Fakta-rapport: Resten af livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta-rapport: Resten af livet"

Transkript

1 Fakta-rapport Redaktør: Inger Nørreskov Jensen Projektmagere: Vejle amt, Aktivprojektet: Karen Lund og Anne Petersen Bornholms Regionskommun, Ressourcevejen: Hanne Nielsen og Annette Lund Storstrøms Amt, Hjernelauget: Kirsten Hasfeldt og Helle Fejfer Nordjyllands amt, Hjerneværket: Lars Rønne Viborg amt, Projekt-kit: Birthe Bjørslev Frederiksborg amt, Projekt rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på ændrede vilkår: Selena Thønnings og Dion Mattesen Resten af livet Hjerneskade, Rehabilitering, Hverdagsliv Leise Jans

2 Fakta-rapporten er en uddybning af hovedrapporten Resten af livet Fakta rapportens indhold: De seks projekter præsenterer følgende ni udvalgte fokuspunkter: formål, indsats/indhold, målgruppe, organisering af indsatsen, en eller flere cases, brugerinddragelse, tovholderfunktion/koordinering, forankring og et eller flere selvvalgte fokuspunker. Desuden beskriver det enkelte projekt i et fokuspunkt strukturreformens betydning for projektet og dets forankring. Enkelte af projekterne har valgt ikke at udtrykke sig om alle fokuspunkter. Det har været det enkelte projekts valg og er helt i overensstemmelse med den fænomenologiske tilgang i rapporten. Indholdsfortegnelse: Fakta-del Vejle amt. Aktivprojektet...1 Formål...1 Indsats/indhold...1 Målgruppe...5 Organisering af indsatsen...6 Case Case Case Case Brugerinddragelse...13 Tovholderfunktion/koordinering...15 Forankring...18 Selvvalgt fokuspunkt - netværksdannelse Strukturreformens betydning for projektet og dets forankring Bornholms Regionskommune. Ressourcevejen...23 Formål...23 Indsats/indhold...23 Målgruppe...26 Organisering af indsatsen...28 Case Case Brugerinddragelse...30 Tovholderfunktion/koordinering...33 Forankring...35 Selvvalgt fokuspunkt - livskvalitet...38 Selvvalgt fokuspunkt hvad er aktuelt...40 Strukturreformens betydning for projektet og dets forankring Storstrøms amt. Hjernelauget...42 Formål...42 Indsats/Indhold...42 Målgruppe...44

3 Organisering af indsatsen...45 Case...45 Brugerinddragelse...46 Tovholderfunktion/ koordinering...47 Forankring Nordjyllands amt. Hjerneværket...51 Formål...51 Indsats/indhold...51 Målgruppe...52 Organisering af indsatsen...52 Case Case Brugerinddragelse...55 Tovholderfunktion/koordinering...55 Forankring...56 Selvvalgt fokuspunkt - de pårørende...57 Strukturreformens betydning for projektet og dets forankring Viborg amt. Projekt-kit...59 Formål...59 Indsats/indhold...59 Målgruppe...61 Organisering af indsatsen...61 Case Case Case Brugerinddragelse...67 Tovholderfunktion/koordinering...68 Forankring...69 Selvvalgt fokuspunkt det usynlige handicap, at blive socialt udstødt...69 Selvvalgt fokuspunkt involvering...69 Selvvalgt fokuspunkt feltarbejder...75 Selvvalgt fokuspunkt samarbejdet mellem brugere og det offentlige omkring aktiviteter for mennesker med usynligt handicap...79 Strukturreformens betydning for projektet og dets forankring Frederiksborg amt. Projekt rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på ændrede vilkår...82 Formål...82 Indsats/indhold...82 Målgruppe...85 Organisering af indsatsen...86 Forankring...93 Selvvalgt fokuspunkt - Intensiv Specifikt Fokuseret Individuel Tilrettelagt Hjemmerehabilitering...95 Selvvalgt fokuspunkt - resultater...95 Strukturreformens betydning for projektet og dets forankring...96

4 Fakta-del 1. Vejle amt. Aktivprojektet Projektperiode: 1. april marts Projektbevilling: Op til kr. i 2003 og 2004 og kr. i Projektmagere og forfattere: Karen Lund og Anne Petersen Formål Projektets formål var at støtte mennesker ramt af en hjerneskade og pårørende med at finde vej frem til et nyt meningsfyldt hverdagsliv på ændrede vilkår gennem konkret støtte til at skabe beskæftigelse uden for hjemmet. Hensigten var at finde løsninger ved en bedre udnyttelse af de allerede eksisterende ressourcer, dvs. den ramtes og den pågældendes netværks ressourcer og ressourcerne i lokalsamfundet med dets arbejdspladser, undervisningstilbud, sociale tilbud, foreninger etc., herunder de kommunale og amtslige tilbud. Projektet var også tænkt som et tilbud til de kommunale sagsbehandlere, som praktisk bistand til udarbejdelse og realisering af handleplaner, der tilgodeså de ramtes behov for meningsfuld beskæftigelse med det sigte at gøre sagsbehandlerne bedre i stand til at håndtere disse sager. Ud over den konkrete støtte til den enkelte ramte skulle projektet bidrage med metodeudvikling både i forhold til indsatsen overfor de enkelte ramte, der deltog i projektet og i form af at styrke og skabe større sammenhæng mellem de instanser, der skal betjene de ramte. Kernen i denne metodeudvikling var at arbejde med den enkelte ramtes håndtering af de nye livsbetingelser og de vilkår det offentlige system skaber for denne håndtering. Projektet skulle herudover beskrive behov for aktiviteter og tilbud, som blev synlige i projektforløbet, men som ikke umiddelbart kunne tilgodeses inden for dets ressourcemæssige rammer. Ud over den løbende læring og vidensformidling, skulle projektet formidle sine erfaringer i en metodevejledning til brug for amtslige og kommunale sagsbehandlere og andre aktører. Indsats/indhold Baggrund Sygehusvæsenet er blevet dygtig til at redde liv for mennesker, der har fået en hjerneskade efter sygdom eller ulykke. Men når hverdagen melder sig efter de indledende behandlingsforløb, kan det være svært for den ramte selv og de pårørende at finde vej gennem de forskellige instanser og frem til de tilbud, der findes på området. Ofte findes disse tilbud imidlertid ikke i en form, der er umiddelbar anvendelig for den enkelte. Ofte er de ønskede tilbud ikke - eksisterende. Vejen hen mod en ny meningsfuld hverdag efter en hjerneskade kan opleves som så besværlig, at den kan føre til opgivelse og social isolation. Dette er baggrunden for, at Vejle amt i

5 besluttede at sætte særligt fokus på hjerneskadeområdet og søgte satspuljemidler til Aktivprojektet. De enkelte brugerforløb I projektperioden gennemførte vi 15 individuelle støtteforløb med mennesker ramt af senhjerneskade, 13 mænd og 2 kvinder. 9 af disse var enlige. 10 af de ramte havde flere år gamle skader. De fleste forløb var langvarige, hvorfor vi stoppede for tilgang af nye brugere i foråret Ved projektafslutningen var 7 af de ramte i arbejde under en eller anden form: 1 i ordinært arbejde 3 i fleksjob, de 2 heraf havde over 6 år gamle skader og havde været pensionister i flere år 1 i skånejob 1 i beskyttet beskæftigelse 1 i ulønnet trivselsjob Situationen for de 8 andre ramte, så således ud: 1 var i gang med uddannelse med støtte efter reglerne om revalidering 4 var engageret i andre former for aktiviteter i deres lokalområde 1 var i et døgnrehabiliteringsforløb 2 var uden aktiviteter uden for hjemmet, trods deres ønsker herom. Begges hjemlige forhold var kaotiske. Derfor måtte både projektets og kommunens indsats koncentrere sig om at få det hjemlige til at fungere. For 4 af brugerne har fokus i vores indsats i lange perioder været at få hverdagen i hjemmet til at fungere via kommunale støttepersoner, som projektet har haft et tæt samarbejde med - i flere tilfælde superviseret. Den kommune, hvor projektet især har superviseret, har nu selv etableret en velfungerende supervision. Åben adgang til projektet 2 af de ramte har selv henvendt sig til projektet om støtte, de øvrige er blevet hjulpet til det af eksempelvis sygehus, kommune, amtsspecialundervisningscenter, rehabiliteringsinstitution. Adgangen til projektet var åben, og vi visiterede selv. Udredning Efter at have etableret en god kontakt med den ramte og evt. pårørende lavede vi en grundig udredning af brugerens ønsker og ressourcer. Vi indhentede relevante sagsakter fra kommunen, orienterede om projektet og vores kontakt med den ramte. Vi indhentede oplysninger om sygdomsforløbet og hjerneskadefølgerne, gennemgik dem med vores psykologiske konsulent fra Fogedvænget og udarbejdede en skriftlig udredning, der var det faglige fundament for vores kommende indsats sammen med brugeren. Se i øvrigt punktet om brugerinddragelse. Den indledende skriftlige udredning suppleredes løbende med projektmedarbejderens praktiske erfaringer med brugerens ressourcer. Støtteforløb Herefter fulgte et oftest langvarigt støtteforløb med projektmedarbejderen som tovholder. Forløbet bevægede sig oftest ad flere spor og via flere afprøvninger. Hvor det var relevant og muligt sikrede projektmedarbejderen, at der blev opstillet klare mål og delmål undervejs. I andre forløb drejede hendes indsats sig mere om at følge op, være til stede, snakke og rumme. I nogle forløb var 2

6 kontakten hyppig og personlig. I andre sjældnere og via SMS. Men altid med projektmedarbejderen som den opsøgende. De fleste brugere fik i løbet af denne proces en mere realistisk indsigt i egen formåen og mere klarhed over, hvad de egentlig havde brug for og lyst til. Måske startede det med et ønske om arbejde, men endte med en frivillig indsats i en forening. Den grundige udredning, formidlingen af den og realiseringen af brugernes ressourcer i konkret handling var meget værdsat af vores samarbejdspartnere og blev ofte understreget som noget af det, der gør en forskel i eksempelvis et dagpengeforløb. Sagsbehandlerne oplevede, at vores brugere kunne betydeligt mere, end sagsbehandlerne regnede med var muligt. Omvendt oplevede vi også undertiden, at vores brugere blev betragtet som besværlige for systemet, fordi en synliggørelse af deres ressourcer krævede en mere omfattende indsats i en sag, der ellers blev betragtet som afsluttet. Målet for indsatsen i det enkelte brugerforløb Etablering af en konkret foranstaltning var endemålet i de fleste forløb. Vi havde dog også forløb, hvor støtten fra projektmedarbejderen ikke resulterede i en konkret foranstaltning, men bidrog med opbakning til den ramte og til at den ramte kunne opnå indsigt i egne ressourcer, således at den pågældende selv blev i stand til at finde løsninger uafhængig af os og selv vælge andre løsninger efter behov. Arbejdsmetoden om de enkelte brugere Arbejdsmetoden blev betragtet som en proces, der til enhver tid kunne tilpasses den enkelte bruger og de konkrete samarbejdspartnere. Rækkefølgen, prioriteringen, indholdet i de enkelte dele varierede fra forløb til forløb. Karakteristisk for vores indsats var, at vi var opsøgende og fastholdende. At vi forsøgte at svinge med de ramte, tage udgangspunkt i deres liv og verden og deres forståelse af den samt i deres motivation. Brugerteam Når den ramte i samarbejde med projektmedarbejderen nåede frem til et konkret ønske om at afprøve en bestemt aktivitet blev Brugerteamet etableret. Teamet bestod af brugeren, eventuelle pårørende, involverede fagpersoner og projektmedarbejderen som tovholder. Fagpersonerne i teamet var fx en værkstedsmedarbejder fra revalideringscentret, en kommunal støtteperson, sagsbehandleren, en speciallærer fra amtsspecialskolen, en ergoterapeut fra rehabiliteringscenter Fogedvænget, en jobkonsulent fra kommunen eller revalideringscentret. Ud over at være det forum, hvor de konkrete tilbud til brugeren blev skabt, var Brugerteamet også et vigtigt forum for den læring, der foregik i projektet - det vi kaldte læring gennem fælles problemløsning. Denne læring drejede sig både om, hvordan det var muligt at arbejde udviklingsorienteret med den hjerneskaderamtes ressourcer og læring om den indsats, kollegerne fra andre sektorer og andre fag kunne byde på. Projektmedarbejderen var både koordinator og vidensperson i teamet. Koordinerende team Når det var nødvendigt af hensyn til helheden i det enkelte støtteforløb blev, der også dannet et 3

7 koordinerende team. Teamets opgave var at koordinere den samlede indsats mellem flere forskellige kommunale og amtslige instanser, fx hjemmepleje, familieafdeling, handicapafdeling, trænende terapeuter fra kommune og sygehus. Ud over at tage initiativet til disse møder, var en af vores opgaver i dette forum at klæde den kommunale sagsbehandler på til at være tovholder i sagen, herunder sikre at alle relevante parter blev samlet og at den fornødne viden om den ramte og hans vanskeligheder og ressourcer var til stede. I praksis var det helt undtagelsesvis, at en sagsbehandler selv magtede at påtager sig koordinatorforpligtelsen. Som regel delte hun den med projektmedarbejderen - eller projektmedarbejderen udfyldte den alene. De koordinerende møder havde karakter af arbejdsmøder blandt de involverede fagpersoner, og de er netop koordinerende og ikke besluttende i forhold til indsatsen. Beslutninger blev truffet i Brugerteamet. Projektmedarbejderen var bindeleddet mellem de to teams og sikrede, at den ansvarlige sagsbehandler løbende var orienteret om udviklingen i den ramtes konkrete forløb. Også i det koordinerende team foregik der vigtig læring, fx om den ramtes behov for sammenhæng i sit forløb, om hvordan der kan arbejdes med koordinering, om vigtigheden af at have blik for familiens samlede situation, om kompensation for skadesfølgerne og kommunikation med den ramte. Møderne betød også, at deltagerne fik et bedre kendskab til hinanden og til hinandens fag og afdelingers forskellige tilgange og muligheder. Projektmedarbejderen var både koordinator og vidensperson i teamet. Læring Læringsdelen var meget vigtig i brugerforløbene. Derfor og fordi vi hele tiden havde projektets tidsbegrænsning for øje, måtte vi lade de andre fagpersoner komme i spil, være deres sparringspartnere, formidle viden, være katalysatorer, koordinerede og inspirerede til anderledes løsningsmuligheder - hele tiden i konkret, praktisk samhandlen med de øvrige involverede fagpersoner. En måde at skabe anderledes løsningsmuligheder på var at få institutioner til at eksperimentere med at løse opgaver, der lå uden for deres normale område. Vi gjorde det ved at kombinere deres specielle faglighed på ét område med vores faglighed eller ved at få flere meget forskellige specialinstitutioner, rehabiliteringscenteret Fogedvænget, revalideringsinstitutionen Bomi og Amtsspecialskolen til sammen med os at eksperimentere med at løse en given opgave - fælles konkret problemløsning skaber læring og samarbejde - sigtet var, at institutionerne indhøstede erfaringer, der gjorde det muligt for dem at fortsætte samarbejdet og indsatsen for vores målgruppe efter projektperioden. At påtage sig helt nye og længerevarende opgaver som at eksperimentere med etablering af praktikker for mennesker ramt af sen-hjerneskade, at afsætte tid til nødvendig læring og tæt samarbejde med fagpersoner i en anden sektor med en helt anden faglighed og kultur og med os i projektet - krævede tid. En forudsætning for disse udviklingsprocesser og nye tilbud til de hjerneskaderamte var derfor tilførsel af ressourcer udefra, hvilket i denne sammenhæng vil sige fra projektet. Aktivprojektet havde bl.a. aflønnet de 3 mest involverede parter, Reva-center Bomi, 4

8 Amtsspecialundervisningscenteret i Horsens og Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget, således som det var budgetteret med i projektbeskrivelsen. Arbejdet med at skabe større sammenhæng i det offentlige system Ud over den styrkelse af sammenhængen i det offentliges indsats, der fulgte af det konkrete tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i brugerforløbene, havde vi arbejdet med problematikken på orienterende møder og temadage på de amtslige institutioner, der havde med hjerneskadeområdet at gøre og i kommunerne. Projektet havde været medvirkende til, at der blev skabt et samarbejdsforum mellem Hjerneskadeteamet og de tre revalideringsinstitutioner i amtet. Projektets Netværksgruppe, som samlede alle de amtslige tiltag på området og de omfattede kommuner, se organisationsdiagrammet, var endvidere et forum som bidrog til at skabe et bedre tværsektorielt samspil og muligheder for en bedre sammenhæng i de enkelte forløb for de hjerneskaderamte. Senest har alle de parter, som er repræsenteret i Netværksgruppen, arbejdet konkret sammen om at skabe en markedsdag om sen-hjerneskade, hvor også de frivillige organisationer var repræsenteret. Det var en stor succes både indadtil og udadtil i forhold til de mange gæster, der besøgte arrangementet. Som nævnt i punktet om netværk har vores bidrag til etableringen af monofaglige netværk også et sigte i forhold til samordningen af de eksisterende ressourcer på hjerneskadefeltet. Vi har reflekteret en del over, at det åbenbart har været nødvendigt med en udefrakommende aktør, Aktivprojektet, for at få etableret de nævnte samarbejdsrelationer. Vi forestiller os at årsagerne skal findes i stigende specialisering og knaphed på ressourcer samt i en række forskellige historiske, kulturelle, personlige og professionskulturelle forhold. Vi har også måttet konstatere, at etableringen af de nævnte relationer har taget lang tid og at drivkraften/motivationen ikke mindst er udsprunget af erfaringerne med konkret, fælles problemløsning i projektets enkelte brugerforløb. Øvrige indsats Ud over det nævnte har vi samarbejdet med de frivillige organisationer, bl.a. om Café Bøtten, et samværstilbud for unge hjerneskaderamte, og med AOF om etablering af særligt tilrettelagte undervisningstilbud for målgruppen. Som afslutning på projektet skulle vi skrive en metodevejledning ud fra de erfaringer, vi har gjort, ligesom vi lod de samme erfaringer udmønte sig i en række temadage, organiseret i forhold til de nye storkommuner. Målgruppe Projektet rettede sig både mod de enkelte mennesker med erhvervede hjerneskader og det system, der skulle betjene disse mennesker. Der var således to målgrupper, de ramte selv og fagpersoner i kommuner og amt. 5

9 De ramte Projektets ene målgruppe var hjemmeboende borgere ramt af en hjerneskade som voksne og som havde behov for den bistand, projektet kunne tilbyde. Skadens alder og om skaden kunne karakteriseres som lettere, middelsvær eller svær var uden betydning. Personer med fremadskridende hjernelidelser var ikke omfattet. Fra starten af selve projektforløbet, valgte vi at præcisere målgruppen nærmere ved at sætte en øvre aldersgrænse på 65/67. I begyndelse foregik projektet i Vejle amts 9 nordlige kommuner, men blev senere udvidet med Vejle kommune. På baggrund af vores tidligere erfaringer som ansatte på Vejle Amts rehabiliteringscenter for hjerneskadede, Fogedvænget, valgte vi endvidere at præcisere, at den ramte ud over ønsket om aktiviteter uden for hjemmet også med den rette personstøtte og de rigtige rammer om indsatsen måtte være i stand til selv at indgå aktivt i en form for beskæftigelse uden for eget hjem. Det vil altså sige, at vi fravalgte ramte, som vi skønnede ville være afhængige af konstant personstøtte. Vi har ikke afvist nogen, fordi vi skønnede, at ressourcerne ikke var til stede, men har haft et par henvendelser, hvor det allerede i den indledende telefonsamtale stod klart for begge parter, at vores tilbud ikke var relevant. Projektets typiske bruger var en apopleksiramt mand i 40érne, pensionist og med usynlige følger. Kun 4 af vores brugere havde synlige følger. Brugernes ressourcer var meget forskellige. Det samme var omfanget af de iværksatte aktiviteter. Ændring af målgruppen af ramte Ud over den geografiske udvidelse af projektet og den udvidelse af målgruppen, det medførte, skete der ¾ år inde i projektperioden endnu en ændring af målgruppen: På det andet Netværksgruppemøde, mødet mellem projektet og repræsentanter fra de involverede kommuner og forskellige amtslige instanser, gav en kommunal medarbejder fra en arbejdsmarkedsafdeling udtryk for frustration over samarbejdet mellem sygehus og kommune, i hendes tilfælde arbejdsmarkedsafdelingen. Hun ville gerne involveres meget tidligere og foreslog, at projektet satte sit fokus tidligere i de ramtes forløb, nemlig ved udskrivning fra sygehuset. Det blev bakket op fra mange sider og efter en spændende diskussion af fordele og ulemper blev konklusion, at projektet skulle ændre sin indsats til også at skaffe sig erfaringer med brugere direkte fra sygehuset, hvilket vi efterfølgende har gjort i 5 forløb. Fagpersonerne Fagpersoner i de 10 kommuner var en meget vigtig målgruppe for projektet. Det samme var fagpersoner i de amtslige instanser, dvs. ansatte på amtsspecialskoler, revalideringscentre, rehabiliteringscenter Fogedvænget og specialrådgivningen i Hjerneskadeteamet på Vejlefjord samt de relevante sygehusafdelinger. Organisering af indsatsen Projektmidlerne blev i 2002 søgt af Vejle amts socialforvaltning, Voksen- og Handicapafdelingen, hvor myndighedsforpligtelsen lå og som over for ministeriet var ansvarlig for Projektet. 6

10 Vejle amt valgte at placere Projektet ikke på amtsgården men på Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget, som er Vejle Amts sociale tilbud til mennesker ramt af sen-hjerneskade og beliggende i den del af amtet Projektet dækker. Fogedvænget åbnede i Rent fysisk boede vi i en skurvogn på Fogedvængets parkeringsplads. Placeringen på Fogedvænget betød en fysisk og organisatorisk forankring, adgang til et fagligt miljø, adgang til tekniske faciliteter, administrative ressourcer og ledelsesmæssig støtte Projektleder og projektmedarbejder var ansat på Fogedvænget. Vi blev begge fuldtidsansatte, henholdsvis socialrådgiver (projektleder) og ergoterapeut (projektmedarbejder). Begge har været ansat på Fogedvænget fra starten i 2001og indtil projektets start. Vi havde begge orlov fra institutionen i projektperioden. Projektlederen var ansat af Fogedvængets leder efter indstilling fra ansættelsesudvalget. Voksen- og Handicapafdelingen træffer afgørelse ved uenighed. Afskedigelse af projektlederen kunne kun ske efter godkendelse af Voksen- og Handicapafdelingen. Projektmedarbejderen blev ansat af Fogedvængets leder efter indstilling fra projektlederen. I forhold til Fogedvænget var projektet organisatorisk en særlig afdeling med egen ledelse og selvstændighed. Projektlederen havde det fulde ansvar for den faglige ledelse af projektet og kommunikerede direkte med forvaltningen. Med hensyn til projektets arbejde og de beslutninger, som blev truffet af projektledelsen var Fogedvænget en samarbejdspartner på linie med andre samarbejdspartnere. Fogedvængets centerleder havde det overordnede budgetansvar og varetog bogføring og regnskabsaflæggelse Projektlederen har bevillingskompetence vedrørende midler til konsulentbistand mv. vedrørende de enkelte brugerforløb. Vedrørende det øvrige budget havde projektlederen og Fogedvængets leder i fællesskab bevillingskompetencen. Vi havde et tæt og godt samarbejde både med lederen af Amtets Voksen- og Handicapafdeling og med centerlederen på Fogedvænget. Førstnævnte drøftede vi projektindhold, opståede problemer, forankring, fælles tiltag, langsigtede perspektiv med. Med centerlederen mest økonomi, daglige, praktiske ting, køb af konsulentbistand fra institutionen, projektforankring og fremtiden efter kommunalreformen. Lederen af Voksen- og Handicapafdelingen orienterede ved starten af projektperioden de deltagende kommuner om projektet og inviterede de relevante amtslige ledere og ledere fra de deltagende kommuner til at deltage i Projektets netværksgruppe, som hun leder. Efter at projektmidlerne var tildelt gennemførte Vejle Amt et arbejdsgruppeforløb med repræsentanter fra kommuner og de forskellige hjerneskaderelevante amtslige tiltag inden for sundheds-, social-, arbejdsmarkeds- og undervisningssektoren samt med deltagelse af Hjerneskadeforeningen. Dette resulterede i Projektbeskrivelsen fra november 2002 og først derefter blev vi to medarbejdere ansat. 7

11 Ændringer i forhold til projektbeskrivelsen På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen bag Projektbeskrivelsen foreskrev denne en fast støttegruppe omkring hver enkelt bruger i projektet - et tværfagligt team - med fast repræsentation af bl.a. Amtsspecialskolen i Horsens, Bomi reva-center i Horsens, Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget i Hedensted og Hjerneskadeteamet. Tanken var, at alle skulle deltage i hyppige, ugentlige, teammøder i hvert fald i de første måneder. Ud fra vores, de projektansattes, praktiske erfaringer med rehabilitering af mennesker ramt af senhjerneskade fandt vi det meget vigtigt at organisere indsatsen, så den ramte kunne være aktiv i sine teammøder og opleve dem som overskuelige og meningsfulde. Vi mente derfor, at kun de fagpersoner, som var allermest nødvendige for realiseringen af brugerens mål, skulle være til stede i den nævnte støttegruppe sammen med den ramte, og at denne støttegruppe skulle være meget fleksibel og hurtigt kunne mødes, når indsatsen sammen med brugeren krævede det. De professionelles behov for læring, der var en af begrundelserne for den nævnte faste støttegruppe, fandt vi kunne tilgodeses på anden og bedre vis. Vi organiserede os derfor meget hurtigt med 2 teams som erstatning for den faste Støttegruppe: et lille, praktisk/udførende team brugerteamet og et fast, rådgivende, baggrundsteam. Betegnelsen Baggrundsteam, fordi teamet var den faste støttegruppe vi havde bag os og som var med til at sikre, at baggrunden for indsatsen var i orden. Netværksgruppe havde været en bedre betegnelse, men det begreb blev i projektbeskrivelsen brugt til noget andet. Netværksgruppen Netværksgruppen var den gruppe, Vejle Amt nedsatte som en del af projektet, og som kontorchefen i Voksen- og Handicapafdelingen leder. Formålet var, at synliggøre og drøfte projektets aktiviteter og erfaringer, at afdække og overvinde eventuelle barrierer for samarbejdet af mere generel og strukturel karakter og at drøfte mulighederne for at forankre projekterfaringerne i det daglige arbejde. Baggrundsteamet Baggrundsteamet var projektets tværfaglige konsulentteam og består af repræsentanter fra projektets 4 faste samarbejdspartnere Bomi reva-center, Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget, Amtsspecialundervisningscenteret i Horsens og Hjerneskadeteamet. Teamets opgave var, at sikre en bred belysning af de konkrete brugeres muligheder i det eksisterende system, at sikre det bredest mulige kendskab til områdets mere generelle problemstillinger, at udvikle kendskabet til hinanden og at sikre en løbende forankring af de indhøstede erfaringer. Alle var lønnet af Projektet for deres indsats i Teamet og i øvrigt for deres indsats i forhold til Projektets brugere, eksempelvis i forbindelse med afprøvninger. Denne aflønning indgik i projektbeskrivelsen se i øvrigt punktet om organisering, hvor teamets opgaver er præciseret. Etableringen af Baggrundsteamet er en ændring i forhold til projektbeskrivelsen. 8

12 Aktivprojektet Socialministeriet Videnscenter for Hjerneskade Projektfamilie af satspuljeprojekter Bo-og rehabiliteringsscenter Fogedvænget Bomi Reva-center Revacenter Vejle Amtsspecialskolen i Horsens Amtsspecialskolen i Vejle Hjerneskadeteamet Voksen- og Handicapafdelingen Aktivprojektet projektleder projektmedarbejder Baggrundsteam: Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget Bomi Reva-center Amtsspecialskolen, Horsens Hjerneskadeteamet Netværksgruppe: De 10 kommuner Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget Bomi Reva-center Revacenter Vejle Amtsspecialskolen, Horsens Amtsspecialskolen, Vejle Hjerneskadeteamet Center for Kommunikation og Hjælpemidler Støttecentret for senhjerneskadede Neurohabilitetsafdelingen på Brædstrup Sygehus Voksen- og Handicapafdelingen Ekspertpanel af ramte Amtets 10 nordlige kommuner: Brædstrup Gedved Give Hedensted Horsens Jelling Juelsminde Nørre Snede Tørring-Uldum Vejle Hjernesagen Hjerneskadeforeningen Case 1 Poul er 44 år, gift og har to børn. Han fik en hjerneblødning for 8 mdr. siden, er udskrevet fra sygehuset til hjemmet. Vi fik kendskab til Poul, da sygehuset ønskede, at vi deltog til et fremtidsmøde sammen med den kommunale sagsbehandler. Poul får nu ambulant optræning på sygehuset både hos fysioterapeut og ergoterapeut. Derudover får han træning i hjemmet ved kommunal ergoterapeut og undervisning i EDB på Amtsspecialskolen. Den kommunale sagsbehandler er i færd med at udarbejde en ressourceprofil. Der er mange personer involveret i hans forløb. For at Poul skal opleve sig inddraget i det, der foregår med ham og hans liv, er indsatsen nødt til at være koordineret. Inden de koordinerende møder, som projektet indkalder til, har vi gennemgået dagsorden med Poul for at få afklaret, hvad der er vigtigt for ham at få sagt og om han har brug for støtte i at sige det. Projektet skriver referat af møderne i en form, så Poul kan få glæde af dem, og sikrer at der bliver fulgt op på de tiltag, der bliver aftalt. Poul deltager i de koordinerende møder, når han har behov og overskud til det.. Når vi taler om brugerinddragelse, hvor brugeren er hjerneskadet, er det vigtigt som professionel at have kendskab til kognitive problematikker, blandt andet af hensyn til kommunikationen med den ramte. 9

13 Case 2 Palle er 35 år, gift og har 3 børn. Han pådrog sig en hjerneskade efter et trafikuheld for 5 år siden, modtager pension. Aktivprojektet har kontakt til ham i forbindelse med en jobafprøvning. Palle har ikke et godt forhold til kommunen, synes ikke han er blevet forstået han har kun usynlige handicaps, så sagsbehandleren kan ikke se hans vanskeligheder. I sin journal kan han læse, at han har kognitive vanskeligheder. Palle er indkaldt til et møde, hvor hans hustru Else også deltager. På mødet skal Palle orienteres om forskellige muligheder i forhold til job og økonomi. Sagsbehandleren oplever at give Palle en grundig og fyldestgørende information, sådan som det er hendes opgave. Palle kan slet ikke følge med, står af og misforstår hendes budskab. Han bliver meget vred. Heldigvis er Else med. Hun får ham dæmpet ned og de forlader forvaltningen. Else kontakter projektet og beder om hjælp. Vi agerer brandslukkere og får trådene redet ud. Men der går måneder før tilliden til sagsbehandleren er genoprettet. Palle beskrev sin oplevelse af mødet med sagsbehandleren som at stå under en vandhane (sagsbehandleren), hvor vandet bare fossede ud over ham, uden at han kunne slukke for det. Case 3 Historien om Per. Per er midt i 30 erne, gift og har en datter på 5 år. Før ulykken for flere år siden arbejdede han i et entreprenørfirma og var vant til lange arbejdsdage og fysisk hårdt arbejde. Arbejde har altid haft en meget stor betydning for hans selvværd og har det fortsat. Han opfatter sig som Familieforsørgeren. 2 år tidligere havde Per fået tilkendt førtidspension med kontrol efter 2 år. Efter ulykken var Per var kun indlagt kort tid. Han havde pådraget sig en diffus traumatisk hjerneskade uden synlige fysiske følger, men med hukommelses- og koncentrationsbesvær, øget trætbarhed, nedsat evne til problemløsning, nedsat følsomhed i den ene side og påvirket syn. Per havde endvidere ændret sig og blev lettere opfarende. Få måneder efter ulykken forsøgte Per selv at genoptage sit tidligere arbejde. Det var tæt på at resultere i endnu en ulykke, og Per blev sagt op. Siden har han gennemgået de forskellige relevante amtslige tilbud og har været tilknyttet Hjerneskadeteamet, hvorfra han blev afsluttet, da han og hans kone ikke mødte op til aftalerne. I kommunen blev der aldrig rigtigt fulgt op på anbefalingerne fra Vejle Fjord og Hjerneskadeteamet. Parforholdet har lidt meget under, at Per har ændret sig efter ulykken, og der har været tidspunkter, hvor skilsmisse har været på tale. Vi får kendskab til Per i foråret 2004 efter en henvendelse fra sagsbehandleren. Per og hans familie modtager på daværende tidspunkt ingen støtte fra kommunen ud over det forsørgelsesmæssige. Når Per bliver synlig i kommunen på dette tidspunkt, skyldes det, at hans pension skal tages op til kontrol. Da vi møder familien, har de netop været igennem en dårlig periode, men har besluttet sig for at blive sammen og prøve at komme videre. Per har ikke været i beskæftigelse siden ulykken for flere 10

14 år siden, hvilket er en stor belastning for ham. Han har bare gået hjemme, sat en række ting i gang som aldrig rigtig er gjort færdig, været træt og set fjernsyn. Når frustrationerne er størst kan Per blive meget opfarende. Per og hans ægtefælle oplever ikke at have fået et brugbart tilbud efter ulykken. Formålet med Projektets indsats er at hjælpe Per med igen at få et meningsfuldt indhold i sin hverdag. For Per betyder det arbejde. Og arbejde på normale vilkår. Mens vi er i gang med vores udredningen af Pers skadesfølger og det hidtidige forløb, skaffer han sig selv arbejde. Arbejdsgiveren havde søgt en pensionist til at gå til hånde, men i løbet af kort tid er Per på fuld tid og modtager en normal, overenskomstmæssig løn. Per vil ikke have os til at kontakte arbejdsgiveren og har selv orienteret ham om sin skade. Vi får dog lov til - bliver efterhånden bedt om - at blive på sidelinien, hvilket har stor betydning ikke mindst for ægtefællen. Og det viser sig værdifuldt, da det kommer på tale at inddrage Pers førtidspension på grund af omfanget af erhvervsarbejdet og indtjeningen. Per beder os kontakte arbejdsgiveren og sammen med ham finde ud af, hvordan han bedst kan bevare det arbejde, som er så betydningsfuldt for ham. Vi indleder et samarbejde med arbejdsgiveren og når sammen med ham og kommunen frem til, at den bedste løsning vil være et fleksjob, der matcher Pers indsats og dermed i højere grad sikrer hans ansættelse i firmaet. Vi fortsætter kontakten til familien og til sagsbehandlerne resten af projektperioden. Vores indsats er således: at opbygge et tillidsfuldt forhold til familien, som vi besøger ca. 1 gang om måneden at etablere tæt samarbejde med de involverede fagpersoner at formidle viden om følgerne af hjerneskaden til sagsbehandlerne, herunder bidrage med oplysninger i sagen om pension og fleksjob at være tolk mellem sagsbehandleren og Per i forbindelse med inddragelse af pension/etablering af fleksjob udreder misforståelser, der belaster forholdet til sagsbehandleren at fungere som udrykningshold til familien, når Per mister overblikket og bliver vred, en indsats både sagsbehandlerne og familien oplever at have brug for. at laver opsøgende opfølgning over lang tid I Pers forløb har brugerteamet kun bestået af Per, hans kone og de 2 projektansatte, da Per ikke ønskede arbejdspladsen inddraget ud over ved selve etableringen af fleksjobbet. Det koordinerende team har ud over de projektansatte bestået af familiens sagsbehandler, som både dækkede handicapog familieområdet samt sagsbehandleren på arbejdsmarkedsområdet efter behov. Case 4 Historien om Niels. Niels er i slutningen af 40érne, fraskilt og med 2 voksne døtre, der bor i nabobyen. Initiativet til Projektets kontakt med Niels kom fra amts-specialundervisningscenteret i foråret

15 Niels levede af sygedagpenge, da vi mødte ham. Han boede alene i en midlertidig, lidt primitiv bolig, hvor han havde boet siden sin skilsmisse et år tid tidligere. I august 2003 fik han sin 3. hjerneblødning. De to tidligere lå en del år tilbage og havde primært givet ham talevanskeligheder. På trods af dette var det lykkedes ham at fastholde sit ufaglærte, fysisk betonede arbejde på normale vilkår. Følgerne efter den seneste hjerneblødning var udover talevanskeligheder, øget trætbarhed, hukommelsesmæssige problemer og let nedsat (ikke synlig) funktion af venstre side af kroppen, således at han ikke længere kunne gå lange ture som tidligere. Niels var kun indlagt i kort tid 2 uger. Man vurderede hans behov til primært at være taletræning. I januar 2004 startede han på amts-specialundervisningscenteret, foranlediget af sygehusets talepædagog. Her fik han undervisning i edb og deltog i netcafé med det formål at få trænet venstre hånd og måske på sigt få en jobfunktion, hvor han skulle bruge computer. Udover at deltage i undervisning på ASV, hjalp han med vedligeholdelsesopgaver, der hvor han boede, og hvor han var kendt gennem mange år. Formålet med vores indsats var at hjælpe Niels med at få et meningsfuldt indhold i sit liv igen. Arbejdet betød meget for ham, men han var godt klar over, at han ikke kunne komme tilbage til sit gamle arbejde. Det var for fysisk krævende. Han var ikke interesseret i at arbejde med computere, hvilket heller ikke ville være realistisk i en jobmæssig sammenhæng. I sit tidligere arbejdsliv havde Niels været beskæftiget med udendørsarbejde. Selvstændighed i jobbet og udendørsarbejde havde stor betydning for ham. Nielses sagsbehandler i arbejdsmarkedsafdelingen, jobkonsulenten og projektmedarbejderen skræddersyede derfor i samarbejde en jobafprøvning ud fra Nielses ønsker og ressourcer med pasning af grønne områder, oprydning og vedligehold, der hvor han boede. Afprøvningen viste, at Niels ikke kunne klare et job på normale vilkår, men godt 2-3 timer daglig under beskyttede forhold. Afprøvningen mundede ud i tilkendelse af førtidspension og bevilling af skånejob hos den arbejdsgiver, hvor afprøvningen var foregået. Vi har nu afsluttet Niels forløb i projektet. Han trives med sit skånejob, er flyttet i lejlighed i nabobyen og må igen køre bil. Han giver udtryk for, at vi sammen med sagsbehandleren har hjulpet ham videre i livet. Han har det godt og mærker, at han gør en forskel, at der stadig er brug for ham selvom han ikke kan yde det, han kunne før den seneste hjerneblødning. Vores indsats har været: Sammen med den kommunale sagsbehandler i Arbejdsmarkedsafdelingen at koordinere indsatsen. Efter samråd med vores psykologiske konsulent påpeget at Niels var utilstrækkeligt neuropsykologisk udredt under sin meget korte sygehusindlæggelse. Kommunen valgte herefter at indhente en neuropsykologisk specialerklæring, og vi sikrede at den efterfølgende beskæftigelsesmæssige og øvrige praktiske indsats byggede på resultaterne herfra. Vi har således bidraget til, at det faglige fundament for indsatsen var i orden. Vi har formidlet viden om de skjulte handicaps og konsekvenserne af dem til Niels og pårørende, som ikke vidste så meget om følgerne af hjerneblødningen og til 12

16 sagsbehandleren, der har brug for denne viden for at kunne formidle information til og inddrage den ramte. Vi har sikret en helhedsorienteret indsats i kommunen, gjort opmærksom på andre instanser i kommunen, så som at hjemmeplejen skulle stå for medicindoseringen i stedet for Niels datter, så hun blev aflastet samt at ergoterapeuten blev kontaktet for at vurdere løsningsmuligheder på Niels nedsatte gangfunktion og hermed transportproblem. Vi har bygget bro mellem den amtslige specialundervisning og den kommunale indsats ved at formidle viden til den amtslige specialundervisning om den indsats, der foregår i kommunen, når man er på sygedagpenge, idet der ikke havde været kontakt hverken mellem den amtslige specialundervisningen og sagsbehandleren i kommunen eller mellem sygehuset og sagsbehandleren. Sagsbehandleren havde således ikke kendskab til indsatsen i den amtslige specialundervisning eller formålet med den. I forbindelse med jobafprøvningen har vi bidraget til, at der blev taget udgangspunkt i Niels livssituation og netværk og formidlet viden om følgerne efter hjerneblødningen til jobkonsulenten og arbejdsgiver. Vi har lavet en aktiv og opsøgende opfølgning i forhold til Niels. Vi fortsatte kontakten til ham efter at han havde fået bevilget pension og skånejob og dermed ikke længere kunne drage fordel af en tæt kontakt med en kommunal medarbejder. Og bevarede kontakten efter hans flytning til en lejlighed i en ny kommune for at sikre, at han fortsat kunne fastholde og klare sit skånejob efter flytningen. I forløbet udgjorde Niels, sagsbehandleren i arbejdsmarkedsafdelingen og projektmedarbejderen Brugerteamet. Det koordinerende team bestod af samme sagsbehandler, der koordinerede indsatsen internt i kommunens forskellige afdelinger, og projektmedarbejderen, der koordinerede i forhold til amts-specialundervisningscenteret og koordinerede det samlede forløb i forhold til Niels. Brugerinddragelse Projektbeskrivelsen rummer en rehabiliteringsforståelse, der indholdsmæssigt er i overensstemmelse med den, der er præsenteret i Rehabilitering i Danmark, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Projektbeskrivelsen understreger brugerens egen indsats og skriver om den: Egen indsats skal ikke forstås som et kvalifikationskrav, men som en rettighed. Brugeren har ret til at bestemme, hvilke problemer der til en hver tid skal tages fat på, målene, retningen, tempoet i processen. Det indebærer, at der gives rum til brugerens definition af virkeligheden, til brugerens sprog og til brugerens problemdefinition, også selv om den umiddelbart opleves som urealistisk. Det er fundamentet for vores brugerinddragelse. Der var mange brugere af vores projekt både de ramte, pårørende og professionelle. Vi vil her beskrive, hvordan vi inddrog de ramte. Brugerhøring Vi havde i projektet inddraget brugere på flere måder. Da vi startede projektet, indkaldte vi ramte og pårørende til en høring, for at blive klogere på, hvor de så barrierne og hvilke behov de havde. Ekspertgruppen Ud fra vores fremstilling af projektet på høringen havde nogle af de hjerneskaderamte forstået projektet, som regeringens forsøg på at få jaget flest mulige ud på arbejdsmarkedet igen. De var 13

17 selv førtidspensionister efter et længere arbejdsliv og deres behov var en meningsfyldt hverdag og samvær med andre ikke lønarbejde. Vi tog imod deres kritik og kunne se vores behov for at have en sparringsgruppe af folk, der selv havde skoene på. Vi bad om deres hjælp til at sikre projektet den rette kurs og efter nogen betænkningstid accepterede de at indgå i en Ekspertgruppe af ramte gennem hele projektperioden. Vi supplerede gruppen med 2 andre ramte, som vi kendte fra andre sammenhænge, og som ligeledes efter nogen betænkningstid accepterede at støtte os. Gruppen bestod således af 5 personer med meget forskellig baggrund, men det tilfælles, at de havde pådraget sig en hjerneskade. Alderen var fra 27 til 58 år. Vi mødtes cirka hver 6. uge. Efter de to første møder, blev vi lidt i tvivl om, hvad vi kunne bruge gruppen til. Vi syntes, det var svært at få gruppen til at deltage aktiv i diskussionerne om vores projekt hvorfor mon? Ved at kigge i bakspejlet kunne vi se, at møderne var for ustrukturerede og dagsordenspunkterne for brede. Vi havde gjort det for vanskeligt for eksperterne at bidrage! Vores erfaring er, at forudsætningerne for en velfungerende sparringsgruppe af hjerneskaderamte er velstrukturerede møder med en tydelig dagsorden, hvor punkterne er uddybet, så de ramte har mulighed for at forberede sig. Der skal være en tydelig ordstyrer, der både kan styre mødet og give den enkelte den støtte, han har brug for på grund af hjerneskaden. Der skal skrives referat. Referatet sendes ud sammen med dagsordenen til næste møde 1 uge før mødet ellers - har det vist sig - glemmer de, hvad der står i referatet eller hvor de har gemt det. Møderne skal finde sted samme ugedag. De varede 2 timer med en pause efter ca en time. Med denne struktur fik vi nu mange gode diskussioner og brugbare oplysninger. Vi lærte meget af vore eksperter, som vi aldrig kunne have lært af professionelle. Gruppen har bidraget med tilbagemeldinger på vores skriftlige materiale, som ingen professionel kunne give os. Vi har besøgt tilbud til handicappede og fået tilbagemeldinger på mangler, professionelle vanskeligt får øje på. Vi fik indblik i de ramtes verden, vi ellers vanskeligt ville have fået. Medvirkende til dette er også den tryghed og lydhørhed, der var skabt i gruppen, og som gav de ramte mod til at bringe emner på banen, de næppe enkeltvis havde magtet. Vi hørte om omverdenens absurde og sårende fordomme, om de dystre perioder, hvor livet ikke rigtig giver mening længere, fordi der ikke er brug for én - og om komiske konsekvenser af det offentliges måde at fungere på. Møderne med Ekspertgruppen var præget af meget humor og dyb alvor. Udtalelsen: Det er da godt Bilka har åbent til kl. 21, når det offentlige lukker kl. 16 er en klassiker fra et medlem af Ekspertgruppen, der havde et stort socialt behov efter det offentliges lukketid! Gruppen havde formuleret sin opgave som at give råd og vejledning i, hvordan det er at være på den anden side. Vi, de professionelle, formidlede denne viden videre til systemet, bl.a. til projektets netværksgruppe af professionelle, i vores status til Videnscenteret, vores Midtvejsrapport samt på møder med vore samarbejdspartnere. Brugerinddragelse i de enkelte brugerforløb. For at kunne arbejde med brugerinddragelse er det altafgørende at få skabt en god, tillidsfuld kontakt med brugeren, så han oplever sig set og hørt. Når vi fik en henvendelse vedrørende en 14

18 bruger, tog vi ud på et hjemmebesøg, som det første, og gjorde det meget hurtigt efter henvendelsen. Vi gav os god tid på hjemmebesøget og sørgede for at skabe en god stemning omkring det. Formålet var, at den ramte og de evt. pårørende mødte os personligt og hørte, hvad vi kan tilbyde, at vi fik snakket sammen om, hvad de havde brug for. Det var vigtigt for os at høre den ramtes og de pårørendes historie både om sygdomsforløbet og livet inden. At høre om, hvad der var vigtigt i deres liv både før og nu efter hjerneskaden. At høre om, hvordan de forstod, hvad der er sket og hvilke følger det havde. Alle vores brugere havde i løbet af hjemmebesøget givet udtryk for at de gerne ville modtage støtte fra projektet. Vi talte så mere konkret om deres ønsker, deres ressourcer, de barrierer, der var i forhold til at realisere ønskerne og opstillede sammen mål for det, der skulle ske. I den forbindelse var det vigtigt at gå på opdagelsesrejse sammen med den ramte og ikke lade de eksisterende tilbud styre eller lade sig begrænse af mangler på området. At arbejde med brugerinddragelse betyder, at man tør tage udgangspunkt i brugerens ønsker og motivation. Og det betyder, at man skal kunne tænke kreativt og se muligheder i stedet for begrænsninger. At man skal kunne tilpasse tilbuddet til brugeren og ikke omvendt. At man skal kunne skabe tilbuddet til brugeren, hvis det ikke allerede findes. Vi har erfaret, at det kan være svært for den ramte selv og de pårørende - at redegøre for de forskellige følger, ikke mindst de usynlige. Vi havde brug for viden om hjerneskadens placering og de kognitive udfald, og det fik vi samtykke til at indhente viden om, lige som vi fik lov til at indhente oplysninger om det tidligere forløb. Disse oplysninger kombineret med det den ramte og de evt. pårørende havde fortalt udgjorde den første grundstamme i vores udredning. Brugerinddragelse i vores forløb betød også, at vi gennemgik denne udredning med den ramte og de pårørende på en måde, som er let overskuelig og forståelig. De havde ofte behov for at supplere og kommentere. Det viste sig, at drøftelserne af denne udredning ofte satte vigtige ting på plads for den ramte og de pårørende. At den rummede ny viden om skadesfølgerne, som de havde brug for at få uddybet og som derigennem gorde det lettere for dem at forstå, hvorfor deres hverdag sår ud, som den gjorde. Når der i forbindelse med fx jobafprøvninger skulle orienteres om en af vores brugere og hans hjerneskadefølger skete det altid sammen med ham og med ham som den aktive part. Tovholderfunktion/koordinering Behovet for koordination af indsatsen over for mennesker ramt af sen-hjerneskade findes på flere niveauer, nemlig I den konkret indsats for den enkelte hjerneskaderamte På systemniveau Det følgende drejer sig om det førstnævnte. Tovholderfunktionen Når der er tale om langvarige, komplicerede forløb med mange involverede er et vellykket forløb betinget af, at det er velkoordineret. Når den professionelle koordination i sen-hjerneskadeforløbene bliver særlig vigtig, skyldes det de ramtes egne vanskeligheder ved at skaffe sig og fastholde det fornødne overblik, tage de nødvendige initiativer og fastholde koncentrationen. Det er 15

19 usynlige barrierer, professionelle også let overser eller mistolker. I mangel af kvalificeret professionel koordination lander opgaven ofte hos de pårørende, der ikke magter at løfte endnu en tung opgave. Derfor må de professionelle tage opgaven på sig! Vi taler meget om behovet for en tovholder, og mange faggrupper opfatter sig selv som tovholdere, fordi de arbejder holistisk. I det enkelte forløb kan der således være mange, der opfatter sig som tovholderen. Det er derfor vigtigt, at de fagpersoner, der er involveret i et konkret forløb, får afklaret med hinanden, hvem der har kasketten på og ikke mindst, hvad der konkret ligger i funktionen. Måske den ramte også selv har en ide om, hvem han/hun har lyst til skulle være tovholder? Udtrykket tovholder er et passivt udtryk - man holder et tov eller måske flere, men hvad gør man ved dem? Der er brug for er en person til at koordinere en samarbejdsproces omkring en bruger for at sikre sammenhængen i et forløb og for at sikre den ramtes inddragelse i, indflydelse på og forståelse af forløbet. Hvornår er der brug for en Tovholder Der kan være brug for koordination, når der er flere eksperter/professionelle på banen for eksempel ved udskrivelse fra sygehuset. Et eksempel: Peter har været indlagt på sygehuset til genoptræning efter en hjerneblødning. Han skal udskrives til hjemmet, men skal fortsætte med ambulant træning hos fysioterapeut og ergoterapeut på sygehuset. Derudover bliver der iværksat træning i hjemmet ved kommunal ergoterapeut samt undervisning på amts-specialundervisningscenteret. Udover disse tiltag er den kommunale sagsbehandler fra arbejdsmarkedsafdelingen i gang med at lave en ressourceprofil. Peter er han gift med Jane og sammen har de Henrik på 3 år. Den lille familie er ved at have det svært og de får snart brug for støtte og aflastning derhjemme. Målet for Peter er at komme tilbage i arbejde igen, så snart kommer der endnu flere aktører på banen nemlig Peters arbejdsgiver, kollegaer og den kommunale jobkonsulent. Der er efterhånden mange aktører på banen. Hvem skal sikre koordinationen af indsatsen? Der er gode koordinationsredskaber i lovgivningen: arbejdsevnemetoden, handleplanen og funktionsevnemetoden, så det er ikke nyt værktøj, der er brug for. Men der er brug for en nøgleperson, der sikrer, at værktøjet tages i brug, sikrer opfølgning og koordineringen hvilket erfaringer fra en række sen-hjerneskadeprojekter. I Peters eksempel er der ingen af de professionelle, der påtager sig koordineringen. Der kunne være forventninger om, at sagsbehandleren fra arbejdsmarkedsafdelingen gør det; men på grund af stort arbejdspres har hun ikke tid til, hverken den nødvendige tætte og opsøgende kontakt med Peter eller opfølgningen i forhold til de øvrige involverede. 16

20 Den kommunale ergoterapeut er bestilt til at udføre en træningsopgave i hjemmet Hvis hun skal varetage koordinationen forudsætter det en visitationsydelse, der hedder koordination, og den findes ikke. De enkelte aktører er eksperter indenfor deres specialområde og er ansvarlig for, at Peter får den særlige ydelse, de har ansvar for. Forudsætningen for, at Peter kan opleve indsatsen som sammenhængende og byggende på fælles mål nemlig dem han selv har været med til at sætte - er, at eksperterne koordinerer deres indsats. En Tovholder skal kunne være mødeleder kunne planlægger og afholde møder, herunder sikre at der bliver konkluderet og at aftaler bliver tydeliggjort. kunne sikre at alle relevante eksperter bliver hørt og inddraget både de professionelle og brugere have kendskab til det offentlige systems tilbud kunne arbejde på tværs af faggrænser og sektorer have viden om hjerneskader have jævnlig kontakt med brugeren, så de kan lære hinanden at kende, opbygge tillid til hinanden, og så brugeren kan opleve sig hørt og inddraget. kunne håndtere konflikter Refleksion over mulige løsninger af koordinationsproblemet 1. Vi mener, de fleste sagsbehandlere har redskaberne til at kunne koordinere. Når det ikke sker skyldes det ofte, at der ikke er sat tid af til det i hendes funktion. De mange nye sager og ny lovgivning prioriteres højere i hendes system. Skal hun kunne koordinere og lave en tæt opsøgende opfølgning kræver det en ændring af hendes arbejdsvilkår. 2. Kommunerne kunne have personale, ansat primært med koordinerende funktioner. En hjerneskaderamt borger kunne således allerede under indlæggelsen visiteres til en koordinator, der skulle koordinere indsatsen efter udskrivning i tæt samarbejde med borgeren og hans pårørende, sygehuset og det øvrige kommunale personale. 3. For at sikre koordination er det måske nødvendigt med en tovholder/koordinator paragraf i Serviceloven. I den forbindelse og i øvrigt - vil det være vigtigt at få beskrevet de betingelser, der udløser denne funktion. Det kunne være: o Overgange, eksempelvis fra sygehus/rehabiliteringsinstitution til kommune o Når der er flere aktører (fx mere end 3) på banen o Når den ramte har børn o Hvis der senere i den ramtes liv opstår ændringer, der gør det påkrævet med flere og nye aktører. Hvor længe, der er behov for en tovholder, vil være individuelt i de enkelte forløb. 17

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Kommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem.

Kommunernes opgaveløsning på området Opgaveløsningen er meget forskellig kommunerne i mellem. Baggrund om ViSP samarbejdet Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er oprettet 1. august 2003 ved en sammenlægning af de hidtidige Specialskoler for Voksne i Næstved og i Nykøbing F. Borgerne har fri

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Samarbejde på tværs af forskelle

Samarbejde på tværs af forskelle Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet

Læs mere

Analyse af området erhvervet hjerneskade.

Analyse af området erhvervet hjerneskade. Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv

Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade

Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Borger med erhvervet hjerneskade

Borger med erhvervet hjerneskade Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut

Læs mere

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014

Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Plan for det psykosociale område

Plan for det psykosociale område Plan 2020 - for det psykosociale område J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Borgmesteren skriver et forord, når den korte version af Plan 2020 er vedtaget. J. nr. 00.01.00P22 2 Begreber vi anvender Gladsaxe Kommune

Læs mere

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet

Læs mere

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen

Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140

Kvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for beskyttet beskæftigelse efter Lov om

Læs mere

Tværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017

Tværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017 Tværgående Tovholderfunktion Prøvehandling Marts 2017 Baggrund Socialudvalget besluttede i juni måned 2015 at igangsætte en proces for at etablere en tværgående tovholderfunktion. Ønsket om en tværgående

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet

Udkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet Udkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 18-12-2008 Sagsid.: Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet Område

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Erhvervet hjerneskadeområdet CVO. Årsrapport 2015

Erhvervet hjerneskadeområdet CVO. Årsrapport 2015 Erhvervet hjerneskadeområdet CVO Årsrapport 2015 Indhold Indledning... 3 Synlighed og styrkelse af indsatsen på erhvervet hjerneskadeområdet... 3 Statistik... 7 Indsatsområder i 2016... 8 Center for Velfærd

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Afgørelse truffet af:afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen C Kassationsdato:

Afgørelse truffet af:afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen C Kassationsdato: Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 235 Offentligt Afgørelse truffet af:afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 04-10-2007 28-11-2007C-35-07 3600007-07 Status: Historisk Kassationsdato:

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse

6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse 6 Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne Beskyttet beskæftigelse Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 8 Kvalitetsstandard for dagtilbud beskyttet beskæftigelse: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...

Læs mere

Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014

Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 93 Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014 Meningsfuld hverdag for dig Meningsfuld hverdag for dig danner grundlaget for at rehabilitering

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Epilepsikonferencen 2018 Tolv kloge, spændende og underholdende mænd og kvinder!

Epilepsikonferencen 2018 Tolv kloge, spændende og underholdende mænd og kvinder! Epilepsikonferencen 2018 Tolv kloge, spændende og underholdende mænd og kvinder! Danmarks førende eksperter præsenter den nyeste viden Ekspert er en person, som er meget vidende eller dygtig i et bestemt

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Godkendelse Revidering Acadre dokument nr. 174406-17 myndighed

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.

Projektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade. 1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns

Læs mere

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Ansøgers navn: Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf: 36393639 Cvr. Projektejer:

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15

Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15 Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune 27.00.00-Ø42-15 Erhvervet hjerneskade Horsens Kommunes indsatser Fysioterapi Ergoterapi Specialrådgivning (Tale høre syn) Informations-

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade

Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb af voksne med erhvervet hjerneskade Line Honoré, teamleder i Sundhedsafdelingen. Anne Gliemann, psykolog i Job og vækstcenter Middelfart. 1 Bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005 SOCIALMINISTERIET Tilskudsadministrationen Postboks 1059 1008 København K Ansøgning om økonomisk støtte fra puljen om sociale tilbud til mennesker med sindslidelser (15M) Ansøgningsfrist 1. november 2005

Læs mere

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de

4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler - Med fokus på den lyttende og undersøgende dialog Oplever I på jeres skole, at medarbejderne bruger meget tid på kommunikation til og med forældre

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere