Sydslesvigsk Årbog Dansk virke i grænselandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sydslesvigsk Årbog 2011. Dansk virke i grænselandet"

Transkript

1 Sydslesvigsk Årbog 2011 Dansk virke i grænselandet

2 - avis på en ny - fra kl på - via internettet overalt i tilgængelig...nu på

3 S Y D S LES V I G S K Å R B O G DANSK VIRKE IGRÆ N SELANDET Sydslesvigsk Forening UD GI VET AF SYD SLES VIGSK FOR ENING - SSF NR NOVEMBER 2011 Som pdf-fil på under»downloads«www.syfo.de

4 FORSIDEN: 10. september 2011 på Flensborg Gl. Kirkegård. Prins Joachim, kulturminister Per Stig Møller og Tysklands ambassadør i Danmark Michael Zenner, overborgmester Simon Faber og bypræsident dr. Christian Dewanger samt en stor skare indbudte gæster plus en stor flok nysgerrige kommer til genindvielse af den restaurerede Istedløve. (Foto: SPT) BAGSIDEN: Det danske mindretal afvikler årsmøderne 2011 med en ganske særlig Istedløve på plakaten. Den løve består af 1500 Sydslesvig-relaterede billeder, som fotograf Lars Salomonsen har taget. At plakatløven består af 1500 fotografier ses, når man går tættere på SSFs og amtskonsulent Per Dittrichs meterhøje årsmødeplakat. (Foto: SPT) Redaktion: Jette Hanisch og Bernd Engelbrecht Sydslesvigsk Pressetjeneste - Dansk Generalsekretariat Flensborg, tlf fax Redaktionsslut 15. oktober Sats, layout og tryk: Flensborg Avis A/S - ISNB

5 SYDSLESVIGSK FORENINGS FORMAND HAR ORDET: Mindretalsprøven Af Dieter Paul Küssner Hvordan bliver man dansk? For de fleste af vore landsmænd i Danmark et unødvendigt spørgsmål. De er det. Født ind i en dansk hverdag med dåbsattest, pas og slægt på plads. Det danske er ikke noget valg, men en given tilstand. Sådan er det ikke for alle danske. Ikke for indvandrere, der har valgt Danmark som bosted, men heller ikke for de danske sydslesvigere, der udenfor Danmark med et tysk pas har valgt Danmark og det danske som tilhørssted. At hævde et dansk sindelag i en overvejende tysk hverdag er en særlig udfordring og samtidig en berigelse i et grænseland, hvor frisisk, tysk og dansk mødes. Når tilhørsforholdet ikke er givet på forhånd, statsborgerskabet mangler og levestedet er udenfor dansk jurisdiktion, er bekendelsen afgørende. For et nationalt mindretal bygger det bl.a. på en historisk forbindelse og et stærkt ønske om at forblive i en kulturel samhørighed med moderlandet. At dyrke forbindelsen og sikre nye generationer forankring i fælles sprog og kultur kræver børnehaver og skoler. Det kræver også et kulturelt voksenliv og en levende forbindelse henover grænsen mellem moderland og mindretal. Den politiske indflydelse og kamp for mindretallets borgerlige pligter og rettigheder tager vort politiske parti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) sig af; i tæt samtale med de organisationer og foreninger, der danner basis for grundstammen i vælgerforeningens politiske tilslutning: mindretalsvælgerne, frisere såvel som danske sydslesvigere. Især indenfor det sidste års prøvelser med Kiel-regeringens angreb på en anstændig mindretalspolitik, der Dieter Paul Küssner. (Foto: SPT) bygger på Bonn-erklæringens borgerlige ligeværdssikring og landet Slesvig- Holstens egen forfatning, der garanterer mindretallet økonomisk støtte og netop beskyttelse, har SSW, Sydsles vigsk Forening (SSF) og Dansk Skoleforening for Sydslesvig dannet en forbilledlig trojka, der overfor myndigheder og politikere stålsat har krævet ligeværdige statsborgerlige rettighe- der. Når det samlede mindretal så ihærdigt og uden slinger i valsen i øvrigt sammen med mange retskafne tyske medborgere har vendt sig mod forringelsen af mindretalskontrakten mellem tyske og danske borgere i Sydslesvig, skyldes det mindretallets selvforståelse som integrerede borgere i landet med retten til egen kulturel selvudfoldelse uden hindringer og begrænsninger endsige økonomiske straffeaktioner fra regeringsmagtens side. Når et enigt Sydslesvigsk Samråd 3

6 derfor efter utallige forhandlinger om en ligestillet og retfærdig tilskudsordning for vore skolebørn må konstatere, at CDU og FDP i landdagen i Kiel nægter os den statsborgerlige ligestilling, så er det konsekvent og nødvendigt for det ønskede fortsatte fredelige samliv mellem dansk og tysk i grænselandet, at Samrådet anbefaler et nødvendigt regeringsskifte i Kiel. Fremtidens grænseland vil ikke kunne fastholde sin position som modelregion for samlivet mellem flere kulturer, når regeringen og et spinkelt flertal i Kiel behandler det danske mindretal som andenrangs borgere. Begrundelse for regeringens angreb på vort skolevæsen er ganske uholdbar. Mest ihærdigt er fremført regeringens nødvendige nedbringelse af statsgælden. Ingen i mindretallet har modsat sig en medvirken i dette samfundsprojekt; når flertallet sparer, sparer vi med på lige fod. Hagen i regeringens sparekoncept er, at mindretallet skal spare mere end de øvrige borgere. Argumentet for denne diskriminering er, at mindretallet så rigeligt tilgodeses ved generøse tilskud fra Danmark. At disse tilskud sikrer opretholdelsen af de nødvendige små skoleenheder et mindretal er underlagt, at de sikrer en omkostningskrævende tosproget skolegang og desuden sikrer de ønskede danske skolestandarder, gør ikke indtryk i Kiel. Især landets revision har i et årti ihærdigt modarbejdet ligestillingen af vort skolevæsen, der ellers har været lovsikret siden 2007, men nu ændret af den konservativ-liberale koalition. Skulle man i øvrigt kræve besparelser på mindretallets skolebudget, så er det et dansksydsles vigsk anliggende, der ikke vedkommer regering eller revision i Kiel. Det samme gælder den skjulte misundelsesdagsorden og nationalkonservative tyskhedsoffensiv, der anes som bevæggrund for indgrebet mod mindretallet og dets skolevæsen. I de regionale forhandlinger har rejsningen af A.P. Møller Skolen i Slesvig ofte stået som indgangsbøn for en konstatering af, at mindretallet sagtens kan klare de ekstra nedskæringer, regeringen har besluttet. Vi er ikke misundelige, men... lød det gang på gang; og dette men blev så til, at vore skoler byder på rammer, de tyske skoler ikke kan matche underforstået, vore skoler kapser tyske forældres børn p.gr.a. formidable rammebetingelser. At en storslået gave, som tyske milliardærer nemt gavmildt kunne flugte, skal skygge over de utallige små og mere beskedne mindretalsskoler, siger mere om det politiske snæversyn og den politiske ignorants, der præger regeringsmagten i Kiel. Det kommer også til udtryk i den nationalkonservative frygt for, at vort skolevæsen gør tyskere til danskere, som en prominent CDU-politiker udtrykte det. Sindelagsfriheden og sindelagsskiftet, der er et særkende for en grænseregion, synes fremmed for disse kræfter. Mobiliteten mellem kulturerne, der i århundreder har været et livsvilkår i grænselandet; og som de sidste halvandet hundrede år især har været til fordel for flertalssamfundet, sættes ud af kraft, når mindretallet formår at fastholde sin tiltrækningskraft. Interessant i den sammenhæng er det, at potentielle danske sydslesvigere kan virke udfordrende for tyske slesvig-holstenere. Det har ingen substans at argumentere så primitivt i et land, der historisk og aktuelt er hjemstavn for tre ligeberettigede kulturer. Og gør man det, har man samtidig opsagt samfundskontrakten, der skal sikre fred og forståelse og samarbejde mellem landets forskellige folkeslag. Den ønskede fred og det samfundsgavnlige samspil mellem landets kulturer er et gode, som reaktionen i Kiel ikke skal have lov til at ødelægge. Når forskning og fornuft klart har dokumenteret, at den kulturelle mangfoldig- 4

7 TEMAARTIKEL I.: Et tilbageblik Af tidl. minister og tidl. medlem af Syd - sles vigudvalgettorben Rechen dorff hed og det flerstrengede kulturtilbud øger regionens chancer i udviklingen af en bæredygtig samfundsøkonomi, der skaber innovation og tiltrækker mennesker; så er regeringens anslag mod mindretallet skadeligt og kontraproduktivt. Fremtidens udfordringer kræver et med hinanden og ikke et mod hinanden, både internt i landet Slesvig-Holsten, men også i forholdet mellem naboerne Danmark og Tyskland. De forvoldte skader i mindretalspolitikken er derfor ikke kun et regionalt anliggende, men udfordrer også det gode naboskab og det nyvundne venskab, der præger den dansk-tyske forbindelse. Det frie sindelagsvalg og retten til at sikre sin sproglige og kulturelle autonomi hører til de fredsskabende rettigheder Tyskland og Danmark sikrede sine mindretal i Forældrenes frie skolevalg for deres børn nævnes direkte, en ret, der i en retfærdig statsborgerlig konsens indtil for nylig sikrede de danske skoler økonomisk ligestilling. På den anden side af grænsen har Danmark i København-erklæringens ånd sikret det tyske mindretals skolevæsen økonomisk ligestilling. Den aktuelle diskrimineríng af vort skolevæsen udfordrer således tidligere dansktyske aftaler og især Forbundsrepublikkens erklæring om sikring af mindretallets statsborgerlige rettigheder. Politikere i Berlin og mange politiske aktører i Slesvig-Holsten har erkendt, at angrebet mod mindretallets skolevæsen er en unødvendig provokation både overfor mindretallet og overfor den danske nabo. For at genoprette det ønskede produktive medspil i grænselandet har et flertal af politiske partier lovet at genoprette ligestillingsprincippet. Eneste anstødssten for en tilbagevenden til en redelig og acceptabel mindretalspolitik er regeringspartierne i Kiel. Sydslesvigsk Forening vil derfor sammen med Skoleforeningen og SSW og med hele Samrådets støtte arbejde for en ny mindretalspolitik i Kiel. Skæringsdatoen for et vendepunkt bliver landdagsvalget i maj Så vil det vise sig, om Slesvig-Holsten består mindretalsprøven. Når folketingsgrupperne på Christiansborg efter et valg fordeler de mange forskellige udvalgsposter m.v., kan man godt ind imellem undre sig over, hvorfor nu lige præcis jeg er blevet placeret lige præcis der. Man møder til det konstituerende gruppemøde og konstaterer til sin overraskelse, at man sandelig nu er partiets ordfører på kommunalområdet, næstformand i so- cialudvalget og menigt medlem af ind- fødsretsudvalget eller hvad gruppebestyrelsen nu ellers i sin visdom har fundet frem til. Man trøster sig med, at sådan må det begribeligvis forløbe, når det hele skal dækkes ind med de medlemmer, der nu er til rådighed. Da jeg efter folketingsvalget den 21. september 1994 blev medlem af det daværende 5-mandsudvalg var det ikke et resultat af, at sådan et sted skal der jo sidde en eller anden. Det var et udtrykkeligt ønske, der gik i opfyl- 5

8 delse. Jeg måtte tilmed leve med, at min forgænger i arbejdet havde lidt svært ved at forstå, hvad han nu havde gjort af ondt. Han ville gerne være blevet. Han havde i øvrigt aldeles ikke gjort noget ondt men udført et fortræffeligt arbejde gennem mange år. Han hed Erik Haunstrup Clemmensen. LEVENDE OPTAGET AF SYDSLESVIG Når det altså var mit udtrykkelige ønske at blive medlem af 5-mandsudvalget, skyldtes det, at jeg allerede gennem mange år havde været levende optaget af de særlige forhold syd for den dansk-tyske grænse. Helt tilbage til min enestående karriere i den danske folkeskole havde jeg haft berøring med mindretallet ved bl.a. at slæbe sagesløse klasser på lejrskole i området. Ja, allerede i min barndom i 40rne havde jeg med betydelig undren iagttaget min mors optagethed af Sydslesvigsagen, som bl.a. kom til udtryk ved, at hun strikkede tæpper til noget, der blev benævnt Dansk alderdomshjem i Flensborg. Hvad det så ellers var? I den periode, jeg var generalsekretær i Det Konservative Folkeparti, tilrettelagde jeg sammen med min gode kollega, senere generalkonsul H.P. Clausen de årlige Sydslesvigkonferencer på Rolighed, som partiet over en lang årrække indbød til. Filosofien bag konferencerne var at føre en aldeles uformel samtale mellem repræsentanter for mindretallet og et tilsvarende antal folketingsmedlemmer og andre interesserede fra Det Konservative Folkeparti. Jeg ved, at mange både sydfra og nordfra har været glade for at deltage i disse konferencer, som desværre for nogle år siden afgik ved døden. For mig var det hver gang en stor oplevelse. Især når deltagerne (ikke mindst dem fra Sydslesvig) lagde bort det formelle og gav udtryk for deres ærlige synspunkter i overbevisning om, at der aldrig blev lavet referater af disse konferencer. I generalsekretærårene var jeg også et par gange på besøg i Sydslesvig sammen med min formand. Han hed Poul Schlüter. KIRKEMINISTER Og ikke mindst fik jeg min Sydslesvighorisont udvidet betragteligt i de år, jeg var kirkeminister. Det hører til kuverten, at en ny kirkeminister hurtigt efter sin udnævnelse aflægger besøg hos Dansk Kirke i Sydslesvig. Jeg var ingen undtagelse. Over et par dage støvede vi Sydslesvig rundt under ledelse af den kompetente og alvidende provst Christian Karstoft. Siden har jeg ikke turdet andet end hvert år og med stor glæde at deltage i Kirkedagen og i øvrigt følge Dansk Kirke i Sydslesvig på nærmeste hold. Kort sagt: Jeg var selvoptaget nok til at mene, at jeg var rimeligt godt rustet til at påtage mig opgaven som kontaktmand mellem mit parti og det danske mindretal i Sydslesvig. For det er just det aspekt, jeg anser for langt det vigtigste. Jeg mente den gang og mener også i dag, at det er af helt afgørende betydning, at udvalget påtager sig rollen som kontaktudvalg. Alt det formelle, først og fremmest en forsvarlig fordeling af den danske statsbevilling, er naturligvis den permanente overskrift over udvalgets arbejde. Men mindst lige så vigtig er den viden og indsigt, udvalgets medlemmer opnår om alle detaljerne i mindretallets hverdag. Altså: Her taler vi om 5-6 mennesker, der er solidt funderede, når mindretallets dagligdag er på dagsordenen. Vi skulle gerne være i stand til at viderebringe denne viden til vort bagland og omvendt viderebringe signaler fra det politiske Danmark til de danske organisationer i Sydslesvig. 6

9 Torben Rechendorff har alle dage været kompetent og god til en rap bemærkning, hvilket gør ham til en interessant samtalepartner for medierne. Her ses programmedarbejder på DR Radio Syd Per Vinther interviewe Rechendorff på årsmødepladsen i Flensborg. (Foto: SPT) INDRØMMELSE Derfor kommer der også en indrømmelse, som måske nok skal blive mellem læserne og mig: Selvfølgelig er de årlige budgetmøder vigtige, og selvfølgelig er det nye begreb resultatkontrakter vigtigt. Ad den vej skal vi sikre os, at tingene går ordentligt og forsvarligt til, men selv har jeg gennem alle årene været mindst lige så optaget af at følge det daglige arbejde i mindretallets organisationer. Det sker som bekendt ved udvalgets årlige besigtigelsestur, det sker ved deltagelse i de danske årsmøder, diverse landsmøder, indvielser, jubilæer og hvad man ellers disker op med. Dertil det vigtigste af alt: De personlige samtaler mand og mand imellem. Men under alle omstændigheder: Den 29. november 1994 stod jeg med brevet fra min gode ven, undervisningsminister Ole Vig Jensen, der udpegede mig til ønskehvervet. Helt bag på mig kom det som sagt ikke: Jeg kendte jo indstillingen fra min egen fol- ketingsgruppe. FEM GANGE I alt fem gange har den konservative folketingsgruppe peget på mig som medlem af udvalget, og fem gange har skiftende ministre beskikket mig til hvervet. Jeg siger mange tak. I Sydslesvigsk Årbog er der et nydeligt billede af det nybeskikkede udvalg med den ligeledes nye formand, socialdemokraten J.K. Hansen i spidsen. I billedteksten står der, at de to nyvalgte Rechendorff og Ebba Strange opfordrer sydslesvigerne til at debattere mere i andre medier end kun i Flensborg avis. Det har vi utvivlsomt både sagt og ment. I det hele taget var Ebba Strange og jeg ofte enige. Men vi repræsenterede jo også folkepartierne. ARBEJDSFORMEN Hvis man skal give en samlet karakteristik af arbejdsformen i de skiftende udvalg - uanset om formanden var J.K. 7

10 Hansen, Eva Kjær Hansen eller Kim Andersen -, når jeg frem til, at partipolitiske skillelinjer sjældent kom til udtryk. Selvfølgelig var vi ikke enige om alting. Vi havde sandelig vore diskussioner. Selvfølgelig blev den ene eller anden kortvarigt sur på en af de andre. Men når vi meldte ud, var det så godt som altid med enighed i ryggen. Bevares, en enkelt gang var der et medlem, der blev så arrig på en af de andre, at han forlod udvalget. Det kom vi hurtigt over. Når jeg fremhæver dette med enigheden skyldes det, at det er min helt bestemte opfattelse, at det danske mindretal i Sydslesvig har været vel tjent med just den arbejdsform. SYDSLESVIGLOVEN I forlængelse heraf var det både glædeligt og vigtigt, at det var et enigt Folketing, der den 23. marts 2010 vedtog Sydslesvigloven. Og mens vi nu er ved Sydslesvig-loven, kan jeg konstatere, at når jeg foretager et samlet tilbageblik over mine år i udvalget, lader det sig ikke bortforklare, at slutperioden altså blev tiden med helt centrale begivenheder for danskheden i Sydslesvig var som sagt året, hvor de danske politikere i skøn samdrægtighed lovgav for, hvad der havde været praksis siden 1920: Danmarks forpligtelse overfor det danske mindretal i Sydslesvig. En forpligtelse, der gennem alle årene har givet sig udtryk i form af økonomiske tilskud og i øvrigt i en lang række officielle og mere private relationer på tværs af grænsen. I lovens formålsparagraf hedder det ganske enkelt: Lovens formål er at støtte aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig. MERE 2010 Desværre blev 2010 også året, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved de gode relationer mellem flertalsbefolkningen og mindretallet. Det blev året, hvor politikerne i landdagen i Kiel greb til sparekniven især i relation til Dansk Skoleforening og dermed placerede sig på lang afstand af den stemning, vi f.eks. oplevede ved markeringen af København-Bonn erklæringernes 50 års jubilæum på Sønderborg slot den 29. marts Ved den lejlighed lovsang både den tyske forbundskansler Gerhard Schröder og den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen i skøn samdrægtighed det afslappede og ligeværdige forhold mellem flertal og mindretal. I øvrigt sekunderet af den daværende slesvig-holstenske ministerpræsident Heide Simonis. Men hos nogen stak de fine principper og formuleringer ikke så dybt: Kort efter Sønderborg-markeringen - nærmere betegnet den 27. april afløser Peter Harry Carstensen Heide Simonis som ministerpræsident. Senere på året holder Carstensen en tale ved det tyske mindretals Deutscher Tag i Tinglev, hvor han bl.a. siger: Jeg borger med mit gode navn for, at mindretalspolitikken hos mig er i gode hænder. Det udsagn tænkte det danske mindretal meget over i sommeren og efteråret Og endelig blev 2010 også året, hvor mindretallets parti SSW fik overborgmesterposten i Flensborg i skikkelse af Simon Faber. Jo vist, der var glæder og sorger. 17 ÅR Nu skal dette her ikke være en opremsning af stort og småt gennem de 17 år. Men jeg vil gerne forsøge at fremhæve bare nogle få enkeltbegivenheder og et par centrale hovedlinjer. Det første er en banalitet: Karakteristisk for perioden har været det stadigt bedre samliv mellem flertalsbefolkningen og mindretallet. Man er, som det er blevet sagt mange gange, 8

11 gået fra et mod hinanden og et med hinanden til et for hinanden. Det er en lykkelig udvikling, som bl.a. har ført til væsentlige samarbejdsrelationer både i Sydslesvig og på tværs af grænsen. Tilmed har den dansk-tyske grænselandsmodel vakt international opsigt samtidig med, at man kan glæde sig over, at det på ingen måde har ført til, at det danske særpræg er blevet udvisket. Ligegyldigt hvor man retter øjet hen, kan man konstatere, at danskheden står stærkt: Elevtal, biblioteksbrugere, deltagelse i den ene og den anden mødevirksomhed, politisk opbakning, kirkelivet o.s.v. Just på den baggrund føltes den slesvig-holstenske landsregerings angreb på Skoleforeningen dobbelt bittert. Nu gik det lige så godt! Derfor vil jeg også så kraftigt, jeg kan, understrege, at jeg håber, at myndighederne i Kiel snart vil dementere, at samarbejdsrelationerne på længere sigt har taget skade. Dette dementi kan kun få indhold såfremt de foretagne nedskæringer tages af bordet. Og næsten lige så vigtigt som pengene: At dagliglivet kommer til at byde på kraftige dementier af en række herunder stærkt nedværdigende og ubehagelige - udsagn fra centrale politikere i Kiel. Udsagn, som på det nærmeste har været med til at sætte spørgsmålstegn ved de gode relationer. SSW Det er - også i den forbindelse - af stor betydning, at SSW i landdagen står så stærkt. Ved de fire landdagsvalg, der har været i mine sydslesvigår, har det været en fryd at deltage i partiets valgaftener. Gråd og latter har suppleret hinanden, og slutresultaterne har jo næsten hver gang givet anledning til glæde og stolthed. At man ved valget i 2009 skulle få valgt fire medlemmer af landdagen Torben Rechendorff er gerne med, når der sker noget - her sammen med SSW-næstformand Elke Putzer og generalkonsul Henrik Becker-Christensen på Flensborg rådhus til velkomstreception for den nye overborgmester. (Foto: SPT) gav endog genklang nord for grænsen - og det skal der som bekendt noget til. Mere end stemmer! Var der måske dybest set en og anden et eller andet sted, der ikke brød sig om det? Under alle omstændigheder: Vi var mange, der brød os om det. ÅRSMØDERNE Et ord om årsmøderne. For en del år siden oplevede jeg, at et nyt og ungt folketingsmedlem var med for første gang. I en del af de tre dage havde jeg ham med som lærling. Han var for nu at sige det på den måde aldeles målløs over, hvad han oplevede. At så mange mennesker så mange steder kunne samles omkring det danske var en fuldstændig åbenbaring for ham. Mange dejlige årsmødeoplevelser har jeg selv haft. Tænk hvor mange man har mødt, tænk hvor mange taler man har trættet med, tænk hvad der er drukket af kaffe og sunget af højskolesangbogen. Selv om det er velkendt, synes jeg, at ét årsmøde fortjener en ekstra bemærkning: Ved det 75. årsmøde i 1999 talte daværende statsminister Poul Ny- 9

12 BESIGTIGELSESTURENE rup Rasmussen på festpladsen i Flensborg. Det var der, han nyformulerede det løfte, der i 1920 blev givet af statsminister Niels Neergaard på Dybbøl Banke. Nyrup sagde: Så længe I holder fast ved os, holder vi fast ved jer. Flot sagt. Jeg har lidt drillende spurgt ham, om han virkelig selv havde fundet frem til den formulering. Det bekræftede han. 5-mandsudvalgets årlige besigtigelsesture har været tilrettelagt først af skoledirektør Hans Andresen og senere af skoledirektør Anders Molt Ipsen. Begge førte os rundt i landsdelen på en sådan måde, at jeg godt tør sige, at vi har fået fine indtryk af by og land, af stærke steder og mere svage. Dertil gode samtaler med masser af engagerede og levende medarbejdere og frivillige. Når vi havde fået sat os til rette i bussen på besigtigelsesturens første dag, fik vi altid udleveret en mappe, der beskrev de steder, vi skulle besøge og opregnede de personer, vi ville møde under vejs. Jeg hæger om disse mapper og genoplever ofte det ene og det andet. GENERALKONSULERNE Tre generalkonsuler er det blevet til i de år, jeg har været med i arbejdet: Lorenz Rerup, H.P. Clausen og Henrik Becker-Christensen. Hver på deres måde har de på fremragende vis varetaget det officielle Danmarks kontakt til mindretallets mange organisationer, og hver på deres måde har de ladet deres viden om forholdene i Sydslesvig komme de skiftende danske regeringer og folketing til gode. Det danske mindretal har været vel tjent med dem alle tre. Vi har i udvalget mødt hjælpsomhed og professionel briefing fra de skiftende generalkonsuler. SPCIELT OPTAGET AF KIRKEFORHOLD Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er specielt optaget af kirkeforholdene, for den sags skyld både nord og syd for grænsen. Lad mig nævne to begivenheder indenfor Dansk Kirke i Sydslesvig, der har gjort særligt indtryk på mig: Søndag den 4. maj (bemærk datoen!) 1997 var der festgudstjeneste i Gottorp slotskirke i Slesvig som indledning til Dansk Kirke i Sydslesvigs årlige Kirkedag. Prædikant var den daværende biskop over Ålborg stift, Søren Lodberg Hvass, og alt tegnede til en helt traditionel kirkedagsgudstjeneste i den stopfyldte slotskirke. Vi var nogle få, der vidste bedre. Midt under gudstjenesten rejste mindretallets gode ven, biskop Hans Christian Knuth fra den Nordelbiske Kirke sig og gik frem foran altret. Der bredte sig en mærkelig stemning. Hvad sker der mon nu? Da biskoppens første ord lød, kom der mange smil og et par enkelte tårer: Det er os en stor glæde at kunne meddele, at det takket være de impliceredes gode vilje og forståelse har været muligt at komme et stort skridt videre i vore kirkers fællesskab. Helligåndskirken i Flensborg vil ved en festgudstjeneste den 24. august 1997 blive overdraget til Dansk Kirke i Sydslesvig og blive tinglyst som dens ejendom. Provst Viggo Jacobsen har senere hævdet, at jeg efter gudstjenesten sagde: Vi burde have klappet. Der var i hvert fald god grund til jubel og fryd. Det forholdt sig tilmed sådan, at gudstjenesten blev transmitteret af Danmarks Radio, så hele nationen hørte det glædelige budskab. Ja, det gik så vidt, at samme Danmarks Radio i efterfølgende radioaviser nævnte den store begivenhed. Søndag den 24. august sad vi så i Helligåndskirken med kirkeminister Ole Vig Jensen på første række til den fest- 10

13 gudstjeneste, der markerede overdragelsen. Den indledtes med en stor procession, der udgik fra Sct. Maria kirke med generalkonsul H.P. Clausen, biskop Hans Kristian Knuth og de danske biskopper Johs.W. Jacobsen og Olav Lindegaard i spidsen. Jeg befandt mig godt ved, at min kone Lis også var med i processionen. Med det formål ikke at blive glemt vil jeg gerne hviske lige så stille, at jeg gerne vil inviteres til den festgudstjeneste, der til sin tid skal markere indvielsen af Bjørn Nørgaards helt enestående udsmykning af netop Helligåndskirken. En helt anden kirkebegivenhed var bygningen af kirken i Harreslev, som jeg af lidt uventede årsager fik særlige relationer til: Ud over at være kirkeminister var jeg også kommunikationsminister. Sådan én har bl.a. postvæsenet under sig. En dag kom P&Ts generaldirektør Helge Israelsen ind på mit kontor og proklamerede: Du siger jo så tit, at kirkeministeriet og kommunikationsområdet ikke har alverden med hinanden at gøre. Nu vil jeg dog lige fortælle dig, at Postvæsnets Bygningstjeneste har vundet konkurrencen om opførelsen af en dansk kirke i Harreslev. Jeg overlader trygt til menigheden at besvare spøgsmålet, om bygningstjenesten kom godt fra byggeriet. Selv holder jeg meget af kirken. Desværre måtte jeg tage til takke med 2. række ved indvielsen Kr. Himmelfartsdag Kirkeminister A.O. Andersen havde afløst mig. Det ændrede ikke noget ved glæden. GLIMT Jeg kunne fortsætte over mange sider med glimt fra større og mindre begivenheder. Jeg kan ikke nære mig for nogle få stykker: Dronningebesøget den 20. juli 1998, aktiviteterne på Mikkelberg under Henry Buhls utrættelige ledelse, Gisela og Bodo Daetz s museum derude i Kobbermølle, Danevirke Museums fantastiske opblomstring med Nis Hardt som omdrejningspunkt. Jeg har også lyst til at sige, at det næsten altid har været en dejlig oplevelse at færdes i de pragtfulde landskaber i Sydslesvig. De levende hegn og den afvekslende natur på Angel står øverst på min favoritliste. Men egentlig er det forkert at fremhæve det ene område for det andet. Er der f.eks. ikke dejligt på vestkysten, på Nordstrand, på Sild og i Frederiksstad og Tønning? Er det ikke altid en god oplevelse at tage Slesvig by pr. gåben med udgangspunkt ved A.P. Møller Skolen, via Holmen til domkirken? Er det måske ikke livsbekræftende at genopfriske slaget ved Mysunde og dvæle ved monumenterne i Isted? For ikke at tale om den genrejste løve på Flensborg Gl. Kirkegård. ERINDRINGSPUNKTUM Mit erindringspunktum skal sættes ved den 1. september 2008, hvor A.P. Møller Skolen i Slesvig blev indviet ved en uforglemmelig markering, der strakte sig fra Hendes Majestæt Dronningens tale, over giveren skibsreder Mærsk McKinney Møllers overdragelse af skolen til Dansk Skoleforening - og kys på kinden til Skoleforeningens formand Lone Schuldt - til de mange aktive elever i opførelsen af H.C. Andersens Snedronningen. En dag, der har sat sig stærkt i erindringen. Det er betagende at stå på dette dejlige nye gymnasium, kigge ud over Slien og øjne Danmarks ældste by Hedeby mellem træerne på den anden side. FRUSTRATIONER Jeg ved, at jeg ville skuffe mange, hvis jeg ikke til slut bruger et par linjer på de frustrationer, der har været under vejs i arbejdet. 11

14 Det siger vist sig selv, at netop den helt særlige arbejdsform mellem mindretallet og det officielle Danmark mister mening, hvis man søger at fremstille tingene på en sådan måde, at læseren får det indtryk, at man befinder sig i forgården til Paradisets have. Blot to eksempler: Gennem alle årene er det gået som en rød tråd gennem arbejdet, at norddanskernes kendskab til det danske mindretal i Sydslesvig kan ligge på et lille sted. Det er tilmed blevet værre og værre. Mange behjertede forsøg på udbredelse af kendskabet til det danske i Sydslesvig er blevet gjort både fra sydslesvigsk side og fra dansk side. Som bekendt var jeg i fem år formand for Grænseforeningen, og jeg ved derfor, at det er en uhyre vanskelig opgave at mobilisere interesse for mindretallet. Men der er ingen vej udenom: Igen og igen må man fra begge sider af grænsen bruge mange kræfter på just dette punkt. Dagen kan være nær, hvor kun et lille hold specialister er ajour med viden om grænselandet. Det kan godt blive farligt. Det var det ene. Med hensyn til den anden frustration bliver jeg nødt til at erkende, at jeg måske ville have lidt svært ved at se mig selv i spejlet, hvis jeg ikke lod det sive ud mellem sidebenene, at jeg ind imellem har været en smule nedtrykt over at følge samarbejdet eller det manglende samarbejde organisationerne imellem. Et par gange har jeg under vejs givet udtryk for, at det forekom mig, at en del af de interne skænderier og uenigheder mellem mindretallets organisationer, burde være holdt inden døre. Lidt for mange gange har man præsenteret den undrende offentlighed for de skillelinjer, der nødvendigvis må være mellem mennesker med forskellig baggrund. Somme tider har jeg sagt til mig selv: Godt det ikke høres af de bevilgende danske myndigheder. Jeg påstår på ingen måde, at disse divergenser, der af og til slog ud i lys lue, har været typiske for arbejdet. Men jeg hvisker lige så stille (igen!): Det er ikke sikkert, at den undrende offentlighed nødvendigvis behøver at blive underholdt med alle detaljer. UNDERLIGT De, der har orket at stave sig igennem disse ufuldstændige betragtninger, vil sikkert sige til sig selv: Underligt, at han ikke nævner den begivenhed, det møde eller den vigtige samtale. Det forstår jeg godt. Og jeg ville også gerne have broderet videre på en række af de faktorer, jeg har fremhævet ovenfor. Men alting skal have en ende. DE PERSONLIGE SAMTALER Når jeg så alligevel synes, at jeg har samvittigheden nogenlunde i orden, skyldes det, at det hele skal ses i lyset af denne afsluttende konklusion: Det, der for mig har betydet mest gennem de mange år, var de personlige samtaler rundt i landsdelen, det var den lille årsmødefredagsaften ude på landet, det var besøget i børnehaven, hvor vi på stole, der ligger et stykke under mit niveau, spiste sammen med de uskyldige børn, og det var de hyggelige, uformelle samtaler under VIP-teltets dug på idrætspladsen i Flensborg ved årsmøderne. Det var forresten også det lille møde på skolen i Kappel for mange år siden, hvor Christina på tre år viste mig, hvordan man omdanner en skolesal til kirke på få minutter. Jeg håber - og er storsnudet nok til at tro - at jeg har levet op til det, der nu er prentet i den nye Sydslesviglov. Til gengæld passer det mig ikke, at mit parti som følge af resultatet af folketingsvalget den 15. september ikke får sæde i det nye udvalg. Men under alle omstændigheder: Tak for meget! Vi ses! 12

15 TEMAARTIKEL II.: Små og store, ny og gamle løver Causeri af Lars N. Henningsen Det hænder jo, at jeg cykler over grænsen. Det er som regel en fornøjelse, hvis det da ikke regner for galt, eller man punkterer eller sådan noget. Men den 26. juli blev turen til noget særligt. På vejen hjemad, nordpå, lagde jeg pludselig mærke til noget helt uventet. Jeg spærrede øjnene op. Jamen er det ikke Istedløven? spurgte jeg mig selv. Jo sandelig, en Istedløve en miniature stod dér på græsset, hvor tidligere den danske toldbygning lå. Jeg steg af cyklen, gik over til den søde lille løve. Jeg har siden fundet ud af, at det er lokale folk derovre i Padborg-Kruså, som har sat den op. Og jeg læste indskriften. Den lille løve brøler ikke, den spinder som en missekat, på sønderjysk: E tanke ebagh min herkomst heæ, æ it å skab konflikte, men derimod en bøn om fortsat frej, våt grænseland til fremme. Så er løven, som vi nu kan se på Flensborg Gl. Kirkegård, noget helt andet. Eller rettere: Den var noget helt andet, da den var ung og frisk. Hvad forskel er der da på den gamle og den nye løve, og på løven i Flensborg og løven i Kruså? DEN STORE LØVE Da den store løve blev sat op i 1862 for 149 år siden, blev der så sandelig festet. Der var militærafdelinger, der var 200 studentersangere, der var fire danske ministre, der var inderkredsen af danske nationalliberale, der var 5000 deltagere. Der var militærmusik, der blev holdt taler, lejlighedssange blev sunget også den bombastiske slagsang Dengang jeg drog af sted blev sunget. Om aftenen var der fest i Marieskoven, og også uden for Flensborg var der sammenkomster. Der var brøl og ikke megen spinding over den fest. Hvem havde fundet på løven? Jeg tror, rigtig mange af initiativtagerne og de deltagende dengang kom udefra. Løven var ikke et lokalt projekt som den lille løve på plænen i Kruså. Faktisk var slesvigere i klart mindretal i den komité, som tog initiativet til løven. Blandt 44 medlemmer var kun 4 fra Slesvig, og det var mest tilflyttede embedsmænd. Løven var et påhit fra folk udefra. Den var så at sige trukket ned over hovedet på Flensborg. Det svarede til dens budskab. Den var stillet op som minde over de danske faldne i det næsten afsluttede opgør med slesvig-holstenerne om Slesvigs fremtid. Kunstneren H.V. Bissen havde skabt en stor løve som tegn på, at hele Slesvig helt ned til Ejderen var reddet for Danmark. Det var et budskab, som måske havde mere rod i Kongeriget Danmark end i Slesvig selv. Derfor var det heller ikke alle i Flensborg eller Slesvig, som syntes om løvens budskab eller om festen. Mange dansksindede var nok med på løvens budskab. Men der var lige så mange, som syntes, der blev brølt for højt. Nogle hæftede sig ved, at opstillingen af løven havde krævet mange indgreb på kirkegården. NOGLE VAR STØDT Nogle var stødt over, at der var sløjfet en masse borgergravsteder for at give plads til løven. De var sure over, at danske embedsmænd og militærfolk havde fjernet et krigsmonument, som de slesvig-holstensk sindede havde stillet op. Mange var mod den danske 13

16 sprog- og kulturpolitik i Slesvig. Det var bestemt ikke alle i Flensborg, som var til fest omkring løven den 25. juli De mest utilfredse tog hævn to år efter, da preussiske og østrigske tropper havde besat Flensborg. Næppe var preusserne og østrigerne marcheret ind den 7. februar 1864, så snakkede de utilfredse om, at nu måtte den løve ned af sin sokkel. Den februar blev det alvor. Tysksindede slesvig-holstenske folk prøvede at trække løven ned og skære den i småstykker, som man skærer en spegepølse op. Var opskæringen lykkedes, ville vi ikke have kunnet feste i år. Men folk udefra, sejrherren, reddede løven. I Berlin læste Bismarck i avisen om attentatet. Straks skrev han den 25. februar til den civile administrator i Flensborg: Monumentet skal beskyttes mod skade og fjernelse. Det er en uværdig tanke at ødelægge eller fjerne monumenter for tidligere fjendtlige sejre. Med eftertryk skal De hindre det og sørge for at løven ligesom alle an- dre monumenter forbliver uskadt. Men hans ord kom delvis for sent. Dagen efter, den 26. februar, måtte embedsmanden forsøge at forklare sig og undskylde over for Bismarck. Han skrev: Dies Monument ist unter der gesamten deutschen Bevölkerung des Herzogtums Schleswig das verhaßteste Symbol dänischer Knechtschaft. Derfor har vi taget skridt til i det mindste at fjerne denne anstødssten fra folkets øje. GENTOG MISBILLIGELSEN Bismarck var dog stadig utilfreds og gentog sin misbilligelse, for selveste kong Wilhelm var også utilfreds. Kongen udtalte, at sådan gjorde man ikke over for et minde sat over soldater, som havde holdt deres ed og gjort deres pligt. Bismarck tilføjede, at man i Flensborg burde have taget mere hensyn til virkningen ude i Europa end til den lokale folkestemning. Og da Bismarck læste i avisen, at der var planer om at vise løvens sønderlemmede dele frem for folk i et slags triumftog som trofæer, gentog han sin misbilligelse: Jeg henviser endnu engang til Hans Majestæt Kongens udtrykkelige vilje, at enhver ødelæggelse og ethvert misbrug ved at fremvise monumentet må for- hindres. Kort sagt: Det var den preussiske besættelsesmagt, som reddede løven fra videre ødelæggelse. Her i Flensborg havde løven ikke chance for at overleve. Det var kræfter uden for lokalsamfundet i Flensborg, som reddede løven fra de lokale modsætninger. Det var ikke hverken første eller sidste gang, at der skulle hjælp udefra til, for at dæmpe lokal uforsonlighed mellem danske og tyske. TIL BERLIN Løven blev efter nogle få år slæbt til Berlin. Da den blev stillet op i 1862, var den dansk sejrsminde, nu blev den til preussisk sejrsminde. Den symboliserede det første skridt på vejen til skabelsen af det tyske kejserrige. I Berlin stod den først som trofæ i tøjhuset på Unter den Linden, så kom den til en uddannelsesanstalt for officerer, kadetakademiet i Lichterfelde. Dér eksercerede masser af officersaspiranter forbi den. Men som årene gik, var der vist ikke så mange i Preussen, der tænkte så meget over, hvad den betød, eller som kendte dens historie. I kasernen i Berlin blev den brugt til lidt af hvert. I 1945 fortalte redaktør Kronika en god historie om, hvad kadetterne fandt på. De ville gerne slippe for den tidlige morgeneksercits i kasernegården. En nat borede et par af dem i mulm og mørke to huller i løven. Et stort oven i hovedet, et mindre under halen. Hullet forneden lukkede de med en prop. Så fyldte de vand i løven. En 14

17 Lars N. Henningsen er ikke personen, der står frem i forreste række. Ydmygt virker han fortjenstfuldt og effektivt i det stille. Typisk for ham også ved løveindvielsen i Flensborg: Blandt de indbudte gæster anes han midt i højre tredjedel af billedet. (Foto: SPT) af kadetterne meldte sig syg og gemte sig bag løven. Kammeraterne stillede op til eksercits men netop som den overordnede officer befalede eksercits, og de skulle begynde, trak den skjulte kammerat proppen ud. Vandet fossede ud, officeren blev perpleks, og afbrød eksercitsen. Så slap de for stroppeturen. Hvis historien ikke er sand, er den i alt fald godt fundet på. GLEMT LIDT EFTER LIDT Løven stod på kasernen, men blev lidt efter lidt glemt. Anderledes i Danmark. Dér var 1864 jo en ren katastrofe. Den røvede Istedløve blev derfor symbol på ulykken og uretfærdigheden, som Danmark havde lidt. I 1862 havde løven været omstridt. Efter 1864 blev den faktisk mere alment anerkendt i Danmark. Folkeeje eller folkekær blev den måske ikke, men anerkendt som symbol på alt det onde, som den tyske nabo havde ført ind over Danmark, det blev den. I det danske mindretal i Sydslesvig levede den også godt. Små løvefigurer stod i mange hjem her i Flensborg som udtryk for en drøm om at komme til Danmark og som udtryk for modsætningsforholdet til tyskerne. Derfor kom der også gang på gang forslag om at få den flyttet tilbage til Flensborg. FLENSBORG SELV Men hvem var det så, der gang på gang hindrede, at flytningen kunne ske? Det var Flensborg selv foreslog den danske rigsdagsmand Krüger at flytte løven tilbage fra Berlin. Nej! sagde Bismarck, for han tvivlede på, at det ville have den forsonende virkning i Flensborg, som Krüger håbede på. I 1905 var der en berliner, som foreslog at opsætte en kopi af løven i Flensborg den skulle se mod nord, som udtryk for, hvordan historien havde ændret sig. Nej! sagde overborg- mesteren i Flensborg. I 1913 var der en frisindet landdagsmand fra Flensborg, som foreslog tilbageførsel. Krigsministeriet afslog, for det vil give anledning til dansk-nationale Kundgebungen, som måtte forhindres. I 1920 var der tyske kredse uden for Flensborg, som foreslog at flytte løven 15

18 hjem, under forudsætning, at Danmark så til gengæld ville love at skåne de preussiske sejrsmonumenter på Dybbøl og Arnkiel i Nordslesvig. Nej! sagde byrådet i Flensborg løven var uøn- sket. I 1928 var det det danske mindretal anført af mindretallets repræsentant i byrådet, I.C.Møller, som foreslog løven hjemført. Det skulle være udtryk for brobygning mellem danskere og tyskere. Nej! sagde magistraten. I årene fra 1933 til 39 var det ikke mindst mindretallets mand, redaktør Kronika i Berlin, som førte an i bestræbelser på at få løven hjem. Han blev bakket op af soldaterforeninger i Danmark og havde hjælpere helt op i de højeste nazistiske ministerier i Berlin. Men det blev ved luftkastellerne. Løven blev i Berlin og den kom velbeholdent gennem krigen. TIL KØBENHAVN Så vendte den tilbage til København i 1945, som symbol på sejren over det tredje rige, symbol på modstandsbevægelsens sejr. I Sydslesvig fik den også en renæssance. Den blev symbol på viljen til at genvinde Sydslesvig. Løven symboliserede grænseflytning. Det forklarer også, at det tyske flertal vedblev at være lige så modvilligt over for løven som før. Dies Monument ist unter der gesamten deutschen Bevölkerung des Herzogtums Schleswig das verhaßteste Symbol dänischer Knechtschaft, var det sagt i Det gjaldt stadig efter Løven var uspiselig. Glemt var ikke, at den var sat op som en entydig dansknational manifestation. Det blev indprentet stadig nye generationer af tyskere. AFSPÆNDT ATMOSFÆRE Det var først, da atmosfæren begyndte at blive mere afspændt, at løven fik en chance. Så kom flytningsforslagene igen. Det skete i 1955, i 1962, i 1982, Men hver gang blev der protest i flertalsbefolkningen. Derfor mistede mindretallet også interessen for løven fra sidst i 1990erne. Der blev stille om den. Den stod jo godt nok i Købehavn, når det nu skulle være. Men i dag er løven så alligevel vendt hjem, og vi holder fest. Hvordan er det da sket? Er det nu så interessant eller afgørende, at løven er flyttet? Jo, det er det. Det er nemlig ikke den gamle Istedløve, som er vendt tilbage. Den er heller ikke kommet hertil, som det skete i Næsten alt er anderle- des end dengang. I1862 stod løven brovtende på sin sokkel. I dag står den pænt og næsten hyggelig under et rigtig stort træ. Den dominerer ikke som dengang. DOMINERER IKKE Dengang snakkede løven kun dansk. På soklen stod bombastisk og på rigsdansk, at danske kæmper med mand- dom ville kæmpe for et dansk Slesvig. Det var en advarsel om, at Danmark vil forsvare sig mod tyskeren, hvis han truer et dansk Slesvig. I dag taler indskriften både dansk og tysk. Den siger: 2011 Wieder errichtet als Zeichen von Freundschaft und Vertrauen zwischen Dänen und Deutschen Genrejst som tegn på venskab og tillid mellem danskere og tyskere. Løven har foretaget en kovending. Eller rettere: Politikere har ladet den foretage en kovending. I 1862 var løven udtryk for politik det er den også i dag. Blot en anden politik. Den er sat op for at plotte os alle fast på forpligtelsen til at vise hinanden venskab og tillid vel vidende, at det har været og er svært. Et godt budskab. Og til sidst den allervigtigste forskel på dengang og nu: I 1862 var løven sat 16

19 op på dansk, kongerigsk initiativ, ikke på flensborgsk initiativ. I dag er den genopsat på flensborgsk-tysk initiativ. Det er ikke mindretallet, som har bedt om at få den tilbage. Det er flertallet, byen Flensborg den by, som gennem et helt århundrede ellers havde sagt: den løve er uønsket. Man mente, at nu var tiden inde. Det er et lokalt initiativ, som står bag, ligesom for den lille løve i Kruså. Sådan var det ikke i Jeg føler det er vigtigt, at det er Flensborg som lo- kalsamfund, som har taget initiativet. LØSNINGERNE KOM UDEFRA Ser vi på historien, så har det ellers ofte været udefra, at løsningerne skulle komme. I 1864 var det som nævnt preusserne og østrigerne, som pressede de lokale dansk-tyske modsætninger lidt på plads, så løven kunne overleve. I 1920 var det udfaldet af 1. Verdenskrig, som banede vej for den grænse, vi kender i dag. I 1949 var det englænderne, som dikterede, at nu skulle der erklæres ligeberettigelse for det danske mindretal i Sydslesvig var det udenrigspolitiske interesser, som gjorde, at der kunne vedtages en Bonn-Erklæring, som gav de nationale mindretal en bedre basis. I 2010 var det hensynet til det dansk tyske forhold, som banede vej for en overgangsløsning i sagen om tilskud til de danske skoler. Kort sagt: Ofte har kræfter uden for vort lokalområde været nødvendige for at redde vore varme kastanjer ud af ilden. Flensborgs nye overborgmester Simon Faber (SSW) stod for skud fra tysk side straks fra starten, men ind imellem er der også historiske øjeblikke, som da han tog imod Prins Joachim i anledning af løveindvielsen på Den Gl. Kirkegård. I baggrunden fremtrædende repræsentanter for Danmarks diplomatiske korps. (Foto: SPT) LOKALE KRÆFTER Med genopstillingen af Istedløven er det anderledes: Her har lokale kræfter i Flensborg sagt: Venner, nu sætter vi et forpligtende tegn, en varte, for at plotte os alle fast på, at vi har pligt til at snakke pænt sammen. Pligt til at behandle hinanden pænt. Det er flot og vi danske bør erindre os, at tyskerne med god ret har kunnet opfatte den løve som udtryk for dansk agression. Vi må også huske, at der er gjort et forarbejde gennem mange år. Lad mig blot nævne det forsoningsarbejde, som gennem mange år er udført fra kredse omkring tidsskriftet Grenzfriedenshefte. Jeg tror, det har betydet noget. Ligesom det har betydet noget, at helt almindelige mennesker kommer godt ud af det med hinanden i dagligdagen, og har gjort det længe. Jævne folk omgås ofte bedre end politikere og organisationsfolk på lederniveau. Løven derinde bag hækken på Flensborg Gl. Kirkegård er en ny løve. Ret beset ligner den måske alligevel sin lille kollega på plænen i Kruså. Vel snakker den ikke sønderjysk men den snakker både dansk og tysk. Den virker ikke så stor som før. Den brøler ikke, Den spinder. Og først og fremmest: Den er kommet hjem, fordi Flensborg ville det. Ligesom løven i Kruså er sat op af sønderjyder. Det varsler alt sammen godt for vort lokalområde. Det må vi alle bakke op om. 17

20 SYDSLESVIGSK FORENING: Den folkelige kulturforening Af formand Dieter Paul Küssner EN DEL AF EUROPAS KULTURELLE MANGFOLDIGHED Vi lever i en verdensdel Europa, der er kendetegnet ved et væld af nationalstater; en del af dem i et tæt samarbejde, der for de flestes vedkommende ikke er hjemland for en enkelt nationalitet, men som er præget af et historisk betinget samliv med en eller flere minoriteter. Som en dyd af nødvendigheden definerer Europa sig derfor som flersprogethedens og den kulturelle mangfoldigheds Europa, uden at alle nationer i praksis sørger for mindretallenes og minoritetssprogenes ligestilling indenfor de nationale grænser. Vort grænseland har siden 1955 og indtil sidste år været den forbilledlige og nærmest enestående undtagelse, idet Danmark i tæt samarbejde med Tyskland har tilstræbt ligeværdige og ordnede forhold for mindretallene nord og syd for den dansk-tyske grænse. Der findes naturligvis andre mindretal i Europa, der har opnået status og rammevilkår, der ligner vore, men de kan tælles på én hånd. Det særlige for vort grænseland er naturligvis, at vi i historisk tid har levet tre nationaliteter side om side og i århundreder samdrægtigt og fredeligt: til fælles gavn og bedste. Det nationale tilhørsforhold har ikke forstyrret sammenhængskraften i regionens udfoldelsesmuligheder. Nationalismen i 1800-tallet ændrede den berigende symbiose mellem nationaliteterne i grænselandet: borgerkrig, krig og 100 års konflikt til følge. Første fase af Slesvighus genindvies i sensommeren Dansk Sekretariat Gottorp, SSW, Slesvig Bibliotek og Flensborg Avis-lokalredaktionen er flyttet fra Lolfod 69 til Lolfod 89. Formand Dieter Paul Küssner og generalsekretær Jens A. Christiansen smalltalker forud for indvielsen. (Foto: SPT) 18

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2013)

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2013) Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (2/2013) Protokol over Møde i Det Sydslesvigske Samråd mandag den 15. april 2013 kl. 18.30 på Flensborghus Til stede: Dieter Paul Küssner, Steen Schröder, Jens A.

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen 1.11.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen Til stede: Åse Jørgensen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars Wichmann,

Læs mere

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2014-2)

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2014-2) Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2014-2) Resumé af Møde i Det Sydslesvigske Samråd onsdag den 3. september 2014 kl. 18.30 på Flensborghus Til stede: Afbud: Gæster: Referent: Jon Hardon Hansen,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Istedløvens lange rejse

Istedløvens lange rejse Istedløvens lange rejse Indledning Istedløven blev afsløret den 25. juli 1862 på Flensborgs gamle kirkegård under stor national festivitas. Det store løvemonument var skabt af billedhuggeren H.V. Bissen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

SydSleSvigSk Forening. Protokol SydSleSvigSk ForeningS 34. landsmøde 6. november 2010 i HuSum

SydSleSvigSk Forening. Protokol SydSleSvigSk ForeningS 34. landsmøde 6. november 2010 i HuSum SydSleSvigSk Forening 2010 2010 Protokol SydSleSvigSk ForeningS 34. landsmøde 6. november 2010 i HuSum Protokol over Sydslesvigsk Forenings Landsmøde den 6. november 2010 på Husumhus i Husum 1 Dagsorden:

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

MEDDELELSER FRA GRÆNSEFORENINGEN FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG. Studieturen 2013

MEDDELELSER FRA GRÆNSEFORENINGEN FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG. Studieturen 2013 MEDDELELSER FRA GRÆNSEFORENINGEN FOR KØBENHAVN OG FREDERIKSBERG Studieturen 2013 Som tidligere oplyst finder studieturen i år sted i dagene 30. august - 1. september og med bus fra Helsingør Turistfart.

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

SydSLeSvigSK FORening PROTOKOL. SydSleSvigSk ForeningS 33. landsmøde 14. november 2009 i HuSum

SydSLeSvigSK FORening PROTOKOL. SydSleSvigSk ForeningS 33. landsmøde 14. november 2009 i HuSum SydSLeSvigSK FORening 2009 2009 PROTOKOL SydSleSvigSk ForeningS 33. landsmøde 14. november 2009 i HuSum Protokol over Sydslesvigsk Forenings Landsmøde den 14. november 2009 på Husumhus i Husum 1 Dagsorden:

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem?

Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Birgitte Alfter Hvorfor vælge side, når der er bedst midt i mellem? Sydslesvig. Er jeg dansker, er jeg tysker, er jeg dansk-tysk med bindestreg? Det danske mindretal syd for grænsen er et af de klassiske

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Resultataftale mellem Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigudvalget 2014

Resultataftale mellem Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigudvalget 2014 Resultataftale mellem Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigudvalget 2014 Resultataftale 2014 mellem Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigudvalget 1. Indledning Denne resultataftale er indgået mellem

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

GRÆNSEFORENINGENS SENDEMANDSMØDE 17. APRIL 2010

GRÆNSEFORENINGENS SENDEMANDSMØDE 17. APRIL 2010 GRÆNSEFORENINGENS SENDEMANDSMØDE 17. APRIL 2010 Mundtlig beretning. Kære sendemænd uanset køn. Kære medlemmer af Grænseforeningen. Kære samarbejdspartnere og gæster fra begge sider af grænsen. I forbindelse

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere