Kirstine Halling Kehlet, Projektleder, Videncenter for patientstøtte Mette Mertz, socialrådgiver, Børne- og Ungdomspsykiatrisk center, Glostrup

Transkript

1 REFERAT Møde i: Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet Dato: 1. september 2017 Kl.: Sted: Herlev Hospital, Bygning Arkaden, opgang 115, mødelokale A Deltagere: Afbud Gæster Linda Malmgren, ledende sundhedsplejerske, Gladsaxe kommune (formand) Pernille Slebsager, vicedirektør, Herlev og Gentofte Hospitaler (formand) Flemming Olsen, familiechef, Frederikssund Kommune Merete Eshøj Thomsen, ledende oversygeplejersker, Herlev og Gentofte Hospitaler Jean Hald Jensen, enhedschef, Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Region H Helle Høstrup, samordningskonsulent, Rigshospitalet Torben Larsen, praktiserende læge, PLO-Hovedstaden Lene Schack-Nielsen, specialkonsulent, Enhed for Tværsektoriel Udvikling, Region H (sekretær) Tine Juhl, centerchef, Glostrup Kommune Marike Nicolaisen Møller, praktiserende læge, praksiskonsulent Bettina Skovmand, ledende socialrådgiver, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, afd. Glostrup Marie Topp, specialkonsulent, Fagligt Center, BUF, Københavns Kommune Jesper Andersen, ledende overlæge, Nordsjællands Hospital Klaus Børch, ledende overlæger, Amager og Hvidovre Hospital Hospitaler Vibeke Juel Blem, børne- og familiechef, Bornholms Regions Kommune Kirstine Halling Kehlet, Projektleder, Videncenter for patientstøtte Mette Mertz, socialrådgiver, Børne- og Ungdomspsykiatrisk center, Glostrup Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden (5 min.) 2. Varsling mellem sektorerne ift. børn i familier med misbrugsproblemer (indsats 44, 25 min.) 3. Børn og unge som pårørende (indsats 40, 45 min.) 4. Børn med sygdom i socialt sårbare familier (indsats 8, 10 min) 5. Retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet (indsats 36, 15 min.) 6. Seneste DAS-møde samt andre relevante projekter (10 min.) 7. Dagsorden til næste møde (5 min) 8. Evt. (5 min.) Referat fra møde i Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet den 1. september 2017.

2 1. Godkendelse af dagsorden Indstilling: At dagsordenen godkendes Konklusion: Dagsordenen blev godkendt. 2. Varsling mellem sektorerne ift. børn i familier med misbrugsproblemer Sagsfremstilling: Det er tidligere besluttet, at indsats 44 skal håndteres ved at udbrede kendskabet til brug af underretning. Der blev ved sidste møde fremlagt et udkast til følgebrev og en kommunikationsplan, og der var en del kommentarer hertil. Blandt andet ang. indhentelse af samtykke og hvordan det kan sikres, at hospitalerne har adgang til kommunekontaktoplysninger. Regional vejledning for underretning Der er desuden udarbejdet et udkast til en regional vejledning til VIP og dermed til personale på hospitaler og psykiatriske centre, som hermed fremlægges til godkendelse i Arbejdsgruppen. Bettina Skovgaard har stået i spidsen for arbejdet, hvor socialrådgivere fra henholdsvis Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital også har bidraget. Vejledningen tager udgangspunkt i en tidligere vejledning fra Dansk Pædiatrisk Selskab, men er ændret i forhold til arbejdsgruppens ønske om en bredere forståelse af underretning. I forbindelse med arbejdet med vejledningen blev det også tydeligt, at der arbejdes meget forskelligt med underretninger i regionen. Det blev desuden nævnt, at en ny vejledning ikke er tilstrækkelig, men at der vil være behov for en klar plan/strategi for implementeringen evt. undervisning. Såfremt den godkendes, skal den efterfølgende til høring i Sundhedsfagligt Råd for Pædiatri, Sundhedsfagligt Råd for Børne- og ungepsykiatri samt Forum for Sundhedsplanlægning og Tværsektorielt samarbejde. Kommunekontaktoplysninger Der er behov for at afklare, hvordan det gøres nemmere for hhv. hospitalerne og almen praksis at sende en underretning til barnets hjemkommune. Hospitaler og psykiatriske centre har adgang til en side på intranettet med en liste over kontaktinformation til hjemmeplejeordningerne i kommunerne 1. Det er muligt at få tilføjet kontaktinformation til, hvortil en underretning kan sendes. Det kræver, at der en gang om året tjekkes op på, om adresserne stadige er korrekte. 1 Siden kan tilgås på det regionale intranet: 2

3 Som det fremgår af kommentarerne i udkast til vejledning for underretning er der også behov for at undersøge, om der kan være mulighed, at der er en skabelon i sundhedsplatformen til brug ved underretning. Fra almen praksis side er det nævnt, at det vil være bedst, hvis der kan underrettes via kommunikationsmodulet. Det kræver dog, at dette bliver teknisk muligt. Ud fra de nuværende muligheder vil telefonopkald formentlig blive foretrukket fremfor brev. Det kan overvejes, om der på hjemmesiden for KAP H skal lægges et link med kontaktinformation til børne- og ungeafdelinger i kommunerne. Det kan videregives som anbefaling fra Arbejdsgruppen til arbejdet med en kommunikationsaftale på børneområdet, at der er behov for at kunne sende underretninger elektronisk indgår (jf. punkt om kommunikation mellem almen praksis og sundhedsplejen). Videre proces Vejledningen skal tilrettes, hvis der er kommentarer fra Arbejdsgruppen og eller sendes i høring. Følgebrevet er ikke opdateret, da det muligvis ikke er den rette form med et fælles brev eftersom opgaverne vil være forskellige i sektorerne. Der vil i alle sektorer være behov for en generel oplysende indsats omkring underretning, hvornår den bør bruges, hvordan den indgives, hvad der sker ved modtagelse osv. Herudover bør indsatsen være målrettet behovet i de forskellige sektorer og planlagt sammen med relevante parter. I forhold til kommunerne skal der fx informeres om, at de nødvendige kontaktoplysninger skal være lettilgængelige på fx hjemmeside og ift. almen praksis og hospitalerne. Herudover også, at en underretning også kan angå dårlig sygdomskontrol, hvor familien har brug for støtte til at håndtere dette. Planlægning af indsatsen i kommunerne bør ske i samarbejde med/koordineret af det fælles kommunale sundhedssekretariat. I forhold til hospitalerne skal der arbejdes med, hvordan en øget viden om underretning, og herunder VIP vejledningen, når ud på alle afdelinger. En proces herfor bør planlægges med inddragelse af Forum for sundhedsplanlægning. I forhold til almen praksis kan der informeres via Praksisnyt, men det er formentlig ikke tilstrækkeligt, hvilket kunne drøftes med Kvalitet i almen praksis i Region Hovedstaden (KAP-H). Det forslås dermed, at den videre implementeringsindsats målrettes de enkelte sektorer, men selvfølgelig med hensyntagen til den indbyrdes afhængighed. Såfremt Arbejdsgruppen er enig foreslås det, at den Administrative Styregruppe også godkender dette. Indstilling: - At Arbejdsgruppen drøfter og godkender Vejledning om underretning - At Arbejdsgruppen drøfter den videre proces, herunder at den fremlægges til godkendelse i Den Administrative Styregruppe 3

4 Konklusion: Vejledning Mette Mertz præsenterede kort udkastet til vejledning. Intentionen er, at den skal bidrage til at afmystificere brugen af underretning og gøre op med misforståelsen om, at den kun skal anvendes i meget alvorlige tilfælde, hvor børn fx har været udsat for overgreb. Der blev aftalt flere mindre ændringer for i vejledningen, som derefter blev godkendt. Bettina, Mette Mertz og Lene retter til. Ændringerne omhandler de kommentarer, som fremgå af udkastet til vejledningen. Fælles skabelon for underretning: Kan evt. komme på sigt, men skal ikke afventes nu. Flere kommentarer går på funktioner i Sundhedsplatformen: Ønskerne bringes videre, også til Arbejdsgruppen vedr. It og kommunikation, men det skal ikke afventes. Det må være en sideløbende proces at få tilpasset Sundhedsplatformen. Det skal dog afklares, hvordan et notat kan låses for adgang for forældre i en periode i tilfælde af, at de har udøvet vold/overgreb mod barnet. Det skal desuden fremgå, hvordan underretningen sendes elektronisk. Processen herfra er: At den uformelt skal trykprøves ved en vurdering i relevante afdelinger. Pernille vil stå for kontakt/forespørgsel til akutmodtagelsen, onkologiske afdeling samt medicinsk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital. Høring i Sundhedsfagligt råd for hhv. Pædiatri samt Børne- og ungepsykiatrien. Høring/godkendelse i Forum for Sundhedsplanlægning og Tværsektorielt samarbejde Kommunekontaktoplysninger Der var enighed om at benytte den nuværende side på hospitalernes intranet med oplysninger til de kommunale hjemmeplejeordninger. Sekretariatet/ETU følger op på, hvordan den side kan tilføjes de relevante kommunale oplysninger ifm. underretning samt, hvordan det fremover kan sikres løbende opdateret. Følgebrev Der var enighed om, at følgebrevet skal tilrettes hhv. kommuner, almen praksis og hospitaler samt psykiatri. Sekretariatet/ETU går videre hermed, og brevene sendes til skriftelig høring i Arbejdsgruppen. I forhold til almen praksis skal informationen bringes i Praksis-Nyt og/eller regionsnyt. 4

5 Arbejdsgruppen vil få en status på de aftalte opgaver ved næste møde og vil diskutere, hvordan der skal arbejdes videre med implementeringen, men også opfølgning på brugen af vejledningen. Der lægges endvidere en sag op til DAS med beskrivelse af den videre plan for indsatsen. Bilag: Vejledning om underretning (bilag 1) 3. Børn og unge som pårørende (indsats 40) Sagsfremstilling. Arbejdsgruppen har til opgave at udarbejde retningslinjer for tidlig opsporing af børn og unge som pårørende og aftale, hvordan der varsles mellem sektorerne ift. børn og unge som oplever dødsfald og/eller er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig psykisk eller somatisk sygdom. Ved sidste møde var der oplæg om erfaringerne fra Region Hovedstadens Psykiatri, hvor der arbejdes systematisk med børn som pårørende. Det er hensigten i psykiatrien, at inddragelse af børn skal ses om en integreret del af den psykiatriske behandling, som alle medarbejdere i psykiatrien oplever de har medansvar for. I oplægget blev der lagt vægt på, at selvom der er vejledninger 1 og aftaler 2 på området, er et kontinuerligt fokus det afgørende. Der er udpeget børnekoordinatorer på alle de psykiatriske centre, som bl.a. skal sørge for tilbud om familiesamtaler. Der er løbende opfølgning på antallet af familiesamtaler. Ved dette møde vil der være et oplæg ved Kirstine Halling Kehlet, projektleder, Videncenter for patientstøtte, Region Hovedstaden. Projektet 360 grader rundt om den udsatte familie har bl.a. været forankret her. Herudover har Videncenteret flere initiativer rettet mod børn, både som pårørende og som patienter. Kirstine vil bl.a. komme ind på, at der findes anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om børn som pårørende (bilag 2, se kap 4). Heri beskrives en differentiering af indsatsen ift. familiernes behov og herunder også, at det for en mindre gruppe er relevant med en mere omfattende indsats og dermed også kommunale indsatser. Arbejdsgruppen skal på den baggrund diskutere, hvordan der kan arbejdes videres med indsatsen. Det bør tages udgangspunkt i, hvad behovet er for at kunne styrke indsatsen fremfor, at det nødvendigvis skal være retningslinjer/anbefalinger, som udarbejdes. 1 Psykiatrien har en vejledning om børn af patienter med psykisk sygdom, som bl.a. skal sikre, at det registreres, hvilke børn patienten har kontakt med og det bliver vurderet, om der er behov for en særlig indsats til børnene akut og/eller akut. 2 Som en del af Sundhedsaftalen er der udarbejdet en tværsektoriel samarbejdsaftale om voksne borgere med psykisk sygdom. 5

6 Indstilling: At det videre arbejde med indsatsen drøftes, herunder behov for nedsættelse af en skrivegruppe. Konklusion Oplægget fra Kirstine Halling Kehlet er vedlagt. Det er en opsummering af erfaringer fra forskellige projekter. Hovedpointer fra oplægget var: Der blev sat tal på, at ca børn og unge hvert år oplever, at deres forældre bliver indlagt med alvorlig sygdom børn og unge mister en forælder. Forældres sygdom og/eller død udgør en risiko for barnets udvikling og trivsel. Der er forslag til en gradueret indsats i Sundhedsstyrelsen anbefalinger (slide 2 i oplægget). Udgangspunktet er, at alle børn/unge, som oplever forældres alvorlig sygdom og/eller død, har brug for hjælp, men kun en mindre gruppe børn/uge har brug for mere omfattende hjælp. Udfordringen er at finde denne gruppe børn/unge, også her er screening for denne særlige sårbarhed svær. Væsentligt er det, at der tales med alle familier. Det er for alle familier vigtigt at opleve, at de ses. Det er en erfaring, at det kan være berøringsangst blandt det sundhedsfaglige personale ift. børn/unge, som oplever forældres alvorlig sygdom og/eller død, fordi det frygtes at få lukket op for problemer uden at kende til hvilke muligheder, der er for at tilbyde hjælp. Generelt skal forældre støttes/hjælpes til, hvordan de kan være gode forældre, da de er de bedste til at hjælpe deres børn/unge. Det kan overvejes, om det skal være en oplysning, som efterspørges i Sundhedsplatformen, om der er spurgt til eventuelle børn og hvem der i så fald har haft en samtale med dem. Der kan være et økonomisk perspektiv i en styrket indsats ift. børn/unge som pårørende pga. de alvorlige trivselsproblemer, som flere også senere i livet oplever. Forløbet for den syge forældre forbedres måske også. En styrket indsats for børn/unge som pårørende er også et hængeparti ift. forløbsprogram for kræft. Det blev drøftet, hvad den gode indsats skal være. Der er mange muligheder for hjælp til børn som/unge som pårørende, og det mangler der viden om blandt personalet. Der efterlyses en indsats i systemet, der beskrives som kvalificeret medmenneskelighed. Er det noget alle skal kunne? Kan det gøres anderledes end via en ambassadørordning. 6

7 Det blev besluttet at nedsætte en skrivegruppe bestående af Helle Høstrup, Flemming Olsen samt kliniker fra Herlev og Gentofte Hospital. Torben Larsen vil gerne orienteres/kommentere på skrift. Lene indkalder. Opdraget til skrivegruppen er at samle trådene og beskrive, hvad den gode indsats kunne være, og hvad der mangler ift. børn/unge, som oplever forældres alvorlig sygdom og/eller død. Der var enighed om at arbejde videre med udgangspunkt i SST s anbefalinger. Bilag: Anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende, se især kapitel 4 (bilag 2). 4. Status: Sårbare børn - Børn med sygdom i socialt sårbare familier (indsats 8) Sagsfremstilling: Projektet ledes af Herlev og Gentofte Hospital med projektleder Louise Rolighed Simonsen fra Patientforløb og Organisation. Fra Nordsjællands Hospital bidrager Jeanett Struck Müller fra Kvalitetsafdelingen til koordination på det administrative niveau. Der gives ved mødet en mundtlig status ang.: Aftalen med PLO omkring opgaverne i almen praksis De sidste udpegninger til projektgruppen Eventuelle nyheder fra projektlederen Udarbejdelse af en endelig projektbeskrivelse Det vil fremover være et fast punkt på dagsordenen med en status fra projektet, som Arbejdsgruppen desuden skal fungere som referencegruppe for. Indstilling: At arbejdsgruppen tager statussen til efterretning. Konklusion. Orienteringen blev taget til efterretning. Der blev orienteret om: At der ikke er indgået en aftale med PLO, da der er behov for afklaring omkring opgaven med og indholdet af den sociale anamnese. Endvidere skal det være afklares, om der også skal indgå oplysninger fra forældrenes journaler og i så fald, hvordan der sikres samtykke hertil. I første omgang er det Torben Larsen og Marike Møller, som taler videre om, hvordan der kan sikres afklaring ift. PLO. Det er forventningen, at projektet kan startes op, så der kan inkluderes børn fra ca. december

8 6. Drøftelse: Retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet (indsats 36) Sagsfremstilling. Arbejdsgruppen har til opgave at aftale retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet mellem almen praksis og den kommunale sundhedspleje om udveksling af relevante oplysninger (indsats 36). Indsatsen blev drøftet ved sidste møde med udgangspunkt i et oplæg fra en skrivegruppe. Der blev besluttet et par tilpasninger: Større fokus på kommunikationsvej fremfor indhold. Tydeliggørelse af Sundhedsstyrelsens anbefaling om afsluttende status ved 5-årsundersøgelsen Det er rettet ind i vedlagte (bilag 3) som såfremt det kan godkendes af Arbejdsgruppen kan videregives til Arbejdsgruppen vedr. sundheds it og kommunikation. De har til opgave at udarbejde og implementere en samlet kommunikationsaftale på børneområdet, hvor det vil være oplagt, at overvejelserne omkring en styrket kommunikation mellem almen praksis og sundhedsplejen indgår. Arbejdsgruppen vedr. sundheds it og kommunikation forventes ifm. arbejdet med en kommunikationsaftale på børneområdet at få behov for at trække på viden fra Arbejdsgruppen vedr. samarbejdet på børneområdet. Ved sidste møde blev det desuden aftalt, at det skulle undersøges, hvorvidt almen praksis kan forpligtiges til at bruge KM til kommunikation med sundhedsplejen, og hvordan dette honoreres. Det er administrationens tolkning, at der ikke i den nuværende rammeaftale er en sådan forpligtigelse. Den forpligtigelse der ligger i rammeaftalen om brug af KM går på hjemmeplejen og plejehjem. Det skal dog bemærkes, at en anbefaling om en øget brug af KM mellem almen praksis og sundhedsplejen vil være i overensstemmelse med praksisplanen for almen praksis, idet det fremgår heraf, at KM skal implementeres fuldt ud som kommunikationsredskab i det tværsektorielle samarbejde. Ligeledes vil det være i overensstemmelse med den regionale grundaftale om brug af KM 1. Indstilling: At Arbejdsgruppen godkender det reviderede oplæg mhp. videregivelse til Arbejdsgruppen vedr. sundheds it og kommunikation. Bilag: Anbefalinger ang. kommunikation mellem almen praksis og sundhedsplejen (bilag 3). Konklusion. Det blev besluttet, at der kun skal være fremhævet den anbefaling, som hedder KM skal bruges til kommunikation mellem almen praksis og sundhedsplejen. Det er den der svarer til indsatsbeskrivelsen. Anbefalingen 1 Grundaftale samt underaftale for brugen af KM i Region Hovedstaden kan ses her: 8

9 om, at det skal afklares, hvordan underretninger sendes elektronisk fra almen praksis og hospitaler til kommunerne, skal fremgå separat. Det skyldes, at den er udspringer af Arbejdsgruppens indsats om at styrke brugen af underretning. Med denne rettelse blev anbefalingerne godkendt og de viderebringes til Arbejdsgruppen vedr. It og kommunikation. 7. Orientering: Seneste DAS-mød samt andre relevante projekter i sundhedsaftaleregi Sagsfremstilling: Der gives ved mødet en kort orientering fra seneste DAS møde samt andre projekter på børneområdet. Indstilling: At orienteringen tages til efterretning. Konklusion: Orienteringen blev taget til efterretning. Det blev nævnt, at DAS havde godkendt Arbejdsgruppens forslag til, hvilke af Arbejdsgruppens indsatser, som bør reformuleres eller pauseres. 8. Dagsorden til næste møde Sagsfremstilling: Der er inviteret til næste møde mandag den 20. november 2017 på Gladsaxe Rådhus kl Følgende punkter planlægges på dagsordenen: Status på styrket behandling af børn med sygdom i socialt sårbare familier (indsats 8) Status på varsling mellem sektorer i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer (indsats 44). Status på retningslinjer for systematisk kommunikation på børneområdet (indsats 36). Børn og unge som pårørende (indsats 40). Evt. indledende drøftelse af tidlig opsporing af psykisk mistrivsel hos børn (indsats 37) Afrapportering for 2017 og arbejdsplan for 2018 Indstilling: At dagordenen godkendes. Konklusion: Dagsordenen blev godkendt. Ift. indsatsen om tidlig opsporing af psykisk mistrivsel hos børn skal det også drøftes, hvordan den kan reformuleres, da dette skal meldes tilbage til DAS. 9. Eventuelt Der var ikke punkter til drøftelse her. 9