TEMA udgave Perspektiv. Ernst & Young s videnmagasin for den offentlige sektor TEMA udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA udgave 2 2008. Perspektiv. Ernst & Young s videnmagasin for den offentlige sektor TEMA udgave"

Transkript

1 TEMA udgave Perspektiv Ernst & Young s videnmagasin for den offentlige sektor TEMA udgave

2 Ansvarshavende Tommy Nørskov Redaktør Niels Henrik Hammerstrøm Redaktion Hans Henrik Lichtenberg, Henrik Petersen, Pia Harboe Grafisk tilrettelæggelse og tryk in-sign as Korrektur Mie Eggert Pedersen, Pia Harboe, jobcamp 08 Fotografer Ditte Campion, Thomas Fryd, Dorte Grann ISSN Papir Multiart Silk 250g/150g Oplag 500 eksemplarer Magasinet omhandler konkrete emner og forhold, som er udvalgt af Ernst & Young. Indholdet er vejledende, og konkrete forhold kan kræve konsultation. Ernst & Young påtager sig intet ansvar for tab, skade eller skuffelse, som nogen måtte lide som følge af handlinger, eller udeladelser af handlinger, som følge af oplysninger eller information i denne publikation. Læserne bør ikke handle på baggrund ad denne publikation uden at indhente professionel rådgivning. Artikler kan kopieres til eget brug til undervisning. Kommerciel udnyttelse af materialet kræver skriftlig tilladelse af Ernst & Young. En hver anvendelse af materialet skal tydeligt angives med kilde samt, at Ernst & Young har rettighederne til materialet. Ernst & Young Tagensvej København N Dette magasin indeholder temaerne Lean-baseret opfølgning på sygefravær 3 Beskæftigelsespolitik med udgangspunkt i erhvervslivet 5 Erfaringerne fra mange fusioner og sammenlægninger viser, at først skal man gå meget ondt igennem, men at det bliver bedre på den anden side af forandringerne. I kommunerne har man flyttet afdelinger sammen og flyttet funktioner geografisk i forbindelse med Strukturreformen. Men i virkeligheden foregår meget af det egentlige arbejde på samme måde, som det gjorde i de oprindelige, mindre kommuner. Borgerne og medarbejderne oplever altså at opgaver udføres på forskellige måder inden for den samme kommune. Det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, at borgerne oplever forskellig sagsbehandling - de bliver utilfredse. Og medarbejderne oplever at sagsbehandlingen som unødig tung. Det giver stressede medarbejdere og mange kommuner erkender i dag at de betaler prisen i form af umotiverede medarbejdere, et øget sygefravær og medarbejdere der ikke kan se en udvej på den forandringsproces der blev sat i gang i forbindelse med sammenlægningen af kommunerne. Det er vores grundlæggende holdning at jo nemmere arbejdsgange er tilrettelagt, umuligheden for at lave fejl i sagsbehandlingen og desto mere medindflydelse medarbejderne har på deres egen arbejdsdag, desto nemmere er det at fastholde og tiltrække motiverede medarbejdere. Man mødes måske med et svar om knappe ressourcer og krav om effektiviseringer, men hvis vi ikke tænker på trivsel, så er vi ingen vegne kommet, og vi vil opleve den modsatte effekt - flere umotiverede medarbejder. Hos Ernst & Young oplever vi gang på gang, at der er store muligheder for at forbedre både kvaliteten i sagsbehandlingen og øge medarbejdernes trivsel indenfor de rammer, der er sat lovgivningsmæssigt og økonomisk. I dette temanummer har vi prøvet at give dig et indblik i Ernst & Young s tilgang til at skabe en god arbejdsplads. En arbejdsplads hvor medarbejderne er stolte over at arbejde, hvor der skabes en stærk og professionel virksomhedskultur med høj faglig standard i sagsbehandlingen, der aftvinger respekt fra borgerne. Ingen kan købe sig til kr motivation. Men man kan skabe en succes og en stolthed blandt medarbejderne gennem tilrettelæggelse af arbejdssituationen at medarbejderne bliver motiverede, mindre stressede og mindre syge - og bliver i jobbet. Og så gør det vel ikke noget, at der er god økonomi i at nytænke sagsbehandlingen? Du kan kontakte os helt uforpligtende på (Henrik Bandholm) eller (Henrik M. Petersen). God læselyst! Motorvejsprojekt i Esbjerg sikrer hurtig sagsbehandling 8 Leadership frem for administration 11 Vedvarende effek tivi seringer på job centeret i Kalundborg 14 Store besparelser på aktivering 17 Stress i den offentlige forvaltning 20 Henrik Bandholm director Henrik M. Petersen salgsdirektør

3 Lean-baseret opfølgning på sygefravær Jobcenterchef Anne Søgaard, Lyngby-Taarbæk Kommune Sidste år kontaktede Anne Søgaard, der er jobcenterchef i Lyngby-Taarbæk Kommune, Ernst & Young for at få hjælp til at udvikle en lean-baseret model for styring af sygedagpengeområdet. Bag denne handling lå en politisk beslutning og en formodning om, at der ville være økonomiske fordele, samt at arbejdsgangene kunne forbedres til fordel for borgere og medarbejdere. Sygedagpengeområdet har de seneste år udviklet sig til en af de største udfordringer på beskæftigelsesområdet. Der er både i Lyngby-Taarbæk og på landsplan flere syge borgere end ledige. En optimering af driften og organiseringen af opfølgningen på sygedagfravær vil for de fleste kommuner give mulighed for at spare betydelige ressourcer på et område, som udgør en af de største kommunale udgifter på området. Sygedagpengeområdet har været præget af en stigende regulering fra statslig side med en række nye proces- og dokumentationskrav. Ved at indføre mere strømlinede arbejdsgange, som er tilrettelagt inden for rammerne af de gældende krav og med anvendelse af de lovpligtige redskaber, vil der kunne effektiviseres betydeligt. Det var udgangspunktet, da Jobcenteret i Lyngby- Taarbæk Kommune sidste år iværksatte en lean-baseret sagsstyring og opfølgning på sygedagpengeområdet. Fokus på borgere og det faglige De nye proceskrav til opfølgningen har haft en tendens til at forskyde fokus fra den aktive, arbejdsmarkedsrettede tilgang i kontakten med borgeren til fordel for fokus på eksempelvis at opfylde samtalerettidighed. Det kan gå ud over den faglige udvikling og dermed også arbejdsglæden, og vi risikerer at blive en samtalefabrik, der primært har fokus på at leve op til de administrative krav. Ved at strømline vores processer kan vi give plads til at flytte fokus tilbage på den socialfaglige kerneydelse: At få sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Vi tror på, at lean-baserede arbejdsgange skaber plads til et højt fagligt niveau, som kan fastholde Jobcenter Lyngby-Taarbæk som en attraktiv arbejdsplads. Samtidig forventer vi, at der kan spares penge på sygedagepengeområdet, som er en af de tunge kommunaløkonomiske poster, siger Anne Søgaard. Med politisk opbakning til processen valgte Lyngby-Taarbæk Kommune at alliere sig med eksterne konsulenter for at sætte skub i udviklingen. Konkrete løsninger Vi havde drøftelser med flere aktører på rådgivningsmarkedet, inden vi valgte Ernst & Young. Det som vi kunne lide ved Ernst & Young var i høj grad kombinationen af deres erfaring fra lignende opgaver og deres evne til at udvikle helt konkrete løsninger, vi ville kunne bruge med det samme. Vi var også glade for at flere af konsulenterne fra Ernst & Young selv har en socialfaglig baggrund og dermed en forståelse for medarbejdernes hverdag, siger Anne Søgaard. Perspektiv TEMA 2/2008 3

4 Jobcenterchef Anne Søgaard, Lyngby-Taarbæk Kommune Første del af arbejdet gik ud på at analysere jobcenterets sagsgange og identificere de væsentligste problemstillinger. Det stod klart, at en ensartet sagsgang og tidligere aktiv indsats over for sygemeldte, skulle have førsteprioritet. Det blev også klart for jobcenteret, at en mere kontant og direkte kontakt til og med borgerne såvel som arbejdsgivere kunne være med til at strømline processerne. Borgerne som medspillere Vi har været meget pæne og måske ikke stillet nok krav og forventninger til borgernes aktive medvirken. Det har vi lavet om på, og det er faktisk også i overensstemmelse med vores beskæftigelsespolitiske målsætning om, at borgerne i højere grad skal være medspillere og tage medansvar, fortæller Anne Søgaard. Det betyder blandt andet, at lige så snart der foreligger en sygemelding i jobcentret, så bliver vedkommende indkaldt til informationsmøde og en individuel samtale, og tidligt i forløbet sætter vi ind med aktive tilbud. Det har den effekt, at en del af de sygemeldte melder sig raske med det samme. Andre kommer hurtigere over i kategorien af delvist raskmeldte eller kan begynde i et forløb af den ene eller anden slags. Lyngby-Taarbæk Kommune har endnu ikke målt effekten af de nye arbejdsgange, fordi de først for nyligt er blevet implementeret. Anne Søgaard er dog ikke i tvivl om, at den hurtige indsats på sigt vil betyde en økonomisk gevinst ved at nedbringe varigheden af sygefraværet. Virkelighedsnær proces Vi er meget glade for det færdige produkt. Vi benytter nu redskabet EasYwork fra Ernst & Young, og det er blevet specialtilpasset til vores behov, siger Anne Søgaard. Udviklingen af EasYwork til jobcenteret i Lyngby-Taarbæk Kommune skete under et todages seminar, hvor alle medarbejdere deltog i at fastlægge de mest optimale arbejdsgange. Undervejs blev en prototype af EasYwork tilpasset de ønsker og behov, som deltagerne havde. På den måde blev seminaret en meget konkret og virkelighedsnær proces, og medarbejderne fik en fornemmelse af, at deres ønsker og aftaler udmøntede sig i noget konkret. Ud over introduktionen af EasYwork, som dagligt administrativt redskab, har jobcenteret med støtte fra LBR efterfølgende aftalt et kompetenceudviklingsforløb med Ernst & Young blandt andet omkring motivationsarbejde, rundbordssamtaler, parallelindsats og for at få klare retningslinjer for, hvordan notatpligt og journalisering skal foregå. Der har tidligere været store forskelle på, hvor, hvordan og hvor meget medarbejdere har journaliseret, hvilket har bunder i tvivl om, hvad kravene egentlig er. Målet er at skabe klarhed over, hvad der skal skrives hvor og hvor meget. Holdningsskift i organisationen En af vores udfordringer er også, at vi skal væk fra den holdning, at det er den enkelte medarbejders sag. Det er først og fremmest borgerens sag, og opfølgningen skal være tilrettelagt ensartet uanset hvem, der tilfældigvis behandler sagen her i jobcenteret, lyder det fra Anne Søgaard. For at sikre ensartetheden i opfølgningen bliver tilfældige sager løbende taget frem. Det undersøges, om de lever op til jobcenterets best practices, og hvis der er uoverensstemmelser, så drøftes problemstillingerne med medarbejderne i de to teams, som vi har etableret i forbindelse med lean-forløbet. Formålet er at drøfte dilemmaer og skabe en fælles læring, så vi kan blive mere klare på, hvordan tilsvarende situationer skal håndteres i fremtiden. Det kalder Anne Søgaard for et handlingsorienteret ledelsestilsyn, og det skal på sigt sikre ensartet sagsbehandling og konsensus om best practices i jobcenterets team. Sidegevinsten er, at erfarne medarbejdere løbende får udfordret deres faglige tilgang, og at det samtidig bliver lettere at oplære nye medarbejdere. 4 Perspektiv TEMA 2/2008

5 Beskæftigelsespolitik med udgangspunkt i erhvervslivet Arbejdsmarkedschef Flemming Hansen, Rebild Kommune I Rebild har jobcenteret valgt en helt ny tilgang til beskæftigelses spørgsmålet. Fokus er skiftet til virksomhedernes behov for arbejds kraft, og det har givet flotte resultater. Arbejdsmarkeds chef Flemming Hansen, Rebild Kommune kalder metoden efterspørgselsorienteret beskæftigelses politik. Rebild Kommune er en af de 14 kommuner, som i 2006 blev udpeget til at etablere et pilotjobcenter. Jobcenteret har siden kommunesammenlægningen arbejdet på til stadighed at styrke relationen til områdets virksomheder. Nu introduceres et helt anderledes fokus. Fra at beskæftigelsespolitikken har haft den lediges behov som udgangspunkt, tager Rebild Kommune nu udgangspunkt i virksomhedernes behov. Arbejdsmarkedschef i Rebild Kommune Flemming Hansen forklarer: Vi har undersøgt, hvor der er brug for arbejdskraft i vores lokale virksomheder, og det bruger vi til at opdele vores ledige i fire overordnede kategorier. Når en ledig kommer ind i systemet, så afklarer vi, hvilken kategori af jobs vedkommende skal stile efter at få. Det er en helt anderledes tilgang end den traditionelle, hvor man spørger den ledige, hvad vedkommende har lyst til. De fire kategorier Jobcenter Rebild arbejder med er: Industri Byggeri/håndværk Private serviceerhverv Offentlig service Hvert fagområde er organiseret med et tværfagligt team, bestående af virksomhedskonsulent, beskæftigelsesmedarbejder, kontanthjælpssagsbehandler, sygedagpengesagsbehandler og medarbejdere fra Kompetencecenter Rebild, som varetager arbejdsmarkedsforvaltningens projekttilbud. Perspektiv TEMA 2/2008 5

6 Arbejdsmarkedschef Flemming Hansen, Rebild Kommune Partnerskab giver resultater Resultaterne er ikke udeblevet. Beskæftigelsesministeriet har iværksat et analyseapparat, der monitorerer sammenlignelige kommuners performance på en række områder inden for beskæftigelsesområdet, og her ligger Rebild i top på adskillige parametre. Vi har valgt at fokusere på virksomhederne frem for de ledige, og det har vist sig at have en lang række fordele, siger Flemming Hansen. Når vi primært hjælper virksomhederne og har vores fokus på deres problemer, så kan vi faktisk bedre hjælpe de ledige. Eksempelvis så viser det sig, at virksomhederne er meget overraskede over de mange muligheder, der ligger i beskæftigelseslovgivningen for at indgå i fleksible partnerskaber. Når virksomhederne får øjnene op for, at der er et væld af muligheder for at fastholde medarbejdere, så har vi hjulpet med at sikre folk et arbejde, siger Flemming Hansen. Fastholdelse af medarbejdere Han oplever i høj grad, at virksomhederne er taknemmelige over den hjælp, som jobcenteret kan tilbyde. I nogle tilfælde bliver samarbejdet så godt, at virksomheden er parat til at hjælpe jobcenteret ved at indrette særlige arbejdspladser til svage arbejdstagere, der måske kun kan håndtere deltidsarbejde eller har forskellige grader af skånebehov. Det er til alles bedste, hvis vi først og fremmest støtter virksomhederne i at kunne fastholde medarbejderne. Hvis vi kan få en sygemeldt til blot at være tilknyttet sin arbejdsplads en time om dagen, så er vi kommet et meget langt stykke. Og det giver lovgivningen os mange muligheder for at gøre, fortæller Flemming Hansen. Han nævner også muligheden for en mentorordning, hvor en ansat med et handicap eller et særligt behov får en hjælper tilknyttet på jobbet for at kunne bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dialog er vejen frem Nøgleordet er for Flemming Hansen dialog. I øjeblikket har jobcenteret kun kontakt til en lille procentdel af virksomhederne i Rebild Kommune, men der arbejdes på at etablere samarbejde med langt flere. Blandt andet har Flemming Hansen for nyligt afholdt et seminar for omkring 75 af kommunens virksomheder for at orientere om jobcenterets politik og de nye muligheder, der er udviklet. Af de 75 er der indgået aftale om konsulentbesøg ude hos 70 af virksomhederne. Konsulentbesøgene har til formål at orientere om jobcenterets tilbud og på sigt at hjælpe virksomhederne med at fastholde medarbejdere. En anden tilgang til erhvervslivet er at tage fat i de virksomheder, der har en høj andel af sygemeldte. Disse virksomheder kan jobcenteret spotte, når sygemeldte henvender sig. Flemming Hansen har dermed et værdifuldt redskab til at kunne sætte ind, præcis der hvor problemerne er. For hurtigt at kunne iværksætte en plan for en syge 6 Perspektiv TEMA 2/2008

7 Faktaboks Jobcenteret i Rebild beskæftiger i dag ca. 40 medarbejdere og derudover er 35 medarbejdere i Rebild kommune beskæftiget med området. Selvforsørgelse/revalidering/fleksjob/FP/andet Ledige: Forsikrede KTH REV FLY Jobafklaringsforløb Grundlag Fagsøjle relaterede individuel tilbud Fagsøjle relaterede vejledningsforløb Fagsøjle relaterede vejledningsforløb Fagsøjle relaterede individuel tilbud Forløb til afklaring af fremtidig branche og forsørgelse Sygemeldte generelt Øvrige Jobafklaringsforløb Grundlag Specialteam Fagsøjle relaterede individuel tilbud Fagsøjle relaterede individuel tilbud Forløb til afklaring af fremtidig branche og forsørgelse Selvforsørgelse/revalidering/fleksjob/FP/andet meldt har Rebild Kommunes jobcenter ansat både psykologer og tilknyttet ergo- og fysioterapeuter som rådgivere. Det sikrer en hurtig og meget individuel behandling af de sygemeldte. Hurtig indsats hjælper Udover indsatsen på arbejdspladserne satser Rebild på at komme i kontakt med de sygemeldte hurtigst muligt. Tidligere gik der otte uger inden en sygemeldt kom i kontakt med systemet, men nu er den tid skåret ned til maksimalt to uger takket være den enstrengede beskæftigelsesindsats. Vi ser, at hver fjerde af dem, der er sygemeldte i mere end 13 uger, havner i en eller anden form for varig ordning eksempelvis førtidspensionering. Det peger på, at det at går sygemeldt i sig selv er med til at fastholde folk i sygdom, vurderer Flemming Hansen. Rebild Kommune har blandt andre tiltag iværksat et træningsprogram for sygemeldte. Dette sker i samarbejde med den sygemeldtes læge og er med til at sikre, at sygdom ikke forværres af inaktivitet. Administration kører på skinner I de seneste mange måneders omlægning har Ernst & Young været en stor hjælp for Rebild Kommune. Ernst & Young s rolle har først og fremmest været at sætte kommunens visioner i system eller som Flemming Hansen udtrykker det: at sikre det juridiske grundlag for kommunens politik. Vi har en masse ideer og lyst til at gøre noget nyt, men vores arbejde er reguleret af en jungle af lovgivning. I den forbindelse har Ernst & Young hjulpet os med at sikre både det juridiske og administrative grundlag. Eksempelvis har vi gennem Ernst & Young fået etableret en lang række procedurer, der guider os gennem sagsbehandlingen, fortæller han. Procedurerne er både beskrevet på papir og lagt ind i Ernst & Young s redskab kaldet EasYwork. EasYwork er en guide, der med brugervenlige ikoner præcist og brugervenligt viser vejen og de konkrete arbejdsgange gennem systemet for hver enkelt klienttype. Bag hver arbejdsgang på et givent område ligger det komplette lovgrundlag, relevante standardbreve og skemaer, så der aldrig er tvivl om, hvorledes en handling skal udføres,eller hvorvidt en beslutning er i strid med lovens intention. Redskabet benyttes også til at give overblik i forhold til næste skridt i processen, der er således aldrig tvivl om, hvad der skal ske i en konkret sag, fordi alt er beskrevet. Derudover har Ernst & Young hjulpet med at etablere den efterspørgselsorienterede beskæftigelsespolitik på organisationsplan. Vores nye strategi fungerer kun, hvis alle medarbejdere ved, hvad den handler om, og hvad vores mål er. Derfor har Ernst & Young også haft til opgave at hjælpe os med at få de nye procedurer udbredt til hele organisationen, fortæller Flemming Hansen. Perspektiv TEMA 2/2008 7

8 Motorvejsprojekt i Esbjerg sikrer hurtig sagsbehandling Kommunalreformen sigter på at gøre hverdagen nemmere for den enkelte borger. Målsætningen er således, at borgerne blot skal kunne henvende sig ét sted i forbindelse med ledighed, understøttelse og dagpenge uanset hvilken status man som arbejds tager har haft på arbejdsmarkedet. I Jobcenter Esbjerg har man siden etableringen sat fokus på at holde alle ledige og sygemeldte aktivt i gang. Jobcenter Esbjerg igangsætter i maj 2008 Projekt Motorvejsforløb, som skal strømline arbejds gangene på beskæftigelsesområdet. I Esbjerg Kommune har vi en høj andel af passive kontanthjælpsmodtagere. Det er sådan, at så længe ledige er passive, får vi kun den lave refusion på 35 procent fra staten; men kommer de i aktivering, stiger refusionen til 65 procent. Derfor er et af vores vigtigste mål at få de ledige i aktivering så hurtigt som muligt, siger cand.tech.soc Lise Willer, der er jobcenterchef i Esbjerg. Omlægning af interne arbejdsgange En af de væsentlige udfordringer har været at omlægge og strømline de interne arbejds gange, så jobcentret ikke selv skaber flaskehalse internt. I det nye Motorvejsprojekt lægges alle aktiviteter omkring de ledige ind i faste forløb og faste tidsintervaller, og der føres fastlagte ledelses- og handlingstilsyn på aktiviteter og sager. Vi har haft en meget stor personaleudskiftning i jobcentret, hvilket har medført, at for mange sager bare har ligget stille i for lang tid. Når nye medarbejdere er kommet til, har de ofte skulle starte forfra i sagerne, hvilket ikke har været hensigtsmæssigt for hverken borgeren eller jobcentret. Med Motorvejsprojektet og de nye arbejdsgange fastlægger vi nu, hvad der skal ske i en sag, når en ny ledig melder sig i jobcentret, og hvem der tager action på sagen. Vi holder med andre ord den ledige i gang, mens sagsbehandleren sætter sig ind i sagen. Politisk fokus på beskæftigelsesindsatsen Vores mål er umiddelbart at komme op på en aktiveringsgrad på 55 procent hvad angår antallet af aktiverede arbejdsløse. Men vi har også en række andre mål, som indgår i en større kommunal sammenhæng. En af vores opgaver er eksempelvis at bistå med at skaffe arbejdskraft til områdets virksomheder. Der er i øjeblikket mangel på arbejdskraft, og vi har cirka kontanthjælpsmodtagere, og ca forsikrede ledige i Esbjerg Kommune, så det er en klar udfordring at få så mange som muligt af dem ud i jobs. Dertil kommer naturligvis, at det er en stor samfundsmæssig udgift at have så mange ledige. Ser vi på den enkelte ledige borger, så er der også en række fordele ved, at vedkommende får et arbejde, for et arbejde er jo med til at afhjælpe, hvad der ellers måtte være af sociale problemer, siger Lise Willer. Hun oplever, at der i øjeblikket er politisk fokus på beskæftigelsessituationen, og at der er en øget forståelse for koblingen mellem erhvervs- og beskæftigelsespolitik og aktiveringsindsats. Vi ser eksempelvis, at det på byrådsniveau drøftes, hvordan vi i kommunen kan nå lokale vækstmål blandt andet ved at sikre, at der er arbejdskraft til rådighed. En af positive ting, der er sket på området efter kommunalreformen, er, at vi har en størrelse og indflydelse, der gør, at jobcentret bliver en vigtig brik i det kommunale spil. Vi kan se, at når vi spiller ud med nye forslag, så bliver der lyttet til os, siger Lise Willer. 8 Perspektiv TEMA 2/2008

9 Men selv om omverdenen lytter til jobcentret, stilles der også store krav: Jobcenterchef Lise Willer, Esbjerg Kommune Jobcenter Esbjerg bliver mere end nogensinde før målt og vejet på resultater og sammenlignet med jobcentre andre steder i landet. Det er en udfordring i en tid med stor personaleudskiftning, ny lovgivning og nye sagsgange. Derfor er vi nødt til at effektivisere, mener Lise Willer. Nye værktøjer effektiviserer Projekt Motorvejsforløb beskriver i detaljer, hvordan en borgers vej gennem systemet skal forløbe. Uanset hvilken type ledig vedkommende er, vil der være en grundigt beskrevet vej, som passer til situationen. Projektet er blevet til i samarbejde med Ernst & Young s Public Services, som har bidraget med sparring, rådgiv ning, procesoptimering og en række nye værktøjer, som effektiviserer sagsgangen i Jobcenter Esbjerg. Ernst & Young har hjulpet os til at blive skarpe og målbevidste. Vi lægger nu vores sagsbehandling i nogle meget faste rammer, og hele vores sagsstyring er blevet meget strammere. Derudover har vi gjort brug af Ernst & Young s viden om, hvordan man kan benytte investeringstankegangen på beskæftigelsesområdet. Alt i alt har vi haft et godt samarbejde med en fin pingpong af ideer, fortæller Lise Willer. Jobcenter Esbjerg er desuden ved at implementere Ernst & Young s værktøj til dokumentation af processer og arbejdsgange, EasYwork, i det daglige arbejde. EasYwork er et værktøj, der giver overblik over sagsgange og snitflader. Værktøjet guider sagsbehandleren videre i alle tænke lige situationer, blandt andet via klare beskrivelser af den enkelte arbejdsgang samt sagsbehandlerens roller og ansvar forbundet hermed. Det sikrer, at al viden, der skal til for at få en sag videre i systemet, er til rådighed. Det er med til at nedbringe sagsbunkerne, der traditionelt har været en byrde på beskæftigelsesområdet. Ernst & Young har også været med til at sikre, at snitfladerne, eller overgangene, mellem de forskellige trin i en sagsbehandling foregår let og gnidningsfrit. I overgangene er der ofte også et skift af sagsbehandlere, og det stiller krav til kommunikation og præcision i beskrivelserne af, hvem der gør hvad. Snitflader mellem de forskellige trin på motorvejen, og snitfladerne omkring overlevering fra en medarbejder til en anden skal være knivskarpe, så arbejdsgangene er klare for alle. Gode sagsoverleveringer og korrekte registreringer er vigtige instrumenter, hvis sagerne skal kunne køre godt på tværs af afdelinger og på tværs af trin på motorvejene, siger Lise Willer. Perspektiv TEMA 2/2008 9

10 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Vende i døren UU vejledning Grovmatch Der skal efterfølgende laves motorvej for forsikrede ledige igangsættes 1. september 2008 Job og match/matchgruppe 1 3/4 5 (2 uger) (Ribe og Esbjerg) Infomøder for sygedagpengemodtagere ( Uge?) (Esbjerg) Afklaringsforløb for sygedagpengemodtagere (4 uger) (Ribe) Jobsøgningskursus Match 1 3 (2 uger) Jobsøgningskursus Match 4 5 (10 uger) Jobafklarende forløb for sygedagpengemodtagere (x uge) Regional indsats Særligt tilrette lagt uddannelse Særligt tilrettelagte projekter Blandet målgruppe Særligt tilrettelagte projekter forbeholdt match 4-5 Flaskehalsprojekter Nøglen til udannelse SOSU På vej SOSU Støttet ordinær uddannelse Virksomhedscentre Prosam Ungeprojektet Unge misbrugere og beskæf. Kombinationstilbud (sprog) Aktiv sygdom (ikke oprettet) Værksteder og udehold Ny chance Tovrup gl. skole Oqqumut Morgenrøden Victoria Forløb til afklaring af arbejdsevne (profilforløb) bestående af modulerne: afprøvning og vurdering af arbejdsevne ressourceprofil afklaring af forsørgelsesgrundlag Revalidering Individuellt tilrettelagte tilbud Voksenlærling Forløb hos anden aktør Virksomhedspraktik Løntilskudsjob Aktivering i virksomheder Kontanthjælp match 1-3 Kontanthjælp match 4-5 Sygedagpengemodtager Ung uden uddannelse (18-25 år) Projekt Motorvejsforløb Navnet Projekt Motorvejsforløb lægger op til hurtig afklaring og hurtige sagsforløb. Når vi kalder det et motorvejsprojekt, så illustrerer det, at man når målet hurtigere, hastigheden er lagt fast på forhånd. Det illustrerer også at der med god skiltning vises hvor der skal drejes af. Motorvejen er et godt billede, på den vej borgerne skal have gennem Jobcenterets system, fortæller Lise Willer. Rent praktisk er Motorvejsprojektet opdelt i otte overordnede motorveje: En for unge, en for sygedagpengemodtagere, en for de kontanthjælpsmodtagere, der sygemelder sig etc. Hver motorvej består derefter af en række trin, som præcist beskriver hvad der sker fra borgeren første gang møder op i visitationen. Med Motorvejsprojektet vil borgene opleve en række ændringer. Blandt andet vil der aldrig være ledige perioder mellem de forskellige trin, man holdes hele tiden i gang. Det betyder, at jobcenterets medarbejdere får et nærmere forhold til den ledige og dermed kan indsatsen målrettes bedre til vedkommendes aktuelle situation. Mål for Motorvejsforløbet hos Esbjerg Jobcenter Projekt Motorvejsforløb er iværksat for at opfylde en række interne mål i Jobcenter Esbjerg: At opnå bedre resultater på produktionen At fremtidssikre Jobcentrets organisering og produktion, så centeret ikke er så sårbart overfor øgede opgaver, hvis konjunkturerne vender, og der igen bliver flere ledige At kunne håndtere en fortsat relativ stor personaleudskiftning, uden at det påvirker sagernes aktivitets niveau Opnå størst mulig sikring af sagernes aktivitetsniveau i lyset af de nye og strammere regler om refusioner Opnå øget kvalitet i arbejdet for både borgere og medarbejdere 10 Perspektiv TEMA 2/2008

11 Leadership frem for administration I Danmark er flere mennesker på sygedagpenge end på kontant hjælp. Det gør sygedagpengeudgifterne og administrationen af ordningerne til en af de største kommunale udgifter. Samtidig er området udsat for stærk regulering, politisk bevågenhed og administrative udfordringer i forbindelse med kommunal reformen. Det kræver en beslutsom ledelse i kommunerne. Chefkonsulent Mai Hein, Ernst & Young I 2005 blev der vedtaget en stramning på sygedagpengeområdet, der betyder, at alle sager nu skal følges op med faste intervaller. Sker det ikke, risikerer kommunerne at miste retten til refusion af sygedagpengeudgifterne fra staten. Det stiller nye krav til kommunernes effektivitet på området og fordrer præcision i sagsbehand lingen. Mai Hein, der er socialrådgiver og chefkonsulent hos Ernst & Young, siger: I mange kommuner fungerer det ikke ret godt. De kan se, at hvis de fortsætter som hidtil, så kuldsejler økonomien, og medarbejderne kan ikke klare arbejdspresset. Samtidig er det sådan, at travlheden i sig selv er en barriere for at ændre på arbejdsgangene og for at sikre hurtig og kontinuerlig indsats i enkeltsagerne, forklarer Mai Hein. Perspektiv TEMA 2/

12 Jobcenterchef Lone Becker, Brønderslev Kommune Derfor skal løsningen på udfordringerne først og fremmest findes på det ledelsesmæssige niveau og dernæst i de praktiske implementeringer af nye arbejdsgange, hvor medarbejderne inddrages i afdækningen af relevante løsningsforslag: Leadership frem for administration, lyder det fra Mai Hein. I de nye afdelinger er antallet af medarbejdere så stort, at man ikke længere kan udøve ledelse ud fra kriteriet om den, som er bedst i praksis. De ledere, som arbejder på denne måde, risikerer at drukne i administration af enkeltsager. Herved bliver der ikke mulighed for at udøve decideret ledelse eller at anlægge en mere fremadrettet læringsbaseret tilgang til opgaveløsningen i afdelingen. Et af de løsningsforslag, som Mai Hein har været med til at implementere flere steder, går på en målrettet opdeling af arbejdsopgaverne. I stedet for at alle medarbejdere skal kunne det hele, er det i mange tilfælde en god idé at iværksætte mere specialiserede projektaktiviteter. Det betyder, at medarbejderne i de enkelte aktiviteter bliver mere fokuserede og dermed bedre rustede til netop den type opgaver, de skal løse. Men igen, det væsentligste er at finde løsninger, der passer til netop de individuelle behov og udfordringer, der kendetegner de enkelte kommuner. Perspektiv har spurgt tre forskellige kommuner om, hvordan de har håndteret det øgede pres på sygedagpengeområdet. Jobcenterchef Lone Becker, Brønderslev Kommune: Vi har været i den heldige situation at have nogle garvede medarbejdere, som har været her længe, og som har været godt inde i området. Derfor har vi ikke haft de rekrutteringsmæssige problemer, som vi hører om, at de har andre steder. I forbin d else med de skærpede krav til refusion var det for os ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi kunne leve op til dem. Det var en nødvendighed for os, siger Lone Becker. Helt basalt handlede det om, at man satte sig ned og beskrev, hvordan tingene skulle gøres. Og at man havde modet til at træffe nogle væsentlige beslutninger: Jeg tror, at den ledelsesmæssige del af beskæftigelsesområdet har været underprioriteret, og det kan give problemer, når organisationen bliver ændret af påvirkninger udefra. Vi har ikke været vant til at arbejde med så klare fælles mål, men snarere i en organisation hvor hver enkelt medarbejder alene har siddet med ansvaret for sin del af sagsbehandlingen. Det ændrede fokus stiller derfor både krav til ledelse og samarbejde, og det er vi faktisk lykkedes med på mange områder i jobcentret i Brønderslev Kommune, mens andre fortsat er under udvikling, siger Lone Becker. Kontorchef Pia Damtoft fra Jobcenter Esbjerg siger: Vi havde ikke problemer med at implementere de nye regler for refusioner i de tre tidligere kommuner, der nu er sammenlagt til Esbjerg Kommune. Der, hvor vores udfordring lå, var i sammenlægningen og i de it-problemer, der opstod i den forbindelse. Pia Damtoft oplevede derimod, at de nye regler kunne bruges til at udvikle arbejdet med indsatsen. 12 Perspektiv TEMA 2/2008

13 Arbejdsmarkedschef Flemming Hansen, Rebild Kommune Kontorchef Pia Damtoft, Jobcenter Esbjerg I lyset af det stigende antal sygemeldte pga. stress og depression valgte vi at iværksætte en særlig indsats for denne gruppe. På den måde blev kategoriseringen en god ledetråd i arbejdet. Den satte nogle rammer, og vi kunne målrette indsatsen for de grupper, der havde behov for en særlig indsats, og den blev således et effektivt redskab til at lægge indsatsen, hvor der var behov for det. Hun peger også på nogle af de synlige resultater: Det kan være svært at måle vores resultater, men det er tydeligt, at jo tidligere vi sætter ind med støtte, omsorg og aktivitet, jo kortere tid er borgerne på sygedagpenge. Derfor er det en fordel at have så kort tid som mulig mellem møderne og naturligvis sikre, at møderne er af høj kvalitet. I nogle tilfælde bliver de strikse krav til mødeaktivitet dog til en byrde: Der, hvor de nye regler skaber problemer, er, når vi skal afholde opfølgningsmøder på bestemte datoer. I nogle tilfælde gør vi det udelukkende for at leve op til lovens krav. Det sker eksempelvis, hvis en borger allige vel skal til møde ugen efter et lovbestemt møde - fx på grund af et svar på en lægeundersøgelse. Det ville være rart med mere frihed til at tackle fristerne i den slags situationer, mener Pia Damtoft. Arbejdsmarkedschef Flemming Hansen i Rebild Kommune siger: Vi begyndte i daværende Støvring Kommune allerede i 2003 med at effektivisere i samarbejde med Ernst & Young. Det betød, at vi var et hestehoved foran andre kommuner, da kommunesammenlægningerne kom. Vi ligger nu med den bedste placering af de kommuner, vi sammenligner os med på sygedagpengeområdet. Eksempelvis har vi den laveste udgift til sygedagpenge pr. borger i kommunen. Et af de væsentligste tiltag i Rebild har været at implementere en helt fast skabelon for, hvordan sagsbehandlingen skal foregå, og hvor beslutningerne træffes. Det har betydet, at medarbejderne kender deres ansvarsområder; og skulle der opstå tvivl, er der hjælp at hente i et administrationsgrundlag, som altid kan guide en videre. Noget af det vigtigste for os er, at vi har nogle helt faste rammer og en hensigtsmæssig opdeling af kompetencerne. Det aflaster og giver os mulighed for at fokusere på kvalitet, fortæller Flemming Hansen. 1,2 mia. kr. at spare på effektiv sagsbehandling. Det offentlige kunne spare ikke mindre end 1,2 milliarder kroner om året på sygedagpenge, hvis kommunerne var bedre til at lære af de mest effektive og dermed at forhindre, at borgerne er for længe på sygedagpenge. Det viser en undersøgelse, der blev offentliggjort i begyndelsen af 2008 af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det har sat yderligere politisk pres på kommunerne, særligt efter, at beskæftigelses minister Claus Hjort Frederiksen (V) i medierne har krævet handling hos de sløveste kommuner. Landets 90 kommuner er i undersøgelsen inddelt i 11 grupper, hvori kommunerne er sammenlignelige. Hvis alle landets kommuner var lige så effektive som den mest effektive i netop deres gruppe, ville det give en besparelse på 1,2 milliarder kroner. Eksempelvis er København, Aalborg, Odense, Århus, Brøndby og Ishøj i samme gruppe. I den gruppe er Ishøj mest effektiv, og hvis de andre kommuner i gruppen var lige så effektiv til at bringe sygefraværet og dermed udgifterne til sygedagpenge ned som Ishøj, så kunne alene Københavns Kommune spare 205 millioner kroner årligt. I Århus Kommune kunne der hentes 83 millioner kroner. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen på baggrund af en analyse fra SFI og AKF. Perspektiv TEMA 2/

14 Vedvarende effek tivi seringer på Job centeret i Kalundborg 14 Perspektiv TEMA 2/2008 Jobcenterchef Torben Bahn, Kalundborg Kommune

15 På Jobcenteret i Kalundborg Kommune er alle arbejdsgange og rutiner blevet taget op til nyvurdering. Helt nye team er opstået på baggrund af medarbejdernes ønsker og Ernst & Young s rådgivning. Det skal være med til at øge arbejdsglæden og lønsomheden i jobcenteret samt give plads til nye effektiviseringstiltag. Blandt andet er organisationens fokus nu vendt mod de omkringliggende virksomheders behov for arbejdskraft. Hele organiseringen af jobcentret er omlagt, og administrationsgrundlaget i Kalundborg Kommunes Jobcenter er fornyet. Herigennem har de enkelte medarbejderes funktioner og organisationens struktur været gennem en omfattende proces, der skal hjælpe til med at effektivisere og skabe en bedre arbejdsplads. For at sikre den bedste hjælp til kommunens ledige og sygemeldte har Jobcenteret taget en række nye redskaber i brug, der blandt andet inkluderer eksperter fra vidt forskellige områder. Det skal skabe resultater i form af mere effektiv sagsbehandling og tidligere indsats over for syge og ledige borgere i kommunen. I forvejen ligger Kalundborg Jobcenter blandt den bedste fjerdedel i den klynge af jobcentre, der sammenlignes iblandt, alligevel vurderes det, at der er store besparelser at hente ved at effektivisere yderligere. Optimering kræver nye initiativer Vores mere individuelle fokus på de ledige og sygemeldte er sket i erkendelse af, at vores ledige og sygemeldte ofte har andre problemer, end dem som vi traditionelt har været vant til at løse. Nogle borgere har brug for en psykolog andre har brug for en ergo- eller fysioterapeut, og nogle har måske behov for en samtale med en økonomisk rådgiver. Hvis vi skal optimere, så skal vi være parate til at tage sådanne nye initiativer, siger Jobcenterchef Torben Bahn Petersen fra Kalundborg Kommune. Han har stået i spidsen for Kalundborg Jobcenter siden 1. juni 2008 og står nu med en organisation, der som nævnt netop har været gennem en omfattende intern omstrukturering. Nu ligger fokus på det eksterne og at få de nye arbejdsgange til at fungere. Torben Bahn Petersen lægger vægt på de individuelle tiltag. Eksempelvis over for tosprogede borgere. Jobcenteret i Kalundborg har desuden den udfordring, som mange andre randområder i landet, at uddannelsesfrekvensen er lav, og det betyder, at efteruddannelse i Kalundborg har et særligt fokus. Den lave uddannelsesfrekvens giver også kommunen en særlig udfordring med fysisk nedslidte ledige. Forebyggelse ude på arbejdspladsen Ud over de individuelle tiltag er det af stor betydning, at de ledige og sygemeldte hurtigere kommer i kontakt med jobcentret med henblik på igangsættelse af arbejdsmarkedsrelevante aktiviteter. Det, vi vil prøve, er at indlede et samarbejde med enkelte virksomheder, gående på at vi kommer i dialog med virksomheden og medarbejderen allerede inden lovkravet, der siger otte uger efter første sygefraværsdag. Sagt på en anden måde, vil vi gerne ind med en tidligere indsats end nu, fortæller Torben Bahn Petersen. Jobcenteret i Kalundborg har en omfattende forebyggende indsats på kontanthjælpsområdets match fire og fem, der er de allersvageste grupper. Indsatsen varetages af tre specialkonsulenter, og dertil kommer ti etablerede virksomhedscentre, der har vist sig i stand til at indsluse mange ledige fra matchgruppe tre og fire. Virksomhedscentrene har mellem fire og otte ledige, og den ordning har i mange tilfælde ført til varige jobs. Ledernetværk sikrer erhvervslivets støtte Kontakten til det lokale erhvervsliv er af største betydning for Kalundborg Jobcenter. Jobcenteret er medlem af Kalundborg Erhvervsforening og deltager i foreningens arrangementer på lige fod med andre lokale virksomheder. Flere af jobcenterets konsulenter er medlemmer af forskellige virksomhedsnetværk. Det er vigtigt for os, at vi ikke render virksomhederne på dørene men etablerer et samarbejde, som er til fælles bedste. Det gør vi ved at iværksætte nye projekter hele tiden, som er målrettede til branchernes behov. Vores nye struktur gør desuden vores medarbejdere bedre i stand til at koncentrere indsatsen branchespecifikt, fordi vores nye team er brancheopdelte, fortæller Torben Bahn Petersen. Perspektiv TEMA 2/

16 Sagsstyring lagt i system Ernst & Young har fulgt Jobcenteret i Kalundborg igennem de seneste omstruktureringer i projekteringsfasen. De væsentligste ting, som jobcenteret i Kalundborg Kommune har fået ud at samarbejdet med Ernst & Young er: Analyser af måden, hvorpå jobcenteret har håndteret de forskellige driftsområder, drejebøger for hvordan administrationen bør foregå, medarbejderinddragelse i beslutningerne om, hvordan organisationens struktur skal være samt redskabet EasYwork, der guider sagsbehandlerne gennem administrationen af sagerne og peger frem mod næste skridt. Ernst & Young står for udvikling og implementeringen af det nye administrationsgrundlag. Dette arbejde er opstartet i uge 41, Hele organisationen inddraget Noget af det vigtigste for os i den proces har været, at Ernst & Young har formået at inddrage hele organisationen, og de har været med til at få alle medarbejdere til at tage ejerskab for vores nye måder at gøre tingene på. Da vi skulle inddele medarbejderne i nye team, var det i høj grad folk selv, der bestemte både opbygningen af de nye team, og hvor de selv skulle placeres. Alle fik opfyldt deres personlige ønsker, og det viser os, at vores medarbejdere faktisk gerne vil tage ejerskab, særligt hvis de selv får lov til at bestemme, hvordan deres arbejdsplads skal være indrettet, siger Torben Bahn Petersen. Han peger desuden på, at processen gik hurtigt, hvilket har været et stort plus for jobcenteret. Jobcenterchef Torben Bahn, Kalundborg Kommune Om Jobcenter Kalundborg Jobcenter Kalundborg består af omkring 70 medarbejdere og to chefer. Torben Bahn Petersen er jobcenterchef for den kommunale del og Søren Munk er jobcenterchef for den statslige del. Alle medarbejdere er fordelt på 6 forskellige team: Jobbutik Serviceteam Bygge- og anlægsteam Industriteam Team for forsikrede ledige Team for Endelig afklaring Om virksomhedscentre Et virksomhedscenter er en afdeling i en virksomhed, hvor jobcenteret har uddannet nogle af virksomhedens medarbejdere til mentorer. Disse medarbejdere skal, i tæt samarbejde med jobcenterets konsulenter, optræne borgerne til at varetage et ordinært arbejde. På den måde har virksomheden ikke haft udgifter til borgernes løn, før der er tale om en fuldgyldig arbejdskraft. Samtidig er der en sikring af udviklingen hos den enkelte borger på virksomhedscenteret, idet konsulenterne fra jobcentret har en meget tæt kontakt med de borgere, som er i forløb. Hertil kommer en projektgruppe og en konsulenttjeneste. 16 Perspektiv TEMA 2/2008

17 Store besparelser på aktivering Der er meget store udgifter forbundet med aktivering i de danske kommuner. Samtidig anvendes aktiviteterne ofte usammen hængende, og der vælges efter meget tilfældige kriterier. Det giver rum for markante effektiviseringer både økonomisk og med hensyn til at få flere arbejdsløse i arbejde hurtigere. Jobcenterchef Bjarne Thorsen, Frederikshavn Kommune Beskæftigelsesområdet er både et af de mest udgiftstunge områder i kommunerne og et af de områder, hvor der er basis for de største effektiviseringer. Kommunerne står netop nu med et sammensurium af forskellige organiseringer og metoder, der bør kobles og integreres, og der skal indarbejdes fælles retningslinjer og mål. Dette bliver aktualiseret af stigende krav om effektivitet, vanskeligheder ved at skaffe kva lificeret arbejdskraft og ikke mindst behovet for at øge trivslen på jobcentrene. Ernst & Young s rådgivning og assistance går på opbygningen et kommunalt beskæftigelsessystem, som kan tage højde for et omskifteligt arbejdsmarked. Projekterne og aktiviteterne, som jobcentrene kan sende arbejdsløse i aktivering i, bør være skalérbare, og det skal være muligt at kunne justere ressourceforbruget i hele systemet og på tværs af målgrupper. Samtidig skal de forskellige aktørers roller og ansvar defineres nøje, og snitfladerne mellem dem skal gøres helt klare. Perspektiv TEMA 2/

18 Effektive arbejdsgange og klare snitflader Vi ser tit, at der er en uhensigtsmæssig opdeling, som egentlig er gammelt arvegods fra før kommunalreformen. De forskellige aktiveringsindsatser er stadig ikke integrerede inden for kommunerne, og det betyder, at vi oplever, at der eksempelvis kan være ledige pladser hos en aktiveringsudbyder, mens der er booket helt op hos en anden inden for den samme målgruppe. Det er et typisk ressourcespild, som kan ændres ved at udarbejde mere effektive arbejdsgange og aftaler mellem aktørerne. Eksempelvis ser vi, at der er indgået aftaler om fast honorering for et forud aftalt antal pladser, som kommunen skal betale, uanset om pladserne anvendes til borgerne eller ej. Vi ser også, at der er indgået aftaler om fast honorering af aktiviteterne, således at der skal afregnes fuld pris på forløb, hvor udbyttet ikke på nogen måde kan være tilfredsstillende. Samtidig ser vi også, at kommunerne har vanskeligheder ved at opog nedjustere. Hvis der eksempelvis sker et fald i antallet af ledige, så er der ingen grund til at have et apparat kørende, som ikke har brugere; men det er netop, hvad der sker mange steder, siger Mai Hein, der er socialrådgiver og chefkonsulent i Ernst & Young s Public Services-afdeling. Et andet sted, hvor der er ifølge Mai Hein ses uhensigtsmæssigheder, er på de tidligere revalideringscentre, som de nye kommuner har overtaget fra amterne. I mange tilfælde er det ikke gjort noget strukturelt ved centrene eller deres samspil med de øvrige beskæftigelsestiltag i kommunerne. De er slet ikke tidssvarende længere. Revalideringscentrenes sagsbehandling producerer ikke noget, der umiddelbart kan omsættes i den kommunale virkelighed i dag. Indsatsen på de tidligere revalideringscentre sigter ikke umiddelbart mod aktivering eller hurtig arbejdsmarkedsintegration og tager i øvrigt også meget lang tid. Her ser vi gode muligheder for at omstrukturere og samle kræfterne om et fælles mål, siger Mai Hein, der dagligt arbejder på at indføre mere effektive arbejdsgange i kommunerne. Det sker gennem erfaring fra hendes egen baggrund som socialrådgiver, sit arbejde som tidligere chef for et amtsligt revalideringscenter og fra Ernst & Young s omfattende viden og ekspertise på området. Vi arbejder blandt andet ud fra en række idealprocesser, som vi udbygger i tæt samarbejde med den enkelte enhed i kommunens jobcenter, sammen med ledelse og medarbejdere og som vi ved fungerer. Men det er ikke nok at opbygge et system af arbejdsgange; vi er nødt til at gå et skridt videre og se på hele afdelingen eller en heden. Vi tror på, at en effektiv arbejdsplads, der leverer kvalitet, starter med at være en god arbejdsplads, hvor det er rart at være. Dernæst kan vi begynde at se på, hvilke tiltag vi kan udvikle i de enkelte tilfælde, fortæller Mai Hein. Hun mener, at et godt eksempel på, hvordan jobcentrene bedre kan styre brugen af aktiviteter, er ved at anvende BUMmodellen (Bestiller Udfører Modtager). I BUM-modellen skal den enkelte sagsbehandler kunne definere sit behov for en given indsats til en borger i samarbejde med vedkommende. Efterfølgende visiteres borgeren til aktiviteten. Typisk styres aktiviteterne i en Bum-model således, at der 18 Perspektiv TEMA 2/2008

19 kan allokeres ressourcer til de målgrupper, hvor der er behov for en indsats, hvilket betyder, at der ikke står tomme pladser og venter og som skal betales. Ligeledes kan der arbejdes effektivt med benchmarking ved at indgå kontrakter med såvel interne som eksterne aktører, der baserer sig på resultathonorering. På denne måde kan kommunens jobcenter løbende optimere mulighederne for de bedste resultater i den enkelte aktivitet til glæde for den enkelte borger og jobcentrets økonomi. Partnerskaber mellem private og det offentlige En af de kommuner, der har taget skridtet længst på det område, er Frederikshavn. Her er brugen af eksterne aktiveringsleverandører oppe på 55 procent - og det er rekordhøjt. Jobcenterchef Bjarne Thorsen udtaler: Rent styringsmæssigt er der en række fordele ved at benytte eksterne leve randører på aktiveringsområdet. Vi kan eksempelvis mande op og ned meget hurtigt efter det aktuelle behov, og vi kan stille meget specifikke krav til de eksterne leverandører. Eksempelvis, nævner Bjarne Thorsen, kan kontrakter opsiges med få dages varsel. Hvis der var tale om et internt aktiveringsprojekt, ville det være meget vanskeligt at lukke ned så hurtigt i forbindelse med ændrede behov. Samtidig sker der en dynamik i forholdet mellem de kommunale og de private aktiviteter. Eftersom der løbende foregår en omfattende dokumentation af resultaterne, bliver det tydeligt, hvem der klarer sig godt og hvilke leverandører der er bedst til bestemte opgaver. Det betyder både, at de kommunale leverandører får en sund konkurrence, og at de private bliver målt i forhold til egne resultater. Der måles på en række parametre. Ud over effektivitet undersøges det også, hvor tilfredse de ledige har været med de forskellige tilbud, både blandt de kommunale og de private projekter. Udlicitering afhjælper en række problemer Det viser sig, at de private leverandører er bedre til nogle ting. De har metodefrihed og de rammer, der bliver tilbudt, passer nogle ledige bedst. Det handler meget om kemi, og der er det vores opgave i jobcentret at vurdere, hvad der er bedst i hvert enkelt tilfælde ud fra vores socialfaglige ekspertise, siger Bjarne Thorsen. Hans erfaringer med den høje grad af udlicitering er overvejende positive, og han kunne i princippet sagtens forestille sig, at aktivering blev lagt 100 procent ud til private. Det væsentlige er, at jobcentret har de rette socialfaglige kompetencer og har fuld kontrol med, hvad der sker. Jeg tror egentlig ikke, at vores resultater er enestående. Vi ligger vel meget tæt på landsgennemsnittet, når man ser på vores resultater på aktiveringsområdet. De store resultater skal ses internt. Vi har fået bearbejdet og tilpasset vores arbejdsgange, og samarbejdet og partnerskaberne med de private er på mange måder praktisk, viser vores erfaring. Brugen af andre aktører kan også være et redskab, når jobcentret har rekrutteringsproblemer. Det kan være en måde at flytte opgaveløsningen fra kommunen til det private marked. En anden værdifuld ting er, at vi med de private får udvidet vores kontaktflade til arbejdsmarkedet. De har simpelthen kontakter blandt virksomhederne, som vi ikke vil være i stand til at opbygge selv, fortæller Bjarne Thorsen. Faktaboks Jobcentret i Frederikshavn kommune blev etableret den 1. januar Centrets ansvars områder er den praktiske planlægning og udførelse af alle former for beskæftigelsesindsats i området. To af de nye ting, som jobcenteret skal håndtere, er de tidligere ydelser fra Arbejds formidlingen og de traditionelle kommunale beskæftigelsesopgaver. Det betyder, at centret både beskæftiger statslige og kommunale medarbejdere. Visionen for jobcentret er, at det skal være det naturlige knudepunkt i et enstrenget beskæf tigelsessystem, hvor borgerne sættes i centrum, hvor beskæftigelse er i fokus, og hvor kommune og stat sikrer en sammenhængende opgaveløsning. Målsætningen er, at borgerne hurtigst muligt bliver selvforsørgende ved at udnytte egne ressourcer og tage ansvar for deres egen situation, og at virksomhederne får en ensartet og målrettet arbejdsmarkedsservice. Perspektiv TEMA 2/

20 Stress i den offentlige forvaltning Mange ansatte oplever det som et personligt nederlag at få stress. Man tænker, at man ikke kan håndtere sit arbejde. Det er hårdt for personligheden, fordi man identificerer sig med, hvad man er i stand til i sit job. Psykolog Malene Friis Andersen Kommunesammenlægninger og kvalitetsreformer stiller store krav til medarbejderne i den offentlige sektor. De høje forventninger, politikerne og den øvrige befolkning har, kan i kombination med et stort arbejdspres stresse medarbejderne så meget, at de bliver syge af det. Stress kan forebygges, men det kræver, at såvel ledelse som den enkelte medarbejder er opmærksomme på problemet. Mange kommuner bestræber sig i dag på at levere højt kvalificeret service til borgerne. I forbindelse med den ny kvalitetsreform forventes det eksempelvis, at alle medarbejdere på det kommunale felt skal være med til at dokumentere den kvalitet og service, de leverer. Dokumentationen skal styrke deres faglighed og indsigt og sikre, at det arbejde, de udfører, til stadighed kvalificeres. I øjeblikket udspiller der sig en debat i medierne om sagspres og vanskelig heder med at rekruttere medarbejdere inden for blandt andet ældre- og børne-unge-området. Hermed bliver det tydeligt, at der er kommuner, hvor de ansatte ikke magter at indfri borgernes og politikernes forventninger til det arbej de, der leveres. Dette kan skyldes mange forskellige forhold, men ofte forhindrer arbejdspres, manglende bemanding og manglende overblik, at der leveres et godt, fagligt arbejde. Stressfaktoren Når der til stadighed fokuseres og satses på at højne det faglige niveau og give borgeren en god service, er det relevant at tage fat på et væsentligt parameter i forhold til arbejdet i kommunerne, nemlig stress. Stress beskrives i mange sammenhænge som roden til meget ondt, og ordet bruges ofte som en fællesnævner for forskellige tilstande, såsom at have lidt for travlt, at have ondt i hovedet, at være lidt trist osv. Konsulenter står på spring for at tilbyde diverse stresslindringer men hvad er stress egentlig, og hvordan kan vi skabe arbejdspladser, hvor vi tager højde for, at der er nogle vilkår, både individuelt hos den ansatte, men også i organiseringen af arbejdet, der medfører stress? God og dårlig stress Der er to former for stress. Det, man kalder optimal stress, karakteriseres ved det adrenalinkick, vi ofte får, når vi føler os udfordrede og er klar til at gå i gang med udfordringerne. Negativ stress er derimod karakteriseret ved magtesløshed, nervøsitet og koncentrationssvigt. Denne type stress gør os modløse og besværliggør vores arbejde med at løse problemer. Den negative stress kan defineres som en tilstand, hvor man ikke længere kan håndtere de opgaver, man står over for, hvad enten det drejer sig om arbejdsliv eller privatliv. Typisk opleves det meget stressende, når der er ubalance mellem det, vi gerne vil eller skal nå, og de muligheder, vi faktisk har for at leve op til kravene. De fleste ansatte i den offentlige sektor har valgt netop dette arbejde, fordi de ønsker at hjælpe andre mennesker og at medvirke til, at de forhold, borgerne i kommunen lever under, er i orden. Konflikten opstår, når der ikke er hænder nok til at løse opgaverne, eller når organiseringen af det daglige arbejde ikke giver mulighed for at løse opgaverne tilfredsstillende. Flere ledere i den offentlige forvaltning oplever, at de ansatte ikke påtager sig den myndighedsrolle, de forventes de tør ikke, magter det ikke eller orker ikke. En forklaring kan være, at de i forvejen er pressede og simpelthen ikke har det fornødne overskud. 20 Perspektiv TEMA 2/2008

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

12. Forenkling på beskæftigelsesområdet

12. Forenkling på beskæftigelsesområdet Forenkling også et kommunalt ansvar 12. Forenkling på beskæftigelsesområdet Kommunernes indsats på beskæftigelsesområdet er i høj grad reguleret af statslige regler, og kommunerne har længe efterspurgt

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer:

Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer: Notat: Udvikling af og nye aktiviteter på sygedagpengeområdet Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer: Afslutning af Falck samarbejdet

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. juni 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 15.30-17.55 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/131 Jobsøgningskursus for

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet januar 2012 Overblik Antal Ledigheds-procent Antal Bruttoledighed (sum) 1 (dec.'11) 2.197 5,3% Ledige under 25 år 14 (dec. '11) 721 Aktiverede forsikrede ledige 2 656

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet december 2011 Overblik Antal Ledigheds-procent Antal Bruttoledighed (sum) 1 (nov.'11) 2.114 5,1% Ledige under 25 år 14 (nov. '11) 703 Aktiverede forsikrede ledige 2 638

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008 1 NOTAT Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / 2008 Jobcenter Ringsted August 2008 2 Der har i det seneste halve år været en dramatisk stigning i antallet af sygemeldte borgere i Ringsted Kommune.

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde

Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde Dato 09. maj.2011 Dok.nr. 928726 Sagsnr. 880061 Ref. Pepe/kias Aktiveringsstrategi for Jobcenter Varde Der er indgået aftale på Christiansborg om ændrede rammevilkår for den beskæftigelsesrettede indsats.

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Kompetencecenter i Allerød Kommune

Kompetencecenter i Allerød Kommune Notat: Kompetencecenter i Allerød Kommune Allerød Service bliver en central faktor i kommunens beskæftigelsespolitik i et tæt samspil med et nyt kompetencecenter, der skal visitere ledige borgere med henblik

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Direktørområde ERHVERV

Direktørområde ERHVERV Direktørområde ERHVERV 27.9.27 Sygedagpenge Status handlinger 1. Jobcenter økonomi 7/8. Prognose Budgettet for 27 forventes at balancere. Den kritiske udvikling inden for området sygedagpenge modsvares

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 MINI

Beskæftigelsesplan 2010 MINI Beskæftigelsesplan 2010 MINI Januar 2010 Forord Denne beskæftigelsesplan beskriver de overordnede mål, som Jobcenter Esbjerg skal nå i 2010. Udfordringerne for indsatsen i 2010 er i præget af, at konjunkturerne

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

DAGSORDEN. Arbejdsmarkedsudvalget. Møde nr. : 05/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3. Dato : 16. maj 2007 Start kl. : Slut kl.

DAGSORDEN. Arbejdsmarkedsudvalget. Møde nr. : 05/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3. Dato : 16. maj 2007 Start kl. : Slut kl. Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 05/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3. Dato : 16. maj 2007 Start kl. : 14.00 Slut kl. : Mødet starter Kalorievej 15, Grenaa (kl. 14.00-15.00). Medlemmer

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Politiske budgetmål for Beskæftigelsesudvalget Regnskab 2011

Politiske budgetmål for Beskæftigelsesudvalget Regnskab 2011 Politiske budgetmål for Beskæftigelsesudvalget Regnskab 2011 Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Unge Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. Antallet af unge ledige under 25 år

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Jobprofil for sektionsleder for JobService på Jobcenter Thisted

Jobprofil for sektionsleder for JobService på Jobcenter Thisted Jobprofil for sektionsleder for JobService på Jobcenter Thisted Jobprofil for Område Refererer til Ansvarsområde Sektionsleder for JobService Beskæftigelsesafdelingen, Beskæftigelses- Social- og Sundhedsforvaltningen

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet februar 2012 Overblik Antal Ledigheds-procent Antal Bruttoledighed (sum) 1 (jan.'12) 2.402 5,8% Ledige under 25 år 14 (jan. '12) 756 Aktiverede forsikrede ledige 2 544

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune

Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune Strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden i Rudersdal Kommune 21. december 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling 1. Indledning Den økonomiske krise rammer også de unge, der oplever at blive afskediget

Læs mere

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service.

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service. Aktiveringsindsatsen i Vejen Kommune - revideret november 2013 (Aktiveringsstrategien er udelukkende revideret i forhold til principper og idegrundlag og termerne for målgrupperne som følge af kontanthjælpsreformen.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009

Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Beskæftigelsesplan 2010 Det Lokale Beskæftigelsesråd Argumentpapirer til brug for forberedelsen af beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indsats for det ordinære

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF Sygefraværet skal ned - Jette Høy/FTF - juni 2008 Sygefraværet skal ned Konference MED/SU-hovedudvalg Konsulent Jette Høy FTF Fakta om sygefravær Specielt det langvarige sygefravær er stigende Sygefraværet

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Januar 2010 1 Visitation til virksomhedscentre En af de største

Læs mere

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 BESKÆFTIGELSE- OG BORGERSERVICE Dato: 20. oktober 2016 Sags.nr.: 15.00.00-A00-4-16 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 er en plan for, hvordan Ballerup Kommune vil arbejde med indsatsen for

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse:

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse: Partnerskabsaftale Mellem en virksomhed og Jobcenter Slagelse Virksomhedsnavn Adresse Tlf.nr. Hjemmeside CVR nr. P. nr. 1. kontaktperson i virksomhed 2. kontaktperson i virksomhed Aftalenr. - Jobcenter

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere