SEKRETARIATS BERETNING

Transkript

1 DANSK EL-FORBUND SEKRETARIATS BERETNING DEF Kongres 2014

2 2 Karsten Borup. Elektrikeren 02/2010 Foto: Henrik Bjerregrav

3 Indhold 5 Formandssekretariatets beretning 9 Medlemshvervning og medlemsorganisering 22 Forbundets medier 25 Arbejdsmarkedspolitik 37 International Beretning 41 Fagligt generelt 43 Elektrikeroverenskomsten 44 Udenlandsk arbejdskraft, lønstatistik m.m. 50 Industriens område 57 Faglige sager, akkord m.m. 65 Offentlige områder, sejlende m.m. 83 Arbejdsmarkedspensioner 90 Fagligt juridiske sager Arbejdsmiljøområdet 103 Erstatningssager 104 Det socialpolitiske arbejde 109 Beretning for Uddannelses-, teknologi- og ungdomsområdet 109 Uddannelse 122 Ungdomsarbejdet 125 Agitationsarbejdet på lærlingeområdet 3

4 4 Bruno Hammarkvist. Elektrikeren 01/2012 Foto: Per Gudmann

5 FORMANDS- SEKRETARIATETS BERETNING Medlemsudviklingen i kongresperioden Medlemsudviklingen i kongresperioden har været præget af tilbagegang. LO s medlemstal var i januar medlemmer og var i juni medlemmer. Et fald på medlemmer eller et fald på næsten 12 %. Forbundets højeste samlede medlemstal havde vi i 2005 med medlemmer. Det medlemstal var i medlemmer og pr. juli (LO-tal) Antallet af lærlinge var i medlemmer og i juli medlemmer. Lærlingemedlemstallet er præget af antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Et tydeligt billede på at vi i fagbevægelsen har svært ved at organisere og fastholde de unge ses i antallet af medlemmer under 30 år. På LO-plan er det siden 2000 faldet med 48 %. På Dansk El-Forbunds medlemsside er det et fald på 37 %. Forbundets udvikling på medlemstallet på udvalgte grupper kan ses i de kommende søjler. 5

6 Januar Medlem 2010 ialt Medlem 2011 ialt Medlem 2012 ialt Medlem 2013 ialt Medlem 2014 ialt Juli Medlemmer af forbund og a-kasse Medlem af FB 2010 ialt Medlem af FB 2011 ialt Medlem af FB 2012 ialt Medlem af FB 2013 ialt Medlem af FB 2014 ialt Januar Juli Medlemmer af forbund Januar 0 Medlem som lærling, 2010 ialt Medlem som lærling, 2011 ialt Medlem som lærling, 2012 ialt Medlem som lærling, 2013 ialt Medlem som lærling, 2014 ialt Juli Lærlige. 6

7 Januar 0 Medlem 2010 ialt Medlem 2011 ialt Medlem 2012 ialt Medlem 2013 ialt Medlem 2014 ialt Juli Medlemmer selvstændige Medlem 2010 ialt Medlem 2011 ialt Medlem 2012 ialt Medlem 2013 ialt Medlem 2014 ialt Januar Juli Alle medlemmer af kun a-kasse Januar 0 Medlem 2010 ialt Medlem 2011 ialt Medlem 2012 ialt Medlem 2013 ialt Medlem 2014 ialt Juli Medlemmer med nedsat eller intet kontingent. 7

8 Januar 0 Juli Medlem 2010 ialt Medlem 2011 ialt Medlem 2012 ialt Medlem 2013 ialt Medlem 2014 ialt Pensionister Medlem 2010 ialt Medlem 2011 ialt Medlem 2012 ialt Medlem 2013 ialt Medlem 2014 ialt Januar Juli Samlet medlemsudvikling. 8

9 Medlemshvervning og medlemsorganisering Det er over 12 år siden, at forbundets hovedbestyrelse vedtog den første strategi for medlemshvervning og retningslinjer for området. Strategiplanen er herefter flere gange blevet ændret, i 2007, i 2011 og senest i marts Strategiplanen lægger rammerne for forbundets og afdelingernes indsats med medlemsorganisering og fastholdelse. Ansvaret for strategiplanen og retningslinjen, er forbundets Oplysnings- og organisationsudvalg (OOU), og i sidste ende Hovedbestyrelsen (HB). På kongressen i 2006 blev der afsat 2. mio. kr. til at styrke indsatsen, og på kongressen i 2010 blev det vedtaget at forhøje den til 3. mio. kr. i kongresperioden. Kongresforslaget i 2010 og forslaget der er til behandling i 2014 beskriver, at hovedbestyrelsen skal fastsætte mål for indsatsen. Målet med forbundets indsats er: at fastholde den nuværende organiseringsgrad, og få den til at stige at alle lærlinge inden for el-faget får tilbudt medlemskab, når de starter på uddannelsen at kontakten til det enkelte medlem og arbejdspladserne styrkes at skabe aktive medlemmer på arbejdspladserne, som kan fungere som Dansk El-Forbunds ambassadører, og bistå i det samlede organiseringsarbejde at alle erhvervsaktive medlemmer kontaktes telefonisk mindst én gang hvert andet år af deres afdeling, for at skabe relation og loyalitet hos medlemmet og, at der én gang om året aftales en fælles aktionsdag for valgte og ansatte, hvor arbejdspladser besøges. Den Nye indsats Det blev efter et år med strategiplanen for 2011, nødvendigt at ajourføre denne med baggrund i et stadig faldende medlemstal og dermed, at der gøres en særlig og mere målrettet indsats for at stoppe medlemsfaldet. Udgangspunktet var forbundsledelsens forslag om styrket indsats på fastholdelsen i de første 10 medlems-år. Oplægget blev behandlet i OOU og HB, og det blev besluttet at arbejde videre og ajourføre strategiplanen. Den overordnede plan med ajourføringen blev, at strategiplanen skulle have det formål at: Styrke den personlige kontakt Sikre opsøgende kontakt Sikre ressourcer Sikre at alle gør det Strategiplanen blev opdelt i 3 grupper for at sikre overskueligheden i opgaverne. Det blev: Det gør vi.. / Det bør vi.. / Det kan vi.. Det gør vi.. Det dækker, at der er områder med opgaver, som alle i organisationen skal udføre, ud fra det led i organisationen hvor opgaven placeres. Der vil være opfølgning og kontrol på opgaverne. Det bør vi.. Det dækker over områder som afdelinger og forbund vil løse i forhold til ressourcer der kan afsættes. Det kan også være områder der besluttes at sættes ekstra fokus på i en aftalt tidsperiode. Det kan vi.. Det dækker over områder som anvendes efter behov, og som skal ses som en form for idebank for gode initiativer, som afdelinger og forbund kan anvende i organiseringsindsatsen. Der blev også godkendt yderligere mål for indsatsen som supplement til de tidligere nævnte: 9

10 Vi vil have de tidligere medlemmer som er fraflyttet til de gule forretninger tilbage. Vi vil have vinderfortællinger Vi udpeger i samarbejde mellem forbundet og afdelingerne, 100 firmaer på landsplan, hvor målet er 100 % organisering Vi møder medlemmerne i øjenhøjde Der blev taget godt imod planen, og de fleste afdelinger har arbejdet målrettet med organiseringsindsatsen. Forsøgsperioden med servicekald til medlemmer, blev evalueret, og der var meget positive tilbagemeldinger. Tilfredse og meget tilfredse med servicekald, for El-Forbundet, var 85,53 %. Det fik os og 3 andre forbund, Blik og Rør forbundet, Serviceforbundet, og Fødevareforbundet NNF, til at gå videre med ideen om at etablere et fælles kontaktcenter. Der blev etableret et center med ALKA som dem der lagde telefonsystemteknik og lokaler til. Hovedbestyrelsen besluttede, at ud af de 3 mio. kr., skulle de 1,8 mio. kr. fordeles efter medlemstal til afdelingerne til at styrke den lokale indsats. Midlerne kom til udbetaling efter, at afdelingen havde fremsendt en bestyrelsesgodkendt handlingsplan for afdelingens medlemsorganiserings- og fastholdelsesindsats. En anden betingelse var, at de skulle udarbejde en rapport og redegøre for økonomien af deres indsats. Den udarbejdes i en særlig rapport som fremsendes til HB, samt kongressen som rapport. Rapporten kan så indgå i debatten i beretningen, og den fremtidige indsats. Et særligt tilbud til afdelingerne, har været organiseringskurset organiser din arbejdsplads. Kurset afholdes lokalt, og er et tilbud til tillidsrepræsentanten og evt. en anden aktiv i firmaerne, til at få værktøjer til at styrke indsatsen på den enkelte virksomhed. Kurset afsluttes med, at hver enkelt udarbejder en handlingsplan for hvilke opgaver man tager fat på i firmaet. Handlingsplanen skal være så opnåelig, at man får succes som så avler mere succes omkring organiseringsarbejdet i det rigtige nære arbejdspladsen. En meget overordnet konklusion på forbundets indsats. Medlemskontaktcentret Strategiplanen beskriver, at vi skulle styrke den personlige kontakt. Det besluttede vi at gøre ved at opruste på den telefoniske kontakt med servicekald. VI blev en del af et forsøgsprojekt mellem en række forbund og ALKA som betaler af projektet. Medlemskontaktcentret startede for et års tid siden, og har nu gennemført samtaler med medlemmer i de 4 fire forbund. De er i øjeblikket ved at ringe rundt til vores medlemmer i det der kaldes I love you call. Her ringer de til aldersgruppen årige og italesætter hvad man opnår af fordele at være medlem af Dansk E-Forbund. De har ringet til 1700 ud af de 7000 medlemmer der skal ringes til. Herudover ringer de til alle nye medlemmer 1-2 måneder efter de er blevet medlem, som opfølgning på indmeldelsen. Herudover anvendte vi dem til at ringe til medlemmer, som vi ikke havde firmaregistreringer på op til overenskomstafstemningen 2014, på det private område. Medlemskontaktcentret vil senere blive igangsat med at ringe til andre grupper i forbundet f.eks: Lærlinge der bør være medlem af a-kassen Særlige medlemsgrupper som vi ønsker kontakt til f.eks. opsamling af permission til s/sms, opfordring til at stemme ved overenskomstafstemninger, spørgeundersøgelser mv. Medlemmer om medlemsfordele og generelle aktiviteter Ringe til gule medlemmer 10

11 11

12 1% 37% 19% 4% 22% På en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du med medlemsservice forbundet yder overfor deres medlemmer? % 1% 14% 44% På en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds, hvor tilfreds er du med at du bliver kontaktet af dit fagforbund pr. telefon? % Vi har meget store forventninger om, at denne styrkede indsats med kontakt til medlemmer kan ses på medlemsstatistikkerne. De årlige medlems- og synlighedsdage Strategiplanen vedrørende medlemsorganisering, medlemsfastholdelse og synlighed, beskriver, at der skal afholdes en fælles aktions-/ aktivitetsdag. Det er Hovedbestyrelsen der beslutter temaet efter indstilling af Oplysnings og organisationsudvalget. Temaet for dagen 2011 var: Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter med særligt fokus på klubberne i virksomhederne. Målet var at besøge virksomhederne, og debattere dannelse af klubber på virksomhederne. I undersøgelsen Dansk El-Forbund i fremtiden, har flere tillids- og sikkerhedsrepræsentanter givet udtryk for vigtigheden af, at vi kommer ud på deres arbejdspladser, f.eks. som ved synlighedsdagen i Det har været med til at sætte fokus på deres rolle som tillids- 12

13 valgte. Flere har efterfølgende henvendt sig til dem med spørgsmål og problemer. Herudover gives der udtryk for, at det har hjulpet som argument på hvorfor man skal være medlem af forbundet. En ældre undersøgelse som forbundet har udgivet, viser også at tillidsrepræsentanter som har en klub i firmaet bliver længere, og er mere tilfredse med tillidshvervet. Teamaet for dagen i 2012 var: Synlighed på arbejdspladser og overenskomsternes betydning Vi skal være synlige på arbejdspladserne og synliggøre overenskomsternes betydning for løn og arbejdsforhold på den enkelte virksomhed, i hverdagen. Overenskomsterne skal bidrage positivt til medlemsfastholdelsen og organiseringen. Kendskabet til overenskomsternes betydning, skal øges på den enkelte arbejdsplads. Det skal vises, at det er de rigtige fagforeninger der forhandler overenskomster, og derfor skal man være medlem. Resultaterne omkring overenskomsterne for 2012, kan medbringes til besøg på arbejdspladserne. LO er i gang med at planlægge en større kampagne omkring overenskomsternes betydning, med især de unge som målgruppe. Teamet for 2013 var: OOU indstillede, at det var op til afdelingerne selv, at fastsætte deres tema på synlighedsdagen. Temaerne kunne bl.a. være: OK-indsatsen (LO/FTF kampagnen) Firmaer uden overenskomst Udenlandsk arbejdskraft OK-forhandlinger i 2014 De gule mv. Målet var at vi skal være synlige på arbejdspladserne og markere DANSK EL-FORBUND. Alle afdelinger skulle holde temadagen på den aftalte dato, men tema var op til den enkelte afdeling. Det var afdelingerne selv der skulle planlægge dagen og de virksomheder der skulle besøges. Forbundets valgte og evt. konsulenter blev stillet til rådighed for dagen i den udstrækning det ønskedes. Afdelingerne skulle efterfølgende indsende en kort rapport over dagens forløb. OOU evaluerede herefter dagen og sendte en kort rapport til Hovedbestyrelsen. Der laves også til dagen en form for gimmick der kan uddeles. Det har f.eks. været æsker med Salt og Peber og halsdisser. Det er vigtigt at vi fastholder den årlige medlems- og synlighedsdag, men vi skal have alle afdelinger med på ideen. Der er store udsving, i hvilken udstrækning man engagerer sig. Der har ikke været ønske om, at de valgte i Forbundshuset deltager i dagen ude lokalt. Denne dag ville være en fordel for Forbundshuset, at være med ude og give en hånd med. Det giver inspiration til os alle. Vi skal have en gennemgribende diskussion om dagens mål og fremtid. Der skal være 100 % opbakningen for at det er en succes, og at medlemmerne oplever deres fagforening som nærværende og synlig. LO Plus LO plus er selskabet som udsteder vores medlemskort. LO plus opgave er at skaffe rabatter hos leverandører. Rabatterne er medlemsfordele ved, at man er medlem hos et af de 13 forbund som er med i LO-plus samarbejdet. LO plus har haft 10 års jubilæum her i LO plus er i dag et selskab med overskud. LO plus indtægter kommer fra det fee som leverandørerne betaler hver gang kortet bruges. Vi er derfor meget optagede af at medlemmerne 13

14 anvender deres medlemskort og får rabatter. Hvis man bruger sit medlemskort strategisk, kan man få store dele af sit kontingent retur gennem den rabat som medlemskortet giver. LO plus laver løbende medlemsundersøgelser. Ved den seneste undersøgelse giver 57 % af vores medlemmer udtryk for, at det er en god ide, at fagforeningen tilbyder rabatordninger. 87 % ved at fagforeningen tilbyder rabatter, og 91 % ved, at det er LO Plus. 22 % siger at de har anvendt LO-Plus kortet. Medlemmerne har fanget at man kan få rabat på forsikringer, og vi er langt over gennemsnittet på viden om hvor man kan få rabat når det drejer sig om bilen. En af grundene til at kortet ikke anvendes, nævnes det at man glemmer rabatten. LO plus nye tiltag er, at medlemskortet kan leveres som app til ens mobiltelefon med oplysninger om hvor man kan få rabat i nærheden, samt hvor ens fagforeninger ligger. Denne løsning lanceres før årskiftet Det er vigtigt, at huske, at vi siden LO plus startede, ikke har haft udgifter til udstedelse af medlemskort. Udgiften til dette er fra det fee som leverandørerne betaler for at være med i medlemskortet. Topmøde 2012 Målgruppen for topmødet var tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, afdelingsbestyrelsesmedlemmer som ikke er valgt med tillidshverv på arbejdspladsen, HB, valgte i Forbundshuset og FLU. Der blev udsendt invitationer til tillidsvalgte. Topmødet 2012 blev afholdt torsdag fredag den september 2012 på Hotel Nyborg Strand. Baggrunden for at topmødet blev placeret der, var at de har 351 værelser og i nærheden yderlige hotelpladser. Desværre blev Hotel Storebælt ikke færdig efter ombygning til topmødet, hvorfor at de resterende deltagere måtte fordeles på 2 hoteller i nærområdet og på hotel i nærheden af Odense. I alt deltog 438 tillidsfolk, hertil personale, oplægsholdere, udstillere og gæster fra elforbundene i Australien og Irland. I alt 49 deltagere mere, hvor ikke alle overnattede. Det oprindelige budget som kongressen i 2010 gokendte, var et topmøde med 500 deltagere og et samlet budget på 4,2 mio. kr. Det har været meget trægt med at få tilmeldingerne i hus denne gang, hvorfor deltagerantallet blev nedsat til 450 deltagere for at undgå ekstraomkostninger på for mange reservationer. Det betød samtidig, at budgettet kunne holdes i forbindelse med prisstigninger i forhold til 2010 budgettet. Pernille Rosenkrantz- Theil: Tak for sidst. Det var jo ganske opløftende at være sammen med så mange gode tillidsfolk på et sted. Der har været brugt mange ressourcer på at holde tilmeldingslisterne ajour. Der har været mange rettelser undervejs, ikke mindst udskiftninger at navne indenfor afdelingens tidligere tilmeldte. Det skal strammes op, i forhold til evt. kommende møder. Det er ikke rimeligt at der møder folk op på mødedagen, og siger at de kommer i stedet for en anden. Der var flere tilfælde hvor vi havde fået afbud og tilmeldt en anden på værelset. Det gav ekstra arbejde for personalet og en del panderynker. Men alt i alt fik alle en seng at sove i til sidst. Program Programmet denne gang afspejlede erfaringerne og tilbagemeldingerne fra sidst, at 3 workshoprunder var for mange og, at der skulle være mere tid til at man kunne danne netværk i forbindelse med mødet. Programmet blev derfor sammensat med 2 workshop runder, og tid til at man blev samlet i netværk virksomheds eller branchemæssigt samt plenumindlæg fælles. 14

15 Plenum indlæg var Forbundsformanden, indlæg fra vores udenlandske gæster, Emilia van Hauen og Folketingsmedlem for Socialdemokraterne Pernille Rosenkrantz-Theil. Workshop Der blev afviklet 28 workshop hvor af 7 workshopemner blev afviklet 2 gange. Der var i flere workshops, meget trængsel, da der kom flere end tilmeldt. Det er positivt, selvom det gav problemer og man måtte bytte rum undervejs. De workshops med flest tilmeldte var: Social dumping påvirkningen af den danske model, El-ulykker, er det stadig et problem?, Organisering på arbejdspladsen og påvirkningen af den danske model, TR/AMR synlighed på arbejdspladsen, Ny arbejdsmiljøorganisation, GPS overvågning osv. Der blev afholdt 15 netværksgrupper i alt. Der var 3 på elektrikeroverenskomsten og 2 på industriområdet og en række på branche- eller virksomhedsgruppe. Evalueringsskema Der var til sidst på topmødet omdelt spørgeskema til evaluering af topmødet. Nedestående er resultatet af enkelte af de spørgsmål der er givet. Vi fik samtidig en lang række kommentarer der nu kan indgå i det kommende topmøde hvis kongressen beslutter at det skal holdes. Konklusion HB evaluerede topmødet og konkluderede og kommenterede følgende: Der var positiv kritik og en opfordring til at benytte Modulus til tilmelding. Som workshopleder, ønsker man at være bedre klædt på Der har været mange problemer med tilmelding, og det har undret nogle, at nogle afdelinger holdt møde under topmødet. Tovholderne fik for sent at vide, at de var tovholdere på en workshop, og de manglede bilag. Et supergodt topmøde. Enig i, at det var svært at finde rundt. Til næste gang husker vi, at de der kommer længst væk fra ikke skal ud og køre bus om aftenen til andre hoteller. Fantastisk topmøde og meget bedre end det sidste, forholdene var langt bedre. Udefra Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Intet svar I alt Hvad syntes du om indholdet af topmødet generelt? 15

16 16 Tommy Jensen. Elektrikeren 01/2012 Foto: Michael Bo Rasmussen

17 Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Intet svar I alt Hvordan svarede topmødet til dine forventninger? Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Intet svar I alt Hvordan var dit udbytte af topmødets indhold? kommende oplægsholdere var begejstrede, der var god respons på, at der var TR med i workshops. Der er med erfaringerne fra topmødet samt tilbagemeldingerne fra deltagerne et super grundlag til at planlægge et kommende møde, måske i 2016? FIU FIU, Fagbevægelsens interne uddannelse har i kongresperioden igen været igennem store forandringer. Det skyldes at faldende deltagelse på de tværfaglige kurser, som kommer med baggrund i tre punkter. Faldende tilmeldinger fra kursister, faldende medlemstal som giver besparelser i forbundenes kursusafdelinger og 17

18 krisen giver færre FIU bidrag med færre midler til rådighed. En ond skrue for det tværfaglige kursussystem. Vi er som forbund afhængig af, at der er tværfaglige kurser, som vores tillidsvalgte kan anvende. Vi vil ikke med vores størrelse som forbund, kunne udbyde de nødvendige kurser for at vores tillidsvalgte er klædt på til opgaven. Det betød at der i 2011 blev betydelige ændringer i FIU systemet under overskriften Et fokuseret FIU. Det betød en effektivisering af administrationen. Udviklingsaktiviteterne blev skærpet, og den politiske beslutningskompetence blev lagt i FIU udvalget, og omfordeling af FIU økonomien, så forbundene fik større andel af FIU bidraget. FIU bidraget forhandles ved overenskomstforhandlingerne mellem LO og DA. Bidraget er: øre pr. præsteret arbejdstime øre pr. præsteret arbejdstime øre pr. præsteret arbejdstime LO får ¾ del af midlerne. DA får ¼ del. Det har desværre ikke betydet stigende aktivitet på FIU uddannelserne. Det samlede antal deltager uger var i ,- i , - i , og - i Deltager antallet i DEF var i den samme periode: Den faldende aktivitet, aflyste kurser, manglende fagligt miljø på skolerne, betød at der i midten af 2013 blev indkaldt til møde i udviklingsenheden i FIU mellem de forbund som er primære brugere af det tværfaglige kursussystem. Det var DEF, Serviceforbundet, Fødevareforbundet NNF, TL, Blik og Rør og Malerforbundet. Mødets formål var, at få fastlagt rammerne for de tværfaglige kurser. Diskussionerne endte ud i en omlægning af det tværfaglige kursussystem, og til at de blev placeret i 10 faste uger som temauger eller emneuger. Målet var ved at samle aktiviteterne så der igen ville være et fagligt miljø på LO-skolen da det primært ville være FIU-kurser og forbundsaktiviteter som ville foregå i disse uger. Der er mere dynamik når man er på kursus med 120 ligesindede. Det har vist sig at være den rigtige vej at gå, dog ikke uden at der stadig skal gøres en indsats for at finde kursister. Vi havde desværre ikke mulighed for at tilpasse vores grundkurser i tema- og emneugerne i 2014, men er i 2015 placeret i de samme uger, når det drejer sig om G1 kurser. Formålet er, at den første gang man er på fagforeningskursus, så kommer man til at opleve tværfagligheden som er fagbevægelsens særkende. År Deltager uger Deltager uger pr. medlem Gennemsnitsalder Kvinder Lokalt Tværfag andel ,1 % 37,6 0 % 1 % (ikke opgjort) ,4 % 39,9 6 % 2 % 40 % ,5 % 38,0 6 % 4 % 23 % ,9 % 41,7 4 % 4 % 29 % 18

19 Forbundets udgifter til kursusområdet er både FIU indtægter og kontingentkroner. Hvert år skal forbundet fremlægge et detaljeret regnskab til LO for udgifterne. År Samlet udgift FIU midler Forbundets egen betaling FIU dækning i procent kr kr kr. 64 % kr kr kr. 56 % kr kr kr. 57 % kr kr kr. 74 % Baggrundet for at udgifterne i 2011 til 2013 er højere, er at de lokale TR/AMR konferencer og topmødet er delvis placeret under FIU midlerne. FIU.dk FIU.dk er medlemmernes mulighed for på nettet at finde kursusmulighederne. Vi har fastholdt, at der også skulle være materiale på papir Vi har derfor udgivet vores egen lille kursusfolder med grundkurser, og omtale af de tværfaglige kurser. I forbindelse med relanceringen af de tværfaglige kurser i 2014, blev det besluttet at der igen skulle være materialer som kunne omdeles og, at der blev genindført kursusplakat. Det har vist sig at være en succes, at afdelingerne kan omdele materialet til de tillidsvalgte ved møder m.m. - det vil også forsætte i Forbundets egne grundkurser Forbundets egen grunduddannelse er opdelt i 4 moduler som er fra mandag til fredag. Grundkursus 1 er for nye tillidsvalgte, og dem som vil vide mere om fagforeningen. Emnerne er tillidsvalgtes opgaver, forbundets opbygning forhandlingsteknik, start en faglig sag og andre gode værktøjer som er praktisk at have kendskab til. Grundkursus 2 er en forsættelse af hvor det sidste kursus slap. Indholdet er klubben, forhandlingen, Forhandlingspsykologi, fortolkning af overenskomster, lokalaftaler, arbejdsretten m.m. Grundkursus 3 sætter vi fokus det lokale arbejde på arbejdspladsen sammen med afdelingen og forbundet. Det er identiteten, værdierne og organiseringen. Grundkursus 4 er om den politiske tillidsmand. Det er politiske idelogier, historien og hvordan får man indflydelse. På alle grundkurser er organiseringen på arbejdspladsen, en naturlig del af alle emner der undervises i. Der sker også løbende en tilpasning af kursernes indhold til den udvikling der sker i undervisningsformer, faglig og politisk udvikling i forbund og samfundet. Men især deltagernes hverdag. Der afholdes almindelig vis 5 - G1 kurser, 3 - G2 kurser, 3 - G3 kurser og 1 - G4 kurser om året. 19

20 Deltagerantallet i kongresperioden har været: År Deltager G1 Deltager G2 Deltager G3 Deltager G4 Total (1. halvår) Udover forbundets grundkurser, afholdes der også kurser for nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter 2 gange årligt, og der afholdes løbende akkord/priskurantkurser. Der vil i starten af den kommende kongresperiode, blive igangsæt en beslutningsproces omkring indhold og udvikling af forbundets kurser i fremtiden, og den økonomi der afsættes til uddannelsen. FIU fremtid Det er svært at spå om fremtiden. Men LO kongressen i 2015 skal evaluere FIU området. Der vil nok her blive en debat mellem de store forbund, og de lidt mindre forbund omkring fordelingen af FIU midlerne. Det er omkring de 7 % der går til fælleskabet til udviklingsaktiviteter og drift af FIU.dk, FIUsys / IT systemer m.v. Vi vil som forbund arbejde for, at der til enhver tid sikres midler til, at der findes et tværfagligt kursussystem både for store som små forbund. Vi vil ikke have ressourcer til alene at kunne udbyde de nødvendige kursusmuligheder, der skal til for at en tillidsvalgt er klædt på til opgaverne som man påtager sig, når man lader sig vælge. Det er et ansvar vi må og skal påtage os. De tillidsvalgte på arbejdspladsen er vigtig i forhold til fagbevægelsens kontakt og synlighed overfor medlemmerne og den daglige organiserings indsats. 20

21 Morten Lund Jensen. Elektrikeren 06/2013 Foto: Lars Horn 21

22 Forbundets medier Fagbladet: Elektrikeren Fagbladet er stadig forbundets vigtigste informationskilde til alle medlemmerne. Det udkommer 8 gange om året af 48 sider. Enkelte gange udvides sideantallet når der er særlige begivenheder der skal bringes. Bladets indhold er arbejdspladsbeskrivelser, faglige sager, arbejdsmiljø og uddannelse. Bladet citeres rigtigt meget i andre medier hver gang det udkommer. Mange lokale blade bringer artikler der har været bragt i bladet. Bladet skrives af Jim Jæger der er redaktør og en journalist. I starten af kongres perioden var det Andres Lund og det seneste års tid af Benjamin Rotenborg Vibe. Udover fagbladet, er deres opgaver andre kommunikationsopgaver som pressemeddelelser, nyhedsbreve, pjecer og hjemmesiden, hvor der produceres nyheder hver arbejdsdag. En vigtig indtægtskilde til fagbladet er annoncer. Der har i kongresperioden været en kamp med at få annoncører til bladet. Annoncesalget foretages af eksternt firma. Krisen har påvirket salget, hvorfor budgetterne har været under pres. Vi håber at salget øges efter der er kommet mere gang i el-branchen. Nyhedsbreve Forbundet har 2 elektroniske nyhedsbreve. Online som udsendes til alle de tillidsrepræsentanter som vi har adresser på. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om måneden. Indholdet skrives af forbundets forbundssekretærer og konsulenter. Indholdet er nyt omkring overenskomster, nye satser, arbejdsmiljø, kurser og nye materialer. Nyheder om uddannelsen har sit eget nyhedsbrev. Nyhedsbrevet Forsyningen udsendes til medlemmer som har tilmeldt sig, samt til den samme gruppe som modtager Online. Nyhedsbrevet kommer når der er nyt og redigeres af forbundets journalister. Indholdet er opsamling af nyt fra hjemmesiden, og hvad andre skriver om elbranchen. Kommunikationsstrategi Forbundets kommunikationsstrategi har været en del af hovedbestyrelsens strategi for medlems- og organiseringsstrategi og synlighed. I forbindelse med revision efter kongressen i 2010, blev kommunikationsstrategien taget ud som en selvstændig strategi. Der har i forbundet været arbejdet med en mindre revision, som nu mangler behandling i Oplysnings- og organiseringsudvalget og efterfølgende i Hovedbestyrelsen. Hjemmesiden Vi har haft vores hjemmeside i en årrække. Vi står nu i den situation at vi efter kongressen skal i gang med opbygning og revision af en ny hjemmeside. Vores nuværende CMS system opdateres ikke længere til nye browserversioner, uden at vi opgraderer til en nyere platform. Prisen for dette står ikke i mål med det vi skal anvende i fremtiden. Herudover er der kommet en lang række andre open source systemer der kan det samme, og er lettere at arbejde med. Vi skal derfor i gang med et projekt med afdækning af system og indhold der kan anvendes i en årrække. Det skal være en hjemmeside der kan anvendes på PC, tablet og mobiltelefon. Men især et system der er nemt at redigere og vedligeholde. Vedligeholdelse er vores største problem. Antallet af sider vokser uden at gamle oplysninger slettes. Det er både de sider forbundet og afdelingerne har ansvaret for at vedligeholde. Vores hjemmeside er meget besøgt og er, og skal være en central informationskilde for vores medlemmer, også her de får deres digitale adgang til forbundet og a-kassen. 22

23 Facebook De sociale medier er i dagens samfund en vigtig måde at kommunikere med medlemmerne, og få budskaber delt ud til mange på kort tid. Forbundet har i en årrække haft en lukket gruppe, der pt. er 350 brugere af. Konsekvensen af at man som faglig organisation, ikke kan undgå at være på sociale medier, fik forbundet en Facebook site. Den er vokset ekstremt hurtigt, og har over 1500 likes. Facebooksiden bruges til at få budskaber ud til en stor gruppe meget hurtigt. Det kunne bl.a. ses på forbundets debat om dagpenge, som på få timer blev delt på Facebook til over 4500 brugere. Facebooksiden skal også bruges til at lave små videobudskaber til medlemmerne som supplement til hjemmesiden. Forbundet skal løbende følge med i brugen af de sociale medier og være med på de medier som medlemmerne anvender. Pt. følger vi udviklingen med Twitter. 23