Ofte stillede spørgsmål

Transkript

1 Ofte stillede spørgsmål til Parlamentets Pressetjeneste [ :34] Hvordan arbejder MEP'erne? Hvad tjener de, og hvilke udgifter har de? Svarene på disse og andre ofte stillede spørgsmål om Parlamentets arbejdsgange og løbende udgifter kan findes i denne guide til Spørgsmål og Svar. Dokumentet, som findes via linket nedenfor, indeholder en lang række oplysninger om den daglige organisation af Parlamentets arbejde. Guiden opdateres jævnligt med nye oplysninger af interesse for medierne. DA Pressetjenesten Direktoratet for Pressetjenesten Direktør - Talsmand : Jaume DUCH GUILLOT Referencenr.: FAQ41132 Pressetjenestens nummercentral (32-2) /30

2 Parlamentet: Beføjelser og lovgivningsprocedurer For så vidt angår langt størstedelen af EU-lovgivningen vedtager Parlamentet love sammen med Rådet for Den Europæiske Union. Den almindelige lovgivningsprocedure "fælles beslutningsprocedure" dækker bl.a. følgende områder: økonomisk styring, finansielle tjenesteydelser, det indre marked, fri bevægelighed for arbejdstagere, tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, energisikkerhed, visa, asyl, indvandring, retlige og indre anliggender, forbrugerpolitik, transeuropæiske net, miljø, kultur (tilskyndelsesforanstaltninger), forskning (rammeprogram), social udstødelse, folkesundhed, bekæmpelse af svig, der berører EU, incitamenter til bekæmpelse af forskelsbehandling, specifikke industrielle støtteforanstaltninger, økonomiske og sociale samhørighedstiltag og statutten for europæiske politiske partier. På nogle få områder gælder der specifikke beslutningsprocedurer, hvor Parlamentet blot giver udtryk for sin holdning til et forslag fra Kommissionen. I disse tilfælde skal Rådet modtage Parlamentets holdning, før der stemmes om Kommissionens forslag, men det er ikke bundet af den. Det vigtigste lovgivningsområde, hvor denne høringsprocedure stadig finder anvendelse, er beskatning. Desuden kræver vedtagelse af lovgivning på disse områder enstemmig enighed i Rådet. I visse andre tilfælde er Parlamentets godkendelse påkrævet, for at der kan træffes en beslutning. I disse tilfælde er afstemningen et simpelt og bindende ja eller nej. Dette gælder bl.a. for optagelse af nye EU-medlemsstater og indgåelse af internationale aftaler mellem EU og tredjelande eller grupper af lande. Det samme gælder for den endelige afgørelse om udnævnelse af Europa-Kommissionen. Link Yderligere oplysninger:: FAQ /30

3 Parlamentet: Hvordan foregår valget til Europa-Parlamentet? Hvert femte år vælger EU s borgere, hvem der skal repræsentere dem i Europa- Parlamentet, den direkte valgte institution, der er talerør for deres interesser i beslutningsprocessen i EU. Det seneste valg til Europa-Parlamentet fandt sted den maj Hver enkelt medlemsstat har ret til at vælge et forud fastlagt antal medlemmer af Europa- Parlamentet (MEP er). Fordelingen af pladser er fastlagt i EU-traktaterne på grundlag af princippet om degressiv proportionalitet: Medlemsstater med større befolkninger har flere pladser end medlemsstater med mindre befolkninger, men medlemsstater med mindre befolkninger har forholdsvis flere pladser, end de ville få ved en streng proportional fordeling. Ved valget i 2014, som er baseret på Lissabontraktaten, varierer antallet af et lands MEP er fra seks for Maltas, Luxembourgs, Cyperns og Estlands vedkommende til 96 for Tysklands vedkommende. Der skal i alt vælges 751 MEP'er. Valget til Europa-Parlamentet gennemføres i det store hele på grundlag af nationale valglove og -traditioner. Således er det op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, om den vil benytte et system med åbne eller med lukkede lister. Nogle medlemsstater deler landet op i flere regionale valgdistrikter, mens andre er et enkelt valgdistrikt. Der er dog nogle fælles EU-regler, ifølge hvilke valget skal være frit og hemmeligt samt almindeligt og direkte. MEP erne skal vælges efter forholdstalsvalgmetoden. Valgperioden fastlægges på EU-plan, men landene kan hver især vælge præcis hvilken dag, de ønsker at afholde valget på, i overensstemmelse med deres individuelle valgtraditioner. Valget til Europa-Parlamentet finder normalt sted over fire dage, hvor afstemningen i Storbritannien og Holland finder sted på en torsdag, mens borgerne i de fleste andre lande stemmer om søndagen. EU-borgere, der bor i et andet EU-land end deres hjemland, har ret til at stemme og stille op til valget til Europa-Parlamentet i deres bopælsland, men den nationale valglov kan fastsætte specifikke procedurer for, hvordan dette gøres. En af det nyvalgte Europa-Parlaments første opgaver består i at vælge en ny formand for Europa-Kommissionen (EU's udøvende organ). Ifølge Lissabontraktaten skal valget af formand foretages under hensyntagen til resultatet af valget til Europa-Parlamentet. Hvis den foreslåede kandidat ikke opnår det krævede flertal skal medlemslandene foreslå en ny kandidat inden for en måned. Kandidaterne til de andre kommissærposter skal også underkastes en kritisk parlamentarisk undersøgelsesprocedure. Link For flere oplysninger om valget se:: FAQ /30

4 Parlamentet: Hvordan udnævnes Europa-Parlamentets formand og udvalgsformændene? På det første plenarmøde efter valget til Europa-Parlamentet ( juli 2014) vælger medlemmerne en ny formand. De 14 nye næstformænd og kvæstorer vælges også. Alle valgte hverv i Europa-Parlamentet, dvs. formand, næstformand, kvæstor, udvalgsformand og næstformand, samt delegationsformand og næstformand, fornyes med to et halvt års mellemrum, altså én gang inden for den femårige valgperiode. Der er mulighed for genvalg. Ved valg af formand, næstformænd og kvæstorer må der tages hensyn til behovet for at sikre en rimelig repræsentation af medlemsstater og politiske grupperinger. Europa-Parlamentets formand Det nyvalgte Europa-Parlaments første handling er at vælge sin formand. Hvis formanden ikke genvælges, leder den afgående formand eller, i fravær af en sådan, en afgående næstformand eller, i fravær af en sådan, medlemmet med det længstvarende mandat, Parlamentet, indtil formanden er erklæret valgt (artikel 14 i Europa-Parlamentets forretningsorden). Kandidater til formandskabet kan indstilles af enten en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer (artikel 15). Valget afholdes ved hemmelig afstemning. Medlemmerne deltager ved at markere deres foretrukne kandidat på en stemmeseddel og anbringe den i en valgurne, hvilket er usædvanligt for en afstemning i Europa-Parlamentet. Processen overvåges af otte stemmetællere, som er udtaget ved lodtrækning blandt medlemmerne. For at blive valgt skal en kandidat have et absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer, dvs. 50 % plus én (artikel 16). Blanke eller ugyldige stemmesedler tæller ikke med i beregningen af det krævede flertal. Hvis der ikke vælges en kandidat i første valgrunde, kan de samme eller andre kandidater indstilles til en anden valgrunde under de samme betingelser. Dette kan om nødvendigt gentages med en tredje runde, igen med de samme regler. Hvis ingen er valgt ved den tredje afstemning, går de to kandidater med flest stemmer i denne runde videre til en fjerde afstemning, hvor kandidaten med det største antal stemmer vinder (bliver valget ikke afgjort i denne fase, erklæres den ældste kandidat som vinder). Den nyvalgte formand tager derefter ordet og har ret til at holde en åbningstale (selvom han eller hun også kan vælge blot at komme med et par korte bemærkninger og holde en mere formel tale på et senere tidspunkt), inden han eller hun leder valget af næstformænd og kvæstorer. Næstformænd og kvæstorer Kandidater til posterne som næstformand og kvæstor kan også indstilles enten af en politisk gruppe eller mindst 40 medlemmer. Valget af næstformand afholdes også ved hjælp af en hemmelig afstemning med én stemmeseddel. Kandidaterne skal opnå støtte fra et absolut flertal af de afgivne gyldige stemmer, og der afholdes en anden runde under samme betingelser, hvis alle 14 poster ikke besættes i første runde. En tredje runde kan derefter afholdes, hvis der stadig er ledige poster. I denne tredje runde er et relativt flertal nok til valg til en af de resterende pladser. Næstformændenes rangfølge bestemmes af den rækkefølge, hvori de er valgt (artikel 17). Hvis antallet af foreslåede kandidater er det samme som antallet af pladser, der skal besættes, dvs. fjorten, vil kandidaterne blive valgt med akklamation, med en afstemning afholdt blot for at bestemme rangfølge. En lignende procedure følges ved valg af kvæstorer (artikel 18) FAQ /30

5 Næstformænd kan træde i formandens sted i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver, når det er nødvendigt, og f.eks. lede plenarmøderne (artikel 23). De er også medlemmer af præsidiet, som er det organ, der er ansvarlig for alle administrative, personalemæssige og organisatoriske spørgsmål i Europa-Parlamentet. De fem kvæstorer varetager administrative opgaver, som direkte vedrører medlemmerne (artikel 28). Udvalgsformændene Ofte stillede spørgsmål Efter det konstituerende møde i Parlamentet (og halvvejs gennem den femårige mandatperiode, hvor der vælges nye MEP'er til de respektive tillidsposter), vælger Parlamentets stående udvalg deres formænd og næstformænd. Formænd og næstformænd kan også genvælges for et nyt mandat ved det valg, som finder sted midt i valgperioden. Parlamentets interparlamentariske delegationer gør det samme. Hvert udvalg vælger en formand og en række næstformænd ved særskilte afstemninger. Antallet af næstformænd fastsættes af det fuldtallige Parlament efter forslag fra Formandskonferencen. Hvis antallet af kandidater svarer til antallet af pladser, kan valget ske med akklamation. Hvis dette ikke er tilfældet, finder valget sted ved hemmelig afstemning. Hvis der kun er én kandidat, vil han eller hun skulle bakkes op af et absolut flertal blandt de afgivne stemmer, inklusive stemmer for og imod. Hvis der ved første afstemning er mere end én kandidat til hver plads, vælges den kandidat, der opnår absolut flertal af de afgivne stemmer, inklusive stemmer for og imod. I anden valgrunde vælges den kandidat, som opnår flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed vinder den ældste kandidat. Som ved formandsvalget kan der indstilles nye kandidater i tilfælde af en anden valgrunde. Parlamentets stående interparlamentariske delegationer vælger deres formænd og næstformænd efter samme procedure som for udvalgene (artikel 212 og 214) FAQ /30

6 Parlamentet: Hvordan udnævnes formanden for Kommissionen og kommissærerne? Formanden for Kommissionen I henhold til Lissabontraktaten er Parlamentets rolle i forbindelse med valget af formanden for Kommissionen blevet vigtigere. Det Europæiske Råd, bestående af stats- og regeringslederne i medlemslandene, skal basere deres forslag til en kandidat til posten som formand for Kommissionen på resultatet af valget til Europa-Parlamentet. Europa- Parlamentet vil derefter stemme om den foreslåede kandidat. Kandidaten vil skulle godkendes af et flertal af medlemmerne (dvs. med mindst 376 stemmer for ud af de i alt 751 medlemmer af Europa-Parlamentet) for at være valgt. Hvis kandidaten ikke opnår det krævede flertal, vil Det Europæiske Råd, med kvalificeret flertal, have en måned til at foreslå en ny kandidat. (Lissabontraktatens artikel 9 D, stk. 7). Kommissærer Rådet vedtager efter fælles overenskomst med den indstillede Kommissionsformand listen over indstillede medlemmer af Kommissionen. Disse indstillede kommissærer giver først møde for Parlamentets udvalg inden for deres eventuelle fremtidige ansvarsområder. Høringerne er offentlige. Hvert udvalg mødes efterfølgende bag lukkede døre for at evaluere kandidatens viden og fremlæggelse i et brev, der sendes til Parlamentets formand. Udvalgenes evalueringer har ved tidligere lejligheder bevirket, at en kandidat har måttet træde tilbage. Den indstillede Kommissionsformand præsenterer derefter sit kollegium af kommissærer og sit program på et møde i Parlamentet. Formanden, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og de øvrige medlemmer af Kommissionen skal derefter godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet. Parlamentet kan udsætte afstemningen til næste møde (artikel 118, stk. 5, i Europa- Parlamentets forretningsorden). Når Kommissionens formand og kommissærerne er godkendt af Europa-Parlamentet, udnævnes de af Rådet med kvalificeret flertal. Hvis der sker væsentlige porteføljeændringer i Kommissionens embedsperiode, hvis en ledig plads skal besættes, eller hvis der skal udnævnes en ny kommissær efter en ny medlemsstats tiltrædelse, møder de pågældende kommissærer igen for de relevante udvalg. Yderligere information om høringerne: FAQ /30

7 Parlamentet: Dannelse af politiske grupper Medlemmer fra forskellige EU-lande kan danne politiske grupper efter tilhørsforhold. En politisk gruppe skal bestå af mindst 25 parlamentsmedlemmer valgt i mindst en fjerdedel af medlemsstaterne (dvs. mindst syv). Ingen medlemmer kan tilhøre mere end én politisk gruppe. Stiftelsen af en politisk gruppe meddeles formanden for Parlamentet i en erklæring med angivelse af navnet på gruppen, navnene på medlemmerne og navnene på gruppens præsidium. Parlamentet tager normalt ikke stilling til, hvorvidt medlemmerne af en gruppe har et fælles politisk tilhørsforhold. Ved dannelse af en gruppe accepterer medlemmerne pr. definition, at de har et sådant. Kun når de pågældende medlemmer benægter at være del af en gruppe, er det nødvendigt, at Parlamentet tager stilling til, om gruppen er stiftet i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser. Politiske grupper råder over et sekretariat og administrative faciliteter, der finansieres over Parlamentets budget. Parlamentets Præsidium fastsætter reglerne for, hvordan disse midler og faciliteter forvaltes og revideres. Løsgængere" (dvs. de medlemmer, der ikke indgår i en politisk gruppe) råder også over et sekretariat og har rettigheder i henhold til de regler, der fastsættes af Præsidiet. De midler som grupperne råder over skal dække de administrative og driftsmæssige udgifter til gruppens personale samt udgifter til politiske og informationsmæssige aktiviteter i forbindelse med EU's politiske virke. Budgettet må ikke bruges til at finansiere nogen form for europæisk, national, regional eller lokal valgkampagne eller til at finansiere politiske partier på nationalt eller europæisk niveau eller organer, der er afhængige af dem. Link Gruppernes årsregnskaber offentliggøres her:: Yderligere information og links til de nuværende politiske gruppers hjemmesider:: MEP'er fordelt efter medlemsstat og politisk gruppe: FAQ /30

8 Parlamentet: Tværpolitiske grupper Tværpolitiske grupper er uofficielle grupperinger af medlemmer, der er interesseret i et bestemt emne, der ikke nødvendigvis er omfattet af Europa-Parlamentets normale arbejde, men er vigtigt for samfundet som helhed. Synspunkter udveksles uformelt i tværpolitiske grupper, og grupperne fremmer udveksling mellem medlemmer af Europa- Parlamentet og civilsamfundet. De tværpolitiske grupper udgør ikke officielle organer i Parlamentet, og de må derfor ikke udtrykke Parlamentets synspunkter. De må ikke deltage i nogen virksomhed, der kan forveksles med Parlamentets officielle virksomhed. Parlamentets præsidium har fastlagt betingelserne for at oprette tværpolitiske grupper, der dannes i begyndelsen af hver valgperiode (en ansøgning skal f.eks. være underskrevet af mindst tre politiske grupper, og der er krav om en årlig erklæring om økonomiske interesser). Hvis disse betingelser er opfyldt, må de politiske grupper yde logistisk støtte til de tværpolitiske grupper. Formændene for de tværpolitiske grupper er forpligtet til at give oplysning om enhver økonomisk eller materiel støtte. Disse erklæringer skal ajourføres hvert år og være offentligt tilgængelige. Link En fortegnelse over tværpolitiske grupper og regler om tværpolitiske grupper:: FAQ /30

9 Parlamentet: Politiske partier og stiftelser på europæisk plan Hvad er et politisk parti på europæisk plan? Et politisk parti på europæisk plan er en organisation, der følger et politisk program, som er sammensat af nationale partier og enkeltpersoner som medlemmer, og som er repræsenteret i flere medlemsstater. Jf. traktaten om Den Europæiske Union, artikel 10, stk. 4, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, artikel 224. Hvordan finansieres politiske partier på europæisk plan? Siden juli 2004 har de europæiske politiske partier på europæisk plan kunnet modtage årlig finansiering fra Europa-Parlamentet. Finansieringen sker i form af et driftstilskud. Det kan dække op til 85 % af et partis udgifter, mens resten skal dækkes af egne ressourcer, såsom medlemskontingent og gaver. Hvad kan og hvad kan ikke betales med tilskuddet? Tilskuddet kan anvendes til at dække de udgifter, der er direkte knyttet til målsætningerne i partiets politiske program, såsom: møder og konferencer publikationer, undersøgelser og annoncer udgifter til administration, personale og rejser udgifter forbundet med kampagner til Europa-Parlamentsvalg. Tilskuddet kan ikke bruges til dækning af udgifter såsom: kampagneomkostninger i forbindelse med folkeafstemninger og valg (undtagen valg til Europa-Parlamentet) direkte eller indirekte finansiering af nationale partier, valgkandidater og politiske fonde hverken på nationalt og på europæisk plan gæld og renter heraf. Politiske stiftelser på europæisk plan Hvad er en politisk stiftelse på europæisk plan? En politisk stiftelse på europæisk plan er en organisation tilknyttet et politisk parti på europæisk plan, som støtter og supplerer målene for det pågældende parti. En politisk stiftelse på europæisk plan observerer, analyser og bidrager til debatten om europæiske politiske spørgsmål. Den tilrettelægger også tilknyttede aktiviteter, som fx afholdelse af seminarer, kurser, konferencer og undersøgelser. Hvordan finansieres en politisk stiftelse på europæisk plan? Stiftelserne blev i perioden fra oktober 2007 til august 2008 finansieret af aktivitetstilskud fra Kommissionen under et pilotprojekt. Siden september 2008 har Europa-Parlamentet overtaget finansieringen og tildeler nu årlige driftstilskud. Tilskuddet kan dække op til 85 % af en stiftelses udgifter, mens resten skal dækkes af egne ressourcer, såsom medlemskontingent og gaver. Hvad kan og hvad kan ikke betales med tilskuddet? Tilskuddet kan anvendes til at dække de udgifter, der er direkte knyttet til aktiviteterne i stiftelsens aktivitetsprogram, såsom: - møder og konferencer FAQ /30

10 - publikationer, undersøgelser og annoncer - udgifter til administration, personale og rejser. Tilskuddet kan ikke bruges til dækning af udgifter såsom: - kampagneomkostninger i forbindelse med folkeafstemninger og valg - direkte eller indirekte finansiering af nationale partier, valgkandidater og politiske fonde på nationalt plan - gæld og renter heraf. Link For yderligere oplysninger om og regnskaber fra de politiske partier og politiske stiftelser, jf.:: FAQ /30

11 Parlamentet: Hvorfor flytter Parlamentet mellem Bruxelles og Strasbourg? I 1992 besluttede EU s nationale regeringer enstemmigt, hvad der skulle være EUinstitutionernes varige hjemsted. Denne beslutning berørte også tilrettelæggelsen af Europa-Parlamentets arbejde: Dets officielle hjemsted og mødested for de fleste af dets mødeperioder skulle være i Strasbourg. De parlamentariske udvalg skulle afholde deres møder i Bruxelles, og Europa-Parlamentets sekretariat (dets personale) skulle være i Luxembourg. I 1997 blev hele denne ordning inkorporeret i EU-traktaten. Enhver ændring af den nuværende ordning vil skulle indgå i en ny traktat, der vedtages enstemmigt af alle 28 medlemsstater og ratificeres af hver enkelt medlemsstats nationale parlament. I en beslutning vedtaget af Europa-Parlamentet i november 2013 krævede MEP erne en traktatændring med det formål at gøre det muligt for Europa-Parlamentet selv at bestemme, hvor det afholder sine møder. Europa-Parlamentet erklærede, at det ville indlede en traktatrevisionsprocedure med henblik på at foreslå de ændringer, der er nødvendige, for at Parlamentet selv kan træffe afgørelse om placeringen af sit hjemsted og sin administration. Det ville være mere effektivt, omkostningseffektivt og miljøvenligt, hvis det var placeret på ét enkelt arbejdssted, sagde MEP erne. I beslutningen (der blev vedtaget med 483 stemmer for, 141 imod og 34 hverken for eller imod) står der: at den fortsatte månedlige flytning mellem Bruxelles og Strasbourg blandt EU-borgerne er blevet et symbolsk negativt spørgsmål [ ] navnlig i tider, hvor finanskrisen har medført alvorlige og smertelige udgiftsnedskæringer i medlemsstaterne. MEP erne anerkendte, at der skal findes et rimeligt kompromis, der sikrer, at Parlamentets nuværende bygninger fortsat kan anvendes. Hvad koster det, at Europa-Parlamentets hjemsted er i Strasbourg? En ny undersøgelse iværksat af Europa-Parlamentet har vist, at der kunne spares 103 mio. EUR om året, hvis alle dets aktiviteter blev flyttet fra Strasbourg til Bruxelles (2014- tal). Faciliteterne i Strasbourg (leasing af parkeringspladser, kontorudstyr, rengøring, energiforbrug og sikkerhed) kommer til at koste 35,7 mio. EUR i 2014, hvortil kommer yderligere 13,6 mio. EUR til særlige projekter, hovedsageligt renovering af Václav Havelbygningen, som man erhvervede for nylig. Europa-Parlamentet betaler ikke leje for bygningerne i Strasbourg, fordi det ejer dem. Eftersom Europa-Parlamentet ejer bygningerne i Strasbourg og de fleste af de bygninger, det benytter i Bruxelles, ville mange af de driftsomkostninger, der afholdes i løbet af en mødeperiode i Strasbourg, imidlertid også skulle afholdes, i hvet fald delvist, hvis mødeperioderne blev afholdt i Bruxelles (f.eks.: MEP ernes rejseudgifter, udgifter til tolkning og oversættelse, audiovisuelle omkostninger osv.). Andre omkostninger, f.eks. til dækning af transport af dokumenter til Strasbourg og af rejserne foretaget i embeds medfør af Europa-Parlamentets medarbejdere og MEP ernes assistenter, opstår kun, hvis Europa-Parlamentet tager til Strasbourg. Hvad koster det at have tre arbejdssteder (Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg) i stedet for et? Omkostningerne ved at benytte Strasbourg som Europa-Parlamentets hjemsted er anderledes end omkostningerne ved, at Parlamentet har tre arbejdssteder. Ud over de månedlige firedages mødeperioder i Strasbourg afholdes et antal todages mødeperioder i Bruxelles, hvor udvalgene og de politiske grupper også afholder deres møder. Mange af Europa-Parlamentets administrative medarbejdere har arbejdssted i Luxembourg. De ekstra omkostninger, der skyldes, at Europa-Parlamentet er baseret i både Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg, beløber sig ifølge beregningerne til 119,9 mio. EUR FAQ /30

12 I forbindelse med beregningen af, hvad der kunne spares ved at samle de tre arbejdssteder (f.eks. i Bruxelles), bør man dog huske på, at Europa-Parlamentet ville være nødt til at købe kontorlokaler til de medarbejdere, der i øjeblikket arbejder i Luxembourg (dvs personer). Det skønnes, at disse omkostninger vil beløbe sig til 14 mio. EUR om året, hvortil kommer engangsudgiften til at flytte Parlamentets aktiviteter i Luxembourg til Bruxelles, som skønnes at beløbe sig til 58,6 mio. EUR. Således vil det give en besparelse på 88,9 mio. EUR om året, hvis Europa-Parlamentet blev samlet på et sted. Det svarer til 4,96 % af budgetforslaget for Europa-Parlamentet for De CO2-emissioner, der opstår ved transporten til og fra de tre arbejdssteder, er blevet skønnet til ton (i 2011-tal), dvs. 11 % af Europa-Parlamentets samlede CO2- fodspor i Hvordan kom denne aftale i stand? Den beslutning, der blev truffet i 1992 formaliserede den allerede eksisterende situation og afspejler kompromiser indgået over en årrække. Da Den Europæiske Kul- og Stålunion blev oprettet få år efter Anden Verdenskrig, i 1952, og dermed lagde grundlaget for en fælles forvaltning af stål- og kulreserverne for seks lande, herunder Tyskland og Frankrig, var dens institutioner placeret i Luxembourg. Europa-Rådet (der er et mellemstatsligt organ for menneskerettigheder og kultur ligeledes oprettet i tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig), der allerede var placeret i Strasbourg, tilbød sin plenarsal til afholdelse af møder i EKSF's Fælles Forsamling, som senere skulle udvikle sig til Europa-Parlamentet. Strasbourg blev det vigtigste hjemsted for Parlamentets plenarsamlinger, selv om der i 1960'erne og 1970'erne også blev afholdt supplerende møder i Luxembourg. Efter oprettelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1958 blev en stor del af Europa-Kommissionens og Ministerrådets aktiviteter koncentreret i Bruxelles. Da Parlamentets arbejde indebærer tæt monitorering og interaktion med begge disse institutioner, besluttede parlamentarikerne med tiden at tilrettelægge mere af deres arbejde i Bruxelles. I begyndelsen af halvfemserne var den nuværende ordning mere eller mindre på plads med afholdelse af politiske gruppemøder og udvalgsmøder i Bruxelles og de vigtigste plenarmøder i Strasbourg. En stor del af Parlamentets personale er baseret i Luxembourg FAQ /30

13 Parlamentet: Hvor mange sprog anvendes i Europa-Parlamentet? Medlemmer af Europa-Parlamentet har ret til at tale, lytte, læse og skrive på et hvilket som helst af EU's 24 officielle sprog. Det er et grundlæggende demokratisk princip, at ingen EU-borger kan blive forhindret i at blive medlem af Europa-Parlamentet med den begrundelse, at han eller hun ikke taler et af dets arbejdssprog. Enhver borger, der bliver medlem af Europa-Parlamentet, skal være i stand til at udføre sit hverv uden at have særligt kendskab til fremmedsprog. For at sikre de samme arbejdsforhold for alle medlemmer af Parlamentet skal de sikres fuld adgang til information på deres respektive sprog, medmindre de ønsker noget andet. Alle europæiske borgere (og journalister) har også ret til at blive informeret om lovgivningen og Parlamentets arbejde på hans eller hendes eget sprog. Medlemmernes indlæg på et af de officielle sprog simultantolkes til de andre officielle sprog. Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Unionen den 1. januar 2007, tilføjelsen af irsk som officielt EU-sprog samme dag og Kroatiens medlemsskab fra den 1. juli 2013 bragte det samlede antal officielle sprog op på 24: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk. De 24 sprog kan kombineres på 552 måder (24 x 23). Generelt arbejder den enkelte tolk og oversætter på sit modersmål. For at klare alle de mulige sprogkombinationer anvender Parlamentet imidlertid et system med "relæsprog". En taler eller en tekst tolkes eller oversættes først til et af de mest anvendte sprog (engelsk, fransk eller tysk) og derefter til de andre sprog. Tolkning og oversættelse er forskellige fag. Tolke oversætter mundtligt et sprog til et andet i realtid under møder, mens oversættere arbejder med skriftlige dokumenter og udarbejder en fuldstændig nøjagtig version af dokumentet på målsproget. Parlamentet beskæftiger omkring 330 fastansatte tolke og kan også trække på 1800 eksterne, akkrediterede tolke. Der er mellem 800 og tolke til rådighed til plenarmøder. Parlamentet beskæftiger omkring 700 oversættere, der oversætter mere end sider om måneden. I 2013 brugte Parlamentet omkring en fjerdedel af dets samlede udgifter på flersprogethed. Præsidiet besluttede den 26. september 2011 at indføre begrebet ressourceeffektiv fuldstændig flersprogethed og blev enige om nedskæringer på ca. 21 mio. EUR på tolkning og oversættelse. Link Yderligere oplysninger om flersprogethed:: FAQ /30

14 Parlamentet: Hvor mange arbejder i Europa-Parlamentet? Per maj 2014 var antallet af tjenestemænd og midlertidigt ansatte, der arbejder for Parlamentet (herunder dets politiske grupper) som følger: I ALT Bruxelles Strasbourg Luxembourg Andre steder Størstedelen af Parlamentets personale (58 %) er kvinder. Gennemsnitsalderen for Parlamentets embedsmænd er 46 år: Gennemsnitsalderen for personale fra de gamle medlemsstater er 48 år, mens den fra de nye medlemsstater er blot 36 år. Det største generaldirektorat er Generaldirektoratet for Oversættelse, der tegner sig for 23,5 % af stillingerne i Parlamentets sekretariat (1 234 stillinger). Når tolke og juridiske sprogeksperter lægges til, kommer de sprogrelaterede stillinger op på mere end en tredjedel af det samlede personale. 14 % af stillingerne i Parlamentets sekretariat tilhører personale, der arbejder for de politiske grupper (924 stillinger). Parlamentets personale kommer fra alle medlemsstater i Den Europæiske Union, samt andre lande. Belgierne er højest repræsenteret, efterfulgt af italienere, franskmænd, tyskere og spaniere. I januar 2015 havde parlamentsmedlemmerne 1536 akkrediterede assistenter. Privatansatte arbejdstagere arbejder i Parlamentets bygningsforvaltning samt inden for it, rengøring og kantinedrift. Journalister, gæster og lobbyister er også med til at øge det antal mennesker, der befinder sig i Parlamentets lokaler, til tider til over på de tre hovedarbejdssteder FAQ /30

15 Parlamentet: Hvor mange bygninger har Parlamentet? Som besluttet af EU's medlemsstater (Det Europæiske Råd) har Parlamentet tre arbejdssteder - Strasbourg (Parlamentets officielle hjemsted), Bruxelles og Luxembourg. I ALT Bruxelles Strasbourg Luxembourg Antal bygninger Areal, m Parlamentet har gradvist opkøbt de bygninger, det anvender på sine vigtigste arbejdssteder, og ejer nu de fleste af dem. For at imødegå behovet for mere kontorplads, for eksempel som følge af udvidelsen af EU i 2004, har det foretrukket at købe frem for at leje bygninger, hvor det er muligt. Det samme gælder i stigende grad for Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne. Opkøb sparer en masse penge, idet det er mellem 40 og 50 procent billigere end at leje på lang sigt, ifølge Revisionsretten. Samlet set ejer Parlamentet 84 procent af sine bygninger ( m2 er lejet og m2 ejet). Det ville have kostet omkring 163 mio. EUR om året at leje dem (tal fra decharge for 2010) FAQ /30

16 Parlamentet: Hvor mange akkrediterede lobbyister og journalister er der? Den 23. juni 2011 etablerede Europa-Parlamentet og Kommissionen et fælles, offentligt åbenhedsregister med henblik på at give flere oplysninger end tidligere om dem, der søger at påvirke den europæiske politik. Som det var hensigten, indeholder registeret nu advokatfirmaer, ngo'er og tænketanke såvel som traditionelle lobbyister. I januar 2015 var der 7403 personer registrerede i Europa-Parlamentets og Kommissionens fælles åbenhedsregister, herunder 5025 registreret i Parlamentet. En registrering i dette register er obligatorisk for at få adgangskort som lobbyist til Europa- Parlamentet. Det nye register afløste et tidligere register, som Kommission havde haft i brug siden 2008, og Europa-Parlamentets liste over akkrediterede repræsentanter for interesseorganisationer. Kommissionen og Parlamentet arbejder stadig sammen med Rådet om en ordning for dets eventuelle deltagelse. Der er også omkring 900 akkrediterede journalister i alle EU-institutionerne. Yderligere 80 er akkrediteret i Parlamentet alene. Link Yderligere oplysninger og statistik:: FAQ /30

17 Parlamentet: Hvor stort er Europa-Parlamentets budget? Parlamentets budget for 2015 beløber sig til mia. EUR, hvoraf 34% går til personaleudgifter, primært lønninger til de ca tjennestemænd, som arbejder i Generalsekretariatet og de politiske grupper. Endelig dækker budgettet også udgifter til tolkning, ekstern oversættelse og tjenesterejser. Da Parlamentet er en demokratisk valgt institution, der deltager i udarbejdelsen af bindende lovgivning for alle medlemsstater, arbejder en stor del af institutionens permanente, midlertidige og freelancemedarbejdere med oversættelses- eller tolkningsarbejde, så både medlemmer og borgere kan følge med i Parlamentets arbejde. Omkring 23% af budgettet for 2015 er afsat til medlemmernes udgifter, herunder lønninger, udgifter til rejser, kontorer samt lønninger til deres personlige assistenter. Udgifterne til Parlamentets bygninger tegner sig for 12% af budgettet for Det dækker leje af ejendomme, byggeri, vedligeholdelse, sikkerhed samt driftsudgifter for Parlamentets tre arbejdssteder (Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg) og dets informationskontorer i de 28 medlemslande. Informationsaktiviteter og administrative udgifter til bl.a. IT og telekommunikation udgør 25%. De politiske gruppers aktiviteter tegner sig for 6% af budgettet FAQ /30

18 Parlamentet: Hvad sker der med lovgivning, der ikke er afsluttet ved udløbet af en valgperiode? Ifølge EU-traktaten vil al lovgivning, som Parlamentet har stemt om forud for valget enten ved førstebehandlingen, andenbehandlingen eller under høringsproceduren, forblive fuldt juridisk gyldig for det næste Parlament. Det betyder, at det nye Parlament efter valget kan fortsætte arbejdet med forslaget, hvor det nuværende Parlament slap, og indlede næste skridt i beslutningsproceduren for at nå frem til den endelige fælles beslutning eller samtykke. Ved begyndelsen af det nye mandat vil Parlamentets formandskonference, bestående af Europa-Parlamentets formand og lederne af de politiske grupper, på basis af input fra de relevante parlamentariske udvalg, imidlertid skulle beslutte, hvorvidt arbejdet med de overførte lovforslag skal fortsætte (regel 229 i Europa-Parlamentets forretningsorden). Lovgivningsforslag, der ikke når at blive behandlet på Plenaren inden valget, vil ikke være juridisk gyldige for det nye Parlament. Parlamentets forretningsorden fastslår, at i sådanne tilfælde bortfalder det arbejde, der er blevet udført (på udvalgsplan) af det tidligere Parlament. Alle ikke-lovgivningsmæssige beslutninger falder bort med den nye valgperiode FAQ /30

19 MEP'er: Hvor mange medlemmer har Europa-Parlamentet? Fra 1. juli 2014 er der 751 medlemmer af Europa-Parlamentet som fastsat i Lissabontraktaten. Indtil 1. juli 2014 var der 766 medlemmer af Europa-Parlamentet, selv om der ved det sidste valg i 2009 blev valgt 736 medlemmer som fastsat i Nicetraktaten. Antallet blev midlertidigt øget med 18 medlemmer fra den 1. december 2011 som følge af en aftale mellem medlemslandene og med yderligere 12 efter Kroatiens tiltrædelse til EU den 1. juli Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 fik 12 EU-lande hver et sæde mindre i Parlamentet, hvorimod intet land fik flere. Reduktionen i antallet af parlamentarikere var nødvendig for at overholde Lissabontraktatens bestemmelse om, at Parlamentet maksimalt kan have 751 medlemmer samtidig med, at der blev gjort plads til de nytilkomne kroatiske medlemmer. 12 medlemslande - Østrig, Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Grækenland, Ungarn, Irland, Letland, Litauen, Portugal og Rumænien - mistede alle en plads ved valget til Europa-Parlamentet. Derudover mistede Tyskland 3 pladser, og landets repræsentation gik dermed fra 99 mandater til 96, som er det maksimale antal parlamentarikere ét land kan have ifølge Lissabontraktaten. Denne fordeling af sæderne i Parlamentet vil skulle revideres inden valget i 2019 på baggrund af et forslag, som Europa-Parlamentet skal fremlægge inden Forslaget skal sikre at pladserne i Parlamentet fordeles på "objektiv, retfærdig, holdbar og gennemsigtig vis". Fordelingen skal respektere princippet om "degressiv proportionalitet", hvor parlamentsmedlemmer fra større medlemslande repræsenterer flere borgere end medlemmer fra de mindre lande. Desuden skal fordelingen afspejle enhver ændring i antallet af medlemsstater, den demografiske udvikling og den generelle balance i det institutionelle system. Link Medlemmer af Europa-Parlamentet: Fordeling af pladser mellem landene: PRESS&reference= IPR11414&format=XML&language=DA MEP'er fordelt efter medlemsland og politiske gruppe: FAQ /30

20 MEP'er: Valgs prøvelse af nye medlemmer Der foretages valgs prøvelse af nyvalgte medlemmer for at fastslå, at de ikke beklæder et hverv, der er uforeneligt med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet. "Uforenelige" hverv omfatter det at være medlem af en EU-medlemsstats regering eller parlament, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Centralbanks bestyrelse, Revisionsretten eller Den Europæiske Investeringsbank. Tjenestegørende tjenestemænd i EU-institutioner eller organer, der er oprettet i henhold til EU-traktaterne til at forvalte fællesskabsmidler, kan heller ikke være medlem. Efter et valg anmoder Europa-Parlamentets formand medlemsstaterne om navnene på dem, der har vundet et mandat, og anmoder dem om at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at undgå uforenelighed med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet. Nye medlemmer af Europa-Parlament, hvis valg er blevet meddelt Parlamentet, skal, før de indtager deres pladser, skriftligt erklære, at de ikke beklæder noget hverv, der er uforeneligt med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 7, stk. 1 eller 2, i akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet (20. september 1976). Denne erklæring skal generelt afgives senest seks dage før Parlamentets konstituerende møde, dvs. inden den 25. juni. Valgs prøvelse af nye medlemmer foretages af Parlamentets Retsudvalg, som udarbejder en betænkning baseret på meddelelser fra medlemsstaterne, og kontrolleres af Parlamentet, som træffer afgørelse om gyldigheden af hvert enkelt nyvalgt medlems mandat og om eventuelle indsigelser i henhold til akten af 20. september 1976, men ikke om indsigelser på grundlag af de nationale valglove. Når det konstateres, at et medlem beklæder et uforeneligt hverv, "konstaterer Europa- Parlamentet, at et mandat er blevet ledigt" FAQ /30

21 MEP'er: Immunitet Parlamentarisk immunitet er ikke et medlems personlige privilegium, men en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed. Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv. Et medlem af Europa-Parlamentet nyder immunitet på to måder: på medlemmets eget medlemsstats område nyder det de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling på en anden medlemsstats område nyder medlemmet immunitet i form af fritagelse for tilbageholdelse og retsforfølgning af enhver art (jf. artikel 9 i Protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter). Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning. Procedure til ophævelse af immunitet Såfremt de relevante nationale myndigheder anmoder Europa-Parlamentet om at ophæve et medlems immunitet, meddeler formanden for Europa-Parlamentet på et plenarmøde, at han har modtaget en sådan anmodning, og henviser den til det kompetente udvalg (i den nuværende mandatperiode er det Retsudvalget). Dette udvalg prøver straks anmodningen. Det kan anmode de berørte myndigheder om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendigt. Det pågældende medlem får mulighed for at blive hørt og kan forelægge ethvert relevant dokument eller andet skriftligt materiale. Bag lukkede døre vedtager udvalget et dokument med forslag om, at Europa-Parlamentet som helhed godkender eller forkaster anmodningen, dvs. ophæver eller opretholder det pågældende medlems immunitet. Under den førstkommende plenarmødeperiode efter afstemningen i udvalget træffer Parlamentet en afgørelse ved simpelt flertal. Hvis Europa- Parlamentet forkaster udvalgets forslag, betragtes det modsatte som vedtaget. Efter afstemningen meddeler formanden straks Europa-Parlamentets afgørelse til det pågældende medlem og til den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder. Bevarer en MEP sit sæde selv hvis vedkommendes immunitet ophæves? Ja. Et medlems mandat er et nationalt mandat og kan ikke ophæves af nogen anden myndighed. Desuden er ophævelse af en MEP ers immunitet ikke ensbetydende med, at vedkommende er erklæret skyldig. Det sætter blot de nationale retsmyndigheder i stand til at foretage en efterforskning eller holde en retssag. Eftersom MEP er vælges i henhold til national valgret, er det den pågældende medlemsstats myndigheder, der beslutter om en MEP er fratages sit mandat, hvis vedkommende er blevet fundet skyldig i en strafbar handling FAQ /30

22 MEP'er: Vederlag og pension Vederlag Ifølge den fælles statut for Europa-Parlamentets medlemmer, der har været gældende siden juli 2009, modtager parlamentsmedlemmerne alle det samme vederlag. Et parlamentsmedlems månedlige vederlag før skat i henhold til den fælles statut er siden 2011 på 8.020,53 EUR. (maj 2014.) Vederlaget betales fra Parlamentets budget og er underlagt en EU-skat, hvorefter vederlaget er på 6.252,01 EUR. Medlemsstaterne kan også pålægge vederlaget nationale skatter. Grundvederlaget er fastsat til 38,5 % af den grundløn, som en dommer ved EU-Domstolen oppebærer, så medlemmer af Europa- Parlamentet har ikke mulighed for at træffe afgørelse om deres egne vederlag. Parlamentsmedlemmer, der var medlemmer af Parlamentet før valget i 2009, fik mulighed for at beholde det tidligere nationale system for vederlag, overgangsgodtgørelse og pension i al den tid, han eller hun var medlem af Europa-Parlamentet. Pension Medlemmerne har ret til alderspension fra det fyldte 63. år. Pensionen vil udgøre 3,5 % af vederlaget for hvert fulde år, de har udøvet et mandat, men ikke over 70 % i alt. Udgifterne til denne pension afholdes over Europa-Parlamentets budget. Link Mere information: FAQ /30

23 MEP'er: Oversigt over godtgørelser En meget stor del af parlamentsmedlemmernes arbejde indebærer, at de skal være væk fra deres hjemland. Der findes derfor en række godtgørelser til dækning af de udgifter, der er forbundet hermed. Rejseudgifter De fleste møder i Europa-Parlamentet såsom plenarmøder, udvalgsmøder og møder i de politiske grupper finder sted i Bruxelles eller Strasbourg. Medlemmerne får godtgjort de faktiske billetudgifter, de har i forbindelse med deltagelse i disse møder, mod forelæggelse af kvitteringer og op til et maksimumbeløb svarende til en flyrejse på business class, en togrejse på 1. klasse eller 0,50 EUR pr. km ved rejse med bil, plus faste godtgørelser, der beregnes ud fra rejsens længde og varighed, til dækning af øvrige rejseudgifter (såsom motorvejsafgift, bagageovervægt eller reservationsgebyr). Parlamentsmedlemmerne kan også få godtgjort op til 4320 EUR pr. år for andre rejser uden for deres egen medlemsstat, som de foretager som led i deres arbejde, samt få godtgjort op til 24 tur-returrejser i deres egen medlemsstat. Den ordning, der var gældende før juni 2009, hvorefter der udbetaltes faste rejsedagpenge for rejser til Bruxelles og Strasbourg, er blevet ophævet. Dagpenge Parlamentet udbetaler en fast godtgørelse på 306 EUR til at dække indkvartering og relaterede udgifter for hver dag, parlamentsmedlemmet er til stede i officielt øjemed, forudsat at medlemmet har underskrevet et register for at bevise sin tilstedeværelse.. Under plenarsamlinger, halveres godtgørelsen, hvis parlamentsmedlemmet ikke deltager i over halvdelen af afstemningerne ved navneopråb - også selvom vedkommende er til stede. For møder uden for EU er dagpengene på 152 EUR (igen under forudsætning af, at der skrives under på en tilstedeværelsesliste), idet hotelregninger refunderes separat. Godtgørelse for generelle udgifter Denne faste godtgørelse skal dække udgifter såsom udgifter til leje og drift af kontor, telefon- og portoudgifter samt udgifter til computere og telefoner. Godtgørelsen halveres for medlemmer, som uden behørig grund er fraværende ved halvdelen af plenarmøderne i et parlamentsår (september til august). I 2015 var godtgørelsen på 4320 EUR pr. måned. Udgifter til lægebehandling Parlamentsmedlemmerne har ret til godtgørelse af to tredjedele af deres udgifter til lægebehandling. Bortset fra godtgørelsens forholdsmæssige størrelse er de nærmere regler og procedurer i denne ordning de samme som dem, der gælder for EU's tjenestemænd. MEP'er: Godtgørelse ved mandatets ophør Ved mandatets ophør har medlemmerne ret til en overgangsgodtgørelse, der svarer til deres løn, med en måned for hvert år, de har været i embede. Denne godtgørelse kan dog ikke udbetales i mere end to år. Godtgørelsen udbetales endvidere ikke, hvis et parlamentsmedlem besidder et mandat i et andet parlament eller bestrider et offentligt embede. Hvis et medlem på samme tid har ret til at få udbetalt alderspension eller invalidepension, kan hun/han ikke modtage begge dele og skal vælge mellem dem. Andre rettigheder Parlamentet stiller udstyrede kontorer til rådighed for sine medlemmer i både Bruxelles og Strasbourg. Parlamentsmedlemmerne kan gøre brug af Parlamentets tjenestebiler i FAQ /30

24 forbindelse med officielle pligter, når de opholder sig i Bruxelles eller Strasbourg. Link Mere information: FAQ /30

25 MEP'er: Personaleordninger - Parlamentariske assistenter Parlamentsmedlemmerne vælger selv deres personale inden for et budget fastlagt af Parlamentet. Akkrediterede assistenter med tjenestested i Bruxelles (eller Luxembourg/Strasbourg) sorterer direkte under Parlamentets administration og er underlagt arbejdsvilkårene for midlertidigt ansat EU-personale. Assistenter med tjenestested i medlemmernes medlemsstater administreres via bemyndigede betalingsagenter, der sikrer korrekte forhold med hensyn til beskatning og social sikring. Det maksimale månedlige beløb til dækning af alle udgifter forbundet med de parlamentariske assistenter er i 2014 på EUR pr. parlamentsmedlem. Ingen af disse midler udbetales til medlemmerne selv. Op mod en fjerdedel af dette budget kan anvendes til tjenesteydelser fra udbydere, som medlemmet vælger, f.eks. til bestilling af ekspertundersøgelser vedrørende bestemte emner. Siden 2009 har parlamentsmedlemmerne ikke længere kunnet ansætte nære slægtninge som personale. En overgangsperiode for personer ansat i den forrige valgperiode udløb ved valget i Link Liste over assistenter:: 77D6.node FAQ /30

26 MEP'er: Hvordan sidder parlamentarikerne i mødesalen? Afgørelsen om fordelingen af pladserne i mødesalen til de politiske grupper, løsgængerne og repræsentanter for EU's institutioner træffes af Formandskonferencen for de politiske grupper FAQ /30

27 Besøgende: Besøgsgrupper Europa-Parlamentet i Bruxelles og Strasbourg er årligt vært for mere end besøgende både fra EU og lande uden for EU. Disse besøgende udgør ca grupper, hvoraf størstedelen inviteres af Europa-Parlamentets medlemmer (MEP'er). Sådanne grupper kan støttes af Parlamentet, således at Parlamentet bidrager til betaling af rejseomkostninger og måltider. Hvorfor betales der støtte? Europa-Parlamentet betragter åbenhed som vigtig for udøvelsen af demokratiet i EU, og offentligheden bør derfor have let adgang til Parlamentets bygninger og aktiviteter. Da transportomkostningerne til Bruxelles og Strasbourg er en hindring for mange EU-borgere, og fordi der ikke bør være nogen forskelsbehandling mellem borgere, der bor tæt på eller langt fra Europa-Parlamentets hjemsteder, yder institutionen et bidrag til dækning af disse omkostninger. Hvordan udbetales støtten? Grupper, der modtager støtte fra Europa-Parlamentets medlemmer Hvert medlem har mulighed for at tildele støtte til 110 besøgende om året i grupper af ikke færre end 10 besøgende. Medlemmer kan invitere op til 5 grupper om året i Strasbourg eller Bruxelles. Besøgende modtages af tjenestemænd, der informerer dem om EU og Europa- Parlamentet. De mødes med et eller to medlemmer af Europa-Parlamentet og kan besøge mødesalens offentlige galleri. Programmer og tilskud varetages af Europa-Parlamentets personale. Tilskuddene udbetales enten ved bankoverførsel eller kontant efter besøget til lederen af gruppen mod forevisning af hans/hendes pas og listen over de faktiske deltagere. Tilskuddet til rejseudgifter beregnes på grundlag af en kilometer-baseret sats for afstanden mellem gruppens afrejsested og Bruxelles eller Strasbourg. Tilskuddet er på 0,09 EUR pr. kilometer pr. besøgende. Ud over dette er der tilskud til måltider på 40 EUR pr. besøgende. Under visse betingelser - hvis en gruppe er rejst længere end 200 kilometer og overnatter - kan der udbetales et bidrag til hotel på 60 EUR pr. besøgende. Grupper af opinionsdannere Grupper af opinionsdannere inviteret af Generaldirektoratet for Kommunikation kan modtage et tilskud til rejseudgifter svarende til 50 % af satsen pr. person for MEPsponsorerede grupper. Grupperne består af opinionsdannere, såsom valgte offentlige personer, repræsentanter for samfundsfaglige grupper eller nationale og regionale sammenslutninger og bevægelser, lærere, skoleelever på sekundærtrinnet og studerende på videregående uddannelser. Grupper, der ansøger uafhængigt om besøg - Individuelle besøgende Uafhængige besøgsgrupper kan også anmode Enheden for Besøg og Seminarer om at måtte besøge Parlamentet. De vil også blive modtaget af tjenestemænd, der vil holde et foredrag om Europa-Parlamentets arbejde og rolle, og de kan mødes med medlemmer af Europa-Parlamentet. Der ydes ingen tilskud til disse besøg. Besøgende, der på individuel basis uden forudgående invitation beder om at besøge Europa-Parlamentets bygninger, tilbydes et kort audio-guidet besøg på tilskuerpladserne i Europa-Parlamentets mødesal i Bruxelles på udvalgte tidspunkter og bestemte dage uden for mødeperioderne. Der ydes ingen tilskud til disse besøg FAQ /30