VOLD, TRUSLER OG MAGT- ANVENDELSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOLD, TRUSLER OG MAGT- ANVENDELSE"

Transkript

1 VOLD, TRUSLER OG MAGT- ANVENDELSE

2

3 Indhold Indledning... 3 Arbejdsskader generelt... 4 Hvad er en arbejdsskade?... 4 Anmeldelsespligt... 4 Erstatning efter arbejdsskadeloven... 5 Gå til lægen umiddelbart efter en arbejdsskade... 5 Registrering af arbejdsskader... 5 Hjælp hos Danmarks Lærerforening... 5 Særligt vedrørende vold og trusler... 6 Identifikation af vold og trusler... 6 Håndtering - Når skaden er sket... 6 Politianmeldelse - hvordan?... 6 Gode råd til at forebygge vold og trusler... 9 Lav og vedtag en voldspolitik på skolen... 9 Identificer risici - sæt gang i dialogen om vold og trusler på skolen... 9 Efter dialogen samles input til en voldspolitik, som MED-udvalget vedtager Sørg for at registrere alle hændelser og drøft dem i MED... 9 Forebyggelse hele vejen rundt Sæt fokus på indretning og kompetencer Forældresamtaler og skema over elevadfærd Håndtering - hvis skaden er sket Stands episoden Psykisk førstehjælp Magtanvendelse i skolen Reglerne - Hvornår må en lærer bruge fysisk magt? Hvad skal man gøre, når man har brugt magt? Forebyggelse Hvordan kan man formindske antallet af magtanvendelser på skolen? Bilag 1 Hændelsesskema ved registrering af fysisk eller psykisk vold Bilag 2 Procedure ved arbejdsskader hvem gør hvad Bilag 3 Udsat for vold eller trusler på arbejdspladsen? Bilag 4 Forebyggelse Bilag 5 Forebyggelse af græseoverskridende adfærd Bilag 6 Inspiration til voldspolitik Bilag 7 Inspiration til skema udfyldes ved magtanvendelse Bilag 8 Inspiration til retningslinjer vedrørende magtanvendelse Kolofon Udgivet af: Danmarks Lærerforening 2017 Tekst af: Camilla Bengtson & Inge Larsen

4 2 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

5 Indledning Vold skal forebygges for at sikre et trygt arbejdsmiljø. Vold og trusler må aldrig være et arbejdsvilkår. Udarbejdelse af en voldspolitik/retningslinjer 1 er fundamentet for god forebyggelse, fordi det får gang i dialogen om eventuelle risici og de forholdsregler, der kan træffes for at undgå vold og trusler på skolen. Det er vigtigt, at skolen har en voldspolitik indeholdende de tre nævnte temaer. En politik gør det synligt, at arbejdspladsen tager afstand fra vold og trusler og sender signal om, at det er en fælles udfordring at tage hånd om at forebygge risici. En voldspolitik kan bidrage til at skabe tryghed, fordi alle får klarhed over deres rolle og ansvar før, under og efter en voldsepisode. Det er naturligt, at uenigheder og konflikter kan opstå, når mange mennesker er samlet. Og det kan ikke helt undgås, at nogle situationer udvikler sig uventet og medfører vold eller trusler. Men meget kan forebygges, hvis man har forberedt sig. Nogle skoler har større risici end andre og er derfor vant til at holde fokus - mens andre sjældent har hændelser. Men det at forebygge vold og trusler er et vedvarende arbejde, som man ikke kan slippe. Hvis uheldet først er ude og en lærer er udsat for vold eller trusler, er der meget, man skal gøre. Denne pjece giver anvisning på alle dele af det voldsforebyggende arbejde; både de processer som skal gennemgås for at sikre god forebyggelse og de processer som skal sikre god håndtering, hvis skaden sker. Pjecen er udarbejdet til skolens arbejdsmiljøgruppe, ansatte i kredsene og tillidsrepræsentanter i Danmarks Lærerforening; men alle medlemmer kan have gavn af den viden, som pjecen formidler. Pjecen er bygget op over tre temaer: identificering, forebyggelse og håndtering. De to første temaer medvirker til den gode forebyggelse; mens sidste tema handler om alt det, der skal gøres, hvis skaden først er sket. Det handler både om at tage hensyn til den voldsramtes psykiske og fysiske velbefindende og at sikre ret til erstatning. 1 Jf. Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne mellem KL og Forhandlingsfællesskabet, 2015 skal MED-udvalget aftale retningslinjer for det voldsforebyggende arbejde Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 3

6 Arbejdsskader generelt Hvad er en arbejdsskade? Der findes to typer af arbejdsskader: Arbejdsulykker: En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage. Erhvervssygdomme: En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det vil sige, at sygdommen skal være opstået på grund af længere tids påvirkninger på arbejdet. Fx er det en arbejdsulykke, hvis en person under arbejdets udførelse bliver udsat for vold fra en elev, en forælder eller andre, mens fx. belastninger over en længere periode i form af trusler, chikanerende eller nedgørende handlinger fra elever eller andre kan medføre en erhvervssygdom. Anmeldelsespligt Arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsulykke senest 9 dage efter, at skaden er sket, hvis medarbejderen kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Ydelser efter loven kan for eksempel være dækning af behandlingsudgifter, erstatning for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. Hvis arbejdsgiver ikke anmelder en arbejdsulykke kan vedkommende få en bøde. Småskader, som ser ud til at gå over uden længere sygemelding - som fx et blåt mærke - skal ikke umiddelbart anmeldes. Arbejdsgiver skal dog anmelde arbejdsulykken, hvis medarbejderen er sygemeldt i mere end 5 uger. Skaden skal anmeldes, så snart arbejdsgiver ved, at medarbejderen vil være sygemeldt i mere end 5 uger eller ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang senest 5 uger efter skaden skete. Anmeldelser, hvor der er fravær over én dag, indgår i Arbejdstilsynets register fra hvilket, man udtrækker virksomheder til tilsyn. Det er muligt at anmelde en arbejdsskade op til et år efter skaden. Anmeldes skaden efter et år skal der dispenseres fra anmeldefristen. Når en medarbejder er kommet til skade skal arbejdsulykken anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller arbejdsgiverens forsikringsselskab og til Arbejdstilsynet. Alle anmeldelser sker elektronisk via EASY. Medarbejderen kan også selv anmelde en arbejdsulykke via Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside. Når det handler om en erhvervssygdom har lægen pligt til at anmelde denne til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis lægen har en formodning om, at der er en sammenhæng mellem sygdommen og den pågældendes arbejde. Lægen kan være egen læge, sygehuslæge, tandlæge, læge på arbejdsmedicinsk klinik mv. Dette vil typisk ske, når en medarbejder går til egen læge for at blive undersøgt for forskellige belastningsreaktioner, der er udviklet over tid på grund af arbejdsforholdene. Medarbejderen kan også selv anmelde erhvervssygdommen via Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside. Vi anbefaler dog, at man går til egen læge og beder om anmeldelse og en undersøgelse på en arbejdsmedicinsk klinik. EASY er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynets system til anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Her kan virksomheder, organisationer og læger mv. anmelde arbejdsskader. Anmeldelsen sendes automatisk til de rette modtagere. Det er vigtigt at sikre sig en kopi af arbejdsskadeanmeldelsen, da den er dokumentation for, at skaden er rettidigt anmeldt. 4 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

7 Erstatning efter arbejdsskadeloven Hvis arbejdsulykken eller erhvervssygdommen bliver anerkendt som en arbejdsskade, kan man være berettiget til følgende ydelser efter arbejdsskadeloven: Godtgørelse for varigt mén, hvis tilstanden er varig uden muligheder for forbedring. Det er en godtgørelse for de gener, man har i hverdagen på grund af arbejdsskaden. Erstatning for tab af erhvervsevne, hvis skaden har forringet vedkommens muligheder for at tjene penge ved et arbejde Betaling af visse former for helbredende sygebehandling (fx fysioterapeut og kiropraktor) og medicin Betaling af briller, proteser eller andre hjælpemidler. Gå til lægen umiddelbart efter en arbejdsskade Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen som træffer afgørelse i arbejdsskadesager har strammet kravene til dokumentation for, at der er sket en arbejdsskade, og om man har følger af denne. Danmarks Lærerforening anbefaler derfor, at man snarest muligt efter at have været udsat for en arbejdsskade opsøger læge. Man skal samtidig sikre sig, at alle skadens følger noteres i lægens journal. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen vil nemlig ofte i sagen indhente journaler fra egen læge. Det er vigtigt at sikre jer, at riv bid krads skemaer ikke går tabt. Registreringerne skal følge læreren og ikke eleven. Det kan være en idé, at arbejdsmiljøgruppen opbevarer en mappe med alle skemaer på lederens kontor, så de er samlet ét sted og bliver gemt eller flyttet med, hvis fx skolen sammenlægges. Registreringerne og arbejdsskadeanmeldelserne kan også bruges i forebyggelsesarbejdet. Se senere i pjecen. Hjælp hos Danmarks Lærerforening Man kan få hjælp til sin arbejdsskadesag og erstatningssag hos Danmarks Lærerforening. Man skal henvende sig til sin lokale Lærerkreds og aflevere kopi af arbejdsskadeanmeldelsen, eventuel politianmeldelse eller skemaet/notatet fra lederen om den manglende politianmeldelse. Herefter sender lærerkredsen sagen til Danmarks Lærerforenings sekretariat. Se bilag 2 i pjecen vedrørende procedure for arbejdsskader i Danmarks Lærerforening. Registrering af arbejdsskader Danmarks Lærerforening anbefaler, at man som udgangspunkt anmelder alle arbejdsskader. Hvis I på arbejdspladsen beslutter ikke at anmelde en konkret hændelse som en arbejdsskade, fordi der fx er tale om en mindre hændelse, så bør I sikre, at hændelsen registreres fx i et riv og krads skema (se bilag 1 bagerst i pjecen). Registreringerne kan nemlig bruges senere, hvis flere hændelser skal anmeldes som en erhvervssygdom. Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 5

8 Særligt vedrørende vold og trusler Identifikation af vold og trusler For at kunne forebygge vold og trusler er det vigtigt at tale om det, som I vil betegne som vold og trusler på jeres arbejdsplads. Arbejdstilsynet har følgende definitioner på vold: Fysisk vold: aktivt påført vold, såsom slag, spark, bid, knivstik, kvælningsforsøg og lignende. Fysisk vold er enhver form for fysisk handling, som skader, smerter, skræmmer eller krænker. Volden kan fx være slag, bid, spark, skub, angreb med en genstand eller fysisk tvang. Psykisk vold: verbale trusler overfor dig eller pårørende, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelser eller lignende. Psykisk vold er at skade, skræmme eller krænke en anden uden direkte fysisk påvirkning. Det kan også være at dominere andre ved trusler. Trusler om hærværk på arbejdsplads eller ejendele, skældud, gentagen sårende kritik, ignorering og ydmygelse er eksempler på psykisk vold. Håndtering - når skaden er sket Hvis en medarbejder har været udsat for enkeltstående voldsepisoder eller trusler, skal man foruden at anmelde hændelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også søge om erstatning efter offererstatningsloven hos Erstatningsnævnet, da det ikke er alle ydelser, der dækkes efter arbejdsskadelovgivningen. Det gælder bl.a.: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste Erstatning for svie og smerte Erstatning for ødelagte ting, eksempelvis tøj. Politianmeldelse eller beskrivelse af konkrete, individuelle pædagogiske hensyn For at kunne søge ovennævnte erstatninger efter offererstatningsloven hos Erstatningsnævnet skal voldsepisoden som udgangspunkt politianmeldes inden 72 timer. Der kan dispenseres for kravet om politianmeldelse inden 72 timer, hvis der er konkrete, individuelle pædagogiske og/eller be- handlingsmæssige hensyn, som taler imod en politianmeldelse. Man skal derfor enten politianmelde voldsepisoden, eller man skal lave et notat/udfylde et skema, der beskriver hvilke konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, som taler imod en politianmeldelse. Forskellen på politianmeldelse og notat om særlige pædagogiske hensyn er beskrevet her nedenfor. Anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og behandling af en arbejdsskadesag kræver aldrig en politianmeldelse. Det er alene de supplerende erstatningsmuligheder i Erstatningsnævnet, der kræver politianmeldelse. Politianmeldelse - hvordan? Der er ingen formkrav til en politianmeldelse. Det kan ske mundligt eller skriftligt, men Danmarks Lærerforening anbefaler, at det gøres skriftligt. Den skriftlige anmeldelse kan ske ved, at man sender en mail til den lokale politistation med nedenstående oplysninger. Mailadressen på den lokale politistation kan findes på hjemmesiden Politianmeldelsen behøver ikke være indgivet af den skadelidte selv. Det kan også være arbejdsgiver, tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten eller kredsen, som politianmelder. Danmarks Lærerforening anbefaler, at det er lederen, der politianmelder hændelsen. En politianmeldelse skal som udgangspunkt indeholde følgende oplysninger: Skadelidtes navn, cpr-nummer, telefonnummer, adresse Elevens navn, adresse, cpr-nummer og telefonnummer Gerningssted og gerningstidspunkt Kort beskrivelse af episoden Navn og adresse på eventuelle vidner til hændelsen Eventuelt andre oplysninger, som i det konkrete tilfælde er relevante for politiets afgørelse af, hvad der skal foretages i anledning af anmeldelsen. 6 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

9 Anmelder skal sikre sig dokumentation for, at politianmeldelsen er modtaget. Dispensation: Lav notat/skema som beskriver konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn Hvis voldsepisoden ikke politianmeldes, er det vigtigt, at den skadelidte, arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsrepræsentanten sætter sig sammen med lederen og laver et skriftlig notat eller udfylder et skema, hvoraf det fremgår, hvorfor hændelsen ikke er politianmeldt. Danmarks Lærerforening har sammen med en række andre faglige organisationer lavet et skema, som kan anvendes til dette (se bilag 3). Flere kommuner har også lavet deres eget skema. Det er vigtigt, at det skriftlige notat eller skemaet udfyldes i samarbejde med ledelsen inden 72 timer, også selvom der ikke er et formelt krav om det. Det skyldes, at hvis der ikke er argumenter for at fravige kravet om politianmeldelse, skal episoden have været politianmeldt inden 72 timer efter hændelsen. For at der kan dispenseres for kravet om politianmeldelse, skal der være konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, som taler imod en politianmeldelse. I eksempel 2 og 3 i vejledningen fra Justitsministeriet er der eksempler på konkrete, individuelle pædagogiske og behandlingsmæssige hensyn. De vises her. Eksempel 2 fra Justitsministeriets vejledning Et andet eksempel kan være en udad reagerende 10- årig dreng, der kommer fra vanskelige sociale forhold, og som har svært ved skolearbejdet. I frustration har han i klasselokalet med knytnæve slået den lærer, der insisterende har bedt ham fokusere på et fagligt spørgsmål, som eleven ikke selv synes, han magter. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske hensyn i netop dette tilfælde. Det vurderes f.eks., at drengen ville opfatte en politianmeldelse som et grundlæggende svigt fra de få voksne i hans liv, der skaber tryghed, at man kunne risikere at ødelægge en rigtig god udvikling, som drengen i øvrigt viser, og/eller at det er vigtigt for den pædagogiske relation til netop ham, at de voksne så vidt overhovedet muligt kan rumme hans grænsesøgende adfærd, da han ellers ville føle sig bekræftet i, at alle er imod ham. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks., at drengen ikke kan straffes, fordi han er under 15 år. Det skyldes, at det ikke er et konkret og individuelt pædagogisk og/eller behandlingsmæssigt hensyn. Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 7

10 Eksempel 3 fra Justitsministeriets vejledning Et tredje eksempel kunne være en velfungerende 12- årig skolepige. Efter et skænderi med sin bedste veninde er hun løbet grædende væk, og en lærer er fulgt efter hende for at tale hende til ro. I afmagt og fordi pigen endnu ikke har været klar til at blive trøstet, har hun slået læreren, der bliver ramt i ansigtet og får en mindre øjenskade. Pigen er bagefter ulykkelig over at have skadet læreren. Episoden anmeldes ikke til politiet, fordi arbejdsgiveren vurderer, at der foreligger konkrete pædagogiske hensyn i netop dette tilfælde. Det fremgår eksempelvis af vurderingen, at det angrende barn ved blot at skulle på skolelederens kontor og få sine forældre underrettet har fået en sanktion, som har gjort meget stort indtryk på barnet, samtidig med at en anmeldelse til politiet og det er det afgørende element muligt ville være en decideret skadelig reaktion i forhold til netop dette barn. En beskrivelse af de konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn, der gør, at hændelsen ikke er politianmeldt. Der må ikke være tale om generelle hensyn. Se eksempel 2 og 3 Eventuelle vidners navn. Hvis der har været vidner til hændelsen, så skal vidnerne lave en beskrivelse af hændelsen. Vidnebeskrivelsen vedlægges udtalelsen fra arbejdsgiver Arbejdsgivers underskrift. Det er meget vigtigt, at den manglende politianmeldelse ikke begrundes i generelle hensyn som fx at skolens målgruppe er udadreagerende elever, og derfor politianmeldes de ikke, eller at vi har en generel politik på skolen om, at vi aldrig politianmelder vores elever. Erstatningsnævnet vil lægge dette til grund og dispensere fra kravet om politianmeldelse. Nævnet kan derimod ikke dispensere, hvis arbejdsgiveren som baggrunden for ikke at politianmelde blot henviser til f.eks. pigens alder og til, at hun ikke havde til hensigt at skade læreren, da det ikke er konkrete og individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn. Notatet fra lederen eller skemaet bør indeholde følgende oplysninger: Dato for episoden Beskrivelse af hvor episoden fandt sted Skadevolders navn Skadelidtes navn En udførlig beskrivelse af episoden 8 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

11 Gode råd til at forebygge vold og trusler God forebyggelse handler om at minimere risici ved at være bevidst om dem og være beredt. Det vil sige, at man er klar over, hvad man skal gøre, hvis der opstår en hændelse. Lidt forsimplet kan det sammenlignes med, at alle skoler har en evakueringsplan, så man ved, hvad man skal gøre, hvis der opstår brand. Nedenfor beskrives hvordan I får medtænkt alle forhold i jeres voldspolitik. Lav og vedtag en voldspolitik på skolen Når I vil arbejde med at mindske antallet af arbejdsskader, er et af elementerne at få udarbejdet en voldspolitik, som gør det synligt, at I tager afstand fra vold og trusler. Udarbejdelsen af en politik bidrager til, at I får gang i dialogen om de risici I har og får aftalt fælles handlinger, som bidrager til forebyggelse af vold og trusler, hvis uheldet er ude. om, hvad der er vold og trusler, er det i kampens hede ikke til diskussion. Den enkelte skal ikke selv stå og argumentere for, om det skal registreres som vold eller ej. Særligt undervisere er eksperter i at tage udgangspunkt i eleven og forstå, hvorfor eleven handler i afmagt, angst, frustration eller vrede. Men uanset dette skal arbejdsforholdene være sunde og forsvarlige, og ingen kan holde til at blive ved med at blive udsat for vold og trusler igennem hele arbejdslivet. Under dialogen kan I evt. udfylde et skema om acceptabel og uacceptabel adfærd (og sprog). Skemaet hjælper jer med at få overblik og er et godt afsæt for dialogen om, hvor jeres grænse går i forhold til adfærd og kommunikation. Når I er enige om grænsen, kan I aftale tryghedsskabende, forebyggende praksis og/eller indsats. Identificer risici - sæt gang i dialogen om vold og trusler på skolen Dialogen om vold og trusler skal afdække situationer, man har stået i eller forestiller sig at kunne stå i, som gør den enkelte utryg. Acceptabel adfærd Ikke acceptabel adfærd Til at komme i gang med jeres dialog om vold og trusler har vi indsat et par eksempler. Det er vigtigt, at alle på skolen får mulighed for at deltage i dialogen, da der er forskel på personalegruppernes oplevelser. I kan fx tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: Har du oplevet situationer, der har udviklet sig til vold eller trusler? Har du oplevet situationer, der kunne have udviklet sig til vold eller trusler? Er du utryg ved nogle af dine elever eller andre personer, der har betydning for dit daglige arbejde? Målet for dialogen er at få et fælles overblik over de risici, som alle faggrupper har oplevet eller oplever nu. På baggrund af overblikket vedtages en fælles definition af, hvad der opfattes som vold og trusler, så skolen har en fælles opfattelse. Det bidrager til, at undgå det vi kalder Tarzansyndromet; at man skal kunne tåle mosten. Når I er enige Efter dialogen samles input til en voldspolitik, som MEDudvalget vedtager. Sørg for at registrere alle hændelser og drøft dem i MED Når I har vurderet, hvad I definerer som vold og trusler, er næste trin at sikre, at alle hændelser som minimum bliver registreret, hvis de ikke anmeldes som en arbejdsskade. Registrering af alle hændelser er jeres værktøj til at holde fokus på risici. Når I kender risici i arbejdet, kan I forsøge at lære af de enkelte episoder og forebygge, at de gentager sig. Arbejdsmiljøgruppen og MED skal minimum et par gange årligt drøfte hændelserne for at få et billede af, hvor, hvornår og hvordan skaderne er sket. Dette både for at vurdere, om der forebygges godt nok og for at lære af episoder og forhindre, at de gentager sig. Som tidligere nævnt, skal I sørge for, at registreringerne ikke kan gå tabt. Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 9

12 Registrering af hændelser er væsentligt af flere årsager: Det sikrer dokumentation for, at det er sket, hvilket kan være afgørende, hvis der på et tidspunkt skal rejses en arbejdsskadesag. Skemaet skal være underskrevet af leder og vidner Det er grundlaget for, at arbejdsmiljøgruppen og MED kan drøfte hændelser og afklare mønstre og eventuelle årsager, som kan fjernes for at undgå gentagelse Det kan måske give en indikation til ledelsen om, at der mangler ressourcer. Det kan sende signal til HovedMED om at tage emnet op. Ved hjælp af registreringen får I viden om risici og I kan lære af erfaringer. Registreringen kan fx fortælle: Hvilke typer af vold og trusler I oplever Hvad der typisk udløser vold og trusler Et eventuelt mønster: Hvor, hvordan og hvornår overgrebene foregår - og hvor ofte Hvem der begår overgrebene Om der er særlige grupper af medarbejderne, som er udsat Hvordan episoderne håndteres. Skemaer til registrering af vold er altså et nødvendigt arbejdsredskab, der sikrer læring, så I kan udvikle forebyggende strategier og alternative handlinger. Eksempel på at registrering er med til at sætte fokus på adfærd som ikke er normal principielt har jeg den holdning, at man skal registrere det, der er, fordi ellers så bliver det en glidebane, hvornår er det ikke nok.. hoppede han kun lidt på ryggen af mig, eller slog han kun lidt ud efter mig eller Altså får man sådan en, så er det nok, hvis man har sagt, at det vil man ikke have. Og der er jeg lidt enig med den side der, som siger, vi skal registrere det, der er, fordi der er mere her, end der er andre altså vil være i normal-segmentet (mandlig lærer). Eksempel på at registrering er med til at sikre dokumentation Hvis man tænker bagud, jamen så har der måske været nogle episoder, som man bare har tænkt: nå men skidt med, at jeg bliver sparket et par gange over skinnebenet, der skete jo ikke noget, men det der så sker efterfølgende, når der sker noget alvorligt, så ligger der faktisk ikke nogen dokumentation for, at den her elev har været udadreagerende (kvindelig lærer). Endvidere er registrering og anmeldelse nødvendigt som dokumentation, såfremt episoder ender som enten en sag om arbejdsulykke eller erhvervsskade. Følgende to tekster er fra Forprojekt trusler og vold på specialskoler til BAR U&F og BAR SoSU, Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. 10 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

13 Forebyggelse hele vejen rundt Sæt fokus på indretning og kompetencer Reducering af risici kan overordnet ske ved at sætte fokus på to områder. Det ene er sikker indretning og det andet er kompetencer. I forhold til indretning kan I gennemgå lokalerne for at se, om I kan gøre de fysiske rammer mere indbydende og harmoniske. Nedslidte lokaler er svære at rengøre og manglende vedligehold kan føre til hærværk. Trange forhold, støj og varme kan skabe unødig irritation hos eleverne, som kan føre til konflikter. En oplevelse af manglende kompetencer og tid kan medføre øget risici i arbejdet. Hav derfor fokus på uddannelse og træning i forskellige teknikker til at håndtere konflikter. Vær særlig opmærksom på at vikarer og nyansatte modtager instruktion. Vær også opmærksom på travlhed og belastninger i arbejdet, når der tildeles ressourcer og foretages fagfordeling. Afsæt tid på team- og fællesmøder til at dele erfaringer i forhold til at forebygge konflikter og vold. Og sørg for at lærere, der er alene med elever med særlige behov, ikke er placeret langt fra andre, hvis de får brug for hjælp. Nogle enkle og overordnede principper for god forebyggelse er 2 : Hensigtsmæssig planlægning af arbejdet Hensigtsmæssig indretning Oplæring og instruktion Foranstaltninger og aftaler vedr. sikkerhed Et godt psykisk arbejdsmiljø. Se evt. AT s vejledning om voldsrisici i arbejdet. Planlægning og afvikling af temadage/-uger er en særlig udfordring, såfremt der er mindre eller anderledes struktur end til dagligt. Medtænk ressourceforbrug i forhold til tid til forberedelse, undervisningsdifferentiering og om personalesammensæt- ningen er passende i forhold til den specifikke klasse og elevernes behov. Oplevelsen af at være velforberedt og kompetent giver bedre mulighed for stabilitet og dermed mindre uro i klassen. I kan med fordel drøfte følgende spørgsmål: Har I de relevante kompetencer? Hvornår har I sidst talt om instruktion og træning i konflikt-nedtrappende adfærd? Hvornår taler I om nuancer i praksis; i tilgangen til eleverne (eller forældre), som kan mindske risikoen? Har I mulighed for at modtage supervision for at få bearbejdet episoder. At arbejde som underviser er mentalt krævende. Supervision og refleksion er godt til at bearbejde og håndtere det. Har I den relevante sikkerhed? Hvornår har I sidst talt om jeres sikkerhedsprocedure for elever med særlige behov? Er der behov for at lave aftaler eller gennemgå nogle procedurer for at opnå tryghed? Er der lokaler nok, så I kan tage en urolig elev ud af klassen? Er der mulighed for to-lærer ordning, såfremt elevgrundlaget kræver det? Drøftelserne af situationer der skaber utryghed er med til at give overblik over, hvordan I kan forebygge. Det kan handle om flere ting. Fx: Skema over elever og deres adfærd Videndeling og kompetenceudvikling Kendskab til konflikttrappen og rogivende pædagogik Fysiske rammer To-lærer ordning. Hvis der er situationer, hvor arbejdsmiljøet ikke er sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt, skal det tages op med ledelsen, så der kan handles på det. 2 Vold. At-vejledning D Juni Opdateret januar Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 11

14 Sørg for en god kommunikation og dialog med forældre og skolebestyrelse om, hvordan skolen håndterer vold og trusler. I kan læse mere om forebyggelse og konfliktnedtrapning her 3 samt om den rogivende pædagogik; low arousal her 4. Forældresamtaler og skema over elevadfærd Det er altid vigtigt at tage godt imod eleverne; men især når en elev med særlige behov kommer til skolen, er det væsentligt, at der afholdes en samtale mellem forældre, skoleleder og klasselærer. Samtalen skal give skolen indblik i eleven og dennes reaktionsmønstre fx hvordan reagerer eleven på nye lærere, berøring eller for lang tid i klasselokalet. Forældrene kender eleven bedst og har sandsynligvis stået i den slags situationer før. De kan derfor give gode råd og medvirke til at beskrive, hvilke handlemuligheder elev og lærere har, så situationer ikke optrappes. I skal overveje, om elever med særlige behov medfører særlige dilemmaer i jeres arbejde og særlige hensyn. I kan betragte dette voldsforebyggende arbejde på samme måde, som man på skolen i øvrigt foretager risikovurdering i arbejdet. Det gøres fx hver dag i forhold til, om der kan ske uheld i idrætstimer, fysikforsøg, udflugter mv. Vi har nu beskrevet, hvordan I kan identificere risici og forebygge ved at lave aftaler for, hvad I kan gøre, hvis situationer opstår. I næste afsnit er der gode råd til, hvordan man håndterer voldsepisoder, hvis de er opstået. Hvis det vurderes, at eleven er udad reagerende kan det være en god idé at udforme et skema (se bilag 4 og 5), hvori elevens symptomer, reaktioner og handlemuligheder er nedskrevet. Skemaet skal som minimum kendes af alle elevens lærere (og vikarer). Det kan for nogle synes lidt grænseoverskridende at lave et skema og på den måde stigmatisere en elev. Man kan være nervøs for, om det hæmmer måden at iagttage eleven på, så der ikke levnes rum for at eleven kan ændre sig. Men skemaet kan være en hjælp til alle; såvel elev som lærer, hvis det er kendt, hvordan eleven opfører sig som henholdsvis glad og sur, og hvordan læreren kan tackle det, hvis eleven bliver vred. Adfærdsskemaet er et værktøj, som kan bidrage til, at alle kan være trygge og opleve trivsel. 3 Se pjecen: Kom volden i forkøbet. Inspiration til indsatsen på arbejdspladsen, BFA opdateret 2017, s Inspiration fra Bo Hejlskov Elven: Konflikter og vold en faglig udfordring 12 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

15 Håndtering - hvis skaden er sket Håndtering af vold og trusler handler om, hvad der skal gøres, hvis skaden er sket. I voldspolitikken skal der indgå en beskrivelse af arbejdspladsens kriseberedskab, så alle ved, hvad de skal gøre under en voldsepisode. Kriseplan/instruks skal være kendt af alle, lettilgængelig og kunne fungere hurtigt. Der er ikke tid til at læse mange sider, så det er en god idé at have nogle korte råd, som fx hænger ved siden af evakueringsplanen eller på anden lettilgængelig måde. Det handler om at få beskrevet: Opgaverne før, under og efter en episode Instrukser for hvordan I kommer hinanden til undsætning Forløb omkring psykisk førstehjælp og opfølgning på hændelsen. Stands episoden I forhold til at få standset episoden findes der gode råd: 5 Følg instruktionen for håndtering af voldsepisoder Kom hinanden til undsætning, hvis det er muligt uden at bringe sig selv i fare Anvend de nødvendige tekniske hjælpemidler, fx alarm- og kaldesystemer Signalaflæs (vurdér risikoen)og ager hensigtsmæssigt derefter Bevar roen og kommuniker på en konfliktnedtrappende måde. Der kan være situationer, som kræver, at politiet skal tilkaldes. Skriv ned hvem der i givet fald har ansvar for at gøre dette. Særlig skolens kontor kan være udsat i forhold til, at det både er her, man af og til placerer vrede elever eller får besøg af ditto forældre. Psykisk førstehjælp Det er godt, hvis der er en kriseplan, som beskriver, hvem der sikrer, at den voldsramte med det samme får hjælp i 5 Jf. At-vejledning D.4.3-3: Vold ; 2016 og pjecen: Er I udfordret af trusler og vold ; BFA form af psykisk førstehjælp, hvem der kontakter pårørende og sørger for, at den voldsramte kommer hjem eller videre til en krisepsykolog. Skolen bør have en aftale om krisehjælp hos psykolog hurtigst muligt. Følgende er et eksempel på en køreplan for krisehjælp: 1. Episode er hændt og kollega mødt op 2. Stop hændelsen 3. Tilkald hjælp fra kolleger, som kan overtage igangværende opgaver 4. Gå i enrum med skadelidte 5. Fortsæt psykisk førstehjælp - overvej behov for krisehjælp og om der skal ringes til familie, arranger hjemtransport etc. 6. Udfyld selv eller bistå skadelidte med at skrive episoden ned og få registreret 7. Kontakt ledelsen straks og vurdér, om der skal sættes ind med akut krisehjælp 8. Leder skal sikre drøftelse af episoden med skadelidte og kolleger. Arbejdsgiver har pligt til at sørge for at voldsudsatte og vidner får førstehjælp. Suppler derfor kriseplanen med en beskrivelse af psykisk førstehjælp og øvrig opfølgning på episoden. Efter en voldsepisode på arbejdspladsen, er det vigtigt, at den/de voldsramte medarbejdere får psykisk førstehjælp med det samme i form af umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg fra ledere og kolleger. Det taler for at have retningslinjer for, hvem der sørger for, at skadelidte ikke er alene, følges til læge eller skadestue og kontakter pårørende. Og sidst men ikke mindst bør der være handleplaner for, hvordan skadelidte kommer tilbage på skolen efter hændelsen og hvordan skadelidte; hvis nødvendigt skærmes mod kontakt til skadevolder. Endvidere bør der efterfølgende være en systematisk og struktureret samtale med alle de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden. Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 13

16 Efter en hændelse skal kriseplanen og forebyggelsesindsatsen evalueres. Lad drøftelserne resultere i en voldspolitik Resultaterne af jeres drøftelser og aftaler for identificering, forebyggelse og håndtering skrives i skolens voldspolitik eller retningslinjer. Voldspolitik og kriseberedskab skal være kendt af alle skolens ansatte. Husk især at introducere nye kolleger, vikarer mv. til politik og kriseplan. Viden om vold og trusler og fælles aftaler om, hvordan der skal reageres i forbindelse med voldsepisoder, nedsætter risikoen for vold og trusler, ligesom den indsats der gøres for at forbedre det psykiske og fysiske arbejdsmiljø også er en forebyggende indsats mod vold. Til inspiration er indsat et bilag om, hvad I med fordel eventuelt kan indarbejde i jeres voldspolitik (bilag 6). I kan også lade jer inspirere til arbejdet med voldspolitikken ved hjælp fra værktøjet: Giv volden en skalle, som er udviklet på Videncenter for Arbejdsmiljø. 14 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

17 Magtanvendelse i skolen Dette afsnit beskriver i hvilke situationer en lærer lovligt må bruge fysisk magt i skolen. Magtanvendelse skal begrænses til det nødvendige, og magt må kun bruges, hvor det ikke er muligt at bruge pædagogiske værktøjer. Har man som lærer anvendt magt, som ikke er lovlig, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser. Det er derfor meget vigtigt, at man som lærer ved, hvornår man lovligt må anvende fysisk magt. Definition af begrebet magt Der er flere definitioner af magt og magtanvendelse. I skolen er der fx tale om magtanvendelse, når en lærer fysisk tager fat i en elev og fører vedkommende væk fra en anden elev for at forhindre, at den anden elev bliver fysisk forulempet. Derved afværger eller stopper læreren et angreb. Der er også tale om magtanvendelse, når en lærer fysisk fjerner en elev, der er ved at ødelægge ting af væsentlig værdi på skolen. Reglerne - hvornår må en lærer bruge fysisk magt? Reglerne om magtanvendelse står i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. I bekendtgørelsens 10, stk. 3 står der: I øvrigt gælder lovgivningens almindelige regler om nødværge, nødret og lovlig retshåndhævelse, jf. straffeloven og retsplejeloven. Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt. For at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang. Det følger således af bestemmelsen i bekendtgørelsen, at man kun må bruge magt i følgende tre situationer: For at afværge, at eleven øver vold mod sig selv For at afværge, at eleven øver vold mod andre For at afværge, at eleven ødelægger eller beskadiger ting. Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at den anvendte magt kun må være den fornødne. Det betyder, at man ikke må bruge mere magt end den, der skønnes nødvendig i situationen. I vurderingen af, hvad der er nødvendig magt i den konkrete situation, må man f.eks. se på: Alvoren og farligheden af elevens ageren Elevens alder, størrelse, fysik og modenhed Hvem eller hvad der angribes, f.eks. andre børn, voksne, ting, inventar. Derudover bør det altid overvejes, om et overhængende angreb kan afværges ved, at man nedtrapper konflikten. Eksempelvis ved at forlade lokalet og lade en kollega overtage, hvis man selv er en del af konflikten, eller ved at bede de øvrige elever om at forlade klassen, hvis det kan bidrage til at konflikten nedtrappes. Hvad skal man gøre, når man har brugt magt? Når man har anvendt magt, anbefaler Danmarks Lærerforening: At man hurtigst muligt orienterer ledelsen om magtanvendelsen. Det vil være en god idé at tage tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten med, når ledelsen orienteres. At man aftaler med ledelsen, hvem der kontakter elevens forældre og orienterer dem om magtanvendelsen. At læreren laver et notat eller udfylder et magtanvendelsesskema. Det bør gøres i ro og mag, så alle begrundelser kommer med, eventuelt hjemme. Notatet eller skemaet afleveres efterfølgende til ledelsen. Danmarks Lærerforening har lavet et magtanvendelsesskema, som kan udfyldes. Se bilag 7. Forebyggelse hvordan kan man formindske antallet af magtanvendelser på skolen? Da magtanvendelse oftest bruges, når en elev har udøvet vold mod sig selv eller andre, kan der i forhold til forebyggelsesarbejde hentes inspiration i pjecens afsnit om forebyggelse. I bilag 8 findes inspiration til, hvad I med fordel kan indarbejde i jeres retningslinjer for magtanvendelse. Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 15

18 16 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

19 Psykisk vold Fysisk vold Bilag 1 Hændelsesskema ved registrering af fysisk eller psykisk vold Navn: Dato: Adfærd 1. Slag 5. Klemme næse/øre 9. Kvælertag 13. Bide 17. Råb/skrig 21. Gentagende og monoton snak 2. Spark 6. Klemme hånd/håndled 10. Skubbe 14. Spærrer vejen 18. Truende adfærd 22. Seksualitet/krænkende 3. Skalle 7. Krads/sætte negle i 11. Spyt 15. Andet 19. Udadrettet adfærd mod materielle ting 23. Andet 4. Nap/niv 8. Tage fat i hage/nakke 12. Kaste/hive i arm Selvskadende adfærd 24. Type Aktivitet Sted Tid Skadeslidte Personale til stede Medarbejder initialer Underskrift: Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 17

20 Bilag 2 Procedure ved arbejdsskader hvem gør hvad Arbejdsmiljørepræsentantens rolle: 1. Sikre at arbejdsgiver/læge har anmeldt skaden inden 9 dage og senest et år efter. 2. Sikre at skadelidte har modtaget kopi af arbejdsskadeanmeldelsen. 3. Ved vold sikre, at arbejdsgiver politianmelder hændelsen, eller laver et notat/udfylder et skema, som beskriver hvilke individuelle og pædagogiske hensyn, som ligger til grund for den manglende politianmeldelse. Hvis arbejdsgiver ikke vil politianmelde hændelsen, så politianmeld evt. hændelsen i samarbejde med kredsen. 4. Sikre evt. beviser til brug for arbejdsskadesagen/erstatningssagen, herunder anbefale medlemmet at gå til egen læge. 5. Tale med tillidsrepræsentanten, hvis arbejdsskaden medfører sygefravær. 6. Ved ulykker skal AMR deltage i undersøgelsen/drøftelse af hændelsen i MED. 7. Fortælle skadelidte om muligheden for at få bistand i kredsen/sekretariatet. 8. Evt. hjælpe med at sende arbejdsskadeanmeldelsen, politianmeldelsen (eller dispensationsnotat-/skemaet) + fuldmagt til kredsen. 9. Evt. gøre opmærksom på andre muligheder for erstatning. Sekretariatet rådgiver også herom: 1. Erstatningsansvarsloven 2. Privat ulykkesforsikring 3. Bilforsikring 4. Hundeforsikring 5. Voldsofferforsikring Kredsens rolle: Sender sagen (arbejdsskadeanmeldelsen, politianmeldelsen (eller dispensationsnotat-/skemaet) + fuldmagt) til Sekretariatet, hvis der er følger efter arbejdsskaden. Indgår i dialog med arbejdsgiver og kommune, hvis sygefraværet bliver langvarigt. Sørger for evt. forebyggende indsats Sekretariatets rolle: Bistår i arbejdsskadesagen, herunder forklarer skadelidte om arbejdsskadesystemet, offererstatningsloven, erstatningsansvarsloven, egen fuldtidsulykkesforsikring m.m. 18 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

21 Bilag 3 Udsat for vold eller trusler på arbejdspladsen? 1. Udsættelse for vold på arbejde er en arbejdsskade: Udsættelse for vold på sin arbejdsplads er en arbejdsskade, som skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen). Arbejdsmarkedets Erhvervssikring behandler sagen efter Arbejdsskadesikringsloven. Det kræver ikke en politianmeldelse at opnå erstatning efter Arbejdsskadesikringsloven. Der er dog erstatningsposter, som ikke kan opnås efter Arbejdsskadesikringsloven, men som man måske kan opnå, hvis man som skadelidt er omfattet af Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. nedenfor. Dette er f.eks. godtgørelse for svie og smerte pr. sygedag. 2. Politianmeldelse eller ej: Hvis man som ansat i pleje-, omsorgs-, støtte- og/eller undervisningsfunktioner har været udsat for vold eller trusler på sin arbejdsplads, skal volden eller truslen som udgangspunkt anmeldes til politiet inden 72 timer efter episoden. Dette skal foretages, for at sikre den ansattes/skadelidtes eventuelle erstatningskrav, jf. Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. Hvis den ansattes/skadelidtes arbejdsgiver mener, at der i netop dét konkrete tilfælde findes behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn, som i forhold til skadevolder taler imod at anmelde episoden til politiet, skal den skadelidte (i stedet for at anmelde gerningsmanden til politiet) sammen med sin leder (og eventuelt sin AMR/FTR/TR) udfylde dette skema INDEN 72 timer efter episoden. Det er vigtigt, at den ansatte modtager en kopi af det udfyldte og underskrevne skema indenfor 72 - timers fristen. Hvis kopi ikke udleveres til den ansatte, bør den ansatte foretage en politianmeldelse af skadevolder inden fristens udløb. 3. Vejledning: Hent og læs: Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner mv. på Erstatningsnævnets hjemmeside: erstatningsnaevnet.dk i forbindelse med udfyldelse af dette skema. 4. Skema: Skema til beskrivelse af individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn findes på næste side. Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 19

22 Udfyld dette skema inden 72 timer efter episoden, hvis der er behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn, der taler imod politianmeldelse af skadevolder: 1. Navn Skadelidtes navn: 2. Adresse Skadelidtes adresse: 3. Telefon Skadelidtes telefonnummer: 4. Ansættelse Skadelidtes arbejdsgivers navn og adresse: Skadelidtes stilling: 5. Dato og tid Hvornår fandt episoden sted? (Dag og klokkeslet) 6. Sted Hvor fandt episoden sted? (Skadesstedets adresse) 20 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

23 7. Skadevolder Skadevolders navn og adresse: 8. Relation Beskriv den skadelidtes arbejdsrelation til skadevolder: 9. Episoden Beskriv så udførligt og præcist som muligt, hvad der skete: Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 21

24 10. Konkrete hensyn til ikke at politianmelde skadevolder Hvilke behandlingsmæssige og/eller pædagogiske hensyn var årsagen til, at man valgte ikke at politianmelde netop denne skadevolder: NB! Beskriv alle hensyn så præcist som muligt i forhold til den konkrete skadevolder. Der må IKKE være tale om generelle hensyn, som f.eks. at man på arbejdspladsen af princip ikke politianmelder sine beboere/patienter/børn/unge eller at skadevolder alligevel ikke forstår sine handlinger og lignende. Se eksempler i Vejledning om Offererstatning, punkt Vidner Var der vidner til volden eller truslerne? Hvis ja, anfør venligst alle vidners navne, adresser og telefonnumre. 12. Beskriv skaden Hvilken skade(-r) har du pådraget dig som følge af volden-/truslerne? 22 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

25 13. Ansvarsforsikring Hvis muligt, bør arbejdsgiver oplyse, om skadevolder og/eller arbejdspladsen har en relevant ansvarsforsikring. Hvis det er tilfældet, skal forsikringsselskabets navn samt forsikringens policenummer angives. Dato: Skadeslidtes navn: Dato: Leders navn: Skadelidtes underskrift: Leders underskrift: Når skemaet er udfyldt og underskrevet af begge parter, skal den skadelidte have en kopi i hænde inden 72 timer efter episoden. Hvis den skadelidte på et tidspunkt skal anmelde et erstatningskrav til Erstatningsnævnet som følge af volden og/eller truslen, opfordres han/hun til hurtigst muligt at kontakte sin fagforening for bistand til opgørelse af krav mv. Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 23

26 Bilag 4 Forebyggelse Risikovurdering af elev Udfyldt af: Dato: Ansvarlig i teamet: Opfølgningsdato: Elevens navn: Beskrivelse af problem: Tegn Tegn Pædagogiske tiltag Andre aktører omkring eleven Hvad optrapper Hvad nedtrapper Inspirationspunkter: Opmærksomhed impulsivitet, Motorisk: grov og fin, Psykisk: humør og stemning, stemningen på samværet, samværsform, ydre påvirkninger, venskaber, konflikter, aktiviteter med positiv/negativ effekt, hvad afleder, medicin, krav, m.m. 24 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

27 Bilag 5 Forebyggelse af grænseoverskridende adfærd Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 25

28 Bilag 6 Inspiration til voldspolitik Identifikation I skal i fællesskab sætte vold på dagsorden og formulere en voldspolitik, som er synlig for alle. Politikken gør det klart, at vold er et arbejdspladsproblem og aldrig den enkeltes. En voldspolitik kan fx indeholde følgende forhold: Start med at definere hvad I betragter som vold og trusler. Beslut procedurer for registreringer og hvornår disse gennemgås. Sørg for at registreringer følger læreren og ikke går tabt ved skolesammenlægning Den fælles og definition på det, som I opfatter som vold og trusler gør det enkelt for jer, så I altid er klar over og enige om, hvad der skal registreres og dokumenteres. Registreringerne danner udgangspunkt for drøftelser om voldsforebyggelse. Forebyggelse Aftal retningslinjer for forebyggelse og procedurer for håndtering af vold og trusler. Skriv fx ned hvordan I vil forebygge: Lav spilleregler for god omgangstone og opførsel. Aftal hvordan I håndterer, hvis spillereglerne overtrædes. Hav kendskab til og erfaring med metoder i forhold til nedtrapning af konflikter. Kig på de fysiske rammer og arbejdets tilrettelæggelse for at se, om der er noget, som kan optrappe. Lav risikovurderinger. Følg op på omfang og karakter af vold og trusler. Tal om hændelserne på personalemøder og hvordan I fremover kan forebygge dem. Håndtering Håndtering handler om, hvad I skal gøre under og efter en hændelse. I kan med fordele overveje følgende: Lav en simpel procedure, for hvad I hver især skal gøre under en hændelse. Skriv ned hvem der yder krisehjælp under og efter. Beskriv hvem der hjælper med at indberette til kommunen. Beskriv hvordan indberetningen gemmes og drøftes af arbejdsmiljøgruppen, så der kan forebygges. Beskriv også hvordan hændelsen håndteres i forhold til eleven. Om hændelsen fx kræver en samtale med forældre og/eller aftaler om en forebyggende handleplan, omplacering resten af dagen, eller så alvorlige tiltag som bortvisning og eller politianmeldelse. Sidst men ikke mindst, om der er behov for at skærme læreren. 26 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

29 Bilag 7 Inspiration til skema udfyldes ved magtanvendelse 1. Elevens navn Elevens navn: 2. Lærerens navn: Lærerens navn: 3. Dato og tid Hvornår fandt episoden sted (dag og klokkeslæt): 4. Sted Hvor fandt episoden sted: 5. Vidner Følgende børn og voksne var til stede: 6. Episoden Beskriv så udførligt og præcist som muligt, hvad der skete i situationen: 7. Detaljeret beskrivelse af magtanvendelsen Beskriv meget detaljeret, hvordan magten blev udøvet, herunder hvilket forsøg der først blev gjort for at få eleven til at stoppe: 8. Nødvendigheden af magtanvendelsen Beskriv hvorfor magten var nødvendig i udstrækning og omfang, herunder hvorfor eleven var til skade for sig selv eller andre eller beskadigede ting, samt hvad der kunne være sket, hvis der ikke var anvendt magt i situationen: 9. Foretaget i forhold til eleven Kort beskrivelse af, hvad der herefter er foretaget i forhold til eleven: 10. Skema udfyldt Dato og underskrift: Vold, trusler og magt-anvendelse Oktober 2017 Danmarks Lærerforening / 27

30 Bilag 8 Inspiration til retningslinjer vedrørende magtanvendelse Informer ledelsen hurtigst muligt om magtanvendelsen Aftal med ledelsen, hvem der tager kontakt til forældrene og orienterer om magtanvendelsen Overvej med lederen om forældrene skal indkaldes til et møde. Lederen indkalder forældrene til mødet, hvis der skal afholdes et møde Læreren udfylder et magtanvendelsesskema og/eller laver en skriftlig beskrivelse af magtanvendelsen i ro og mag, så alle begrundelser kommer med, eventuelt hjemme Afklar om magtanvendelsen (forløbet) skal drøftes med eleven Eventuelle vidner (f.eks. kollegaer) laver en skriftlig beskrivelse af magtanvendelsen i ro og mag, eventuelt hjemme Det overvejes, om læreren har brug for professionel hjælp til at bearbejde magtanvendelsessituationen Det drøftes i lighed med arbejdsskadesager, om magtanvendelsessituationen kan bruges i forebyggelsesarbejdet. Kan skolen gøre noget for at undgå at havne i en lignende magtanvendelsessituation? 28 / Danmarks Lærerforening Oktober 2017 Vold, trusler og magt-anvendelse

UDSAT FOR VOLD ELLER TRUSLER PÅ ARBEJDSPLADSEN?

UDSAT FOR VOLD ELLER TRUSLER PÅ ARBEJDSPLADSEN? UDSAT FOR VOLD ELLER TRUSLER PÅ ARBEJDSPLADSEN? 1. Udsættelse for vold på arbejde er en arbejdsskade: Udsættelse for vold på sin arbejdsplads er en arbejdsskade, som skal anmeldes til Arbejdsmarkedets

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

1. Offererstatningsloven og arbejdsskader

1. Offererstatningsloven og arbejdsskader Politi- og Strafferetsafdelingen Vejledning om offererstatning i sager om forbrydelser mod plejepersonale, pædagoger, socialpædagoger, lærere og andre personalegrupper med særlige støtte- og omsorgsfunktioner

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Kom i gang med at forebygge og håndtere trusler og vold

Kom i gang med at forebygge og håndtere trusler og vold Kom i gang med at forebygge og håndtere trusler og vold FYSISK VOLD Fysisk vold er angreb mod kroppen, f.eks. overfald kvælningsforsøg knivstik spark slag skub benspænd fastholdelse kast med genstande

Læs mere

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune

Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune BILAG 3 ( BØRN & FAMILIEUDVALGS MØDE DEN 20. DECEMBER 2012) Arbejdsmiljøhensyn i Centrale specialpædagogiske skoletilbud i Esbjerg Kommune Skemaerne og teksten t tilrettes tt efterfølgende, f så de målrettes

Læs mere

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte. NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold

Læs mere

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger

Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Enhver form for trusler og vold af fysisk og psykisk karakter kan ikke tolereres i sundhedsplejen. Som medarbejder i sundhedsplejen varetager

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning

Udkast. Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane. Koncern HR, 1. september Indledning Politik for indsats mod vold, trusler, mobning og chikane Indledning Denne politik beskriver indsats mod vold, trusler, mobning og chikane i Region Sjælland samt de selvejende institutioner, som Region

Læs mere

Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune

Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune Procedure og skemaer til brug ved magtanvendelse på Folkeskoleområdet ved Brønderslev Kommune Forord For at styrke arbejdsmiljøet er der truffet beslutning om at udarbejde en overordnet procedure og skemaer

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive

Læs mere

Arbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam

Arbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Arbejdsskader og erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Dagens program - Introduktion af Arbejdsskadeteamet - Ulykker og Erhvervssygdomme - Registrering og anmeldelse - Erstatningsansvar

Læs mere

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere

Læs mere

1. Offererstatningsloven og arbejdsskader

1. Offererstatningsloven og arbejdsskader Ny vejledning om offererstatning http://www.justitsministeriet.dk/print/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2016/ny-vejle... Side 1 af 2 04-05-2016 Ny vejledning om offererstatning Onsdag 27. april 2016 Den

Læs mere

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012

Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Vold, trusler, mobning og chikane Forebyggelse og handleplan Revideret juni 2012 Formål identificere om der er problemer med vold, trusler, mobning og chikane, forebygge hændelser med vold, trusler, mobning

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar

Læs mere

Voldspolitik for Lind skole

Voldspolitik for Lind skole Voldspolitik for Lind skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i vores arbejde med at forebygge vold og trusler om vold. Vold er

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614

18-11-2013. Sagsnr. 2013-0252614 KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Koncernløsninger NOTAT 18-11-2013 Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning

Læs mere

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune

Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Volds- og mobbepolitik ved Haderslev Kommune Overordnet politik til forebyggelse af uacceptabel adfærd (vold, trusler om vold, mobning og chikane) Indledning Trusler om vold mod kommunens ansatte er desværre

Læs mere

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Der er bestemte regler for, hvornår og hvordan skaden

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

(erhvervssygdomme) kan fx. En rygskade, som opstået ved lang tids arbejde i belastende arbejdsstillinger

(erhvervssygdomme) kan fx. En rygskade, som opstået ved lang tids arbejde i belastende arbejdsstillinger Udkast til Norddjurs-folder om arbejdsulykker og nærved-ulykker Denne pjece handler om arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærved-ulykker fx for du viden om, hvad forskellen er, og hvordan man

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Instruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler

Instruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler Instruks Rigshospitalets procedure ved vold og trusler Proceduren gælder for hele hospitalet i situationer, hvor medarbejdere i egenskab af ansatte på Rigshospitalet udsættes for vold eller trusler fra

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Center for Børn og Undervisning

Center for Børn og Undervisning Center for Børn og Undervisning Forord Disse retningslinjer om magtanvendelse er godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget d. 20. august 2012. Med retningslinjerne har vi fået et værktøj for ledere og

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Magtanvendelser -Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud, skoler, SFO og klubtilbud, ligesom

Læs mere

Ledelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt.

Ledelsesansvaret i nærværende dokument følger det sædvanlige ledelsesansvar i Københavns Kommune, herunder som det udøves lokalt. KØBENHAVNS KOMMUNE Politik og retningslinjer for en samlet indsats i Københavns Kommune for at forebygge, identificere og håndtere problemer med vold, mobning og chikane på arbejdspladsen. Revideret pr.

Læs mere

Udkast til retningslinje om håndtering af fysisk og psykisk vold, herunder stillingtagen til politianmeldelse inden for 72 timer

Udkast til retningslinje om håndtering af fysisk og psykisk vold, herunder stillingtagen til politianmeldelse inden for 72 timer Udkast til retningslinje om håndtering af fysisk og psykisk vold, herunder stillingtagen til politianmeldelse inden for 72 timer Sikre og trygge arbejdsforhold I Psykiatri og Social vil vi have sikre og

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Voldspolitik. Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune.

Voldspolitik. Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune. Voldspolitik Ingen medarbejdere skal acceptere vold eller trusler når de er ansat i Varde Kommune. Godkendt af Hoved MED-udvalget den 5. december 2016. Vision Varde Kommune er en arbejdsplads, hvor medarbejderne

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold

Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal

Læs mere

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte

Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Retningslinjer for politianmeldelse ved mistanke om strafbare handlinger samt vold og trusler om vold mod ansatte Revideret november 2015 1. GENERELT 2 2. HVORNÅR GÆLDER RETNINGSLINJERNE 3 3. HVORNÅR SKAL

Læs mere

Temadag DSR d

Temadag DSR d VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND Temadag DSR d. 29.09.2016 AGENDA HVORDAN ARBEJDER VI MED VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND? Kortlægning Regionens fælles grundlag Low arousal som tilgang i situationerne

Læs mere

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning NOTAT Håndtering af sager om vold mod ansatte Indledning KL har i løbet af efteråret modtaget henvendelser fra flere kommuner vedrørende kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte, herunder særligt

Læs mere

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Politik om vold, trusler og chikane

Politik om vold, trusler og chikane Politik om vold, trusler og chikane Lions Park Søllerød skal være en sikker arbejdsplads! Vold, trusler om vold og chikane mod de ansatte tolereres ikke! Det betyder: At trusler mod den enkelte ses som

Læs mere

Særlige magtbeføjelser er alene tillagt politi, militær, fængsler, psykiatriske hospitaler, døgninstitutioner og opholdssteder.

Særlige magtbeføjelser er alene tillagt politi, militær, fængsler, psykiatriske hospitaler, døgninstitutioner og opholdssteder. Revideret Januar 2016 Magtanvendelser Procedurer og retningslinjer for dagtilbud og skoler mm. i Holbæk Generelt Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud,

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Forord Når der forekommer trusler og vold på specialskoler eller på andre

Læs mere

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning Retningslinier ved vold, trusler om vold samt mobning Vold og mobning - To sider af samme sag Indledning Hvis en medarbejder oplever vold eller mobning på arbejdspladsen, kan det påvirke den pågældende

Læs mere

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1 Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold 1. Hvorfor retningslinjer om magtanvendelse?...3 2. Det grundlæggende...3 3. Hvad må du?...4 3.1 Den korte version...4 3.2 Den

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Arbejdsrelateret vold. - uden for arbejdstid

Arbejdsrelateret vold. - uden for arbejdstid Arbejdsrelateret vold - uden for arbejdstid De grundlæggende regler Arbejdsgiveren skal gennem arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse forebygge risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret

Læs mere

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed

Den røde mappe skal opbevares i gruppen. Vedlagte skemaer kan printes fra Intranettet: Nyt fra Sikkerhed Kære kollegaer! Brøndagerskolens Arbejdsmiljøgruppe har udarbejdet denne mappe Den Røde Mappe for at sikre sig, at alle ansatte har eller får kendskab til, hvordan man handler, når man har været udsat

Læs mere

FOREBYGGELSE AF VOLD TRUSLER OM VOLD MOBNING CHIKANE

FOREBYGGELSE AF VOLD TRUSLER OM VOLD MOBNING CHIKANE FOREBYGGELSE AF VOLD TRUSLER OM VOLD MOBNING CHIKANE Baggrund for voldsforebyggende politik Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladsen 2008, med virkning d.1.4.2011 10 Indsats mod vold, mobning og

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Stop farligt arbejde

Stop farligt arbejde Stop farligt arbejde Vores virkelighed 5 drab på 4 år 33 %(66 % psykiatri)har inden for de seneste 12 måneder oplevet trusler om vold på deres arbejdsplads. For alle lønmodtagere er tallet 8,4 %. 25

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

Arbejdsskader vi hjælper dig!

Arbejdsskader vi hjælper dig! Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Forord Når der forekommer trusler og vold på special skoler eller på andre

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

RETNINGSLINJER VEDRØRENDE FYSISK MAGTANVENDELSE

RETNINGSLINJER VEDRØRENDE FYSISK MAGTANVENDELSE RETNINGSLINJER VEDRØRENDE FYSISK MAGTANVENDELSE Vedhæftet findes 3 skemaer, som anvendes, når en fysisk magtanvendelse har fundet sted: Skema 1: Skema 2: Skema 3: Registrering af indgreb med brug af fysisk

Læs mere

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015 Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER 2 INDLEDNING Forebyggelse og håndtering af konflikter samt vold og trusler

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

MAGTANVENDELSE. i dagtilbud og skoler. i Lemvig Kommune

MAGTANVENDELSE. i dagtilbud og skoler. i Lemvig Kommune MAGTANVENDELSE i dagtilbud og skoler i Lemvig Kommune En vejledning Forord Denne vejledning om magtanvendelse er godkendt af niveau 2 MED-Udvalget på Familie- og Kulturudvalgsområdet den 8. december 2008.

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Politik om vold, mobning og chikane mod ansatte i Region Midtjylland

Politik om vold, mobning og chikane mod ansatte i Region Midtjylland Regionshuset Aarhus Politik om vold, mobning og chikane mod ansatte i Region Midtjylland Koncern HR, Udvikling Olof Palmes Allé 34 Postadresse:Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tlf. +45 7841 0003 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet Tema om arbejdsulykker på kontorområdet I Danmark bliver der hvert år anmeldt over 40.000 arbejdsulykker, hvor ca. 1.400 af disse sker på kontorarbejdspladser på det private område. Mange accepterer forskellige

Læs mere

Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven:

Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Magtanvendelse Hvad må man? Alle skoler, specialskoler, fritidshjem og klubber er underlagt samme lovgivning i forhold til anvendelse af magt nemlig Straffeloven: Kap. 3 Strafbarhedsbetingelser 13. Handlinger

Læs mere

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune

Forord. s. 2. Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Indhold Forord. s. 2 Voldspolitik i fokus s. 4 Voldspolitik i Holbæk Kommune Voldspolitikken i Center for Mental Sundhed. s. 5 Hvad er vold og trusler? Hvorfor skal vi have en voldspolitik hvad vil vi

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Sygepleje & Arbejdsmiljø

Sygepleje & Arbejdsmiljø Sygepleje & Arbejdsmiljø En kommunal vinkel på sygeplejerskens arbejdsmiljø og de trusler sygeplejersken møder DSR, d. 29. september 2016 Anni Birkving Arbejdsmiljøkonsulent Center for Sundhed & Pleje

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere