Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt"

Transkript

1 Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 399 Offentligt 6. september 2017 J.nr Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 399 af 22. maj 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA). Karsten Lauritzen / Søren Schou

2 Spørgsmål Ministeren bedes oplyse den umiddelbare provenumæssige konsekvens samt konsekvensen efter henholdsvis tilbageløb og adfærd af følgende: 1) At ophæve kildeartsbegrænsningen for tab på børsnoterede aktier. 2) Som 1 samt afskaffe den separate beskatning af aktieindkomst mod i stedet at lade aktieindkomst indgå som almindelig kapitalindkomst. 3) Som 1 og 2 samt undtage kapitalindkomst fra topskattegrundlaget. 4) Som 1-3 samt sænke skattesatsen for såvel positiv aktie/kapitalindkomst til samme niveau som skatteværdien af fradraget for nettorenteudgifter under kr., som således ikke berøres. Beregningen bedes foretaget, givet at rentefradraget for renteudgifter over kr. som vedtaget med Forårspakke 2.0 gradvist sænkes frem mod ) Som 4 men hvor skattesatsen for såvel positiv som negativ aktie- og kapitalindkomst sænkes til den marginale beskatning af renteudgifter over kr. Provenuberegningerne i punkt 1-5 bedes foretaget for alle år til og med 2025 og inkludere den varige virkning. Beregningerne bedes foretaget, givet at der samtidig indføres en værnsregel, der hindrer, at lønindkomst omlægges til kapital/aktieindkomst. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvor stor en arbejdsudbudseffekt målt i antallet af personer tiltagene 1 til 5 ovenfor forudsættes at have. Svar Gældende regler beskatning af kapitalindkomst Positiv nettokapitalindkomst indgår i grundlaget for de personlige indkomstskatter 1. Ved beregning af topskattegrundlaget er det kun den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på kr. (2017-niveau) for enlige og kr. for ægtepar, der medregnes. Endvidere er der et særskilt skråt skatteloft for kapitalindkomst på 42 pct. ekskl. kirkeskat. Der er mulighed for at udligne eventuel positiv og negativ nettokapitalindkomst mellem ægtefæller. Negativ nettokapitalindkomst kan fratrækkes i grundlaget for sundhedsbidrag samt kommune- og kirkeskat. For den del af den negative nettokapitalindkomst, der ikke overstiger kr. for enlige og kr. for ægtepar, er den skattemæssige fradragsværdi ca. 32,9 pct. i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat). For den del af den negative nettokapitalindkomst, der overstiger disse grænsebeløb, er den skattemæssige fradragsværdi ca. 26,9 pct. i 2017 i en gennemsnitskommune og vil frem til og med 2019 falde til 24,9 pct. Beløbsgrænsen på kr. hhv kr. ligger nominelt fast, dvs. den reguleres ikke i takt med fx løn- eller prisudviklingen. Langt de fleste med negativ nettokapitalindkomst berøres ikke af beløbsgrænsen, da den negative nettokapitalindkomst er mindre end kr. hhv kr. 1 Kapitalindkomst indgår ikke i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Side 2 af 8

3 Gældende regler beskatning af aktieindkomst Aktieindkomst, bestående af aktieudbytter og aktieavancer, beskattes efter en progressiv skala med 27 pct. af aktieindkomsten under et bundfradrag på kr. (2017-niveau) og med 42 pct. af den del af aktieindkomsten, der overstiger kr. For ægtefæller er der mulighed for at overføre et eventuelt uudnyttet bundfradrag. Muligheden for fradrag for negativ aktieindkomst afhænger af, om der er tale om aktier, der handles på et reguleret marked (noterede aktier) eller ej (unoterede aktier). For noterede aktier er fradragsretten for negativ aktieindkomst kildeartsbegrænset. Dvs. at det kun er muligt at fradrage negativ aktieindkomst fra noterede aktier i positiv aktieindkomst fra noterede aktier. Er det ikke muligt at fradrage hele den negative aktieindkomst fra noterede aktier i andre noterede aktier, fremføres det ikke-udnyttede tab til modregning i efterfølgende års aktieindkomst fra noterede aktier. Tab på unoterede aktier er ikke kildeartsbegrænsede. En negativ aktieindkomst fra unoterede aktier kan derfor fradrages i anden positiv aktieindkomst, uanset om der er tale om indkomst fra noterede eller unoterede aktier. Er det ikke muligt at fradrage hele den negative aktieindkomst i anden positiv aktieindkomst, beregnes skatteværdien af den resterende negative aktieindkomst, og beløbet modregnes i de almindelige indkomstskatter. Skatten af den negative aktieindkomst udregnes med samme procentsatser og beløbsgrænser som for positiv aktieindkomst. Tabel 1 viser de marginale skattesatser for aktieindkomst og kapitalindkomst ved gældende regler og ved de ændringer, der nævnes i spørgsmålet. Tabel 1. Oversigt over de indregnede satsændringer Pct. Gældende regler Stor negativ nettokapital/aktieindkomst Lille negativ nettokapital/aktieindkomst Lille positiv nettokapital/aktieindkomst Stor positiv nettokapital/aktieindkomst Aktieindkomst 42,0* 27,0* 27,0* 42,0* Kapitalindkomst 24,9 32,9 37,1 42,0* Ny samlet kapital/aktieindkomst Scenarie (2) 24,9 32,9 37,1 42,0* Scenarie (3) 24,9 32,9 37,1 37,1 Scenarie (4) 24,9 32,9 32,9 32,9 Scenarie (5) 24,9 24,9 24,9 24,9 Anm.: Bundskattesatsen forhøjes gradvist frem til Satserne i tabellen er fuldt indfaset, dvs. fra 2022 og senere år. Satserne er gennemsnitstal, der dækker over kommunal variation, bortset fra de med * mærkede satser, der er uafhængige af kommunen. Ad. 1 ophævelse af kildeartsbegrænsningen for tab på børsnoterede aktier Kildeartsbegrænsningen for tab på noterede aktier medvirker dels til, at investorer med diversificerede porteføljer af noterede aktier ikke kan vælge at realisere tab for efter et Side 3 af 8

4 kort tidsforløb at genkøbe aktierne og derved opnå en umiddelbar besparelse i skatten af anden indkomst, samtidig med at noterede aktier med fortjeneste beholdes, indtil det af andre grunde vælges at afstå dem. Herved sikrer kildeartsbegrænsningen, at den effektive beskatning af aktieindkomst i højere grad kommer til at svare til det tilsigtede. Dertil kommer, at uden kildeartsbegrænsningen kunne investorerne ved kursfald afstå deres aktier og derved realisere tabene for efter et kort tidsforløb at genkøbe aktierne. Herved ville investorerne kunne opnå en skattebesparelse her og nu mod til gengæld at skulle betale en større skat ved den endelige afståelse. En sådan skatteudskydelse ville være medvirkende til at svække de offentlige finanser, herunder i krisetider. For unoterede aktier gør disse hensyn sig ikke gældende i samme grad, da unoterede aktier er langt mindre likvide. Endvidere kan selvstændige, der må lukke deres personligt drevne virksomhed med et skattemæssigt tab, fradrage tabet i deres øvrige indkomst. Der er herved parallelitet mellem organisationsformerne af den skattemæssige behandling af tab i forbindelse med virksomhedsophør. Ikke-udnyttede tab fremføres til modregning i efterfølgende års aktieindkomst. Størrelsen af de efter gældende regler ikke-udnyttede tab svinger fra år til år. Således var der ikke-udnyttede tab på ca. 4,5 mia. kr. i 2008 faldende til ca. 0,4 mia. kr. i 2014 og 2015, jf. tabel 2. Det samlede fremførte tab var primo 2008 på ca. 2,5 mia. kr. Dette steg til 11,6 mia. kr. i 2013 og er siden faldet, således at det primo 2016 er ca. 8,5 mia. kr. Denne udvikling skal ses i lyset af finanskrisen. Tabel 2. Personers aktieindkomst fra noterede danske aktier (inkl. investeringsforeninger) Mio. kr., årets niveau Fremført tab primo Udnyttet tab i året ) Nye ikke-udnyttede tab ) 1) Endnu ikke opgjort. Kilde: Oplysninger fra SKAT samt egen opgørelse på SKATs registre. Fjernes kildeartsbegrænsningen for noterede aktier, vil det umiddelbart føre til fremrykning af udnyttelsen af de hidtil ikke-udnyttede tab, jf. at der som nævnt primo 2016 var 8,5 mia. kr. i fremført ikke-udnyttet tab. Side 4 af 8

5 Et skøn over de provenumæssige konsekvenser heraf kan kun udarbejdes under en række beregningstekniske forudsætninger om omfanget af tabsudnyttelsen under gældende regler henholdsvis ved en afskaffelse af kildeartsbegrænsningen 2. Det skønnes med stor usikkerhed, at medføre et mindreprovenu på ca. 130 mio. kr. målt i varig virkning, hvoraf ca. 5 mio. kr. kan henføres til udnyttelse af den pukkel, der er opstået under finanskrisen 3. Tidsprofilen vil være et forholdsvist stort mindreprovenu de første år, hvorefter provenueffekten aftrappes og stabiliseres på et strukturelt niveau. Den varige virkning vil hovedsageligt bestå af rentevirkningen af den likviditetsforskydning, som fremrykningen af tabsudnyttelsen medfører. Derudover kan der være skatteydere, der fremfører ikke udnyttede tab, men som aldrig når at udnytte disse tab. Hvad angår disse, vurderes den umiddelbare provenuvirkning at være begrænset. Mindreprovenuet af en afskaffelse af kildeartsbegrænsningen for noterede aktier er ikke indregnet i de efterfølgende provenuskøn. Ad. 2 som 1 samt lade aktieindkomst indgå som almindelig kapitalindkomst Beskatning af aktieindkomst som anden kapitalindkomst skønnes at medføre et merprovenu i forhold til gældende regler på ca. 0,6 mia. kr. i varig virkning efter tilbageløb, men uden eventuelle adfærdsvirkninger, jf. tabel 3 4. At beskatning af aktieindkomst som kapitalindkomst medfører et merprovenu kan især tilskrives, at en stor del af den positive aktieindkomst, der efter gældende regler beskattes med 27 pct., efter en sammenlægning af kapital- og aktieindkomsten vil blive beskattet som positiv nettokapitalindkomst med enten ca. 37,1 pct. eller 42 pct. (ekskl. kirkeskat). For store aktieindkomster er der ikke nogen forskel på marginalen, idet beskatning af aktieindkomst over progressionsgrænsen på kr. sker med 42 pct., hvilket svarer til det skrå skatteloft for positiv nettokapitalindkomst. Der vil endvidere være tilfælde, hvor positiv aktieindkomst, der efter gældende regler beskattes med 27 eller 42 pct., efter en sammenlægning reducerer negativ kapitalindkomst med en marginal skatteværdi på 32,9 pct. eller 24,9 pct. (hvis den negative kapitalindkomst er større end grænsebeløbet på / kr.) 2 Det er forudsat, at de store ikke-udnyttede tab, der opstod under finanskrisen, og som endnu ikke er udnyttet, efter gældende regler udnyttes i årene med omtrent samme andel hvert år. Det er derudover forudsat, at det strukturelle niveau for nye ikke-udnyttede tab er på ca. 500 mio. kr. årligt (2017-niveau), samt at knap 15 pct. af de fremførte tab modregnes årligt. 3 I svaret på SAU alm. del spm. 595 ( ) blev skønnet et mindreprovenu på i alt ca mio. kr. Der er således tale om en opjustering af skønnet, hvilket kan henføres til, at de fremførte tab synes at blive udnyttet over en længere tidshorisont end tidligere antaget, hvorved rentevirkningen af kildeartsbegrænsningen får større effekt. 4 I svaret på SAU alm. del spm. 595 ( ) blev skønnet en varig virkning på 250 mio. kr. efter tilbageløb. Opjusteringen kan henføres til en større aktieindkomst og en mindre negative nettokapitalindkomst end i svaret på spørgsmål 595. Side 5 af 8

6 I 2018 skønnes et merprovenu på ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb, hvorefter merprovenuet falder de følgende år. Den aftagende provenuprofil kan hovedsageligt henføres til, at grænsen på / kr. for skattenedslag af negativ nettokapitalindkomst som nævnt er nominelt uændret. Som konsekvens vil en relativt større del af aktieindkomsten efter en sammenlægning af kapital- og aktieindkomsten reducere negativ nettokapitalindkomst med en fradragsværdi på 24,9 pct. i stedet for 32,9 pct. Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser ved at lade aktieindkomst indgå i kapitalindkomsten Mia. kr., niveau Varigt Før tilbageløb 1,2 1,2 1,1 1,1 1,0 1,0 0,9 0,9 0,7 Efter tilbageløb 0,9 0,9 0,9 0,8 0,8 0,7 0,7 0,7 0,6 Anm.: Ekskl. adfærdsmæssige konsekvenser, der kan være betydelige. Kapitalindkomst er fremskrevet i overensstemmelse med forudsætningerne fra Økonomisk Redegørelse, december 2014, samt 2025-planen. På lang sigt forudsættes en nominel rente på 4,5 pct., hvilket indebærer en stigning i både positiv og negativ nettokapitalindkomst i forhold til det aktuelle niveau. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Ad. 3 som 1 og 2 samt undtage positiv nettokapitalindkomst fra topskattegrundlaget Det skrå skatteloft for topskat på 42 pct. medfører, at den gennemsnitlige effektive topskat af kapitalindkomst udgør knap 5 pct. 5 Udgår positiv nettokapitalindkomst efter den nye definition (hvor aktie- og kapitalindkomst er slået sammen) af topskattegrundlaget, skønnes det at medføre et mindreprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i varig virkning efter tilbageløb (før adfærd) i forhold til gældende regler, jf. tabel 4. Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser ved at lade aktieindkomst indgå som kapitalindkomst samt undtage kapitalindkomst fra topskattegrundlaget Mia. kr., niveau Varigt Før tilbageløb -0,4-0,5-0,6-0,7-0,8-0,8-0,9-0,9-1,1 Efter tilbageløb -0,3-0,4-0,5-0,5-0,6-0,6-0,6-0,7-0,8 Anm. og kilde: Se tabel 3. Ad. 4 som 1-3 samt en sats for positiv nettokapitalindkomst på 32,9 pct. Indføres der udover de ovenfor nævnte elementer en reduktion af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst efter den nye definition til ca. 32,9 pct., skønnes det at medføre et mindreprovenu på ca. 2,4 mia. kr. målt i varig virkning efter tilbageløb (før adfærd) i forhold til gældende regler, jf. tabel Beregnet som det skrå skatteloft på 42 pct. minus satserne for bundskat (12,2 pct.) og kommuneskat i en gennemsnitskommune (24,9 pct.) - satser gældende fra 2022 og fremefter. 6 Beregningsmæssigt er det forudsat, at der gives rabat i den del af bundskatten, der kan henføres til kapitalindkomsten. Rabatten sikrer, at den gennemsnitlige beskatning af kapitalindkomst er ca. 32,9 pct. i en gennemsnitskommune, men samtidig at der vil være kommunal variation afhængig af kommuneskattesatsen. Denne tilgang er anvendt for at bevare parallellen til rentefradraget, jf. formuleringen i spørgsmålet. Side 6 af 8

7 Tabel 5. Provenumæssige konsekvenser ved at lade aktieindkomst indgå som kapitalindkomst samt reducere beskatningen af positiv nettokapitalindkomst til 32,9 pct. Mia. kr., niveau Varigt Før tilbageløb -2,3-2,6-2,7-2,8-3,0-3,0-3,1-3,1-3,2 Efter tilbageløb -1,7-1,9-2,1-2,1-2,2-2,3-2,3-2,3-2,4 Anm. og kilde: Se tabel 3. Ad. 5 som 4 samt reducere satsen for positiv og negativ nettokapitalindkomst til 24,9 pct. En ensartet og symmetrisk beskatning på 24,9 pct. af henholdsvis positiv og negativ nettokapitalindkomst efter den nye definition skønnes at medføre et mindreprovenu på 3,9 mia. kr. målt i varig virkning efter tilbageløb (før adfærd) i forhold til gældende regler, jf. tabel 6. Mindreprovenuet på 2,0 mia. kr. i 2018 stiger til 2,3 mia. kr. i 2020, hvorefter det falder frem til ca Herefter stiger det igen over en årrække, hvilket giver den varige virkning på 3,9 mia. kr. Denne provenuprofil skyldes flere faktorer: Det stigende mindreprovenu fra 2018 til 2020 kan hovedsageligt henføres til en forventet stor stigning i positiv nettokapitalindkomst, hvorved den lavere beskatning heraf medfører et øget mindreprovenu. Udviklingen fra 2020 til 2025 kan henføres til en forventet normalisering af renteniveauet, der medfører større nettorenteudgifter i perioden. Da den skattemæssige fradragsværdi reduceres, reduceres samtidig mindreprovenuet. Udviklingen efter 2025 og den store varige virkning kan henføres til, at skatteværdien af rentefradraget allerede med gældende regler gradvis reduceres til 24,9 pct., jf. at beløbsgrænsen på kr./ kr. er nominelt uændret. Dermed vil en nedsættelse af skatteværdien af renteudgifter under denne grænse få gradvis mindre effekt og bidrage med mindre finansiering. Tabel 6. Provenumæssige konsekvenser ved at lade aktieindkomst indgå som kapitalindkomst samt reducere beskatningen af positiv og negativ nettokapitalindkomst til 24,9 pct. Mia. kr., niveau Varigt Før tilbageløb -2,6-2,9-3,0-2,8-2,7-2,4-2,3-2,3-5,2 Efter tilbageløb -2,0-2,2-2,3-2,1-2,0-1,8-1,7-1,7-3,9 Anm. og kilde: Se tabel 3. Adfærdsmæssige konsekvenser De beskrevne ændringer i beskatningen af kapitalindkomst og aktieindkomst vil have en række afledte konsekvenser for sammensætningen af husholdningernes formueportefølje og dermed for de provenumæssige konsekvenser. Side 7 af 8

8 For det første bemærkes, at en ophævelse af kildeartsbegrænsningen for noterede aktier kan øge investorernes risikovillighed, fordi beskatningen af gevinst og tab på noterede aktier umiddelbart bliver mere symmetrisk. Som det også fremgår ovenfor er kildeartsbegrænsningen samtidig et værn mod, at navnlig investorer med større, likvide formuer gennem strategisk forvaltning af deres aktiebeholdninger, hvor bl.a. tab løbende realiseres mens gevinster ikke realiseres, samlet set vil kunne opnå skatteudskydelse og lavere effektiv afkastbeskatning. Ophævelse af kildeartsbegrænsningen kan således føre til et afledt provenutab. For det andet vil de fire elementer i scenarierne 2-5 trække i retning af en lavere og mere ensartet beskatning af afkastet af husholdningernes opsparing på tværs af anbringelsesformer. Det kan øge niveauet for opsparingen og føre til en samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssig allokering af opsparingen. For det tredje vil den lavere beskatning af aktieindkomst indebære et såkaldt hovedaktionærproblem. For hovedaktionærer vil der således opstå et incitament til at transformere højere beskattet arbejdsindkomst til lavere beskattet aktieindkomst. I det nuværende skattesystem løses hovedaktionærproblemet ved, at beskatningen for hovedaktionærer er nogenlunde uafhængig af, om afkastet fremtræder som løn eller overskud. Den højeste aktieindkomstskattesats på 42 pct. indebærer således, at kombinationen af selskabsskat og aktieindkomstskat (22 pct. + (1-0,22)*42 pct. = 54,8 pct.) omtrent svarer til den højeste marginalskat for lønindkomst (8 pct. + (1-0,08)*52,07 pct. = 55,9 pct. ekskl. kirkeskat). Med en marginalskat på aktieindkomst på 24,9 pct., jf. scenarie (5), vil kombinationen af selskabsskat og aktieindkomstskat føre til en samlet beskatning på 41,4 pct., hvilket er væsentligt lavere end den højeste marginalskat for arbejdsindkomst på 55,9 pct. (ekskl. kirkeskat). Dette kan isoleret set føre til et væsentligt mindreprovenu. Det er ikke enkelt at udforme en effektiv værnsregel, der hindrer, at lønindkomst omlægges til kapital/aktieindkomst, jf. formuleringen i spørgsmålet. For det fjerde kan der være en mindre, positiv effekt på arbejdsudbuddet, såfremt en del af arbejdsindkomsten optjenes med det formål at spare op til senere forbrug. Det har ikke været muligt at udarbejde et underbygget skøn over disse adfærdsmæssige konsekvenser, som kan være betydelige. Side 8 af 8

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 595 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-2927792 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 595 af 28. maj

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 323 Offentligt 19. januar 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 323 af 22. december 2014

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Umiddelbart mindreprovenu

Umiddelbart mindreprovenu Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget L 195 - Bilag 14 Offentligt J.nr. 2009-311-0027 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 195 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love. (Forårspakke

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter 15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne

Læs mere

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012

Status ultimo Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Skatteudvalget 2011-12 (Omtryk - 10/02/2012 - Vedlagt plancher) SAU alm. del Bilag 122 Offentligt Personbeskatningen Status ultimo 2011 Seminar for Folketingets Skatteudvalg 17. januar 2012 Emner for indlægget

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-318-0044 Dato: 8. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217-221 og 223 af 23. april 2008. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 9. november 2016 J.nr. 16-1566775 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 12. oktober 2016 (alm.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune

Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune 6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009.

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 318 Offentligt J.nr. 2009-318-0124 Dato: 28. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 318 af 15. april 2009. (Alm.

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 907 Offentligt 29. oktober 2014 J.nr. 14-4362056 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 907 af 3. oktober 2014

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 86 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget (2. samling) L 86 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 86 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2007-511-0020 Dato: 16. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 86 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Svar på Spørgsmål 212 Offentligt J.nr. 2010-318-0306 Dato: 10. januar 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 212 af 13. december 2010.

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Oversigt over handouts

Oversigt over handouts Oversigt over handouts 1. Lavere marginalskat 2. Skattereformens indkomstskatteelementer 3. Større gevinst ved at yde en ekstra indsats 4. Grøn reform 5. Mere sund kost 6. Højere tobaksafgifter 7. Tryghed

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst

positiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms

Læs mere

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 15 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over

Skatteudvalget L Bilag 15 Offentligt. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj udkast. Betænkning. over Skatteudvalget L 195 - Bilag 15 Offentligt Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. maj 2009 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 346 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-2430 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346 af 24. april 2017 (alm.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt j.nr. 07-081220 Dato : 15. maj 2007 Til Folketingets Skatteudvalg L L 213 - forslag til lov om Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere