Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport
|
|
- Benjamin Lund
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport Af Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Abstract I dette paper beskrives udformningen og resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse til at bestemme rutevalg i kollektiv transport. Det beskrives, hvordan undersøgelsen bygger ovenpå den eksisterende transportvaneundersøgelse, som er tilføjet spørgsmål vedrørende rutevalg. Undersøgelsen er udført som en internetundersøgelse blandt studerende og ansatte på Danmarks Tekniske Universitet. Paperet beskriver resultaterne fra undersøgelsen vha. diverse statistikker, og der ses på hvilke fordele og ulemper, der er ved denne form for undersøgelse. Paperet viser, at undersøgelsen ikke har fået så mange deltagere som oprindelig ønsket, men samtidig er de indsamlede resultater en indikator for, at det er muligt at medbringe rutevalg for kollektiv transport i Transportvaneundersøgelsen, uden at det betyder et stort frafald fra undersøgelsen. Baggrund Rutevalg for biltrafik er et område, der har været fokus på i mange år, og der findes meget data, der kan benyttes til diverse forskningsformål. F.eks. kan der via GPS er indsamles data vedrørende de præcise ruter trafikanterne benytter, og disse data kan bl.a. benyttes til estimation af rutevalgsmodeller, som kan beskrive trafikanternes rutevalg ved ændringer i netværket og lignende. Der findes derimod meget få oplysninger om passagerers valg af rute i kollektiv trafik. I mit ph.d.-projekt på DTU Transport arbejdes der med emnet, og projektet skal bl.a. ende med en rutevalgsmodel for passagerer i kollektiv trafik. Der findes ikke danske data, der kan benyttes til estimationen af en sådan model. Data fra Transportvaneundersøgelsen (TU) fortæller om valget af transportmiddel og ikke om valget af rute. Der er derfor i forbindelse med ph.d.-projektet gennemført en undersøgelse, der søger at afdække aspekter omkring valg af rute i det kollektive netværk og bestemte rejsemønstre. Undersøgelsen skal ligge til grund for den videre modelestimation, og i dette paper beskrives undersøgelsen og de foreløbige resultater fra denne. Justering af Transportvaneundersøgelsen I Transportvaneundersøgelsen er der gennem de seneste år indsamlet meget data om den danske befolknings trafikale adfærd. Der indsamles data for et repræsentativt udvalg af befolkningen både aldersmæssigt og geografisk. I undersøgelsen indsamles data om respondentens rejseaktivitet på en bestemt dag, dette drejer sig bl.a. om transportmidler, formål, turmål, turlængde og tidsforbrug. Desuden indsamles data om respondenten som alder, stilling, indkomst, bilrådighed og lignende. I de seneste år er data indsamlet både via telefon og internettet. De udtrukne respondenter tilbydes at besvare undersøgelsen via nettet, og har de ikke svaret indenfor to dage, bliver de ringet op for et telefoninterview. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
2 Ekstra elementer i ph.d.-undersøgelsen Denne veletablerede Transportvaneundersøgelse har mange gode elementer, og det er derfor valgt at tage udgangspunkt i den i den foreliggende undersøgelse. Til brug for undersøgelsen er der dog lavet en del justeringer af TU. For at kunne beskrive respondentens rutevalg er det vigtigt at kunne genskabe den rute, der er benyttet, og data vedrørende transportmiddel, tid og længde (som der findes i den nuværende TU) er ikke tilstrækkeligt til at genskabe ruten. For at inddrage oplysninger vedrørende rutevalget er beskrivelsen af delture i undersøgelsen udvidet med adskillige punkter. Hver deltur i TU er beskrevet ved transportmiddel, tid (minutter) og længde (kilometer). Hvis der benyttes kollektiv trafik oplyses ligeledes om ventetiden. For at undgå større omkodninger af spørgeskemaet, søgtes der en måde at beskrive ruterne i kollektiv trafik i den nuværende spørgeskemastruktur. Det valgtes at indsætte ekstra felter i forbindelse med delture, der benyttede kollektiv transport. Respondenter, der havde rejst med bus, skulle udfylde et felt med linjenummer. Feltet dukkede op, når der var valgt bus som transportmiddel. For rejser med tog blev der bedt om benævnelse af til- og fra-station, dvs. hvor hver deltur af togturen startede, og hvor den sluttede. Ved hver afstigning eller ny påstigning skulle det oplyses, hvilken station dette var foregået på. Valget af station skete ud fra en automatisk genereret dropdown-liste. For at listen med stationer ikke skulle blive uoverskuelig lang for respondenten, blev der indlagt rutiner, der udvalgte mulige stationer, og kun disse blev vist på listen. Forud for udfyldelsen af detaljer om deltur havde respondenten angivet oplysninger om bopæl, arbejdsplads mm. Ved hver deltur skulle det oplyses, hvor delturen startede, og disse oplysninger blev benyttet til udformning af dropdown-listen med togstationer. Hvis respondenten oplyste at have startet delturen fra bopælen og f.eks. have cyklet et vist antal kilometer til en togstation, blev der ud fra bopælens koordinater og cykelturens længde (med en vis fejlmargin) vha. en database udregnet hvilke stationer, der kunne være tale om. Mulige til-stationer blev fundet ved at udlede, hvilke stationer der kan køres direkte til, givet den oplyste fra-station samt det antal kilometer og minutter respondenten har oplyst, at turen har taget (ligeledes med en vis fejlmargin). Ud fra disse oplysninger er det efterfølgende muligt at genskabe respondentens rejse med kollektive transportmidler. Busstoppesteder udregnes ved at søge efter stoppesteder, der er betjent af den oplyste buslinje, i den afstand fra eksempelvis bopælen som respondenten har angivet. Databaser med oplysninger om stoppestedernes placering benyttes til automatisk at søge efter match mellem startsted, afstand og stoppested. Ved skift mellem to buslinjer søges efter stoppesteder, hvor disse linjer mødes samt ud fra det afstande og tider, der er oplyst. Dette kan ligeledes gøres via automatiske rutiner i databaserne. Undersøgelsens udformning For ph.d.-projektet var det vigtigt at få en mængde data indenfor en overskuelig tidshorisont, og det blev derfor valgt at gennemføre undersøgelsen på en anderledes måde end den normale Transportvaneundersøgelse. Det relativt store netværk af studerende og ansatte, der findes på DTU, er benyttet til formålet. Desuden er det valgt at gennemføre undersøgelsen udelukkende som internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvilket minimerer udgifterne betydeligt. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
3 DTU undersøgelse Da ph.d.-projektet foregår på Danmarks Tekniske Universitet, vælges det at udføre undersøgelsen blandt studerende og ansatte på DTU. DTU havde i efteråret 2007 ca ansatte og studerende 1. Dette vil give et godt grundlag datagrundlag, hvis blot en vis procentdel udfylder spørgeskemaet. Der forventedes en vis velvillighed til at hjælpe med undersøgelsen især fra andre forskere på universitetet. Der var dog også mulighed for, at respondenter ville føle, at tidsforbruget til undersøgelsen var for højt og derfor fravælge at besvare. Endelig er der altid en stor procentdel, der ikke reagerer på henvendelser om sådanne undersøgelser. De mulige respondenter blev for de ansattes vedkommende kontaktet via mail. Alle institutter på DTU blev kontaktet og videresendte en med invitation til undersøgelsen til deres ansatte. På denne måde blev ca. 65 % af DTU s ansatte kontaktet via direkte . Det var ikke muligt at få udleveret maillister eller på anden måde videresende til studerendes mailadresser, og de blev forsøgt gjort opmærksom på undersøgelsen via en nyhed på Portalen, som er en intern informationskanal til studerende og ansatte på DTU. På denne måde kunne de ansatte, der ikke havde modtaget en direkte besked, ligeledes blive opmærksomme på undersøgelsen, og de ansatte, der havde modtaget en mail, kunne blive husket på undersøgelsen. Beskeden på Portalen kunne potentielt ses af mange, men kunne også lettere ignoreres eller blive overset end en sendt direkte til respondentens mailboks. Endelig valgtes det at udlove en præmie til deltagere i konkurrencen, da det vurderedes, at især de studerende ville finde større incitament til at deltage ved udsigten til at deltage i en konkurrence. Spørgeskema dansk version på internettet Som tidligere nævnt er den oprindelige Transportvaneundersøgelse udformet, så respondenten kan vælge mellem at blive interviewet gennem telefonen eller selv svare via spørgeskema på internettet. Der var i forbindelse med denne undersøgelse ikke ressourcer til at gennemføre telefoninterviews, og derfor var spørgeskemaet kun tilgængeligt via internettet. I 2006 valgte 23 % at gennemføre TU via internettet. Hvis disse rater kan overføres direkte, ville 77 % altså forventes at undlade at besvare spørgeskemaet. Den manglende mulighed for telefoninterviews forventes dog at give et betydeligt mindre frafald blandt DTU-ansatte og - studerende end i den generelle befolkning. Langt størstedelen af DTU-ansatte og -studerende er fortrolige med internettet og bruger det i hverdagen. Desuden var der i denne undersøgelse ikke andre muligheder for at deltage i undersøgelsen, og det vides ikke hvor stor en andel af TU s respondenter, der ville vælge internettet, hvis det var den eneste mulighed. Det vælges kun at lave spørgeskemaet på dansk. Det oprindelige TU er også kun på dansk, og det ville derfor give meget ekstra arbejde at lave en engelsk version. Det vurderes, at den ikke-dansktalende andel af DTU s ansatte (ca. 25 % i 2007) og studerende (ca. 10 % i 2007) er tilpas lille til, at det er muligt at få gode svarprocenter på trods af den manglende engelske version af spørgeskemaet. Mht. rutevalget, som undersøgelsen skal kortlægge, er det 1 DTU s årsrapport 2007, Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
4 formentlig også hensigtsmæssigt så vidt muligt at udelukke personer med et meget dårligt kendskab til det offentlige transportsystem i København. Dette vil tit gælde for udenlandske studerende med kortere ophold i landet samt udenlandske gæste-undervisere eller lignende personer som temporært opholder sig ved universitetet. Desuden kan udlændinge have andre rejsemønstre, præferencer eller lignende, hvilket også i et vist omfang undgås at medtage i undersøgelsen, ved ikke at have spørgeskemaet på engelsk. Resultater fra undersøgelsen Undersøgelsen blev foretaget på DTU i hverdagene i uge 19 fra d. 5. til 9. maj Ugen blev valgt, da der ikke var nogen helligdage, og den lå før de studerende fik læseferie, hvilket skulle give mulighed for flest mulige besvarelser. Det viste sig dog, at der i den givne uge var Vi cykler på arbejde -kampagne, hvilket kunne forårsage, at færre rejste med kollektiv transport end normalt, da de i stedet tog cyklen på arbejde. Der blev derfor i indbydelsen lagt op til, at respondenterne skulle vælge en dag, de rejste med kollektiv trafik hvis muligt, men udfylde skemaet selvom de kun benyttede private transportformer. De indkomne resultater gennemgås herunder. Der er i alt indsamlet besvarelser fra 748 respondenter, som i en eller anden grad har udfyldt spørgeskemaet. Dog er ikke alle kommet så langt i spørgeskemaet. 575 personer har indtastet en eller flere delture. Respondenterne er hovedsageligt studerende og lønmodtagere og fordeler sig på stillingerne som vist i Tabel personer er startet på undersøgelsen, men som nævnt har ikke alle færdiggjort denne. Dette beskrives under Diskussion af data. Stilling Antal Delture Arbejdsløs 1 4 Efterlønsmodtager 1 7 Studerende Værnepligtig 1 8 Lærling, elev 3 21 Lønmodtager Tabel 1: Respondenter, der har udfyldt mindst en deltur, fordelt på stilling Der er 186 studerende og 381 ansatte, der har besvaret skemaet, altså over dobbelt så mange lønmodtagere som studerende. De studerende har lidt mere end dobbelt så mange delture, som de ansatte har. Der er i alt registreret delture i det indsamlede data, så der er langt flere delture end antallet af besvarelser. Især ved benyttelse af kollektiv trafik er der mange delture. Den enkelte respondent kan f.eks. tage flere busser på den samme tur eller både gå, tage bus og tog. Figur 1 viser, hvorledes transportmidlerne er fordelt på respondentens stilling. I denne graf er kun vist lønmodtagere og studerende. Der er langt flest lønmodtagere i kategorierne bilfører, cykel, gang, rutebus, S-tog og tog. Hvis det tages i betragtning, at der er dobbelt så mange besvarelser fra lønmodtagere i forhold til studerende, er der forholdsvis mange studerende, der vælger cykel, gang, rutebus og kollektiv. Der er ca. halvt så mange studerende som ansatte, der vælger tog, og der er langt flere lønmodtagere, der vælger bilen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
5 Transportmiddelvalg på delture Antal 300 Lønmodtager Studerende Bilfører Cykel Gang MCFører Metro Rutebus S-tog Taxipassager Tog Turistbus Varebilfører Færge Knallert 45 Transportmiddel Figur 1: Transportmiddelvalg fordelt på respondentens stilling I Figur 2 ses, hvor stor en andel hver stillingskategori udgør af det samlede antal, der vælger et givent transportmiddel. Lønmodtagere og studerende udgør hhv. ca. 60 og 40 procent af de, der vælger cykel, gang, rutebus og S-tog som en del af rejsen. Studerende udgør over halvdelen af MCførerne, og omkring 20 procent af bilførerne og taxipassagererne. Transportmiddelvalg på delture 100% 90% 80% 70% Andel 60% 50% 40% Studerende Lønmodtager 30% 20% 10% 0% Bilfører Cykel Gang MCFører Metro Rutebus S-tog Taxipassager Tog Transportmiddel Figur 2: Andel hver stillingskategori udgør af det samlede antal der vælger transportmidlet Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
6 Der er langt flest besvarelser i stillingskategorierne studerende og lønmodtagere, og i Figur 3 vises kun disse med transportmidlet i procent. Desuden er der kun medtaget transportmidler, der vælges af mere end ti personer. Transportmiddelvalg i procent 100% 90% 80% Procent 70% 60% 50% 40% 30% MCFører Tog S-tog Rutebus Metro Gang Cykel Bilfører 20% 10% 0% Lønmodtager Stilling Studerende Figur 3: Andel af studerende og lønmodtagere der vælger et givent transportmiddel Det ses, at der er ca. lige mange lønmodtagere, der vælger hhv. bil, gang og cykel. Blandt de studerende er der en langt mindre procentdel, der vælger bil, men til gengæld flere der går og cykler som en del af deres tur. Der er kun få procent i begge kategorier, der vælger tog og metro, dog vælger flest metro blandt studerende og flest tog blandt lønmodtagere, hvilket kan sige noget om, hvor respondenterne bor. Der er en langt større andel af studerende, der vælger bus, og en anelse flere der vælger S-tog. I procent er der ca. lige mange, der tilsammen vælger enten tog eller S- tog i de to stillingskategorier. Det er kun blandt de studerende, at der er tilstrækkelig mange, der vælger motorcyklen, til at det vises her. Herefter undersøges det, hvor mange der reelt har valgt at tage kollektiv transport blot på en del af turen. I Tabel 2 ses, at der er 170 respondenter, der har benyttet kollektiv trafik til mindst en deltur i løbet af interviewdagen. Heraf er 101 lønmodtagere og 69 studerende. Det svarer til, at der er 37 % af de studerende og 27 % af lønmodtagerne, der vælger kollektiv transport. Stilling Antal valgt kollektiv Samlet antal besvarelser Procent Studerende Lønmodtager I alt Tabel 2: Antal og andel af hver stillingskategori, der har valgt kollektiv transport på mindst en af delturene Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
7 I det oprindelige TUdata laves en sammenligning ud fra hovedtransportmiddel, og der ses som ovenfor kun på studerende og lønmodtagere. Denne opgørelse laves inden for OTMområdet, da respondenterne i dette område burde svare nogenlunde til respondenterne i specialundersøgelsen. Det ses i Tabel 3, at over halvdelen af lønmodtagerne har været bilførere i TU. Den kollektive andel af turene (fordelt på bus og S-tog) er 8 % for lønmodtagere. Dette er altså langt fra de 27 %, der blev fundet i specialundersøgelsen, hvilket skyldes, at der blev lagt op til, at især data om kollektive rejser var interessante for undersøgelsen. For de studerende cykler 32 %, hvilket svarer godt til specialdataet. Dog er der i specialdataet tale om delture på cykel og i TU om hovedtransportmiddel, så andelen i specialdataet er formentlig mindre. Det er heller ikke sikkert, at DTU kan nås på cyklen af lige så mange, som der i gennemsnit kan komme mellem bolig og studiested på cykel. For lønmodtagere er der betydelig flere, der vælger cykel i specialtu end i TU. Dette skyldes i høj grad, at den uge der blev valgt til undersøgelsen var første uge i Vi cykler på arbejde kampagnen, og at vejret var rigtig godt. Stilling Transportmiddel Antal Procent Lønmodtagere Gang Cykel Bilfører Varebilfører Bilpassager Rutebus S-tog Tog Studerende Gang Cykel Bilfører Mcfører Bilpassager Taxipassager Rutebus S-tog Tog Tabel 3: Lønmodtagere og studerendes valg af transportmiddel i antal og procent Der er lidt færre studerende, der vælger bil i specialtu sammenlignet med TU (13 mod 20 procent). Der er 19 procent kollektive ture i TU og som nævnt 37 procent i specialdata, og denne forskel skyldes formentlig ligeledes undersøgelsens natur. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
8 Figur 4: Startpunkter for ture til DTU Campus opdelt i hovedtransportmiddel privat eller offentlig Respondenter, der har taget til DTU, har startet deres tur i de punkter, der ses på Figur 4. Der er tale om 450 ture. På figuren er turene opdelt efter, hvorvidt respondenten har benyttet offentlige eller private transportmidler på den længste del af rejsen. Der er 112, der har Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
9 benyttet et kollektivt transportmiddel på den længste del af turen, og 348 der har benyttet et privat (heriblandt bilfører, bilpassager og cykel). De, der har benyttet gang som hovedtransportmiddel, vises ikke på kortet. Det ses, at der er en jævn fordeling mellem valget af transportmiddel i de yderste områder af kortet. Omkring DTU campus er der en overvægt af personer, der har valgt et privat transportmiddel. Dette skyldes i høj grad, at der på den korte tur i høj grad vælges cykel. I Københavns Kommune er der et meget stort antal, der vælger at benytte kollektiv transport. Der er meget få, der vælger offentligt i området mellem Hans Knudsens Plads og DTU. Dette kan skyldes dårligt udbud af offentligt transport og dårlige adgangsforhold. På Figur 5 ses respondenternes ture til DTU starter fra i hele OTM området. Det ses, at punkterne fordeler sig langs jernbanenettet og især de kollektive rejser ligger tæt på en jernbane. Generelt forsøges det at byudvikle langs jernbanen ( fingrene i fingerplanen), og der vil derfor være flest boliger langs jernbanelinjerne. Det ses, at der generelt er flere, der vælger kollektiv transport, hvis de bor tæt på jernbanen. Punkterne, der ligger langt fra jernbaner, er i denne undersøgelse ofte beskrevet ved at have benyttet privat transport. Figur 5: Startpunkter for ture til DTU Campus opdelt i hovedtransportmiddel privat eller offentlig hele OTM zonen Punkterne inddeles i geografiske områder efter den gamle OTM model med 618 zoner i Hovedstadsområdet. Der er maksimalt to punkter i samme zone, hvorfra der benyttes offentlig transport ved denne zoneinddeling, og for at få et bedre overblik over data merges zonerne til Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
10 større områder. Det vælges, hvilke zoner der merges, ved at se på hvordan de klynger sig sammen i områder, som kan tænkes at generere det samme rejsemønster. På Figur 6 ses de områder, hvorfra der i datasættet er foretaget ture med offentlig transport. Der er især tale om ture fra København og området nord for DTU. Zonerne med 0 ture, som er farvede, beskriver zoner, hvorfra der ikke er kollektive ture men kun private. Figur 6: Ture med kollektiv transport til DTU campus opdelt på OTM zoner Figur 7: Procent der har benyttet kollektiv transport til DTU fordelt på OTM zoner På Figur 7 er zoner, hvorfra der foretages mindst en tur til DTU, farvet, og det ses hvor stor en procentdel af de rejsende fra hver zone, der vælger offentlig transport. Kortet viser kun Københavns området, og her er en del zoner, hvorfra respondenterne udelukkende rejser med kollektive transportmidler. Sammenlignes med Figur 6, kan ses om en andel på 1 eller 100 procent dækker få eller flere ture. Der ses på de zoner, hvorfra der er foretaget adskillige ture med kollektiv trafik. Fra enkelte af zonerne har respondenterne valgt præcis den samme rute gennem nettet. Det drejer sig især om de zoner, der ligger tæt på bus 150S, hvor størstedelen benytter denne bus. 150S er en S- bus (hurtigbus som forbinder S-togs stationer og andre trafikale knudepunkter), der kører med 5-10 minutters drift og kun stopper ved større stoppesteder. Bussen kører mellem Nørreport st. og DTU (og til Kokkedal/Nærum) og benyttes af mange studerende og ansatte fra København, da der ikke er skinnebåren offentlig transport til DTU. Fra forskellige steder på Amager er der til gengæld tale om meget forskellige ruter. Disse respondenter tager ofte over Nørreport (vha. metro), og herfra vælges der mellem S-tog til Lyngby og bus til DTU eller bus 150S direkte til DTU. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
11 Disse alternative ruter er endnu ikke blevet analyseret. Til brug for estimation af en rutevalgsmodel vil det formentlig være hensigtsmæssigt at inddele startpunkterne i større zoner som det er gjort i ovenstående men det vil skulle undersøges bedre hvordan dette skal gøres. OTM zonerne har et meget højt detaljeringsniveau i forhold til mængden af indsamlet data. Diskussion af data Undersøgelsen har i store træk givet et tilfredsstillende resultat. Der var forventet op mod besvarelser, og der kom i alt ca Det endelige antal er altså betydeligt lavere og svarer til en besvarelse på ca. 5 %. Især har antallet af besvarelser fra studerende været lavere end forventet, da under tre procent har udfyldt skemaet. Blandt de ansatte har 8,5 % svaret. Den lave deltagelse blandt studerende skal formentlig findes i det faktum, at der er givet ringe besked til denne gruppe om undersøgelsen. En direkte mail til studerende havde formentlig givet større opmærksomhed om undersøgelsen, og dermed en større besvarelse. Det kunne have forventes, at en større andel studerende end ansatte havde besvaret spørgeskemaet, da studerende generelt har mere tid eller værdisætter deres tid lavere end lønmodtagere. Denne forventning blev dog ikke indfriet. En del er startet på skemaet uden at gennemføre, men der er ikke tilstrækkelige oplysninger om, hvorfor disse opgiver at gennemføre skemaet. Langt størstedelen af de frafaldne (95 %) har brugt under de oplyste 20 minutter på at udfylde skemaet, og har derfor formentlig ikke haft i sinde at udfylde det, da de startede på det. Der er 1096 personer, der har åbnet undersøgelsen og heraf har 545 afsluttet den. Der er 164 personer der kun har åbnet spørgeskemaet og ikke svaret på et eneste spørgsmål så af de reelle respondenter har 64 % gennemført hele undersøgelsen. Så snart respondenten går til spørgeskemaet via linket registreres det og det kan derfor ses hvor langt personerne når. Det vides ikke, hvorfor de mulige respondenter viser interesse for undersøgelsen ved at trykke på linket for derefter at opgive, inden de egentlig er gået i gang. 239 er ikke gået videre fra introduktionssiden. Yderligere 127 personer har opgivet efter under 2 minutter. Det blev oplyst, at undersøgelsen tog mellem minutter at gennemføre. Dette var bedømt ud fra diverse gennemtestninger af skemaet. Der er gennemsnitligt brugt 49 minutter på skemaet, men dette tal bliver i høj grad påvirket af de respondenter, der åbner skemaet og vælger først at gennemføre dette på et senere tidspunkt og derfor holder det åbent i adskillige timer. Medianen for forbrugt tid er 14,8 minutter, hvilket betyder at den vurderede tid har været rimelig præcis. Der er indsamlet data i den ordinære TU undersøgelse i samme tidsrum som specialundersøgelsen. Her har respondenterne i gennemsnit brugt 79 minutter og medianen er 21,1 minutter, dvs. der er et mindre tidsforbrug i specialundersøgelsen end i den ordinære undersøgelse. Der var forventet et højere tidsforbrug ved specialundersøgelsen, da der er indført yderligere spørgsmål og felter, der skal udfyldes. At der reelt er et lavere tidsforbrug kan skyldes, at undersøgelsen er foretaget blandt studerende og ansatte på DTU, som kan antages at være mere internetkompetente end gennemsnittet af befolkningen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
12 Resultatet viser, at det er muligt at indføre de ekstra spørgsmål og rutevalget uden at forlænge varigheden af undersøgelsen i markant grad. Der har tidligere været en modvilje mod at medtage rutevalg af frygt for, hvor meget det vil forlænge undersøgelsens varighed med, men de foreløbige resultater viser, at denne frygt ikke var begrundet, eller at problemet i hvert fald ikke er så stort, som antaget. Videre arbejde Foreløbig er data blevet bearbejdet som beskrevet i denne artikel, dvs. der er hovedsageligt lavet diverse statistikker på data. Data vil skulle bruges til mere end dette, hvor det endelige mål som tidligere nævnt er at estimere en model for rutevalg i kollektiv trafik. Da der er knap som meget data som håbet, vil denne model formentlig blive en foreløbig model. De nye spørgsmål bliver medtaget i den nationale Transportvaneundersøgelse fra efteråret 2008, og efter en vis indsamlingstid vil data herfra få et større og mere dækkende omfang end data fra specialundersøgelsen. Det udvidede datasæt vil så kunne bruge til at undersøge kvaliteten af modellen samt lave ydereligere estimeringer og finjusteringer af denne. Konklusion Undersøgelsen har som udgangspunkt ikke været helt som forventet mht. deltagerantallet. Der var et stort potentiale på DTU, men kun en relativ lille procentdel af de indbudte ansatte og især studerende valgte at deltage. Resultaterne viser, at der er en større procentdel, der vælger kollektiv transport end i den ordinære Transportvaneundersøgelse, hvilket kan skyldes, at indbydelsen især har lagt op til, at de, der har benyttet kollektiv transport, skulle deltage. Der er beskrevet ture i løbet af en given dag i den undersøgte uge, og her er det muligt at gå ned i hver enkelt deltur, og f.eks. se hvilke kollektive transportmidler, den enkelte har benyttet. På ture til DTU er der ca. 25 %, der har benyttet kollektiv transport især bus 150S, som kører direkte til DTU eller S-tog til Lyngby og bus videre derfra. Respondenterne fordeler sig jævnt over hovedstadsområdet, kun 9 af de 450 kommer fra udenfor OTM området, og de der vælger kollektiv transport kommer især fra Københavns Kommune, og langs jernbanenettet generelt. Den gennemførte undersøgelse har et vist frafald af respondenter, der blot åbner spørgeskemaet men aldrig svarer på nogen spørgsmål. Dette frafald findes ikke i samme grad i den ordinære Transportvaneundersøgelse. Ca. 64 procent af de, der reelt går i gang med at besvare skemaet i specialundersøgelsen, gennemfører mod 83 procent i den ordinære TU. Der er altså et noget større frafald i specialundersøgelsen. Medianen for tiden det tager at gennemføre spørgeskemaet er 14,8 minutter i specialundersøgelsen og 21,1 minutter i den ordinære TU. Dette tyder på, at undersøgelsen ikke er blevet væsentlig mere omfattende at gennemføre, efter der er indlagt spørgsmål om rutevalg i kollektiv trafik. Det antages derfor, at det er muligt at undersøge rutevalg i kollektiv trafik vha. en spørgeskemaundersøgelse på internettet, og næste skridt er at få undersøgelsen ud blandt en større skare af respondenter. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN
Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport. Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport
Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport mkl@transport.dtu.dk Outline Baggrund Rutevalg Transportvaneundersøgelsen Undersøgelsens udformning
Læs mereIndsamling af data for rutevalg i kollektiv transport
Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport Af ph.d.-studerende, cand. polyt. Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Abstract I dette paper beskrives udformningen og visse foreløbige
Læs mereUdvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Udvikling og vurdering af en dataindsamlingsmetode for rutevalg i kollektiv trafik Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Baggrund Ønske om at få et større indblik i rutevalget i kollektiv
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs mereMatching af observeret kollektivt rutevalgsdata til et GIS-netværk
Matching af observeret kollektivt rutevalgsdata til et GIS-netværk Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Thomas K. Rasmussen, masterstuderende, DTU Transport Baggrund Ønske om at matche
Læs mereHele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012
TU-rapport for Hele Danmark Dataperiode 2012 Dataperiode 2012 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rapporten er udarbejdet: 30-10-2013 TU-rapport
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereRejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg
Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereMOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid
MOBILITET I REGION HOVEDSTADEN En analyse af konkurrenceforhold målt ved rejsetid Rapport Dato: 19. marts 218 Indledning Baggrund I dag har Region Hovedstaden begrænset viden om konkurrenceforholdet mellem
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereLektiebusser. Evaluering af gratis internet i busser. December 2013
Lektiebusser Evaluering af gratis internet i busser December 2013 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 3 2 Facts og metode... 4 2.1 Repræsentativitet og validitet... 5 3 Respondenter... 6 4 Konklusioner...
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereTransportvaner i Region Syddanmark Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse
Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse November 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Databehandling... 2 2.1 Databasen... 2 2.2 Geografisk efterkodning... 2 2.3 Stikprøven...
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereTRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4
REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereLandstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen
Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereNye danske tidsværdier
Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereDragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereTilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed
Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Notat baseret på NPT data oktober 2016 Side 2 1. Indledning En stor del af passagererne i den kollektive trafik benytter mere end et
Læs mereStevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag. I
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereStationsnærhed kun for banetrafik? - Regressionsmodeller
kun for banetrafik? - Regressionsmodeller Aalborg Trafikdage, Tirsdag d. 28. august 2018 Marie Karen Anderson, Adjunkt (marie@dtu.dk) Jesper Bláfoss Ingvardson, Postdoc (jbin@dtu.dk) DTU Management Engineering
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereTitel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995
Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereCykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikken over Øresund
Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereInternetbaseret borgerinddragelse i planlægningen
Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?
Læs mereStationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig
Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig Indledning og resumé I forbindelse med det københavnske Projekt Basisnet
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereSKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...
Læs mereOMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2
MOVIA OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Baggrund 2 3 Interviewundersøgelse
Læs mereRødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010
Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereHvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Læs mereStatus på Flextur. Baggrund. Udvikling i borgernes brug af Flextur NOTAT
Status på Flextur Baggrund Flextur blev indført i Frederikssund Kommune i december 2014, som et supplement til de almindelige busruter i ydertimerne og i de tyndest befolkede dele af kommunen. Flextur
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereCykel Score når chips sætter gang i cyklisterne
Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereRegionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik
Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf. 33 73 71 00, Fax: 33 73 71 01 E-mail: jih@tetraplan.dk Homepage:
Læs mereDanskernes brug af fly som transportmiddel
Danskernes brug af fly som transportmiddel - De første resultater af en undersøgelse af danskernes transportvaner Af Civilingeniør Anette Enemark, Transportrådet. Lidt om surveyen Transportrådet satte
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereUndersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.
Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereFLEXTUR - HOLBÆK KOMMUNE Analyse af Flextur ifbm. indførelse af dobbelttakst
FLEXTUR - HOLBÆK KOMMUNE Analyse af Flextur ifbm. indførelse af dobbelttakst Præsentationen tager udgangspunkt i rejsedata for Flextur i Holbæk Kommune for 2015. Flexturrejserne er summeret i tal og grafer,
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTil. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereUdviklingen i Flextur
Udviklingen i Flextur Teknisk Udvalg vedtog på mødet den 4. november 2015 at fastholde kommunetaksten, dog med det forbehold, at udviklingen i udgifterne skulle følges tæt de næste 6 måneder og kommunetaksten
Læs mereMobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed
Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet
Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune for Østbirk Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes ruter til og fra
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTrafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet
Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet Special Session på Trafikdage 2014 tirsdag den 26.8. kl. 15:10 til 16:20 3. linje Lokale 4, 110, Kroghsstræde 3 DSB, Movia og Metroselskabet I/S
Læs mereTransportvaner i Odense Kommune
Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereRegionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole
Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereGenerisk sikkerhedsmål for letbaner i DK. Trafikstyrelsens sikkerhedskonference
Generisk sikkerhedsmål for letbaner i DK Trafikstyrelsens sikkerhedskonference 08.11.2012 Opgavekommissorium "I forbindelse med den planlagte etablering af letbaner i Danmark er det besluttet, at der skal
Læs mereVejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor
Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen
Læs mereSKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af parkering i Amager Øst. Vi lytter det digitale borgerpanel i Amager Øst
Undersøgelse af borgernes oplevelse af parkering i Amager Øst Det digitale borgerpanels sammensætning: Alle borgere i Amager Øst, over 15år, med en e- boks har modtaget en invitation til borgerpanel 3871
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund
Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij
Læs mereSKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLD Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater... 4
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010
Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereLet at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012
Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen
Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs merePassagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1
Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet
Læs mereMetode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012
Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der
Læs mereKøreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen
Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1 - Overblik Generel baggrund Netværk/køreplan Tællinger Tidsværdier og turformål Kalibrering af modellen Rutevalg
Læs mereHøje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009
Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 29- April 29 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Tabeller Passagertal, produktion og produktivitet i kommunen på en typisk hverdag.
Læs mereFordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?
Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens
Læs mereNye sygehusstrukturer - nye trafikale udfordringer Jakob Høj, jah@tetraplan.dk Hans Martin Johansen, hmj@tetraplan.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere