Miniprojekt, portfolio, 24 timers opgaver, synopsis og projekter på Diplomuddannelsen i Ledelse (Center for Diplomledelse)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miniprojekt, portfolio, 24 timers opgaver, synopsis og projekter på Diplomuddannelsen i Ledelse (Center for Diplomledelse)"

Transkript

1 Miniprojekt, portfolio, 24 timers opgaver, synopsis og projekter på Diplomuddannelsen i Ledelse (Center for Diplomledelse) Hvad er kravene, og hvordan gør jeg? Studieordning pr. 1. januar 2013 (revideret 27/08-13)

2 Miniprojekter, portfolio mv. på Diplomuddannelsen i Ledelse Miniprojekter, portfolio og projekter er nogle af de bærende elementer på Diplomuddannelsen i Ledelse. Her trænes du i at koble teoretisk og forskningsbaseret viden med dine egne ledelseserfaringer, og det er én af måderne, hvorpå du udvikler dine ledelseskompetencer på undervejs i studiet. Men hvad er eller retter, hvad dække disse begreber over? Alt det og meget mere kan du læse om på de næste sider. Formelle krav gør det dog ikke alene. Det gode miniprojekt/projekt er også kendetegnet ved, at der er tænkt over tingene og brugt tid på at lave en god problemformulering og nogle grundige metodiske overvejelser. Derfor har vi forsøgt at lave en enkel introduktion til nogle af de nøglebegreber, du kommer til at beskæftige dig med undervejs i studiet problemformulering, metode, teori mv. Du vil endvidere også kunne finde nogle af de formalia, der knytter sig til de forskellige former i studievejledningen. Introduktionen kan imidlertid ikke stå alene. Betragt den som en appetitvækker, og find uddybninger og flere perspektiver i studiets grundlæggende metodebog af Ib Andersen: Den skinbarlige virkelighed. Jens-Erik Nonbo Studieleder 2

3 Formålet med projektarbejdet I løbet af studiet skal du lave forskellige typer af oplæg, der danner grundlag for en efterfølgende eksamination: projektoplæg, synopsis, portfolio, miniprojekt, projekt og afgangsprojekt. Bagerst i dette hæfte er vist en oversigt over eksamensformen ved de forskellige moduler på Diplomuddannelsen i Ledelse (studievejledning af august 2011) se også i selve studievejledningen omkring formalia ved bedømmelse m.v. Overordnet set er formålet med projektarbejde, at sørge for, at du kan indfri følgende krav i dit afgangsprojekt: vurdere hvordan udvalgte teorier, strategier og metoder er konsistente og relevante til belysning af den valgte problemstilling forstå, indsamle, bearbejde, analysere og anvende relevant empiri i forhold til den valgte problemstilling anvende teori og metode til løsning af konkrete problemer formidle komplekse problemstillinger I princippet gælder disse krav allerede fra det første skriftlige arbejde, du udarbejder på modul 1. Men bedømmelsen af, hvordan du opfylder kravene, vil selvfølgelig afspejle, hvor du befinder dig i studieforløbet. Det vil sige, at der ikke er en forventning om, at du opfylder alle kravene til fulde i dit første oplæg, mens kravene til afgangsprojektet naturligvis vil være højere. Der er så at sige taget højde for, at du i løbet af studiet gennemgår et fagligt og metodisk læringsforløb fra du skriver dit første oplæg, til du afleverer kronen på værket afgangsprojektet. Afsnit 1. Om forskellige projekttyper i forhold til eksamen og udprøvning Projektoplæg Et projektoplæg et er kortere, skriftligt oplæg, der danner udgangspunkt for intern bedømmelse som afslutning på modul 1 (Lederskab og kommunikation). I udtrykket projektoplæg ligger også, at problemstillingen eller afhjælpning her af ikke behøver at være fuldstændigt diskuteret eller beskrevet. Det er tale om det, vi kunne kalde en foreløbig analyse. Bedømmelsen foregår efter princippet intern bedømmelse. Intern bedømmelse betyder, at dit skriftlige produkt bliver bedømt af underviser (vejleder) og en intern censor. Oplægget omfatter en beskrivelse af en (konkret) ledelsesmæssig problemstilling, som du enten p.t. arbejder med i egen praksis eller eventuelt har arbejdet med. Projektet rummer videre nogle refleksioner over, hvordan teori (tematikker og emner fra modul 1) kunne bidrage til en forståelse af din problemstilling og eventuelt også en afhjælpning af problematikken. 3

4 Formalia (fra studievejledningen): Oplægget skal have et omfang på max 5 normalsider (marginer: 2,5, linjeafstand: 1,5). Skrifttype Times new Roman str. 12 eller tilsvarende. Overskrides denne grænse kan det have negativ indflydelse på bedømmelsen. Til udarbejdelsen af projektoplægget gives vejledning fra underviseren, svarende til 1 time. Hvad er et miniprojekt Et miniprojekt er et oplæg på 5-8 A4-sider (12 pkt.). Miniprojektet afslutter modul 2, Professionelt lederskab, modul 4, ledelse i lærings- og kompetencerelationer og de 3 valgfag 1. Miniprojekter skrives individuelt og skal behandle en problemstilling, der er relevant for faget. Der kan efter ansøgning skrives i gruppe. Miniprojektet kan betragtes som et fagligt velfunderet debatoplæg til eksamen, hvor formålet er: at du demonstrerer, du er i stand til at analysere en problemstilling (eller beskriver, hvordan en analyse kunne designes) ved hjælp af den kursuslitteratur, der er pensum i faget og er i stand til at diskutere, formidle og forholde dig til fagets problemstillinger i forhold til praksis. Oplægget må ikke overstige 8 A4 sider excl. bilag. Alt udover 8 A4 sider vil ikke blive læst. Dog er fra 2011 indført den regel, at det samlede antal anslag inkl. mellemrum ikke må overstige Med i alt 8 sider til rådighed er det naturligvis begrænset, hvor meget teori der kan inddrages i oplægget, og hvor meget empiri (data), der kan indsamles. Der er ikke formelle krav om, at du gennemfører en selvstændig dataindsamling (interviews f.eks.). Derimod kan du vælge at beskrive og argumentere for, hvordan du ville designe en undersøgelse, hvis du stod foran at skulle gennemføre en undersøgelse hjemme i din egen organisation eller anvende egne, systematiske observationer og iagttagelser. I nogle tilfælde vil det også være muligt at anvende såkaldt sekundær empiri, altså empiri dannet på basis af, hvad andre (forskere) måtte have indsamlet af datamateriale. Vores erfaringer siger os dog, at en vis anvendelse af data i oplægget gør det nemmere at få skabt sammenhæng mellem teori og empiri. Data kan f.eks. bestå af sekundære data (f.eks. eksisterende materiale fra din organisation i form af konsulentrapporter eller lignende) eller primære data, hvor du f.eks. gennemfører et begrænset antal korte interviews i din organisation. En anden empiri-mulighed er at trække på dine egne erfaringer og f.eks. beskrive et konkret hændelsesforløb fra din organisation i caseform og bruge casen som grundlag for en analyse, hvor du inddrager relevante teorier. 1 Med mindre andet er bestemt i den aktuelle studievejledning. Der tænkes på f.eks. fremstilling af eksaminationsmateriale i form af video eller tilsvarende i enkelte fag. 4

5 Hvis du vælger at inddrage empiri i dit projektoplæg, vil den analyse, du har mulighed for at lave på de få sider, selvfølgelig ikke blive dyb og omfattende. Du vil kunne lave en form for minianalyse, hvor du demonstrerer, at du kan knytte teori og empiri sammen på en meningsfyldt måde og samtidig har øje for begrænsningerne ved at lave en minianalyse. Formalia: Miniprojektet skal have et omfang på 5-8 normalsider (marginer: 2,5, linjeafstand: 1,5). Skrifttype Times new Roman str. 12 eller tilsvarende. Overskrides denne grænse kan det have negativ indflydelse på bedømmelsen. Antallet af sider kan forøges progressivt, såfremt der udarbejdes gruppefremstillet produkt. Ved eksaminationen der indledes med et kort oplæg på max 2-3 minutter af opgaveløser lægges hovedvægten af bedømmelsen på det skriftligt fremstillede produkt. Hvad er en synopsis? En synopsis er et skriftligt oplæg, der danner udgangspunkt for en efterfølgende diskussion med eksaminator og censor. På modul 5 og enkelte valgmoduler udarbejdes en synopsis som grundlag for den mundtlige eksamination. I oplægget beskriver den studerende en (konkret) problemstilling, gerne fra eget praksisfelt og skitserer dels mulig problemformulering, dels mulige teoretiske afsæt til udredning og problemløsning. Synopsis kan tillige rumme beskrivelse af mulige fremgangsmåder ved fremstilling af empiri i forhold til problemstillingen. Det er det alene den mundtlige præstation, der bedømmes ved eksaminationen. Synopsis skal have et omfang på max 5 normalsider (marginer: 2,5, linjeafstand: 1,5). Skrifttype Times new Roman str. 12 eller tilsvarende. Formalia: Synopsis skal have et omfang på 4-5 normalsider (marginer: 2,5, linjeafstand: 1,5). Skrifttype Times new Roman str. 12 eller tilsvarende. Synopsis forsynes med forside og litteraturoversigt, men der stilles ikke krav om indholdsfortegnelse. Hvad er et projekt? På modul 6 Organisation, styring og strategi og i afgangsprojektet skal du lave projekter kendetegnet ved, at der arbejdes mere i dybden med det faglige og mere på tværs af fagene i forhold til projektoplæggene. I modsætning til et miniprojekt, kan projekterne laves i grupper (max. 3 personer). Du skal dog gå til eksamen og forsvare projektet individuelt For begge de to projekter gælder: 5

6 At de skal kvalificere dig til at kunne identificere, reflektere og analysere en ledelsesmæssig problemstilling og angive løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af teorier, strategier og metoder. I projektet på modul 6 skal du behandle en problemstilling, der relaterer sig til fagets indhold. Projektet skal indeholde selvstændigt indsamlet empiri og have et omfang på max. 20 A4 sider, excl. Bilag eller max anslag I øvrigt gælder følgende: margen 2,5 - linjeafstand 1,5 - skrifttype Times new Roman eller tilsvarende - skriftstørrelse 12. I afgangsprojektet skal du analysere en tværfaglig ledelsesmæssig problemstilling. Målet er, at du i forhold til projektets problemstilling bliver i stand til at anlægge et helhedsperspektiv på relevansens af de enkelte fags indhold. Projektet skal indeholde selvstændigt indsamlet empiri og have et omfang på max. 60 A4 sider, excl. bilag. I øvrigt gælder følgende: margen 2,5 - linjeafstand 1,5 - skrifttype Times new Roman eller tilsvarende - skriftstørrelse 12. For begge projekttypers vedkommende gælder det, at omfanget af projektet progressivt kan forøges efter ansøgning (ved afgangsprojekter til max 80 A4 sider). Ved bedømmelse af projektet på modul 6 lægges hovedvægten ved bedømmelsen på det skriftligt fremstillede produkt. Ved bedømmelse af afgangsprojektet anlægges en helhedsbedømmelse af den samlede præstation. Ved begge projektformer medvirker eksterne censor. Ved projekter efter modul 6 er eksaminationstiden 30 minutter, hvor af 10 minutter er reserveret til votering og tilbagemelding. Ved afgangsprojektet er den samlede eksaminationstid 60 minutter, hvor af ca minutter er reserveret til votering og tilbagemelding. Projekt i grupper Det er tilladt at udarbejde gruppevise projekter på DL. Dog således, at man ved udarbejdelse af miniprojekter ansøger sin underviser om tilladelse til at skrive i gruppe. På modul 6 anbefaler vi de studerende at udarbejde en gruppevis besvarelse. Det er dog således, at ihenhold til eksamensbekendtgørelsen skal censor og eksaminator i princippet kunne se, hvem der har skrevet hvad. Derfor skal der et sted i projektoplægget - det kan være i indledningen eller evt. i et metodeafsnit - anføres følgende tekst: xx er hovedansvarlig for afsnit yy og zz er hovedansvarlig for afsnit vv osv. Portfolio Udprøvning på modul 3, ledelse i dynamiske relationer foregår via udarbejdelse af en såkaldt portfolio. Denne udprøvningsform består af 2 dele. Der skal udarbejdes en arbejdsportfolio, som der laves opfølgning på hver eneste undervisningsgang helst efter hvert enkelt tema på modul 3. Efter gennemgang af tema stilles den studerende en række refleksionsspørgsmål: 6

7 1. Hvad er hovedindholdet i dette tema? 2. Hvad kom du til at tænke på i gennemgangen? 3. Hvordan kobles temaet til din praksis? (Hvordan kan dette teoretiske udgangspunkt hjælpe dig med dine ledelsesmæssige udfordringer) 4. Hvilke andre teorier ser du som muligheder, for at arbejde med dette tema? 5. Andre refleksioner Denne del skal den studerende arbejde med individuelt. Dernæst lægges der op til grupperefleksioner i studiegrupperne (eller grupper lavet til lejligheden) her skal man udfordre hinandens refleksioner. Der tages individuelle notater, som kommer til at være en væsentlig del af den enkelte studerendes arbejdsportfolio. Dette foregår som del af undervisningen altså i undervisningstiden. Dele af refleksionerne overføres til din opgaveportfolio. Dernæst kommer arbejdet med det vi kunne vælge at kalde opgaveportfolien. 1. Læs litteraturen til modulet 2. Lav en liste over de opgaver der relaterer sig til undervisningens temaer, som du har som leder. (Rimelig konkret dette bliver din praksisbeskrivelse) 3. Stil dig selv en konkret læringsopgave. Hvad vil du blive bedre til? Hvad forventer du at kunne opnå, hvis du bliver bedre til det? (Dette vil ligne det du skrev i dit problemfelt/problemmotivation i tidligere opgaver det leder op til en konkret problemformulering.) 4. Beskriv fra din praksis hvorledes det fungerer i dag kan evt. stå sammen med det angivet under pkt Her kobler du teori på, og angiver hvordan brug af teori kan hjælpe dig til den læring, som du ønsker at opnå. (Dette ligner det, som du tidligere har skrevet i dit metodeafsnit omkring valg af teori.) 6. Her analyseres teori og praksis Her skal du forbinde teori og din praksisbeskrivelse. 7. Hvordan hjalp undervisningen/læsning af litteratur i relation til min læringsopgave? Hvad var det, der blev anderledes efter modulet? Her skal du evaluere. 8. Hvad gør jeg så fremover ifht. min læringsopgave (en art perspektiverende konklusion fremadrettet) Her skal du perspektivere. Det, der afleveres, er alene opgaveportfolien. Vejledning gives som reflekterende spørgsmål til din læringsopgave. Der er intet mundtligt forsvar af portfolien, men alene en bedømmelse af det skriftlige. Der gives 30 minutters individuel tilbagemelding af underviser. 24 timers opgave Modul 1 og 5 afsluttes med, at der stilles en såkaldt 24 timers opgave. Opgaveteksten vil tilgå dig dels pr. mail, dels lægges op på intranettet kl på op- 7

8 gavedagen og opgaven skal så besvares seneste 24 timer efter. Besvarelsen kan ske via mail eller evt. aflevering af hardcopy udgave. Ud fra faget (modul 1 eller 5) s temaer og teorier stilles en eller flere opgaver (man kan sige, at der arbejdes ud fra en givet problemformulering), hvor der så testes på evnen til at kunne analysere og forklare et fænomen ud fra en given teori eller model. Endvidere testes der i argumentationsevne og evnen til at kunne reflektere i feltet mellem din egen praksis og den givne teori/model. Afsnit 2. Byggesten i projektoplæg og projekter om ombygning af projekter Hvad enten du skal lave et kort projektoplæg eller afgangsprojektet, er der nogle grundlæggende byggesten, som skal med i opgaverne. Det drejer sig om følgende: problemstilling problemformulering valg af teori og metode analyse konklusion (evt.) perspektivering Problemstillingen Problemstillingen (PS) er en slags indledning, der i kort form beskriver, begrunder og evt. dokumenterer, hvorfor du har valgt at arbejde med det emne, som indgår i projektet. PS kan f.eks. bygge på en undren over en hændelse i din organisation, som du gerne vil finde en forklaring på eller prøve at finde løsninger på. Det kan også være et emne, inspireret af undervisningen, som du har lyst til at arbejde videre med i din egen organisation. Mulighederne er mange. På mange måder er dette afsnit lige så vigtigt som selve problemformuleringen. Det er det, fordi betingelserne for at forstå problemformuleringen og de øvrige dele af projektet præsenteres netop her. Problemstillingen skal lægge op til formuleringen af det problem, du vil undersøge. Hvis det indledende afsnit om problemstillingen fungerer godt, skal det være sådan, at man tænker (når man læser den efterfølgende problemformulering) Ja den problemformulering kan ikke være anderledes der er sammenhæng mellem emnet, begrundelsen for valg af emne og den præcisering af problemet, der er formuleret i problemformuleringen. I kort form kan man sige, at problemstillingen sætter scenen og leder naturligt frem til problemformuleringen. Hvis du mangler et projektemne 8

9 Hvis du har svært ved at finde et emne, kan du/i lave en brainstorm eller tegne en mindmap over et område eller en problemstilling, som du/i finder spændende eller interessant. Start f.eks. med et overordnet emne du synes er spændende det er bedst, hvis du brænder for det, eller det er noget, du undrer dig over. Det kunne f.eks. være organisationsforandringer. Prøv at nedbryd emnet til delemner og delproblemstillinger, som du kommer til at tænke på i forhold til organisationsforandringer. F.eks.: forandringsprocesser, håndtering af medarbejdere, modstand, magt, beslutningsprocesser, kultursammenstød, udfordringer, kommunikation, dårlig ledelse osv. Du skal i første omgang kun skrive de emner, der falder dig ind tænk ikke for længe over det. Skriv evt. hvert emne på en Post it. Prøv herefter at overveje, om der er noget ved de enkelte emner, du undrer dig over, eller som måske indeholder et interessant spørgsmål. Prøv også at finde ud af, om der er spændende sammenhænge mellem de enkelte emner eller sammenhænge du gerne vil undersøge. På den måde kan du få et overblik over mulige emner, få afgrænset emnet og måske hente inspiration til at lave en problemformulering. På diplomuddannelsen i ledelse er den kraftige opfordring, at du finder temaer og problemstillinger fra praksis. Det vil sige problematikker, der er relevante i forhold til din praksis her og nu eller i den nærmeste fremtid. Men der kan også være tale om problematikker, som egentlig er ved at være løst men som så kalder på eftertanke og refleksion over, hvad der foregik og hvorfor resultaterne er blevet, som tilfældet her. Problemformulering Hvad skal den bruges til? Problemformuleringen (PF) er det styrende element i projektet. Den skal sikre, at projektets analyser og konklusioner bliver så præcise som muligt og kan i et vist omfang forhindre, at projektet bevæger sig ud af for mange sidespor PF kan med andre ord være med til at sikre en hensigtsmæssig arbejdsproces. Uddybende om formulering af et problem Se nærmere i Den Skinbarlige virkelighed, hvor du kan finde 10 gode råd til at lette den kreative proces med problemformuleringen. Problemformuleringen kan betragtes som ledestjernen i projektarbejdet. Den hjælper dig blandt andet med: at udvælge den litteratur der skal bruges i projektet, at udvælge konkrete teorier, at finde relevante rapporter og med at stille de relevante spørgsmål i f.eks. en interviewundersøgelse. Med andre ord det der skal til for at få skabt den berømte røde tråd i projektet, hvilket betyder, at der 9

10 er sammenhæng mellem problemformulering, valg af metode, analyse og konklusioner. Hvordan laver man så en god problemformulering? Hårdt arbejde er det umiddelbar svar, men følgende kan bruges som fornuftige tommelfingerregler: En problemformulering skal: indeholde HV-ord. Hvorfor, hvordan, hvad og hvem (hvem er det et problem for) indeholde et reelt problem være mulig at besvare inden for tidsrammen være mulig at besvare kan der skaffes data? være handlingsanvisende giver en god fornemmelse af, hvordan problemet kan undersøges være klart og præcist formuleret eller være formuleret som noget, man agter at undersøge eller analysere F.eks. vil en problemformulering som: Jeg vil se på, hvor mange ledere i den offentlige sektor, der er over 50 år ikke være god nok. Der er godt nok et Hvord i PF en, og formentlig er der data til rådighed. Til gengæld er der ikke noget problem, og en upræcis formulering som Jeg vil se på duer ikke. For hvad vil det sige at se på? Pas på med at bruge vendinger i en problemformulering som: se på, beskrive, i hvor høj grad, prøve at tegne et billede af osv. Det er svært at designe konkrete undersøgelser, hvor der skal indsamles data, som kan bruges til at lave en ordentlig konklusion, der bygger på en vurdering af i hvor høj grad hvordan måles i hvor høj grad? Forskellige typer problemformuleringer Det er ikke ligegyldigt, hvordan Hv-ordene bruges i problemformuleringen. Der er forskel på hvad, hvorfor og hvordan. Hvad beskriver, problemidentificerer Hvorfor forklarer, forstår Hvordan - problemløser, handlingsorienterer Efter Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed Hvis alle Hv-ordene bruges i en PF, kunne de f.eks. have følgende funktioner i en undersøgelse af en forandringsproces: Hvad oplevede medarbejderne processen (hvad var det, der skete?) Hvorfor opstod problemerne (hvordan skal de forstås, og hvordan kan de forklares) Hvordan kan problemerne minimeres i en forandringsproces (handlinger) 10

11 I princippet kan en problemformulering indeholde alle tre elementer, men det er ikke altid nødvendigt. Det må afhænge af det konkrete problem, men brug de tre forskellige Hv-ord til inspiration, når du skal formulere en PF. Om brug af underspørgsmål i PF I nogle situationer kan det være relevant at formulere underspørgsmål til hovedproblemformuleringen. Vær opmærksom på ikke at lave for mange (en tommelfingerregel er max. 3 spørgsmål). Hvis du vælger at lave underspørgsmål, skal du være opmærksom på, om spørgsmålene understøtter hovedproblemformuleringen ellers skaber de måske bare uklarhed. Til inspiration - Den velfungerende problemformulering Følgende er eksempler på tre typer af PF er, der med samme afsæt afstedkommer meget forskellige projekter: Nr. 1 Tema: Informationsteknologien har medført store omvæltninger i organisationsformer og medarbejderkultur. Dette projekt vil kortlægge, i hvor høj grad de klassiske organisationssociologiske teorier har taget højde for den seneste informationsteknologiske udvikling Nr. 2 Spørgsmål: Informationsteknologien har medført store omvæltninger i organisationsformer og medarbejderkultur. Blandt andet har udviklingen givet udvidede muligheder for at arbejde hjemme. Hvilke konsekvenser for virksomhedskulturen giver de nye informationsteknologiske muligheder for at arbejde hjemme? Nr. 3 Hypotese: Informationsteknologi har medført store omvæltninger i organisationsformer og medarbejderkultur. Med udgangspunkt i tesen om at de udvidede muligheder for at arbejde hjemme fremmer effektiviteten på en virksomhed, vil dette projekt indsamle og analysere materiale fra 3 danske produktionsvirksomheder. Vær opmærksom på, at PF kan og ofte vil skulle omformuleres (justeres) undervejs i processen. Behovet opstår, fordi du opnår ny viden og indsigt undervejs, som gør det fornuftigt at justere i problemformuleringen. Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget man kan justere sin PF i forhold til den oprindelige PF. Det med at lave en konklusion og så siden hen at ændre den så radikalt, at den passer til konklusionen, er en farlig vej at bevæge sig ud af, fordi sammenhængen i projektet og analysedelen let kan falde fra hinanden. Projektets samlede metodiske overvejelser De centrale byggesten i projekterne er teori og empiri (erfaringer fra virkeligheden). Tilsammen udgør valg af teori og den/de valgte fremgangsmåder (metode) til at indsamle data om virkeligheden projektets samlede metodiske overvejelser. 11

12 Valg af teori Grundlæggende kan teori betragtes som noget, der kan give forklaringer. Et praktisk værktøj, der hjælper dig i såvel projekter som i din hverdag som leder. Teorier kan også betragtes som en karikatur et forenklet billede af virkeligheden, der udelader detaljer og kun medtager enkle dele af virkeligheden. Teorier er reelt ikke andet end viden og erfaringer, der er systematiseret i en samling begreber og sammenhængen mellem dem. Teorier spænder helt fra matematiske naturvidenskabelige modeller, der gælder i hele universet, til teorier med begrænset gyldighed f.eks. teorier om, hvordan forandringsprocesser kan gennemføres med succes. Uddybende om anvendelse af teori Se nærmere hos Ib Andersens Den skinbarlige virkelighed: Hvad kan du anvende eksisterende viden/teori til? Et eksempel på en simpel teori eller begrebsramme er Leavitts systemmodel. Leavitt betragtede organisationer som komplekse og dynamiske systemer. Modellen viser både helheden (systemet/organisationen) og organisationers enkeltkomponenter (f.eks. struktur) samt de påvirkninger (pilene), der indgår i det samlede system og mellem de enkelte komponenter. Leavitts Systemmodel; Bakka og Fivelsdal: Organisationsteori struktur kultur- processer, Handelshøjskolens Forlag, Struktur Opgaver (mål) Teknologi (værktøj) Aktører Modellen kan f.eks. bruges som analysemodel, hvis en given organisation skal undersøges. Det kunne f.eks. være til at besvare spørgsmålet: hvilke konsekvenser får det for organisationen, hvis der bliver indført Elektronisk Sagsstyring (en forandring i organisationen). Styrken ved modellen er dels systemperspektivet og dels, at der mellem modellens fire komponenter er en dynamisk sammenhæng. Ved at ændre teknologikomponenten påvirkes modellens øvrige komponenter også. Teoriernes funktion i projekterne kan derfor betragtes som fornuftige redskaber, der gør dig i stand til: at strukturere din undersøgelse, at undersøge det relevan- 12

13 te i forhold til din problemformulering og at begribe og forklare de fænomener, du har undersøgt. Uden teori ville virkeligheden blive alt for kompliceret, og det ville være svært at vide, hvad man skulle gribe i, når du skulle analysere f.eks. forandringer i en organisation. Teoriernes enkelthed/karikerede form gør teorierne til praktiske redskaber, når virkeligheden skal analyseres, forstås og der skal anvises handlemuligheder til en konkret ledelsesmæssig opgave. Et tip Ved valg af teori er det afgørende at kunne argumentere for, hvorfor teori x vælges. Det er derfor ikke holdbart at vælge en teori, fordi den stod først i lærebogen. Teorierne skal have en klar funktion i projektet og være velvalgte. Ved valg af teori kan du sætte en tankeproces i gang, der bl.a. kan producere argumenter. Prøv at lav følgende tankerække for den eller de teorier, du måske overvejer at inddrage i projektet: Jeg vælger teori xxxx til at xxxx fordi xxxxx Valg af dataindsamlingsmetode Problemidentificeringen, problemformulering, dit teorikendskab, dit teorivalg og dine øvrige erfaringer udgør baggrunden for, hvordan du får tilrettelagt din undersøgelse i projektet. I eksemplet med at undersøge indførelse af Elektronisk Sagsbehandling vil der være områder, det ikke vil være relevante at undersøge, eller som af ressourcemæssige årsager vil være fornuftige at fravælge. Ligeså vil der være områder, som skal undersøges grundigt, hvis PF skal besvares ordentligt. Metode er en systematisk måde at undersøge virkeligheden på. Her er du nødt til at tage stilling til (at vælge til eller at vælge fra) den eller de konkrete fremgangsmåder, du vil benytte dig af, når du skal undersøge virkeligheden og indsamle, bearbejde og sammenfatte de indsamlede informationer, så de bliver brugbare i projektet. De indsamlede informationer kaldes også empiri, som betyder erfaring. Altså erfaringer, som bygger på undersøgelser i marken. Erfaringerne kan hentes via forskellige former for data, der kan indsamles på forskellige måder. Eksempler på dataindsamlingsmetoder Sekundære data 13

14 Data fra eksisterende materiale andre har produceret - f.eks. konsulentrapporter, forskningsrapporter og materiale fra egen organisation. Primære data Data du selv indsamler gennem f.eks. spørgeskemaundersøgelser, interviews, observationer, test. Se nærmere hos Ib Andersens Den skinbarlige virkelighed for en oversigt over dataindsamlingsteknikker. På samme måde som ved valg af teori er det vigtigt at kunne argumentere for valg af metode til indsamling af data. Det er nødvendigt at gøre sig nogle grundige overvejelser og ikke blot at vælge den første og bedste metode. Er det overhoved muligt at skaffe data om emnet? Er det en for ressourcekrævende indsats, er der risiko for fejl osv. Inspiration Ved valg af metode kan du prøve følgende øvelse, som tvinger dig til at overveje, argumentere og vælge metoder i projektet Hvordan vil jeg indsamlede informationer om x Hvorfor? Hvad skal de bidrage med til analysen? Validitet og reliabilitet Som i andre fag er der også i samfundsvidenskaberne godt håndværk og dårligt håndværk. De to begreber validitet og reliabilitet har noget med det at gøre. Validitet handler om at sikre så god en overensstemmelse mellem de teoretiske begreber, der anvendes i projektet og de begreber, der kan sættes på den indsamlede empiri. Hvis du har brugt en teoretisk model, der fokuserer på en organisations struktur, nytter det ikke, at du overvejende har undersøgt organisationens kultur. Her vil der ikke være overensstemmelse mellem de teoretiske begreber, og det der er undersøgt. Reliabilitet har noget at gøre med troværdighed. Hvor sikkert og præcist har du målt, det du ønskede at måle, og hvor pålidelige har dine målemetoder været (dataindsamlingsmetoder). Er dataindsamlingen f.eks. påvirket af fejlkilder eller tilfældigheder. Hvis du ønsker at gennemføre en undersøgelse af ledere og medarbejderes opfattelse af stress i din organisation, vil et resultat, hvor kun lederne har besvaret et spørgeskema, ikke give et troværdigt billede af den samlede organisations opfattelse af stress. I projektet er det derfor en god idé at afrunde afsnittet med de metodiske overvejelser med nogle fornuftige overvejelser om, hvorvidt du selv mener, håndværket er i orden i projektet, eller om der har været nogle fejlkilder, som kan have farvet resultatet. En åben fremlæggelse af mu- 14

15 lige fejlkilder er en forudsætning for godt håndværk indenfor samfundsvidenskaberne. Analyse I analysen skal du tolke på de data, der er indsamlet og forsøge at finde sammenhænge, argumenter, forklaringer mv. indenfor de områder, som er analysens fokusområde. Det er her problemformuleringen og f.eks. teoretiske modeller og begreber skal fungere som ledestjerner i projektets analysefase. Hvad er hvad? Når du laver analysen, er det vigtigt at være bevidst om, hvad du rent faktisk gør. Beskriver, analyserer, vurderer, argumenterer eller perspektiverer du? Projektets analysedel er her, hvor du skal forsøge at koble de teoretiske begreber/modeller (f.eks. Leavitts systemmodel) med den empiri (data), du har indsamlet, og undersøge hvordan sammenhængen er (eller ikke er) mellem teori og empiri. Hvordan det præcist skal gøres afhænger af det konkrete projekt. I eksemplet med Leavitt kunne en fremgangsmåde være at opdele data efter de enkelte komponenter i modellen (hvad er situationen) og undersøge, hvordan en ændring i et af komponenterne (teknologi) har påvirket de øvrige komponenter og det samlede system (relationerne mellem komponenterne i modellen). Analysen skulle gerne føre til, at du får en samlet forståelse af eller forklaring af det fænomen, som du har undersøgt (teknologiændring i en organisation) og måske forslag til hvordan evt. konstaterede negative konsekvenser kan forebygges og behandles. Uddybende om analyse se; Analyse og tolkning af data i Ib Andersens bog. En måde at skabe sig et overblik på i analysefasen er at lave et skema, hvor du systematisk for hvert delelement i analysen tænker over og skriver, hvilke teoretiske begreber, der er i spil, hovedpointerne i analysen og sammenhængen (eller mangel på sammenhæng) mellem analysens delelementer. Metoden er illustreret i nedenstående skema, hvor der er gennemført en analyse af implementeringen af Elektronisk Sagsbehandling i en organisation. Som analysemodel anvendes Leavitts systemmodel. 15

16 Skemaet kan dels hjælpe dig til at få struktur på analysen og give dig input til konklusioner. Samtidig er metoden god til at hjælpe dig med at få styr på, hvordan de teoretiske begreber og dine analysedata hænger sammen. Analyseelement /delanalyse Teknologi/værktøj Struktur Teoretiske begreber, der er i spil Offentlige styringsmodeller Mintzbergs strukturelle typologier Hovedpointer i de empiriske analyser Tekniske problemer i systemet Maskinbureaukratiet udfordres Opgaver/mål Tavs viden Viden monopoliseres Aktører Læring Manglende tværgående videndeling Sammenhæng mellem analyseelementer Påvirker aktørerne markant og skaber ineffektivitet i opgaveløsning Behov for at reorganisere dele af strukturen og omtænke kommunikationskanaler Påvirker kommunikationskanaler og skaber sårbarhed i organisationen Påvirker opgaver på både kvalitet og hvad angår effektivitet Mangelfuld uddannelse af medarbejderne Konklusion I konklusionen skal du besvare det eller de spørgsmål, der er indeholdt i problemformuleringen. Det lyder enkelt, men en god konklusion kræver overblik og evne til at sortere i væsentlige og uvæsentlige pointer (i forhold til problemformuleringen). Budskaberne i konklusionen skal også være velargumenterede og underbygget af projektets analyse, hvor teori og de empiriske resultater er bragt i spil. Ind i mellem kan det i øvrigt være relevant at benytte termen foreløbig konklusion eller tentativ konklusion henset til, at der for en del projekters vedkommende alene er 8 sider tilrådighed. Husk; i konklusionen skal du ikke præsentere nye teorier, nye analyser eller noget andet, der ligger uden for projektet. Og husk også at læse problemformulering og konklusion nogle gange i sammenhæng før du sætter det endelig punktum i projektet. 16

17 Skab dig selv et overblik Hvis du har svært ved at skabe dig et overblik over al det der kunne komme med i en konklusion så prøv følgende: Tag tre blanke ark papir og læg dem på bordet/gulvet. På det første skriver du problemformuleringen. På det andet skriver du de hovedpointer fra projektets analyse du mener, er relevante i forhold til problemformuleringen. På det tredje ark skal du begynde at lave konklusionen skriv i første omgang kun de stikord/sætninger, som springer ud af de første to ark. Metoden kan give dig overblik og inspiration til, hvilket indhold konklusionen skal have. Perspektivering Perspektiveringen kommer efter konklusionen og kan som udgangspunkt tage afsæt i to situationer. a) Nogle overvejelser om hvorvidt teorivalg og analyse kunne have været grebet an på en anden måde, og hvordan dette ville have påvirket konklusioner og håndværket i projektet. Hvad er de videre konsekvenser af projektets konklusioner? F.eks. i forhold til konkrete handlinger, eller hvordan påvirker konklusionerne f.eks. dominerende teorier på området. Forside En forside uanset projekttype skal altid rumme følgende elementer: Uddannelsen altså Diplomuddannelsen i Ledelse Det aktuelle modul Opgaveløsers navn, cpr.nr. og underskrift Center for Diplomledelse og Erhvervsakademi Sjælland Afleveringsdato Vejleders navn Opgavens eventuelle titel + figurer/billeder eller andet Litteratur, kilder samt dokumentation En del af det gode håndværk i et projekt er at der er styr på kilder osv. Manglende kilder eller lemfældig omgang med citater kan i sin yderste konsekvens medføre, at du dumper eller anklages for forsøg på snyd. Husk derfor på følgende: Hvis der anvendes citater (direkte afskrift) fra bøger mv. skal kilden gengives ordret med citationstegn og kilden angives. Lav gerne citatet med en anden skrift end den øvrige tekst. Et eksempel: 17

18 En af årsagerne til, at denne metodestrid er opstået, er bl.a. den stående uenighed om, hvad videnskab i det hele taget er for en størrelse. (Breum, side 47, 1991) Hvis der anvendes kildehenvisninger i projektet, der ikke er et direkte citat skal disse også anføres med forfatter mv. Et eksempel: Ifølge visse organisationsforskere kan man betragte organisationer ud fra forskellige perspektiver eller metaforer (Morgan, 1986). Bagest i projektet skal der være en komplet litteraturliste over de kilder der er anvendt i projektet. Det er f.eks. bøger, tidsskrifter, artikler, materiale fra organisationer mv. I litteraturlisten skal alle de anvendte kilder angives med forfatter, titel (ved tidsskrifter navn, nummer), forlag samt udgivelsesår og -sted. 18

19 Diplomuddannelsen i Ledelse oversigt over udprøvningsformer (oktober 2012) Modul Grundlag Eksamensform 1 24 timers opgave (centralt stillet opgave via mail/intranet, der skal besvares i løbet af 24 timer) Max 8 sider (19200 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2 Intern bedømmelse af besvarelsen med 30 minutters tilbagemelding 2 Miniprojekt Max 8 sider (19200 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2 Mundtligt forsvar af det skriftligt fremstillede produkt 20 minutter samt tilbagemelding 3 Portfolio Max 6 sider (14400 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2. Intern bedømmelse af portfolio med 30 minutters tilbagemelding 4 Miniprojekt Max 8 sider (19200 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2 Mundtligt forsvar af det skriftligt fremstillede produkt 20 minutter samt tilbagemelding 5 24 timers opgave (centralt stillet opgave via mail/intranet, der skal besvares i løbet af 24 timer) Max 8 sider (19200 anslag) og med linjestand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2 Intern bedømmelse af besvarelsen med 30 minutters tilbagemelding 6 Projekt Max 20 sider (48000 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2 Mundtligt forsvar af det skriftligt fremstillede produkt 20 minutter samt tilbagemelding 7-9 (valgfag) Miniprojekt Afgangsprojekt Projekt Max 8 sider (19200 anslag) og med linjeafstand 1,5 skriftstørrelse 12 og margin 2 Mundtligt forsvar af det skriftligt fremstillede produkt 20 minutter samt tilbagemelding Mundtligt forsvar af projekt. Samlet bedømmelse af mundtlig og skriftlig præstation 19

Miniprojekt, portfolio, projektoplæg og projekter. på Diplomuddannelsen i Ledelse (Center for Diplomledelse)

Miniprojekt, portfolio, projektoplæg og projekter. på Diplomuddannelsen i Ledelse (Center for Diplomledelse) Miniprojekt, portfolio, projektoplæg og projekter på Diplomuddannelsen i Ledelse (Center for Diplomledelse) Hvad er kravene, og hvordan gør jeg? Studieordning pr. 1. august 2014 (revideret 05/03-15) Miniprojekter,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

Miniprojekt, portfolio, synopsis og projekter på Diplomuddannelsen i Ledelse (Center for Diplomledelse) Hvad er kravene, og hvordan gør jeg?

Miniprojekt, portfolio, synopsis og projekter på Diplomuddannelsen i Ledelse (Center for Diplomledelse) Hvad er kravene, og hvordan gør jeg? Miniprojekt, portfolio, synopsis og projekter på Diplomuddannelsen i Ledelse (Center for Diplomledelse) Hvad er kravene, og hvordan gør jeg? Studieordning pr. 1. januar 2016 (revideret 15/03-16) 1 Miniprojekter,

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Generelle indlæringsvanskeligheder

Generelle indlæringsvanskeligheder PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt IT-teknologuddannelsen AP Degree in IT Network and Electronics Technology Version 1.0 Revideret 3. september 2014 Side 0 af 8 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU)

Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU) Vejledning i Afgangsprojektet ved de merkantile akademiuddannelser (AU) Adgangsforudsætninger Forudsætningen for at kunne indstille sig til eksamen i afgangsprojektet er, at den studerende er fritaget

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modultitel: Evaluering i organisationer

Modultitel: Evaluering i organisationer Modultitel: Evaluering i organisationer Uddannelse PD (Pædagogisk Diplomuddannelse) Retning 17.3 Modul (Valgfrit) 3 Tidspunkter Alle undervisningsdage: 9:00-14:00 Undervisningssted Innovest, Ånumvej 28,

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Ledelse af forandringsprocesser

Ledelse af forandringsprocesser Vejledning for modulet Ledelse af forandringsprocesser Et modul fra PD i Projektledelse og organisationsudvikling August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Projektledelse og organisationsudvikling,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

MODUL 6 Prøvebestemmelse

MODUL 6 Prøvebestemmelse MODUL 6 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialt arbejdes organisering og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Teoretisk og empirisk viden om den politiske og administrative opbygning

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Modulprøver og eksamen Modul 12 Bedømmelse Læringsmål Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Ekstern: 7-trinskala Den studerende har viden om: Praksis og anvendt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

MODUL 2 Prøvebestemmelse

MODUL 2 Prøvebestemmelse MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde: Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning

Læs mere