DSM-rapport 2004 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2004

Transkript

1 DSM-rapport 2004 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2004

2 DSM-rapport 2004 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2004 Gasselskabernes DSM-sekretariat Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2005

3 Titel : DSM-rapport 2004 Naturgasdistributionsselskabernes rapport for energispareaktiviteter i 2004 (H:727/37/DSM-Rapport2004-final) Rapport kategori : Rapportering Forfatter : Gasselskabernes DSM-sekretariat Hanne Frederiksen, DSM - koordinator Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : Sagsnavn : DSM-planlægning/rapportering Forside : Foto leveret af Jean Schweitzer ISBN :

4 DGC 1 Indhold 1 Indledning Rapportering af energispareaktiviteter i Aktiviteter Særlige indsatsområder Samarbejdsprojekter mellem sektorerne 6 4 DSM indsats Indsatsens fordeling 7 5 Besparelser Gasbesparelse CO 2 -besparelse Energibesparelser 13 6 Samfunds- og privatøkonomiske analyser Diskussion af DSM-indsatsen Bilag 1 Særlige aktiviteter i Bilag 2 Rapporterede data for Bilag 3 Nøgletal for selskaberne Bilag 4 Budgetterede nøgletal for selskaberne Bilag 5 Energibesparelser 24 Bilag 6 Samfunds- og privatøkonomiske analyser 25 Bilag 7 Følsomhedsanalyser 26

5 DGC 2 1 Indledning DSM-rapport 2004 er rapporten over det andet år i det treårige planlægningsforløb i DSM-plan Forbrug og resultater i 2004 er overalt vurderet i forhold til planen for Rapporten indeholder tillige et afsnit, som diskuterer DSM-indsatsen. Gasselskabernes samarbejde om energispareaktiviteter, sker i gasselskabernes DSM-udvalg med Dansk Gasteknisk Center, DGC som sekretariat. Gasselskabernes DSM-udvalg og -sekretariat har koordineret og sammenfattet DSM-rapporten for naturgasdistributionsselskaberne (HNG+MN, NGF og DONG), repræsenteret ved: Bent Stubkjær (Formand) DONG Distribution A/S (DONG) Per Jensen Naturgas Midt-Nord I/S (MN)/ (Formand 2001-marts 2005) Hovedstadsregionens Naturgas I/S(HNG) Ole Durck Naturgas Fyn A/S (NGF) Hanne Frederiksen DSM-sekretariatet (DGC) DSM-rapporten for 2004 indsendes sammen med rapporten Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter 2004 til Energistyrelsen, som skal kommentere indsatsen, samt til Energitilsynet, som er tilsynsmyndighed. Af hensyn til den overordnede planlægning af transmission og distribution af gas fremsendes rapporten til Gastra A/S. Derudover sendes rapporten til orientering for el- og fjernvarmesektorens DSMsamarbejdsorganer.

6 DGC 3 2 Rapportering af energispareaktiviteter i 2004 Gasselskabernes rapportering af energispareaktiviteter i 2004 sker på det grundlag og efter den metodik, der blev etableret i 2002 med rapporten: Planlægning og dokumentation af energispareaktiviteter (DGC ). Dette grundlag blev udvidet i 2003 med valget af benchmark for gasselskabernes DSM-aktiviteter, og selskaberne benytter benchmarking processen som et led i effektiviseringen og koordineringen af energispareindsatsen. En selvstændig Benchmarkrapport er udarbejdet for Mens opgørelsen af indsatsen og resultaterne for 2004 sker på det ovenstående grundlag, så foretages selve vurderingen i forhold til planen: DSM plan (2. reviderede udgave DGC ) DSM-plan 2004 appendiks til DSM-plan ( ) Energistyrelsens kommentarer til DSM-rapporten 2003 og DSM-plan 2004 er desuden grundlag for DSM-rapporten 2004: Energistyrelsens kommentarer til DSM-plan 2004 fra DGC s DSM-sekretariat, samt krav til gasdistributionsselskabernes planlægning af energispareaktiviteter i 2005 ( ) Energistyrelsens kommentarer til Naturgasdistributionsselskabernes DSM-rapport 2003 ( ) Som grundlag for de samfunds- og privatøkonomiske analyser er anvendt: Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen april 2005 Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen april 2005 Der i nærværende rapport lagt større vægt på at angive realiserede besparelser end i rapporten for 2003.

7 DGC 4 3 Aktiviteter Gasselskabernes energispareaktiviteter har fulgt aktivitetsbeskrivelserne for 2004, som beskrevet i DSM-planen. Indsatsen og resultaterne for året findes opgjort i bilag 2, 3, 5, 6 og 7. Indsatsens fordeling på områder og på kategorier, samt analysen af resultaterne er gennemgået i de følgende afsnit. Det er tilstræbt at give et dækkende billede både af indsatsen og resultaterne af energispareaktiviteterne. De særlige indsatsområder i 2004 og samarbejdsprojekterne mellem sektorerne omtales nærmere i det følgende. 3.1 Særlige indsatsområder De særlige indsatsområder i 2004 var: Erhvervsrådgivning, energiledelse og energibevidst projektering Særlig indsats for den offentlige sektor, finansiering af besparelse og indkøb Synliggørelse og benchmarking af kundegruppers energiforbrug ELO og energimærkning af små bygninger Effektive vinduer, cirkulationspumper og kedler Samarbejde mellem sektorerne og selskaberne Rådgivning af virksomheder er en løbende aktivitet i gasselskaberne, og indsats og resultat fremgår af den generelle rapportering. Bilag 3 viser, at CO 2 - reduktionsmålet for kategorien industri, handel og service i 2004 er opgjort til 14,6 mill. kg pr. år mod budgetteret 18,6 mill. kg (anvist), og der er realiseret 15,1 mill. kg pr. år. I samarbejde med el- og fjernvarmesektoren har gasselskaberne deltaget i et projekt om formidling af energiledelse og energibevidst projektering. Aktivitetsbeskrivelsen er gengivet i bilag 1. I projektet er det eksisterende materiale på hjemmesiderne og www. energiledelse.com gennemgået, og der er udarbejdet en ny fælles hjemmeside på hvor der gives eksempler, vejledning og værktøj til: systematisk energiledelse - en løbende indsats for bedre anvendelse af energien og forbedring af virksomhedens overskud. energibevidst projektering - en metode for reduktion af energiforbruget og forbedring af den samlede anlægsøkonomi

8 DGC 5 Gasdistributionsselskaberne arbejde med at fremme energirigtigt indkøb i virksomhederne er gennemført på to måder: gennem en generel information om fordelene ved energirigtig indkøb, samt konkret rådgivning når den enkelte virksomhed står overfor indkøb eller skal planlægge indkøb. Selskabernes indsats overfor det offentlige, stat, amt og kommune er ifølge bilag 2 opgjort til t.kr., hvilket er 350 t. kr. mere end budgetteret og 500 t. kr. mere end i Heraf er 300 t. kr. anvendt til en ny aktivitet rettet mod børnehaver - et samarbejdsprojekt med el- og fjernvarmesektorerne. I de enkelte selskaber er der decentralt gennemført energirådgivning overfor bygninger/institutioner/skoler og et enkelt idrætscenter. For at fremme energirigtigt indkøb i den offentlige sektor er der gjort en speciel indsats i forhold til indkøb af energirigtige naturgaskedler ved nybyggeri og udskiftning af ældre kedler, og der er i udarbejdede energirapporter et afsnit om energirigtigt indkøb. Når det gælder synliggørelse og benchmarking af kundegruppers energiforbrug er der igangsat et projekt om normative regninger. DONG, HNG og MN har gennem en årrække haft det historiske element (den informative del) med på årsafregningerne. NGF planlægger at indførelsen af informative regninger tidligst vil ske i For alle selskaberne gælder, at den normative del, dvs. sammenligningen med andre brugere af samme type, er under forberedelse bl.a. gennem dialog med Energistyrelsen. Gasselskaberne deltager i registreringsudvalgene for energimærknings- og ELOordningen. De to ordninger er begge under omlægning, og gasselskaberne er aktivt med i denne proces. Desuden deltager et selskab i et pilotprojekt, del 2, som søger at stimulere anvendelsen af energimærkning og øge realiseringen af de råd, der gives. Oplysning om effektive vinduer, cirkulationspumper og kedler er dels sket gennem informationsmaterialer og ved udstillinger dels ved gennemførelse af individuel rådgivning indenfor alle kategorier. F.eks. rådgives privatforbrugere og småforbrugere til at anvende kondenserende kedler.

9 DGC Samarbejdsprojekter mellem sektorerne Der var et væsentligt samarbejdsprojekt, børnehaveprojektet, med el- og fjernvarmesektoren og et samarbejdsprojekt, skoleprojektet, alene med elsektoren i Aktivitetsbeskrivelserne er gengivet i bilag 1. Børnehaveprojektet Projektet var et samarbejdsprojekt mellem el- og gassektoren med følgende elementer: Indsamling af energiforbruget i børnehaver Energirådgivning af udvalgte børnehaver Benchmarking af energiforbruget i børnehaver Generalisering af energirådgivningsrapporter Opstilling af finansieringsforslag Udarbejdelse af sparekatalog og formidling af resultater Projektet har omfattet benchmarking, energi- og finansieringsrådgivning i 10 udvalgte kommuner, og afsluttes i 2005 med udgivelse af 3 energisparekataloger for at nå de forskellige interessegrupper: 1. Borgmestre og kommunal administration 2. Institutioner 3. Teknisk forvaltning og rådgivere samt en konceptbeskrivelse for kommuner og forsyningsselskaber, som ønsker at benytte samarbejdsmodellen. Skoleprojektet Skoleprojektet fra 2003 blev fortsat i 2004 i samarbejde med elsektoren. Projektet: Tværfaglig energiundervisning for 7. klasser, var et samarbejdsprojekt mellem el og gas og omfattede udarbejdelse at et koordineret undervisningsmateriale for landets 7. klasser, dækkende både el og naturgas. Resultatet var, at ca skoler modtog klassesæt, bestående af gasbog, elbog, sparometer og undervisermateriale. Der er desuden udviklet et internetspil i tilknytning til materialet. Projektet blev udført af: Resenbro, Alludo, ELFOR, Elsparefonden, Gasselskabernes DSM-udvalg ved repræsentanter fra Dansk Gasteknisk Center og naturgasselskaberne.

10 DGC 7 4 DSM indsats Den samlede økonomiske indsats i 2004 er opgjort til 17,3 mill. kr. Det er 9 % lavere end budgettet på 18,9 mill. kr. - en konsekvens af en række mindre forbrug. Fordelingsnøglen for gasselskabernes økonomiske bidrag til selskabernes fællesprojekter i 2004 er fastsat på grundlag af forholdet mellem selskabernes budgetterede gasmængder med DSM-rådgivningsforpligtelse. De enkelte selskabers aktivitetsniveau fremgår af rapporten Benchmark for naturgasdistributionsselskabernes DSM-aktiviteter I bilag 3 er der udregnet en række nøgletal for indsatsens fordeling på områder og kategorier på grundlag af de enkelte selskabers DSM-rapporter. Nøgletallene omfatter også anvist og realiseret gasbesparelse, forøget gasforbrug som følge af konvertering fra el og olie til naturgas samt den resulterende CO 2 - reduktion. Alt angivet på årsbasis for hver kundegruppe. Endelig er både den samlede anviste og realiserede CO 2 -reduktion angivet i procent af naturgassens CO 2 emission 1. Nøgletallene er nærmere omtalt i de følgende afsnit, hvor de også er sammenlignet med planens tal. 4.1 Indsatsens fordeling Indsatsen er opgjort på samme måde som i treårsplanen i forhold til områderne: Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service (erhverv) Generel information Offentlige, stat, amt og kommune Fordelingen af indsatsen i 2004 på de forskellige områder er vist på figur 1 og til sammenligning fordelingen i treårsplanen (Budget 2004). 22 % af midlerne er anvendt til basisdelen, 29 % til kategorien privatkunder og småforbrugere og 33 % til kategorien industri, handel og service. De resterende 16 % er anvendt ligeligt mellem kategorierne offentlige og generel information. Det ses, at der er god 1 Den samlede årlige CO 2 emission, som skyldes naturgasanvendelse med DSM forpligtelse

11 DGC 8 overensstemmelse mellem indsatsens faktiske fordeling og budgettet, men at der er sket en lille forskydning fra privatkunder og småforbrugere og generel information til de øvrige områder. DSM indsatsen fordelt på områder (%) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Budget 2004 Rapport 2004 Offentlige, stat, amt, kommune Generel information Industri, handel og service Privatkunder eller småforbrugere Basisdelen Figur 1 Gasselskabernes DSM indsats for 2004 fordelt på områder i forhold til den budgetterede indsats Der er ligeledes foretaget en opdeling i tre aktivitetskategorier: Målbar Præstation Pilotprojekter På figur 2 ses at præstationsaktiviteten er mindsket, og den målbare indsats er forøget væsentligt i forhold til budgettet. Det skyldes hovedsaligt, at indsatsen overfor kategorien privatkunder og småforbrugere er ændret fra at være en præstationsaktivitet til en målbar aktivitet. Ændringen er foranlediget af den drøftelse, der har været med Energistyrelse omkring DSM-rapport Således er 67 % af midlerne i 2004 anvendt til målbare aktiviteter mod de budgetterede 36 %. Knapt 30 % er anvendt på præstationsaktiviteter mod de budgetterede 60 %. Endelig er andelen af pilotaktiviteter opgjort til 5 %, hvilket er uændret i forhold til det budgetterede.

12 DGC 9 100% 90% DSM indsats på kategori (%) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Pilot Præstation Målbar 0% Budget 2004 Rapport 2004 Figur 2 Gasselskabernes DSM indsats i 2004 fordelt på kategorier i forhold til budget 2004 Den individuelle rådgivning hos HNG og MN omfatter altid klimaskærmen, ligesom udstillingerne i HNG og MN omfatter isolering, ruder m.v. foruden information om disse elementer. HNG og MN har ikke umiddelbart nogle nøgletal for denne indsats. MN har dokumentation for over 300 individuelle rådgivninger af privatkunder. DONG rådgiver ligeledes omkring klimaskærm, bl.a. gennem brochurer, artikler mv. - men også ved individuel rådgivning. Der foretages ingen måling/dokumentation af denne aktivitet. Ved energirådgivning fra NGF inden for kategorierne offentlige og industri, handel og service indgår ligeledes rådgivning vedrørende klimaskærmen. Der findes i dag ingen nøgletal for hvilke besparelser DSM-indsatsen har foranlediget, og hvilke kunne ventes at ske af sig selv, f.eks. når det gælder konverteringer. Men udviklingen indenfor kondenserende gaskedler og mærkning af gaskedler er bl.a. en konsekvens af DSM indsatsen. Endvidere skal det bemærkes, at alle el-varme-konverteringer er et resultat af gasselskabernes kampagner i samarbejde med Elsparefonden. Kampagner som i DONG er finansieret fuldt ud som en DSM-aktivitet i 2004.

13 DGC 10 5 Besparelser 5.1 Gasbesparelse Den samlede anviste gasbesparelse i 2004 er 10,4 mil. m 3 per år, 13 % mere end de budgetterede på 9,1 mil. m 3. Den realiserede gasbesparelse er i ,5 mil. m 3, 54 % mere end de budgetterede 6,8 mill m 3. Forskellen skyldes bl.a. en stor realiseret besparelse opnået inden for industri, handel og service som et resultat af indsatsen overfor teglværksbranchen i Kundegruppernes årlige anviste gasbesparelse i forhold til deres forbrug er vist som en relativ besparelse på figur 3. 1,00 Anvist gasbesparelse (%) 0,80 0,60 0,40 0,20 Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, kommune Samlet Figur 3 0,00 Budget 2004 Rapport 2004 Gasselskabernes procentvise anviste besparelse fordelt på kategorier Indenfor kategorien privatkunder og småforbrugere regnes gasbesparelse som både anvist og realiseret. I kategorierne industri, handel og service og offentlige er der alene tale om anviste gasbesparelser. På figur 4 er kundegruppernes realiserede årlige gasbesparelser i forhold til deres forbrug vist som en relativ besparelse. For kategorierne private kunder og småforbrugere samt industri, handel og service er realiseret større besparelser end budgetteret, mens der for kategorien offentlige er realiseret mindre end budgetteret og mindre end det anviste.

14 DGC 11 1,00 Realiseret gasbesparelse (%) 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 Budget 2004 Rapport 2004 Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, kommune Samlet Figur 4 Gasselskabernes procentvise realiserede besparelse fordelt på kategorier 5.2 CO 2 -besparelse Naturgassens bidrag til CO 2 -reduktion kan opgøres som summen af besparelser og den konverteringsgevinst, der opstår ved overgang fra el til gas og fra olie til gas. Den anviste CO 2 -reduktion er tons, 7 % over budgettet på tons. Der er realiseret en reduktion på tons, 36 % over budgettet på tons (Bilag 3 og 4). Fordelingen af realiseret CO 2 reduktion på kunder er vist på figur 5. Samlet er opnået ca. 1/3 mere CO 2 reduktion end budgetteret. Den øgede reduktion stammer primært fra kategorien private kunde og småforbrugere og en mindre del stammer fra industri, handel og service. Indenfor det offentlige er opnået en mindre reduktion end budgetteret.

15 DGC CO2 reduktion hos Kunder (1000 tons) Offentlige, stat, amt, kommune Industri, handel og service Privatkunder eller småforbrugere 0 Budget 2004 Rapport 2004 Figur 5 Realiseret CO 2 reduktion fordelt på kategorier Selskabsindsatsen for at anvise en reduktion på 1 kg CO 2 årligt er opgjort for de tre kundekategorier og samlet. (Dette tal må ikke forveksles med CO 2 skyggepris) (bilag 3). Figur 6 viser, at omkostningen for at anvise en reduktion på 1 kg CO 2 indenfor det offentlige er næsten lige så stor som omkostningerne indenfor industri, handel og service og private tilsammen. Her skal det dog igen bemærkes, at besparelsen hos private er "realiseret" besparelse i modsætning til de to andre grupper, hvor det er en anvist besparelse, som ikke realiseres fuldt ud. 1,6 CO2 omkostning [Kr. pr. kg CO2] 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Budget 2004 Rapport 2004 Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, kommune Indsats total Figur 6 Anviste CO 2 reduktionsomkostninger pr. kategori "Indsats total" omfatter foruden den direkte indsats overfor kunder, også generel information og basisaktivitet i forhold til den samlede anviste CO 2 -reduktion. Den

16 DGC 13 relative omkostning på 0,45 kr. /kg pr. år, hvilket er det samme som den relative omkostning ved den samlede realiserede CO 2 -reduktion, figur 7. 1,6 CO2 omkostning [Kr. pr. kg CO2] 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Budget 2004 Rapport 2004 Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, kommune Indsats total Figur 7 Realiserede CO 2 reduktionsomkostninger pr. kategori Den markant højere CO2-reduktionsomkostning indenfor det offentlige skyldes til dels den ringe realiserede energibesparelse indenfor denne kategori. Endelig kan man opgøre naturgassektorens relative CO 2 reduktion, dvs. summen af besparelse og konverteringsgevinst i forhold til den nuværende CO 2 emission fra brug af naturgas jvf. bilag 3. Den anviste CO 2 reduktion er opgjort til 0,80 % i forhold til 2004-budgettet på 0,72 %. Den realiserede CO 2 -reduktion er 0,80 % i forhold til 0,56 % i 2004-planen budget. Begge resultater er meget tilfredsstillende. 5.3 Energibesparelser Selskabernes samlede energibesparelser er opgjort i kwh i bilag 5. De realiserede energibesparelser set i forhold til rådgivningspotentialet fremgår af figur 8. Langt den største andel af energibesparelserne opnås indenfor kategorien privatkunder og småforbrugere. Samlet er realiseret en energibesparelse på 0,59 % i forhold til rådgivningspotentialet.

17 DGC 14 Realiserede besparelser i forhold til rådgivningspotentialet [%] 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 HNG+MN NGF DONG Samlet Privatkunder og småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt og kommune Samlet Figur 8 Realiserede energibesparelser i forhold til rådgivningspotentialet Energibesparelser i forbindelse med konvertering Det er opgjort, hvor stor en del af den samlede energibesparelse, der kommer fra konvertering. 100% Besparelser i % 80% 70% % Besparelse 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% El/Olie-gas konvertering 31,60 4,10 1,57 2,55 1,76 17,30 16,10 Gas-gas udskiftninger/ besparelser ,4 95,90 98,43 97,45 98,24 82,70 83,90 Kategorier: 1 Private 2 Industri, handel og service, anvist 3 Industri, handel og service, realiseret 4 Offentlige, stat, amt og kommune, anvist 5 Offentlige, stat, amt og kommune, realiseret 6 Samlet, anvist 7 Samlet, realiseret Figur 9 Energibesparelser i 2004

18 DGC 15 Opgørelsen ses i bilag 5, og er opgjort i henholdsvis kwh og procent, og illustreret på figur 9. Det ses for kategorien privat (1), at ca. 1/3 af den samlede besparelse stammer fra konvertering. Når det gælder industri, handel og service (2, 3) udgør den realiserede energibesparelse fra konvertering 1,6 % og for det offentlige (4, 5) udgør den realiserede energibesparelse ved konvertering knap 2 % af den samlede besparelse. Samlet ses (6,7) at ca. 17 % af den anviste besparelse kommer fra konverteringer, mens der samlet er realiseret en energibesparelse på 16 % ved konvertering.

19 DGC 16 6 Samfunds- og privatøkonomiske analyser Til brug for beregning af de samfunds- og privatøkonomiske analyser er udarbejdet en model med udgangspunkt i Energistyrelsens Vejledning i samfundsanalyser på energiområdet, april Det fremgår af vejledningen, at fokus flyttes fra CO 2 reduktionsomkostninger (CO 2 -skyggepriser) til opgørelse af samfunds- og privatøkonomisk overskud. Man skal være opmærksom på, at der er en række begrænsninger i den samfundsøkonomiske analyse, bl.a. den fremtidige udvikling af energipriser, lønomkostninger og renteniveau. Betydningen heraf belyses gennem følsomhedsanalyser, hvorfor de samfundsøkonomiske analyser altid skal følges op med en række følsomhedsanalyser, I modellen er taget hensyn til nettoafgiftsfaktoren på 1,17 samt skatteforvridningstabet på 20 % foruden en fast rente på 6 % p.a. og en levetid på 15 år. Der er i modellen ikke taget hensyn til meromkostninger i forbindelse med ændringerne i udslip af NOx og SO 2. Der er for kategorien private kunder og småforbrugere beregnet en række scenarier, der alle tager udgangspunkt i den underopdeling, der anvendes ved rapporteringen af gas-gas udskiftninger og olie/el-gas konverteringer. De er nærmere beskrevet i rapporten Planlægning og dokumentation af energispareaktiviteterne (DSM) (DGC Juni 2004, 1. reviderede udgave). De samfunds- og privatøkonomiske beregninger for disse scenarier er vist i bilag 6 og de tilhørende følsomhedsanalyser i bilag 7. Følsomhedsanalyser er beregnet med fast høj CO 2 -pris på 194 kr./ton samt fast høj og lav brændselspris. Desuden er skæringspunktet, dvs. den værdi en given parameter skal have for at projektet netop samfunds-og/eller privatøkonomien går i nul, fundet for rente og investeringsniveauet samt brændselsforbruget for gas-gas konverteringer. Det fremgår, at el-gas konverteringer giver et privatøkonomisk overskud, men kun for meget høje elforbrug (72 GJ svarende til kwh) vil konverteringerne også give et samfundsøkonomisk overskud under de givne forudsætninger. Følsomhedsanalyserne viser samtidigt, at kun projekter med investeringer op til kr ex. moms vil give samfundsøkonomisk overskud. Når det gælder olie-gas konverteringer vil det være både privat- og samfundsmæssigt økonomisk at konvertere fra en ældre støbejernskedel til såvel en traditionel

20 DGC 17 som en kondenserende naturgaskedel. Privatøkonomiske vil det også være rentabelt at konvertere fra en nyere olie-kedel til en ny kondenserende naturgaskedel. Gas-gas konvertering fra ældre kedler til nye kondenserende kedler vil være privat økonomisk rentabelt, men ikke give et samfundsøkonomiske overskud under de givne forudsætninger. Følsomhedsanalyserne viser samtidigt, at kun projekter med investeringer op til kr ex. moms vil give samfundsøkonomisk overskud, mens projekter med investeringer op til kr ex. moms vil give et privatøkonomisk overskud. Prisen på en kondenserende gaskedel er i dag på ca. kr ex. moms og dermed viser analyserne, at investeringen i en ny kondenserende gaskedel vil være privatøkonomisk rentabel. Sammenholdt med det faktiske forhold, at der præsteres simple tilbagebetalingstider på 6-8 år gennem en opnået brændselsbesparelse, er det så økonomisk interessant for kunderne, at privatøkonomien er det bedste aktiv/argument for at foretage gas gas konverteringer. For projekter indenfor kategorierne industri, handel og service samt det offentlige er der ikke foretaget samfunds- og privatøkonomiske analyser idet investeringsog drift/vedligeholdsudgifter ikke foreligger.

21 DGC 18 7 Diskussion af DSM-indsatsen Til trods for at DSM-indsatsen for 2004 er 9 % mindre end budgetteret, er der indenfor alle kategorier opnået større gas- og CO 2 - besparelser end budgetteret, og samlet er CO 2 -reduktionsomkostninger mindre en budgetteret. Andelen af målbare aktiviteter er steget til ca. 65 % mod budgetteret 35 %, hvilket hovedsaligt skyldes at indsatsen indenfor private kunder og småforbrugere er ændret fra at være en præstations aktivitet til at være en målbar aktivitet. Der er opnået en samlet realiseret energibesparelse på 0,59 % af rådgivningspotentialet. 29 % af DSM-midlerne anvendes indenfor kategorien private kunder og småforbrugere, hvor langt de største realiserede energibesparelser, 1 %, er opnået set i forhold til rådgivningspotentialet. Af energibesparelsen stammer ca. 1/3 af besparelsen fra el/olie-gas konverteringer. 33 % af DSM-midlerne er anvendt i kategorien industri, handel og service. Til trods for at der er anvendt flere midler i denne kategori end indenfor private kunder og småforbrugere, er der ikke opnået realiserede energibesparelser i nær samme størrelses orden i forhold til rådgivningspotentialet, idet kun 0,44 % er realiseret. Ca. 8 % af DSM- midlerne er anvendt indenfor det offentlige. De rapporterede realiserede energibesparelser i forhold til rådgivningspotentialet, 0,26 %, er væsentlig mindre indenfor kategorien industri, handel og service og privatkunder og småforbrugere. Resultaterne er et godt eksempel på at områder (private kunder og småforbrugere) hvor en række aktører dagligt påvirker slutbrugerne tilsyneladende giver et bedre resultat, end når det er enkelte aktører, der gør en indsats. Når der gælder besparelser indenfor kategorien offentlige og industri, handel og service vil anviste besparelser ikke altid blive realiseret samme år, og udviklingen bør derfor følges over en længere periode for at få et reelt billede af de realiserede besparelser. Indenfor det offentlige kan en konsekvens af den manglende fokus og beslutningsevne i den offentlige sektor, set i relation til energibesparelser og deres positive konsekvenser, være en barriere for ikke at opnå bedre resultater. Endvidere skal det bemærkes, at en stor del af de anvendte offentlige DSM-midler i 2004 er gået til pilot-projektet Børnehaveprojektet, hvor der har været en række udviklingsomkostninger, og en effekt tidligst vil kunne ses i 2005.

22 DGC 19 Den markant høje CO2-reduktionsomkostning indenfor det offentlige skyldes til dels den ringe realiserede energibesparelse indenfor denne kategori. Der er i 2005 taget initiativ til en energisparekonkurrence Årets Energisparekommune 2005, og det forventes, at der gennem denne aktivitet kan skabes mere fokus på at realisere energibesparelser i kommunerne. De samfunds- og privat økonomiske analyser for de valgte scenarier viser, at det ikke er samfundsøkonomisk rentabelt at foretage gas- gas udskiftninger, men at det giver et privatøkonomisk overskud at foretage gas-gas udskiftninger. Derimod kan konvertering fra en olie (ældre støbejernskedel) til gas (traditionel og kondenserende naturgaskedel) give både et samfunds- og privatøkonomisk overskud. Konvertering fra el til gas giver ved mindre elforbrug alene et privatøkonomisk overskud. Analyserne er i overensstemmelse med Energistyrelsens kommentar i Udkast til Handlingsplan for en fornyet energispareindsats om at det i forhold til rumvarme kan være økonomisk rentabelt for forbrugeren at gennemføre besparelser, som ikke er rentable for samfundet på grund af de relativt høje afgifter på energi til opvarmning.

23 DGC 20 Beskrivelse af særlige aktiviteter (Hvad skal der ske): Energiledelse Bilag 1 Særlige aktiviteter i 2004 Formidling af Energiledelse og Energibevidst projektering via Internettet- et projekt mellem el- og gasselskaberne. Gasselskabernes deltagelse har alene været betaling til projektets udførelse. I projektet gennemgås de eksisterende materiale på hjemmesiderne og (kortlægning), og der udarbejdelses en fælles hjemmeside for de to oprindelige sider med opdateret materiale. Projektet afsluttes med en temadag og formidling. Udøvende: ELFOR og F.R.I. gennemgår og opdaterer materialet på en ny fælles hjemmeside. FFE&M varetager temadage og formidling. Gasselskaberne formidler i forbindelse med den individuelle rådgivning Skoleprojekt (ELFOR) - fastlægge de elementer der skal indgå i undervisningsmaterialet - deltage i udarbejdelse af undervisningsmaterialet - udfører kvalitetssikring Børnehaveprojektet Gasselskaberne deltager i samarbejd med el- og fjernvarmesektoren i et projekt om benchmarking og energirådgivning af børnehaver. Projektbeskrivelse: Indsamling af energiforbruget i børnehaver Energirådgivning af udvalgte børnehaver Benchmarking af energiforbruget i børnehaver Generalisering af energirådgivningsrapporter Opstilling af finansieringsforslag Udarbejdelse af sparekatalog og formidling af resultater

24 DGC 21 Bilag 2 Rapporterede data for 2004 DSM-rapportering for år 2004 Selskab: Samlet 1. januar december 2004 År 2004 Aktivitetskategori: 1. målbar 2. præstation 3. Pilot I alt Samlet CO 2 Samlet Antal Samlet Samlet Indsats bespaelse Indsats deltagere/ Indsats Indsats Konto nr. (Formål) [1000 kr/år] [Ton/år] [1000 kr/år] modtagere [1000 kr/år] [1000 kr/år] Basisdelen 101 DSM-udvalg DSM-sekretariat Uddannelse af medarbejdere Udarbejdelse og evaluering af DSM plan Kortlægning, forudsætninger,værktøjer Ledelse Energispareudvalg Sum for basisdelen , Privatkunder eller småforbrugere 201 Individuel rådgivning 2305, Telefon rådgivning 1108, Voksenundervisning/temaarrangement Udstillinger 976, Kampagner 595, Sum for privatkunder eller småforbrugere* Industri, handel og service 301 Individuel rådgivning Nyanlæg & konvertering Småvirksomheder 180, Særlig branche indsats 18, Særlig teknologiindsats Sum for industri, handel og service** Generel information 401 Internet / hjemmeside 0 215, ,2 402 Massekomunikation 0 516, ,6 403 Informativ gasregning Nye kunder Undervisning til folkeskoler 0 175, ,9 406 Undervising i vvs branchen Sum for generel information , ,7 Andet 901 Offentlige, stat, amt og kommune** Samlet DGC Total indsats og CO 2 besparelse *) og **) *) Realiseret besparelse for private **) CO 2 reduktion er estimeret ud fra anviste besparelser og konverteringer

25 DGC 22 Bilag 3 Nøgletal for selskaberne 2004 DSM-rapportering for år januar december Nøgletal HNG+MN NGF DONG Samlet Indsats på kategori (%) Basisdelen Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Generel information Offentlige, stat, amt, kommune Indsats på type (%) Målbar Præstation Pilot Gasforbrug (Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere Industri, handel og service Offentlige, stat, amt, kommune Ialt Besparelse på gasforbrug (Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere 2,20 0,40 1,50 4,10 Industri, handel og service* 2,80 0,30 2,50 5,60 Offentlige, stat, amt, kommune* 0,30 0,10 0,30 0,70 I alt anvist 5,30 0,80 4,30 10,40 Konvertering af olie og el til gas (negativ besparelse Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere -5,30-1,10-1,30-7,70 Industri, handel og service* -0,90 0,00-0,20-1,10 Offentlige, stat, amt, kommune* -0,10 0,00-0,04-0,14 Ialt -6,30-1,10-1,54-8,94 CO 2 reduktion (Mill. kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere** 13,8 2,5 5,9 22,2 Industri, handel og service** 7,8 0,6 6,2 14,6 Offentlige, stat, amt, kommune** 0,7 0,2 0,9 1,8 Ialt anvist 22,3 3,3 13,0 38,6 Ialt realiseret 23,4 5,1 9,7 38,2 Indsats på forbrug (kr./m3 pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** 0,009 0,005 0,009 0,008 Industri, handel og service*** 0,005 0,001 0,003 0,004 Offentlige, stat, amt, kommune*** 0,013 0,014 0,010 0,012 Indsats total 0,009 0,006 0,008 0,008 Indsats på CO 2 reduktion (kr./kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere*** 0,24 0,10 0,25 0,22 Industri, handel og service*** 0,52 0,37 0,24 0,39 Offentlige, stat, amt, kommune*** 1,10 0,49 0,56 0,77 Indsats total 0,48 0,42 0,41 0,45 Naturgassens CO 2 reduktion (%)* 0,80 0,66 0,86 0,80 Realiseret CO 2 reduktion (%) 0,84 1,02 0,64 0,80 *) Anvist besparelse **) CO 2 reduktion er estimeret ud fra anviste besparelser og konverteringer Samlet ***)Målrettet indsats i forhold til anvist CO 2 besparelse Nøgletal DGC DSM-rapportering for år januar december Nøgletal Realiseret HNG+MN NGF DONG Samlet Besparelse på gasforbrug (Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere* 2,20 0,40 1,50 4,10 Industri, handel og service* 3,70 1,10 1,30 6,10 Offentlige, stat, amt, kommune* 0,20 0,00 0,30 0,50 Ialt 6,10 1,50 3,10 10,70 Konvertering af olie og el til gas (negativ besparelse Mill. m3) Privatkunder eller småforbrugere* -5,30-1,10-1,30-7,70 Industri, handel og service* -0,40 0,00-0,20-0,60 Offentlige, stat, amt, kommune* 0,00 0,00-0,04-0,04 Ialt -5,70-1,10-1,54-8,34 CO 2 reduktion (Mill. kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere* 13,8 2,5 5,9 22,2 Industri, handel og service* 9,1 2,6 3,4 15,1 Offentlige, stat, amt, kommune* 0,5 0,0 0,4 0,9 Ialt realiseret 23,4 5,1 9,7 38,2 Indsats på CO 2 reduktion (kr./kg pr. år) Privatkunder eller småforbrugere* 0,23 0,10 0,26 0,22 Industri, handel og service* 0,44 0,08 0,43 0,38 Offentlige, stat, amt, kommune* 1,71 3,10 1,35 1,53 Indsats total 0,46 0,27 0,55 0,45 *) Realiseret besparelse Samlet Nøgletal DGC

26 DGC 23 Bilag 4 Budgetterede nøgletal for selskaberne 2004

27 Bilag 5 Energibesparelser Energibesparelser i 2004 Private Industri, handel og service Offentlige, stat, amt og kommune Samlet Anvist og realiseret Anvist Realiseret Anvist Realiseret Anvist Realiseret mill kwh % mill kwh % mill kwh % mill kwh % mill kwh % mill kwh % anvist % realiseret Gas-gas DONG 16,91 27,34 14,00 3,80 1,25 48,05 32,16 NGF 4,23 2,98 12,56 1,00 0,15 8,21 16,94 MN-HNG 24,53 30,57 40,46 2,84 1,94 57,94 66,93 I alt 45,67 68,40 60,89 95,90 67,02 98,43 7,64 97,45 3,34 98,24 114,20 116,03 82,7 83,9 Konverteringer Olie-gas DONG 3,29 0,02 0,02 0,00 0,00 3,31 3,31 NGF 3,20 0,00 0,00 0,00 0,00 3,20 3,20 MN-HNG 15,32 2,81 1,28 0,25 0,11 18,38 16,71 I alt 21,81 32,7 2,83 4,457 1,30 1,9 0,25 3,2 0,11 3,2 24,89 23,22 18,0 16,8 El-gas DONG -0,26-0,23-0,23-0,05-0,05-0,54-0,54 NGF 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 MN-HNG -0,45 0,00 0,00 0,00 0,00-0,45-0,45 I alt -0,71-1,1-0,23-0,362-0,23-0,338-0,05-0,6-0,05-1,5-0,99-0,99-0,7-0,7 Konverteringer i alt 21,10 31,60 2,60 4,10 1,07 1,57 0,20 2,55 0,06 1,76 23,90 22,23 17,3 16,1 Besparelser i alt 66,77 100,0 63,49 100,0 68,09 100,0 7,84 100,0 3,40 100,0 138,10 138,26 100,0 100,0 Omregningsfaktorer: Gas: 1 m 3 indeholder 39,6 MJ = 11,0 kwh (nedre brændværdi) og udvikler ved forbrænding 2,253 kg CO 2 Olie: 1 l = 9,996 kwh og udvikler ved forbrænding 2,65 kg CO 2 El: 1 kwh udvikler ved forbrænding 0,542 kg CO 2

28 Samfunds- & privatøkonomiske analyser Bilag 6 Samfunds- og privatøkonomiske analyser Brændselsforbrug Investering ex moms Drift &vedligehold Nutidsværdi af El-gas konvertering Reference Projekt Reference Projekt Reference Projekt CO2-skyggepris Privatøkonomi Samfundsøkonomi GJ GJ kr. kr. kr. kr. kr./ton kr. kr. Fra elvarme til kondenserende Fra elvarme til kondenserende - standardcase Fra elvarme til kondenserende Fra elvarme til kondenserende Olie-gas konvertering Fra nyere til kondenserende Fra ældre støbejern til traditionel Fra nyere til traditionel Fra ældre støbejern til kondenserende Gas-gas konvertering Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til kondenserende Fra nyere unit m. gasblæsebrænder til kondenserende Fra kedel m. åben forbrænding til kondenserende Fra kedel m. lukket forbrænding til kondenserende Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til traditionel Fra nyere unit m. gasblæsebrænder til traditionel Fra kedel m. åben forbrænding til traditionel Fra kedel m. lukket forbrænding til traditionel

29 Bilag 7 Følsomhedsanalyser Skæringsværdier: den værdi en given parameter skal have for at netop samfunds- og/eller privatøkonomi går i nul Brændselsforbrug Nutidsværdi af økonomien Bemærkninger El-gas konvertering Reference Projekt CO2-skyggepris Privat Samfund Standardcasen Fast CO2-pris:194 kr GJ GJ kr./ton kr. kr. Fra elvarme til kondenserende Selv ved en høj (også højere end 194) CO2 pris vil projektet ikke blive samfundsøkonomisk rentabelt Faste brændselspriser Fra elvarme til kondenserende niveau. Med en fast høj brændselspris er projektet privatøkonomisk rentabelt Fra elvarme til kondenserende niveau. Med en fast lav brændselspris er projektet ikke samfundsøkonomisk rentabelt Variende rente niveau Fra elvarme til kondenserende Med en rente på 1 % vil projektet give samfundsøkonomisk overskud Fra elvarme til kondenserende % Skæringspunkt for privatøkonomien Varierende investering Fra elvarme til kondenserende Investering på ex moms er netop det samfundsøkonomiske skæringspunkt Fra elvarme til kondenserende Investering på ex moms er netop det privatøkonomiske skæringspunkt Dvs. at et fald i investeringen på kr (57%) vil også give projektet et samfundsøkonomisk overskud på nul Olie-gas konvertering Fast CO2-pris:194 kr Fra nyere til kondenserende Fast CO2-pris har ingen indflydelse på det privatøkonomiske, men samfundsøkonomien bliver bedre (overskud) jo højere CO2-pr Faste brændselspriser Fra nyere til kondenserende niveau. Selv med en fast høj brændselspris er projektet samfunds- og privatøkonomisk rentabelt Fra nyere til kondenserende niveau. Med en fast lav brændselspris er projektet ikke samfunds økonomisk rentabelt Variende rente niveau Fra nyere til kondenserende % Skæringspunkt for privatøkonomien Fra nyere til kondenserende % Skæringspunkt for samfundsøkonomien Varierende investering Fra nyere til kondenserende Investering på er netop det samfundsøkonomiske skæringspunkt Fra nyere til kondenserende Investering på er netop det privatøkonomiske skæringspunkt Dvs. at et fald i investeringen på kr (23%) vil også give projektet et samfundsøkonomisk overskud på nul Gas-gas konvertering Fast CO2-pris:194 kr Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til kondenserende Selv ved en høj (også højere end 194) CO2 pris vil projektet ikke blive samfunds- eller privatøkonomisk rentabelt Faste brændselspriser Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til kondenserende niveau. Med en fast høj brændselspris er projektet privatøkonomisk rentabelt Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til kondenserende niveau. Med en fast lav brændselspris er projektet ikke samfunds- og privatøkonomisk rentabelt Variende rente niveau Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til kondenserende % Skæringspunkt for privatøkonomien Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til kondenserende Selv med en rente på 0,5% vil projektet ikke blive samfundsøkonomisk rentabelt Varierende investering Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til kondenserende Investering på ex moms er netop det samfundsøkonomiske skæringspunkt Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til kondenserende Investering på ex moms er netop det privatøkonomiske skæringspunkt Dvs. at et fald i investeringen på kr (60 %) vil også give projektet et samfundsøkonomisk overskud på nul Varierende energiforbrug Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til kondenserende Ved en energibesparelse på 25 GJ eller mere vil projekter give privat økonomisk overskud Fra ældre støbejern m. gasblæsebrænder til kondenserende Ved en energibesparelse på 43 GJ eller mere vil projektet også give et samfunds økonomisk overskud