at systematikken og rutinerne i samarbejdet omkring skolestart kan forbedres. På ledelsesniveau påpeges det således, at der skal stilles skarpt på erfaringerne i den kommende tid, og der bør eksempelvis stilles skarpt på, hvad der kan læres af de ind-rulninger, som ikke gik så godt som forventet. Selvom der er generel enighed om, at den rullende skolestart og kompetencevurderingerne har medført et kvalitetsløft i relation til barnet, så rejses der også forskellige typer af forbehold. Forbeholdene afspejler sig blandt andet i vurderingerne af kvaliteten af arbejdet med de store børn frem mod skolestart. Som det fremgår af tabel 47, er 40 % af medarbejderne i dagtilbud uenige i, at kvaliteten i arbejdet med de store børn er blevet bedre som følge af KRAI. 20 % er dog enige. Tabel 47. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn KRAI har øget kvaliteten af vores arbejde med de store børn frem mod skolestart? (medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 0 % (0) Enig 20 % (1) Hverken enig eller uenig 40 % (2) Uenig 40 % (2) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (5) Ifølge de kvalitative interview så skal forklaringen fortrinsvist findes i, at man tidligere havde mulighed for at arbejde relativt uforstyrret og samlet med de store børn i et helt år. Dette arbejde er nu fundamentalt ændret og fokuseret på løbende skolestart. Et andet forbehold handler om, at dagtilbuddene har måttet ændre mange gode traditioner, og at deres samlede virke nu i højere grad end før skal tilrettelægges, så det passer til indskolingen. Til gengæld er de gamle traditioner ved at blive erstattet af nye gode traditioner. Det er i det hele taget en generel tendens, at såvel medarbejdere i dagtilbud og på skolen er tiltagende indstillede på at levere det der skal til, fordi de kan se, at børnene er mere trygge end før, og at indskolingen er forbedret. Denne tendens kan bekræftes af tabel 48, hvor det fremgår, at 59 % af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med overgangen (ses der bort fra de 16 %, som har svaret ikke relevant, stiger denne andel betragteligt). Et mindretal af forældre på 4 % er utilfredse. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

37 Tabel 48. I det følgende vil vi gerne høre, hvor tilfreds eller utilfreds du er med overgangen fra dagtilbud til skole (forældre) Meget tilfreds 19 % (14) Tilfreds 40 % (29) Hverken tilfreds eller utilfreds 21 % (15) Utilfreds 3 % (2) Meget utilfreds 1 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 16 % (12) Total 100 % (73) Ifølge børneinterviewene er det hovedindtrykket, at børnene hurtigt finder sig tilrette efter skolestarten. De synes, at det er spændende og sætter pris på, at der er nogen, som de kender i forvejen fra børnehaven. Skolestarterne sætter pris på skolemakkerne, som indimellem også bliver deres venner Bedst mulige overgang Af ovenstående afsnit fremgik det, at der med hensyn til skolestart, er overvejende positive vurderinger af KRAI; især når aktørerne vurderer resultater og kvalitet for børnene. Blandt forældrene foretrækker 49 % af forældrene en skole med KRAI, og kun 7 % foretrækker en skole med traditionel indskoling (tabel 49). 30 % mener at de to skoleformer har lige gode forudsætninger for overgang fra dagtilbud til skole. Blandt medarbejderne er begejstring for KRAIs ændring af overgangen fra dagtilbud til skole endnu større. 80 % af medarbejderne vurderer, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for børnenes overgang fra dagtilbud til skole (tabel 50). 7 % mener de to indskolingsformer giver lige gode forudsætninger, og 13 % mener, at en traditionel indskoling giver bedre forudsætninger. Tabel 49. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for dit barns overgang fra dagtilbud til skole? (forældre) Skole med KRAI 49 % (36) Skole med traditionel indskoling 7 % (5) Lige gode forudsætninger 30 % (22) Ved ikke 14 % (10) Total 100 % (73) Tabel 50. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for børnenes overgang fra dagtilbud til skole? (medarbejdere: alle) Skole med KRAI 80 % (12) Skole med traditionel indskoling 0 % (0) Lige gode forudsætninger 7 % (1) Ved ikke 13 % (2) Total 100 % (15) Opsummering Samlet set konkluderes det, at forældre og medarbejdere vurderer, at KRAI har forbedret skolestarten. Et flertal af forældrene og et stor flertal af medarbejdere vurderer KRAI som den bedste model for overgangen fra dagtilbud til skole. Medarbejdere og ledere vurderer, at børnene Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

38 kan starte, når de er klar, og at børnene er mere trygge, når de starter. Dertil kommer at skolens medarbejder ved mere om dem. En stor andel af dagtilbuddets medarbejdere mener ikke, at KRAI har forbedret arbejdet med de ældste børn op til skolestart. Dette kan skyldes, at gruppen af store børn løbende ændrer sammensætning, og at dagtilbuddet er blevet nødt til at ændre gode traditioner. Samtidigt peger dagtilbudsmedarbejderne på, at de gamle traditioner er blevet erstattet af nye gode traditioner. 7.3 Samarbejde I dette afsnit ser vi nærmere på samarbejdet mellem dagtilbud og skole og mellem skolens lærere og pædagoger i KRAI. Indledningsvist kan det konstateres, at der er udpræget enighed om, at det samarbejde, som særligt manifesterer sig i storgrupperne, har medført en styrkelse af samarbejdet mellem lærere og pædagoger på skolen. 90 % af skolens medarbejdere er meget enige eller enige i denne vurdering (tabel 51). I fokusgruppeinterview med ledere forklares, at der altid har været samarbejde, men at samarbejdet er tiltaget. Samarbejdets kvalitet ligger i, at det giver et bedre helhedsbillede af børnene, og at de forskelige faglige tilgange dermed styrker medarbejdernes arbejde med barnet. Tabel 51. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn KRAI styrker samarbejdet mellem lærere og pædagoger på skolen? (medarbejdere: skole) Meget enig 70 % (7) Enig 20 % (2) Hverken enig eller uenig 10 % (1) Uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (10) KRAI har også styrket samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Et flertal af medarbejderne på 87 % er meget enig eller enig i, at KRAI styrker samarbejdet mellem dagtilbud og skole (tabel 52). De restendende 13 % er hverken enig eller uenig. Tabel 52. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn KRAI styrker samarbejdet mellem skole og dagtilbud? (medarbejdere) Meget enig 20 % (3) Enig 67 % (10) Hverken enig eller uenig 13 % (2) Uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (15) Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

39 Sammenlignes tabel 53 og tabel 54, fremgår det, at medarbejdere i henholdsvis dagtilbud og skole fordeler sig nogenlunde ens i vurderingerne af, hvorvidt samarbejdet på medarbejderniveau mellem skole og dagtilbud er forbedret. Således vurderer alle, at KRAI har forbedret deres samarbejde med medarbejdere fra skole/dagtilbud; dog med undtagelse af to af skolens medarbejdere, som har svaret hverken enig eller uenig. Det skal bemærkes, at ganske få individer kan flytte procenttallene betydeligt. Tabel 53. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn KRAI har forbedret mit samarbejde med medarbejdere fra skolen? (medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 40 % (2) Enig 60 % (3) Hverken enig eller uenig 0 % (0) Uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (5) Tabel 54. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn KRAI har forbedret mit samarbejde med medarbejdere fra dagtilbuddet? (medarbejdere: skole) Meget enig 20 % (2) Enig 60 % (6) Hverken enig eller uenig 20 % (2) Uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (10) 60 % af medarbejderne mener, at en skole med KRAI giver de bedste forudsætninger for samarbejdet mellem medarbejdere i dagtilbud og skole, mens 27 % mener, at en skole med traditionel indskoling og skole med KRAI giver lige gode forudsætninger (tabel 55). I fokusgruppeinterviewet fortæller medarbejderne, at de ikke oplever samarbejdet som ressourcekrævende, men at det sikkert også skyldes at resultaterne står mål med indsatsen. Tabel 55. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for samarbejdet mellem medarbejdere i dagtilbud og skole? (medarbejdere: alle) Skole med KRAI 60 % (9) Skole med traditionel indskoling 0 % (0) Lige gode forudsætninger 27 % (4) Ved ikke 13 % (2) Total 100 % (15) Opsummering KRAI vurderes overvejende at styrke samarbejdet mellem lærer og pædagoger på skolen. I fokusgruppeinterview med ledere forklares, at der altid har været samarbejde mellem skolens lærere og pædagoger, men at samarbejdet er tiltaget. Samarbejdets kvalitet ligger i, at det giver et bedre helhedsbillede af børnene, og at de forskelige faglige tilgange dermed også styrker medarbejdernes arbejde med barnet. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

40 Tilsvarende vurderer skolen og dagtilbuddets medarbejdere, at samarbejdet er styrket - både på institutionsniveau og på medarbejderniveau. Medarbejderne oplever, at resultatet af samarbejdet står mål med indsatsen, og oplever derfor ikke det øgede samarbejde som ressourcekrævende. 7.4 Overgang til mellemtrin I dette afsnit kigger vi nærmere på dannelsen af 3. klasser og overgangen til mellemtrinnet. På Lisbjergskolen oplever medarbejderne, at KRAI har sat fokus på indskolingen, og at der har været mindre fokus på overgangen til mellemtrinnet. Derfor ligger der fortsat et arbejde i at skabe faste procedurer i forhold til dannelse af 3. klasser og overgangen til mellemtrinnet. Det afspejler sig i forældretilfredshed med dannelse af 3. klasser. Tilfredsheden ligger højt, men rummer et forbedringspotential i form af den forholdsvis store andel på 29 %, der svarer, at de hverken er tilfredse eller utilfredse (tabel 56). 57 % af forældrene er meget tilfredse eller tilfredse med den måde, som 3. klasserne er blevet dannet på, og kun 5 % er meget utilfreds. Tabel 56. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den måde, hvormed 3. klasserne blev dannet på? (forældre) Meget tilfreds 14 % (3) Tilfreds 43 % (9) Hverken tilfreds eller utilfreds 29 % (6) Utilfreds 0 % (0) Meget utilfreds 5 % (1) Ved ikke 10 % (2) Total 100 % (21) 90 % af forældrene er meget enige eller enige i, at deres barn vidste i god tid inden sommerferien, at det skulle videre til 3. klasse (tabel 57). De resterende 10 % svarer ved ikke. Tabel 57. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Mit barn vidste i god tid inden sommerferien, at det skulle videre til 3. klasse/mellemtrinnet? (forældre) Meget enig 57 % (12) Enig 33 % (7) Hverken enig eller uenig 0 % (0) Uenig 0 % (0) Ved ikke 10 % (2) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (21) På trods af at KRAI har rettet de involverede aktørers opmærksomhed mod indskoling og derved levnet mindre opmærksomhed til overgangen til mellemtrinnet, er 81 % af forældrene meget enige Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

41 eller enige i, at deres barn følte sig trygge ved overgangen (tabel 58), og 77 % af forældrene mener, at deres barn faldt hurtigt til på mellemtrinnet (tabel 59). Tabel 58. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Mit barn var tryg i overgangen fra indskoling til 3. klasse/mellemtrinnet? (forældre) Meget enig 48 % (10) Enig 33 % (7) Hverken enig eller uenig 5 % (1) Uenig 5 % (1) Ved ikke 10 % (2) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (21) Tabel 59. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Mit barn faldt hurtigt til på mellemtrinnet? (forældre) Meget enig 48 % (10) Enig 29 % (6) Hverken enig eller uenig 5 % (1) Uenig 14 % (3) Ved ikke 5 % (1) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (21) Som tabel 60 illustrerer, følte 62 % af forældrene sig godt informeret om overgangen til 3. klasse, mens 29 % er hverken enig eller uenig i udsagnet. Dette viser, at der er potentiale for forbedring, hvilket både ledelsen og medarbejdere nikker genkendende til i fokusgruppeinterview. Kortene er blevet holdt tæt ind til kroppen, fordi man først skulle have på plads, hvordan overgangen skulle foregå. Samtidig har medarbejderne erfaret, at det er vigtigt at informere forældre tidligt i forløbet, så der ikke opstår utryghed blandt forældrene. Informationen er især vigtigt i forhold til de forældre, hvis børn ikke ruller op til det højeste kompetencedifferentierede hold i dansk eller matematik samtidigt med deres jævnaldrende, fordi det kan få dem til at bekymre sig om, hvorvidt deres barn rulles videre til mellemtrinnet. I fokusgruppeinterviewet med ledere i lokaldistriktet fortælles, at man har opsamlet erfaring, for eksempel igennem børneinterview, og derved har man identificeret forbedringsmuligheder for overgangen fra KRAI til mellemtrinnet. Overgangen til mellemtrinnet er altså et område, som er oplagt at videreudvikle, således at der dannes faste procedurer. Tabel 60. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Som forælder følte jeg mig godt informeret om overgangen til 3. klasse/mellemtrinnet? (forældre) Meget enig 33 % (7) Enig 29 % (6) Hverken enig eller uenig 24 % (5) Uenig 0 % (0) Meget uenig 5 % (1) Ved ikke 10 % (2) Ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (21) Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

42 7.4.1 Opsummering Et stort flertal af forældrene er enige i, at deres barn følte sig tryg ved overgangen til mellemtrinnet, faldt hurtigt til rette på mellemtrinnet, og vidste i god tid inden sommerferien, at det skulle begynde på 3. årgang. Flertallet af forældre er også tilfredse med dannelsen af 3. årgangen og følte sig godt informeret om overgangen til mellemtrinnet. I begge sammenhænge svarer en anselig andel af forældrene hverken eller, hvilket tyder på, at Lisbjergskolen på dette punkt har mulighed for at høste et forbedringspotentiale. Dette bekræftes af, at medarbejderne oplever, at KRAI har sat fokus på indskolingen, og at der har været mindre fokus på overgangen til mellemtrinnet. Derfor ligger der fortsat et arbejde i at skabe faste procedurer i forhold til dannelse af 3. klasser og overgangen til mellemtrinnet. I fokusgruppen fortalte ledere, at de er opmærksomme på dette, og har allerede identificeret forbedringsmuligheder for overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

43 8. FORÆLDRESAMARBEJDE I det følgende afsnit kigger vi nærmere på medarbejdere og forældres oplevelse af samarbejdet forældre imellem og samarbejdet mellem skole og forældre. Blandt medarbejderne mener 50 %, at en skole med traditionel indskoling og en skole med KRAI giver lige gode forudsætninger for et godt forældresamarbejde (tabel 61). 10 % mener, at en skole med KRAI giver bedre forudsætninger for et godt forældresamarbejde. På dette punkt adskiller forældrenes mening sig fra medarbejdernes, i det 33 % af forældrene mener, at en skole med traditionel indskoling og en skole med KRAI giver lige gode forudsætninger for forældresamarbejdet, og hele 49 % mener, at en skole med traditionel indskoling giver de bedste forudsætninger (tabel 62). Tabel 61. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for et godt forældresamarbejde? (medarbejdere) Skole med KRAI 10 % (1) Skole med traditionel indskoling 10 % (1) Lige gode forudsætninger 50 % (5) Ved ikke 30 % (3) Total 100 % (10) Tabel 62. Vurderer du, at en skole med KRAI eller en skole med en mere traditionel skolestart giver de bedste forudsætninger for et godt forældresamarbejde (forældre) Skole med KRAI 10 % (7) Skole med traditionel indskoling 49 % (36) Lige gode forudsætninger 33 % (24) Ved ikke 8 % (6) Total 100 % (73) De modstridende opfattelser af forældresamarbejdet kan skyldes uklarhed om, hvad forældresamarbejdet dækker over. Forældresamarbejdet kan både forstås som samarbejdet forældre imellem og samarbejdet mellem skole og forældre, altså skole-hjemsamarbejdet, som både vedrører samarbejdet om det enkelte barn og skolens samarbejde med forældregruppen. Kigger man på et andet spørgsmål stillet til forældrene vedrørende tilfredsheden med information, tyder det på, at forældrene forstår forældresamarbejde som samarbejdet mellem forældrene. I forhold til spørgsmålet om informationsniveauet er 63 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med den løbende information om deres barns skoledag, 11 % er utilfredse eller meget utilfredse, mens 25 % er hverken tilfredse eller utilfredse (tabel 63). Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

44 Tabel 63. I det følgende vil vi gerne høre, hvor tilfreds eller utilfreds du er med den løbende information om dit barns skoledag? (forældre) Meget tilfreds 11 % (8) Tilfreds 52 % (38) Hverken tilfreds eller utilfreds 25 % (18) Utilfreds 10 % (7) Meget utilfreds 1 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 1 % (1) Total 100 % (73) Da forældrenes tilfredshed med informationsniveauet er højere end tilfredsheden med forældresamarbejde, kan det tyde på, at forældrenes vurdering af, at en skole med et traditionelt indskolingsforløb, giver bedre forudsætninger for forældresamarbejdet, gælder samarbejdet forældre imellem og ikke skole-hjemsamarbejdet selvfølgelig med det forbehold at løbende information ikke dækker alle aspekter af skole-forældresamarbejde. Fokusgruppeinterview med medarbejdere og ledere peger på, at netop samarbejdet forældre imellem kan have det svært. Medarbejdere og ledere fortæller, at forældrene har svære ved at finde hinanden, fordi både aldersintegrerede og kompetencedifferentierede hold løbende ændrer sammensætning. Fire gange årligt ruller nye forældre ind, og én gang årligt ruller gamle forældre ud. For eksempel har forældrene svære ved at finde ud af, hvem de kan ringe til for at lave legeaftaler til deres børn, og hvilke børn de skal invitere til børnefødselsdage. Udfordringen er, at få forældrene til at engagere sig selvom børnene ruller videre. Grundlæggende skal samarbejdet forældrene imellem fungere på samme måde i KRAI som i en børnehave eller i en vuggestue, men medarbejderne oplever, at forældrene stiller andre krav til samarbejdet i skolen end til samarbejdet på daginstitutionen. I fokusgruppeinterviewene, mener flere medarbejdere, at KRAI giver gode muligheder for et godt skole-hjemsamarbejde. For eksempel mener en medarbejder, at KRAI skaber bedre forudsætninger end tidligere, fordi forældrene starter i mindre grupper, og pædagoger og lærere dermed har mere tid til de enkelte forældre. Flere medarbejdere peger også på det nyttige i, at en SFO-pædagog følger børnene hele dagen, så forældrene kan få information og feedback fra SFO-pædagogen, når de henter barnet om eftermiddagen. På Lisbjerg Skole er kontakten til forældrene lagt over på en primær voksen, mens faglærerne har mindre kontakt med forældrene. Medarbejderne oplever at ordningen fungerer godt, fordi den primære voksen har kontakt til færre forældre af gangen, og fordi faglærer ikke nødvendigvis følger barnet gennem hele indskolingsforløbet. Selvom medarbejdere og ledere ikke oplever, at samarbejdet mellem skole og forældre er blevet dårligere, viser tilfredshedsundersøgelsen blandt forældre, at tilfredsheden faldet en smule i den periode, KRAI har været i gang. Målt på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds, og 5 er meget tilfreds, er gennemsnittet faldet fra 3,9 i 2007 til 3,6 i 2011 (figur 13). Således ligger gennemsnittet blandt forældrene på Lisbjergskolen lidt lavere end gennemsnittet på resten af de øvrige folkeskoler i Aarhus Kommune. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

45 Figur 13. Samarbejdet mellem skole og hjem. Hvor tilfreds er du med samarbejdet mellem skole og hjem målt, på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds? 5,0 4,0 3,9 4,0 4,0 3,5 3,6 3,0 2,0 1,0 Lisbjergskolen Andre skoler i Aarhus Kommune 0, Note til figur 13: Data for 2011 er indsamlet som del af slutevalueringen. Data for andre skoler foreligger ikke p.t Opsummering Overordnet kan det konkluderes, at samarbejdet forældre imellem har det sværere i en skole med KRAI, fordi både aldersintegrerede og kompetencedifferentierede hold løbende skifter elevsammensætning. Medarbejdere og forældre har modstridende opfattelser af samarbejdet mellem skole og forældre dog med det forbehold, at der i spørgeskemaundersøgelsen spørges ind til forældresamarbejdet, hvilket både kan betyde samarbejde forældre imellem og skolehjemsamarbejdet. Forældrene er blevet en lille smule mindre tilfredse med samarbejdet i løbet af KRAI-perioden, mens medarbejderne oplever, at KRAI styrker kontakten til forældrene. Medarbejderne lægger vægt på, at det er blevet nemmere at tage sig af de nye forældre, fordi de starter i en mindre gruppe, og at samarbejdet om det enkelte barn forbedres, dels fordi kontakten er lagt over på én primær voksen, som har kontakt til færre forældre end en klasselærer, og dels fordi forældrene kan få en daglig opdatering af SFO-pædagogen om eftermiddagen. 8.2 Information og vejledning til forældre En væsentlig udfordring for KRAI har været de nye forhold og betingelser for samarbejdet med og informationen til forældre. Dels i forbindelse med skoleparathedsvurderingerne og dels i forhold til den løbende information om den nye undervisningsform og organisering under hele indskolingsforløbet. Det fremgår af tabel 64, at forældrene for flertallets vedkommende (61 %) er tilfredse eller meget tilfredse med mængden af information op til børnenes skolestart. Imidlertid er hver fjerde forældre hverken tilfredse eller utilfredse. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

46 Tabel 64. I det følgende vil vi gerne høre, hvor tilfreds eller utilfreds du er med mængden af information om KRAI inden dit barn startede i skole? (forældre) Meget tilfreds 12 % (9) Tilfreds 49 % (36) Hverken tilfreds eller utilfreds 25 % (18) Utilfreds 7 % (5) Meget utilfreds 1 % (1) Ved ikke/ ikke relevant 5 % (4) Total 100 % (73) I fokusgruppeinterviewet med ledere kom det også frem, at dagtilbuddet har arbejdet med, hvordan medarbejderne formidler, hvad der er vigtigt i vurdering af børnenes skolestart til forældrene. KRAIs opgør med at det tages for givet, at barnet starter samtidigt med resten af sin årgang til august, bevirker, at begrundelsen for skolestart bliver mere velartikuleret. Derfor mener ledere, at forældrene oplever at få et mere fagligt velbegrundet argument. I kraft af det tætte samarbejde mellem dagtilbud og skole understøttet af, at skole og dagtilbud ligger i samme bygninger, er det en udfordring for dagtilbuddet at formidle til forældrene, at det er udfordrende at starte i skole og samtidigt understrege de gode elementer ved fysisk at ligge i samme bygning. Med hensyn til information til forældrene op til skolestart, føler 90 % af skolens medarbejdere sig godt rustet (tabel 65), mens dette gælder for 60 % af dagtilbuddets medarbejdere (tabel 66). Forskellen på de to medarbejdergrupper, skyldes enkeltpersoner, og derfor kan man ikke vurdere, hvorvidt medarbejderne på skolen føler sig bedre rustet til at informerer forældrene op til deres barns skolestarten, end medarbejderne i dagtilbuddet gør. Tabel 65. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Jeg føler mig godt rustet til at informere forældrene om KRAI (medarbejdere: skole) Meget enig 20 % (1) Enig 40 % (2) Hverken enig eller uenig 40 % (2) Uenig 0 % (0) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (5) Tabel 66. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Jeg føler mig godt rustet til at informere de kommende forældre til elever på Lisbjerg Skole om KRAI? (medarbejdere: dagtilbud) Meget enig 40 % (4) Enig 50 % (5) Hverken enig eller uenig 10 % (1) Uenig 0 % (0) Ved ikke/ ikke relevant 0 % (0) Total 100 % (10) Opsummering Både dagtilbuddets og skolens medarbejdere har følt sig godt rustet til at informerer forældrene op til skolestart. Dette afspejler sig i en udbredt tilfreds blandt forældrene med information op til deres barns skolegang. I dagtilbuddet medfører KRAI at begrundelser for, hvorvidt det enkelte barn skal starte i skole eller ej, bliver mere velartikulerede, og af forældrene opleves som mere fagligt velbegrundede. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

47 9. FYSISKE RAMMER I dette afsnit ser vi nærmere på hvorvidt forældre og medarbejdere vurderer, at Lisbjergskolens fysiske rammer er velegnet til KRAI. 85 % af forældrene er meget enig eller enig, i at Lisbjergskolens fysiske rammer er velegnet til KRAI. Kun 1 % er uenig i dette, og 10 % hverken enig eller uenig (tabel 67). Langt størstedelen af forældrene mener dermed, at Lisbjergskolens fysiske rammer passer godt til KRAI. 90 % af skolens medarbejdere er meget enig eller enig i, at Lisbjergskolens fysiske rammer er velegnede til KRAI, mens 10 % er hverken enig eller uenig (tabel 68). Både forældre og medarbejdere mener dermed, at Lisbjergskolens fysiske rammer passer godt til KRAI. Tabel 67. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Skolens fysiske rammer er velegnede til KRAI? (forældre) Meget enig 29 % (21) Enig 56 % (41) Hverken enig eller uenig 10 % (7) Uenig 1 % (1) Ved ikke 4 % (3) Ikke relevant 0 % (0) Tabel 68. Hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn Skolens fysiske rammer er velegnede til KRAI? (medarbejdere: skole) Meget enig 20 % (2) Enig 70 % (7) Hverken enig eller uenig 10 % (1) Uenig 0 % (0) Ved ikke 0 % (0) Total 100 % (10) Total 100 % (73) Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

48 10. DATAINDSAMLING OG METODE Slutevalueringen er en afdækning af de involverede aktørers erfaringer, oplevelser og vurderinger af KRAI. Derudover er indikatorer som fx trivselsmålinger, læsetest, alder ved skolestart, elevfravær mv. inddraget til belysning af, eller kontrol for, virkninger. Via dette samspil mellem kilder, som inden for det muliges omfang, belyser og kontrollerer gensidigt, styrkes evalueringens resultater. Slutevalueringen viser ikke virkeligheden, men tager temperaturen på processen, udvalgte resultater og fokuserer på udvalgte målsætninger. Slutevalueringen kan ikke evidensbaseret isolere KRAIs effekt, men den kan opsamle, præsentere og analysere de erfaringer og vurderinger, som aktørerne har gjort, samt de vurderinger, som KRAI-projektets interessenter er fremkommet med. Kilder: Midtvejsevalueringer af KRAI-projektet Særlig evaluering i Malling lokaldistrikt, 2010 Elevernes trivsel Store trivselsdag, 2010 Alder ved skolestart Ledelsesinformationssystemet Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev Kommunal læsetest 3. klasse maj 2011 Spørgeskemaundersøgelse til forældre Herunder sammenligning med tidligere forældretilfredshedsundersøgelser Herunder sammenligninger med forældretilfredshedsundersøgelser i Aarhus Kommune Spørgeskemaundersøgelse til medarbejdere i distrikterne; Lærere og SFO-pædagoger, daginstitutionspædagoger mfl. Fokusgruppeinterview med udvalgte medarbejdere i distrikterne Fokusgruppeinterview med ledelser i distrikterne Tværgående fokusgruppeinterview med medarbejdere Kvalitative børneinterview: 9 gruppeinterview (3-5 elever pr. gruppe), 3 interviews pr. skole. Eleverne blev udvalgt i samarbejde med skolerne med det formål så vidt som muligt at repræsentere aldersspredning, kompetenceniveau mv. Interview blev foretaget af ekstern interviewer. Evaluator har ikke haft til formål at vurdere og bedømme KRAI, men derimod, så nøgternt som muligt, at fremlægge belysende data og de involverede aktørers vurderinger. Derfor er rapportens indhold præget af fremlæggelse af data, aktørvurderinger og analyseresultater, systematisk fordelt efter undersøgelses temaer og fokusområder. Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

49 Slutevaluering af KRAI i Lisbjerg lokaldistrikt Oktober

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. INDLEDNING... 4 2. RESUMÉ... 6 3. OM KRAI... 9

Læs mere

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Malling lokaldistrikt

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Malling lokaldistrikt Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Slutevaluering for Malling lokaldistrikt VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 3. Om KRAI... 9 3.1 KRAI

Læs mere

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling Hovedrapport Slutevaluering 2011 VERSION 4.0 Oktober 2011 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Resumé... 6 2.1 Tre analytiske niveauer... 6

Læs mere

KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen

KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen Nord Syd Padderokker Storkenæb Gederams Okseøje Øst Vest Følfod Kodriver Gåseurt Bjørneklo I Lisbjerg distrikt

Læs mere

KRAI - Lisbjergskolen

KRAI - Lisbjergskolen KRAI - Lisbjergskolen Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen Birketræ Bøgetræ Gærdesmutte Gulspurv Solsort Fuglekonge Kastanjetræ Egetræ Bogfinke Blåmejse

Læs mere

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske

Læs mere

Lisbjerg indskolingsmodel

Lisbjerg indskolingsmodel Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid

Læs mere

Lisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering

Lisbjerg indskolingsmodel. Aldersintegration Kompetencedifferentiering Lisbjerg indskolingsmodel Aldersintegration Kompetencedifferentiering Hjemme Stabilitet og sammenhæng Ude Dynamik og differentierede udfordringer 1 Skolens rum Ydre bestemt Pligt Basis-hjemmegruppe -Hjemmetid

Læs mere

Midtvejsevaluering af KRAI

Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejskonference den 2. marts 2010 Søren Munkedal 0Capacent Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 1

Læs mere

Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010

Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010 Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010 1 Rapportens indhold og struktur: Indledning: 3 Formål med KRAI: 4 Evalueringsmetode: 5 Kilder og datagrundlag: 6 Dataindsamling: 7 KRAI

Læs mere

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor?

Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord. hvordan og hvorfor? Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning i Distrikt Als Nord hvordan og hvorfor? Kære forældre I Distrikt Als Nord, på Nørreskov-Skolen, Nordals Skolen og i børnehaverne har vi fokus på dit

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9% Aarhus Kommune beelser: 287 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Indstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume

Indstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 11. december 2007 Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret rullende skolestart 1. Resume Kompetencebaseret aldersintegreret rullende indskoling

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny

Læs mere

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015 Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015 I foråret 2012 startede Ørum skole forsøgsprojekt med Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Målet med projektet var At skabe en

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6% Aarhus Kommune beelser: 910 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 76,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Skolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland.

Skolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland. Skolereformens betydning for pædagogers arbejdsvilkår og psykiske arbejdsmiljø i skole-, klub- og fritidsordninger i Nordsjælland Maj 2014 1 Introduktion Den 1. august i år træder en ny skolereform i kraft.

Læs mere

Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag

Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Lisbjergskolen Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Vision Lisbjergskolen er en skole, der skaber rum for lærende fællesskaber af børn og unge, medarbejdere og borgere, og hvor demokratiske

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL for indsatsen med sammenhæng i børns overgang fra hjemmet til dagtilbud, fra dagpleje til børnehaven og i mellem grupperne i 0-6 års

Læs mere

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er

Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen. Undervisning, leg og læring. - lige dér, hvor barnet er Samordnet indskoling på Sønderlandsskolen Derfor samordnet indskoling På Sønderlandsskolen i Holstebro har vi samordnet indskoling. Det betyder, at børnene, i det der svarer til 0., 1. og 2. klasse, arbejder

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,5% Aarhus Kommune beelser: 442 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Forældretilfredshed og Indhold

Forældretilfredshed og Indhold Forældretilfredshed og Indhold Sammenfatning de vigtigste resultater 2 Baggrund 3 Svarprocenter og svarfordeling 4 Tilfredshed med skole, SFO og klub 5 Faglighed og læring i skolen 8 Trivsel og mobning

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,9% Aarhus Kommune beelser: 423 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau

Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Hundslund Skoles uddannelsesplan 2. niveau Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69% Aarhus Kommune beelser: 563 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4% Aarhus Kommune beelser: 645 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9% Aarhus Kommune beelser: 619 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6% Aarhus Kommune beelser: 337 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 69,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3% Aarhus Kommune beelser: 430 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,1%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,1% Aarhus Kommune beelser: 496 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 77,1% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,4% Aarhus Kommune beelser: 470 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 64,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,6% Aarhus Kommune beelser: 531 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9% Aarhus Kommune beelser: 473 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,4% Aarhus Kommune beelser: 655 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 53%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 53% Aarhus Kommune beelser: 188 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 53% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5% Aarhus Kommune beelser: 395 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6% Aarhus Kommune beelser: 252 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3% Aarhus Kommune beelser: 391 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

undervisningsmiljø 2014

undervisningsmiljø 2014 undervisningsmiljø 2014 I undersøgelsen er der blevet spurgt ind til følgende temaer: - indeklima - fysiske og æteriske rammer - sundhed - trivsel - fagligt læringsmiljø Skolen scorer meget positivt i

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,7% Aarhus Kommune beelser: 469 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 72,7% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole ! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,1%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,1% Aarhus Kommune beelser: 718 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 75,1% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,4% Aarhus Kommune beelser: 608 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 41,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 41,4% Aarhus Kommune beelser: 89 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 41,4% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,2%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,2% Aarhus Kommune beelser: 481 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 73,2% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010 Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Statistikrapport 11. maj 2010 Indholdsfortegnelse 1 Figur- og tabelliste... 2 2 Indledning... 3 3 Henvisning af elever i Århus

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5% Aarhus Kommune beelser: 395 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6% Aarhus Kommune beelser: 252 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 61,6% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,8%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,8% Aarhus Kommune beelser: 445 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9% Aarhus Kommune beelser: 463 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 70,9% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

KRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus

KRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus KRAI En ny skolestart INDHOLD Velkommen.. 3 KRAI= 4 Stamholdene.. 4 Klasselærer/kontaktlærer. 4 Kompetencebaserede hold.. 4 Nim Skole og Børnehus Kompetencemål. 4 SFO 4 Trivselsgrupper 4 Fødselsdage....

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,8%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,8% Aarhus Kommune beelser: 418 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,5% Aarhus Kommune beelser: 380 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 67,5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,3%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,3% Aarhus Kommune beelser: 358 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 68,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,8%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,8% Aarhus Kommune beelser: 253 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 79,8% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,5%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,5% Aarhus Kommune beelser: 348 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,5% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,3%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,3% Aarhus Kommune beelser: 443 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 71,3% OM RAPPORTEN OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING 01 Aarhus Kommune har i perioden marts - april 2017 gennemført en tilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forældretilfredshedsundersøgelse 2011

Forældretilfredshedsundersøgelse 2011 Jægerspris Skole DEU Dokumentation - Evaluering - Udvikling Februar 2011 INFORMATION FRA SKOLEN FORÆLDREINTRA Jeg bruger skolens hjemmeside Jeg bruger ForældreIntra En eller flere gange om ugen 51% 152

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2% Grenåvej Vest beelser: 247 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,2% Forældretilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Kommune har i perioden oktober november 2015 gennemført

Læs mere

0. årgang på Auning Skole

0. årgang på Auning Skole Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Elkjær-afdelingen i Grønbjerg Firkløverskolen Give Elkjær-afdeling Elkjær-afdelingen er områdets lokale folkeskole, for alle børn der går i 0.-6. årgang. Efter 6. årgang fortsættes skolegangen på Søndermarks-afdelingen

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,7%

FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,7% beelser: 102 FORÆLDRETILFREDSHED 2017 Svarprocent: 66,7% LÆSEVEJLEDNING 01 I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier, som går fra Meget tilfreds til Meget utilfreds. Beelser i kategorien Ved

Læs mere