Arbejdsprogram European Agency for the Management of Operational Cooperation at the External Borders of the Member States of the European Union

Transkript

1 European Agency for the Management of Operational Cooperation at the External Borders of the Member States of the European Union Arbejdsprogram 2011 European Agency for the Management of Operational Cooperation at the External Borders of the Member States of the European Union

2 Indholdsfortegnelse Resumé Generel del Indledning Opgave Vision Strategi Strategivalg Målorienteret strategi Identificering af programmer, projekter, produkter og tjenesteydelser Programmer, der giver mulighed for flerårig planlægning Omverdensanalyse Politiske eller EU-relaterede faktorer Økonomiske faktorer Det sociale og politiske klima Teknologisk udvikling vedrørende grænseforvaltning Prognose for situationen ved de ydre grænser i Situationen i Generelle fremtidsudsigter Specifikke fremtidsudsigter Henstillinger på baggrund af den årlige risikoanalyse for Frontex' nøgleområder og tilhørende målsætninger Mål som hjørnesten i Frontex' flerårige plan (MAP ) Mål 1: Opmærksomhed Mål 2: Beredskab Mål 3: Interoperabilitet Mål 4: Resultater Målsætninger og resultater Resultatstyringssystem og prioritering Resultatindikatorer Prioritering Frontex' operative portefølje og programmering Afdelingen for operationer Afdelingen for kapacitetsopbygning Fælles uddannelsesprogrammer Uddannelsesaktiviteter som led i OPD-programmer Netværksaktiviteter og samarbejde med interessenter /147

3 Andre aktiviteter Oversigt over målsætninger, resultater (projekter/produkter/tjenesteydelser), resultatindikatorer og ressourcetildeling Afdelingen for operationer Fælles operationer Risikoanalyseenheden Frontex' situationscenter (FSC) Afdelingen for kapacitetsopbygning Forskning og udvikling Uddannelsesenheden Enheden for poolede ressourcer Administrationsafdelingen Administrative tjenester Finans og indkøb Retlige anliggender Støtte til direktionen og den administrerende direktør Frontex' operative kontor Eksterne forbindelser Planlægning og styring Kvalitetsstyring Information og gennemsigtighed Intern revision Bilag 1 Planlagte operative aktiviteter (i alfabetisk orden) Bilag 2 Vejledende oversigt over emnemæssige områder af interesse som tilkendegivet af medlemsstaterne (i alfabetisk orden) Figurer Figur 1: Frontex' organisationsstruktur Figur 2: Udvikling af finansielle midler Figur 3: Udvikling i antallet af medarbejdere ( ) Tabeller Tabel 1: Oversigt over indtægter i Tabel 2: Udvikling i antallet af medarbejdere Tabel 3: Oversigt over udgifter (pr. afsnit) i Tabel 4: Administrationsudgifter Tabel 5: Driftsudgifter Tabel 6: Oversigt over ressourcer ( ) Tabel 7: Udvikling af finansielle ressourcer ( ) Tabel 8: Oversigt over finansielle ressourcer bevilget til administrative aktiviteter. 19 Tabel 9: Oversigt over finansielle ressourcer ( ) bevilget til operative aktiviteter /147

4 Resumé Arbejdsprogrammet 1 udgør Frontex' operative plan, som vil blive brugt til styringsmæssige formål (vurdering og evaluering af operative aktiviteter, som er igangsat og gennemført i 2011), og det indeholder forslag vedrørende Frontex' mulige aktiviteter i det pågældende år. Frontex' arbejdsprogram skal også sikre den højest mulige åbenhed over for borgerne i Den Europæiske Unions medlemsstater. Arbejdsprogrammet tager udgangspunkt i Frontex' driftsmodel, der bygger på tre kernefunktioner: 1. Risikoanalyse og videnstyring 2. Forvaltning af fælles operationer (herunder operativt beredskab) 3. Kapacitetsopbygning Disse kernefunktioner er en følge af Frontex' bidrag og opnåede resultater med hensyn til at gennemføre EU's integrerede grænseforvaltning, som føres ud i livet i snævert samarbejde med medlemsstaternes og tredjelandes grænsekontrolmyndigheder med henblik på at støtte og bistå regionale strukturer samt fremme samarbejdet mellem agenturer. Om Frontex' driftsmodel bliver succesrig, afhænger ikke kun af tilgængelighed og anvendelse af Frontex' menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer, som er grupperet i Frontex' organisationsstruktur, men også af engagementet hos de eksterne aktører og partnere, f.eks. medlemsstaterne, som giver input til Frontex' koordinerede aktiviteter. De aktiviteter, som Frontex udfører, er blevet identificeret som løbende og tilbagevendende levering af produkter og tjenesteydelser. Disse aktiviteter vil i de kommende år fortsat ligge inden for Frontex' operative portefølje. I denne periode vil nogle af dem fortsætte i uændret form, hvorimod der vil ske småjusteringer for andre aktiviteters vedkommende, alt efter hvilken fase i deres livscyklus de befinder sig i. Desuden og i overensstemmelse med den nye strategi for intern sikkerhed kommer Frontex' operative aktiviteter i stadig større grad til at koncentrere sig om, hvordan man kan målrette indsatsen mod organiseret kriminalitet ved de ydre grænser. Der er ved en midtvejsøvelse foretaget en samling af en række aktiviteter, som går på tværs af afdelingerne, men også nogle afdelingsinterne aktiviteter i 1 Et arbejdsprogram er en redegørelse for de aktiviteter eller tiltag, der skal til for at opfylde en plan. Formålet er at gøre en strategi aktivitetsorienteret. 4/147

5 programmerne. Samlingen giver mulighed for at justere den årlige sammensætning af programmet, hvis det skulle blive nødvendigt, uden at ændre programmets generelle omfang. Denne fleksibilitet gør det muligt at imødegå ændringer i Frontex' operative omverden. I den generelle del af arbejdsprogrammet for 2011 gentages Frontex' mission, agenturets strategiske placering og Frontex' vision. I forbindelse med det årlige arbejdsprogram er emnerne kun behandlet på et generelt plan. Den generelle del indeholder dernæst en omverdensanalyse og en prognose for situationen ved EU's ydre grænser i Denne del tager hovedsagelig udgangspunkt i resultater, der også fremgik af den årlige risikovurdering for 2010 og den halvårlige risikovurdering for I den anden del af Frontex' arbejdsprogram for 2011 fokuseres der på Frontex' nøgleområder, dvs. opmærksomhed (analytisk kapacitet) 2, beredskab (operativ kapacitet og reaktionskapacitet) 3, interoperabilitet (kundetilpasning) 4 og resultater (forvaltningskapacitet) 5, som udgør de fire strategiske knudepunkter (mål) for Frontex. Frontex' organisationsstruktur er opdelt i afdelinger og enheder, der leverer resultater, og som er forbundet med resultatindikatorer af hensyn til forvaltning og ledelse. Hvert projekt, hvert produkt og hver tjenesteydelse har fået tildelt de fornødne menneskelige ressourcer og finansielle midler, så de kan generere de resultater, der er beskrevet i dette dokument. I den efterfølgende del af resuméet fokuseres der på områder, som ud over strukturelle ændringer også indeholder ændringer af resultaterne og dermed kræver ændringer af de menneskelige og/eller finansielle ressourcer. 2 OPMÆRKSOMHED forstået som indsamling af situationsbilleder på baggrund af efterretninger og ved analyse af situationen med henblik på at vurdere ændringer, risici og trusler med mulig indvirkning på sikkerheden ved EU's ydre grænser. 3 BEREDSKAB forstået som rollen som central aktør med hensyn til at igangsætte fælles aktiviteter og koordinere løbende operative grænsekontrolforanstaltninger på EU-plan med størst mulig effektivitet. Dermed kan man reelt støtte medlemsstaterne i forbindelse med håndtering af nødsituationer og sørge for sikkerheden ved EU's ydre grænser. 4 INTEROPERABILITET forstået som rollen som central aktør i bestræbelserne på at fremme harmonisering af doktriner, behov, operative og administrative procedurer og tekniske løsninger, der støtter effektiv forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser. 5 RESULTATER forstået som mere effektiv anvendelse af ressourcer, forbedring af arbejdsprocesserne og opfyldelse af fastlagte målsætninger. 5/147

6 Beskrivelse Budget 2009 Alle beløb i EUR Budget 2010 (ændret aug. 2010) Budgetforslag 2011 I. Tilskud fra Fællesskabet II. Bidrag fra associerede Schengenlande III. Bidrag fra Det Forenede Kongerige og Irland IV. Frivillige bidrag fra medlemsstaterne p.m. I ALT V. Øremærkede indtægter Tabel 1: Oversigt over indtægter i 2011 Selv om det i Frontex' flerårige plan generelt blev forslået at øge antallet af medarbejdere i 2011, ikke kun fordi antallet af opgaver ville stige, men også fordi nogle af dem ville blive mere omfangsrige, skal Frontex følge en "nulvækstpolitik" i Menneskelige ressourcer Ændring TA 143 (48 %) 143 (48 %) 0 CA 79 (26 %) 79 (26 %) 0 SNE 76 (26 %) 76 (26 %) 0 SUM 298 (100 %) (100 %) 0 Tabel 2: Udvikling i antallet af medarbejdere Stigningen i antallet af medarbejdere i 2010 vedrører kun medarbejdere, som ikke indgår i stillingsfortegnelsen for budgettet. Følgende tabel viser fordelingen af yderligere medarbejdere i de forskellige enheder i Frontex. Kontraktansatte (CA) Yderligere kontraktansatte, i alt 7 Nationale eksperter (SNE) Yderligere nationale eksperter, i alt 5 4 IKT-helpdesk 1 Assistent (genbesættelse) i "Exec Support" 1 Assistent i RAU 1 Assistent i "Agency Services" 4 FISO FOO 1 Korttidsansat SNE forlænget til FOO-projekt 6/147

7 I overensstemmelse med ovennævnte politik ligger antallet af medarbejdere i 2011 på 281 personer, herunder agenturets øverste ledelse. Frontex forventer, at 2011 bliver et år med et stabilt behov for finansielle ressourcer. I de følgende år forudses der en yderligere stabilisering af finansielle ressourcer sammen med en justeret, beskeden stigning med hensyn til menneskelige ressourcer på grundlag af et fornuftigt resultatstyringssystem. Budget 2009 Bevillinger 2009 Betalinger 2009 Ændret budget 2010 N1 Budget 2011 Alle beløb i EUR Afsnit Afsnit Afsnit I alt Tabel 3: Oversigt over udgifter (pr. afsnit) i 2011 På grund af den forventede spidsbelastning i forbindelse med videreførelsen af itbaserede projekter i 2011 vil forholdet mellem administrations- og driftsudgifter ændre sig til 38:62. Som nævnt tidligere år er der imidlertid betydelige "skjulte" driftsudgifter inkluderet i administrationsudgifterne (afsnit 1). Gennemførelse af Frontex' resultatstyringssystem vil give et bedre og mere realistisk billede af den reelle fordeling mellem drifts- og administrationsudgifter. I 2011 stiger de øvrige administrationsudgifter med ca. 0,4 mio. EUR, hvoraf 0,3 mio. EUR er bevilget til dækning af øgede it-udgifter. Driftsudgifterne beløber sig til 62 % af budgettet i Driftsbudgettet falder 10 % i sammenligning med det ændrede budget 2010 N1. En mere effektiv ressourceudnyttelse vil imidlertid gøre det muligt at øge både de primære og de sekundære operative aktiviteter med 11 %. I forlængelse af de strategiske mål om at styrke sikkerheden via grænseforvaltning vil den forstærkede koordinering i Frontex underbygge en stærkere sammenkobling mellem kriminalitetsforebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet på den ene side og migrationsforvaltning på den anden side. Derved kan det sande potentiale i forbindelse med integreret grænseforvaltning komme til udfoldelse. 7/147

8 I betragtning af at Frontex' opgaver dækker hele anvendelsesområdet for EU's firstrengede grænsesikkerhedsstrategi, vil der i 2011 navnlig blive brug for at styrke aktiviteterne, for så vidt angår udvikling af relationer og samarbejde med tredjelande vedrørende grænseforvaltning og tilbagesendelsesaktioner. Der vil blive gjort en særlig indsats for at intensivere samarbejdet med relevante myndigheder i tredjelande i Middelhavsregionen, Vestafrika, Centralasien og Fjernøsten. Også i 2011 vil Frontex sammen med medlemsstaterne deltage i den fortsatte udvikling af det europæiske overvågningssystem Eurosur. Der vil blive foretaget en række langsigtede operationer ved land-, sø- og luftgrænserne i tilknytning hertil. Frontex styrker grænsesikkerheden ved at forstærke samarbejdet mellem medlemsstaterne og sammen med disse fortsat udvikle de regionale grænseforvaltningsinitiativer, særlig vedrørende de sydlige søgrænser. Netværket af nationale Frontex-kontaktpunkter (NFPOC) vil blive udbygget yderligere med specifikke netværk. Frontex vil bestræbe sig på at forbedre sin analytiske kapacitet yderligere. Forbindelserne til de europæiske netværk af indvandringsforbindelsesofficerer vil blive styrket. Situationscentret bør udvikles til det næste niveau med hensyn til organisatorisk modenhed. Ud fra erfaringer fra tidligere år er det muligt at holde budgettet for søgrænserne på det oprindelige niveau i 2010, uden at det går ud over effektiviteten. Trods det høje bevillingsniveau for søgrænserne har det trukket alvorligt ud med betalingerne. Det virker derfor rimeligt, at selv et reduceret budget vil give tilstrækkelig luft til 7-9 projekter inden for EPN-programmet. Størstedelen af Frontex' budget er bevilget til fælles operationer for yderligere at forbedre Frontex' kapacitet og effektivitet med hensyn til at koordinere medlemsstaternes og de associerede Schengenlandes operative aktiviteter på grundlag af en risikoanalyse. Dette gør det muligt at fokusere bedre på de vigtigste ruter i forbindelse med irregulær migration og forbedre grænseforvaltningens indvirkning på bekæmpelse af kriminalitet ved de ydre grænser. Budget 2009 Budget 2010 (ændret aug. 2010) Budgetforslag 2011 Alle beløb i EUR Rekruttering /147

9 Budget 2009 Budget 2010 (ændret aug. 2010) Budgetforslag 2011 Alle beløb i EUR Administrative opgaver Sociomedicinsk infrastruktur Øvrige personalerelaterede udgifter Social velfærd Repræsentationsudgifter PERSONALERELATEREDE UDGIFTER, I ALT Leje af bygninger og dermed forbundne udgifter Databehandling og telekommunikation Løsøre og dermed forbundne udgifter Løbende administrationsudgifter Portoudgifter og lign Ikke-operative møder Revision af regnskaber ØVRIGE ADMINISTRATIONSUDGIFTER I ALT Tabel 4: Administrationsudgifter /147

10 Budget 2009 Budget 2010 (ændret aug. 2010) Budgetforslag 2011 Alle beløb i EUR Operationer Landgrænser Søgrænser Luftgrænser Samarbejde om tilbagesendelse Risikoanalyse Frontex' situationscenter Uddannelse Forskning og udvikling Poolede ressourcer Diverse Diverse Operative it-projekter Operative aktiviteter, i alt Samlet beløb Tabel 5: Driftsudgifter Til trods for at budgettet for Fælles operationer og pilotprojekter ved de ydre grænser er faldet med 2,5 mio. EUR til 40,6 mio. EUR, vil det absolutte antal operative dage stige med 11 %. Der er afsat et beløb på 4,5 mio. EUR til fælles operationer og pilotprojekter ved Landgrænser for at forbedre koordineringen af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne og de associerede Schengenlande med henblik på at bekæmpe den irregulære migration og forbedre indvirkningen på bekæmpelse af kriminalitet ved EU's ydre grænser ved målrettet at gå efter ruterne på Balkan og mod øst. 10/147

11 Fælles operationer og pilotprojekter ved søgrænser er i lighed med tidligere år det område, der er afsat flest midler til på Frontex' budget. Der er afsat et beløb på 24,0 mio. EUR til området vedrørende søgrænser med henblik på at bekæmpe strømmen af illegale migranter på ruter, der er identificeret ved hjælp af risikoanalyser, ved at man forbedrer dækningen af aktiviteter til søs, for så vidt angår operative områder og gennemførelsesperioder. Luftgrænser har et budget på 2,2 mio. EUR, således at man kan bekæmpe situationen i de vestlige Balkanlande, Latinamerika, Asien, Afrika og Mellemøsten og yderligere gennemføre en langsigtet strategi med henblik på at imødegå ulovlig migration gennem aktivering af FJST'er i forskellige lufthavne, der er identificeret ved hjælp af risikoanalyser. Tilbagesendelsesaktioner vil forstærke støtten til medlemsstaterne og de associerede Schengenlande med hensyn til at arrangere fælles tilbagesendelsesaktioner. Der er stillet et budget på 9,8 mio. EUR til rådighed til bl.a. bistand (herunder anvendelse af lejede fly) ved iværksættelse af fælles tilbagesendelsesaktioner med fly, over land eller ad søvejen og til samfinansiering af flere af disse aktioner. Risikoanalyse vil resultere i strategiske analyser og dermed forbundet rådgivning samt rettidigt udarbejdede operative og taktiske analyser til interne og eksterne aktører. Der står et budget på 1,4 mio. EUR til rådighed til udarbejdelse af flere periodiske og ad hoc-risikovurderinger og til analytisk støtte til agenturets operative aktiviteter. Frontex' situationscenter (FSC) vil fastholde den situationsmæssige opmærksomhed, støtte risikoanalyse og støtte krisestyringsprocesser ved yderligere øget operabilitet ved hjælp af en tjeneste, der er åben ni timer om dagen ugen rundt. Forsknings- og udviklingsenheden får i 2011 et budget på 1 mio. EUR med henblik på at fremme processen med harmonisering og udvikling af standarder både operative og tekniske til grænsekontrol. Budgettet skal også bruges på at holde medlemsstaterne underrettet om den nye tekniske/teknologiske udvikling inden for grænsekontrol og at repræsentere medlemsstaternes fælles interesser i forbindelse med forskning vedrørende grænsesikkerhed. Uddannelsesenhedens aktiviteter er i store træk fordelt på tre hovedkategorier, nemlig standardiserede fælles uddannelsesprogrammer og opkvalificeringskurser, videreuddannelse med henblik på at opnå et samarbejde mellem grænsevagter, der ikke er uddannet ved hjælp af fælles uddannelsesstandarder, og uddannelsesstøtte. Der står et budget på 5,7 mio. EUR til rådighed for de mange forskellige aktiviteter. Nedgangen i finansielle ressourcer i forhold til tidligere år må ikke indvirke på antallet af præsterede uddannelsesdage, der skal stige med 11 %. 11/147

12 Enheden for poolede ressourcer vil forvalte og videreudvikle pools af grænsevagter og teknisk udstyr fra EU's medlemsstater, de associerede Schengenlande og Frontex med henblik på at øge tilgængeligheden og udnyttelsen af operative ressourcer til fælles operationer, teknisk og operativ bistand samt hurtig operativ bistand og derved styrke Frontex' beredskabskapacitet. Forskellige operative aktiviteter dækker for det meste budgettet for operative itprojekter (2 mio. EUR) som f.eks. gennemførelsen af RAU/FSC-automatisering, automatisering af hjemsendelsesaktioner og fælles operationer samt andre projekter, hvor "Forskning og udvikling" og/eller "Uddannelse" er de primære slutbrugere. Opgaver af operativ karakter, men som ikke er forbundet med et specifikt operativt projekt, er i langt mindre grad omfattet af denne budgetpost. 12/147

13 1. Generel del 1.1. Indledning Formålet med arbejdsprogrammet 7 er som omtalt i Frontex-forordningen 8 at redegøre for og opnå enighed om Frontex' mulige aktiviteter i det pågældende år. Arbejdsprogrammet for 2011 (PoW 2011) for Frontex og gennemførelsen deraf hænger også nøje sammen med udarbejdelsen og udnyttelsen af budgetforslaget for 2011, der begrunder tildelingen af midler til afsnit, kapitler og artikler i den finansielle plan for Frontex. Ligesom i de foregående år forsøges det i arbejdsprogrammet at finde en balance mellem åbenhed, sikkerhed og fleksibilitet, der giver Frontex mulighed for at justere sine aktiviteter ved at gøre brug af agenturets operative selvstændighed. Arbejdsprogrammet for 2011 har følgende mål: 1. Tilpasning til Frontex' flerårige plan for Vedvarende levering af "produkter" og "tjenesteydelser" (herunder videreudvikling) samlet i "programmer" 3. Igangsætning og gennemførelse af nye "projekter" eller "programmer". Ad 1) I 2009 blev Frontex' flerårige plan for godkendt af bestyrelsen. I denne plan omsættes Frontex' strategiske placering i håndgribelige, langsigtede aktiviteter. Den flerårige plan har udgjort et referencepunkt i forbindelse med udarbejdelse af arbejdsprogrammet. Ad 2) Frontex begyndte at udarbejde en portefølje af produkter og tjenesteydelser i Disse produkter og tjenesteydelser vil i 2011 fortsat blive leveret, og porteføljen vil om nødvendigt blive forfinet. Ad 3) Der vil blive igangsat et begrænset antal nye initiativer i I 2009 og 2010 blev grupperingen af produkter og tjenesteydelser i mellem- og langsigtede programmer påbegyndt, og den vil fortsætte og blive yderligere forfinet i Det er på nuværende tidspunkt vigtigt at nævne, at der kan ske ændringer vedrørende tildelingen af menneskelige og finansielle ressourcer til specifikke 7 Et arbejdsprogram er en redegørelse for de aktiviteter eller tiltag, der skal til for at opfylde en plan. Formålet er at gøre en strategi handlingsorienteret. 8 Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser. 13/147

14 målsætninger i kapitel 2.5 som led i den videre planlægnings- og gennemførelsesproces Opgave Frontex er det europæiske agentur for koordinering af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser. Frontex skal befordre og effektivisere anvendelsen af eksisterende og kommende fællesskabsforanstaltninger vedrørende forvaltning af de ydre grænser. Dette skal Frontex gøre ved at samordne medlemsstaternes indsats for at gennemføre disse foranstaltninger og herved bidrage til et effektivt, højt og ensartet niveau for personkontrol og overvågning af medlemsstaternes ydre grænser 9. Frontex styrker EU-borgernes sikkerhed og frihed ved at supplere medlemsstaternes egne grænsekontrolsystemer. Frontex er en pålidelig operativ europæisk koordinator og bidragyder, som respekteres fuldt ud og støttes af medlemsstaterne og de eksterne partnere. Frontex fremmer aktivt samarbejdet mellem de retshåndhævende organer, der har ansvaret for den indre sikkerhed på EU-plan. Frontex' operative aktiviteter er efterretningsdrevne og gennemføres under forudsætning af fuld overholdelse af de involverede personers grundlæggende rettigheder. Frontex' effektivitet bygger på agenturets højt motiverede og professionelle personale. Til gengæld vil Frontex styrke sin status som en konkurrencedygtig arbejdsgiver. Frontex er en nøglespiller i udviklingen og gennemførelsen af EU's integrerede grænseforvaltning. Inden for rammerne af EU's strategi for intern sikkerhed har Frontex også fokus på operative aktiviteter, der er målrettet mod organiseret kriminalitet ved de ydre grænser. 9 Frontex-forordningen, artikel 1. 14/147

15 1.3. Vision "Frontex er hovedhjørnestenen i EU's integrerede grænseforvaltning og skal fremme det højest mulige niveau af professionalisme, interoperabilitet, integritet og gensidig respekt interessenterne imellem." 1.4. Strategi Ifølge Frontex' flerårige plan for vil Frontex fortsat anvende en styrket samarbejdsstrategi over for medlemsstaterne og andre nøglespillere på det område, der er omfattet af definitionen af integreret forvaltning af EUmedlemsstaternes ydre grænser 10. Til trods for Kommissionens og budgetmyndighedernes "nulvækstpolitik" kan tildelingen af finansielle ressourcer holdes på samme niveau som i Stigningen i antallet af eksterne partnere og deres bidrag til det samlede budget giver yderligere muligheder, som Frontex skal udnytte i Ved at konsolidere finansforvaltningen bliver prognoserne desuden mere præcise, idet man kan tage udgangspunkt i, at der er indhøstet flere erfaringer og indsamlet flere data, og en bedre udnyttelse af personaleressourcerne bør give mulighed for at optimere anvendelsen af alle tilgængelige midler. 10 Konklusionerne på det møde i Rådet (retlige og indre anliggender) i Bruxelles den december /147

16 FRONTEX' ORGANISATION BESTYRELSE ADMINISTRERENDE DIREKTØR INTERN REVISION VICEDIREKTØR SEKRETARIAT BISTAND TIL UDSENDTEMEDARBEJDERE EKSTERNE FORBINDELSER FRONTEX-KONTAKT PLANLÆGNING OG STYRING KVALITETSSTYRING INFORMATION & GENNEMSIGTIGHED OPERATIONER Afdeling KAPACITETSOPBYGNING Afdeling ADMINISTRATION Afdeling OPERATIONER RISIKO- ANALYSE UDDAN- NELSE FORSKNING OG UDVIKLING FINANS OG INDKØB ADMINISTRATION SITUATIONS- CENTER POOLEDE RESSOURCER RETLIGE AN- LIGGENDER Figur 1: Frontex' organisationsstruktur Menneskelige ressourcer TA CA SNE SUM Tabel 6: Oversigt over ressourcer ( ) Det forventes, at organisationsstrukturen forbliver uændret i 2011 i forhold til 2009 og Resultatet af pilotprojektet "Frontex' operative kontor" i 2010 og 2011 kan føre til overvejelser om strukturmæssige ændringer i 2011 og også i /147

17 Beskrivelse Budget 2009 Alle beløb i EUR Budget 2010 (ændret aug. 2010) Budgetforslag 2011 I. Tilskud fra Fællesskabet II. Bidrag fra associerede Schengenlande III. Bidrag fra Det Forenede Kongerige og Irland IV. Frivillige bidrag fra medlemsstaterne p.m. I ALT V. Øremærket indtægt Tabel 7: Udvikling af finansielle ressourcer ( ) Finansielle midler mio. EUR År BEVILLINGER ÆNDRINGSBUDGET SUM Figur 2: Udvikling af finansielle midler Den finansielle del af budgettet vil falde en smule (ca. 1,9 mio. EUR) i forhold til 2009 og Erfaringerne fra de seneste år bør gøre det muligt at vurdere de finansielle behov mere præcist (større udnyttelsesgrad) og dermed kompensere for dette hul i budgettet. Desuden er der blevet etableret og videreudviklet nogle interne og eksterne processer, som giver mulighed for at udføre lignende former for aktiviteter på en mindre tidskrævende måde og/eller med brug af færre ressourcer og derved udføre dem på en mere effektiv måde. De menneskelige ressourcer er fastfrosset på samme niveau som i På trods heraf bør der i 2011 kunne opnås en større inddragelse af medlemsstaterne i 17/147

18 Frontex' koordinerede aktiviteter, hvorved man kan reducere den forholdsvis høje andel af finansielle midler, som betales til værtsmedlemsstaterne. Personale År m TA CA AUX SNE SUM Figur 3: Udvikling i antallet af medarbejdere ( ) Beskrivelse Budget 2009 Budget 2010 (ændret aug. 2010) Budgetforslag 2011 Alle beløb i EUR Rekruttering Administrative opgaver Sociomedicinsk infrastruktur Øvrige personalerelaterede udgifter Social velfærd Repræsentation PERSONALERELATEREDE UDGIFTER, I ALT Leje af bygninger og dermed forbundne udgifter Databehandling og telekommunikation /147

19 Beskrivelse Budget 2009 Budget 2010 (ændret aug. 2010) Budgetforslag 2011 Alle beløb i EUR Løsøre og dermed forbundene udgifter Løbende administrative udgifter Portoudgifter og lign Ikke-operative møder Revision af regnskaber ØVRIGE ADMINISTRATIVE UDGIFTER, I ALT Tabel 8: Oversigt over finansielle ressourcer bevilget til administrative aktiviteter Beskrivelse Budget 2009 Budget 2010 (ændret aug. 2010) Budgetforslag 2011 Alle beløb i EUR Operationer Landgrænser Søgrænser Luftgrænser Samarbejde om tilbagesendelse Risikoanalyse Frontex' situationscenter Uddannelse Forskning og udvikling Poolede ressourcer /147

20 Beskrivelse Budget 2009 Budget 2010 (ændret aug. 2010) Budgetforslag 2011 Alle beløb i EUR Diverse Diverse Operative it-projekter Operative aktiviteter, i alt Samlet beløb Tabel 9: Oversigt over finansielle ressourcer ( ) bevilget til operative aktiviteter 1.5. Strategivalg Målorienteret strategi Frontex fortsætter med at anvende en målorienteret strategi. Ved at identificere målene har agenturet kunnet gå over til flerårig planlægning. Opmærksomhed, beredskab, interoperabilitet og resultater vil fortsat være Frontex' mål Identificering af programmer, projekter, produkter og tjenesteydelser Frontex vil i 2011 fortsætte i retning af organisatorisk modenhed, idet der sker en styrkelse af agenturets portefølje af produkter og tjenesteydelser, ved at man forbedrer kvaliteten, men også udvikler nye produkter og tjenesteydelser. En række medlemsstater og Kommissionen er i de seneste år for alvor gået i gang med at forandre Frontex' aktiviteter til mellem- og langsigtede resultater. Frontex vil fortsat tage sig af disse permanente behov på en formålstilpasset og tilfredsstillende måde ved at gruppere produkter, tjenesteydelser og projekter i programmer med et mellem- og langsigtet perspektiv Programmer, der giver mulighed for flerårig planlægning Frontex har defineret "programmer" som et system af produkter eller tjenesteydelser (herunder levering af enkeltprodukter), som skal opfylde 20/147

21 interessenternes behov. Indførelsen af programmer har givet bestyrelsen det fornødne redskab til at fastsætte krav, inden for hvilke Frontex' ledelse skal kunne agere ud fra et mellem- til langsigtet perspektiv. Da programmer har et mellem- til langsigtet omfang, har det efter behov været muligt at arrangere og omarrangere operative aktiviteter inden for rammerne af sådanne programmer. Vurderingen af behovene foretages på tilbagevendende (årlig) basis. Der er fuld forståelse for, at denne tidsramme skal tilpasses med de operative og politiske nøgleinteressenter (f.eks. Stockholmprogrammet og handlingsplanen til gennemførelse af Stockholmprogrammet 11 ). Iværksættelsen af et program kan ske på forskellig vis som f.eks. ved at tage fat på et specifikt geografisk område, en specifik metode eller et aktivitetsområde. Dette giver mulighed for at komme ind til sagens kerne i stedet for udelukkende at bekæmpe konsekvenserne og giver også mulighed for at vurdere resultatet defineret som virkningen af sådanne aktiviteter. For 2011 og på nuværende tidspunkt er der blevet udpeget adskillige geografiske og emnemæssige områder, som skal omfattes af programmer, bl.a.: Middelhavet og Atlanterhavet. Det vestlige Balkan og forbindelsen til det østeuropæiske område Direkte forbindelser til oprindelseslande med høj risiko Udvikling af grænseovervågning Udvikling af grænsekontrol. Projekter vil fortsat være i agenturets portefølje og blive anvendt til tidsbegrænsede aktiviteter af ikke-tilbagevendende karakter. Der vil også blive udført projekter for at udvikle, udforme og gennemføre nye redskaber med det formål at gøre dem til permanente produkter og tjenesteydelser i agenturet. Ud over de operative aktiviteter vil produkter og tjenesteydelser også blive samlet i mellem- til langsigtede programmer. Samlingen kan enten være vertikal (inden for én afdeling/enhed) eller sammenkæde forskellige afdelingers/enheders aktiviteter i én helhed. 11 Rådets dokument 17024/09 vedtaget af Det Europæiske Råd den december 2009 og KOM(2010) /147

22 1.6. Omverdensanalyse Frontex agerer ikke i en stabil omverden og er ikke uimodtagelig for udefrakommende påvirkninger som f.eks. politiske, økonomiske, sociale, teknologiske, juridiske og miljømæssige faktorer. Disse faktorer får direkte eller indirekte (via et mellemled) konsekvenser i agenturet eller dets omverden. Inden vi går videre til andre faktorer, er det værd at understrege, at Frontex, der først og fremmest optræder som koordinator, er særdeles afhængig af medlemsstaterne og de associerede Schengenlande og deres vilje til aktivt at deltage i og indsætte teknisk udstyr i forbindelse med agenturets aktiviteter. Formålet med denne del er hovedsagelig at gøre det styrende organ og EU's institutioner bevidste om de faktorer, Frontex udsættes for, og som direkte eller indirekte kan få konsekvenser for gennemførelsen af det foreslåede arbejdsprogram. Det bør stå klart, at der er brug for permanent kontrol med disse identificerede faktorer med henblik på at kunne fastsætte aktioner på en mere proaktiv måde Politiske eller EU-relaterede faktorer Virkninger af Lissabontraktaten Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009, og dermed er den integrerede grænseforvaltning blevet indført i EU's primærret. Europa-Parlamentet og Rådet kan nu indføre enhver foranstaltning, der er nødvendig for gradvis at gennemføre et integreret forvaltningssystem for de ydre grænser. Rådets konklusioner om forvaltning af EU-medlemsstaternes ydre grænser Rådets konklusioner 12 anses for at være led i en række centrale beslutninger og dokumenter, der udgør en ramme for Frontex' arbejde med hensyn til integreret grænseforvaltning. Frem for alt bygger disse beslutninger og konklusioner som beskrevet i præamblen til Rådets konklusioner på Kommissionens meddelelse om den fremtidige udvikling for Frontex og på en undersøgelse af etableringen af et grænseovervågningssystem. Ud over at Lissabontraktaten trådte i kraft, blev også Stockholmprogrammet indført i Disse to vigtige milepæle har indbyrdes sammenhæng og er udtryk for væsentlige ændringer af den sikkerhedsmæssige arkitektur og organisation af europæisk grænseforvaltning. Frontex vil skulle imødegå væsentlige samling i Rådet (retlige og indre anliggender) i Luxembourg den 5. og 6. juni /147

23 udviklingstendenser i de kommende år som følge af de politiske idéer og konkrete opfordringer til at iværksætte aktiviteter, jf. disse rammebetingelser. Den 16. oktober 2009 vedtog Kommissionen meddelelsen "Integrering af havovervågningen: En fælles ramme for informationsudveksling for EU's maritime område" ("CISE"). Rådet (almindelige anliggender) bad den 17. november Kommissionen om at fremlægge en trinvis køreplan for udviklingen og gennemførelsen af CISE inden udgangen af RIA's konklusioner fra mødet den februar indeholder en liste over 29 foranstaltninger, der er samlet under fem overskrifter, til styrkelse af beskyttelsen af de ydre grænser og bekæmpelse af ulovlig indvandring. Foranstaltningerne er rettet mod: Aktiviteter vedrørende Frontex (generelt) Udviklingen af det europæiske overvågningssystem - Eurosur Bekæmpelse af organiseret ulovlig indvandring og menneskehandel Solidaritet og integreret forvaltning af de ydre grænser fra medlemsstaternes side Samarbejde med tredjelande. Disse foranstaltninger omfatter arbejdet med at ændre Frontex-forordningen, lukke "hullerne" i forbindelse med RABIT og CRATE, forbedre samarbejdet med oprindelseslande, udføre fælles tilbagesendelsesaktioner, samarbejde med EASO, sikre yderligere forbedring af uddannelsesaktiviteterne (Erasmus) og styre regionaliseringen ved oprettelse af et operativt kontor. Sidst, men ikke mindst er Frontex blevet opfordret til igen at undersøge sin egen rolle og sine egne strukturer, så man med held kan imødegå de fremtidige udfordringer ved integreret grænseforvaltning. En styrket rolle og et styrket mandat til Frontex kan således i den nærmeste fremtid også bestå i, at agenturet bliver regionaliseret. En sådan regionalisering fandt også opbakning i en række politiske erklæringer og Rådets konklusioner og blev gentaget i Stockholmprogrammet 14. Operative kontorer i regioner, der er berørt af et øget migrationspres vil kunne opfylde EU-medlemsstaternes behov, idet man kan øge effektiviteten og dermed give Frontex' fællesoperationer en merværdi. Strategien for intern sikkerhed (ISS) Stockholmprogrammet et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste, Rådets dokument 17024/09, JAI 896, Bruxelles, den 2. december 2009, s /147

24 I EU's strategi for intern sikkerhed 15 fra februar 2010 står der udtrykkeligt, at "Samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder og grænsekontrolmyndigheder, retlige myndigheder og andre tjenester i eksempelvis sundhedssektoren, socialsektoren og civilbeskyttelsessektoren er yderst vigtigt. Man bør med Europas strategi for den indre sikkerhed udnytte de potentielle synergier, der findes inden for retshåndhævelsessamarbejdet, den integrerede grænseforvaltning og de strafferetlige systemer." Stående udvalg om intern sikkerhed (COSI) og samarbejde mellem RIAagenturer De fire RIA-agenturer (Europol, Eurojust, Cepol og Frontex) udarbejdede til COSI en fælles rapport om deres samarbejde. I rapporten tages der bl.a. fuldt ud højde for "Stockholmprogrammet" 16, strategien for intern sikkerhed 17 og det arbejde, der tidligere er blevet udført på møderne mellem lederne af RIA-agenturerne. Arbejdet i COSI og de fastsatte mål skal gennemføres i perioden og løbende vurderes i dette tidsrum. Der skal således gøres en yderligere indsats for at tilpasse agenturernes planlægningsprocesser, men også med medlemsstaterne som de enheder, der koordineres af COSI. Handlingsplan til gennemførelse af Stockholmprogrammet I bilaget til handlingsplanen står der i syv områdekapitler, hvordan det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed sammen med Europa strategien fungerer som et centralt element i EU's reaktion på de globale langsigtede udfordringer og et bidrag til at styrke og udvikle den europæiske model for social markedsøkonomi i det 21. århundrede. Selv om de fleste af områderne indeholder vejledende principper for Frontex' aktiviteter, er vægten tydeligvis lagt på Frontex' bidrag til sikring af sikkerheden i Europa. Frontex' mandat Europa-Kommissionen udsendte et forslag om ændring af Rådets forordning nr. 2007/2004 om oprettelse af Frontex. Med ændringen af forordningen skal agenturets mandat præciseres, og de identificerede mangler skal afhjælpes. I betragtning af de løbende drøftelser og de holdninger, som en række medlemsstater gav udtryk for, blev planlægningen for 2011 baseret på det 15 Vedtaget af Det Europæiske Råd, 25/03/10 (5842/2/10) /09 JAI /10 JAI /147

25 nuværende mandat, som Frontex har, idet det antages, at den lovgivningsmæssige proces vil være afsluttet inden midten eller udgangen af Schengenudvidelse Bulgarien og Rumænien kommer sandsynligvis med i Schengenaftalen i Området med fri bevægelighed uden nogen form for indre kontrolforanstaltninger kan således blive udvidet til Sortehavets kyster, hvilket gør de to medlemsstater potentielt mere attraktive for ulovlige migranter, der rejser ind via Tyrkiet Økonomiske faktorer Øget budgetunderskud i en række medlemsstater Ud over øget arbejdsløshed oplever en række medlemsstater (Grækenland, Spanien, Portugal og Irland) også en væsentlig forværring af de offentlige finanser. Spareforanstaltninger vil således sandsynligvis føre til voldsomme nedskæringer i den offentlige sektor, hvilket kan reducere disse medlemsstaters evne til effektivt at forvalte deres ydre grænser. En anden, mere direkte konsekvens kan være, at der bliver stillet begrænsede menneskelige ressourcer eller økonomiske midler til rådighed til Frontex' koordinerede aktiviteter. Svag efterspørgsel efter arbejdskraft i de fleste medlemsstater Den fulde virkning af den globale økonomiske afmatning på arbejdsmarkedet i medlemsstaterne er endnu ikke slået helt igennem. Det forudses, at arbejdsløsheden i EU stiger fra 9,6 % januar 2010 (eller 23 mio. mennesker) til 10,2 % inden udgangen af Det er også sandsynligt, at der til dels kommer et økonomisk opsving, uden at der skabes nye beskæftigelsesmuligheder. Det er vigtigt at bemærke, at stigningen i arbejdsløsheden forventes at være størst blandt udenlandske arbejdstagere, der i øjeblikket udgør ca. 5 % af den samlede arbejdsstyrke i EU. Når en recession er ved at klinge af, er der ofte en død periode, hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er begrænset. Det er endvidere sandsynligt, at der ikke blot er forsinkelser med hensyn til bedre beskæftigelsesmuligheder, men også variationer vedrørende varighed fra medlemsstat til medlemsstat. 25/147

26 Det sociale og politiske klima Offentlighedens holdning til migration i EU vil fortsat hovedsagelig afhænge af den økonomiske situation. Irregulære migranter kan måske blive udsat for yderligere social stigmatisering, hvilket forværres af nedskæringer på integrationsprogrammer i en række medlemsstater med store befolkningsgrupper af migranter. I betragtning af den enorme kulturelle, etniske og religiøse heterogenitet hos de irregulære migranter, der søger mod EU, bliver det stadig vanskeligere at undgå spændinger eller endog voldelige konflikter som f.eks. hændelserne i Frankrig (Pas De Calais), Grækenland (Patras, Athen) og Italien (Rosarno) Teknologisk udvikling vedrørende grænseforvaltning Der er stadig betydelige forsinkelser med hensyn til at gennemføre de to store itsystemer vedrørende grænseforvaltning og grænsekontrol anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) og visuminformationssystemet (VIS) der, når de er operative, vil få stor indvirkning på de måder (processer), hvorpå grænsekontrollen skal foretages ved grænseovergangene. VIS, SIS II og systemet til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (EURODAC) skal centraliseres og ledes operativt af et nyt agentur til operativ ledelse af storstilede it-systemer i forbindelse med området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. 26/147

27 1.7. Prognose for situationen ved de ydre grænser i Situationen i 2010 Den halvårlige risikoanalyse for 2010 bekræftede den overordnede faldende tendens vedrørende irregulær migration til EU, som blev beskrevet i den årlige risikoanalyse for Der var i brede træk især et lignende fald i indikatorerne vedrørende pågribelse af ulovlige grænseoverløbere, påvisning af ulovligt ophold og antallet af asylansøgninger på ca. 20 % i forhold til niveauet for ét år siden. Den irregulære migration fra Afrika til EU fortsatte med at falde. Medlemsstaterne har rapporteret om spredte udskibningspunkter i Nordafrika, men disse punkter er indtil videre blevet anvendt i langt mindre grad end de punkter, der blev anvendt i Én undtagelse er den stigende anvendelse af flyforbindelser til Tyrkiet, som migranter fra Nordafrika benytter, hvorefter de krydser EU's ydre grænse til Tyrkiet ulovligt. Det er blevet bekræftet, at Tyrkiet er det vigtigste transitland for irregulær migration til EU, navnlig for statsborgere fra Afghanistan. Den seneste forskydning med hensyn til ulovlige grænseoverløbere i Grækenland fra pågribelse ved søgrænserne til landgrænserne viser, hvor vigtigt det er at kombinere overvågningsaktiviteter med identificeringen af de ulovlige migranter og, når som helst det er muligt, med hjemsendelse af dem. I første halvdel af 2010 udgjorde pågribelserne ved søgrænserne 16 % af samtlige pågribelser i forhold til 49 % for ét år siden. Som beskrevet i den årlige risikoanalyse for 2010 er mulighederne for at få arbejde i EU den vigtigste pullfaktor for ulovlig migration. Ifølge Kommissionen må man i forbindelse med et endnu usikkert økonomisk opsving forudse en høj arbejdsløshed i EU i et stykke tid fremover, og dermed når den irregulære migration i 2011 sandsynligvis ikke op på samme høje niveau som i Den vigtigste udvikling langs EU's ydre grænser i 2011 er den sandsynlige udvidelse af Schengenområdet til Rumænien og Bulgarien. I den nuværende plan var marts måned 2011 nævnt, men de afsluttende drøftelser pågår stadig. For så vidt angår irregulær migration, vil udvidelsen sandsynligvis kunne give et øget pres på landgrænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet. Smuglere kan også udvikle nye ruter til irregulær migration via Sortehavet, men kystanlæggene er mindre udbygget end omkring Det Ægæiske Hav, og der er brug for yderligere efterretninger og analyser for at kunne vurdere potentialet for irregulær migration ad denne rute. Samtidig vil udvidelsen sandsynligvis kunne reducere anvendelsen af Vestbalkan som transitområde for irregulær migration. Den eventuelle ophævelse af EU's visumkrav for albanske statsborgere i 2011 kan reducere presset fra irregulære grænseoverløbere ved grænsen mellem Albanien 27/147

28 og Grækenland. Det kan så igen få konsekvenser for indsættelsen af menneskelige og tekniske ressourcer ved grænserne Generelle fremtidsudsigter Vedvarende svag efterspørgsel efter arbejdskraft i EU Efterspørgslen efter arbejdskraft forventes fortsat at være svag i 2011, og i de fleste medlemsstater vil migrationspolitikken derfor sandsynligvis fortsat være målrettet mod: (a) en begrænsning i antallet af ankomster fra tredjelande ved hjælp af visumudstedelse og en begrænsning i antallet af arbejdstilladelser (i sektorer med lavtkvalificeret arbejdskraft) (b) en styrkelse af grænseforvaltningen ved samarbejde med de centrale transitlande (c) en stigning i antallet af både frivillige og tvungne tilbagesendelser (d) en ændring af de juridiske bestemmelser for en lang række spørgsmål i forbindelse med irregulær migration (tilbageholdelsesperioder, kriminalisering af ulovlig indrejse, længere fængselsstraffe for smugleri) (e) en øget indsats for at begrænse misbrug af reglerne om ophold (ulovligt ophold) og retten til at arbejde (ulovligt arbejde). Som reaktion vil man stadig hyppigere se en hurtig diversificering af fremgangsmåderne, eventuelle skift mellem ruter eller grænseformer og stadig flere forsøg på at undgå pågribelse eller identificering. Irregulære migranter, der allerede bor i medlemsstaterne, vil (i forhold til dem, der overvejer migration) bedre kunne reagere hurtigt på en stigning i efterspørgslen efter arbejdskraft. Desuden vil de i stadig større grad opleve langsigtede integrationsproblemer som følge af konflikter med befolkningsflertallet. Der bliver sandsynligvis stigende spændinger mellem forskellige etniske grupper og en dermed forbundet trussel mod den indre sikkerhed i Frankrig, Italien og Grækenland. Irregulær migration via Tyrkiet To tredjedele af alle pågribelser for ulovlig grænsepassage ved de ydre søgrænser i 2009 skete ved grænserne mellem Grækenland og Tyrkiet, hvilket gør samarbejdet med dette tredjeland altafgørende. Migranterne vil sandsynligvis holde op med at rejse ind i Tyrkiet over land og i stedet tage dertil med fly på lovlig vis. Sekundære bevægelser fra Grækenland til andre medlemsstater 28/147

29 Hovedparten af de irregulære migranter, der kommer til Grækenland via Tyrkiet, vil i stadig større grad være interesseret i hurtigt at rejse videre til en anden medlemsstat. De vil fortsat grundlæggende have to valgmuligheder: (a) anvende falske dokumenter for at nå frem til andre medlemsstater med fly eller med almindelig færgeforbindelse til Italien eller (b) skjule sig på færger, der sejler til Italien, eller i en lastbil, der er på vej til Vestbalkan eller Bulgarien og derefter kører til slutdestinationen (for det meste Det Forenede Kongerige og Nordeuropa). Efterspørgslen efter hjælp til menneskesmugling (tilvejebringelse af falske dokumenter og/eller hemmelig transport) vil fortsat tiltrække kriminelle grupper. Disse profitdrevne efterfølgende smugleraktiviteter må anses for at være en alvorlig trussel, da der er tale om medvirken til ulovlig indrejse (indledende menneskesmugling) samt forsøg på at omgå Dublin II-asylbestemmelserne. Anvendelse af falske dokumenter I betragtning af det stigende sikkerhedsniveau for moderne rejsedokumenter og strengere migrationspolitikker i alle medlemsstaterne vil misbrug af ægte rejsedokumenter sandsynligvis kunne blive en indrejsemetode i stadig fremgang Specifikke fremtidsudsigter Irregulær migration fra Asien Kina Ifølge oplysninger fra de kinesiske nationale turistmyndigheder (CNTA) tyder det på, at antallet af rejsende fra Kina til Europa (herunder Den Russiske Føderation) er faldet med 2,5 % i de første ni måneder i 2009, samtidig med at antallet af rejsende til USA, Australien, New Zealand og de afrikanske lande steg yderligere. Ingen af EU's medlemsstater hører til blandt kinesernes foretrukne 10 rejsemål i det pågældende tidsrum. Denne tendens fortsætter sandsynligvis i 2010, men i 2011 forventes antallet af kinesiske turister i medlemsstaterne at stige. Misbrug af ADS-ordningen ved indrejse fra Kina til Australien er otte gange mindre end misbruget med andre former for visa. Det forventes derfor ikke, at ADSturistvisa bliver den form for visum, som oftest vil blive misbrugt ved kinesisk irregulær migration til EU. Da det vil være forholdsvis nemt at profilfastlægge irregulære migranter i ADS-grupper, vil kinesisk irregulær migration på baggrund af ADS-ordningen desuden fortsat være nemmest at afsløre ved grænserne. 29/147