Brugererfaringer Jöhncke, Steffen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugererfaringer Jöhncke, Steffen"

Transkript

1 university of copenhagen Brugererfaringer Jöhncke, Steffen Publication date: 1997 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Citation for published version (APA): Jöhncke, S. (1997). Brugererfaringer: Undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire distriktscentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere Københavns Kommune. Socialdirektoratet. Download date: 18. aug

2 BRUGER- ERFARINGER Undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire Distriktscentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere Udarbejdet af: Mag. scient. Steffen Jöhncke, projektmedarbejder i Socialdirektoratet, 7. kontor September 1997 Københavns Kommune, Socialdirektoratet, Bernstorffsgade 17, 1592 København V i

3 BRUGER-ERFARINGER Undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire distriktscentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere September 1997 Copyright Steffen Jöhncke og Socialdirektoratet, Københavns Kommune All rights reserved Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne rapport eller dele deraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forfatterens forudgående tilsagn Udgiver: Socialdirektoratet, Københavns Kommune, Bernstorffsgade17, 1598 København V Oplag: 500 i

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 Resumé 9 Kapitel 1: Introduktion Undersøgelsens grundlag Undersøgelsens metoder og forløb Hvem er brugerne? - statistiske baggrundsoplysninger 28 Kapitel 2: Grundlaget for distriktscentrenes arbejde Målsætningerne for Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere Distriktscentrenes funktioner Metadontildeling Kontrol og regler for udlevering af metadon Handleplaner Konsekvens i behandlingen Behandlingens formål og indhold Brugerønsker til behandlingen Opsummering og diskussion 48 Kapitel 3: Behandlingsarbejdet i distriktscentrene Rammer for arbejdet Regelsæt for brugerne Metadonudleveringen Kontrol - især urinprøver Nedtrapning og regulering af metadon-dosis Benzodiazepiner Vurdering af brugernes behandlingsbehov og -muligheder Socialpædagogisk behandling Omsorgsydelser Særlige faglige funktioner Egne enterpriseprojekter Brugerindflydelse Opsummering og diskussion 71 Kapitel 4: Brugererfaringer: analyse af interviews Indledning: Almene erfaringer og overordnet syn på behandlingen Praktisk hjælp og vejledning Brugerindflydelse Metadon og anden medicinsk behandling: Fordele og problemer for brugerne 87 side i

5 At søge behandling At få metadon Nye spørgsmål melder sig for brugerne Nedtrapning Ambivalenser Særligt vedrørende benzodiazepiner Erfaringer med styring, kontrol og sanktioner Afhængighed Kontrol Konsekvenser og sanktioner Den ultimative sanktion: at blive bortvist fra behandling Ikke konsekvenser - men respons Handleplaner Relationer til behandlerne Karakteristikker af den gode hhv. den dårlige behandler Behandlernes dobbeltrolle: hjælpere og kontrollører Samtaler Aktiviteter inden for og uden for distriktscentret Efterbehandling, sammenhæng i tilbud, oplysning om muligheder Efterbehandling / opfølgning Sammenhæng i tilbud Information om behandlingsmuligheder og andre tilbud Opsummering og diskussion 147 Kapitel 5: Spørgeskema-undersøgelse til de behandlende medarbejdere i distriktscentrene Distriktscentrets funktioner Metoder i behandlingsarbejdet Holdninger og synspunkter Erfaringer som behandler Opsummering og diskussion 165 Kapitel 6: Konklusioner og perspektiver Undersøgelsens rækkevidde Afhængighed af metadon som livsvilkår Vanskeligheder vedr. metadonens rolle i behandlingens praksis Metadon bliver mål i sig selv for brugerne Risikoen for, at sanktioner og konsekvens skader mere end gavner Forholdet mellem brugere og behandlere Manglende sammenhæng mellem behandlingens forskellige dele Det socialpædagogiske arbejdsfelt er uafklaret Individuel behandling: At tilgodese mange forskellige behov Behandlingsmodel for metadon-brugere Behovet for en integreret indsats 181 Bilagsfortegnelse (bilag 1-8) 183 4

6 Forord af vicedirektør Carsten Stæhr-Nielsen, Socialdirektoratet Det er godt, at Socialdirektoratet nu kan fremlægge en brugerundersøgelse. Denne undersøgelse tjener også som evaluering af distriktscentrene. Det er rart at konstatere, at brugerne i deres kommentarer nok er kritiske, men samtidig også konstruktive og nuancerede. Udviklingen inden for behandlingen af narkomaner er i disse år meget dynamisk, så samtidig med at denne undersøgelse har fundet sted, har distriktscentrenes behandlingsindsats fortsat udviklet sig. Undersøgelsen blev gennemført i et tidsrum, hvor omlægningen af metadonbehandlingen var i fuld gang, hvilket bla. indebar omfattende visitationsopgaver for klienter i behandling hos de praktiserende læger, samtidig med at opbygningen af ambulatorier til varetagelse af den længerevarende metadonbehandling endnu ikke var fuldført. Kommunens oprettelse af fem ambulatorier til dette formål har siden betydet, at distriktscentrene har kunnet opprioritere arbejdet med de afklarede, vejledende og opfølgende dele af behandlingen, og herunder også varetage støtte og efterbehandling af stoffri klienter. I tiden efter undersøgelsesperioden har distriktscentrene desuden lagt vægt på at udvikle nye behandlingsformer, bl.a. øget anvendelse af gruppebaserede forløb, ligesom opstillingen af egentlige behandlingsprogrammer og -modeller er i fuld gang. Derfor har distriktscentrenes arbejde i dag (medio 1997) ændret sig i forhold til det billede, der gives i rapporten. Undersøgelsen har altså også før sin færdiggørelse haft en indflydelse pà det udviklingsarbejde, der er i gang. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at de diskussioner og problemstillinger1der rejses i rapporten, stadig har stor relevans for den fortsatte udvikling af behandlingsindsatsen over for stofmisbrugere. Der findes hos de berørte parter både behandlere og brugere en udbredt ambivalens over for metadon. Denne ambivalens må også tages som udtryk for, at metadonbehandling fortsat er et omstridt element i behandlingen af stofmisbrugere, og kalder på ambivalente reaktioner 5

7 og synspunkter. Det er værd at minde om, at denne ambivalens også præger holdningen til metadon i den offentlige debat om stofmisbrugsbehandling. Det er Socialdirektoratets håb, at nærværende rapport vil være et bidrag til at flytte debatten fra at være en fastlåst diskussion for og imod metadon, til at handle om hvordan vi løbende kan gøre behandlingsarbejdet bedre, og sikre de bedst mulige, varige behandlingsresultater, hvor metadon blot er et middel, til fordel for såvel brugerne som det omgivende samfund. Der synes således at være god grund til at beskæftige sig nærmere med en indholdet og karakteren at, hvordan metadon indgår i behandlingsarbejdet, snarere end blot dens berettigelse. Behandlingsarbejdet skal styrkes ved at arbejde med udvikling af behandlingsprogrammer og -koncepter samt kvalitetsmål i institutionerne. Der skal ske en udvikling at tværfagligheden og en målrettet og hensigtsmæssig forfølgelse at behandlingsmålene. For de institutioner, der arbejder med metadonbehandling, er det i denne forbindelse en særlig udfordring at friholde sig fra en fokusering på stofmisbruget og metadonen i sig selv, og arbejde mere på at fremme udviklingsperspektiverne for brugerne, hvor det er det enkelte menneskes eget potentiale, der er afgørende. Rapporten berører også spørgsmålet om kontrolfunktionernes placering i metadonbehandlingen. På den ene side er kontroltiltag et formelt krav, og nødvendig for at sikre de ønskede behandlingsresultater. På den anden side er det værd kritisk at overveje, hvilken placering kontrollen skal have i relation til behandlingen i øvrigt, og hvilken indflydelse kontrol kan få på forholdet mellem brugere og behandlere. En mere klar adskillelse af kontrol og behandling vil frigøre behandlingsarbejdet fra en række unødvendige konflikter og bindinger. Ligeledes peger rapporten på det uafklarede ved det socipædagogiske felt i behand- lingen. Det afgørende er dog at være opmærksom på, at en omlægning af livsførelsen fra stofmisbrug til stoifrihed er en omfattende proces, der indbefatter grundlæggende 6

8 eksistentielle spørgsmål, der yderligere kan have forskellig karakter fra bruger til bruger. Der er derfor ikke nødvendigvis vundet noget ved at afklare det socialpædagogiske arbejdsfelt, hvis der dermed menes en fastsættelse af bestemte arbejdsfunktioner snarere er fleksibilitet nødvendig. Under alle omstændigheder kan der være god grund til løbende at overveje og udvikle indsatsen også på dette felt. Brugernes behov for og ønske om aktiviteter belyses også i rapporten. Dette må søges imødekommet inden for den enkelte institution, foruden at der i et videre perspektiv er grund til at se på en forstærket indsats i retning af øget aktivering og bedre resocialisering af brugerne gennem initiativer med uddannelse, jobtræning, o.s.v. I den forbindelse kan der også peges på behovet for efterbehandling og sammenhæng iindsatsen. Begge dele understreger nødvendigheden af at satse på længere forløb, som kan iværksættes under metadonbehandlingen, men samtidig rækker ud over den. Her er der en række klare brugerønsker, som må prioriteres højt. Med hensyn til udvikling af brugerindflydelse i institutionerne er der allerede oprettet følgegrupper med deltagelse af pårørende og brugere på distriktscentrene. Som yderligere et aspekt af udviklingen af brugerindflydelse kan det nævnes, at Københavns Kommune har støttet oprettelsen af et brugerstyret værested for tidligere stofmisbrugere. Brugerne har i denne rapport vist sig at være gode og konstruktive medspillere. Det animerer til i det fortsatte arbejde at prioritere det ligeværdige samspil med brugerne på alle niveauer i arbejdet meget, meget højt. 7

9 8

10 Resumé Denne rapport fremlægger resultaterne af den brugerundersøgelse, som Socialdirektoratet gennemførte i på de fire distriktscentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere. Med undersøgelsen opfyldes den tidligere beslutning om at evaluere distriktscentrene, foruden at undersøgelsen indgår i det løbende arbejde med at følge udviklingen i stofmisbrugsbehandlingen, og i bestræbelserne på kvalitetssikring og brugerinddragelse på dette område. Metode Undersøgelsen lagde vægten på interviews med 40 aktuelle brugere af distriktscentrene; det vil helt overvejende vil sige brugere indskrevet til metadon-understøttet behandling. Ved valg af interviewede blev det tilstræbt at nå forskellige brugere (med hensyn til køn, alder og behandlingserfaringer). På tidspunktet for interviewet var 34 i metadonbehandling og 4 i ambulant, stoffri behandling. Arbejdet i centrene blev fulgt i sammenlagt 8 uger i forår og efterår 1996, hvilket i vidt omfang dannede grundlag for kontakten til brugerne. Interviewene med 10 brugere fra hvert center blev foretaget efter spørgeguide, men i øvrigt sådan, at brugernes egne prioriteringer af emner var afgørende. Grundlaget for distriktscentrenes arbejde blev kortlagt ved gennemgang af en række relevante rapporter, cirkulærer, m.v. Distriktscentrenes praktiske udmøntning af opgaverne er beskrevet ud fra interviews og samtaler med ledelser, medarbejdere og brugere. Endelig blev der afslutningsvis gennemført en spørgeskemaundersøgelse til de behandlende medarbejdere i centrene, med afsæt i de forhold og problemstillinger, som brugerne havde rejst i interviewene. Rammerne for distriktscentrene I forbindelse med beslutningen om at oprette distriktscentrene (1992) blev det fastsat, 9

11 at distriktscentrene skulle have kompetence og ansvar for visitation, behandling, udvikling, planlægning og økonomi i det enkelte lokalområde. For så vidt angår behandlingsindsatsen skelnedes mellem tre typer brugere: For det første de brugere, for hvem der især lægges vægt på motivation, nedtrapning og afgiftning, og derefter hjælp gennem socialcentret. For det andet de brugere, som forventedes at være langt de fleste, og som efter afklaring af deres behandlingsbehov i distriktscentret blev viderevisiteret til en specialinstitution. Og for det tredje de brugere, der visiteres til metadonunderstøttet behandling i distriktscentret. Det vil sige, at distriktscentret forventedes at være ramme om to former for metadonbehandling - dels nedtrapning, dels metadonunderstøttet behandling, der betegnes som længerevarende, hvis den strækker sig ud over 3 eller 6 måneder. Med hensyn til metadonbehandlingen slås det (1992) på den ene side fast, at metadonen kun tildeles som led i en behandlingsplan, og den metadon-understøttede behandling skal tage afsæt i en socialpædagogisk og socialfaglig indsats. Ved at sammensætte distriktscentrets personalegruppe tværfagligt understeges yderligere, at det er brugerens helhedssituation, der skal tages i betragtning, og at metadontildelingen er et supplerende tiltag. Denne opfattelse af behandling som især en psykosocial indsats understreges da også i distriktscentrene. På den anden side er de socialpædagogiske, socialfaglige eller psykologiske sider af behandlingen kun i meget ringe grad fastsat i de formelle rammer for distriktscentrene, hvorimod der er udstukket udførlige forskrifter for metadonbehandlingen. Der findes således ret detaljerede overvejelser og regelsæt for ordination, udlevering og kontrol-foranstaltninger (fx urinprøver) i forbindelse med metadon-behandling. Samlet set fremstår metadon-tildelingen derfor uvilkårligt som netop den del af behandlingen, der skal fokuseres mest på. Denne indbyggede dobbelthed med hensyn til metadonens placeringen i behandlingen er et væsentligt træk ved distriktscentrenes arbejdsgrundlag. Udarbejdelse og opfølgning af individuelle, sociale handleplaner blev fastsat som grundlaget i behandlingsindsatsen. Handleplanen tiltænktes at udfylde flere formål: dels som ramme om et gensidigt forpligtende samarbejde mellem behandlingssystemet, socialcentret, (den praktiserende læge) og brugeren selv; dels som en personlig 10

12 kontrakt, brugerens individuelle aftale med distriktscentret om behandling. Planen skulle laves udfra brugerens ønsker og situation, og medinddrage ham/hende som forpligtet aftalepartner. Endelig skulle det i handleplanen være muligt at fastsætte konsekvenser : aftaler med brugeren om, hvilke sanktioner, der kunne iværksættes, hvis han/hun ikke overholdt aftalen om behandling. Spørgsmålet om, hvilke konsekvenser, der kunne være tale om, forblev imidlertid uafklaret, og vejledningen til udarbejdelse af handleplaner taler da også mere generelt om revision af aftalen om behandling som den vigtigste konsekvens af konstaterede problemer. Behandlingsarbejdet i praksis Undersøgelsen blev gennemført i en omskiftelig og vanskelig periode i distriktscentrene, som oplevede et vedvarende pres på behandling, samt mange visititations- og koordineringsopgaver i kraft af den ny lovgivning på området (1996). Hertil kom bl.a. flytningen af to centre. Overordnet kan det siges, at distriktscentrene udfylder deres funktioner som udstukket i rammerne for deres virke (1992). Behandlingsopgaverne i praksis har vist sig at være mere omfattende end forventet, på grund af øget behandlingssøgning og varighed af indskrivninger. Rammerne for distriktscentrenes arbejde er blevet omsat temmelig ensartet i centrene. De sociale handleplaner indgår i alle centrenes arbejde, omend med forskellig vægt og betydning, også varierende fra sag til sag. Det samlede indtryk gør, at handleplanen som arbejdsmodel ikke kan siges at have haft den gennemgribende betydning for behandlingsarbejdet og for koordineringen af indsatsen mellem de forskellige relevante parter, som prægede forventningerne. Med hensyn til samarbejdet med socialcentret synes handleplanen især at have betydning i det omfang, at der er i bestemte sager er brug indgåelse af aftaler. Der er fastsat regelsæt i distriktscentrene med fokus på metadontildelingen; brugerne skal underskrive disse regelsæt som betingelse for behandling. Sanktioner over for brugerne knytter sig i praksis helt overvejende til brugernes adfærd i og ved centret, 11

13 snarere end til vurderinger af den enkeltes behandlingsresultater. Fx kan behandlerne ved regelbrud (fx at møde for sent eller påvirket til metadon-udlevering) fratage brugeren metadon-dosen den pågældende dag. Udskrivning fra behandling kan tages i brug ved vold eller trusler fra en bruger. Overførelse til anden behandling (snarere end blot udskrivning) tilstræbes, hvis distriktscentret skønner, at behandlingsaftalen i centret ikke bør videreføres. Kontrol-elementet i behandlingen indgår dels i den almene kontakt mellem brugere og behandlere (opsyn med adfærd, fremmøde, påvirkethed); dels tages der urinprøver efter behov. Resultater af urinprøver lægger imidlertid ikke nødvendigvis op til bestemte sanktioner eller reaktioner; formålet er snarere løbende indblik i brugernes situation, og ses som en tilskyndelse for brugerne til at begrænse sidemisbrug: prøverne tillægges dermed behandlingsmæssig betydning i sig selv. Med hensyn til metadon-tildelingen er behandlingsarbejdet i praksis i mange tilfælde splittet mellem to formål: nedtrapning og erstatning af misbruget. Det første tilskynder til stadig lavere doser; det andet til at fastholde (og eventuelt endda øge) den mængde metadon, som er nødvendig for at afløse det faktiske misbrug af illegale stoffer. I denne situation fremhæver distriktscentrene princippet om individuel behandling, der da betyder: den løbende bestræbelse på at finde pragmatiske løsninger for den enkelte inden for mulighedernes rammer. For en del brugere har målsætningen og tidsrammen for metadon-tildelingen ikke endelig kunne fastsættes, og behandlingsformen kan da beskrives som metadon indtil videre snarere end specifikt nedtrapning eller varig metadon-tildeling. Centrene har ikke opstillet egentlige behandlings-programmer med hensyn til metadon-tildelingen, omend der i stigende grad arbejdes med forskellige gruppe-forløb o.lign. Særligt kan projektet Nedtrapnings- / Recidivgruppen i Distriktscenter Indre nævnes. Snarere end et fast program eller model har behandlingen i distriktscentrene således snarere karakter af et kontinuerligt tilbud om hjælp fra den række af forskellige fagområder, der er repræsenteret blandt personalet. Der kan således ydes omsorg og vejledning på alle niveauer, fra det mest konkrete, akutte problem til socialrådgiving og 12

14 psykologisk terapi, i det omfang ressourcerne rækker. Det socialpædagogiske arbejde med brugerne kommer til udtryk i individuelle samtaler og gruppeorienterede aktiviteter. Samtalernes formål er at fastholde og udbygge kontakten, og følge brugernes udvikling; der er således også en kontrolfunktion indlagt. Aktiviteternes formål defineres overvejende som udvikling af brugernes sociale funktionsevne og selvtillid. Tilbudene til brugerne søges tilpasset til behov og færdigheder hos forskellige grupper af brugere. Rammerne for brugerindflydelse i centrene er dels handleplanerne (dvs. den enkeltes indflydelse på egen behandling), dels fællesmøder i centrene mellem brugere og behandlere (udveksling af information og synspunkter). Brugerne har ikke direkte indflydelse på forhold vedr. behandlingens tilrettelæggelse, metadon-tildelingen, osv. Resultater af bruger-interviews Formålet med interviewene var er at opsamle og beskrive erfaringer, synspunkter og behov hos brugerne vedrørende behandlingen. De interviewede brugerne er indbyrdes meget forskellige, og har forskellige - til tider helt modsatrettede - erfaringer med behandlingen. Hensigten med undersøgelsen er imidlertid ikke at måle forskellige grader af tilfredshed, men snarere mere grundlæggende at indkredse brugernes kriterier for god og dårlig behandling. Gennemgående spiller forholdene omkring metadon-tildeling og -udlevering en overvældende rolle for de interiviewede metadon-brugerne. Afhængigheden af metadon og afhængigheden af distriktscentret, og de beslutninger, der her træffes vedrørende den enkeltes behandlingstilbud, er af grundlæggende betydning for brugerne og deres forhold til behandlingen. På trods af, at brugerne er tiltænkt indflydelse på behandlingen dels gennem de individuelle handleplaner og dels gennem lejlighedsvise husmøder i centrene, betragter brugerne deres indflydelse i centrene som begrænset. Det er vigtigt at se dette i sammenhæng med, at grænserne for brugernes indflydelse på behandlingen i praksis 13

15 sættes af deres afhængighed af metadon og dermed af distriktscentrene, og de regler og krav, der gælder for distriktscentrenes virke. Brugerne oplever derfor, at det er vanskeligt at få indflydelse på grundlæggende forhold af betydning for deres behandling, ikke mindst vedrørende metadontildelingen. Muligheden for konkret, praktisk hjælp og vejledning i centrene værdsættes og efterspørges af brugerne, og ses som udtryk for forståelse for brugernes vanskelige situation og akutte problemer. Også socialrådgivernes betydning for brugerne i centrene fremhæves. Det er en udbredt erfaring blandt brugerne i denne undersøgelse, at socialrådgiveren i distriktscentret i praksis er den primære vejleder i forhold til det sociale system, og meget ofte fungerer som bindeled til socialcentret. Dette står i nogen grad i kontrast til den samarbejdsform, som handleplans-modellen lagde op til, hvor sagsbehandleren i socialcentret skulle være den centrale, koordinerende person i behandlingen. Brugerne fortæller gennemgående, at socialcentret ikke spiller nogen større rolle for behandlingsindsatsen, medmindre der er særligt brug for en aftale. Hertil kommer, at handleplanerne gennemgående ikke synes at give brugerne indtryk af indflydelse og medvirken. Der er positive erfaringer med handleplans-udarbejdelsen hos nogle brugere, men generelt er det ikke brugernes erfaring, at handleplanen er et redskab til indflydelse og samarbejde. Handleplanens fremstår for mange snarere som en formalitet. Det fremgår af interviewene, at metadon-tildelingen som sådan virker for brugerne. Metadonen fjerner ikke afhængigheden af stoffer, men mildner konsekvenserne af livet som stofmisbruger. Brugerne beskriver metadonen som en mulighed for ro og lettelse fra de belastninger, som livet som aktive stofmisbruger fører med sig. Omvendt viser problemerne i metadonbehandlingen sig bl.a. ved, at metadonen er svær at trappe ud af igen. Brugerne oplever et modsætningsforhold mellem på den ene side ønsket om at trappe metadonen ned, og på den anden side ønsket om fortsat metadontildeling for at sikre de opnåede resultater og den forbedring af deres situation, som metadonen har medført. Heri er der naturligvis en oplagt parallel til det dobbelte 14

16 behandlingsmål set fra distriktscentrets side (se ovenfor): både nedtrapning som idealt mål, og fortsat erstatning af misbruget med metadon, eventuelt gennem øget dosis. Det vil sige, at der behandlingsmæssigt kan argumenteres for såvel en mindre, en stabil som en øget dosis for den enkelte bruger. I denne situation giver metadonen anledning til hvad man kan betegne som løbende forhandlinger mellem den enkelte bruger og behandlerne i distriktscentret om metadontildelingen. Det giver til tider uhensigtsmæssige udslag. For brugeren kan det således betyde, at nedtrapning af metadon bliver opfattet som et mål i sig selv, selvom han/hun har fortsatte eller voksende problemer med sidemisbrug af illegale stoffer. Nedtrapning kan også blive en måde at demonstrere sin behandlingsmotivation på, igen på trods af sidemisbrug. Modsat kan det også betyde - og det synes meget udbredt - at opretholdelse af metadon-tildelingen bliver et mål i sig selv. Metadon-tildelingen er en sikkerhed, som brugerne ønsker at fastholde for at sikre sig mod tilbagefald til tidligere problemer som aktiv bruger: Man ved hvad man har, men ikke hvad man får, så at sige. Det er oplagt, at brugerne sammenligner deres aktuelle, nogenlunde stabiliserede situation som metadon-brugere med den kendte, problemfyldte fortid - snarere end med en ukendt fremtid. Derfor bliver opretholdelse af metadon-tildelingen, i det mindste indtil videre, vigtig - og til tider overskyggende for andre behandlingsmål. Brugernes erfaringer med kontrol og sanktioner i distriktscentrene skal også ses på baggrund af deres grundlæggende afhængighed af metadonen og af centrene, og udbredte ønske om at opretholde metadon-tildelingen. Kontrol betyder i denne forbindelse både kontrol med brugernes overholdelse af behandlingen i forbindelse med metadon-tildeling (især om de ophører med eller i det mindste begrænser sidemisbrug), og overholdelse af reglerne for brugerne af centret (fx kommer til tiden, ikke møder påvirket, o.a.). For nogle brugernes vedkommende kan denne kontrol opfattes som udtryk for behandlernes positive interesse og ønske om hjælp. Mere almindeligt udbredt er det dog at opfatte kontrollen som udtryk for en underliggende mistillid overfor og overvågning af brugerne, og som kontrol for kontrollens skyld. 15

17 Som nævnt ovenfor knyttes konsekvenser / sanktioner over for brugerne i praksis ikke direkte til den enkelte brugers behandlingsresultater, men snarere til håndhævelse af reglerne for adfærd i og ved centret. Det er dog tydeligt, at brugerne er i tvivl om betydningen og anvendelsen af sanktioner og konsekvenser, som overvejende forstås som udtryk for graden af behandlernes tillid / mistillid til den enkelte. Denne tvivl betyder også, at mange brugere frygter den ultimative sanktion, nemlig at miste deres metadon-tildeling ved at blive bortvist fra centret. Dette skal igen ses som udtryk for brugernes grundlæggende afhængighed og ønske om at opretholde metadontildelingen, snarere end som udtryk for nogen udbredt praksis i distriktscentrene. Ved distriktscentrenes oprettelse blev konsekvenser af manglende overholdelse af eller resultater af behandlingen anbefalet som element i indsatsen, bl.a. med henvisning til brugerønsker (1991). Brugerne i denne undersøgelse uddyber imidlertid en anden forståelse af konsekvens : De peger på ønsket om respons, dvs. opmærksomhed fra behandlerne over for den enkeltes situation og aktuelle problemer - herunder med sidemisbrug - og indgriben i form af direkte, fastholdende kontakt, snarere end straffeforanstaltninger. Udsigten til negative sanktioner betegnes overvejende som helt virkningsløst og meningsløst - som straf for at have de problemer, man søgte hjælp for til at begynde med. Ønsket om respons afspejler også brugernes bedømmelse af, hvilken form for relationer til behandlerne, de mener er hensigtsmæssige. Brugerne kritiserer behandlere, der distancerer sig, eller mangler evne og vilje til at engagere sig i brugernes situation. Tilsvarende peger brugerne på deres positive erfaringer med behandlere, som de kan opbygge god kontakt og fortrolighed til. I brugernes forhold til behandlerne kommer hensynet til behandlernes dobbeltrolle - som hjælpere og kontrollører - let i indbyrdes konflikt. Problemet med sidemisbrug, som er udbredt blandt brugerne, er det oplagte eksempel. Hvis kontrol-delen vægtes, vil brugerne af frygt for formelle og uformelle sanktioner overvejende søge at undgå opmærksomhed fra behandlerne om dette misbrug. Hvis brugerne derimod får indtryk af behandlerne som fortrolige hjælpere, ønsker brugerne at kunne inddrage behandlerne i deres problemer - herunder problemer med sidemisbrug. Brugerne udtrykker det ofte sådan, at visheden for at 16

18 kunne være ærlig uden at det får negative konsekvenser, er afgørende for et godt forhold til behandleren. Skuffelser over hvad der opleves som negative virkninger af fortrolighed er således meget ødelæggende for forholdet. Brugerne understreger betydningen af aktiviteter inden for og uden for centrene, og efterlyser ofte flere af dem. Aktiviteterne har dels umiddelbar betydning for brugerne - som noget meningsfuldt at beskæftige sig med, og derfor med direkte, omend kortvarig, effekt på at begrænse misbruget; dels er aktiviteterne vigtige som ramme om samvær og kontakt med behandlerne, og opbygning af positive relationer. Brugerne efterlyser gennemgående en større vægt på efterbehandling som en del af indsatsen for stofmisbrugere. For brugerne er det aktuelle stofbrug eller stoffrihed ikke nødvendigvis afgørende for indsatsen - det er således almindeligt at have erfaringer med perioder af stoffrihed vekslende med tilbagefald til misbrug. I alle situationer kan der være god brug for støtte, behandling og vejledning, og en skarp skelnen mellem behandling og efterbehandling har derfor tvivlsom relevans for brugerne. Det betyder også, at mange brugere efterlyser en aktiverende indsats for dem, der fortsat er i metadon-behandling. Hertil kommer, at betydningen af efterbehandling ikke blot ligger i at tilgodese behovene for opfølgning hos afgiftede stofmisbrugere. Betydningen ligger også i at tydeliggøre et forløb for de brugere, der aktuelt er i behandling: at der er mulighed for fortsat støtte efter nedtrapning. På samme måde peger brugerne fortsat på behovet for information om forskellige muligheder i behandlingssystemet. Spørgeskemaundersøgelse til behandlerne Som sidste led at undersøgelsen udsendtes et spørgeskema rettet til det behandlende personale i distriktscentrene. Der indkom 48 besvarelser, jævnt fordelt på centrene. Spørgeskemaets indhold tog primært afsæt i temaer og problemstillinger vedrørende behandlingen, som var fremkommet i interviewene med brugerne, og giver således - med de forbehold som brugen af to forskellige dataindsamlingsmetoder tilsiger - grundlag for en sammenlignende diskussion. 17

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2012 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Klinikken. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS.

Klinikken. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS. Klinikken Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December 2012 Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Stop Ung Agertoften 8 Flauenskjold 9330 Dronninglund Leder Pernille Hesthaven Og Kirsten Hesthaven. Tilsynsrapport

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU

Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune torsdag den 10.april 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Brugererfaringer KABS VIDEN : KILDESKRIFTER

Brugererfaringer KABS VIDEN : KILDESKRIFTER Brugererfaringer Undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire Distriktscentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere 1996-97 af Steffen Jöhncke Bag den neutrale titel

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne

Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne Udklip af kap. 44-46 i Vejledning om særlig støtte til voksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven) Kapitel 44 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug efter 101 i lov om social service Opbygning

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Tilbud Eksempler Principper Eksempel A. Voksne, Tema 1., Uddannelse & Beskæftigelse Eksempel B. Voksne, Tema 2., Kompetencer Eksempel C. Børn & Unge, Tema 1.,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Lov om Social Service 104

Lov om Social Service 104 Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 104 Aktivitets- og samværstilbud Godkendt af Byrådet 29. februar 2012 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag... 3 1.2 Kvalitetsstandardens

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Rusmiddelcenter Middelfart

Rusmiddelcenter Middelfart Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet 1 Oplysninger om tilbuddet: Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet Tilbuddets navn: Marielund Tilbudstype: 108 dag-og døgntilbud, til voksne mennesker med en psykiatrisk lidelse. Der er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG

KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG KVALITETSSTANDARD FOR BEHANDLING AF STOFMISBRUG Indholdsfortegnelse Værdigrundlag... 3 Formål og indhold... 4 Individuelle behandlingsplaner og statusbeskrivelse... 5 Kvalitetsmål...6 Visitationsprocedure...6

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere