Evaluering af regeringsinitiativet: Det Digitale Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af regeringsinitiativet: Det Digitale Nordjylland"

Transkript

1 Evaluering af regeringsinitiativet: Det Digitale Nordjylland September 2004

2

3 Indhold RESUMÉ 1. Indledning Evalueringens genstandsfelt Evalueringens indhold Evalueringens metode og datagrundlag Læsevejledning... 7 DEL I: MÅL, ORGANISERING OG FORMIDLING Målene med DDN Baggrunden for målene med DDN Målene med DDN Var målene realistiske? DDNs mål i internationalt perspektiv Samlet vurdering af DDNs mål Den nordjyske Fyrtårnsmodel Karakteristik af Den nordjyske Fyrtårnsmodel Modellens forudsætninger, styrker og svagheder Organiseringen af DDN i et internationalt perspektiv Udmøntningen af programmet Samlet vurdering Formidling Fyrtårnscenterets formidlingsindsats Formidlingsindsats på projektniveau Effekter af formidlingsindsats Samlet vurdering DEL II: RESULTATER, EFFEKTER OG MÅLINDFRIELSE Digital forvaltning: Resultater og effekter Karakteren af indsatsen Offentlig forvaltning Borgerinddragelse og demokratiske processer IT i sundhedssektoren Samlet vurdering IT-erhverv: Resultater og effekter Karakteren af indsatsen Projekternes resultater: Viden, erfaringer og løsninger Projekternes spredning, synergi og videreførelse Samlet vurdering Kompetence og uddannelse: Resultater og effekter Karakteren af indsatsen IT i undervisningen IT-kompetenceudvikling udenfor undervisningssektoren IT i fritid, kultur og kunst

4 7.5. IT for udsatte grupper Samlet vurdering IT-infrastruktur: Resultater og effekter Karakteren af indsatsen Projekternes resultater i form af viden, erfaringer og løsninger Projekternes videreførelse, synergi og spredning Samlet vurdering Tværgående erfaringer på det projektnære niveau Effekter på det regionale niveau Den offentlige sektors brug af IT Brugen af offentlige digitale ydelser Virksomhedernes IT-anvendelse Befolkningens brug af IT i Nordjylland IT i undervisning og uddannelse IT-erhvervets udvikling IT-infrastruktur Samlet vurdering Konklusion om målindfrielse samt fremadrettede anbefalinger Mål og målindfrielse Fremadrettede forslag Litteraturliste ENGLISH SUMMARY Bilag 1: Statistiske informationer om virksomhedernes anvendelse af IT Bilag 2: Statistiske informationer om borgernes IT-anvendelse Bilag 3: Oversigt over deltagere i kvalitative interview Bilag 4: Metodenotat vedrørende kvantitativ dataind-samling

5 RESUMÉ På baggrund af rapporten om Det Digitale Danmark blev Nordjylland i december 1999 udpeget af regeringen til at være den region i Danmark, hvorfra der over en fireårig periode ( ) skulle indsamles erfaringer med brug af informationsteknologi til gavn for resten af landet. Med programmet Det Digitale Nordjylland (DDN) blev Nordjyllands Amt udråbt til IT-fyrtårn, og man bevilgede i den sammenhæng 170 mio. kr. til formålet. Teknologisk Institut har medio 2004 gennemført en evaluering af DDN med fokus på programmets mål, organisering og resultater. Evalueringen er udført for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU). Det har været et væsentligt vilkår for evalueringen, at der siden programmets iværksættelse i 2000 generelt er sket en markant udvikling af informationsteknologien og i den samfundsmæssige forståelse af dens muligheder og begrænsninger. Således har evalueringen påpeget en række forhold, som set med nutidens øjne kan være problematiske, men som med udgangspunkt i den viden man besad ved programmets opstart både forekom hensigtsmæssige og rationelle. Evalueringens overordnede resultater peger på, at DDN indenfor de givne rammer er blevet godt gennemført. I de 89 projekter, som har opnået støtte fra DDN i løbet af den fireårige periode, er der genereret en lang række værdifulde resultater og erfaringer, som der kan bygges videre på regionalt såvel som nationalt. Samtidig peger evalueringen på, at der har været et hensigtsmæssigt samspil mellem den eksplorative karakter, programmet fik hvor DDN fungerede som et eksperimentarium for en lang række forsøg med IT-anvendelse, udvikling og udbredelse og den måde, hvorpå programmet blev organiseret. Et af de væsentlige formål med evalueringen har været at lave en fremadrettet analyse af de indhøstede erfaringer, med fokus på, hvordan erfaringerne fra DDN kan anvendes uden for DDNs kontekst. I den forbindelse præsenteres i det følgende en tematisk struktureret gennemgang af evalueringens centrale temaer med fokus på de centrale learning points, som programmet har givet anledning til. Målene med DDN Ambitiøse programmål Det er et væsentligt træk ved initiativet DDN, at målene med programmet fra starten har været relativt ambitiøse. I hovedkontrakten mellem det daværende IT- og Forskningsministerium og Nordjyllands Amt finder vi den mest ambitiøse målformulering, idet målet for DDN her er at etablere Danmarks første netværkssamfund i Nordjylland og herigennem støtte det samarbejde, som allerede er etableret mellem virksomheder, Aalborg Universitet, Forskerparken NOVI A/S og lokale myndigheder. I projektkonkurrencerne beskrives må- i

6 lene som at fremme IT-udviklingen og -anvendelsen og at gøre os alle klogere på indretningen af Det Digitale Danmark og omstillingen til netværkssamfundet og bidrage til generelt at højne IT-paratheden i Danmark. I projektkontrakterne mellem Nordjyllands Amt og de 89 deltagende projekter blev formålet beskrevet som at fremme IT-udviklingen og IT-anvendelsen i Nordjylland og at afprøve mulighederne i netværkssamfundet. Bredt fokus De forskellige målformuleringer udtrykker, at programmet fra starten var tænkt med et bredt strategisk fokus. Programmet havde således fokus på: (1) At fremme den brede anvendelse og implementering af IT, (2) At løfte regionen forskningsmæssigt og erhvervspolitisk, og (3) Med udgangspunkt i en søgende tilgang til informationsteknologiens potentialer at gennemføre åbne eksperimenter med hensyn til IT-udvikling, -udbredelse og -anvendelse. Det brede fokus afspejler, at DDN netop må betragtes som et initiativ et politisk udspil der ikke som udgangspunkt var funderet i dybtgående strategiske analyser om mulighederne og grænserne for at skabe innovation, udvikling eller nå andre mål gennem øget anvendelse af IKT. Brede mål skabte behov for afklaring, prioritering og operationalisering Evalueringen viser, at målene både ud fra en uafhængig vurdering og i sammenligning med relevante internationale IT-udviklingsinitiativer er brede og flertydige. Eksempelvis har ingen af de fire internationale programmer, som vi har inddraget, søgt at dække så mange forskellige aspekter af IT-udvikling som DDN. Givet målenes karakter og programmets decentrale udmøntning er det vores vurdering, at DDN-organisationen (dvs. DDNs bestyrelse og det såkaldte Fyrtårnscenter ) i større omfang end tilfældet har været, i programmets indledende fase burde have foretage en eksplicit afklaring, prioritering og operationalisering af målene med programmet. Herved kunne programmet have fået et klarere fokus, end tilfældet har været. Trods den manglende eksplicitte målafklaring viser undersøgelsen, at der tilsyneladende i løbet af programperioden implicit er opnået en konsensus i brede dele af DDN-organisationen om primært at se DDN som et eksperimentarium for en lang række forsøg med IT-anvendelse, -udvikling og -udbredelse, og hvor det ikke giver mening på forhånd at opstille præcise mål. Denne tilgang afspejler den usikkerhed, der var i starten af 2000, med hensyn til de mulige socioøkonomiske konsekvenser og gevinster ved en øget teknologianvendelse. ii

7 DDNs form og organisering: Fyrtårnsmodellen Decentral udmøntning af programmet DDN er en decentral udmøntning af en national IT-politisk satsning. Programmet er reguleret i den såkaldte Hovedkontrakt mellem VTU og Nordjyllands Amt, som giver amtet det formelle og reelle ansvar for programmets udmøntning. Udmøntning gennem projektkonkurrencer med 2/3 medfinansiering DDN skal, ifølge hovedkontrakten med VTU, udmøntes gennem projektkonkurrencer. Projektkonkurrencemodellen er karakteriseret ved, at konkurrenceudbyderen beskriver de behov og målsætninger, som projekterne skal forsøge at dække. Det er op til projekterne selv at foreslå samarbejds- og løsningsmodeller, der kan tilfredsstille de behov og målsætninger, som er opstillet. I forbindelse med projektkonkurrencerne ydes maksimalt 1/3 statslig finansiering, mens projektansøger skal finansiere 2/3 af projektsummen. Organiseringen har understøttet den eksplorative karakter, DDN fik Organiseringen af DDN skal forstås i sammenhæng med initiativets brede målsætninger. Samlet set er det her vores vurdering, at programorganisationen har understøttet den søgende tilgang til udviklingen af netværkssamfundet, som man havde i slutningen af 1990 erne, og den eksplorative, brede og anvendelsesorienterede profil, programmet fik. Med afholdelse af projektkonkurrencer inden for afgrænsede temaer og indsatsområder kan styringen af programmet betegnes som blødt koordineret mål- og rammestyring, hvor en top-down og en bottom-up tilgang kombineres. Topdown tilgangen er kendetegnet ved DDNs mulighed for at definere temaer og indsatsområder for projektkonkurrencerne. Bottom-up tilgangen er kendetegnet ved projektkonkurrencerne, hvor målopfyldelsen afhænger af, at lokale aktører spiller med og formulerer relevante projektansøgninger inden for de valgte temaer. Fyrtårnsmodellens blødt koordinerede mål- og rammestyring, hvor man udskrev projektkonkurrencer inden for relativt brede temaer, betød, at man fik etableret en programform, hvor man kunne drage nytte af de lokale aktørers kreativitet og idérigdom og samtidig sikre en høj grad af lokalt ejerskab til de enkelte projekter. Formen velegnet til en bred, eksplorativ tilgang, men mindre velegnet til en mere fokuseret IT-satsning Prisen for de fordele, som projektkonkurrencemodellen indebærer, er imidlertid, at det er vanskeligt at øve indflydelse på projektporteføljen, både i forbindelse med projektformuleringerne og projektimplementeringerne. Det har samtidig, efter vores vurdering, været vanskeligt at skabe synergier og samarbejder på tværs af projekter, hvilket i høj grad beror på, at de enkelte projekter, som følge af projektkonkurrencemodellen, er enkeltstående projekter, der ikke er udviklet som led i en større samlet udviklingsstrategi. iii

8 Programmets form er derfor i høj grad hensigtsmæssig i forhold til en bred, eksplorativ tilgang til afprøvning af netværkssamfundets muligheder, men i mindre grad i forhold til en mere fokuseret satsning på at fremme IT-udvikling og -anvendelse. I den sammenhæng viser evalueringens internationale perspektivering af DDN, at man i de fire udvalgte internationale eksempler på ITudviklingsinitiativer har været betydeligt mere strategisk orienteret. Samtidig viser den, at der i den sammenhæng er valgt en mere top-down styret tilgang til støtte for IT-udviklingen. Der kunne have været gjort mere for at styrke læringsaspektet i organiseringen Selv hvis udgangspunktet er, at DDN primært er et eksplorativt initiativ, kunne der dog have været gjort mere for i programmets organisering at optimere den erfaring, som kunne indhøstes fra gennemførelsen af projekter og udnyttelsen af deres resultater. DDN kunne have sikret en mere systematisk forudgående afdækning af international og national state of the art applikationsmæssigt, teknisk og i andre relevante henseender som udgangspunkt for prioriteringen af specifikke temaer. Læringspotentialet i projekterne kunne samlet have været større, hvis læringsdimensionen fra starten var blevet indtænkt mere konsekvent i programmets og de enkelte projekters design. Medfinansieringskravet har haft positive effekter Det er vores generelle vurdering, at kravet om medfinansiering havde positiv betydning i forhold til udviklingen af reelt ejerskab til projekterne. Hovedårsagen var, at det gav de involverede virksomheder, institutioner m.v. en direkte økonomisk interesse i en succesfuld gennemførelse af projekterne. Størrelsen af medfinansieringskravet forekommer at have været hensigtsmæssig. Den statslige støtte har således været så tilpas høj, at den har understøttet, at de fleste relevante projektideer er blevet realiseret. Støttemuligheden har således bidraget til: At få igangsat en række projekter, som formodentlig ikke ville være blevet igangsat uden statslig støtte. At fremskynde igangsætningen af projekter, som formodentlig alligevel ville være blevet igangsat, men på et senere tidspunkt og måske i en anden form. At give volumen til projekter, som alternativt ville være blevet igangsat i reduceret form. I et fremadrettet perspektiv synes ulemperne ved medfinansieringskravet at være, at det favoriserer veletablerede institutioner på bekostning af iværksættere og mere græsrodslignende organisationer. Samtidig fremmer det inkrementale projekter på bekostning af projekter med større innovationshøjde. iv

9 Fyrtårnscenteret har effektivt understøttet projekternes gennemførelse Projekterne skulle løbende indsende en række oplysninger m.v. til Fyrtårnscenteret. Det er vores vurdering, at selv om nogle projektledere har opfattet indrapporteringskravene som omfattende, har de for langt de fleste projekter været relativt lette at håndtere, når først de administrative indberetninger var sat i system. Derfor har oplevelsen af en administrativ belastning primært gjort sig gældende i de første faser af projekterne. Blandt andet i forbindelse med projekternes administrative samspil med Fyrtårnscenteret er der blandt projektlederne en anerkendelse af, at Fyrtårnscenteret har ydet en kvalificeret og professionel indsats. Der er over en bred front ros til Fyrtårnscenteret for hurtig respons på henvendelser samt for at yde en meget serviceorienteret indsats. Velfungerende samarbejde Evalueringen viser, at der i programperioden har været et hensigtsmæssigt samspil mellem programmets centrale aktører og interessenter. Der har imidlertid været en central uenighed mellem DDN og Aalborg Universitet, som har været gældende i hele programperioden. Uenigheden har handlet om, i hvilken grad programmet skulle fokusere på: (1) Anvendelsen af teknologi, dvs. at øge brugen af IT for at løfte regionen i bredden og dermed skabe grundlag for den lærende region, eller på (2) Innovative teknologiske projekter med udgangspunkt i forskermiljøerne på Aalborg Universitet, den lokale industriklynge samt Forskerparken NOVI A/S. Det var den brede strategi, der sejrede, hvorfor Aalborg Universitet, Forskerparken NOVI A/S og klyngevirksomhederne ikke blev omdrejningspunktet for indsatsen. Processen afspejlede de forskelle i prioriteringsfokus, som til stadighed har præget samarbejdet og debatten om DDN. Som det beskrives af de involverede parter, har uenighederne imidlertid ikke udviklet sig til en barriere for gennemførelsen af den brede linje, som blev valgt. Erfaringsformidling Fyrtårnscenteret har ydet en stor indsats i forhold til formidling Fyrtårnscenteret har i programperioden gjort en stor indsats for bredt at markedsføre kendskabet til programmet i regionen, nationalt og internationalt. Der er endvidere ydet en stor indsats i forhold til mere specifikt at formidle udvalgte erfaringer og resultater fra de enkelte projekter og hovedtemaer gennem afholdelse af foredrag, seminarer, konferencer, webformidling m.v. Mange projekter har i et eller andet omfang indgået i formidlingsaktiviteter, ofte foranstaltet af Fyrtårnscenteret. Der er dog stor variation i intensiteten af de enkelte projekters involvering i formidling. v

10 Fyrtårnseffekten kunne dog have været styrket Trods den omfattende formidlingsindsats, der har været gennemført af Fyrtårnscenteret og flere projekter, er der flere forhold, som kunne have bidraget til at styrke omsætningen af erfaringsformidling til læring og dermed det udbytte, som ikke-involverede aktører i og uden for regionen ville kunne drage af DDN. Større fokus på interaktive læringsmiljøer For det første kunne DDN have lagt mere vægt på læringsorienteret tovejs - og mange-til-mange -kommunikation med fokus på systematiseret erfaringsudvikling og erfaringsdiskussion gennem forskellige typer af instrumenter eksempelvis erfagrupper som kunne have bidraget til et bredere optag af DDNresultater uden for projektkonsortierne. Bevidst inddragelse af multiplikatoraktører For det andet synes initiativet kun i begrænset omfang at have inddraget mulige multiplikatoraktører, såsom TICer, erhvervschefer, brancheorganisationer, interesseorganisationer eller det Teknologiske Servicenet. Denne type aktører kunne ligeledes have været med til at skalere spredningen og forankringen af erfaringer både i og uden for regionen igennem deres målgruppeaktiviteter. Større krav til projekternes deltagelse i formidlings- og erfaringsudveksling For det tredje er det vores vurdering, at man i projektkontrakterne burde have stillet større og klarere krav til, hvordan de enkelte projekter skulle indgå i systematiske formidlings- og erfaringsudvekslingsaktiviteter. Højere grad af interministeriel koordinering For det fjerde er det vores vurdering, at DDN, både i forhold til politikudvikling og på et operationelt niveau, ville have haft en større effekt for erfaringsudvikling og -anvendelse, hvis der i programperioden på interministerielt niveau havde været en større grad af koordinering og interaktion med DDN. Behov for formidlingsstrategi Endelig kunne formuleringen af en egentlig formidlingsstrategi allerede i programmets indledende fase have styrket sammenhængen og synergien i de gennemførte formidlingsaktiviteter. Erfaringer og resultater på tværs af hovedtemaer De støttede projekter inden for de fire hovedtemaer udgør en yderst heterogen mængde, hvilket vanskeliggør udledningen af tværgående konklusioner på tværs af projekter og hovedtemaer. Følgende generelle erfaringer synes dog at være gældende på tværs af de fire hovedtemaer: Originale projekter, men også projekter med begrænset nyhedsværdi Under de fire hovedtemaer er der gennemført en lang række originale projekter, som har genereret erfaringer og resultater, der både er nye i en regional og i en national sammenhæng. Der er imidlertid også gennemført en række projekter, vi

11 som måske er nye i en regional sammenhæng, men som kun i mindre grad er nye i en national, endsige international, kontekst. Det gælder eksempelvis en række af projekterne inden for IT i undervisningen. Større inddragelse af eksperter fra relevante faglige miljøer uden for amtet i de forskellige projektgrupper kunne have styrket grundlaget for, at alle de støttede projekter tog udgangspunkt i state of the art. Begrænset samarbejde og synergieffekter mellem projekter Trods flere undtagelser har der kun i moderat omfang været synergieffekter og samarbejder mellem de støttede projekter. Således har de fleste projektdeltagere primært haft fokus på at gennemføre deres egne projekter, mens de ofte ikke har haft tid til eller ikke har prioriteret deltagelse i tværgående samarbejder eller netværk med andre projekter. Projekterne har generelt bidraget til en udvikling inden for deres områder Størstedelen af projekterne er afviklet efter planen og har inden for deres afgrænsede områder bidraget til udviklingen af ny viden, løsninger, kompetenceudvikling m.v. Ifølge projekternes selvevalueringer ser en stor del af løsningerne samtidig ud til at være blevet bragt i anvendelse, eller ser ud til at ville blive det. Projekterne har derfor generelt givet et bidrag til udviklingen inden for de fire hovedtemaer, men de fleste projekter eller tematiske satsninger har ikke haft storskala- eller driftskarakter, og deres effekter kan derfor vanskeligt eftervises på regionalt niveau. Dette udelukker imidlertid ikke, at projekterne, uanset deres størrelse, har kunnet inspirere andre og dermed have en effektiv demonstrationseffekt. Vigtigt med fokus på ledelse, organisation og kompetencer Erfaringerne fra en række projekter viser, at en bevægelse i retning af et netværkssamfund, hvor kommunikation og interaktion stimuleres gennem anvendelsen af IT, stiller langt større krav end blot at udvikle de teknologiske muligheder og styrke den teknologiske infrastruktur. Erfaringerne peger på betydningen af organisatoriske, ledelsesmæssige og kompetencemæssige forudsætninger og på en målrettet orientering imod konkrete brugerbehov, hvis anvendelsen af IT i nye sammenhænge skal føre til bedre løsninger, større effektivitet eller en styrket demokratisk dialog. Erfaringerne peger endvidere på betydningen af målrettet markedsføring af de udviklede løsninger og koncepter overfor relevante brugergrupper. Erfaringer og resultater inden for de fire hovedtemaer Digital forvaltning Det er vores samlede vurdering, at projekterne indenfor hovedtemaet Digital forvaltning er blevet gennemført i overensstemmelse med intentionerne, og at der er genereret en række værdifulde resultater og erfaringer. vii

12 De tværgående erfaringer fra de gennemførte projekter understreger, at programinitiativet DDN må forstås som et udviklingsinitiativ, der gennemføres i en forholdsvis moden sammenhæng. Således peger mange af de indhøstede erfaringer på kompleksiteten og på mangesidede udfordringer, hvis udvikling og anvendelse af informationsteknologi i nye sammenhænge skal medføre reelle forbedringer og forretningsmæssige og institutionelle innovationer, herunder organisatoriske, kompetencemæssige udfordringer og behovet for konsekvent brugerorientering og brugerinvolvering i alle faser. Med hensyn til effektiviseringsgevinster i forvaltningen demonstrerer projekterne, at sådanne gevinster ikke materialiserer sig på kort sigt. Dette skyldes til dels, at en del af projekterne, blandt andet på grund af tekniske problemer, stadig er på et tidligt stade med hensyn til deres ibrugtagning af løsninger. Dog virker det uhensigtsmæssigt, at der blandt kommunerne typisk ikke er gennemført systematiske målinger af gevinsterne. De tværgående erfaringer peger også på behovet for overordnet styring og koordinering, særligt med henblik på at sikre fælles tekniske standarder for at sikre, at udviklingen af nye løsninger kan bruges bredt. Flere projekter peger i både selvevalueringsrapporter og fokusgruppeinterview på, at de tekniske problemer, herunder især at etablere forenelighed imellem forskellige standarder og løsninger, har været væsentlige. En større vægtning på en teknisk og funktionel specifikation i opstarten af projekterne, byggende på state of the art på området, kunne sandsynligvis have mindsket omfanget af denne type problemer. IT-erhverv Det er vores samlede vurdering, at DDN-projekterne indenfor hovedtemaet ITerhverv som hovedregel blevet gennemført i overensstemmelse med intentionerne. Der er skabt værdifulde resultater Ligeledes er det vores vurdering, at en række af projekterne i høj grad har været originale i kraft af deres indhold og fokus, og at de har genereret en række værdifulde resultater, effekter og erfaringer. Disse resultater og erfaringer har i vid udstrækning et potentiale for bredere anvendelse, og dette potentiale synes i en vis grad at være blevet realiseret, ligesom der også fremover kan forventes at være interesse i en række af de udviklede løsninger udenfor de konkrete projekters ramme. Meget begrænsede synergieffekter Imidlertid synes spredningseffekterne fra de gennemførte projekter at være blevet hæmmet som følge af begrænsede synergieffekter mellem de gennemførte projekter. Samarbejdet mellem projekterne indenfor temaet IT-erhverv synes ikke at have været veludviklet, heller ikke mellem projekter, der er blevet gennemført indenfor samme sektor. viii

13 Der kunne have været gennemført mere systematiske formidlingsaktiviteter Selv om det kan være vanskeligt at realisere synergieffekter, som er nært knyttet til de konkrete teknologiske koncepter, der anvendes i de enkelte projekter, har der efter al sandsynlighed været urealiserede synergieffekter på andre områder. Det er ikke mindst tilfældet i forbindelse med formidlingsindsatsen, hvor der indenfor særlige sektorer, f.eks. byggeri, landbrug og transport, udmærket kunne have været gennemført mere koordinerede, systematiske og interaktive formidlingsaktiviteter, f.eks. med dannelse af erfagrupper, inddragelse af eksterne parter i udviklingsforløb eller lignende. Dette kunne muligvis have bidraget til udvikling indenfor brancherne som helhed regionalt og på landsplan. Projekterne bygger kun i begrænset grad på nordjyske styrkepositioner Vurderet fra en erhvervspolitisk synsvinkel synes de gennemførte projekter kun i begrænset grad at bygge på de styrkepositioner, som kan identificeres i den nordjyske regions erhvervsstruktur. Den nordjyske mobilklynge og dens virksomheder synes kun i nogen grad at være repræsenteret blandt de støttede projekter. Dette er givetvis et resultat af DDNs overordnede udformning, hvor den decentrale projektkonkurrencemodel i forbindelse med temaet IT-erhverv åbner op for projektforslag fra alle dele af erhvervslivet. Demonstrationseffekt igennem det brede fokus, men begrænset erhvervsudvikling Herigennem afprøves der nye muligheder og indhøstes erfaringer på et meget bredt felt. Dette kan være hensigtsmæssigt, hvis en sådan bred erfaringsopsamling er hovedformålet, og hvis intentionen er at demonstrere potentialerne af IT på et meget bredt felt. Det er dog næppe den mest hensigtsmæssige strategi, hvis målet er at stimulere en erhvervspolitisk udvikling og specialisering baseret på klyngedannelse og styrkelse af eksisterende og potentielle erhvervsmæssige styrkepositioner. Kompetence og uddannelse Det er vores overordnede vurdering, at der indenfor alle hovedtemaets tre områder er gennemført projekter, som har genereret frugtbare resultater og erfaringer. Positive resultater med IT for udsatte grupper Særligt positive synes erfaringerne at være indenfor indsatsområdet Kunst og kultur, underindsatsområdet IT for udsatte grupper. De indhøstede erfaringer demonstrerer her i høj grad de store potentialer, som ny teknologi har for inddragelse eller opkvalificering af udsatte grupper og bidrager derved også som demonstrationsprojekter til nogle bredere målsætninger om et netværkssamfund, hvor samfundet bindes tættere sammen i kraft af ny teknologi. De gennemførte projekter har, udover at lette adgangen til IT-anvendelse, formået at tilføre målgrupperne en flersidet styrkelse af deres kompetencer, omfattende både ITfaglige kompetencer og bredere sociale kompetencer. ix

14 Ikke tilstrækkeligt afsæt i eksisterende erfaringer med hensyn til IT i undervisningen For området IT i undervisningen gælder det, at de gennemførte projekter, efter vores vurdering, har understøttet en udvikling, hvor IT anvendes integreret i pædagogisk og organisatorisk udvikling. De fleste af projekterne synes dog ikke i tilstrækkelig grad at have taget afsæt i eksisterende erfaringer og projekter med IT indenfor uddannelsessektoren i Danmark og internationalt, specielt i forhold til de erfaringer, som blev opbygget under Puljen for Teknologistøttet Uddannelse under Undervisningsministeriet, og som fra 2000 blev integreret i Learning Lab Danmark. Det tilsyneladende mangelfulde udgangspunkt i de erfaringer, der var opbygget i CTU-regi, har også medført, at der kun i begrænset omfang synes at være udviklet bæredygtige institutionelle IT-strategier, der ikke beror på ildsjæle, og som kan sættes i drift i større skala. Stor indsats for bredt kompetenceløft, men ingen informationer om kvaliteten Under området IT-kompetenceudvikling udenfor undervisningssektoren er der gennemført aktiviteter, hvor adskillige tusinde deltagere har fået opgraderet forskellige IT-kompetencer. Projekterne har i denne forbindelse nået deres kvantitative målsætninger. Det er dog ikke muligt, på baggrund af eksisterende data, at vurdere kvaliteten og betydningen af det kompetenceløft, deltagerne har fået. Dog synes de statistiske indikatorer at pege på, at der er sket et løft i bredden i forhold til Nordjyllands udgangspunkt, da DDN-initiativet påbegyndtes. Ej heller er det muligt at sammenholde resultaterne med effekterne af andre og tidligere masseindsatser om IT-kompetencer, såsom pc-kørekortet. IT for udsatte grupper: Potentiale for spredning og kommerciel udnyttelse Indenfor indsatsområdet IT for udsatte grupper er det vores vurdering, at de gennemførte projekter har udviklet koncepter og løsninger, som klart har potentiale for større spredning og eventuel kommerciel udbredelse. Igen kan samspillet med den forskningsmæssige viden, der findes inden for hjælpemiddelområdet på Aalborg Universitet og i regi af Hjælpemiddelinstituttet, dog med fordel udnyttes bedre. Positiv udvikling af samarbejdsrelationer med hensyn til IT i undervisningen Der er en række eksempler på positive synergieffekter indenfor indsatsområdet IT i undervisningen, hvor DDN-projekter har samarbejdet med hinanden og med nationale og internationale samarbejdspartnere og derigennem skabt resultater, der ellers ikke var blevet realiseret. Specielt er det værd at pege på de samarbejdsrelationer, som er opbygget mellem Aalborg Universitet og videninstitutioner som EUC NORD. Det kan potentielt betyde, at virksomheder i regionen får en lettere og mere entydig adgang til fleksibel kompetenceudvikling af deres medarbejdere på tværs af kvalificeringsniveauer. x

15 Også indenfor indsatsområdet IT-kompetenceudvikling udenfor undervisningssektoren og IT for udsatte grupper er der eksempler på positive synergieffekter, eller med økonomiske termer måske snarere på positive eksternaliteter: Det er tilfældet i den forstand, at flere af DDN-projekterne har vist, at den udvidede IT-anvendelse har selvforstærkende sideeffekter med hensyn til styrkelsen af den sociale sammenhængskraft i regionen. IT-infrastruktur Det er vores overordnede vurdering, at der inden for dette hovedtema er igangsat væsentlige og perspektivrige projekter. Høj grad af lokalt ejerskab indenfor temaet Det er bemærkelsesværdigt, at egenfinansieringsgraden indenfor hovedtemaet IT-infrastruktur er 84%, hvilket er tydeligt større end for de øvrige hovedtemaers vedkommende. Den høje egenfinansieringsgrad vidner om en høj grad af ejerskab blandt projektparterne, sandsynligvis kombineret med en forventning om en hurtigere eller større afkastningsgrad end de bredere anlagte ITanvendelsesprojekter. Værdifuld viden og værdifulde erfaringer Blandt andet på den baggrund er det vores vurdering, at projekterne under hovedtemaet samlet har genereret en række værdifulde erfaringer og værdifuld ny viden både af positiv og negativ karakter. Nordjysk Netforum har således formået at skabe et godt strategi- og videngrundlag for en fremtidig infrastruktur, der tilgodeser væsentlige samfundsmæssige hensyn i et langsigtet perspektiv. Samtidig har projektet anskueliggjort IT-infrastrukturens fremtidige betydning, og at den nuværende politik på området står i kontrast til det behov for styring og langsigtet helhedsplanlægning, som projektet har demonstreret behovet for. I forlængelse heraf har projektet gjort tydeligt, at manglende central styring af den danske IT-infrastruktur kan have vidtgående konsekvenser for den nationale sikkerhed i katastrofesituationer. Spredning og videreførelse både regionalt og nationalt Med hensyn til videreførelse, synergi og spredning er det vores vurdering, at en stor del af de erfaringer og løsninger, der er skabt indenfor hovedtemaet ITinfrastruktur, bliver spredt og videreført både på regionalt og nationalt niveau. Der har således været en række samarbejdsrelationer og spredningsaktiviteter fra de enkelte projekter under hovedtemaet i forhold til relevante partnere i og udenfor den nordjyske region. Svag synergi mellem IT-infrastruktur og de øvrige DDN-temaer Synergien og samarbejdsrelationerne imellem projekterne under hovedtemaet IT-infrastruktur og projekterne under de øvrige DDN-hovedtemaer har dog været mindre udviklet. Kravet fra DDN om, at alle projekter udenfor infrastruk- xi

16 turområdet skulle overveje projektets implikationer for IT-infrastrukturen, er således kun i meget spredt og begrænset omfang blevet opfyldt. Vi vurderer på den baggrund, at der er et urealiseret potentiale for videndeling mellem temaerne, herunder med hensyn til, hvilke krav de gennemførte projekter indenfor de andre temaer stiller af krav til fremtidens IT-infrastruktur, også i lyset af IKT-udviklingstendenserne internationalt. Målindfrielse Man kan identificere tre overordnede mål med DDN: At skabe et netværkssamfund At fremme IT-udviklingen og -anvendelsen i Nordjylland At demonstrere og afprøve netværkssamfundets muligheder. Blev Nordjylland et netværkssamfund? Visionen om netværkssamfundet Den buket af statistiske indikatorer, der er indsamlet om befolkningens ITadgang og IT-anvendelse, antallet af kommuner, som har elektronisk dokumenthåndtering, antallet af virksomheder, der anvender e-handel m.m., kan tilsammen opfattes som den ydre manifestation af de daværende forestillinger om netværkssamfundet. Dette er et samfund, hvor alle (borgeren, administratoren, politikeren, virksomheden, medarbejderen, uddannelsesinstitutioner m.fl.) er på, er tilknyttet forskellige udvekslingsrum igennem effektive opkoblinger til internettet og anvender nettet til transaktioner, udveksling af informationer m.v. i forbindelse med et bredt spektrum af behov, produkter og ydelser. Nordjylland har bevæget sig i retning af netværkssamfundet Har DDN realiseret et sådant mål? Evalueringen viser, at Nordjylland entydigt har bevæget sig i retning af en sådan forståelse af netværkssamfundet. Andelen af borgere og virksomheder, som har adgang til internettet, er vokset markant, adgangen sker med større båndvidde, borgerne anvender oftere internettet, andelen af kommuner, der anvender elektronisk sagsstyring, er vokset, myndighederne kommunikerer oftere med hinanden via internettet, andelen af befolkningen, der anvender IT til uddannelsesformål, er stigende osv. Imidlertid kan vi ikke på denne baggrund konkludere, at DDN har realiseret et netværkssamfund i Nordjylland. Det er tilfældet, fordi den nævnte udvikling ikke er unik for Nordjylland, men genfindes i hele Danmark, i den vestlige verden og globalt. Man kan derfor ikke tilskrive DDN udviklingen. Nordjylland er i dag ikke en region, der er tydeligt nærmere netværkssamfundet end de øvrige danske regioner. Tværtimod er Nordjylland på flere områder mindre udviklet end gennemsnittet for Danmark. xii

17 Dog må det fremhæves, at udviklingen i Nordjylland på nogle punkter er gået hurtigere end i det øvrige Danmark og sammenlignelige regioner i programperioden. Det gælder kommunernes sagsstyring og journaliseringssystemer, anvendelsen af XML til kommunikation mellem kommuner og myndigheder, andelen af befolkningen, der gør brug af offentlige digitale ydelser og andelen af virksomheder med egen hjemmeside. Regionen har derfor i flere henseender indsnævret eller elimineret forskellen til det øvrige land. Det er muligt, at disse tendenser er et direkte eller indirekte resultat af aktiviteter gennemført i DDNregi. Fremmede DDN IT-udviklingen og -anvendelsen i Nordjylland? Forståelsen af målet Fremme af IT-udviklingen og -anvendelsen er et andet væsentligt mål med DDN. Et initiativ kan fremme IT-udvikling og -anvendelse på mange måder og niveauer. Fremme af udvikling og anvendelse kan både forstås som egentlig produktudvikling, men også som anvendelse af eksisterende teknologier på nye måder, på nye områder eller blandt nye målgrupper, og der kan derfor vanskeligt udledes konkrete succeskriterier af målet. Hvornår har DDN fremmet udviklingen i tilstrækkelig grad til, at man kan sige, at målet er opfyldt? - men de 89 projekter har bidraget til IT-udvikling og -anvendelse Når det er sagt, er det dog klart, at DDN, i kraft af resultaterne og erfaringerne fra de 89 gennemførte projekter, har ydet et mærkbart bidrag til IT-udviklingen og IT-anvendelsen i den nordjyske region. - dog næppe på den mest optimale måde DDNs tilrettelæggelse og udmøntning har dog næppe været den optimale med hensyn til at fremme den nordjyske IT-udvikling og -anvendelse. Der kunne i højere grad have været fokuseret på færre og større indsatsområder med udgangspunkt i et stærkere analytisk fundament, der kunne have været lagt vægt på systematisk at sikre, at gennemførte projekter hvilede på state of the art nationalt og internationalt, og et konsekvent og løbende fokus på systematisk læring og erfaringsudveksling kunne have styrket DDNs bidrag til udviklingen både i regionen og for landet som helhed. Demonstrerede og afprøvede DDN netværkssamfundets muligheder? Forståelsen af målet Dette er en tredje målsætning, der kan fremhæves som en af de væsentligste. Målsætningen fremhæver det eksplorative, eksperimenterende aspekt i initiativet. Det er vores vurdering, at DDN i en vis grad har opfyldt denne målsætning, om end det igen må påpeges, at der kun vanskeligt kan udledes præcise succeskriterier fra målsætningen, ligesom der kan være en konflikt mellem målet om at fremme IT-udvikling og -anvendelse og at demonstrere netværkssamfundets muligheder: Målet om at fremme IT-udvikling og -anvendelse lægger op til at xiii

18 støtte indsatsområder og initiativer, der mest effektivt fremmer udviklingen, mens målet om at demonstrere netværkssamfundets muligheder i højere grad lægger op til en søgende tilgang, hvor der gås nye veje og afprøves nye muligheder. De 89 projekter har demonstreret og afprøvet IT-muligheder Samlet har de 89 gennemførte projekter dog uden tvivl både demonstreret og afprøvet en lang række muligheder ved anvendelsen af informationsteknologi i nye sammenhænge. Her er DDNs bredde en styrke: Initiativet repræsenterer en stor pulje af værdifulde erfaringer, både om muligheder og begrænsninger i udviklingen af ny teknologi og anvendelse af informationsteknologi på nye måder og i nye sammenhænge. Der kunne dog uden tvivl have været gjort mere for, mere effektivt, at udnytte DDNs potentiale som demonstrationsinitiativ og eksperimentarium. Det kunne have været sket ved en mere systematisk og konsekvent indtænkning af et læringsperspektiv i initiativet både på program- og projektniveau. DDN har imidlertid i visse sammenhænge demonstreret netværkssamfundets potentiale på andre måder, der er nærmere Manuel Castells brede forståelse af begrebet 1. Der er således i DDN-regi blevet skabt en række nye samarbejdskonstellationer, ofte på tværs af traditionelle samarbejdsmønstre, og flere af disse samarbejder fortsætter ud over det enkelte projekts afslutning. Dette tyder på, at DDN har medvirket til at opbygge nye typer af relationer og dermed øget den sociale kapital i Nordjylland. Fremadrettede forslag Forslag til VTU Der bør skelnes klart mellem eksplorative og målrettede initiativer I forbindelse med gennemførelsen af DDN er der indhøstet en række erfaringer, der bør anvendes i forhold til forberedelsen og gennemførelsen af fremtidige ITsatsninger i Danmark. Hvordan de specifikke erfaringer fra DDN kan anvendes, afhænger imidlertid af, hvad det nærmere formål med disse satsninger er. I den sammenhæng kan der eksempelvis sondres mellem på den ene side brede eksplorative initiativer med fokus på at afprøve potentialerne med nye teknologier, og på den anden side målrettede initiativer, som tager sigte på at fremme udviklingen (det være sig erhvervsudviklingen eller andre, f.eks. mere borgerrettede, udviklingsmål) nationalt eller regionalt gennem anvendelse af teknologier. 1 Ifølge Manuel Castells (1996) er netværkssamfundet et bredere fænomen end informationssamfundet. Det er ikke blot teknologien, der definerer samfundet. Netværkssamfundet skabes også af kulturelle, økonomiske og politiske faktorer. xiv

19 Bredere eksplorative initiativer vil, som DDN, typisk gøre brug af en bottom-up programform, hvor der indenfor brede rammer satses på, at der gennem tilskud vil blive udviklet nye ideer og formuleret nytænkende projektforslag. Mere målrettede udviklingsinitiativer vil heroverfor typisk i højere grad være præget af en top-down programform, hvor der fra starten prioriteres hårdere med hensyn til anvendelsen af bevilgede midler på konkrete indsatsområder eller aktiviteter, ligesom bevillingen af midler normalt vil være tættere knyttet til en række målbare succeskriterier end i den eksplorative tilgang. Eksplorative initiativer: Bedre analytisk grundlag og mere konsekvent indtænkning af læring Selvom man har høstet en lang række erfaringer i forhold til udbredelsen og anvendelsen af IT siden 1999, er der også i dag en række områder, hvor man er søgende og usikker med hensyn til potentialerne for anvendelse og udbredelse af ny teknologi. Inden for disse områder er det muligt, at IT-satsninger med en søgende og eksperimenterende tilgang i stil med den, der var indeholdt i DDN, vil kunne være hensigtsmæssige. Sigtet kunne eksempelvis være at afprøve pervasive computing og dens konsekvenser for forretnings-, produkt- og serviceudvikling inden for den private og offentlige sektor. Hvis sådanne initiativer iværksættes, er det, med udgangspunkt i erfaringerne fra DDN, vores anbefaling, at det analytiske grundlag for sådanne forsøg forberedes grundigt. Derved kan det eksempelvis sikres, at det konkrete initiativ og dets aktiviteter bygger på state of the art både teknisk og applikationsmæssigt. Videre anbefaler vi, at erfaringsopsamling og læring indtænkes systematisk i såvel programdesign som på projektniveau. Byg på de positive sider af DDN I forhold til sådanne forsøg indeholder DDN-modellen, med sine blødt koordinerede mål og rammestyring samt bottom-up orienterede tilgang, en række kvaliteter, der med fordel kan drages nytte af. Det drejer sig om projektkonkurrencemodellen, medfinansieringskravet med dets positive konsekvenser for lokalt ejerskab, de positive erfaringer med udvikling af nye samarbejdsrelationer m.v. Initiativer for samfundsmæssig (erhvervs)udvikling: Behov for stærkere top-down tilgang Hvis formålet med IT-initiativer eller andre teknologiske initiativer ikke blot er at afprøve teknologiens muligheder, men at skabe forskellige typer af samfundsmæssig udvikling, er det vores vurdering, at DDN-modellen kun i mindre grad er hensigtsmæssig. Her vil det, i lighed med, hvad der er demonstreret i vores fire internationale cases, være mere hensigtsmæssigt med en mere strategisk baseret top-down-bottom-up tilgang. Det sidste for også at tilsikre en tilstrækkelig involvering af relevante aktører. Byg på grundige analyser, præcise mål og prioriteringer og systematisk erfaringsudveksling I sådanne forbindelser vil det være hensigtsmæssigt, at initiativerne bygger på tilbundsgående analyser af, hvad det er for en udvikling, man ønsker at fremme, xv

20 og hvad der er de kausale drivkræfter i denne udvikling. Videre er det vigtigt, at der opstilles eksplicitte og operationelle målsætninger for den ønskede udvikling, og at læringsaspektet fra starten indtænkes i programdesignet. De højteknologiske netværk : Nødvendigt med klare mål og bred og effektiv viden- og erfaringsopbygning Flere af disse betragtninger synes også at være relevante i forbindelse med et konkret pågående initiativ: De højteknologiske netværk. Kun en relativt lille andel af de danske virksomheder kan karakteriseres som højteknologiske. Erfaringer viser, at mange danske virksomheder, specielt SMVer, har manglende kapacitet til at indgå i direkte forskningssamspil med forskningsmiljøerne. Resultaterne fra DDN peger på, at det på programmæssigt niveau er nødvendigt mere styret og konsekvent at indtænke strukturer, der sigter imod effektiv viden- og erfaringsopbygning i bredere sammenhænge. Modeller for videnudvikling og videnoverførsel igennem hele programforløbet vil kunne understøtte, at både IT-udvikler- og IT-anvendervirksomheder, som ikke direkte deltager i netværkene, får konkret viden om, hvordan ny teknologi kan bidrage til produkt- og procesudvikling. Disse overvejelser bør på politisk niveau indgå i den endelige udvælgelse og implementering af de udbudte højteknologiske netværk. Mere eksplicit anbefaler vi, at der formuleres langt mere præcise målsætninger og succeskriterier for de højteknologiske netværk, end det har været tilfældet med initiativet DDN. Forslag til det videre arbejde i Nordjylland Nordjylland: Behov for organisatoriske fora for videreudvikling En af de væsentligste udfordringer i Nordjylland i de kommende år er at sikre udbredelsen og forankringen af de indhøstede erfaringer i og uden for regionen efter programperiodens ophør. I den sammenhæng finder vi det afgørende, at der i regionen etableres organisatoriske fora, som kan udgøre drivkraften og samlingspunktet for videreudviklingen af de tiltag og udviklingstendenser, som DDN har initieret. Blandt de særligt perspektivrige tiltag kan eksempelvis nævnes: Projekter inden for digital forvaltning, herunder projekter med fokus på at skabe effektiviseringer og serviceforbedringer i den offentlige forvaltning, samt projekter, som har taget sigte på at skabe en mere sammenhængende kommunikation mellem aktørerne i sundhedssektoren. Projekter inden for IT-erhverv, herunder projekter med fokus på at etablere horisontale og vertikale netværkssamarbejder, samt projekter, der bl.a. ved hjælp af mobile løsninger har fokuseret på procesoptimeringer i industri og håndværk. xvi

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

ell: Projekt Netværk om e-læring

ell: Projekt Netværk om e-læring 2. Projektbeskrivelse a. Projekttitel Projekt Netværk om e-læring. b. Projektresumé Der ønskes etableret et tværregionalt netværk i e-læring, hvor medarbejdere fra virksomheder, offentlige organisationer

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere