Hvilke indsatsområder findes, herunder udredning, it-udstyr, studiestøtte etc. - hvor udbredte er de? Praksis på Aarhus Universitet

Transkript

1 Beskrivelse af praksis for indsats ift. studerende med dysleksi på Aarhus Universitet til sammenligning med NorDys-netværkets svenske og finske universitet. Lovmæssige rammer & ansvarlige organisationer - herunder også implementeringen Dysleksi betragtes i Danmark som en funktionsnedsættelse, og i modsætning til i Sverige og Finland er den som sådan omfattet af en statslig lovgivning, der sikrer rettigheder og i teorien giver alle dyslektiske studerende de samme betingelser: Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (SPS-loven) giver således alle med fysiske eller psykiske handicap herunder dyslektikere ret til kompenserende hjælpemidler og studiestøtte, når de er blevet optaget på en given undervisningsinstitution. Formålet er at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende. Denne lov blev iværksat år 2000 og er inspireret af UNESCO s såkaldte Salamanca-erklæring fra Ansvarlige for, at denne SPS-lov bliver implementeret er dels Ministeriet for Børn og Undervisning gennem Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen (herefter Styrelsen) og dels de enkelte uddannelsesinstitutioner, der skal sørge for, at studerende med fx dysleksi får mulighed for at søge om støtte hos Styrelsen. Hver uddannelsesinstitution skal have et kontor eller en medarbejder, der er såkaldt SPS-ansvarlig, hvor den studerende kan henvende sig for at få hjælp til at søge om at blive udredt for dysleksi, eller hvis han/hun allerede har en dysleksidiagnose, hjælp til at søge om it-hjælpemidler eller kompenserende støtte. Det er Styrelsen, der har den endelige afgørelse, og som på baggrund af lovgivningen bevilliger eller afslår ansøgninger, og Styrelsen har også lavet aftaler med en række leverandører, som skal give de ydelser, som bevilliges. Der er således tre involverede instanser: Ministeriets styrelse - styrer efter SPS-loven og afgør ansøgninger. SPS-ansvarlig, -kontor - servicerer på det enkelte uddannelsessted og administrerer. Leverandør af støtten - med fagfolk, fx læsevejledere, der varetager udredning og støtte. På Aarhus Universitet varetages SPS-støtte til studerende med dysleksi af Rådgivnings- og Støtteenheden (RSE), Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM), Aarhus Universitet (AU), i samarbejde med Universitetets SPS-kontor, hvor studerende, der oplever læseskrivevanskeligheder kan henvende sig. De ansatte på SPS-kontoret sørger så for at booke en tid hos en læsevejleder på RSE, hvor de studerende bliver visiteret med henblik på at udarbejde en ansøgning, som via SPS-kontoret sendes til Styrelsen. SPS-støtten til studerende i videregående uddannelse er underlagt statsligt udbud. I 2011 udliciterede Ministeriet for Børn og Undervisning opgaverne med henholdsvis testning, it-instruktion og studiestøttetimer og valgte på baggrund heraf leverandører. Rådgivnings- og Støtteenheden, Aarhus Universitet vandt testning og it-instruktion på både korte og lange videregående uddannelser og studiestøttetimer på lange videregående uddannelser i Region Midtjylland. Desuden har opgaven med at levere det it-udstyr og den software, som de studerende kan få bevilliget, været udliciteret, og der findes kun en leverandør for hele landet: ScanDis

2 De studerende kan også få bevilliget, at deres studiemateriale bliver indskannet og omdannet til læsbar elektronisk tekst. Denne opgave er også udliciteret, og der findes også kun en samlet leverandør for hele landet: NOTA Hvilke indsatsområder findes, herunder udredning, it-udstyr, studiestøtte etc. - hvor udbredte er de? Til dyslektikere søges typisk om følgende SPS-ydelser: Udredning for dysleksi. Hvis udredningen viser, at den studerende har dysleksi, er der mulighed for at søge SPS-støtte i den resterende tid af studiet på den videregående uddannelse. Bevilling af kompenserende it-hjælpemidler samt instruktion i disse, som varetages af en læsevejleder. Bevillingen af it-hjælpemidler består typisk af en samlet it-startpakke (der består af en pc med it-hjælpeprogrammer som talesyntese og medstavningsprogram, scanner og software til scanning, scannerpen og diktafon), men der kan evt. senere i studiet søges yderligere it-hjælpemidler som fx et tale-til-tekstprogram. Bevilling af studiestøttetimer (læse-/skrivevejledning), som varetages af en læsevejleder. Et studiestøtteforløb kan bevilges hvert semester, hvis der vurderes behov for dette ud fra de oplevede vanskeligheder i forhold til aktuelle studiekrav. Bevilling af scannede studiematerialer. En rammebevilling til rekvirering af digitale studiematerialer kan bevilges hvert semester, hvis der vurderes behov for dette. Lovgivningen er ens for alle studerende i videregående uddannelser, men praksis og implementeringen af loven og anvendelsen af lovens muligheder varierer meget de forskellige uddannelsesinstitutioner imellem og afhænger meget af uddannelsesstedets fokus herpå og organisering heraf. Praksis på Aarhus Universitet At tilbyde rådgivning og støtte til studerende med særlige behov for at fremme deres studiegennemførelse indgår som en specifik målsætning i Aarhus Universitets vedtagne kvalitetspolitik for uddannelsesområdet og er således ikke kun betinget af, at Aarhus Universitet skal opfylde SPSlovgivningen. Tilbuddet omfatter studerende, der oplever studievanskeligheder som følge af funktionsnedsættelser, varige lidelser eller andre særlige omstændigheder, fx studerende med fysiske handicaps, psykiske vanskeligheder, neurologiske vanskeligheder og dysleksi samt studerende med anden sproglig og kulturel baggrund end dansk. Det sidste område, tosprogsområdet, er ikke omfattet af SPS-lovgivningen og er altså et indsatsområde, der udelukkende er finansieret af AU. De andre områder er omfattet af SPS-lovgivningen, og de studerende kan få støtte vel at mærke, hvis der foreligger en diagnose, fx for dysleksi eller for en varig psykisk lidelse. Rådgivnings- og Støtteenheden, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, der som nævnt varetager denne vejledning og støtte, arbejder forskningsbaseret og -integreret. Et vigtigt forsknings- og udviklingsområde er lektiologi (studiet af skriftsprogskompetencer hos personer med skriftsprogsvanskeligheder), som fra efteråret 2013 også er blevet etableret som nyt fag (45 ECTS) på bachelorniveau, og som kombinerer fagområder som lingvistik, pædagogik, it-teknologi og kognitiv psykologi. Hvilke faggrupper udreder og giver støtte? I Danmark er det ikke neurologer /psykologer, der udreder. Faggruppens uddannelsesbaggrund er meget varieret, og der er ikke en egentlig autorisation på området. Blandt de mest almindelige uddannelser inden for læsevejlederne er: Audiologopæder, Logopæder, Lektiologer, Pædagogisk diplom i specialpædagogik eller ordblindeundervisning. Korte efteruddannelser i læsepædagogik.

3 I denne tekst bliver betegnelse læsevejleder anvendt som en samlet betegnelse for de fagfolk, der udreder, it-instruerer og giver studiestøtte. Udredningen Er i Danmark et ret kort forløb, der (oftest) kun indbefatter ét møde med den studerende. Styrelsen har udpeget fire konkrete test (en fonologisk test, læseforståelse, ortografisk stavning, semantisk ordforrådstest), der altid skal anvendes, og Styrelsen lægger vægt på den forudgående historie (specialundervisning i folkeskolen, familiedisposition), og på at fonologiske vanskeligheder kan påvises, hvorimod vanskeligheder relateret til arbejdshukommelsen ikke indgår i bedømmelsen. Ved udredning af studerende på AU suppleres de fire ovennævnte test med yderligere en fonologisk test (oplæsning af nonord) og med to kombinerede test (oplæsning af enkeltord og heltekst og læseforståelse ift. teksten) på grundlag af en tekst, som svarer til et universitetsniveau i erkendelse af, at universitetsstuderende ofte har udviklet kompensatoriske strategier, der kan gøre det vanskeligt at påvise den studerendes specifikke vanskeligheder med de af Styrelsen udpegede basale test. Men der er ændringer undervejs i udredningsproceduren. Ministeriet for Børn og Undervisning har sat gang i udarbejdelsen af en elektronisk testning, der udelukkende består af test, der bygger på evnen til fonologisk bearbejdelse, og som fra 2015 skal anvendes til at diagnosticere for dysleksi fra grundskolens 3. klasse til og med lang videregående uddannelse. Det må ud fra vores bedste faglige skøn formodes, at denne testning, der altså skal kunne dække hele skole- og uddannelsessystemet, skal suppleres med en yderligere kortlægning på uddannelsesinstitutionerne, men hvordan og på hvilke betingelser vides ikke på nuværende tidspunkt. Studiestøtten I Danmark har dyslektiske studerende som nævnt mulighed for at få individuelt tilrettelagt studiestøtte i samarbejde med en læsevejleder. Studiestøtten skal ifølge ministeriets udbudsmateriale altid tage udgangspunkt i den studerendes studiearbejde, dvs. den læsning, de opgaver, den faglige deltagelse og performance, der er knyttet hertil. På Aarhus Universitet er studiestøtten oftest fordelt udover semestret, fx med en ugentlig mødegang, for bedre at give mulighed for at følge og støtte den studerende i udførelsen af studieopgaverne i et forløb, der også giver mulighed for læring. Ved semestrets begyndelse indkredser lektiologen i samarbejde med den studerende semestrets faglige krav og udfordringer, og der vælges indsatsområder ift. studieopgaverne med eksplicit formulerede metoder og strategier, der kan være it-teknologisk, sprogligt, planlægningsmæssigt etc. baserede. I et forløb gennem semestret arbejdes der med de udpegede studieopgaver ud fra disse metoder og strategier for at afprøve, vurdere og måske implementere dem. Sigtet er at udvikle studiekompetencer og også at udvikle en øget bevidsthed om, hvordan dette opnås, for at fremme en selvstændig tilgang til egen akademisk læring hos den studerende. Dispensationsmuligheder og procedure Dysleksi betragtes som nævnt i Danmark som en funktionsnedsættelsen og giver mulighed for, at den studerende med dysleksi kan deltage i eksamen på særlige vilkår. Det oftest søgte og bevilligede er ekstra tid til en eksamen (forlænget tid ved skr. eksaminer, forlænget afleveringstid ved skr. opgaver eller forlænget forberedelsestid ved mdtl. eksaminer) og tilladelse til at benytte særlige hjælpemidler (fx pc, it-hjælpeprogrammer) i forbindelse med eksamen. Denne dispensationsmulighed henholder sig til 7 i Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser af 17. juni 2010 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: universitetet [kan] tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at

4 det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. For på Aarhus Universitet at få tilladelse til at deltage i en eksamen på særlige vilkår, er det en forudsætning, at den studerende kan dokumentere sit behov fx via en udtalelse fra Rådgivnings- og Støtteenheden, en udredning for dysleksi, en lægeerklæring eller en udtalelse fra en psykolog. Denne dokumentation for funktionsnedsættelsen er en væsentlig forudsætning for, at den studerende kan deltage i en eksamen på særlige vilkår, men det er imidlertid ikke en garanti for, at universitetet giver tilladelsen. Universitetet fremhæver i sin information herom, at det i sidste ende er studienævnet for den studerendes studium, der tager stilling til, om den studerende i forbindelse med den konkrete eksamen, har behov for særlige eksamensvilkår for at blive ligestillet med andre studerende, og som så træffer beslutning om en eventuel bevilling af dispensation. Der er 19 studienævn på Aarhus Universitet, og de kan have forskellige praksisser, så dispensationsproceduren er i nogle tilfælde ikke helt enkel eller gennemskuelig for den enkelte, men der gives dog som regel uden problemer dispensation til den studerende med dysleksi. Netværk og foreninger Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark ( stiftet i 1943 er den store, brede interesseorganisation åben for medlemsskab for alle og den eneste, der er landsdækkende. Foreningen orienterer, rådgiver, holder kurser og lejre og er i nogen grad opinionsdannende som repræsenteret ved konferencer, høringssvar og politiske møder, hvor emnet er ordblindhed. Foreningen er med i paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer, en interesseorganisation, der beskæftiger sig med handicappolitik. Enkelte skoler eller uddannelsesinstitutioner har dannet netværk, fx forældrenet ved nogle folkeskoler. Ved Aarhus Universitet har studerende med dysleksi dannet Netværk for studerende med dysleksi. Netværket er hjulpet i gang og kan få rådgivning af Rådgivnings- og Støtteenheden, men er ellers styret og varetaget af de studerende selv. Formålet er især at skabe en ramme for udveksling af erfaringer mellem studerende med dysleksi på en videregående uddannelse, men også at være oplysende, fx på konferencer, og rådgivende ift. Universitetets praksis. Et par refleksioner om det vi har lært af mødet med de to andre lande/universiteter Udredningen er ofte i Sverige / Finland et samarbejde mellem personer af forskellige professioner og med en større bredde i testmaterialet med både sproglige, kognitive og psykosociale test. Det giver et bedre grundlag for diagnosen. Der er i udredningen også tid og ressourcer til at kortlægge studiesituationen i relation til vanskelighederne og lægge en plan for indsatsen i forhold hertil. Det sker kun meget sparsomt og skematisk i den danske udredning. I den danske model er der mulighed for i et efterfølgende studiestøtteforløb at indkredse og indarbejde de nødvendige støtteforanstaltninger - men det forudsætter jo, at udredningen følges op af et studiestøtteforløb, hvad der ikke altid sker. Når den iværksættes, er studiestøtten til gengæld et flagskib på Aarhus Universitet: indsatsen sker i et længere forløb med en individuel professionel sparring, der giver mulighed for på et meget præcist og fleksibelt grundlag at udvikle den studerendes studie- og læringskompetencer, hvad der medvirker til en frihed og selvstændighed ift. det akademiske arbejde og ofte også til en positiv forandring i det selvbillede, der for nogle dyslektiske studerende tidligere har lidt skade. Der er i Danmark en stor statslig styring og både et mindre ansvar og en mindre frihed hos universitetet end i vore to nabolande. I Sverige / Finland vælger universiteterne typisk at benytte faciliteter, der er tilgængelige for alle de studerende som fx biblioteker, studieværksteder /workshop, sprogcentre etc., som så skal og kan yde en større indsats til de dyslektiske studerende.

5 I Växjö er der ansat samordnere, der får udredningsrapporten og tager møde med den studerende og har ansvar for at facilitere og koordinere den ovennævnte indsats, og som også kan rådgive den studerendes universitetslærere ift. en dyslektikers behov, hvis den studerende ønsker det. Der er i det hele taget mindre almen tilgængelighed i Danmark og mere støtte, der bevilliges individuelt efter dokumenterede specielle behov - et eksempel er adgangen til indscannet undervisningsmateriale, der i DK ikke er frit tilgængeligt for alle studerende. Udarbejdet august 2014 af Kirsten Margrethe Hjorth Kirsten Margrethe Hjorth Studielektor, Koordinator for NorDys Rådgivnings- og støtteenheden Center f. Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) Aarhus Universitet Direkte tlf.: Mail: kmh@tdm.au.dk