Sydslesvigsk Årbog Dansk virke i grænselandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sydslesvigsk Årbog 2011. Dansk virke i grænselandet"

Transkript

1 Sydslesvigsk Årbog 2011 Dansk virke i grænselandet

2 - avis på en ny - fra kl på - via internettet overalt i tilgængelig...nu på

3 S Y D S LES V I G S K Å R B O G DANSK VIRKE IGRÆ N SELANDET Sydslesvigsk Forening UD GI VET AF SYD SLES VIGSK FOR ENING - SSF NR NOVEMBER 2011 Som pdf-fil på under»downloads«www.syfo.de

4 FORSIDEN: 10. september 2011 på Flensborg Gl. Kirkegård. Prins Joachim, kulturminister Per Stig Møller og Tysklands ambassadør i Danmark Michael Zenner, overborgmester Simon Faber og bypræsident dr. Christian Dewanger samt en stor skare indbudte gæster plus en stor flok nysgerrige kommer til genindvielse af den restaurerede Istedløve. (Foto: SPT) BAGSIDEN: Det danske mindretal afvikler årsmøderne 2011 med en ganske særlig Istedløve på plakaten. Den løve består af 1500 Sydslesvig-relaterede billeder, som fotograf Lars Salomonsen har taget. At plakatløven består af 1500 fotografier ses, når man går tættere på SSFs og amtskonsulent Per Dittrichs meterhøje årsmødeplakat. (Foto: SPT) Redaktion: Jette Hanisch og Bernd Engelbrecht Sydslesvigsk Pressetjeneste - Dansk Generalsekretariat Flensborg, tlf fax Redaktionsslut 15. oktober Sats, layout og tryk: Flensborg Avis A/S - ISNB

5 SYDSLESVIGSK FORENINGS FORMAND HAR ORDET: Mindretalsprøven Af Dieter Paul Küssner Hvordan bliver man dansk? For de fleste af vore landsmænd i Danmark et unødvendigt spørgsmål. De er det. Født ind i en dansk hverdag med dåbsattest, pas og slægt på plads. Det danske er ikke noget valg, men en given tilstand. Sådan er det ikke for alle danske. Ikke for indvandrere, der har valgt Danmark som bosted, men heller ikke for de danske sydslesvigere, der udenfor Danmark med et tysk pas har valgt Danmark og det danske som tilhørssted. At hævde et dansk sindelag i en overvejende tysk hverdag er en særlig udfordring og samtidig en berigelse i et grænseland, hvor frisisk, tysk og dansk mødes. Når tilhørsforholdet ikke er givet på forhånd, statsborgerskabet mangler og levestedet er udenfor dansk jurisdiktion, er bekendelsen afgørende. For et nationalt mindretal bygger det bl.a. på en historisk forbindelse og et stærkt ønske om at forblive i en kulturel samhørighed med moderlandet. At dyrke forbindelsen og sikre nye generationer forankring i fælles sprog og kultur kræver børnehaver og skoler. Det kræver også et kulturelt voksenliv og en levende forbindelse henover grænsen mellem moderland og mindretal. Den politiske indflydelse og kamp for mindretallets borgerlige pligter og rettigheder tager vort politiske parti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) sig af; i tæt samtale med de organisationer og foreninger, der danner basis for grundstammen i vælgerforeningens politiske tilslutning: mindretalsvælgerne, frisere såvel som danske sydslesvigere. Især indenfor det sidste års prøvelser med Kiel-regeringens angreb på en anstændig mindretalspolitik, der Dieter Paul Küssner. (Foto: SPT) bygger på Bonn-erklæringens borgerlige ligeværdssikring og landet Slesvig- Holstens egen forfatning, der garanterer mindretallet økonomisk støtte og netop beskyttelse, har SSW, Sydsles vigsk Forening (SSF) og Dansk Skoleforening for Sydslesvig dannet en forbilledlig trojka, der overfor myndigheder og politikere stålsat har krævet ligeværdige statsborgerlige rettighe- der. Når det samlede mindretal så ihærdigt og uden slinger i valsen i øvrigt sammen med mange retskafne tyske medborgere har vendt sig mod forringelsen af mindretalskontrakten mellem tyske og danske borgere i Sydslesvig, skyldes det mindretallets selvforståelse som integrerede borgere i landet med retten til egen kulturel selvudfoldelse uden hindringer og begrænsninger endsige økonomiske straffeaktioner fra regeringsmagtens side. Når et enigt Sydslesvigsk Samråd 3

6 derfor efter utallige forhandlinger om en ligestillet og retfærdig tilskudsordning for vore skolebørn må konstatere, at CDU og FDP i landdagen i Kiel nægter os den statsborgerlige ligestilling, så er det konsekvent og nødvendigt for det ønskede fortsatte fredelige samliv mellem dansk og tysk i grænselandet, at Samrådet anbefaler et nødvendigt regeringsskifte i Kiel. Fremtidens grænseland vil ikke kunne fastholde sin position som modelregion for samlivet mellem flere kulturer, når regeringen og et spinkelt flertal i Kiel behandler det danske mindretal som andenrangs borgere. Begrundelse for regeringens angreb på vort skolevæsen er ganske uholdbar. Mest ihærdigt er fremført regeringens nødvendige nedbringelse af statsgælden. Ingen i mindretallet har modsat sig en medvirken i dette samfundsprojekt; når flertallet sparer, sparer vi med på lige fod. Hagen i regeringens sparekoncept er, at mindretallet skal spare mere end de øvrige borgere. Argumentet for denne diskriminering er, at mindretallet så rigeligt tilgodeses ved generøse tilskud fra Danmark. At disse tilskud sikrer opretholdelsen af de nødvendige små skoleenheder et mindretal er underlagt, at de sikrer en omkostningskrævende tosproget skolegang og desuden sikrer de ønskede danske skolestandarder, gør ikke indtryk i Kiel. Især landets revision har i et årti ihærdigt modarbejdet ligestillingen af vort skolevæsen, der ellers har været lovsikret siden 2007, men nu ændret af den konservativ-liberale koalition. Skulle man i øvrigt kræve besparelser på mindretallets skolebudget, så er det et dansksydsles vigsk anliggende, der ikke vedkommer regering eller revision i Kiel. Det samme gælder den skjulte misundelsesdagsorden og nationalkonservative tyskhedsoffensiv, der anes som bevæggrund for indgrebet mod mindretallet og dets skolevæsen. I de regionale forhandlinger har rejsningen af A.P. Møller Skolen i Slesvig ofte stået som indgangsbøn for en konstatering af, at mindretallet sagtens kan klare de ekstra nedskæringer, regeringen har besluttet. Vi er ikke misundelige, men... lød det gang på gang; og dette men blev så til, at vore skoler byder på rammer, de tyske skoler ikke kan matche underforstået, vore skoler kapser tyske forældres børn p.gr.a. formidable rammebetingelser. At en storslået gave, som tyske milliardærer nemt gavmildt kunne flugte, skal skygge over de utallige små og mere beskedne mindretalsskoler, siger mere om det politiske snæversyn og den politiske ignorants, der præger regeringsmagten i Kiel. Det kommer også til udtryk i den nationalkonservative frygt for, at vort skolevæsen gør tyskere til danskere, som en prominent CDU-politiker udtrykte det. Sindelagsfriheden og sindelagsskiftet, der er et særkende for en grænseregion, synes fremmed for disse kræfter. Mobiliteten mellem kulturerne, der i århundreder har været et livsvilkår i grænselandet; og som de sidste halvandet hundrede år især har været til fordel for flertalssamfundet, sættes ud af kraft, når mindretallet formår at fastholde sin tiltrækningskraft. Interessant i den sammenhæng er det, at potentielle danske sydslesvigere kan virke udfordrende for tyske slesvig-holstenere. Det har ingen substans at argumentere så primitivt i et land, der historisk og aktuelt er hjemstavn for tre ligeberettigede kulturer. Og gør man det, har man samtidig opsagt samfundskontrakten, der skal sikre fred og forståelse og samarbejde mellem landets forskellige folkeslag. Den ønskede fred og det samfundsgavnlige samspil mellem landets kulturer er et gode, som reaktionen i Kiel ikke skal have lov til at ødelægge. Når forskning og fornuft klart har dokumenteret, at den kulturelle mangfoldig- 4

7 TEMAARTIKEL I.: Et tilbageblik Af tidl. minister og tidl. medlem af Syd - sles vigudvalgettorben Rechen dorff hed og det flerstrengede kulturtilbud øger regionens chancer i udviklingen af en bæredygtig samfundsøkonomi, der skaber innovation og tiltrækker mennesker; så er regeringens anslag mod mindretallet skadeligt og kontraproduktivt. Fremtidens udfordringer kræver et med hinanden og ikke et mod hinanden, både internt i landet Slesvig-Holsten, men også i forholdet mellem naboerne Danmark og Tyskland. De forvoldte skader i mindretalspolitikken er derfor ikke kun et regionalt anliggende, men udfordrer også det gode naboskab og det nyvundne venskab, der præger den dansk-tyske forbindelse. Det frie sindelagsvalg og retten til at sikre sin sproglige og kulturelle autonomi hører til de fredsskabende rettigheder Tyskland og Danmark sikrede sine mindretal i Forældrenes frie skolevalg for deres børn nævnes direkte, en ret, der i en retfærdig statsborgerlig konsens indtil for nylig sikrede de danske skoler økonomisk ligestilling. På den anden side af grænsen har Danmark i København-erklæringens ånd sikret det tyske mindretals skolevæsen økonomisk ligestilling. Den aktuelle diskrimineríng af vort skolevæsen udfordrer således tidligere dansktyske aftaler og især Forbundsrepublikkens erklæring om sikring af mindretallets statsborgerlige rettigheder. Politikere i Berlin og mange politiske aktører i Slesvig-Holsten har erkendt, at angrebet mod mindretallets skolevæsen er en unødvendig provokation både overfor mindretallet og overfor den danske nabo. For at genoprette det ønskede produktive medspil i grænselandet har et flertal af politiske partier lovet at genoprette ligestillingsprincippet. Eneste anstødssten for en tilbagevenden til en redelig og acceptabel mindretalspolitik er regeringspartierne i Kiel. Sydslesvigsk Forening vil derfor sammen med Skoleforeningen og SSW og med hele Samrådets støtte arbejde for en ny mindretalspolitik i Kiel. Skæringsdatoen for et vendepunkt bliver landdagsvalget i maj Så vil det vise sig, om Slesvig-Holsten består mindretalsprøven. Når folketingsgrupperne på Christiansborg efter et valg fordeler de mange forskellige udvalgsposter m.v., kan man godt ind imellem undre sig over, hvorfor nu lige præcis jeg er blevet placeret lige præcis der. Man møder til det konstituerende gruppemøde og konstaterer til sin overraskelse, at man sandelig nu er partiets ordfører på kommunalområdet, næstformand i so- cialudvalget og menigt medlem af ind- fødsretsudvalget eller hvad gruppebestyrelsen nu ellers i sin visdom har fundet frem til. Man trøster sig med, at sådan må det begribeligvis forløbe, når det hele skal dækkes ind med de medlemmer, der nu er til rådighed. Da jeg efter folketingsvalget den 21. september 1994 blev medlem af det daværende 5-mandsudvalg var det ikke et resultat af, at sådan et sted skal der jo sidde en eller anden. Det var et udtrykkeligt ønske, der gik i opfyl- 5

8 delse. Jeg måtte tilmed leve med, at min forgænger i arbejdet havde lidt svært ved at forstå, hvad han nu havde gjort af ondt. Han ville gerne være blevet. Han havde i øvrigt aldeles ikke gjort noget ondt men udført et fortræffeligt arbejde gennem mange år. Han hed Erik Haunstrup Clemmensen. LEVENDE OPTAGET AF SYDSLESVIG Når det altså var mit udtrykkelige ønske at blive medlem af 5-mandsudvalget, skyldtes det, at jeg allerede gennem mange år havde været levende optaget af de særlige forhold syd for den dansk-tyske grænse. Helt tilbage til min enestående karriere i den danske folkeskole havde jeg haft berøring med mindretallet ved bl.a. at slæbe sagesløse klasser på lejrskole i området. Ja, allerede i min barndom i 40rne havde jeg med betydelig undren iagttaget min mors optagethed af Sydslesvigsagen, som bl.a. kom til udtryk ved, at hun strikkede tæpper til noget, der blev benævnt Dansk alderdomshjem i Flensborg. Hvad det så ellers var? I den periode, jeg var generalsekretær i Det Konservative Folkeparti, tilrettelagde jeg sammen med min gode kollega, senere generalkonsul H.P. Clausen de årlige Sydslesvigkonferencer på Rolighed, som partiet over en lang årrække indbød til. Filosofien bag konferencerne var at føre en aldeles uformel samtale mellem repræsentanter for mindretallet og et tilsvarende antal folketingsmedlemmer og andre interesserede fra Det Konservative Folkeparti. Jeg ved, at mange både sydfra og nordfra har været glade for at deltage i disse konferencer, som desværre for nogle år siden afgik ved døden. For mig var det hver gang en stor oplevelse. Især når deltagerne (ikke mindst dem fra Sydslesvig) lagde bort det formelle og gav udtryk for deres ærlige synspunkter i overbevisning om, at der aldrig blev lavet referater af disse konferencer. I generalsekretærårene var jeg også et par gange på besøg i Sydslesvig sammen med min formand. Han hed Poul Schlüter. KIRKEMINISTER Og ikke mindst fik jeg min Sydslesvighorisont udvidet betragteligt i de år, jeg var kirkeminister. Det hører til kuverten, at en ny kirkeminister hurtigt efter sin udnævnelse aflægger besøg hos Dansk Kirke i Sydslesvig. Jeg var ingen undtagelse. Over et par dage støvede vi Sydslesvig rundt under ledelse af den kompetente og alvidende provst Christian Karstoft. Siden har jeg ikke turdet andet end hvert år og med stor glæde at deltage i Kirkedagen og i øvrigt følge Dansk Kirke i Sydslesvig på nærmeste hold. Kort sagt: Jeg var selvoptaget nok til at mene, at jeg var rimeligt godt rustet til at påtage mig opgaven som kontaktmand mellem mit parti og det danske mindretal i Sydslesvig. For det er just det aspekt, jeg anser for langt det vigtigste. Jeg mente den gang og mener også i dag, at det er af helt afgørende betydning, at udvalget påtager sig rollen som kontaktudvalg. Alt det formelle, først og fremmest en forsvarlig fordeling af den danske statsbevilling, er naturligvis den permanente overskrift over udvalgets arbejde. Men mindst lige så vigtig er den viden og indsigt, udvalgets medlemmer opnår om alle detaljerne i mindretallets hverdag. Altså: Her taler vi om 5-6 mennesker, der er solidt funderede, når mindretallets dagligdag er på dagsordenen. Vi skulle gerne være i stand til at viderebringe denne viden til vort bagland og omvendt viderebringe signaler fra det politiske Danmark til de danske organisationer i Sydslesvig. 6

9 Torben Rechendorff har alle dage været kompetent og god til en rap bemærkning, hvilket gør ham til en interessant samtalepartner for medierne. Her ses programmedarbejder på DR Radio Syd Per Vinther interviewe Rechendorff på årsmødepladsen i Flensborg. (Foto: SPT) INDRØMMELSE Derfor kommer der også en indrømmelse, som måske nok skal blive mellem læserne og mig: Selvfølgelig er de årlige budgetmøder vigtige, og selvfølgelig er det nye begreb resultatkontrakter vigtigt. Ad den vej skal vi sikre os, at tingene går ordentligt og forsvarligt til, men selv har jeg gennem alle årene været mindst lige så optaget af at følge det daglige arbejde i mindretallets organisationer. Det sker som bekendt ved udvalgets årlige besigtigelsestur, det sker ved deltagelse i de danske årsmøder, diverse landsmøder, indvielser, jubilæer og hvad man ellers disker op med. Dertil det vigtigste af alt: De personlige samtaler mand og mand imellem. Men under alle omstændigheder: Den 29. november 1994 stod jeg med brevet fra min gode ven, undervisningsminister Ole Vig Jensen, der udpegede mig til ønskehvervet. Helt bag på mig kom det som sagt ikke: Jeg kendte jo indstillingen fra min egen fol- ketingsgruppe. FEM GANGE I alt fem gange har den konservative folketingsgruppe peget på mig som medlem af udvalget, og fem gange har skiftende ministre beskikket mig til hvervet. Jeg siger mange tak. I Sydslesvigsk Årbog er der et nydeligt billede af det nybeskikkede udvalg med den ligeledes nye formand, socialdemokraten J.K. Hansen i spidsen. I billedteksten står der, at de to nyvalgte Rechendorff og Ebba Strange opfordrer sydslesvigerne til at debattere mere i andre medier end kun i Flensborg avis. Det har vi utvivlsomt både sagt og ment. I det hele taget var Ebba Strange og jeg ofte enige. Men vi repræsenterede jo også folkepartierne. ARBEJDSFORMEN Hvis man skal give en samlet karakteristik af arbejdsformen i de skiftende udvalg - uanset om formanden var J.K. 7

10 Hansen, Eva Kjær Hansen eller Kim Andersen -, når jeg frem til, at partipolitiske skillelinjer sjældent kom til udtryk. Selvfølgelig var vi ikke enige om alting. Vi havde sandelig vore diskussioner. Selvfølgelig blev den ene eller anden kortvarigt sur på en af de andre. Men når vi meldte ud, var det så godt som altid med enighed i ryggen. Bevares, en enkelt gang var der et medlem, der blev så arrig på en af de andre, at han forlod udvalget. Det kom vi hurtigt over. Når jeg fremhæver dette med enigheden skyldes det, at det er min helt bestemte opfattelse, at det danske mindretal i Sydslesvig har været vel tjent med just den arbejdsform. SYDSLESVIGLOVEN I forlængelse heraf var det både glædeligt og vigtigt, at det var et enigt Folketing, der den 23. marts 2010 vedtog Sydslesvigloven. Og mens vi nu er ved Sydslesvig-loven, kan jeg konstatere, at når jeg foretager et samlet tilbageblik over mine år i udvalget, lader det sig ikke bortforklare, at slutperioden altså blev tiden med helt centrale begivenheder for danskheden i Sydslesvig var som sagt året, hvor de danske politikere i skøn samdrægtighed lovgav for, hvad der havde været praksis siden 1920: Danmarks forpligtelse overfor det danske mindretal i Sydslesvig. En forpligtelse, der gennem alle årene har givet sig udtryk i form af økonomiske tilskud og i øvrigt i en lang række officielle og mere private relationer på tværs af grænsen. I lovens formålsparagraf hedder det ganske enkelt: Lovens formål er at støtte aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig. MERE 2010 Desværre blev 2010 også året, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved de gode relationer mellem flertalsbefolkningen og mindretallet. Det blev året, hvor politikerne i landdagen i Kiel greb til sparekniven især i relation til Dansk Skoleforening og dermed placerede sig på lang afstand af den stemning, vi f.eks. oplevede ved markeringen af København-Bonn erklæringernes 50 års jubilæum på Sønderborg slot den 29. marts Ved den lejlighed lovsang både den tyske forbundskansler Gerhard Schröder og den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen i skøn samdrægtighed det afslappede og ligeværdige forhold mellem flertal og mindretal. I øvrigt sekunderet af den daværende slesvig-holstenske ministerpræsident Heide Simonis. Men hos nogen stak de fine principper og formuleringer ikke så dybt: Kort efter Sønderborg-markeringen - nærmere betegnet den 27. april afløser Peter Harry Carstensen Heide Simonis som ministerpræsident. Senere på året holder Carstensen en tale ved det tyske mindretals Deutscher Tag i Tinglev, hvor han bl.a. siger: Jeg borger med mit gode navn for, at mindretalspolitikken hos mig er i gode hænder. Det udsagn tænkte det danske mindretal meget over i sommeren og efteråret Og endelig blev 2010 også året, hvor mindretallets parti SSW fik overborgmesterposten i Flensborg i skikkelse af Simon Faber. Jo vist, der var glæder og sorger. 17 ÅR Nu skal dette her ikke være en opremsning af stort og småt gennem de 17 år. Men jeg vil gerne forsøge at fremhæve bare nogle få enkeltbegivenheder og et par centrale hovedlinjer. Det første er en banalitet: Karakteristisk for perioden har været det stadigt bedre samliv mellem flertalsbefolkningen og mindretallet. Man er, som det er blevet sagt mange gange, 8

11 gået fra et mod hinanden og et med hinanden til et for hinanden. Det er en lykkelig udvikling, som bl.a. har ført til væsentlige samarbejdsrelationer både i Sydslesvig og på tværs af grænsen. Tilmed har den dansk-tyske grænselandsmodel vakt international opsigt samtidig med, at man kan glæde sig over, at det på ingen måde har ført til, at det danske særpræg er blevet udvisket. Ligegyldigt hvor man retter øjet hen, kan man konstatere, at danskheden står stærkt: Elevtal, biblioteksbrugere, deltagelse i den ene og den anden mødevirksomhed, politisk opbakning, kirkelivet o.s.v. Just på den baggrund føltes den slesvig-holstenske landsregerings angreb på Skoleforeningen dobbelt bittert. Nu gik det lige så godt! Derfor vil jeg også så kraftigt, jeg kan, understrege, at jeg håber, at myndighederne i Kiel snart vil dementere, at samarbejdsrelationerne på længere sigt har taget skade. Dette dementi kan kun få indhold såfremt de foretagne nedskæringer tages af bordet. Og næsten lige så vigtigt som pengene: At dagliglivet kommer til at byde på kraftige dementier af en række herunder stærkt nedværdigende og ubehagelige - udsagn fra centrale politikere i Kiel. Udsagn, som på det nærmeste har været med til at sætte spørgsmålstegn ved de gode relationer. SSW Det er - også i den forbindelse - af stor betydning, at SSW i landdagen står så stærkt. Ved de fire landdagsvalg, der har været i mine sydslesvigår, har det været en fryd at deltage i partiets valgaftener. Gråd og latter har suppleret hinanden, og slutresultaterne har jo næsten hver gang givet anledning til glæde og stolthed. At man ved valget i 2009 skulle få valgt fire medlemmer af landdagen Torben Rechendorff er gerne med, når der sker noget - her sammen med SSW-næstformand Elke Putzer og generalkonsul Henrik Becker-Christensen på Flensborg rådhus til velkomstreception for den nye overborgmester. (Foto: SPT) gav endog genklang nord for grænsen - og det skal der som bekendt noget til. Mere end stemmer! Var der måske dybest set en og anden et eller andet sted, der ikke brød sig om det? Under alle omstændigheder: Vi var mange, der brød os om det. ÅRSMØDERNE Et ord om årsmøderne. For en del år siden oplevede jeg, at et nyt og ungt folketingsmedlem var med for første gang. I en del af de tre dage havde jeg ham med som lærling. Han var for nu at sige det på den måde aldeles målløs over, hvad han oplevede. At så mange mennesker så mange steder kunne samles omkring det danske var en fuldstændig åbenbaring for ham. Mange dejlige årsmødeoplevelser har jeg selv haft. Tænk hvor mange man har mødt, tænk hvor mange taler man har trættet med, tænk hvad der er drukket af kaffe og sunget af højskolesangbogen. Selv om det er velkendt, synes jeg, at ét årsmøde fortjener en ekstra bemærkning: Ved det 75. årsmøde i 1999 talte daværende statsminister Poul Ny- 9

12 BESIGTIGELSESTURENE rup Rasmussen på festpladsen i Flensborg. Det var der, han nyformulerede det løfte, der i 1920 blev givet af statsminister Niels Neergaard på Dybbøl Banke. Nyrup sagde: Så længe I holder fast ved os, holder vi fast ved jer. Flot sagt. Jeg har lidt drillende spurgt ham, om han virkelig selv havde fundet frem til den formulering. Det bekræftede han. 5-mandsudvalgets årlige besigtigelsesture har været tilrettelagt først af skoledirektør Hans Andresen og senere af skoledirektør Anders Molt Ipsen. Begge førte os rundt i landsdelen på en sådan måde, at jeg godt tør sige, at vi har fået fine indtryk af by og land, af stærke steder og mere svage. Dertil gode samtaler med masser af engagerede og levende medarbejdere og frivillige. Når vi havde fået sat os til rette i bussen på besigtigelsesturens første dag, fik vi altid udleveret en mappe, der beskrev de steder, vi skulle besøge og opregnede de personer, vi ville møde under vejs. Jeg hæger om disse mapper og genoplever ofte det ene og det andet. GENERALKONSULERNE Tre generalkonsuler er det blevet til i de år, jeg har været med i arbejdet: Lorenz Rerup, H.P. Clausen og Henrik Becker-Christensen. Hver på deres måde har de på fremragende vis varetaget det officielle Danmarks kontakt til mindretallets mange organisationer, og hver på deres måde har de ladet deres viden om forholdene i Sydslesvig komme de skiftende danske regeringer og folketing til gode. Det danske mindretal har været vel tjent med dem alle tre. Vi har i udvalget mødt hjælpsomhed og professionel briefing fra de skiftende generalkonsuler. SPCIELT OPTAGET AF KIRKEFORHOLD Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er specielt optaget af kirkeforholdene, for den sags skyld både nord og syd for grænsen. Lad mig nævne to begivenheder indenfor Dansk Kirke i Sydslesvig, der har gjort særligt indtryk på mig: Søndag den 4. maj (bemærk datoen!) 1997 var der festgudstjeneste i Gottorp slotskirke i Slesvig som indledning til Dansk Kirke i Sydslesvigs årlige Kirkedag. Prædikant var den daværende biskop over Ålborg stift, Søren Lodberg Hvass, og alt tegnede til en helt traditionel kirkedagsgudstjeneste i den stopfyldte slotskirke. Vi var nogle få, der vidste bedre. Midt under gudstjenesten rejste mindretallets gode ven, biskop Hans Christian Knuth fra den Nordelbiske Kirke sig og gik frem foran altret. Der bredte sig en mærkelig stemning. Hvad sker der mon nu? Da biskoppens første ord lød, kom der mange smil og et par enkelte tårer: Det er os en stor glæde at kunne meddele, at det takket være de impliceredes gode vilje og forståelse har været muligt at komme et stort skridt videre i vore kirkers fællesskab. Helligåndskirken i Flensborg vil ved en festgudstjeneste den 24. august 1997 blive overdraget til Dansk Kirke i Sydslesvig og blive tinglyst som dens ejendom. Provst Viggo Jacobsen har senere hævdet, at jeg efter gudstjenesten sagde: Vi burde have klappet. Der var i hvert fald god grund til jubel og fryd. Det forholdt sig tilmed sådan, at gudstjenesten blev transmitteret af Danmarks Radio, så hele nationen hørte det glædelige budskab. Ja, det gik så vidt, at samme Danmarks Radio i efterfølgende radioaviser nævnte den store begivenhed. Søndag den 24. august sad vi så i Helligåndskirken med kirkeminister Ole Vig Jensen på første række til den fest- 10

13 gudstjeneste, der markerede overdragelsen. Den indledtes med en stor procession, der udgik fra Sct. Maria kirke med generalkonsul H.P. Clausen, biskop Hans Kristian Knuth og de danske biskopper Johs.W. Jacobsen og Olav Lindegaard i spidsen. Jeg befandt mig godt ved, at min kone Lis også var med i processionen. Med det formål ikke at blive glemt vil jeg gerne hviske lige så stille, at jeg gerne vil inviteres til den festgudstjeneste, der til sin tid skal markere indvielsen af Bjørn Nørgaards helt enestående udsmykning af netop Helligåndskirken. En helt anden kirkebegivenhed var bygningen af kirken i Harreslev, som jeg af lidt uventede årsager fik særlige relationer til: Ud over at være kirkeminister var jeg også kommunikationsminister. Sådan én har bl.a. postvæsenet under sig. En dag kom P&Ts generaldirektør Helge Israelsen ind på mit kontor og proklamerede: Du siger jo så tit, at kirkeministeriet og kommunikationsområdet ikke har alverden med hinanden at gøre. Nu vil jeg dog lige fortælle dig, at Postvæsnets Bygningstjeneste har vundet konkurrencen om opførelsen af en dansk kirke i Harreslev. Jeg overlader trygt til menigheden at besvare spøgsmålet, om bygningstjenesten kom godt fra byggeriet. Selv holder jeg meget af kirken. Desværre måtte jeg tage til takke med 2. række ved indvielsen Kr. Himmelfartsdag Kirkeminister A.O. Andersen havde afløst mig. Det ændrede ikke noget ved glæden. GLIMT Jeg kunne fortsætte over mange sider med glimt fra større og mindre begivenheder. Jeg kan ikke nære mig for nogle få stykker: Dronningebesøget den 20. juli 1998, aktiviteterne på Mikkelberg under Henry Buhls utrættelige ledelse, Gisela og Bodo Daetz s museum derude i Kobbermølle, Danevirke Museums fantastiske opblomstring med Nis Hardt som omdrejningspunkt. Jeg har også lyst til at sige, at det næsten altid har været en dejlig oplevelse at færdes i de pragtfulde landskaber i Sydslesvig. De levende hegn og den afvekslende natur på Angel står øverst på min favoritliste. Men egentlig er det forkert at fremhæve det ene område for det andet. Er der f.eks. ikke dejligt på vestkysten, på Nordstrand, på Sild og i Frederiksstad og Tønning? Er det ikke altid en god oplevelse at tage Slesvig by pr. gåben med udgangspunkt ved A.P. Møller Skolen, via Holmen til domkirken? Er det måske ikke livsbekræftende at genopfriske slaget ved Mysunde og dvæle ved monumenterne i Isted? For ikke at tale om den genrejste løve på Flensborg Gl. Kirkegård. ERINDRINGSPUNKTUM Mit erindringspunktum skal sættes ved den 1. september 2008, hvor A.P. Møller Skolen i Slesvig blev indviet ved en uforglemmelig markering, der strakte sig fra Hendes Majestæt Dronningens tale, over giveren skibsreder Mærsk McKinney Møllers overdragelse af skolen til Dansk Skoleforening - og kys på kinden til Skoleforeningens formand Lone Schuldt - til de mange aktive elever i opførelsen af H.C. Andersens Snedronningen. En dag, der har sat sig stærkt i erindringen. Det er betagende at stå på dette dejlige nye gymnasium, kigge ud over Slien og øjne Danmarks ældste by Hedeby mellem træerne på den anden side. FRUSTRATIONER Jeg ved, at jeg ville skuffe mange, hvis jeg ikke til slut bruger et par linjer på de frustrationer, der har været under vejs i arbejdet. 11

14 Det siger vist sig selv, at netop den helt særlige arbejdsform mellem mindretallet og det officielle Danmark mister mening, hvis man søger at fremstille tingene på en sådan måde, at læseren får det indtryk, at man befinder sig i forgården til Paradisets have. Blot to eksempler: Gennem alle årene er det gået som en rød tråd gennem arbejdet, at norddanskernes kendskab til det danske mindretal i Sydslesvig kan ligge på et lille sted. Det er tilmed blevet værre og værre. Mange behjertede forsøg på udbredelse af kendskabet til det danske i Sydslesvig er blevet gjort både fra sydslesvigsk side og fra dansk side. Som bekendt var jeg i fem år formand for Grænseforeningen, og jeg ved derfor, at det er en uhyre vanskelig opgave at mobilisere interesse for mindretallet. Men der er ingen vej udenom: Igen og igen må man fra begge sider af grænsen bruge mange kræfter på just dette punkt. Dagen kan være nær, hvor kun et lille hold specialister er ajour med viden om grænselandet. Det kan godt blive farligt. Det var det ene. Med hensyn til den anden frustration bliver jeg nødt til at erkende, at jeg måske ville have lidt svært ved at se mig selv i spejlet, hvis jeg ikke lod det sive ud mellem sidebenene, at jeg ind imellem har været en smule nedtrykt over at følge samarbejdet eller det manglende samarbejde organisationerne imellem. Et par gange har jeg under vejs givet udtryk for, at det forekom mig, at en del af de interne skænderier og uenigheder mellem mindretallets organisationer, burde være holdt inden døre. Lidt for mange gange har man præsenteret den undrende offentlighed for de skillelinjer, der nødvendigvis må være mellem mennesker med forskellig baggrund. Somme tider har jeg sagt til mig selv: Godt det ikke høres af de bevilgende danske myndigheder. Jeg påstår på ingen måde, at disse divergenser, der af og til slog ud i lys lue, har været typiske for arbejdet. Men jeg hvisker lige så stille (igen!): Det er ikke sikkert, at den undrende offentlighed nødvendigvis behøver at blive underholdt med alle detaljer. UNDERLIGT De, der har orket at stave sig igennem disse ufuldstændige betragtninger, vil sikkert sige til sig selv: Underligt, at han ikke nævner den begivenhed, det møde eller den vigtige samtale. Det forstår jeg godt. Og jeg ville også gerne have broderet videre på en række af de faktorer, jeg har fremhævet ovenfor. Men alting skal have en ende. DE PERSONLIGE SAMTALER Når jeg så alligevel synes, at jeg har samvittigheden nogenlunde i orden, skyldes det, at det hele skal ses i lyset af denne afsluttende konklusion: Det, der for mig har betydet mest gennem de mange år, var de personlige samtaler rundt i landsdelen, det var den lille årsmødefredagsaften ude på landet, det var besøget i børnehaven, hvor vi på stole, der ligger et stykke under mit niveau, spiste sammen med de uskyldige børn, og det var de hyggelige, uformelle samtaler under VIP-teltets dug på idrætspladsen i Flensborg ved årsmøderne. Det var forresten også det lille møde på skolen i Kappel for mange år siden, hvor Christina på tre år viste mig, hvordan man omdanner en skolesal til kirke på få minutter. Jeg håber - og er storsnudet nok til at tro - at jeg har levet op til det, der nu er prentet i den nye Sydslesviglov. Til gengæld passer det mig ikke, at mit parti som følge af resultatet af folketingsvalget den 15. september ikke får sæde i det nye udvalg. Men under alle omstændigheder: Tak for meget! Vi ses! 12

15 TEMAARTIKEL II.: Små og store, ny og gamle løver Causeri af Lars N. Henningsen Det hænder jo, at jeg cykler over grænsen. Det er som regel en fornøjelse, hvis det da ikke regner for galt, eller man punkterer eller sådan noget. Men den 26. juli blev turen til noget særligt. På vejen hjemad, nordpå, lagde jeg pludselig mærke til noget helt uventet. Jeg spærrede øjnene op. Jamen er det ikke Istedløven? spurgte jeg mig selv. Jo sandelig, en Istedløve en miniature stod dér på græsset, hvor tidligere den danske toldbygning lå. Jeg steg af cyklen, gik over til den søde lille løve. Jeg har siden fundet ud af, at det er lokale folk derovre i Padborg-Kruså, som har sat den op. Og jeg læste indskriften. Den lille løve brøler ikke, den spinder som en missekat, på sønderjysk: E tanke ebagh min herkomst heæ, æ it å skab konflikte, men derimod en bøn om fortsat frej, våt grænseland til fremme. Så er løven, som vi nu kan se på Flensborg Gl. Kirkegård, noget helt andet. Eller rettere: Den var noget helt andet, da den var ung og frisk. Hvad forskel er der da på den gamle og den nye løve, og på løven i Flensborg og løven i Kruså? DEN STORE LØVE Da den store løve blev sat op i 1862 for 149 år siden, blev der så sandelig festet. Der var militærafdelinger, der var 200 studentersangere, der var fire danske ministre, der var inderkredsen af danske nationalliberale, der var 5000 deltagere. Der var militærmusik, der blev holdt taler, lejlighedssange blev sunget også den bombastiske slagsang Dengang jeg drog af sted blev sunget. Om aftenen var der fest i Marieskoven, og også uden for Flensborg var der sammenkomster. Der var brøl og ikke megen spinding over den fest. Hvem havde fundet på løven? Jeg tror, rigtig mange af initiativtagerne og de deltagende dengang kom udefra. Løven var ikke et lokalt projekt som den lille løve på plænen i Kruså. Faktisk var slesvigere i klart mindretal i den komité, som tog initiativet til løven. Blandt 44 medlemmer var kun 4 fra Slesvig, og det var mest tilflyttede embedsmænd. Løven var et påhit fra folk udefra. Den var så at sige trukket ned over hovedet på Flensborg. Det svarede til dens budskab. Den var stillet op som minde over de danske faldne i det næsten afsluttede opgør med slesvig-holstenerne om Slesvigs fremtid. Kunstneren H.V. Bissen havde skabt en stor løve som tegn på, at hele Slesvig helt ned til Ejderen var reddet for Danmark. Det var et budskab, som måske havde mere rod i Kongeriget Danmark end i Slesvig selv. Derfor var det heller ikke alle i Flensborg eller Slesvig, som syntes om løvens budskab eller om festen. Mange dansksindede var nok med på løvens budskab. Men der var lige så mange, som syntes, der blev brølt for højt. Nogle hæftede sig ved, at opstillingen af løven havde krævet mange indgreb på kirkegården. NOGLE VAR STØDT Nogle var stødt over, at der var sløjfet en masse borgergravsteder for at give plads til løven. De var sure over, at danske embedsmænd og militærfolk havde fjernet et krigsmonument, som de slesvig-holstensk sindede havde stillet op. Mange var mod den danske 13

16 sprog- og kulturpolitik i Slesvig. Det var bestemt ikke alle i Flensborg, som var til fest omkring løven den 25. juli De mest utilfredse tog hævn to år efter, da preussiske og østrigske tropper havde besat Flensborg. Næppe var preusserne og østrigerne marcheret ind den 7. februar 1864, så snakkede de utilfredse om, at nu måtte den løve ned af sin sokkel. Den februar blev det alvor. Tysksindede slesvig-holstenske folk prøvede at trække løven ned og skære den i småstykker, som man skærer en spegepølse op. Var opskæringen lykkedes, ville vi ikke have kunnet feste i år. Men folk udefra, sejrherren, reddede løven. I Berlin læste Bismarck i avisen om attentatet. Straks skrev han den 25. februar til den civile administrator i Flensborg: Monumentet skal beskyttes mod skade og fjernelse. Det er en uværdig tanke at ødelægge eller fjerne monumenter for tidligere fjendtlige sejre. Med eftertryk skal De hindre det og sørge for at løven ligesom alle an- dre monumenter forbliver uskadt. Men hans ord kom delvis for sent. Dagen efter, den 26. februar, måtte embedsmanden forsøge at forklare sig og undskylde over for Bismarck. Han skrev: Dies Monument ist unter der gesamten deutschen Bevölkerung des Herzogtums Schleswig das verhaßteste Symbol dänischer Knechtschaft. Derfor har vi taget skridt til i det mindste at fjerne denne anstødssten fra folkets øje. GENTOG MISBILLIGELSEN Bismarck var dog stadig utilfreds og gentog sin misbilligelse, for selveste kong Wilhelm var også utilfreds. Kongen udtalte, at sådan gjorde man ikke over for et minde sat over soldater, som havde holdt deres ed og gjort deres pligt. Bismarck tilføjede, at man i Flensborg burde have taget mere hensyn til virkningen ude i Europa end til den lokale folkestemning. Og da Bismarck læste i avisen, at der var planer om at vise løvens sønderlemmede dele frem for folk i et slags triumftog som trofæer, gentog han sin misbilligelse: Jeg henviser endnu engang til Hans Majestæt Kongens udtrykkelige vilje, at enhver ødelæggelse og ethvert misbrug ved at fremvise monumentet må for- hindres. Kort sagt: Det var den preussiske besættelsesmagt, som reddede løven fra videre ødelæggelse. Her i Flensborg havde løven ikke chance for at overleve. Det var kræfter uden for lokalsamfundet i Flensborg, som reddede løven fra de lokale modsætninger. Det var ikke hverken første eller sidste gang, at der skulle hjælp udefra til, for at dæmpe lokal uforsonlighed mellem danske og tyske. TIL BERLIN Løven blev efter nogle få år slæbt til Berlin. Da den blev stillet op i 1862, var den dansk sejrsminde, nu blev den til preussisk sejrsminde. Den symboliserede det første skridt på vejen til skabelsen af det tyske kejserrige. I Berlin stod den først som trofæ i tøjhuset på Unter den Linden, så kom den til en uddannelsesanstalt for officerer, kadetakademiet i Lichterfelde. Dér eksercerede masser af officersaspiranter forbi den. Men som årene gik, var der vist ikke så mange i Preussen, der tænkte så meget over, hvad den betød, eller som kendte dens historie. I kasernen i Berlin blev den brugt til lidt af hvert. I 1945 fortalte redaktør Kronika en god historie om, hvad kadetterne fandt på. De ville gerne slippe for den tidlige morgeneksercits i kasernegården. En nat borede et par af dem i mulm og mørke to huller i løven. Et stort oven i hovedet, et mindre under halen. Hullet forneden lukkede de med en prop. Så fyldte de vand i løven. En 14

17 Lars N. Henningsen er ikke personen, der står frem i forreste række. Ydmygt virker han fortjenstfuldt og effektivt i det stille. Typisk for ham også ved løveindvielsen i Flensborg: Blandt de indbudte gæster anes han midt i højre tredjedel af billedet. (Foto: SPT) af kadetterne meldte sig syg og gemte sig bag løven. Kammeraterne stillede op til eksercits men netop som den overordnede officer befalede eksercits, og de skulle begynde, trak den skjulte kammerat proppen ud. Vandet fossede ud, officeren blev perpleks, og afbrød eksercitsen. Så slap de for stroppeturen. Hvis historien ikke er sand, er den i alt fald godt fundet på. GLEMT LIDT EFTER LIDT Løven stod på kasernen, men blev lidt efter lidt glemt. Anderledes i Danmark. Dér var 1864 jo en ren katastrofe. Den røvede Istedløve blev derfor symbol på ulykken og uretfærdigheden, som Danmark havde lidt. I 1862 havde løven været omstridt. Efter 1864 blev den faktisk mere alment anerkendt i Danmark. Folkeeje eller folkekær blev den måske ikke, men anerkendt som symbol på alt det onde, som den tyske nabo havde ført ind over Danmark, det blev den. I det danske mindretal i Sydslesvig levede den også godt. Små løvefigurer stod i mange hjem her i Flensborg som udtryk for en drøm om at komme til Danmark og som udtryk for modsætningsforholdet til tyskerne. Derfor kom der også gang på gang forslag om at få den flyttet tilbage til Flensborg. FLENSBORG SELV Men hvem var det så, der gang på gang hindrede, at flytningen kunne ske? Det var Flensborg selv foreslog den danske rigsdagsmand Krüger at flytte løven tilbage fra Berlin. Nej! sagde Bismarck, for han tvivlede på, at det ville have den forsonende virkning i Flensborg, som Krüger håbede på. I 1905 var der en berliner, som foreslog at opsætte en kopi af løven i Flensborg den skulle se mod nord, som udtryk for, hvordan historien havde ændret sig. Nej! sagde overborg- mesteren i Flensborg. I 1913 var der en frisindet landdagsmand fra Flensborg, som foreslog tilbageførsel. Krigsministeriet afslog, for det vil give anledning til dansk-nationale Kundgebungen, som måtte forhindres. I 1920 var der tyske kredse uden for Flensborg, som foreslog at flytte løven 15

18 hjem, under forudsætning, at Danmark så til gengæld ville love at skåne de preussiske sejrsmonumenter på Dybbøl og Arnkiel i Nordslesvig. Nej! sagde byrådet i Flensborg løven var uøn- sket. I 1928 var det det danske mindretal anført af mindretallets repræsentant i byrådet, I.C.Møller, som foreslog løven hjemført. Det skulle være udtryk for brobygning mellem danskere og tyskere. Nej! sagde magistraten. I årene fra 1933 til 39 var det ikke mindst mindretallets mand, redaktør Kronika i Berlin, som førte an i bestræbelser på at få løven hjem. Han blev bakket op af soldaterforeninger i Danmark og havde hjælpere helt op i de højeste nazistiske ministerier i Berlin. Men det blev ved luftkastellerne. Løven blev i Berlin og den kom velbeholdent gennem krigen. TIL KØBENHAVN Så vendte den tilbage til København i 1945, som symbol på sejren over det tredje rige, symbol på modstandsbevægelsens sejr. I Sydslesvig fik den også en renæssance. Den blev symbol på viljen til at genvinde Sydslesvig. Løven symboliserede grænseflytning. Det forklarer også, at det tyske flertal vedblev at være lige så modvilligt over for løven som før. Dies Monument ist unter der gesamten deutschen Bevölkerung des Herzogtums Schleswig das verhaßteste Symbol dänischer Knechtschaft, var det sagt i Det gjaldt stadig efter Løven var uspiselig. Glemt var ikke, at den var sat op som en entydig dansknational manifestation. Det blev indprentet stadig nye generationer af tyskere. AFSPÆNDT ATMOSFÆRE Det var først, da atmosfæren begyndte at blive mere afspændt, at løven fik en chance. Så kom flytningsforslagene igen. Det skete i 1955, i 1962, i 1982, Men hver gang blev der protest i flertalsbefolkningen. Derfor mistede mindretallet også interessen for løven fra sidst i 1990erne. Der blev stille om den. Den stod jo godt nok i Købehavn, når det nu skulle være. Men i dag er løven så alligevel vendt hjem, og vi holder fest. Hvordan er det da sket? Er det nu så interessant eller afgørende, at løven er flyttet? Jo, det er det. Det er nemlig ikke den gamle Istedløve, som er vendt tilbage. Den er heller ikke kommet hertil, som det skete i Næsten alt er anderle- des end dengang. I1862 stod løven brovtende på sin sokkel. I dag står den pænt og næsten hyggelig under et rigtig stort træ. Den dominerer ikke som dengang. DOMINERER IKKE Dengang snakkede løven kun dansk. På soklen stod bombastisk og på rigsdansk, at danske kæmper med mand- dom ville kæmpe for et dansk Slesvig. Det var en advarsel om, at Danmark vil forsvare sig mod tyskeren, hvis han truer et dansk Slesvig. I dag taler indskriften både dansk og tysk. Den siger: 2011 Wieder errichtet als Zeichen von Freundschaft und Vertrauen zwischen Dänen und Deutschen Genrejst som tegn på venskab og tillid mellem danskere og tyskere. Løven har foretaget en kovending. Eller rettere: Politikere har ladet den foretage en kovending. I 1862 var løven udtryk for politik det er den også i dag. Blot en anden politik. Den er sat op for at plotte os alle fast på forpligtelsen til at vise hinanden venskab og tillid vel vidende, at det har været og er svært. Et godt budskab. Og til sidst den allervigtigste forskel på dengang og nu: I 1862 var løven sat 16

19 op på dansk, kongerigsk initiativ, ikke på flensborgsk initiativ. I dag er den genopsat på flensborgsk-tysk initiativ. Det er ikke mindretallet, som har bedt om at få den tilbage. Det er flertallet, byen Flensborg den by, som gennem et helt århundrede ellers havde sagt: den løve er uønsket. Man mente, at nu var tiden inde. Det er et lokalt initiativ, som står bag, ligesom for den lille løve i Kruså. Sådan var det ikke i Jeg føler det er vigtigt, at det er Flensborg som lo- kalsamfund, som har taget initiativet. LØSNINGERNE KOM UDEFRA Ser vi på historien, så har det ellers ofte været udefra, at løsningerne skulle komme. I 1864 var det som nævnt preusserne og østrigerne, som pressede de lokale dansk-tyske modsætninger lidt på plads, så løven kunne overleve. I 1920 var det udfaldet af 1. Verdenskrig, som banede vej for den grænse, vi kender i dag. I 1949 var det englænderne, som dikterede, at nu skulle der erklæres ligeberettigelse for det danske mindretal i Sydslesvig var det udenrigspolitiske interesser, som gjorde, at der kunne vedtages en Bonn-Erklæring, som gav de nationale mindretal en bedre basis. I 2010 var det hensynet til det dansk tyske forhold, som banede vej for en overgangsløsning i sagen om tilskud til de danske skoler. Kort sagt: Ofte har kræfter uden for vort lokalområde været nødvendige for at redde vore varme kastanjer ud af ilden. Flensborgs nye overborgmester Simon Faber (SSW) stod for skud fra tysk side straks fra starten, men ind imellem er der også historiske øjeblikke, som da han tog imod Prins Joachim i anledning af løveindvielsen på Den Gl. Kirkegård. I baggrunden fremtrædende repræsentanter for Danmarks diplomatiske korps. (Foto: SPT) LOKALE KRÆFTER Med genopstillingen af Istedløven er det anderledes: Her har lokale kræfter i Flensborg sagt: Venner, nu sætter vi et forpligtende tegn, en varte, for at plotte os alle fast på, at vi har pligt til at snakke pænt sammen. Pligt til at behandle hinanden pænt. Det er flot og vi danske bør erindre os, at tyskerne med god ret har kunnet opfatte den løve som udtryk for dansk agression. Vi må også huske, at der er gjort et forarbejde gennem mange år. Lad mig blot nævne det forsoningsarbejde, som gennem mange år er udført fra kredse omkring tidsskriftet Grenzfriedenshefte. Jeg tror, det har betydet noget. Ligesom det har betydet noget, at helt almindelige mennesker kommer godt ud af det med hinanden i dagligdagen, og har gjort det længe. Jævne folk omgås ofte bedre end politikere og organisationsfolk på lederniveau. Løven derinde bag hækken på Flensborg Gl. Kirkegård er en ny løve. Ret beset ligner den måske alligevel sin lille kollega på plænen i Kruså. Vel snakker den ikke sønderjysk men den snakker både dansk og tysk. Den virker ikke så stor som før. Den brøler ikke, Den spinder. Og først og fremmest: Den er kommet hjem, fordi Flensborg ville det. Ligesom løven i Kruså er sat op af sønderjyder. Det varsler alt sammen godt for vort lokalområde. Det må vi alle bakke op om. 17

20 SYDSLESVIGSK FORENING: Den folkelige kulturforening Af formand Dieter Paul Küssner EN DEL AF EUROPAS KULTURELLE MANGFOLDIGHED Vi lever i en verdensdel Europa, der er kendetegnet ved et væld af nationalstater; en del af dem i et tæt samarbejde, der for de flestes vedkommende ikke er hjemland for en enkelt nationalitet, men som er præget af et historisk betinget samliv med en eller flere minoriteter. Som en dyd af nødvendigheden definerer Europa sig derfor som flersprogethedens og den kulturelle mangfoldigheds Europa, uden at alle nationer i praksis sørger for mindretallenes og minoritetssprogenes ligestilling indenfor de nationale grænser. Vort grænseland har siden 1955 og indtil sidste år været den forbilledlige og nærmest enestående undtagelse, idet Danmark i tæt samarbejde med Tyskland har tilstræbt ligeværdige og ordnede forhold for mindretallene nord og syd for den dansk-tyske grænse. Der findes naturligvis andre mindretal i Europa, der har opnået status og rammevilkår, der ligner vore, men de kan tælles på én hånd. Det særlige for vort grænseland er naturligvis, at vi i historisk tid har levet tre nationaliteter side om side og i århundreder samdrægtigt og fredeligt: til fælles gavn og bedste. Det nationale tilhørsforhold har ikke forstyrret sammenhængskraften i regionens udfoldelsesmuligheder. Nationalismen i 1800-tallet ændrede den berigende symbiose mellem nationaliteterne i grænselandet: borgerkrig, krig og 100 års konflikt til følge. Første fase af Slesvighus genindvies i sensommeren Dansk Sekretariat Gottorp, SSW, Slesvig Bibliotek og Flensborg Avis-lokalredaktionen er flyttet fra Lolfod 69 til Lolfod 89. Formand Dieter Paul Küssner og generalsekretær Jens A. Christiansen smalltalker forud for indvielsen. (Foto: SPT) 18

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011)

Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011) Det Sydslesvigske Samråd SEKRETARIATET (4/2011) 1 Protokol over Møde i Det Sydslesvigske Samråd mandag den 23. maj 2011 kl. 18.30 på Flensborghus Til stede: Dieter Paul Küssner, Jens A. Christiansen, Inger

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Hvordan,- på hvilken måde præger ( sætter vort præg) vi, r det os der er vi? ikke os alene, der præger regionen Sydslesvig.

Hvordan,- på hvilken måde præger ( sætter vort præg) vi, r det os der er vi? ikke os alene, der præger regionen Sydslesvig. Kære forsamling, igen er det årsmøde weekend! Årets kulturelle højdepunkt for det danske mindretal. Og så er det allerede Nr. 87, det er mange år og vi viser år for år ved at holde en festdag sammen med

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB Den gamle bom ved grænseovergangen Ellund Kirkevej mellem Ellund i Tyskland og Frøslev i Danmark. HVAD ER GRÆNSEFORENINGEN? Grænseforeningen, der en folkeoplysende

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder -

Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år. - Det talte ord gælder - Udkast til udenrigsministerens tale i Berlin den 26.3.2015 København-Bonn erklæringerne 60 år - Det talte ord gælder - Ærede hr. udenrigsminister Steinmeier kære kollega Ærede hr. ministerpræsident Albig

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Formandens beretning 2014

Formandens beretning 2014 Rede des Landesvorsitzenden des SSW Flemming Meyer zum Tagesordnungspunkt 7 a Landesverband Schiffbrücke 42 24939 Flensburg Tel. (0461) 144 08 310 Fax (0461) 144 08 313 info@ssw.de Formandens beretning

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad

Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Lisbet Mikkelsen Buhl Årsmødetale den 6. juni 2009 i Frederiksstad Den tredje januar i år, demonstrerede op imod 2000 menne sker i København mod vold og overgreb og for fred i Gaza. Umiddelbart efter demonstrationerne

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000. redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland 1945-2000 redigeret af INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING INSTITUT FUR SCH LESWI G - H 0 LSTE I N ISCH E ZEIT- UND REGIONALG ESCHICHTE

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Grundtvig bemærkede ganske vist, at andre lande har "langt højere bjerge" end os. Ja, hos os er bjerg jo kun bakke.

Grundtvig bemærkede ganske vist, at andre lande har langt højere bjerge end os. Ja, hos os er bjerg jo kun bakke. Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale til Folkemødet på Ejer Bavnehøj 22. august 2010 1/5 Kære alle sammen. Tak, fordi jeg må være med i dag. Det har jeg oprigtigt glædet mig til. For folkemøder på

Læs mere

Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00

Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Formand for Sydslesvigsk Forening Dieter Paul Küssner Ved mødet på Duborg-Skolen, Flensborg Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Sydslesvig en spændende melodi Tænker jeg på Sydslesvig om natten, ligger jeg

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen 14.5.2012 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars

Læs mere

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Friluftsmødet i Garding søndag den 7.juni 2009 Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Sådan dybest set er det en hel god dag at holde årsmøde på. Søndag den 7.juni 2009. Jeg

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere