Fakta-rapport: Resten af livet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta-rapport: Resten af livet"

Transkript

1 Fakta-rapport Redaktør: Inger Nørreskov Jensen Projektmagere: Vejle amt, Aktivprojektet: Karen Lund og Anne Petersen Bornholms Regionskommun, Ressourcevejen: Hanne Nielsen og Annette Lund Storstrøms Amt, Hjernelauget: Kirsten Hasfeldt og Helle Fejfer Nordjyllands amt, Hjerneværket: Lars Rønne Viborg amt, Projekt-kit: Birthe Bjørslev Frederiksborg amt, Projekt rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på ændrede vilkår: Selena Thønnings og Dion Mattesen Resten af livet Hjerneskade, Rehabilitering, Hverdagsliv Leise Jans

2 Fakta-rapporten er en uddybning af hovedrapporten Resten af livet Fakta rapportens indhold: De seks projekter præsenterer følgende ni udvalgte fokuspunkter: formål, indsats/indhold, målgruppe, organisering af indsatsen, en eller flere cases, brugerinddragelse, tovholderfunktion/koordinering, forankring og et eller flere selvvalgte fokuspunker. Desuden beskriver det enkelte projekt i et fokuspunkt strukturreformens betydning for projektet og dets forankring. Enkelte af projekterne har valgt ikke at udtrykke sig om alle fokuspunkter. Det har været det enkelte projekts valg og er helt i overensstemmelse med den fænomenologiske tilgang i rapporten. Indholdsfortegnelse: Fakta-del Vejle amt. Aktivprojektet...1 Formål...1 Indsats/indhold...1 Målgruppe...5 Organisering af indsatsen...6 Case Case Case Case Brugerinddragelse...13 Tovholderfunktion/koordinering...15 Forankring...18 Selvvalgt fokuspunkt - netværksdannelse Strukturreformens betydning for projektet og dets forankring Bornholms Regionskommune. Ressourcevejen...23 Formål...23 Indsats/indhold...23 Målgruppe...26 Organisering af indsatsen...28 Case Case Brugerinddragelse...30 Tovholderfunktion/koordinering...33 Forankring...35 Selvvalgt fokuspunkt - livskvalitet...38 Selvvalgt fokuspunkt hvad er aktuelt...40 Strukturreformens betydning for projektet og dets forankring Storstrøms amt. Hjernelauget...42 Formål...42 Indsats/Indhold...42 Målgruppe...44

3 Organisering af indsatsen...45 Case...45 Brugerinddragelse...46 Tovholderfunktion/ koordinering...47 Forankring Nordjyllands amt. Hjerneværket...51 Formål...51 Indsats/indhold...51 Målgruppe...52 Organisering af indsatsen...52 Case Case Brugerinddragelse...55 Tovholderfunktion/koordinering...55 Forankring...56 Selvvalgt fokuspunkt - de pårørende...57 Strukturreformens betydning for projektet og dets forankring Viborg amt. Projekt-kit...59 Formål...59 Indsats/indhold...59 Målgruppe...61 Organisering af indsatsen...61 Case Case Case Brugerinddragelse...67 Tovholderfunktion/koordinering...68 Forankring...69 Selvvalgt fokuspunkt det usynlige handicap, at blive socialt udstødt...69 Selvvalgt fokuspunkt involvering...69 Selvvalgt fokuspunkt feltarbejder...75 Selvvalgt fokuspunkt samarbejdet mellem brugere og det offentlige omkring aktiviteter for mennesker med usynligt handicap...79 Strukturreformens betydning for projektet og dets forankring Frederiksborg amt. Projekt rehabilitering i hjemmet - når livet skal leves på ændrede vilkår...82 Formål...82 Indsats/indhold...82 Målgruppe...85 Organisering af indsatsen...86 Forankring...93 Selvvalgt fokuspunkt - Intensiv Specifikt Fokuseret Individuel Tilrettelagt Hjemmerehabilitering...95 Selvvalgt fokuspunkt - resultater...95 Strukturreformens betydning for projektet og dets forankring...96

4 Fakta-del 1. Vejle amt. Aktivprojektet Projektperiode: 1. april marts Projektbevilling: Op til kr. i 2003 og 2004 og kr. i Projektmagere og forfattere: Karen Lund og Anne Petersen Formål Projektets formål var at støtte mennesker ramt af en hjerneskade og pårørende med at finde vej frem til et nyt meningsfyldt hverdagsliv på ændrede vilkår gennem konkret støtte til at skabe beskæftigelse uden for hjemmet. Hensigten var at finde løsninger ved en bedre udnyttelse af de allerede eksisterende ressourcer, dvs. den ramtes og den pågældendes netværks ressourcer og ressourcerne i lokalsamfundet med dets arbejdspladser, undervisningstilbud, sociale tilbud, foreninger etc., herunder de kommunale og amtslige tilbud. Projektet var også tænkt som et tilbud til de kommunale sagsbehandlere, som praktisk bistand til udarbejdelse og realisering af handleplaner, der tilgodeså de ramtes behov for meningsfuld beskæftigelse med det sigte at gøre sagsbehandlerne bedre i stand til at håndtere disse sager. Ud over den konkrete støtte til den enkelte ramte skulle projektet bidrage med metodeudvikling både i forhold til indsatsen overfor de enkelte ramte, der deltog i projektet og i form af at styrke og skabe større sammenhæng mellem de instanser, der skal betjene de ramte. Kernen i denne metodeudvikling var at arbejde med den enkelte ramtes håndtering af de nye livsbetingelser og de vilkår det offentlige system skaber for denne håndtering. Projektet skulle herudover beskrive behov for aktiviteter og tilbud, som blev synlige i projektforløbet, men som ikke umiddelbart kunne tilgodeses inden for dets ressourcemæssige rammer. Ud over den løbende læring og vidensformidling, skulle projektet formidle sine erfaringer i en metodevejledning til brug for amtslige og kommunale sagsbehandlere og andre aktører. Indsats/indhold Baggrund Sygehusvæsenet er blevet dygtig til at redde liv for mennesker, der har fået en hjerneskade efter sygdom eller ulykke. Men når hverdagen melder sig efter de indledende behandlingsforløb, kan det være svært for den ramte selv og de pårørende at finde vej gennem de forskellige instanser og frem til de tilbud, der findes på området. Ofte findes disse tilbud imidlertid ikke i en form, der er umiddelbar anvendelig for den enkelte. Ofte er de ønskede tilbud ikke - eksisterende. Vejen hen mod en ny meningsfuld hverdag efter en hjerneskade kan opleves som så besværlig, at den kan føre til opgivelse og social isolation. Dette er baggrunden for, at Vejle amt i

5 besluttede at sætte særligt fokus på hjerneskadeområdet og søgte satspuljemidler til Aktivprojektet. De enkelte brugerforløb I projektperioden gennemførte vi 15 individuelle støtteforløb med mennesker ramt af senhjerneskade, 13 mænd og 2 kvinder. 9 af disse var enlige. 10 af de ramte havde flere år gamle skader. De fleste forløb var langvarige, hvorfor vi stoppede for tilgang af nye brugere i foråret Ved projektafslutningen var 7 af de ramte i arbejde under en eller anden form: 1 i ordinært arbejde 3 i fleksjob, de 2 heraf havde over 6 år gamle skader og havde været pensionister i flere år 1 i skånejob 1 i beskyttet beskæftigelse 1 i ulønnet trivselsjob Situationen for de 8 andre ramte, så således ud: 1 var i gang med uddannelse med støtte efter reglerne om revalidering 4 var engageret i andre former for aktiviteter i deres lokalområde 1 var i et døgnrehabiliteringsforløb 2 var uden aktiviteter uden for hjemmet, trods deres ønsker herom. Begges hjemlige forhold var kaotiske. Derfor måtte både projektets og kommunens indsats koncentrere sig om at få det hjemlige til at fungere. For 4 af brugerne har fokus i vores indsats i lange perioder været at få hverdagen i hjemmet til at fungere via kommunale støttepersoner, som projektet har haft et tæt samarbejde med - i flere tilfælde superviseret. Den kommune, hvor projektet især har superviseret, har nu selv etableret en velfungerende supervision. Åben adgang til projektet 2 af de ramte har selv henvendt sig til projektet om støtte, de øvrige er blevet hjulpet til det af eksempelvis sygehus, kommune, amtsspecialundervisningscenter, rehabiliteringsinstitution. Adgangen til projektet var åben, og vi visiterede selv. Udredning Efter at have etableret en god kontakt med den ramte og evt. pårørende lavede vi en grundig udredning af brugerens ønsker og ressourcer. Vi indhentede relevante sagsakter fra kommunen, orienterede om projektet og vores kontakt med den ramte. Vi indhentede oplysninger om sygdomsforløbet og hjerneskadefølgerne, gennemgik dem med vores psykologiske konsulent fra Fogedvænget og udarbejdede en skriftlig udredning, der var det faglige fundament for vores kommende indsats sammen med brugeren. Se i øvrigt punktet om brugerinddragelse. Den indledende skriftlige udredning suppleredes løbende med projektmedarbejderens praktiske erfaringer med brugerens ressourcer. Støtteforløb Herefter fulgte et oftest langvarigt støtteforløb med projektmedarbejderen som tovholder. Forløbet bevægede sig oftest ad flere spor og via flere afprøvninger. Hvor det var relevant og muligt sikrede projektmedarbejderen, at der blev opstillet klare mål og delmål undervejs. I andre forløb drejede hendes indsats sig mere om at følge op, være til stede, snakke og rumme. I nogle forløb var 2

6 kontakten hyppig og personlig. I andre sjældnere og via SMS. Men altid med projektmedarbejderen som den opsøgende. De fleste brugere fik i løbet af denne proces en mere realistisk indsigt i egen formåen og mere klarhed over, hvad de egentlig havde brug for og lyst til. Måske startede det med et ønske om arbejde, men endte med en frivillig indsats i en forening. Den grundige udredning, formidlingen af den og realiseringen af brugernes ressourcer i konkret handling var meget værdsat af vores samarbejdspartnere og blev ofte understreget som noget af det, der gør en forskel i eksempelvis et dagpengeforløb. Sagsbehandlerne oplevede, at vores brugere kunne betydeligt mere, end sagsbehandlerne regnede med var muligt. Omvendt oplevede vi også undertiden, at vores brugere blev betragtet som besværlige for systemet, fordi en synliggørelse af deres ressourcer krævede en mere omfattende indsats i en sag, der ellers blev betragtet som afsluttet. Målet for indsatsen i det enkelte brugerforløb Etablering af en konkret foranstaltning var endemålet i de fleste forløb. Vi havde dog også forløb, hvor støtten fra projektmedarbejderen ikke resulterede i en konkret foranstaltning, men bidrog med opbakning til den ramte og til at den ramte kunne opnå indsigt i egne ressourcer, således at den pågældende selv blev i stand til at finde løsninger uafhængig af os og selv vælge andre løsninger efter behov. Arbejdsmetoden om de enkelte brugere Arbejdsmetoden blev betragtet som en proces, der til enhver tid kunne tilpasses den enkelte bruger og de konkrete samarbejdspartnere. Rækkefølgen, prioriteringen, indholdet i de enkelte dele varierede fra forløb til forløb. Karakteristisk for vores indsats var, at vi var opsøgende og fastholdende. At vi forsøgte at svinge med de ramte, tage udgangspunkt i deres liv og verden og deres forståelse af den samt i deres motivation. Brugerteam Når den ramte i samarbejde med projektmedarbejderen nåede frem til et konkret ønske om at afprøve en bestemt aktivitet blev Brugerteamet etableret. Teamet bestod af brugeren, eventuelle pårørende, involverede fagpersoner og projektmedarbejderen som tovholder. Fagpersonerne i teamet var fx en værkstedsmedarbejder fra revalideringscentret, en kommunal støtteperson, sagsbehandleren, en speciallærer fra amtsspecialskolen, en ergoterapeut fra rehabiliteringscenter Fogedvænget, en jobkonsulent fra kommunen eller revalideringscentret. Ud over at være det forum, hvor de konkrete tilbud til brugeren blev skabt, var Brugerteamet også et vigtigt forum for den læring, der foregik i projektet - det vi kaldte læring gennem fælles problemløsning. Denne læring drejede sig både om, hvordan det var muligt at arbejde udviklingsorienteret med den hjerneskaderamtes ressourcer og læring om den indsats, kollegerne fra andre sektorer og andre fag kunne byde på. Projektmedarbejderen var både koordinator og vidensperson i teamet. Koordinerende team Når det var nødvendigt af hensyn til helheden i det enkelte støtteforløb blev, der også dannet et 3

7 koordinerende team. Teamets opgave var at koordinere den samlede indsats mellem flere forskellige kommunale og amtslige instanser, fx hjemmepleje, familieafdeling, handicapafdeling, trænende terapeuter fra kommune og sygehus. Ud over at tage initiativet til disse møder, var en af vores opgaver i dette forum at klæde den kommunale sagsbehandler på til at være tovholder i sagen, herunder sikre at alle relevante parter blev samlet og at den fornødne viden om den ramte og hans vanskeligheder og ressourcer var til stede. I praksis var det helt undtagelsesvis, at en sagsbehandler selv magtede at påtager sig koordinatorforpligtelsen. Som regel delte hun den med projektmedarbejderen - eller projektmedarbejderen udfyldte den alene. De koordinerende møder havde karakter af arbejdsmøder blandt de involverede fagpersoner, og de er netop koordinerende og ikke besluttende i forhold til indsatsen. Beslutninger blev truffet i Brugerteamet. Projektmedarbejderen var bindeleddet mellem de to teams og sikrede, at den ansvarlige sagsbehandler løbende var orienteret om udviklingen i den ramtes konkrete forløb. Også i det koordinerende team foregik der vigtig læring, fx om den ramtes behov for sammenhæng i sit forløb, om hvordan der kan arbejdes med koordinering, om vigtigheden af at have blik for familiens samlede situation, om kompensation for skadesfølgerne og kommunikation med den ramte. Møderne betød også, at deltagerne fik et bedre kendskab til hinanden og til hinandens fag og afdelingers forskellige tilgange og muligheder. Projektmedarbejderen var både koordinator og vidensperson i teamet. Læring Læringsdelen var meget vigtig i brugerforløbene. Derfor og fordi vi hele tiden havde projektets tidsbegrænsning for øje, måtte vi lade de andre fagpersoner komme i spil, være deres sparringspartnere, formidle viden, være katalysatorer, koordinerede og inspirerede til anderledes løsningsmuligheder - hele tiden i konkret, praktisk samhandlen med de øvrige involverede fagpersoner. En måde at skabe anderledes løsningsmuligheder på var at få institutioner til at eksperimentere med at løse opgaver, der lå uden for deres normale område. Vi gjorde det ved at kombinere deres specielle faglighed på ét område med vores faglighed eller ved at få flere meget forskellige specialinstitutioner, rehabiliteringscenteret Fogedvænget, revalideringsinstitutionen Bomi og Amtsspecialskolen til sammen med os at eksperimentere med at løse en given opgave - fælles konkret problemløsning skaber læring og samarbejde - sigtet var, at institutionerne indhøstede erfaringer, der gjorde det muligt for dem at fortsætte samarbejdet og indsatsen for vores målgruppe efter projektperioden. At påtage sig helt nye og længerevarende opgaver som at eksperimentere med etablering af praktikker for mennesker ramt af sen-hjerneskade, at afsætte tid til nødvendig læring og tæt samarbejde med fagpersoner i en anden sektor med en helt anden faglighed og kultur og med os i projektet - krævede tid. En forudsætning for disse udviklingsprocesser og nye tilbud til de hjerneskaderamte var derfor tilførsel af ressourcer udefra, hvilket i denne sammenhæng vil sige fra projektet. Aktivprojektet havde bl.a. aflønnet de 3 mest involverede parter, Reva-center Bomi, 4

8 Amtsspecialundervisningscenteret i Horsens og Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget, således som det var budgetteret med i projektbeskrivelsen. Arbejdet med at skabe større sammenhæng i det offentlige system Ud over den styrkelse af sammenhængen i det offentliges indsats, der fulgte af det konkrete tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i brugerforløbene, havde vi arbejdet med problematikken på orienterende møder og temadage på de amtslige institutioner, der havde med hjerneskadeområdet at gøre og i kommunerne. Projektet havde været medvirkende til, at der blev skabt et samarbejdsforum mellem Hjerneskadeteamet og de tre revalideringsinstitutioner i amtet. Projektets Netværksgruppe, som samlede alle de amtslige tiltag på området og de omfattede kommuner, se organisationsdiagrammet, var endvidere et forum som bidrog til at skabe et bedre tværsektorielt samspil og muligheder for en bedre sammenhæng i de enkelte forløb for de hjerneskaderamte. Senest har alle de parter, som er repræsenteret i Netværksgruppen, arbejdet konkret sammen om at skabe en markedsdag om sen-hjerneskade, hvor også de frivillige organisationer var repræsenteret. Det var en stor succes både indadtil og udadtil i forhold til de mange gæster, der besøgte arrangementet. Som nævnt i punktet om netværk har vores bidrag til etableringen af monofaglige netværk også et sigte i forhold til samordningen af de eksisterende ressourcer på hjerneskadefeltet. Vi har reflekteret en del over, at det åbenbart har været nødvendigt med en udefrakommende aktør, Aktivprojektet, for at få etableret de nævnte samarbejdsrelationer. Vi forestiller os at årsagerne skal findes i stigende specialisering og knaphed på ressourcer samt i en række forskellige historiske, kulturelle, personlige og professionskulturelle forhold. Vi har også måttet konstatere, at etableringen af de nævnte relationer har taget lang tid og at drivkraften/motivationen ikke mindst er udsprunget af erfaringerne med konkret, fælles problemløsning i projektets enkelte brugerforløb. Øvrige indsats Ud over det nævnte har vi samarbejdet med de frivillige organisationer, bl.a. om Café Bøtten, et samværstilbud for unge hjerneskaderamte, og med AOF om etablering af særligt tilrettelagte undervisningstilbud for målgruppen. Som afslutning på projektet skulle vi skrive en metodevejledning ud fra de erfaringer, vi har gjort, ligesom vi lod de samme erfaringer udmønte sig i en række temadage, organiseret i forhold til de nye storkommuner. Målgruppe Projektet rettede sig både mod de enkelte mennesker med erhvervede hjerneskader og det system, der skulle betjene disse mennesker. Der var således to målgrupper, de ramte selv og fagpersoner i kommuner og amt. 5

9 De ramte Projektets ene målgruppe var hjemmeboende borgere ramt af en hjerneskade som voksne og som havde behov for den bistand, projektet kunne tilbyde. Skadens alder og om skaden kunne karakteriseres som lettere, middelsvær eller svær var uden betydning. Personer med fremadskridende hjernelidelser var ikke omfattet. Fra starten af selve projektforløbet, valgte vi at præcisere målgruppen nærmere ved at sætte en øvre aldersgrænse på 65/67. I begyndelse foregik projektet i Vejle amts 9 nordlige kommuner, men blev senere udvidet med Vejle kommune. På baggrund af vores tidligere erfaringer som ansatte på Vejle Amts rehabiliteringscenter for hjerneskadede, Fogedvænget, valgte vi endvidere at præcisere, at den ramte ud over ønsket om aktiviteter uden for hjemmet også med den rette personstøtte og de rigtige rammer om indsatsen måtte være i stand til selv at indgå aktivt i en form for beskæftigelse uden for eget hjem. Det vil altså sige, at vi fravalgte ramte, som vi skønnede ville være afhængige af konstant personstøtte. Vi har ikke afvist nogen, fordi vi skønnede, at ressourcerne ikke var til stede, men har haft et par henvendelser, hvor det allerede i den indledende telefonsamtale stod klart for begge parter, at vores tilbud ikke var relevant. Projektets typiske bruger var en apopleksiramt mand i 40érne, pensionist og med usynlige følger. Kun 4 af vores brugere havde synlige følger. Brugernes ressourcer var meget forskellige. Det samme var omfanget af de iværksatte aktiviteter. Ændring af målgruppen af ramte Ud over den geografiske udvidelse af projektet og den udvidelse af målgruppen, det medførte, skete der ¾ år inde i projektperioden endnu en ændring af målgruppen: På det andet Netværksgruppemøde, mødet mellem projektet og repræsentanter fra de involverede kommuner og forskellige amtslige instanser, gav en kommunal medarbejder fra en arbejdsmarkedsafdeling udtryk for frustration over samarbejdet mellem sygehus og kommune, i hendes tilfælde arbejdsmarkedsafdelingen. Hun ville gerne involveres meget tidligere og foreslog, at projektet satte sit fokus tidligere i de ramtes forløb, nemlig ved udskrivning fra sygehuset. Det blev bakket op fra mange sider og efter en spændende diskussion af fordele og ulemper blev konklusion, at projektet skulle ændre sin indsats til også at skaffe sig erfaringer med brugere direkte fra sygehuset, hvilket vi efterfølgende har gjort i 5 forløb. Fagpersonerne Fagpersoner i de 10 kommuner var en meget vigtig målgruppe for projektet. Det samme var fagpersoner i de amtslige instanser, dvs. ansatte på amtsspecialskoler, revalideringscentre, rehabiliteringscenter Fogedvænget og specialrådgivningen i Hjerneskadeteamet på Vejlefjord samt de relevante sygehusafdelinger. Organisering af indsatsen Projektmidlerne blev i 2002 søgt af Vejle amts socialforvaltning, Voksen- og Handicapafdelingen, hvor myndighedsforpligtelsen lå og som over for ministeriet var ansvarlig for Projektet. 6

10 Vejle amt valgte at placere Projektet ikke på amtsgården men på Bo- og Rehabiliteringscenter Fogedvænget, som er Vejle Amts sociale tilbud til mennesker ramt af sen-hjerneskade og beliggende i den del af amtet Projektet dækker. Fogedvænget åbnede i Rent fysisk boede vi i en skurvogn på Fogedvængets parkeringsplads. Placeringen på Fogedvænget betød en fysisk og organisatorisk forankring, adgang til et fagligt miljø, adgang til tekniske faciliteter, administrative ressourcer og ledelsesmæssig støtte Projektleder og projektmedarbejder var ansat på Fogedvænget. Vi blev begge fuldtidsansatte, henholdsvis socialrådgiver (projektleder) og ergoterapeut (projektmedarbejder). Begge har været ansat på Fogedvænget fra starten i 2001og indtil projektets start. Vi havde begge orlov fra institutionen i projektperioden. Projektlederen var ansat af Fogedvængets leder efter indstilling fra ansættelsesudvalget. Voksen- og Handicapafdelingen træffer afgørelse ved uenighed. Afskedigelse af projektlederen kunne kun ske efter godkendelse af Voksen- og Handicapafdelingen. Projektmedarbejderen blev ansat af Fogedvængets leder efter indstilling fra projektlederen. I forhold til Fogedvænget var projektet organisatorisk en særlig afdeling med egen ledelse og selvstændighed. Projektlederen havde det fulde ansvar for den faglige ledelse af projektet og kommunikerede direkte med forvaltningen. Med hensyn til projektets arbejde og de beslutninger, som blev truffet af projektledelsen var Fogedvænget en samarbejdspartner på linie med andre samarbejdspartnere. Fogedvængets centerleder havde det overordnede budgetansvar og varetog bogføring og regnskabsaflæggelse Projektlederen har bevillingskompetence vedrørende midler til konsulentbistand mv. vedrørende de enkelte brugerforløb. Vedrørende det øvrige budget havde projektlederen og Fogedvængets leder i fællesskab bevillingskompetencen. Vi havde et tæt og godt samarbejde både med lederen af Amtets Voksen- og Handicapafdeling og med centerlederen på Fogedvænget. Førstnævnte drøftede vi projektindhold, opståede problemer, forankring, fælles tiltag, langsigtede perspektiv med. Med centerlederen mest økonomi, daglige, praktiske ting, køb af konsulentbistand fra institutionen, projektforankring og fremtiden efter kommunalreformen. Lederen af Voksen- og Handicapafdelingen orienterede ved starten af projektperioden de deltagende kommuner om projektet og inviterede de relevante amtslige ledere og ledere fra de deltagende kommuner til at deltage i Projektets netværksgruppe, som hun leder. Efter at projektmidlerne var tildelt gennemførte Vejle Amt et arbejdsgruppeforløb med repræsentanter fra kommuner og de forskellige hjerneskaderelevante amtslige tiltag inden for sundheds-, social-, arbejdsmarkeds- og undervisningssektoren samt med deltagelse af Hjerneskadeforeningen. Dette resulterede i Projektbeskrivelsen fra november 2002 og først derefter blev vi to medarbejdere ansat. 7

11 Ændringer i forhold til projektbeskrivelsen På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen bag Projektbeskrivelsen foreskrev denne en fast støttegruppe omkring hver enkelt bruger i projektet - et tværfagligt team - med fast repræsentation af bl.a. Amtsspecialskolen i Horsens, Bomi reva-center i Horsens, Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget i Hedensted og Hjerneskadeteamet. Tanken var, at alle skulle deltage i hyppige, ugentlige, teammøder i hvert fald i de første måneder. Ud fra vores, de projektansattes, praktiske erfaringer med rehabilitering af mennesker ramt af senhjerneskade fandt vi det meget vigtigt at organisere indsatsen, så den ramte kunne være aktiv i sine teammøder og opleve dem som overskuelige og meningsfulde. Vi mente derfor, at kun de fagpersoner, som var allermest nødvendige for realiseringen af brugerens mål, skulle være til stede i den nævnte støttegruppe sammen med den ramte, og at denne støttegruppe skulle være meget fleksibel og hurtigt kunne mødes, når indsatsen sammen med brugeren krævede det. De professionelles behov for læring, der var en af begrundelserne for den nævnte faste støttegruppe, fandt vi kunne tilgodeses på anden og bedre vis. Vi organiserede os derfor meget hurtigt med 2 teams som erstatning for den faste Støttegruppe: et lille, praktisk/udførende team brugerteamet og et fast, rådgivende, baggrundsteam. Betegnelsen Baggrundsteam, fordi teamet var den faste støttegruppe vi havde bag os og som var med til at sikre, at baggrunden for indsatsen var i orden. Netværksgruppe havde været en bedre betegnelse, men det begreb blev i projektbeskrivelsen brugt til noget andet. Netværksgruppen Netværksgruppen var den gruppe, Vejle Amt nedsatte som en del af projektet, og som kontorchefen i Voksen- og Handicapafdelingen leder. Formålet var, at synliggøre og drøfte projektets aktiviteter og erfaringer, at afdække og overvinde eventuelle barrierer for samarbejdet af mere generel og strukturel karakter og at drøfte mulighederne for at forankre projekterfaringerne i det daglige arbejde. Baggrundsteamet Baggrundsteamet var projektets tværfaglige konsulentteam og består af repræsentanter fra projektets 4 faste samarbejdspartnere Bomi reva-center, Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget, Amtsspecialundervisningscenteret i Horsens og Hjerneskadeteamet. Teamets opgave var, at sikre en bred belysning af de konkrete brugeres muligheder i det eksisterende system, at sikre det bredest mulige kendskab til områdets mere generelle problemstillinger, at udvikle kendskabet til hinanden og at sikre en løbende forankring af de indhøstede erfaringer. Alle var lønnet af Projektet for deres indsats i Teamet og i øvrigt for deres indsats i forhold til Projektets brugere, eksempelvis i forbindelse med afprøvninger. Denne aflønning indgik i projektbeskrivelsen se i øvrigt punktet om organisering, hvor teamets opgaver er præciseret. Etableringen af Baggrundsteamet er en ændring i forhold til projektbeskrivelsen. 8

12 Aktivprojektet Socialministeriet Videnscenter for Hjerneskade Projektfamilie af satspuljeprojekter Bo-og rehabiliteringsscenter Fogedvænget Bomi Reva-center Revacenter Vejle Amtsspecialskolen i Horsens Amtsspecialskolen i Vejle Hjerneskadeteamet Voksen- og Handicapafdelingen Aktivprojektet projektleder projektmedarbejder Baggrundsteam: Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget Bomi Reva-center Amtsspecialskolen, Horsens Hjerneskadeteamet Netværksgruppe: De 10 kommuner Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget Bomi Reva-center Revacenter Vejle Amtsspecialskolen, Horsens Amtsspecialskolen, Vejle Hjerneskadeteamet Center for Kommunikation og Hjælpemidler Støttecentret for senhjerneskadede Neurohabilitetsafdelingen på Brædstrup Sygehus Voksen- og Handicapafdelingen Ekspertpanel af ramte Amtets 10 nordlige kommuner: Brædstrup Gedved Give Hedensted Horsens Jelling Juelsminde Nørre Snede Tørring-Uldum Vejle Hjernesagen Hjerneskadeforeningen Case 1 Poul er 44 år, gift og har to børn. Han fik en hjerneblødning for 8 mdr. siden, er udskrevet fra sygehuset til hjemmet. Vi fik kendskab til Poul, da sygehuset ønskede, at vi deltog til et fremtidsmøde sammen med den kommunale sagsbehandler. Poul får nu ambulant optræning på sygehuset både hos fysioterapeut og ergoterapeut. Derudover får han træning i hjemmet ved kommunal ergoterapeut og undervisning i EDB på Amtsspecialskolen. Den kommunale sagsbehandler er i færd med at udarbejde en ressourceprofil. Der er mange personer involveret i hans forløb. For at Poul skal opleve sig inddraget i det, der foregår med ham og hans liv, er indsatsen nødt til at være koordineret. Inden de koordinerende møder, som projektet indkalder til, har vi gennemgået dagsorden med Poul for at få afklaret, hvad der er vigtigt for ham at få sagt og om han har brug for støtte i at sige det. Projektet skriver referat af møderne i en form, så Poul kan få glæde af dem, og sikrer at der bliver fulgt op på de tiltag, der bliver aftalt. Poul deltager i de koordinerende møder, når han har behov og overskud til det.. Når vi taler om brugerinddragelse, hvor brugeren er hjerneskadet, er det vigtigt som professionel at have kendskab til kognitive problematikker, blandt andet af hensyn til kommunikationen med den ramte. 9

13 Case 2 Palle er 35 år, gift og har 3 børn. Han pådrog sig en hjerneskade efter et trafikuheld for 5 år siden, modtager pension. Aktivprojektet har kontakt til ham i forbindelse med en jobafprøvning. Palle har ikke et godt forhold til kommunen, synes ikke han er blevet forstået han har kun usynlige handicaps, så sagsbehandleren kan ikke se hans vanskeligheder. I sin journal kan han læse, at han har kognitive vanskeligheder. Palle er indkaldt til et møde, hvor hans hustru Else også deltager. På mødet skal Palle orienteres om forskellige muligheder i forhold til job og økonomi. Sagsbehandleren oplever at give Palle en grundig og fyldestgørende information, sådan som det er hendes opgave. Palle kan slet ikke følge med, står af og misforstår hendes budskab. Han bliver meget vred. Heldigvis er Else med. Hun får ham dæmpet ned og de forlader forvaltningen. Else kontakter projektet og beder om hjælp. Vi agerer brandslukkere og får trådene redet ud. Men der går måneder før tilliden til sagsbehandleren er genoprettet. Palle beskrev sin oplevelse af mødet med sagsbehandleren som at stå under en vandhane (sagsbehandleren), hvor vandet bare fossede ud over ham, uden at han kunne slukke for det. Case 3 Historien om Per. Per er midt i 30 erne, gift og har en datter på 5 år. Før ulykken for flere år siden arbejdede han i et entreprenørfirma og var vant til lange arbejdsdage og fysisk hårdt arbejde. Arbejde har altid haft en meget stor betydning for hans selvværd og har det fortsat. Han opfatter sig som Familieforsørgeren. 2 år tidligere havde Per fået tilkendt førtidspension med kontrol efter 2 år. Efter ulykken var Per var kun indlagt kort tid. Han havde pådraget sig en diffus traumatisk hjerneskade uden synlige fysiske følger, men med hukommelses- og koncentrationsbesvær, øget trætbarhed, nedsat evne til problemløsning, nedsat følsomhed i den ene side og påvirket syn. Per havde endvidere ændret sig og blev lettere opfarende. Få måneder efter ulykken forsøgte Per selv at genoptage sit tidligere arbejde. Det var tæt på at resultere i endnu en ulykke, og Per blev sagt op. Siden har han gennemgået de forskellige relevante amtslige tilbud og har været tilknyttet Hjerneskadeteamet, hvorfra han blev afsluttet, da han og hans kone ikke mødte op til aftalerne. I kommunen blev der aldrig rigtigt fulgt op på anbefalingerne fra Vejle Fjord og Hjerneskadeteamet. Parforholdet har lidt meget under, at Per har ændret sig efter ulykken, og der har været tidspunkter, hvor skilsmisse har været på tale. Vi får kendskab til Per i foråret 2004 efter en henvendelse fra sagsbehandleren. Per og hans familie modtager på daværende tidspunkt ingen støtte fra kommunen ud over det forsørgelsesmæssige. Når Per bliver synlig i kommunen på dette tidspunkt, skyldes det, at hans pension skal tages op til kontrol. Da vi møder familien, har de netop været igennem en dårlig periode, men har besluttet sig for at blive sammen og prøve at komme videre. Per har ikke været i beskæftigelse siden ulykken for flere 10

14 år siden, hvilket er en stor belastning for ham. Han har bare gået hjemme, sat en række ting i gang som aldrig rigtig er gjort færdig, været træt og set fjernsyn. Når frustrationerne er størst kan Per blive meget opfarende. Per og hans ægtefælle oplever ikke at have fået et brugbart tilbud efter ulykken. Formålet med Projektets indsats er at hjælpe Per med igen at få et meningsfuldt indhold i sin hverdag. For Per betyder det arbejde. Og arbejde på normale vilkår. Mens vi er i gang med vores udredningen af Pers skadesfølger og det hidtidige forløb, skaffer han sig selv arbejde. Arbejdsgiveren havde søgt en pensionist til at gå til hånde, men i løbet af kort tid er Per på fuld tid og modtager en normal, overenskomstmæssig løn. Per vil ikke have os til at kontakte arbejdsgiveren og har selv orienteret ham om sin skade. Vi får dog lov til - bliver efterhånden bedt om - at blive på sidelinien, hvilket har stor betydning ikke mindst for ægtefællen. Og det viser sig værdifuldt, da det kommer på tale at inddrage Pers førtidspension på grund af omfanget af erhvervsarbejdet og indtjeningen. Per beder os kontakte arbejdsgiveren og sammen med ham finde ud af, hvordan han bedst kan bevare det arbejde, som er så betydningsfuldt for ham. Vi indleder et samarbejde med arbejdsgiveren og når sammen med ham og kommunen frem til, at den bedste løsning vil være et fleksjob, der matcher Pers indsats og dermed i højere grad sikrer hans ansættelse i firmaet. Vi fortsætter kontakten til familien og til sagsbehandlerne resten af projektperioden. Vores indsats er således: at opbygge et tillidsfuldt forhold til familien, som vi besøger ca. 1 gang om måneden at etablere tæt samarbejde med de involverede fagpersoner at formidle viden om følgerne af hjerneskaden til sagsbehandlerne, herunder bidrage med oplysninger i sagen om pension og fleksjob at være tolk mellem sagsbehandleren og Per i forbindelse med inddragelse af pension/etablering af fleksjob udreder misforståelser, der belaster forholdet til sagsbehandleren at fungere som udrykningshold til familien, når Per mister overblikket og bliver vred, en indsats både sagsbehandlerne og familien oplever at have brug for. at laver opsøgende opfølgning over lang tid I Pers forløb har brugerteamet kun bestået af Per, hans kone og de 2 projektansatte, da Per ikke ønskede arbejdspladsen inddraget ud over ved selve etableringen af fleksjobbet. Det koordinerende team har ud over de projektansatte bestået af familiens sagsbehandler, som både dækkede handicapog familieområdet samt sagsbehandleren på arbejdsmarkedsområdet efter behov. Case 4 Historien om Niels. Niels er i slutningen af 40érne, fraskilt og med 2 voksne døtre, der bor i nabobyen. Initiativet til Projektets kontakt med Niels kom fra amts-specialundervisningscenteret i foråret

15 Niels levede af sygedagpenge, da vi mødte ham. Han boede alene i en midlertidig, lidt primitiv bolig, hvor han havde boet siden sin skilsmisse et år tid tidligere. I august 2003 fik han sin 3. hjerneblødning. De to tidligere lå en del år tilbage og havde primært givet ham talevanskeligheder. På trods af dette var det lykkedes ham at fastholde sit ufaglærte, fysisk betonede arbejde på normale vilkår. Følgerne efter den seneste hjerneblødning var udover talevanskeligheder, øget trætbarhed, hukommelsesmæssige problemer og let nedsat (ikke synlig) funktion af venstre side af kroppen, således at han ikke længere kunne gå lange ture som tidligere. Niels var kun indlagt i kort tid 2 uger. Man vurderede hans behov til primært at være taletræning. I januar 2004 startede han på amts-specialundervisningscenteret, foranlediget af sygehusets talepædagog. Her fik han undervisning i edb og deltog i netcafé med det formål at få trænet venstre hånd og måske på sigt få en jobfunktion, hvor han skulle bruge computer. Udover at deltage i undervisning på ASV, hjalp han med vedligeholdelsesopgaver, der hvor han boede, og hvor han var kendt gennem mange år. Formålet med vores indsats var at hjælpe Niels med at få et meningsfuldt indhold i sit liv igen. Arbejdet betød meget for ham, men han var godt klar over, at han ikke kunne komme tilbage til sit gamle arbejde. Det var for fysisk krævende. Han var ikke interesseret i at arbejde med computere, hvilket heller ikke ville være realistisk i en jobmæssig sammenhæng. I sit tidligere arbejdsliv havde Niels været beskæftiget med udendørsarbejde. Selvstændighed i jobbet og udendørsarbejde havde stor betydning for ham. Nielses sagsbehandler i arbejdsmarkedsafdelingen, jobkonsulenten og projektmedarbejderen skræddersyede derfor i samarbejde en jobafprøvning ud fra Nielses ønsker og ressourcer med pasning af grønne områder, oprydning og vedligehold, der hvor han boede. Afprøvningen viste, at Niels ikke kunne klare et job på normale vilkår, men godt 2-3 timer daglig under beskyttede forhold. Afprøvningen mundede ud i tilkendelse af førtidspension og bevilling af skånejob hos den arbejdsgiver, hvor afprøvningen var foregået. Vi har nu afsluttet Niels forløb i projektet. Han trives med sit skånejob, er flyttet i lejlighed i nabobyen og må igen køre bil. Han giver udtryk for, at vi sammen med sagsbehandleren har hjulpet ham videre i livet. Han har det godt og mærker, at han gør en forskel, at der stadig er brug for ham selvom han ikke kan yde det, han kunne før den seneste hjerneblødning. Vores indsats har været: Sammen med den kommunale sagsbehandler i Arbejdsmarkedsafdelingen at koordinere indsatsen. Efter samråd med vores psykologiske konsulent påpeget at Niels var utilstrækkeligt neuropsykologisk udredt under sin meget korte sygehusindlæggelse. Kommunen valgte herefter at indhente en neuropsykologisk specialerklæring, og vi sikrede at den efterfølgende beskæftigelsesmæssige og øvrige praktiske indsats byggede på resultaterne herfra. Vi har således bidraget til, at det faglige fundament for indsatsen var i orden. Vi har formidlet viden om de skjulte handicaps og konsekvenserne af dem til Niels og pårørende, som ikke vidste så meget om følgerne af hjerneblødningen og til 12

16 sagsbehandleren, der har brug for denne viden for at kunne formidle information til og inddrage den ramte. Vi har sikret en helhedsorienteret indsats i kommunen, gjort opmærksom på andre instanser i kommunen, så som at hjemmeplejen skulle stå for medicindoseringen i stedet for Niels datter, så hun blev aflastet samt at ergoterapeuten blev kontaktet for at vurdere løsningsmuligheder på Niels nedsatte gangfunktion og hermed transportproblem. Vi har bygget bro mellem den amtslige specialundervisning og den kommunale indsats ved at formidle viden til den amtslige specialundervisning om den indsats, der foregår i kommunen, når man er på sygedagpenge, idet der ikke havde været kontakt hverken mellem den amtslige specialundervisningen og sagsbehandleren i kommunen eller mellem sygehuset og sagsbehandleren. Sagsbehandleren havde således ikke kendskab til indsatsen i den amtslige specialundervisning eller formålet med den. I forbindelse med jobafprøvningen har vi bidraget til, at der blev taget udgangspunkt i Niels livssituation og netværk og formidlet viden om følgerne efter hjerneblødningen til jobkonsulenten og arbejdsgiver. Vi har lavet en aktiv og opsøgende opfølgning i forhold til Niels. Vi fortsatte kontakten til ham efter at han havde fået bevilget pension og skånejob og dermed ikke længere kunne drage fordel af en tæt kontakt med en kommunal medarbejder. Og bevarede kontakten efter hans flytning til en lejlighed i en ny kommune for at sikre, at han fortsat kunne fastholde og klare sit skånejob efter flytningen. I forløbet udgjorde Niels, sagsbehandleren i arbejdsmarkedsafdelingen og projektmedarbejderen Brugerteamet. Det koordinerende team bestod af samme sagsbehandler, der koordinerede indsatsen internt i kommunens forskellige afdelinger, og projektmedarbejderen, der koordinerede i forhold til amts-specialundervisningscenteret og koordinerede det samlede forløb i forhold til Niels. Brugerinddragelse Projektbeskrivelsen rummer en rehabiliteringsforståelse, der indholdsmæssigt er i overensstemmelse med den, der er præsenteret i Rehabilitering i Danmark, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Projektbeskrivelsen understreger brugerens egen indsats og skriver om den: Egen indsats skal ikke forstås som et kvalifikationskrav, men som en rettighed. Brugeren har ret til at bestemme, hvilke problemer der til en hver tid skal tages fat på, målene, retningen, tempoet i processen. Det indebærer, at der gives rum til brugerens definition af virkeligheden, til brugerens sprog og til brugerens problemdefinition, også selv om den umiddelbart opleves som urealistisk. Det er fundamentet for vores brugerinddragelse. Der var mange brugere af vores projekt både de ramte, pårørende og professionelle. Vi vil her beskrive, hvordan vi inddrog de ramte. Brugerhøring Vi havde i projektet inddraget brugere på flere måder. Da vi startede projektet, indkaldte vi ramte og pårørende til en høring, for at blive klogere på, hvor de så barrierne og hvilke behov de havde. Ekspertgruppen Ud fra vores fremstilling af projektet på høringen havde nogle af de hjerneskaderamte forstået projektet, som regeringens forsøg på at få jaget flest mulige ud på arbejdsmarkedet igen. De var 13

17 selv førtidspensionister efter et længere arbejdsliv og deres behov var en meningsfyldt hverdag og samvær med andre ikke lønarbejde. Vi tog imod deres kritik og kunne se vores behov for at have en sparringsgruppe af folk, der selv havde skoene på. Vi bad om deres hjælp til at sikre projektet den rette kurs og efter nogen betænkningstid accepterede de at indgå i en Ekspertgruppe af ramte gennem hele projektperioden. Vi supplerede gruppen med 2 andre ramte, som vi kendte fra andre sammenhænge, og som ligeledes efter nogen betænkningstid accepterede at støtte os. Gruppen bestod således af 5 personer med meget forskellig baggrund, men det tilfælles, at de havde pådraget sig en hjerneskade. Alderen var fra 27 til 58 år. Vi mødtes cirka hver 6. uge. Efter de to første møder, blev vi lidt i tvivl om, hvad vi kunne bruge gruppen til. Vi syntes, det var svært at få gruppen til at deltage aktiv i diskussionerne om vores projekt hvorfor mon? Ved at kigge i bakspejlet kunne vi se, at møderne var for ustrukturerede og dagsordenspunkterne for brede. Vi havde gjort det for vanskeligt for eksperterne at bidrage! Vores erfaring er, at forudsætningerne for en velfungerende sparringsgruppe af hjerneskaderamte er velstrukturerede møder med en tydelig dagsorden, hvor punkterne er uddybet, så de ramte har mulighed for at forberede sig. Der skal være en tydelig ordstyrer, der både kan styre mødet og give den enkelte den støtte, han har brug for på grund af hjerneskaden. Der skal skrives referat. Referatet sendes ud sammen med dagsordenen til næste møde 1 uge før mødet ellers - har det vist sig - glemmer de, hvad der står i referatet eller hvor de har gemt det. Møderne skal finde sted samme ugedag. De varede 2 timer med en pause efter ca en time. Med denne struktur fik vi nu mange gode diskussioner og brugbare oplysninger. Vi lærte meget af vore eksperter, som vi aldrig kunne have lært af professionelle. Gruppen har bidraget med tilbagemeldinger på vores skriftlige materiale, som ingen professionel kunne give os. Vi har besøgt tilbud til handicappede og fået tilbagemeldinger på mangler, professionelle vanskeligt får øje på. Vi fik indblik i de ramtes verden, vi ellers vanskeligt ville have fået. Medvirkende til dette er også den tryghed og lydhørhed, der var skabt i gruppen, og som gav de ramte mod til at bringe emner på banen, de næppe enkeltvis havde magtet. Vi hørte om omverdenens absurde og sårende fordomme, om de dystre perioder, hvor livet ikke rigtig giver mening længere, fordi der ikke er brug for én - og om komiske konsekvenser af det offentliges måde at fungere på. Møderne med Ekspertgruppen var præget af meget humor og dyb alvor. Udtalelsen: Det er da godt Bilka har åbent til kl. 21, når det offentlige lukker kl. 16 er en klassiker fra et medlem af Ekspertgruppen, der havde et stort socialt behov efter det offentliges lukketid! Gruppen havde formuleret sin opgave som at give råd og vejledning i, hvordan det er at være på den anden side. Vi, de professionelle, formidlede denne viden videre til systemet, bl.a. til projektets netværksgruppe af professionelle, i vores status til Videnscenteret, vores Midtvejsrapport samt på møder med vore samarbejdspartnere. Brugerinddragelse i de enkelte brugerforløb. For at kunne arbejde med brugerinddragelse er det altafgørende at få skabt en god, tillidsfuld kontakt med brugeren, så han oplever sig set og hørt. Når vi fik en henvendelse vedrørende en 14

18 bruger, tog vi ud på et hjemmebesøg, som det første, og gjorde det meget hurtigt efter henvendelsen. Vi gav os god tid på hjemmebesøget og sørgede for at skabe en god stemning omkring det. Formålet var, at den ramte og de evt. pårørende mødte os personligt og hørte, hvad vi kan tilbyde, at vi fik snakket sammen om, hvad de havde brug for. Det var vigtigt for os at høre den ramtes og de pårørendes historie både om sygdomsforløbet og livet inden. At høre om, hvad der var vigtigt i deres liv både før og nu efter hjerneskaden. At høre om, hvordan de forstod, hvad der er sket og hvilke følger det havde. Alle vores brugere havde i løbet af hjemmebesøget givet udtryk for at de gerne ville modtage støtte fra projektet. Vi talte så mere konkret om deres ønsker, deres ressourcer, de barrierer, der var i forhold til at realisere ønskerne og opstillede sammen mål for det, der skulle ske. I den forbindelse var det vigtigt at gå på opdagelsesrejse sammen med den ramte og ikke lade de eksisterende tilbud styre eller lade sig begrænse af mangler på området. At arbejde med brugerinddragelse betyder, at man tør tage udgangspunkt i brugerens ønsker og motivation. Og det betyder, at man skal kunne tænke kreativt og se muligheder i stedet for begrænsninger. At man skal kunne tilpasse tilbuddet til brugeren og ikke omvendt. At man skal kunne skabe tilbuddet til brugeren, hvis det ikke allerede findes. Vi har erfaret, at det kan være svært for den ramte selv og de pårørende - at redegøre for de forskellige følger, ikke mindst de usynlige. Vi havde brug for viden om hjerneskadens placering og de kognitive udfald, og det fik vi samtykke til at indhente viden om, lige som vi fik lov til at indhente oplysninger om det tidligere forløb. Disse oplysninger kombineret med det den ramte og de evt. pårørende havde fortalt udgjorde den første grundstamme i vores udredning. Brugerinddragelse i vores forløb betød også, at vi gennemgik denne udredning med den ramte og de pårørende på en måde, som er let overskuelig og forståelig. De havde ofte behov for at supplere og kommentere. Det viste sig, at drøftelserne af denne udredning ofte satte vigtige ting på plads for den ramte og de pårørende. At den rummede ny viden om skadesfølgerne, som de havde brug for at få uddybet og som derigennem gorde det lettere for dem at forstå, hvorfor deres hverdag sår ud, som den gjorde. Når der i forbindelse med fx jobafprøvninger skulle orienteres om en af vores brugere og hans hjerneskadefølger skete det altid sammen med ham og med ham som den aktive part. Tovholderfunktion/koordinering Behovet for koordination af indsatsen over for mennesker ramt af sen-hjerneskade findes på flere niveauer, nemlig I den konkret indsats for den enkelte hjerneskaderamte På systemniveau Det følgende drejer sig om det førstnævnte. Tovholderfunktionen Når der er tale om langvarige, komplicerede forløb med mange involverede er et vellykket forløb betinget af, at det er velkoordineret. Når den professionelle koordination i sen-hjerneskadeforløbene bliver særlig vigtig, skyldes det de ramtes egne vanskeligheder ved at skaffe sig og fastholde det fornødne overblik, tage de nødvendige initiativer og fastholde koncentrationen. Det er 15

19 usynlige barrierer, professionelle også let overser eller mistolker. I mangel af kvalificeret professionel koordination lander opgaven ofte hos de pårørende, der ikke magter at løfte endnu en tung opgave. Derfor må de professionelle tage opgaven på sig! Vi taler meget om behovet for en tovholder, og mange faggrupper opfatter sig selv som tovholdere, fordi de arbejder holistisk. I det enkelte forløb kan der således være mange, der opfatter sig som tovholderen. Det er derfor vigtigt, at de fagpersoner, der er involveret i et konkret forløb, får afklaret med hinanden, hvem der har kasketten på og ikke mindst, hvad der konkret ligger i funktionen. Måske den ramte også selv har en ide om, hvem han/hun har lyst til skulle være tovholder? Udtrykket tovholder er et passivt udtryk - man holder et tov eller måske flere, men hvad gør man ved dem? Der er brug for er en person til at koordinere en samarbejdsproces omkring en bruger for at sikre sammenhængen i et forløb og for at sikre den ramtes inddragelse i, indflydelse på og forståelse af forløbet. Hvornår er der brug for en Tovholder Der kan være brug for koordination, når der er flere eksperter/professionelle på banen for eksempel ved udskrivelse fra sygehuset. Et eksempel: Peter har været indlagt på sygehuset til genoptræning efter en hjerneblødning. Han skal udskrives til hjemmet, men skal fortsætte med ambulant træning hos fysioterapeut og ergoterapeut på sygehuset. Derudover bliver der iværksat træning i hjemmet ved kommunal ergoterapeut samt undervisning på amts-specialundervisningscenteret. Udover disse tiltag er den kommunale sagsbehandler fra arbejdsmarkedsafdelingen i gang med at lave en ressourceprofil. Peter er han gift med Jane og sammen har de Henrik på 3 år. Den lille familie er ved at have det svært og de får snart brug for støtte og aflastning derhjemme. Målet for Peter er at komme tilbage i arbejde igen, så snart kommer der endnu flere aktører på banen nemlig Peters arbejdsgiver, kollegaer og den kommunale jobkonsulent. Der er efterhånden mange aktører på banen. Hvem skal sikre koordinationen af indsatsen? Der er gode koordinationsredskaber i lovgivningen: arbejdsevnemetoden, handleplanen og funktionsevnemetoden, så det er ikke nyt værktøj, der er brug for. Men der er brug for en nøgleperson, der sikrer, at værktøjet tages i brug, sikrer opfølgning og koordineringen hvilket erfaringer fra en række sen-hjerneskadeprojekter. I Peters eksempel er der ingen af de professionelle, der påtager sig koordineringen. Der kunne være forventninger om, at sagsbehandleren fra arbejdsmarkedsafdelingen gør det; men på grund af stort arbejdspres har hun ikke tid til, hverken den nødvendige tætte og opsøgende kontakt med Peter eller opfølgningen i forhold til de øvrige involverede. 16

20 Den kommunale ergoterapeut er bestilt til at udføre en træningsopgave i hjemmet Hvis hun skal varetage koordinationen forudsætter det en visitationsydelse, der hedder koordination, og den findes ikke. De enkelte aktører er eksperter indenfor deres specialområde og er ansvarlig for, at Peter får den særlige ydelse, de har ansvar for. Forudsætningen for, at Peter kan opleve indsatsen som sammenhængende og byggende på fælles mål nemlig dem han selv har været med til at sætte - er, at eksperterne koordinerer deres indsats. En Tovholder skal kunne være mødeleder kunne planlægger og afholde møder, herunder sikre at der bliver konkluderet og at aftaler bliver tydeliggjort. kunne sikre at alle relevante eksperter bliver hørt og inddraget både de professionelle og brugere have kendskab til det offentlige systems tilbud kunne arbejde på tværs af faggrænser og sektorer have viden om hjerneskader have jævnlig kontakt med brugeren, så de kan lære hinanden at kende, opbygge tillid til hinanden, og så brugeren kan opleve sig hørt og inddraget. kunne håndtere konflikter Refleksion over mulige løsninger af koordinationsproblemet 1. Vi mener, de fleste sagsbehandlere har redskaberne til at kunne koordinere. Når det ikke sker skyldes det ofte, at der ikke er sat tid af til det i hendes funktion. De mange nye sager og ny lovgivning prioriteres højere i hendes system. Skal hun kunne koordinere og lave en tæt opsøgende opfølgning kræver det en ændring af hendes arbejdsvilkår. 2. Kommunerne kunne have personale, ansat primært med koordinerende funktioner. En hjerneskaderamt borger kunne således allerede under indlæggelsen visiteres til en koordinator, der skulle koordinere indsatsen efter udskrivning i tæt samarbejde med borgeren og hans pårørende, sygehuset og det øvrige kommunale personale. 3. For at sikre koordination er det måske nødvendigt med en tovholder/koordinator paragraf i Serviceloven. I den forbindelse og i øvrigt - vil det være vigtigt at få beskrevet de betingelser, der udløser denne funktion. Det kunne være: o Overgange, eksempelvis fra sygehus/rehabiliteringsinstitution til kommune o Når der er flere aktører (fx mere end 3) på banen o Når den ramte har børn o Hvis der senere i den ramtes liv opstår ændringer, der gør det påkrævet med flere og nye aktører. Hvor længe, der er behov for en tovholder, vil være individuelt i de enkelte forløb. 17

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Samarbejde på tværs af forskelle

Samarbejde på tværs af forskelle Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentrets Intensive Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.

Støttecentret. Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m. Støttecentret Fønix Humlebo Café Nebsager Bomiljø Marievænget Rehabilitering Aflastning Opsøgende pædagogisk arbejde Ledsagelse Kursus virksomhed m.m Indhold Støttecentret specialvejledere i 85...5 Værdigrundlag...

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Resten af livet Hjerneskade, Rehabilitering, Hverdagsliv

Resten af livet Hjerneskade, Rehabilitering, Hverdagsliv Resten af livet Hjerneskade, Rehabilitering, Hverdagsliv Hovedrapport Projektmagere: Vejle amt, Aktivprojektet: Karen Lund & Anne Petersen Bornholms Regionskommun, Ressourcevejen: Hanne Nielsen & Annette

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data

Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Evidens Forskning, klinisk erfaring, patienterne erfaring, lokale data Svag-------------Stærk Kontekst Kultur, ledelse og evaluering Svag-------------Stærk Facilitering Formål, rolle, færdigheder og holdninger

Læs mere

Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder

Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvem er vi? I Kommunikationscentrets afdeling for erhvervet hjerneskade møder du talepædagoger/ audiologopæder, speciallærer samt neuropsykologer.

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

Præsentation af projekt Rehabilitering i eget hjem, Hørsholm Kommune

Præsentation af projekt Rehabilitering i eget hjem, Hørsholm Kommune Præsentation af projekt Rehabilitering i eget hjem, Hørsholm Kommune Billede af, vores praktiske tilgang til projektet Gennemgang af struktureringen og det arbejdsmønster projektet har givet os Gennemgang

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Resten af livet Hjerneskade, Rehabilitering, Hverdagsliv

Resten af livet Hjerneskade, Rehabilitering, Hverdagsliv Resten af livet Hjerneskade, Rehabilitering, Hverdagsliv Hovedrapport Projektmagere: Vejle amt, Aktivprojektet: Karen Lund & Anne Petersen Bornholms Regionskommun, Ressourcevejen: Hanne Nielsen & Annette

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade

Nye indsatser ny viden. Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade Nye indsatser ny viden Udviklingsprojekt til intensivering af indsatsen overfor børn med medfødt eller erhvervet hjerneskade 2 Indholdsfortegnelse Forord..............................................................................

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Henvendelse. Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge

Henvendelse. Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge Henvendelse Jobcenter Socialforvaltning Hjerneskadekoordinator Kommunale terapeuter Pårørende Egen læge Forventningsafstemning Med den bevilligende instans, jobcenter eller socialforvaltning. Telefonsamtale

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade

Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling af medarbejdere inden for området erhvervet hjerneskade Kompetenceforløbene for nøglepersoner og koordinatorer går på tværs University College Lillebælt, Konsulenthuset Supervision

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere