- VORES LØSNINGER VORES UDDANNELSER. Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende

Transkript

1 VORES UDDANNELSER - VORES LØSNINGER Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende DJØF Studerende og Danske Studerendes Fællesråd

2 KVALITETSDEBATTEN TILBAGE PÅ SPORET! Debatten om kvalitet og relevans på de videregående uddannelser har i løbet af 2014 rullet for fult drøn, blandt andet som følge af anbefalinger fra regeringens Udvalg for Kvalitet og Relevans i de videregående uddannelser. Desværre har debatten hidtil ikke handlet om de kvalitetsproblemer, vi studerende oplever på vores uddannelser i vores hverdag og løsningerne herpå. Den har i stedet handler om erhvervslivet behov her og nu, om livsløn og om antallet af studerende på bestemte uddannelser. Et af resultaterne har været Sofie Carsten Nielsens dimensioneringsplan, der skærer tusindevis af studiepladser væk på de videregående uddannelser. En plan der risikerer at føre til lukningen af fagmiljøer og til, at tusindevis af unge udelukkes fra at få en videregående uddannelse. Det er på tide, at kvalitetsdebatten kommer tilbage på sporet, og kommer til at dreje sig om at skabe reelle kvalitetsforbedringer i den hverdag vi studerende har på vores uddannelser, i stedet for det modsatte. Som optakt til at regeringens kvalitetsudvalg d. 24. november udgiver sin anden delrapport, genudgiver DSF i samarbejde med DJØF studerende derfor kvalitetsudspillet Vores uddannelser Vores løsninger i en forkortet udgave. I udspillet har vi på baggrund af analyser og beregninger samlet en række anbefalinger til, hvordan man hæver den kvalitet, vi som studerende oplever. Analyserne bygger blandt andet på DJØF s studielivsundersøgelser, universiteternes egne studiemiljøundersøgelser og egne beregninger på baggrund af tal fra universiteterne og finanslovene. Det fulde udspil kan læses her: dsfnet.dk/node/70 Hvad er kvalitet? Vores analyser og anbefalinger bygger på en kvalitetsforståelse, der i kort form udtrykkes sådan her: Uddannelseskvalitet er, når vi understøttes og udfordres til at lære viden på højeste niveau, og skaber ny viden i reflekteret og kritisk samspil med omverdenen. Vi udfordres og understøttes, når vi ofte møder og interagerer med vores undervisere, når vi løbende bliver aktiverede i forskellige undervisnings- og arbejdsformer, når vi løbende får feedback på vores arbejde og læringsproces, og når vi færdes i trygge, levende og åbne studiemiljøer. Det er lav kvalitet, når vi kun har undervisning få timer om ugen i store forelæsningssale med hundredvis af andre studerende, når vi kun får en karakter som tilbagemelding på opgaver, og når vi færdes i fragmenterede og anonyme miljøer langt væk fra vores undervisere.

3 Vi lærer viden på højeste niveau, når vi møder den nyeste viden og de nyeste metoder samt inddrages i den seneste udvikling på vores område, og når vores undervisere er pædagogisk og didaktiske klædt på til at formidle deres viden. Det er lav kvalitet, når den viden og de praksisser, som vi undervises i, er forældede, dogmatiske og ensidige, og når vores undervisere er ude af stand til at formidle deres viden til os. Vi indgår i et reflekteret og kritisk samspil med omverdenen, når vi bliver klædt på og har plads til kritisk at kunne vurdere og reflektere over vores viden og frit kan udvikle den i samspil med samfund og natur, uafhængigt af kortsigtede politiske eller erhvervsmæssige interesser. Det er lav kvalitet, når vores uddannelse kun drejer sig om at lære stoffet udenad, for at vi kan bestå den næste eksamen og det er lav kvalitet, når vi kun reproducerer eksisterende viden uden at udvikle og nytænke. I det følgende gennemgår vi 5 af de største kvalitetsproblemer, vi studerende oplever i vores uddannelser, og nogle forslag til løsninger på dem. Til sidst beskriver vi, hvilke ansvar vi studerende selv har for kvaliteten af vores uddannelser.

4 HVAD ER PROBLEMERNE? Universiteterne har over de senere år oplevet en markant stigning i antallet af studerende og studenterbefolkningen er blevet langt mere mangfoldig med større variation i forudsætninger, motivationer osv.. Dette er i udgangspunktet en særdeles positiv udvikling, men den kræver, at både universiteter og politikere tager ansvar at skabe de forandringer, der skal til, hvis det skal sikres, at alle studerende får en uddannelse af højeste kvalitet. På en række punkter oplevet vi studerende imidlertid i vores hverdag problemer, der er udtryk for, at hverken universiteterne eller politikerne i tilstrækkelig grad har løftet denne opgave. Vi oplever undervisning og studiemiljøer, der på en lang række områder er utidssvarende og utilstrækkelig til at sikre, at alle studerende, uanset social baggrund, kan løftes og udvikles til højeste niveau. INTERAKTION OG KONTAKT MED UNDERVISERNE Hvis vi skal tilegne os viden på højeste niveau, kræver det, at vi har mulighed for at se vores undervisere i øjnene, være i dialog, stille spørgsmål, interagere, reflektere og blive udfordrede. Mange studerende oplever imidlertid, at for få undervisningstimer og undervisningsformer, der domineres af forelæsninger med alt for mange studerende pr. underviser, medfører, at mulighederne for reelt interaktion og kontakt med underviserne er dårlige. Når vi overlades til os selv en alt for stor del af tiden på læsesalen eller i mængden af hunderede studerende sammen med én underviser, er det svært at blive fortrolig med stoffet og lære i dybden, fordi vi ikke understøttes i at bruge og reflektere over den viden vi tilegner os. Facts Antallet af studerende pr. underviser var i perioden stigende på de fleste hovedområder og universiteter. På humaniora, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab steg antallet på landsplan med hhv. 14%, 9% og 11% % af de studerende oplever ikke at have tilstrækkelig kontakt med undervisere og forskere i forbindelse med deres studie 2 Løsninger Løft basismidlerne ansæt flere undervisere. Over de seneste 5 år er universiteternes basismidler pr. studerende faldet med ca. 25%. Det forringer uddannelseskvaliteten ved at forringe mulighederne for at fastansætte forskere. Et løfte af basismidlerne kan sikre et stabilt grundlag for at fastansætte flere forskere, og dermed hæve kvaliteten af uddannelserne. Et løfte kan f.eks. ske udgiftsneutralt ved 1 Beregnet på baggrund af tal fra universiteternes statistiske beredskab som antal årsstuderende (STÅ) pr. 2 DJØF, studielivsundersøgelse 2013

5 at omlægge strategiske forskningsmidler, så 70 % af de offentlige forskningsmidler gives som basismidler mod ca. 58 %3 i dag. Fastansæt flere forskere med undervisningsforpligtelser. Over de seneste 10 år er antallet af post.docs eksploderet og er i dag langt større end antallet af adjunkter. Post.doc.en er primært en forskerstilling tilknyttet et specifikt forskningsprojekt, mens adjunkten har undervisningsforpligtelser og krav om pædagogisk opkvalificering. Adjunkten bør være den primære ansættelsesform på adjunktniveau og andelen af post doc.s bør nedbringes markant herved frigøres både mere tid til uddannelse og forskerne får sikrere karriereveje 3 Beregnet på baggrund af Statens Forskningsbudget 2014 fra Danmarks Statistik. Beregnet som andelen af statslige forskningsmidler, der gives til universitet som basismidler

6 FEEDBACK OG VEJLEDNING Videregående uddannelser er naturligt kendetegnet ved høj grad af selvstændighed - at vi lærer at strukturere vores eget arbejde og læring og hele tiden forholder os kritisk og refleksivt til den viden vi tilegner os. Det er dog afgørende, at vi har et overblik over, hvilke forventninger der stilles til os, og at vi løbende får feedback på vores arbejde. Det er svært at udvikle sig fagligt, hvis det eneste vi får som tilbagemelding på ugers eller måneders arbejde er en karakter. Vi har brug for grundig feedback og dialog med vores undervisere omkring hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre anderledes. Facts På både Københavns Universitet og Aarhus Universitet mener mere end 30 % af de studerende ikke, at der er klare informationer om, hvad der forventes af dem fagligt % af de studerende oplever ikke at de modtager tilstrækkelig vejledning eller opgavefeedback fra deres undervisere 5 Kun 40 % af de studerende på Aarhus Universitet mener, at de modtager tilstrækkelig feedback på faglige bidrag i løbet af semestret 6 Løsninger Studerende skal have en lovfæstet ret til tilbagemeldinger/feedback på alle opgaver og eksaminer Undervisere sal have ret til lokalt at forhandle normer for deres arbejdstid. Undersøgelser viser, at de universitetsansatte er særdeles pressede på tid, og at der mange steder ikke er retningslinjer eller normer for fordeling mellem undervisning, forberedelse og forskning. Ved at sikre undervisere ret til at forhandle normer lokalt, kan det sikres, at der følger tilstrækkelig tid til at give vejledning og feedback med undervisningen 4 Studiemiljøundersøgelsen på Aarhus Universitet 2014 og tilfredshedsundersøgesen på Københavns Universitet DJØF s studielivsundersøgelse Studiemiljøundersøgelsen på Aarhus Universitet 2014

7 PÆDAGOGIK Det er en stor værdi, at vores universitetsuddannelser er forskningsbaserede. Det betyder, at vi i undervisningen skal møde aktive forskere, der har den nyeste viden inden for deres område og inddrager os i de videnskabelige metoder og i skabelsen af ny viden. Mange studerende oplever dog, at selvom undervisere og forskere har faglig viden på højeste niveau, så er de ikke pædagogisk klædt på til at formidle den. Vores undervisere skal være klædt på til at formidle deres viden og anvende varierede undervisningsmetoder, så alle studerende bliver løftet til højeste niveau. Facts 70 % af de studerende vurderer, at fastansatte forskere og undervisere (VIP'er) har det højeste faglige niveau blandt deres undervisere. Kun 37 % vurderer dog, at fastansatte forskere og undervisere har de bedste pædagogiske evner sammenlignet med eksterne undervisere, studenterundervisere og ph.d.-studerende. Over 30 % af de studerende mener ikke, at underviserne på deres uddannelse generelt har gode pædagogiske evner 7 Løsninger Alle undervisere skal i udgangspunktet opkvalificeres årligt. De enkelte studienævn skal dog kunne omprioritere ressourcerne og rette dem mod bestemte grupper af underviser Større anerkendelsen af undervisning i ansættelser og karriereveje styrkes. I dag vægter forskningen tungt, når forskere bliver ansat eller forfremmet på universiteterne. Samtidig er mange forskere afhængige af løbende at ansøge om forskningsmidler for at bevare deres ansættelse, og derfor er det for mange svært at prioritere at opkvalificere sig som underviser. Med større anerkendelse af undervisning i karrierevejene, kan det blive mere attraktivt at prioritere at opkvalificere sig som underviser og dermed hæve kvaliteten. Dette kan f.eks. ske via studerende i ansættelsesudvalg. 7 Begge facts i afsnittet er fra DJØF s studielivsundersøgelse 2013

8

9 STUDIEMILJØ Det er afgørende, at studiemiljøerne støtter op omkring, at vi studerende bliver en del af et fagligt og socialt miljø. Føler vi os ikke hjemme, og trives vi ikke på vores uddannelse, lærer vi dårligere, og risikoen for at vi falder fra bliver større. Et trygt og fagnært studiemiljø, hvor vi kan møder vores medstuderende og undervisere udenfor selve undervisningstiden er vigtigt for at vi fastholdes og har rammer til at engagere os fagligt, også udenfor forelæsningssalene. Facts Hver femte studerende er utilfreds med sit studiemiljø 23 % af de studerende på landets universiteter føler sig ensomme 8 Under halvdelen af de studerende på Københavns Universitet og Aarhus Universitet oplever, at de ofte møder undervisere fra deres uddannelse på campus udenfor undervisningen. 9 Løsninger Alle studerende skal have adgang til en studenterstue tilknyttet deres uddannelsesmiljø, som de studerende selv styrer. Mange studerende oplever, at deres undervisning placeres forskellige steder på campus langt fra hinanden, og at de ikke har noget sted at gå hen, for at møde deres medstuderende. Dette fører for nogen til mindre fagligt engagement, dårligere tilknytning og ensomhed. En studenterstue, som de studerende har ejerskab over skaber grundlaget for et fagligt socialt miljø, som kan udvikle og integrere studerende fagligt og socialt og modvirke frafald. Undervisnings- og forskningsaktiviteter placeres i samme områder - studerende og undervisere dele så vidt muligt faciliteter og adskilles ikke. Mange steder oplever studerende, at deres forskere er placerede i områder af universitetet, hvor de studerende ikke har adgang, og at studerende og forskere bruger forskellige faciliteter, når det f.eks. gælder kantiner, biblioteker og lignende. Ved at samle undervisnings- og forskningsaktiviteter og lade forskere og studerende dele faciliteter, integreres de studerende i højere grad i de faglige miljøer, hvilket øger såvel den faglige motivation som fastholdelsen. 8 De to første facts i afsnittet stammer fra DJØF s studielivsundersøgelse Studiemiljøundersøgelsen på Aarhus Universitet 2014 og tilfredshedsundersøgesen på Københavns Universitet 2013

10 FLEKSIBILITET Kvalitet i vores uddannelser handler også om fleksibilitet, der giver os mulighed for at fordybe os ekstra meget i de dele af vores uddannelser, som er særligt udfordrende, eller som vi er særligt interesserede i og dygtige til. Det er også en kvalitet, at vi har mulighed for at supplere vores uddannelser med praktik, relevante studiejobs, iværksætteri, læsekredse og andre projekter, der giver os mulighed for selvstændigt at anvende vores viden i andre sammenhænge end undervisningen. Samtidig er det afgørende, at vi har fleksible rammer, der gør det muligt for os at kombinere forskellige dele af uddannelserne, så vi kan skabe os en profil og tilpasse vores uddannelse til det, vi gerne vil bruge den til. Med fremdriftsreformen mister vi en stor del af den fleksibilitet, vi har haft hidtil blandt andet med den obligatoriske tilmelding til 60 ECTS-point om året, afskaffelsen af suppleringskurser og tvangsmerit. Dette vil uundgåeligt skade kvaliteten i vores uddannelser, få flere vil falde fra deres uddannelse og fastlåser studerende i deres uddannelsesvalg, uden mulighed for at ændre retning. Facts Over 70 % af studielederne på universitetet forventer, at fremdriftsreformen vil føre til større frafald % af studielederne på universiteterne forventer, at fremdriftsreformen vil føre til større fokus på eksamen end på pensum 10 Løsninger Afskaf kravet om obligatorisk tilmelding til 60 ECTS-point om året Gør den midlertidige genindførelse af suppleringskurser uden brugerbetaling permanent og afskaf tvangsmeritten 10 Begge facts er fra spørgeskemaundersøgelse Om oplevede barrierer for kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser, foretaget af DAMVAD for Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

11 HAR VI STUDERENDE IKKE ET ANSVAR? Selvfølgelig har vi som studerende et ansvar for at engagere os, være nysgerrige og opsøgende, og lægge masser af tid og kræfter i vores uddannelser. Både i selve undervisningen men også i miljøerne omkring den, hvor vores engagement er afgørende for et levende og inkluderende studiemiljø med plads til alle. Men dette arbejde bærer kun frugt, hvis politikere og ledelser tager ansvar for at sikre gode rammer, som vi har beskrevet ovenfor. Derfor har vi som studerende også et stort ansvar for hele tiden at holde dem til ansvar for dette ved at være kritiske overfor vores uddannelser og de rammer, der bliver stillet til rådighed og arbejde aktivt for forbedringer og imod forringelser, hver gang vi møder dem. Det handler om at reagere og handle, hvis når vi oplever konkrete problemer på vores uddannelser i form af f.eks. utidssvarende undervisning, undervisere uden tilstrækkelige pædagogiske kompetencer og dårligt studiemiljø. Og det handler om at reagere, når politikere forringer vores uddannelser ved at lave besparelser eller ved at indføre andre tiltag, der skader kvaliteten og fleksibilitet i vores uddannelser.