Praktikniveau III... 4 Videoklip... 4 Praktikopgave... 4 Litteratur... 5

Transkript

1 1 Modulrammeplan for praktikfaget og dets progression på læreruddannelsen, august 2016 Indhold Konkretisering af modulbeskrivelsen... 1 Undervisningen på læreruddannelsen indeholder - for at sikre progression og fagets indhold - følgende:... 3 Praktikniveau I... 3 Praktikniveau II... 3 Praktikniveau III... 4 Videoklip... 4 Praktikopgave... 4 Litteratur... 5 Konkretisering af modulbeskrivelsen I praktikundervisningen på læreruddannelsen sættes både fokus på den enkelte studerendes udvikling af sin lærerprofessionalitet og på forberedelse og efterbehandling af den konkrete praktik på skolen. På praktikskolen arbejder den studerende, dels i praktikgruppen dels med praktiklærer/lærerteam med færdigheds- og vidensmålene på den måde, som skolen har bestemt i sin uddannelsesplan. Denne svarer skolernes modulrammeplan. Skolerne formulerer ligeledes deres forventninger til samarbejdet med UCC-praktikunderviserne fx om trepartssamtaler, praktikundervisning og eksamen. Både praktikskolerne og læreruddannelsen har et uddannelsesansvar, og det gælder om at få skabt et samspil mellem modulrammeplanerne (uddannelsesplanerne) fra begge steder. I de studerendes samlede arbejde med et praktikmodul indgår både de studerendes ageren som lærer i praksis både planlagt og uforudset handlen - samt undersøgelse og identifikation af problematikker. Praktikkens kompetenceområder og mål er fælles for alle tre moduler, men der skal arbejdes med dem og prøves i dem på 3 forskellige niveauer. Derfor er færdigheds- og vidensmålene forskellige fra niveau til niveau. Der er derfor forskellige delområder inden for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, der er fokus på. En lærerstuderende er optaget af at lykkes som lærer. De har i starten af studiet meget fokus på sig selv og deres lærerrolle og først senere får de mere overskud til at fokusere på eleverne, kollegaerne og forældrene. I videns- og færdighedsmålene har udvikling af en læreridentitet ikke et særskilt område, men må ses som summen af de studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af erfaringerne inden for praktikkens tre områder. Disse områder arbejdes der også med i de øvrige fags moduler. I praktikundervisningen på læreruddannelsen reaktualiseres de studerendes viden om disse områder.

2 2 I færdigheds- og vidensmålene er der endvidere formuleringer om, at de studerende skal observere, analysere mm på vej til professionelt at kunne forholde sig til egen og andres praksis. På læreruddannelsen UCC har vi valgt at arbejde med aktionslæring på alle tre praktikniveauer. Der kan desuden inddrages andre relevante metoder, der tilgodese både praksislæringen og en sammenhæng til de metoder som de studerende arbejder med i de øvrige moduler. Neden for ses en model som tydeliggør progressionen i praktikundervisningen. Derefter følger en oversigt over indhold i undervisningen på læreruddannelsen. Egen lærerfaglige udvikling (Klasseledelse og relationsarbejde) PRAKTIKNIVEAU I PRAKTIKNIVEAU II PRAKTIKNIVEAU III Læreren som leder Læreren som vejleder Læreren som professionsudvikler i en skole Lærerrollens indflydelse på praksis Lærerens muligheder for at identificere elevens potentialer og bidrage til læring og alsidig udvikling. Undersøge og udvikle egen praksis og forholde sig kritisk og konstruktivt til egen lærerrolle og relationsarbejdets betydning for dette. Planlægge, gennemføre og evaluere (Didaktik) Observation, analyse og vurdering (kompetencemålsprøve og praktikopgave) Metoder Undervisningssekvenser Formulering af læringsmål og muligheder ved anvendelse af digitale læringsplatforme Observation af kommunikation og dramaturgi i klasserummet Identificere og formulere relevante problemstillinger på baggrund af observationer fx dokumenteret ved hjælp af videooptagelser. Den studerendes praktikplan. Introduktion til aktionslæring som metode Indsamling af empiri (observation gennem anvendelse af videooptagelser) Differentierede undervisningsforløb Formulering af læringsmål og opstille tegn på læring og drøftelse af digitale læringsplatformes muligheder i forhold til differentiering Observation af tegn på læring og udvikling. Observation af dynamikken i klasserummet Teoriinddragelse i forbindelse med analyse af problemstillinger. Den studerendes praktikplan. Aktionslæring I samarbejde med holdets undervisere vælger man, hvilken metode man yderligere vil arbejde med: Fx Casestudier Lektionsstudier Praksisfortællinger Længerevarende undervisningsforløb i relation til elev- og årsplaner og drøftelse af digitale læringsplatformes betydning for sammenhæng mellem disse. Vurdering og evaluering af elevernes læringsudbytte og undervisningens effekt Selvstændigt indsamle og bearbejde empiri og udvælge metoder og teori til understøttelse af egne undersøgelsesspørgsmål. Den studerendes praktikplan. Aktionslæring I samarbejde med holdets undervisere vælger man, hvilken metode man yderligere vil arbejde med: Fx Casestudier Lektionsstudier Praksisfortællinger

3 3 Undervisningen på læreruddannelsen indeholder - for at sikre progression og fagets indhold - følgende: Praktikniveau I Indholdet i praktikundervisningen på uddannelsesstedet for niveau I: Introduktion til studieordning, informationsmaterialer og brug af praktikportalen som studieunderstøttende og kommunikativ platform. Præsentation af formål og muligheder med digitale læringsplatforme på skoleområdet. Introduktion til skolernes uddannelsesplaner Introduktion til arbejdet med den studerendes praktikplan i praktikportalen Introduktion til aktionslæring som metode for udvikling af egen praksis Introduktion til indsamling og bearbejdning af empiri via videooptagelser af egen praksis Introduktion til observation af kommunikation og dramaturgi i klasserummet Reaktualisering af studerendes viden om didaktik, klasseledelse og relationsarbejde fra andre moduler, i forhold til færdigheds- og vidensmål på niveau I, særligt: o Formulering af undervisningsplaner for undervisningssekvenser med læringsmål o Ledelse af elevers deltagelse i klasserummet o Trivselsfremmede kommunikation med elever i et inklusionsperspektiv o Kommunikation med forældre Praktikniveau II Indholdet i praktikundervisningen på niveau II: Introduktion til informationsmaterialer og brug af praktikportalen som studieunderstøttende og kommunikativ platform. Introduktion til observation af tegn på elevers læring og udvikling Eventuel introduktion til yderligere metoder ud over aktionslæring og brug af video fx lektionsstudier, cases mm Fortsættelse af arbejdet med praktikplanerne til synliggørelse af progression og fastholdelse af fokus Reaktualisering af studerendes viden om didaktik, klasseledelse og relationsarbejde fra andre moduler, i forhold til færdigheds og vidensmål på niveau II, særligt: o Formulering af undervisningsplaner for differentierede undervisningsforløb med differentierede læringsmål o Justering af undervisning i samarbejde med elever o Ledelse af et læringsmiljø med rammer også for en klassen sociale relationer i samarbejde med elever o Lærerprofessionel kommunikation med kollegaer, elever og forældre Drøftelse af digitale læringsplatformes muligheder i forhold til differentiering i planer og målsætninger for læring.

4 4 Praktikniveau III Indholdet i praktikundervisningen på niveau III: Introduktion til informationsmaterialer og brug af praktikportalen som studieunderstøttende og kommunikativ platform. Introduktion til selvstændig indsamling og bearbejdning af empiri, hvor valg af metoder understøtter en selvstændig lærerfaglig udvikling. Introduktion til observation af dynamikken i klasserummet Fortsættelse af arbejdet med praktikplanerne til synliggørelse af progression og fastholdelse af fokus Eventuel introduktion til yderligere metoder ud over aktionslæring, aktionsforskning og brug af video fx lektionsstudier, cases mm Reaktualisering af studerendes viden om didaktik, klasseledelse og relationsarbejde fra andre moduler, særligt i forhold til færdigheds og vidensmål på niveau III, særligt i forhold til: o Formulering af undervisningsplaner for længerevarende undervisningsforløb med relation til års- og elevplaner, hvor plan for evaluering og vurdering af elevers læringsudbytte og undervisnings effekt indgår o Inklusion og ledelse af inklusionsprocesser i samarbejde med elever o Kommunikation med ressourcepersoner, kollegaer, elever og forældre Drøftelse af digitale læringsplatformes betydning for sammenhæng mellem undervisningsplan, årsplan og elevplan samt teamsamarbejde På særlige hold, fx praktikhold for studerende der skal i praktik i udlandet, vil indholdet i praktikundervisningen afspejle de behov for viden og færdigheder netop dette hold studerende har og som tages op i undervisningen før og efter denne særlige praktik. Videoklip Det anbefales at inddrage analyse og refleksion via videoklip til trepartssamtalen, da UCC-underviserne ikke er forpligtet på at bruge af timerne til overværelse af undervisning. Til den mundtlige prøve medbringer hver studerende 1 2 videoklip af maks. 1 minuts varighed med optagelse af egen praksis, som afspejler de problemstillinger, den studerende har valgt at beskæftige sig med. Videoklippet introduceres af den studerende og vises i løbet af eksaminationen, hvor det bedst kan illustrere den studerendes praksis og kan gøres til genstand for relevant analyse i sammenhæng med eksaminationens øvrige indhold. Praktikopgave Praktikopgaven skal have hovedvægt på praksis og analyse af denne. Fokus i opgaven lægges på den studerendes evne til at beskrive og analysere egen praksis gennem inddragelse af teori. Den indeholder derfor ikke en længere præsentation af og redegørelse for den teori, der lægges til grund for den studerendes analyse. Opgaven lægger op til refleksion og drøftelse til den mundtlige del af kompetencemålsprøven. Praktikopgaven tager udgangspunkt i valgte aktioner eller problemstillinger fra praktikken og indeholder: Kort præsentation af anvendte metoder og anvendte begreber til fastholdelse af praksis Kort præsentation af kontekst

5 5 Præsentation og uddybning af udvalgte praktikerfaringer med den/de valgte aktioner/undersøgelsesfelter/problemstillinger Analyse af udvalgte aktioner (evt. suppleret med oplæg til den mundtlige analyse af videoklip) Begrundelse for didaktiske og pædagogiske valg, der er truffet i praktikken Afslutning, konklusioner og/eller fremadrettet perspektivering Litteratur- og kildeangivelse Litteratur Her henvises til den nationale faggruppes anbefalinger som indsættes herunder: Oversigt over centrale bidrag til videngrundlaget for faget praktik. Faglige udvælgelseskriterier Praktikkens mål er at udvikle de studerendes praktisk pædagogiske og analytiske kompetence til at undersøge og udvikle sin egen og andres praksis. I det første skema er praktikkens indhold beskrevet i kompetenceområder og kompetencemål med underliggende færdigheds- og vidensmål med en indbygget progression. Læreruddannelsens forskellige fag/moduler arbejder med didaktik, klasseledelse og relationsarbejde i en faglig sammenhæng. I praktikken reaktualiseres denne viden. Litteraturen her er eksempler på, hvad der kunne være relevant litteratur i denne progression. I det efterfølgende skema har vi tematisk udvalgt litteratur, som kan kvalificere de studerendes dannelse og kompetenceudvikling i forhold til at agere i praksis, analysere og udvikle sig som en professionel lærer. Praktikfaget Nøgleord Niveau I: Niveau II Niveau III DIDAKTIK KLASSELEDELSE Målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Lede undervisning. Organisere og udvikle Canger, T. og Kaas, L. Aa. (2016): Praktikbogen. Hans Reitzel, p p Canger, T. og Kaas, L. Aa. (2016): Praktikbogen. Hans Reitzel, p Jensen, Elsebeth, red. (2015) Didaktik. (Praktikbog 1) Akademisk forlag Løw, Ole red. (2015) Klasseledelse. (Praktikbog 2) Akademisk forlag Brodersen, P. (red.) (2015): Effektiv undervisning. Hans Reitzel. Helmke, A. (2013): Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Dafolo Søndergaard, Dorte Marie mfl. (2014): Ro og Klasseledelse i folkeskolen Rapport fra ekspertgruppen om ro og klasseledelse. Undervisningsministeriet

6 6 det faglige og sociale læringsmiljø. RELATIONSARBEJDE Indgå i og udvikle kontakt og relationer. Samarbejde med elever, forældre og andre ressourcepersoner Canger, T. og Kaas, L. Aa. (2016): Praktikbogen. Hans Reitzel, P Skibsted, Else, red.(2015) Relationsarbejde. (Praktikbog 3) Akademisk forlag Haslebo, G. og Lund, G. E. (2015): Relationsudvikling i skolen. Dansk psykologisk Forlag Petersen, K. B. (2015): Perspektiver på inklusion. DPU, CURSIV Nr. 17 Litteratur om områder med relevans for de studerendes dannelsesproces i netop praktikfaget. I selve praktikperioden arbejder de studerende både med deres egen og elevers lærings- og dannelsesproces. Praktikfaget er kendetegnet ved, at de studerende både agerer i et praksisfelt og i et uddannelsesrum, hvor følgende elementer er centrale: At handle For at kunne agere i en kompleks praksis - at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i konkrete og specifikke fag og på tværs må man handle som en professionel lærer. At kommunikere For at kunne samarbejde dialogisk med elever og andre aktører i og omkring praktik/praksis herunder også forældre må man have en professionel kommunikation. Dale, Erling Lars (2003): Pædagogik og professionalitet. Forlaget KLIM Kristiansen, Marianne: Professionelt nærvær om underviseres ubevidste kommunikation. I: Carsten Nejst Jensen (red.): Om voksenundervisning. Billesø & Baltzer, Hermansen, Løw og Petersen (2013): Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer. Akademisk Forlag Knudsen, Hanne (2010): Har vi en aftale? Magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie. Nyt fra samfundsvidenskaberne At samarbejde At iagttage For at kunne fungere i praktikgruppen, med kolleger i team og ledelse i professionelle læringsfællesskaber må man kunne samarbejde professionelt. For at udvikle dømmekraft må man kunne iagttage professionelt med henblik på at forstå, hvordan erfaring, erfaringsviden og praksisteori udvikles. Albrechtsen, Thomas (2013): Professionelle læringsfællesskaber, teamsamarbejde og undervisningsudvikling. Dafolo. Lauvås, P. og Handal, G. (2015): Vejledning og Praksisteori. Forlaget Klim Løw, O: (2009): Pædagogisk vejledning. Akademisk Forlag Bjørndal, C. (2013): Det vurderende øje. 2. udgave. Forlaget Klim. Dewey, John (1934/2008): Erfaring og opdragelse. Hans Reitzels Forlag Holm, Kruse og Rasmussen (2007): Viden om uddannelse. Hans Reitzels Forlag Nilssen, V. & Solheim, R. (2012). Å forstå kva elevane forstår. Om skriving som bru mellom teori og praksis i lærarutdanninga. I S. Matre og G. Melbye (red.). Å skrive seg inn i læreryrket (s ). Trondheim: Akademika.

7 7 At reflektere At forandre For at kunne se sammenhænge mellem praktisk handling (undervisning) og teoretisk kundskab fra uddannelsen, må man kunne reflektere over sammenhænge. Kunne tænke efter og tænke over egen og andres undervisning og praksisteori. For at være en aktiv medspiller i forandringerne i skolen, må man kunne undre sig, udforske og samtidig have mod og kunne intervenere med henblik på nye handlinger. Skafte-Holm, Charlotte (2009): At skrive i og om praksis. Dansklærerforeningen Handal og Lauvås (2002): På egne vilkår. Forlaget Klim Mogensen, Arne (2015) Lektionsstudier i skolen. Kollegial sparring gennem fælles studier. Dafolo. Schön, Donald (2013): Uddannelse af den reflekterende praktiker. Forlaget Klim Tiller, Tom: At forske i skolens hverdag I Brekke, Mary & Tiller, Tom (red.) (2014): Læreren som forsker, Indføring i forskningsarbejde i skolen. Forlaget Klim Bayer, Plauborg og Vinter Andersen, (2007): Aktionslæring, læring i og af praksis. Hans Reitzels Forlag Furu; E. M. (2014): Den lærerstuderende som aktionslærer i klasseværelset I M. Brekke og T. Tiller (red.) (2014): Læreren som forsker, Indføring i forskningsarbejde i skolen. Forlaget Klim Litteratur om tværgående indsatsområder (It og medier, Innovation og entreprenørskab, Faglig læsning og Inklusion og differentieret undervisning) er indarbejdet ovenfor, så de indgår der hvor de hænger sammen med praktikfagets områder og indhold. Øvrige vidensressourcer (her angives øvrige vidensressourcer, som kan understøtte den løbende studieproces videncentre, relevante tidsskrifter, webantologier etc) Hattie, J. (2013): Synlig læring for lærere. Dafolo Meyer, H. (2005): Hvad er god undervisning. Gyldendal Nordenbo m.fl. (2008): Nordenbo, S.E., Larsen, M.S., Tiftikci, N., Wendt, R.E. & Østergaard, S. (2008): Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole - Et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet, Oslo. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.