Punkt 1&2: Sagsbehandlere og studienævnssupportere fra Aarhus BSS Studier deltager som observatører

Transkript

1 Referat af halvdagsseminar i Aarhus BSS Uddannelsesforum torsdag den 8. september 2016 kl Fuglesangs Alle 4, 2636-U112 og 2630-K101. Tilstedeværende medlemmer:, Charlotte Christiansen, Erik Støjer Madsen, Hanne Søndergaard Birkemose; Helle Kryger Aggerholm, Helle Spindler, Jan Laursen Jørgen Albæk Jensen Kirsten Wølch Rasmussen, Lars Esbjerg; Lars Bækgaard; Lars Skipper; Joachim Krogstrup Mikkelsen (Erhvervsøkonomi), Louise Lillie Laursen (Oecon/Soc); Søren Faurskov Hansen (Statskundskab), Aleksander Miller, (Psykologi). Rasmus Schou Laursen (Erhvervskommunikation); Endvidere deltog: Per Andersen, Anni Bækgaard Langberg, Lone Wraa, Line Fristrup Lasse Damgaard Møller (referent) Gæster: Punkt 1: Per Höllsberg, Professor, Medicinsk Virologi, Institut for Biomedicin. Louise Hauptmann, Uddannelsesjura, AU Uddannelse Punkt 6: Anna Bager-Elsborg og Kim Jesper Herrmann, Center for Undervisning og Læring Punkt 1&2: Sagsbehandlere og studienævnssupportere fra Aarhus BSS Studier deltager som observatører Fraværende medlemmer:, Peter Lindgren, Anne Skorkjær Binderkrantz, Mette Møller (BTECH), Emma Helleland Gertsen (Jura); Kl Punktet foregår i 2636-U Lægeerklæringer Drøftelsespunkt v. Per Andersen Per Höllsberg, Studienævnsformand Medicin, Health Louise Hauptmann, Uddannelsesjura, AU Uddannelse Helle Spindler, Institut for Psykologi Lasse Damgaard Møller Dato: 12. september 2016 Direkte tlf.: lasse.damgaard@au.dk Side 1/8 Drøftelse af kvalitet og indhold af studerendes lægeerklæringer. Hvad skal vi være opmærksomme på og hvad er vi forpligtet til. Per Höllsberg holdt et kort oplæg, hvor han præsenterede forskellige typer af utilstrækkelige lægeerklæringer. Per Höllsberg kommenterede, at det er nødvendigt, at studienævnene har fokus på tilstrækkelig og redelig oplysning af sagen, herunder et særligt fokus på lægeerklæringens grundlag. Heller Spindler supplerede Per Höllsberg med et psykologisk udgangspunkt, hvor hun kommenterede på tre vigtige overvejelser i forbindelse med vurderingen af en lægeerklæring: -tidsramme, er lægeerklæringen dækkende for perioden, der søges om; -status, er lidelsen akut, periodisk eller kronisk; -den lægelige vurdering, er det rent gengivelse af patientens ord, er der stillingtagen til patientens ord, men ikke studieegnethed, en præcis redegørelse for patientens sygdomsbillede samt vurdering af studieegnethed. Dekanatet, Aarhus BSS Aarhus Universitet Bartholins allé DK-8000 Aarhus C Dekanatet, Aarhus BSS Aarhus Universitet Bartholins allé DK-8000 Aarhus C

2 Det er sværere at håndtere lægererklæringer, der beskriver psykiske sygdomme, og det er nødvendigt med præcise lægeerklæringer for at sidestille den studerende med andre studerende. Louise Hauptmann supplerede Per Höllsbergs og Heller Spindlers oplæg med bemærknnger omkring generelle tendenser i forhold til dispensationsansøgninger samt klager. - En lægeerklæring kan afvises, hvis den den ikke er dækkende. - I de senere år, har der været en generel skærpelse af kravene til lægeerklæringer. - Der er sket en stigning i forfalskede lægererklæringer og dødsattester. - På grund af de stigende krav til studieprogression har der været en generel stigning i antallet af klager på Aarhus Universitet og særligt Aarhus BSS. - Særligt i forbindelse med kommende ansøgninger om overskridelse af maksimal studietid er det vigtigt at være opmærksom på dateringen af lægeerklæringer. Vigtigheden skal også formidles til studerende. I nogle tilfælde vil studienævn forventes ikke at ville forholde sig til en ansøgning om overskridelse af maksimal studietid, før den studerende faktisk står til at blive meldt ud. Da der kan være tidsmæssig forskel på, hvornår den studerende er syg og hvornår sygdommen har indflydelse på den studerendes maksimale studietid, er det derfor vigtigt, at når den studerende er syg, at han/hun får en lægeerklæring med tydelig angivelse af dato, der omfatter den periode, hvor den studerende ikke har mulighed for at være fuldtidsstuderende. -Studerende bliver til tider fanget i en situation, hvor sagbehandleren ønsker mere uddybende dokumentation i forbindelse med sagens oplysning, men lægen ikke vurderer, at han/hun er forpligtet til at oplyse yderligere. Det kan være svært for den studerende, der står i en sygdomssituation at gå tilbage til lægen og bede om yderligere dokumentation. Efter oplæggene var der drøftelse af lægeerklæringer. Det blev blandt andet foreslået, at der kan være et økonomiske rationale i, at Aarhus Universitet ansætter sin egen læge på konsulentbasis til at udstede lægererklæringer med henblik på at sikre kvaliteteten. Derudover skal der kigges på det materiale og den information, der er til studerende omkring kravene til lægererklæringer. ************** Beslutning: ingen

3 Kl Punktet foregår i 2636-U Delegationsskrivelse Beslutningspunkt ved Lone Wraa, Aarhus BSS Studier Med en ny fremdriftsreform og dermed et nyt regelgrundlag drøftes en ny delegationsskrivelse, som kan danne grundlag for en effektiv sagsbehandling, der understøtter en ensartet belsutningspraksis i tilfælde, hvor det er relevant og det giver fagligt mening. Det anbefales, at fagstudienævnene tilslutter sig delegationsskrivelsen, og hvis der er yderligere fagspecifikke behov, kan der udarbejdes fagspecifikke tilføjelser. Lone Wraa præsenterede forslaget til den opdaterede delegationsskrivelse. Delegationsskrivelsen er blevet kvalificeret i sagsbehandlingsteamet ved Aarhus BSS Studier. Lone Wraa kommenterede, at når delegationen er godkendt, vil den fungere som grundlag for Aarhus BSS Studiers administrative afgørelser af studienævnenes sager. Det er dog nødvendigt, at studienævnene kvalificerer delegationsskrivelsen, før den vedtages. Derudover blev der drøftet: Principper for merit der ikke er delelig med 5 eller 10 ECTS. Muligheder for give dispensationer, der dækker flere semestre Overskridelse af maksimal studietid i forbindelse med barsel ************** Beslutning: Delegationsskrivelsen sendes til kvalificering i studienævnene og vurderes på møde i Aarhus BSS Uddannelsesforum d. 21. november 2016 Eventuelle forslag til ændringer skal fremsendes i forbindelse med næste behandling til Lasse Damgaard Møller, lasse.damgaard@au.dk. Kl Pause og flytning af møde til 2630-K101 Kl Godkendelse af dagsorden 5. Godkendelse af referat v. Charlotte Christiansen Referat fra møde 20. juni 2016 er blevet skriftligt godkendt ved rundsending uden kommentarer. Per Andersen bød velkommen til Lars Bækgaard, der deltager som observatør fra Institut for Forretningsudvikling og Teknologi i Aarhus BSS Uddannelsesforums møder, da han er ny studieleder på cand.polyt. Charlottte Christiansen orienterede om, at udspecificeret materiale vedrørende studerendes udmeldelsesårsager er uploadet til Aarhus BSS Uddannelsesforums Blackboard-gruppe.

4 Kl Studiemiljøundersøgelse Drøftelsespunkt v. Anna Bager-Elsborg og Kim Jesper Herrmann, Center for Undervisning og Læring Kvalificering af Aarhus BSS Uddannelsesforums beslutning om at tilvalg og fravalg af enkelte spørgsmål i forbindelse med Studiemiljøundersøgelse 2017 særligt i forhold til den tidslige faktor. Hvad er ændringer og hvorfor? Anna Bager-Elsborg og Kim Jesper Herrmann orientede om studiemiljøundersøgelsens historie på AU; processen for Studiemiljøundersøgelsen 2017; samt spørgsmål i Studiemiljøundersøgelsen Studiemiljøundersøgelsen er foretaget siden 2007, og udgangspunktet er, at den skal være af høj faglig kvalitet samt belyse mere end blot de fysiske rammer. I forhold til konkrete spøgsmål vedrørende social og faglig trivsel er der over tid gengangere. Dette giver mulighed for at følge udviklingen på disse punkter. I Studiemiljøundersøgelse 2017 er det blevet foreslået at udelade spørgsmål, der relaterer sig til undervisning, da disse kategorier allerede behandles i uddannelsesevalueringerne, som indgår som del af kvalitetssikringsprocessen. Fokus i processen omkring studiemiljøundersøgelsen er blandt andet at sikre en høj svarprocent. Dette sker blandt andet igennem integration med Black Board; anvendelse af flere mail-adresser; en social medie strategi; samt et fokus på kun at sende til aktive studerende. Når både datapakker og uddannelsesrapporter er udsendt i april 2017, vil der være mulighed for mere dybedegående analyser via kobling med STADS. Der kan blandt andet analyseres på, hvad der kendetegner de studerende, der klarer sig godt til eksamen. Såfremt man ønsker en mere dybdegående analyse kan man med fordel definere sit behov og bestille analysen i god tid. Efter CULs præsentation blev følgende drøftet: -hvorvidt der er behov for en følgetekst til nogle af spørgsmålene for at sikre, at spørgsmålene forstås rigtigt. - dele af data anvendes i forskellige kontekster blandt andet uddannelsesevalueringer - hvilket betyder, at selvstændige spørgsmål kan miste værdi, da de tages ud af studiemiljøundersøgelsen, hvor de indgår som en variabel af flere i belysningen af et givent emne. -hvorvidt de enkelte spørgsmål har bidraget med noget positivt i de enkelte studienævn. I forlængelse heraf, er det nødvendigt med en øget

5 systematik i forhold til opfølgning på de enkelte svar; afledte konkrete handlinger; samt videndeling på tværs af studier. -er det muligt at opfange, de studerendes CV-ræs i forbindelse med studiemiljøundersøgelsen, da det kan have stor indflydelse på de studerendes sociale og faglige trivsel? I forbindelse hermed kan det det have værdi at spørge mere eksplicit til de studerendes frivillige arbejde i forhold til forventningsafstemning med eksterne interessenter omkring omfanget af frivilligt arbejde. -i forhold til de studerendes opgørelse af anvendt tid på studiet, kan det være relevant også at inkludere eksamensperioden, da der kan være store variationer i tidsforbrug henover semestret. Det er dog generelt meget svært at spørge til tid, da respondenter har tendens til at overestimere jo længere ud i fremtiden, der spørges til. CUL ønskede Aarhus BSS Uddannelsesforums vurdering i forhold til, hvad der kan defineres som fuld tid: 37, 40 eller 42 timer om ugen? Der blev endvidere drøftet hensigtsmæssige formuleringer i forhold til angivelse af tid. Det foreslås alternativt at de studerende angiver det ideelle antal arbejdstimer på studiet i den samme uge, hvor de angiver deres reelle arbejdstid. ***************** Beslutning: Eventuelle kommentarer sendes til Line Fristrup. Kl Fremdriftsreform II Orienteringspunkt v. Aarhus BSS Studier Orientering omkring ændringer i bekendtgørelser; Aarhus Universitetregler samt overgangsordning for udregning af maksimal studietid. Derudover vil der være generel drøftelse af erfaringer med fremdriftsreform II fra de enkelte studier. Lasse Damgaard Møller orienterede om, at der er en ny Uddannelsesbekendtgørelse samt Eksamensbekendtgørelse. Derudover er der fremsendt en oversigt over de mest relevante ændringer i de nye bekendtgørelse. Lasse Damgaard Møller orienterede endvidere om proces for udregning af overgangsordning for maksimal studietid samt principper for semesterlængde. Der trækkes data for udregning af overgangsordning for maksimal studietid 15. september og det forventes, at det meldes ud til de studerende primo oktober Udvalget for Uddannelse har besluttet, at semesteret løber til henholdsvis 1/3 og 1/9, hvilket har betydning når det maksimale studietid beregnes, dvs. sidste dato bliver 1/3 for kandidatstuderende med sommerstart.

6 Endvidere er der fremsendt en oversigt over resultater i forbindelse med den første ordinære specialeafleveringstermin, 1. juni 2016, efter fremdriftsreformen. For de studerende der har afleveret blankt eller er udeblevet vil det stadig være muligt at optjene færdiggørelsesbonus, hvis de studerende afleverer ved andet forsøg. Det vil dog stadig være en udfordring at finde censorerer til de studerende, der afleverer ved andet forsøg,hvilket institutterne skal være opmærksomme på. Det blev drøftet, hvilke principper der skal være for vejledning i forbindelse med studerende, der afleverer ved andet forsøg eller tredje forsøg. Der er forskellige modeller alt efter institut, og det kan i de enkelte studienævn med fordel diskuteres, hvorvidt den anvendte model er hensigtmæssig. Der blev drøftet mulighed for at indføre studiestartsprøve på kandidatstudierne. Der er ikke umiddelbart hjemmel til det, men der undersøges andre muligheder. ***************** Beslutning: Til næste møde medtages data for hvor mange der har afleveret på andet eller tredje forsøg mht specialerne med første forsøg ved sommerterminen Kl Studenterhensyn i forbindelse med skemalægning Drøftelsespunkt ved Per Andersen Principper og hensyn i forbindelse med skemalægning Per Andersen orienterede om arbejdet med principper for skemalægning. Udgangspunktet er en forventningsafstemning mellem institutterne og Aarhus BSS Studier. Der blev drøftet lokalekapacitet i forbindelse med forelæsninger. Overbooking af forelæsningslokaler er generelt en stor udfordring. Da studerende har tendens til at prioritere forelæsning i starten og slutningen af semestret medfører det ofte overbooking i disse perioder, mens der er passende med studerende i løbet af semestret. Der forsøges at tage hensyn til nye bachelor- og kandidatstuderende med henblik på at give dem en positiv oplevelse. Hensyn til nye studerende vil så vidt muligt fremgå af principperne. Der er mange ønsker om at anvende store lokaler til aktiviteter, der ikke er direkte uddannelsesrelaterede, men prioriteringen vil som udgangspunkt altid være undervisning. Principperne vil blive behandlet og godkendt i fakultetsledelsen.

7 Kl **************************** Beslutning: Der tilføjes, at der tages ekstra hensyn til henholdsvis nye bachelor- og kandidatstuderende i skemalægningen. 9. Forslag til kommende punkter og møder v. Charlotte Christiansen Kommende møder: 3. oktober - Studieopdelt status på studiestartsprøve - Overgangsordning for maksimal studietid data og tendenser - data for afleverede specialer Kl november - delegationsskrivelse 19. december 10. Orienteringspunkter a. Uddannelsesudvalget -Der er fokus på institutionsakkrediteringen samt den administrative implementering af fremdriftsreform II. -Der er blev drøftet processer i forbindelse med håndtering af sager omkring eksamenssnyd. Da erfaringen viser, at mange sager kan afgøres skriftligt, drøftes det at gøre processen skriftlig med henblik på at effektivisering. Dette skal dog følges af tydelig information omkring, muligheden om en mundtlig samtale. b. Dekanatet/Fakultetsledelsen Der arbejdes på principper for lokaleallokering. Der afventes afgørelse omkring BCOM. Kl Kl c. Studieadministrationen Aarhus BSS Studier vil i løbet af efteråret 2016 gå over til at anvende Eboks, når der udsendes svar på dispensationsansøgninger. 11. Eventuelt v. Charlotte Christiansen Der var intet til eventuelt 12. Opsummering af beslutninger v. Charlotte Christiansen Delegationsskrivelse Se Beslutning under punkt 2 Studiemiljøundersøgelse Se Beslutning under punkt 6 Fremdriftsreform Se Beslutning under punkt 7

8 Principper for skemaplanlægning Se Beslutning under punkt 8 Kl Frokost \Mødet sluttede