MTA/MTL-afhandling. Danmarks Forvaltningshøjskole. Forfattere: Poul Spanggaard, Ry Kommune Birthe Høj Jensen, Skanderborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MTA/MTL-afhandling. Danmarks Forvaltningshøjskole. Forfattere: Poul Spanggaard, Ry Kommune Birthe Høj Jensen, Skanderborg Kommune"

Transkript

1 MTA/MTL-afhandling Danmarks Forvaltningshøjskole Forfattere: Poul Spanggaard, Ry Kommune Birthe Høj Jensen, Skanderborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 4 2. Problemformulering Problemidentifikation Opgaveteksten og tolkning heraf Problemsøgning Problemformulering Problemafgrænsning Model- og metodevalg 9 3 Selskabsligningen set i et historisk perspektiv Selskabslovene Overflytning fra statsligt regi til kommunalt regi Overflytning fra kommunalt regi til statsligt regi Den historiske udvikling af antallet af selskaber Udviklingen i selskabsskatterne Selskabsskatternes andel af de samlede skatter Provenue i forbindelse med selskabsligning 15 4 Lovgrundlaget for ligningskompetencen for selskaber Lovgrundlaget 17 5 Interessegrupper Interessegrupper i forbindelse med afhandlingen Regeringen/Folketinget Ligningsrådet Told- og skattestyrelsen Told- og Skatteregioner Kommunernes Landsforening (KL) Primærkommuner Skatteydere Revisorforeninger 23 6 Fordele og ulemper ved henholdsvis statslig og kommunal ligning Organisationsteori Fordele ved statslig ligning Ulemper ved statslig ligning Fordele ved kommunal ligning Ulemper ved kommunal ligning Stordriftsfordele i praksis 28 2

3 7 Hvilke myndigheder varetager ligningen i vore nabolande? Generelt om grundlaget for kommunal ligning i Danmark Ligningsmyndigheden i de nordiske lande Sverige Norge Finland Ligningsmyndigheden i andre nordeuropæiske lande Tyskland Holland 33 8 L 134 kontra redegørelsen pr Generelt om L Told- og skattestyrelsen s redegørelse pr Opfyldelse af de tre kvalitative parametre Spredning 36 9 Spørgeskemaundersøgelse Hvad vil vi undersøge? Hvilke oplysninger skal vi bruge for at kunne foretage undersøgelsen Statens målsætninger som ønskedes opfyldt ved at flytte selskabsligningen Påvirkningen af hovedaktionærligningen og regnskabsligningen Definition af kontrolprocesser Hvor får vi informationerne fra? De oplysninger, som vi selv kan udfinde via interne Statistiksystemer De oplysninger, som vi alene kan fremskaffe gennem eksterne undersøgelser Udarbejdelse af spørgeskema Respondentudvælgelse Svarprocenter på udsendte spørgeskemaer Manglende svar Geografisk fordeling Kommunestørrelse Deltagelse i selskabsligningen Ligningsresultater/måltal 48 1 Selskabsligning Måltal for selskabsligningen Målopfyldelse kontra ressourcer Målopfyldelse kontra uddannelse og anciennitet hos personalet Målopfyldelse kontra træfprocenter Målopfyldelse kontra mandtalsstørrelser Målopfyldelse i kommuner, som har beholdt selskabsligningen kontra kommuner, som ikke har beholdt selskabsligningen Spredning i opfyldelse af måltallene vedr. selskabsligningen Selskabsligningsopgaven kontra kommunens politiske observans 69 3

4 1.9 Forskel i ligningsresultater (erfaringstal) Hovedaktionærligning Måltal for hovedaktionærligningen Målopfyldelse kontra ressourcer Målopfyldelse kontra uddannelse og anciennitet hos personalet Målopfyldelse kontra træfprocenter Målopfyldelse kontra kommunestørrelser Målopfyldelse i kommuner, som har beholdt selskabsligningen kontra kommuner, som ikke har beholdt selskabsligningen Spredningen i opfyldelse af måltallene vedr. hovedaktionærligningen Regnskabsligning Måltal for regnskabsligningen Målopfyldelse kontra ressourcer Målopfyldelse kontra uddannelse og anciennitet hos personalet Målopfyldelse kontra træfprocenter Målopfyldelse kontra kommunestørrelser Målopfyldelse i kommuner, som har beholdt selskabsligningen kontra kommuner, som ikke har beholdt selskabsligningen Spredning i opfyldelse af måltallene vedr. regnskabsligningen Konklusion Konklusion på afhandlingen Konklusioner for måltalsopfyldelsen i selskabsligningen Konklusioner for måltalsopfyldelsen i hovedaktionærligningen Konklusioner for måltalsopfyldelsen i regnskabsligningen Kvalitet i ligningsarbejdet Statens overtagelse af selskabsligningen set i et nutidigt og fremtidigt perspektiv Virksomheders organisationsform Klageadgang for selskaber henholdsvis hovedaktionærer Kommunale fællesskaber Mangel på skatterevisorer Resultatløn Litteraturhenvisning 114 4

5 1. Indledning Nærværende kandidatafhandling er udarbejdet som et led i gennemførelsen af Danmarks Forvaltningshøjskoles MTA/MTL studium. Kandidatafhandlingen er skrevet ud fra en selvvalgt problemstilling indenfor fagområdet skatteret. Kandidatafhandlingen er udarbejdet under hensyntagen til den af Danmarks Forvaltningshøjskole udsendte manual, senest revideret i februar Vi har begge været ansat i primærkommuner i 2 år. Vi er begge uddannede som skatterevisorer og har arbejdet med selskabsligning i mere end 1 år. Den blev selskabsligningen i Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Samsø og Skanderborg Kommuner overtaget af et skattesamarbejde, hvor Skanderborg er kontraktskommunen. Herudover har vi i flere sager haft samarbejde og/eller fælles kontrol i enkeltsager med Told- og Skatteregionen og Told og Skattestyrelsen Formålet med kandidatafhandlingen er at belyse, anskueliggøre og vurdere om selskabsligningen er styrket ved overflytningen samt om statens overtagelse af selskabsligningen har haft afledte konsekvenser for personligningen. Målgruppen for afhandlingen er primært Told- og Skattestyrelsen, Told- og Skatteregionerne (efterfølgende kaldet Regionen), primærkommunerne (efterfølgende kaldet kommunen) og Kommunernes Landsforening. Sekundært er målgruppen revisorerne og skattemedarbejdere. Vi er bekendt med, at Skatteministeriet i december 2 har sat en konsulentundersøgelse af selskabsligningen i offentligt udbud. Det fremgår af udbudsmaterialet, at de spørgsmål, der skal undersøges vedrører en vurdering af resultaterne opnået indenfor selskabsligningen, om den ændrede struktur på selskabsligningen har påvirket den øvrige ligningsindsats, en vurdering af ressourceforbruget herunder en vurdering af om de faglige miljøer er tilstede, rekruteringsmuligheder og aflønning, en vurdering af Regionernes tilsyn med opgaven samt en vurdering af hvorvidt der er gennemført den fornødne skattefaglige instruks. 5

6 Vi vil takke de mange kommuner, Regioner samt Selskabsrevisionsafdelingen, som har været behjælpelig med besvarelse af de udsendte spørgeskemaer. Afslutningsvis vil vi rette en speciel tak til vore vejledere Anders Vedel og Frans Nørgaard. Redaktionen afsluttet i marts 21 Birthe Høj Jensen Poul Spanggaard 6

7 2. Problemformulering 2.1 Problemidentifikation I forbindelse med vedtagelsen af finansloven i december 1997 blev det besluttet, at overflytte selskabsligningen fra kommunalt regi til statsligt regi. Der blev i den forbindelse opsat en række mål, som ønskedes opfyldt ved denne overflytning: at få en ensartet og tilstrækkelig effektiv selskabsligning der er geografisk uafhængig at få et merprovenu gennem den øgede ligningseffektivitet. Da det ikke er umiddelbar muligt, at se om disse mål også er blevet opfyldt ved overflytningen af selskabsligningen, fordi der indgår flere parametre i vurderingen, som ikke alle er direkte tilgængelige i statens statistiksystemer, har vi vurderet, at der er brug for en undersøgelse heraf. Det forhold, at selskabsligningen opprioriteres kan have omkostninger for ligningen af hovedaktionærer og personlig erhvervsdrivende, såfremt der er overført ressourcer fra disse ligningsopgaver til selskabsligningen. Der tænkes her specielt på, om der er tale om overflytning af personale med mest erfaring, uddannelse m.v. 2.2 Opgaveteksten og tolkning heraf. Hovedoverskriften på nærværende afhandling er Overflytning af selskabsligningen til en statsopgave en succes til efterfølgelse? Selskabsligning skal i denne forbindelse forstås rimeligt bredt, idet der herved skal forstås ligningen af aktie- og anpartsselskaber, fonde, foreninger m.v. som er omfattet af Selskabsskatteloven og Fondsbeskatningsloven. Ved ligning forstås kontrol af selvangivelsen med tilhørende regnskab/skatteansættelsen. Kontrollen omfatter i denne forbindelse henholdsvis ligningsmæssig gennemgang, partiel revision og revision. 2.3 Problemsøgning. Vi ønsker at belyse om de målsætninger, som staten lagde til grund for at overflytte selskabsligningen fra at være en kommunal opgave til at være en statslig opgave er blevet opfyldt. Endvidere er formålet at undersøge om overflytningen af selskabsligningen til statsligt regi, har haft konsekvenser for ligningen af hovedaktionærer og personlig erhvervsdrivende. 7

8 I forbindelse med vedtagelsen af finansloven i december 1997, blev det besluttet at flytte selskabsligningen fra kommunalt regi til statsligt regi med henblik på: at få en ensartet og tilstrækkelig effektiv selskabsligning der er geografisk uafhængig at få et merprovenu for den offentlige sektor gennem den øgede ligningseffektivitet. Det fremgår af L 134, at det forudsættes at ansættelsesændringerne i kr. stiger med 25% i perioden , i forhold til erfaringstallene opnået i perioden Regeringen ønskede med lovforslaget specielt at styrke ligningen af selskaber i mindre kommuner, der ikke har evne eller vilje til varetage opgaven med selskabsligning eller ikke er i stand til at tiltrække og fastholde den ekspertise, der er en nødvendighed for at gennemføre en tilstrækkelig effektiv ligningsindsats. Kommunerne ønskede under hensyntagen til saglige/faglige, personlige og politiske grunde, at beholde opgaven, hvorfor der blev indgået en række aftaler mellem staten og kommunerne. De store kommuner indgik en aftale om at forestå opgaven for staten alene, mens en del mindre kommuner indgik samarbejde med én af de deltagende kommuner, som kontraktskommune (skattemyndighed). Kontraktskommunen indgik aftalen med staten. Endelig overtog nogle Told- og Skatteregioner selskabsligningen fra de kommuner, som enten ikke ønskede at indgå i eller ikke fik godkendt samarbejdet. I dag er opgaven fordelt således: Antal kommuner Mandtal i % af samlet mandtal Figur 1. Varetagelse af ligningsopgaven Skatteansættende myndigheder Antal skatteansættende myndigheder Momsomsætning i % af samlet momsomsætning Enkeltkommuner Kommunale fællesskaber Regioner Selskabsrevisionsafdelingen I alt Kilde: Told og Skattestyrelsen, udarbejdet på grundlag af indgåede kontrakter, okt. 98. Da det var vigtigt for alle parter, at opgaven løses tilfredsstillende blev alle sejl sat for at opfylde de indgåede kontrakter fuldt ud. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvilke konsekvenser omstruktureringen har haft på selskabsligningen, hovedaktionærligningen og erhvervsligningen. 8

9 2.4 Problemformulering. Med udgangspunkt i ovenstående har vi valgt at opstille følgende problemspørgsmål: Ressourcer Er der ændret på de ressourcer, der er anvendt på selskabsligningen før og efter overflytningen? Herunder skal det undersøges, hvor mange årsværk der er anvendt på opgaven før og efter, samt hvilken uddannelse det indsatte personaler har før og efter. Hvordan ser økonomien ud i aftalerne med staten - er der tilført yderligere personalemæssige ressourcer? Har kommunernes forskellige politiske ledelse betydning i forhold til: om man indgår i samarbejdet om der er tilført yderligere ressourcer? Har man overført ressourcer fra andre ligningsopgaver? (Her tænkes såvel i statsligt som kommunalt regi) Kvaliteten I forbindelse med statens overtagelse af selskabsligningen var der et ønske om, at etablere et fagligt miljø (min. 5 medarbejdere), for at forbedre kvaliteten og ensartetheden i selskabsligningen. Er det muligt at registrere en større faglighed i arbejdet? Det bemærkes, at det fremgår af L134, at der i Budgetredegørelse 97 blev foretaget en sammenlignende analyse af ligningseffektiviteten på tværs af kommunerne. Undersøgelsen viste, at der var en faktor 16 til forskel på ligningsresultaterne (bruttoændringer i kr.) mellem den fjerdedel af kommunerne med de bedste resultater og den fjerdedel, som havde de dårligste resultater. Sidstnævnte var typisk mindre kommuner. Er der flere eller færre sager, som påklages til Landsskatteretten? Hvordan er fastholdelsesprocenten i de påklagede sager før og efter statens overtagelse af opgaven? Måltalsopfyldelse/provenue Er bruttoændringerne i kr. af selskabsligningen forbedret efter at staten har overtaget ansvaret for ligningen? Det skal undersøges om den ønskede forbedring af målopfyldelse er opnået, og om det er sket på bekostning af målopfyldelse og træfprocenter i hovedaktionærligningen og regnskabsligningen. 2.5 Problemafgrænsningen. Afhandlingen vil ikke beskæftige sig med: de økonomiske konsekvenser ved at ændre de fysiske rammer for ligningen såsom, nye kontorer med indretning, øget transporttid for ansatte med heraf 9

10 følgende krav om lønkompensation. Vi har vurderet, at det ligger udenfor området for afhandlingen. om overflytningen af selskabsligningen har påvirket de opnåede resultater samt indsatte ressourcer på lønmodtagerligningen, da det ikke naturligt er dette personale, som varetager selskabs-, hovedaktionær- og regnskabsligning. anvendelse af ressourcer til serviceopgaver, administrative opgaver og forespørgsler i forbindelse med ligningsopgaverne, selvom vi er bevidste om, at disse opgaver indgår i selskabsligningen i stadig stigende omfang. Vi er dog opmærksomme på, at disse opgaver indgår i anvendte ressourcer oplyst i spørgeskemaerne. ressourcer anvendt til samordnet kontrol af moms, skat og afgifter, da vi har vurderet, at det ligger udenfor området for afhandlingen. 2.6 Model- og metodevalg. Emnet vil blive behandlet med udgangspunkt i statens statistiksystem (System 28). Vi vil ved hjælp af spørgeskemaer til samtlige kommuner, Told- og Skatteregioner og til Selskabsrevisionsafdelingen, søge at få resourceanvendelsen belyst. Ved hjælp af talopstillinger, beregninger, diagrammer o.l. vil vi anskueliggøre og illustrere, hvilken betydning overflytningen af selskabsligningen til statsligt regi har haft. Indsamlingen af kildemateriale vil primært foregå via spørgeskemaerne, men også Statens statistik, Kommunal årbog, Danmarks statistik, Skattepolitisk oversigt og internettet vil blive anvendt. 1

11 3. Selskabsligningen set i et historisk perspektiv. 3.1 Selskabslovene. Aktieselskaber har eksisteret i Danmark i ca. 1 år, idet beskatning af aktieselskaber blev indført i begyndelsen af 19-tallet (Lov nr. 14 af Statsskatteloven) Aktieselskabsloven blev vedtaget i 193 (Lov nr. 123 af ). Den 11/6 196 blev den første Selskabsskattelov vedtaget (Lov nr. 255 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.). Denne nye proportionale skat skulle forenkle de hidtidige komplicerede regler om beskatning af aktieselskaber og erstatte den tidligere progressive beskatning, som havde være hjemlet i Statsskatteloven, Udskrivningloven, Ligningsloven og Kommuneskatteloven. Den nye Selskabsskattelov var gældende fra skatteåret 1962/63. Danmarks indtræden i EF medførte stor interesse for at etablere sig i selskabsform, men det var en udbredt opfattelse, at de mange små og mindre selskaber ikke burde bebyrdes med det høje kapitalkrav, som EF forventedes at ville gennemføre for aktieselskaber. Det blev derfor besluttet at man i Danmark, skulle have muligheden for at stifte selskaber med mindre kapitalkrav, hvorfor Anpartsselskabsloven blev vedtaget med et regelsæt svarende til reglerne i de oprindelige 6 medlemslande. Anpartsselskabsloven blev vedtaget i 1973 med virkning fra 1/ (Lov nr. 371 af ). Ved lov nr. 284 af 1/ fik vi Årsregnskabsloven, som alene gælder for selskaber, og som er det lovmæssige grundlag for selskabers aflæggelse af årsregnskaber. Årsregnskabsloven er en implementering i dansk lovgivning af 4. direktiv fra EFkommissionen, der i overensstemmelse med Romtraktatens artikel 54 stk. 3 litra g, skal tilgodese ønsket om, at lette adgangen til etablering på tværs af landegrænserne indenfor EF. Der er således tale om en harmonisering af mindstekravene i medlemslandenes lovgivning om erhvervsdrivende selskaber. Erhvervsministeriet er lige fremkommet med forslag til en ny årsregnskabslov (L 138 af 1/1 21), som forventes vedtaget af Folketinget i maj 21. Lovforslaget er præget af nytænkning på en række områder i forhold til den hidtidige regnskabslovgivning. 11

12 3.2 Overflytning fra statsligt regi til kommunalt regi. Den 6/ nedsatte finansministeren et udvalg med den opgave, at fremkomme med forslag til reformer i det lokale ligningsvæsen. Udvalget fremkom med en betænkning (betænkning nr. 757) i december 1975 og tillæg til denne i januar Lovforslaget blev fremsat den 9/ (lovforslag nr. L 57/ ) og blev 1., 2. og 3. behandlet i løbet af foråret 1977, således at Skattestyrelsesloven kunne vedtages den 8. juni 1977 (Lov nr. 281 af 8. juni 1977). Hovedformålene med lovforslaget var: At gennemføre etledsligning i kommunal regi for både person- og selskabsligning At begrænse skatterådenes opgaver til klagehandling af ligningskommissionens ansættelser At intensivere den statslige styring og kontrol med den kommunale ligning. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at lovforslaget tilsigter en mere hensigtsmæssig anvendelse af de samlede ressourcer i den statslige og den kommunale skatteforvaltning og behov for et større og mere systematisk lignings- og revisionsarbejde vedr. regnskabspligtige personer og selskaber. Dette søges opnået ved en klarere opgavefordeling mellem administrationsgrenene og ved at skabe mulighed for en central styring af den samlede indsats. Kommunerne kunne dog rekvirere administrativ bistand fra de statslige myndigheder, såfremt de havde behov herfor, idet det kunne være svært for alle kommuner (især de små kommuner) at have den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Frem til 1977 blev ligningen af selskaberne i henhold til SEL 24 varetaget af skatterådene. Med lovforslaget ønskedes en etledsligning, som totalt set medførte en effektivitetsforbedring uden at det blev nødvendigt at forøge personaleforbruget, idet kommunerne skulle afgive den tidligere ydede sekretariatsbistand til skatterådene og i stedet overtage hele selskabsligningen. Med etledsligningen udføres ligningsarbejdet i et led og ikke som tidligere i to instanser, og udførelsen af denne etledsligning skulle, i hvert fald indtil videre, foregå i kommunalt regi. De kommunale ligningsmyndigheder skulle således foretage alle skatteansættelser vedr og senere år samt foretage den første klagebehandling heraf (ligningskommissionen). 3.3 Overflytning fra kommunalt regi til statsligt regi. I forbindelse med vedtagelse af finansloven for 1998 blev det besluttet, at flytte selskabsligningen tilbage fra kommunal regi til statslig regi bl.a. med henblik på at 12

13 opnå en mere ensartet og tilstrækkelig effektiv selskabsligning, der er geografisk uafhængig (L 134). Begrundelsen for at flytte ansvaret for selskabsligningen, var at der over årene blev konstateret en uensartet og i en række kommuner ikke tilstrækkelig effektiv selskabsligning. Hensigten var dog, at de kommuner, der erfaringsmæssigt kunne løfte ligningsopgaven vedr. selskaber, fremover på aftalebasis og for en passende betaling skulle udføre selskabsligning på de statslige told- og skattemyndigheders vegne. Hovedformålet med lovforslaget var: 1. En effektivisering af selskabsligningen på længere sigt, med deraf følgende merprovenu, som det ikke er muligt at sætte tal på 2. Lovforslaget skønnes samlet set, at være administrativ udgiftsneutralt for staten og kommunerne under et. Med lovforslaget ønskede regeringen 1. at styrke ligningen særligt af selskaber beliggende i mindre kommuner, der ikke er i stand til at tiltrække den ekspertise, der er en nødvendighed for at gennemføre en tilstrækkelig effektiv ligningsindsats 2. at få en koncentration af ligningsindsatsen, da det ikke er muligt at oparbejde og fastholde den nødvendige ekspertise, der er nødvendiggjort af den stærk tiltagende internationalisering af erhvervslivet og den deraf følgende øgede kompleksitet i selskabernes økonomiske forhold, hvis den skal fordeles på mere end 3 enheder. Samtidig har selskaberne direkte klageadgang til Landsskatteretten, hvorved klageadgangen for selskabet og dets hovedaktionærer er forskellige. Man har således med lovforslaget valgt at gå væk fra etledsligningen. Det oprindelige lovforslag tog udgangspunkt i, at staten overtog selskabsligningen og at staten i samarbejde med told- og skatteregionerne varetog denne opgave. Efter forhandlinger mellem staten og Kommunernes Landsforening blev der dog åbnet mulighed for, at store kommuner og kommunale fællesskaber kunne løse opgaven på kontrakt for staten. For at kunne varetage opgaven, skal den skatteansættende myndighed bestå af mindst 5 fuldtidsmedarbejdere for derved at kunne opnå et tilstrækkeligt højt fagligt miljø. omfatte et mandtal på mindst 3 selskaber have klaret ligningsopgaven tilfredsstillende i tidligere ligningsperioder (før statens overtagelse af opgaven). 13

14 3.4 Den historiske udvikling af antallet af selskaber. Som det fremgår af nedenstående illustration har det samlede antal af selskaber været kraftigt stigende fra 1973 til De første anpartsselskaber er registreret i Aktieselskabsregisteret (Erhvervs- og selskabsstyrelsen) i Det samlede antal af selskaber er steget fra ca i 1974 til 7.22 i Antallet af anpartsselskaber udgjorde i Figur 3.1 Udviklingen i antallet af selskaber Udviklingen i antallet af selskaber Antal selskaber antal ApS antal A/S Årstal Kilde: Statistisk 1-års oversigt 1985 og 1988 henholdsvis side 12 og side 97. Opgørelsen af antal selskaber er pr. 1. januar i det pågældende år. Fra 1985 overgår Danmarks statistik til at udarbejde opgørelsen på grundlag af antal momspligtige selskaber, hvorfor tallene ikke er umiddelbar sammenlignelige. Figur 3.2 Udviklingen i antallet af selskaber Udviklingen i antallet af selskaber Antal selskaber antal ApS antal A/S Årstal Kilde: Skattepolitisk Oversigt 1993 nr. 1, 1995 nr. 1, 1998 nr. 1 og 21 nr. 1. Fra 1993 fremgår antallet af skattepligtige selskaber af Skattepolitisk Oversigt. Der er ikke umiddelbar sammenlignelighed mellem tallene der ligger til grund for de to diagrammer, idet diagrammet for perioden indeholder samtlige selskaber. 14

15 Derimod indeholder diagrammet for perioden alene alle skattepligtige selskaber. Det er således alene moderselskabet i en sambeskattet koncern der medregnes, idet indkomsten i datterselskaberne i koncernen medregnes hos moderselskabet. Derfor er udviklingen opdelt i de to diagrammer. Fra 1989 til udgangen af 1999 har antallet af aktieselskaber været svagt stigende fra selskaber til selskaber. Antallet af anpartsselskaber har været stigende frem til 1993, hvorefter antallet anpartsselskaber har stabiliseret sig på dette niveau. Figur 3.3 Antallet af skatteydende selskaber i forhold til samtlige selskaber Antal selskaber Antallet af skatteydende selskaber i forhold til samtlige selskaber Kilde: Skattepolitisk Oversigt 1993 nr. 1, 1995 nr. 1, 1998 nr. 1 og 21 nr Årstal Det fremgår af ovenstående figur 3.3, at antallet af selskaber som betaler indkomstskat har været kraftigt stigende i perioden 1991 til I 1991 udgjorde andelen af indkomstskatteydende selskaber 5,1%. Dette er i 1999 steget til 64,5%. Dette stemmer nøje overens med den økonomiske udvikling i samfundet over denne periode selskaber i alt Antal skatteydende selskaber 3.5 Udviklingen i selskabsskatterne. Der har været en meget kraftig stigning i selskabsskatterne i perioden Det er sket på trods af at selskabsskatteprocenten har været faldende over perioden fra 5% til 38/34%. Det er således, at for selskaber der indbetaler a/conto skat udgør skatteprocenten alene 34%. Som det fremgår af nedenstående tabel 3.1 er selskabsskatterne steget fra 13,6 mia. kr. til 36,6 mia. kr. 15

16 Tabel 3.1 Udviklingen selskabsskatterne fra Selskabs skatter 13,6 14,5 15,6 16,8 19,6 2,6 24,6 28,7 32,7 36,6 i mia. kr. Selskabs skattepro /38 34/38 34/38 34/38 34/38 34/38 34/38 34/38 cent Kilde: Skattepolitisk Oversigt 1993 nr. 1, 1995 nr. 1, 1998 nr. 1 og 2 nr. 1, og 21 nr Selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Som det fremgår af nedenstående figur 3.4 udgør selskabsskatterne en meget lille del af de samlede skatter. Selskaberne bidrager således kun med en meget begrænset del af de samlede skatter, hvis man alene fokuserer på selskabsskatterne. Herudover bidrager selskaberne gennem bidrag til sociale ordninger samt ikke mindst gennem skatter på udbetalte lønninger til medarbejdere. Figur 3.4 De samlede skatter og afgifter i år 2. De samlede skatter og afgifter i år 2 i mia. kr. Personlige indkomstskatter Arbejdsmarkedsbid rag Bidrag til sociale ordninger Arve-, bo- og gaveafgift Realrenteafgift/pen sionsafkastskat Selskabsskat Kilde: Skattepolitisk Oversigt 21 nr. 1 Ejendomsskatter, ejendomsværd Indirekte skatter Provenue i forbindelse med selskabsligning. Det fremgår af statens statestiksystem at ligningsmyndighederne har foretaget ændringer af selskabernes selvangivne indkomster med følgende beløb: 16

17 Tabel 3.2 Udviklingen i ændringer af indkomstansættelserne for selskaber for perioderne 1997/98 2 i kroner. De samlede selskabsskatter udgjorde i år 2 3,6 mia. kr. hvilket svarer til skattepligtige indkomster på 9 mia. ved en selskabsskatteprocent på 34 og for 1999 og 1998 henholdsvis 17,6 mia. og 96,2. De foretagne ændringer i procent af skattepligtig indkomst kan opgøres således: Tabel 3.3 Udviklingen i ændringer af indkomstansættelserne for selskaber for perioderne 1997/98 2 i procent. Ligningsperiode Brutto ændringer Forhøjelser Nedsættelser Netto ændringer 97/ Kilde: Statens statestiksystem. Ligningsperiode Brutto ændringer Forhøjelser Nedsættelser Nettoændringer 97/98 3,8 3,1,7 2, ,4 5,2 2,2 3, 2 8,6 5,8 2,8 3, Kilde: Statens statestiksystem. Som det fremgår af tabel 3.2 er brutto ændringer i kr. fordoblet fra efter statens overtagelse af selskabsligningen. Hvis man derimod ser på nettoændringer (provenu) er der tale om en stigning på 25% i såvel kroner fra 97/98 til 2 som i procent af skattepligtig indkomst jf. tabel 3.3. Der er således sket en stigning i forbindelse med statens overtagelse af selskabsligningen, men fra 1999 til 2 er der sket et fald i ændringsbeløb i kr. på trods af at der er tilført selskabsligningen yderligere ressourcer. Det kan være uheldigt at tage udgangspunkt i ligningsperioden umiddelbart inden statens overtagelse af selskabsligningen når vi sammenligner udviklingen efter statens overtagelse af selskabsligningen. Der forhold at Folketinget i forbindelse med Finansloven for 1998, som blev vedtaget i december 1997 vedtog at overflytte selskabsligningen til staten har gjort at selskabsligningen har haft en meget lav prioritering i mange små og mindre kommuner, indtil det var politisk bestemt i hvilket omfang den enkelte kommune kom til at deltage i selskabsligningen. Det har dog ikke været muligt via statens statistiksystem, at fremfinde sammenligningstal fra ligningsperioder før perioden , hvorfor vi lagt denne periode til grund. 17

18 4. Lovgrundlaget for ligningskompetencen for selskaber. 4.1 Lovgrundlaget. Det fremgår af Skattestyrelseslovens 12 A, at Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst for juridiske personer, bortset fra dødsboer med klageadgang til Landsskatteretten.. Efter loven bemyndiges den statslige told- og skatteforvaltning således til at forestå ligningen af juridiske personer bortset fra dødsboer. Ligningen vil som udgangspunkt blive forestået af den statslige Told- og skatteregion, hvori selskabet er hjemmehørende. Dette gælder også for selskaber m.v., der er hjemmehørende i Københavns og Frederiksberg kommuner. Der vil dog forekomme ligningssager, der er særligt ressourcekrævende eller som kræver særlig sagkundskab eller et samarbejde med andre stater. I bl.a. sådanne tilfælde vil ligningsopgaven kunne lægges til andre dele af den statslige told- og skatteforvaltning, enten generelt eller fra sag til sag. Af 38 stk. 3 fremgår det, at skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan indgå aftaler med en kommunalbestyrelse om udførelsen af ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer med dertil hørende administrative opgaver. Aftalen vil kunne omfatte såvel juridiske personer hjemmehørende i kommunen som juridiske personer hjemmehørende udenfor kommunen. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 336 af 1. juni 1998, 18, at direktøren for Toldog Skattestyrelsen bemyndiges efter skattestyrelsesloven 38, stk. 3, til at indgå aftale med en kommunalbestyrelse om udførelsen af ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver. Tilsynet med aftalens opfyldelse udøves af Told- og Skattestyrelsen eller den Toldog Skatteregion, som kommunen hører under, hvilket fremgår af standardaftalens punkt 3 sidste afsnit hvor der står Told- og Skattestyrelsen og Told- og skatteregioner udøver tilsyn med den kommunale ligning efter tilsvarende regler som gælder efter Skattestyrelseslovens 14. Told- og Skattestyrelsen eller Told- og skatteregionen kan herunder revidere en skatteansættelse foretaget af kommunen. Det fremgår videre af aftalens punkt 8, at De opgaver vedrørende selskabsligningen, som kommunen varetager for de statslige skattemyndigheder, er omfattet af den statslige revision. Told- og skatterevisionen kan foretage revision af selskabsligningen i henhold til den aftale om intern revision i Told- og Skattestyrelsen, der er indgået mellem skatteministeren og rigsrevisor i henhold til Rigsrevisorloven 9. Kommunen kan vælge at lade en ekstern revisor, herunder den eksisterende kommunale revision, foretage revisionen af selskabsligningsopgaven. 18

19 I TS-cirkulære nr bilag 1 er en fortegnelse over de skatteansættende myndigheder for juridiske personer, bortset fra dødsboer, der ikke skal lignes af Told- og skattestyrelsen. Det fremgår af aftalen som indgås med den enkelte kommune, at Told- og Skattestyrelsen pr. 1. oktober forud for hvert kalenderår udarbejder en ligningsplan. Ligningsplanen beskriver bl.a. proceduren for udarbejdelse af den lokale ligningsplan. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 336 af 1 juni , at direktøren for Toldog Skattestyrelsen kan bestemme, at nærmere angivne juridiske personer, bortset fra dødsboer, skal lignes af Told- og Skattestyrelsen. Dette gælder dog ikke skattepligtige, hvorom der efter 18 er indgået en ligningsaftale. I TS-cirkulære nr. 41, 1998, fremgår at ligningskompetancen er udlagt til Selskabsrevisionsafdelingen for så vidt angår, bank- og sparekassevirksomheder, forsikringsvirksomheder samt for selskaber med en omsætning der overstiger 5 millioner kr. 19

20 5. Interessegrupper. 5.1 Interessegrupper i forbindelse med afhandlingen. Det er vigtigt at få klarlagt hvilke interessegrupper, som er relevante i sammenhæng med denne afhandling. Det skyldes at man som interessegruppe bevidst eller ubevidst fremhæver de fakta som støtter den opfattelse interessenten har af hvordan skatteligningen bør organiseres. For at kunne håndtere denne situation er der nødvendigt at gennemføre en interessentanalyse, således at vi kender de enkelte interessenters ønsker om hvordan skatteligningen bør organiseres. Der er identificeret følgende interessegrupper: Regeringen/Folketinget Ligningsrådet Told- og Skattestyrelsen Told- og Skatteregioner Kommunernes Landsforening De enkelte primærkommuner Skatteyderne Revisorforeninger Regeringen/Folketinget. Det er Folketinget, der som landets lovgivende myndighed, har kompetencen til at beslutte hvem der skal forestå ligningen af såvel fysiske som juridiske personer i Danmark. De liberalistiske partier er generelt modstandere af centralisering, hvilket også gør sig gældende i relation til centralisering af ligningsopgaven. Det skyldes de liberalistiske partiers generelle ønske om at det enkelte individ får størst mulig indflydelse på sin tilværelse, på bekostning af en ensartet behandling af den enkelte borger. Derimod er de socialistiske partier generelt for centralisering, hvorfor disse partier også stemte for at staten overtog selskabsligningen. Det skyldes disse partiers generelle ønske om at der sker en ensartet behandling af den enkelte borger, på bekostning af det enkelte individs indflydelse på sin tilværelse. Det fremgår af L134, at hovedformålet med overflytningen af selskabsligningen var at opnå en effektivisering af selskabsligningen på længere sigt, med deraf følgende 2

Gladsaxe Kommune Redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet vedr. aktie- og anpartsselskaber for produktionsåret 2003

Gladsaxe Kommune Redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet vedr. aktie- og anpartsselskaber for produktionsåret 2003 Gladsaxe Kommune Redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet vedr. aktie- og anpartsselskaber for produktionsåret Indholdsfortegnelse. Indledning.... serklæring.... Redegørelse for ligningen....

Læs mere

Organiseringen af selskabsligningen

Organiseringen af selskabsligningen Organiseringen af selskabsligningen Evaluering af den ændrede organisering af selskabsligningen efter omlægningen i efteråret 1998 Udarbejdet af Deloitte Consulting for Skatteministeriet Juni 2001 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109

Skatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 109 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 99/05-502-00360 Den Spørgsmål 105-109 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR

Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR - 1 Omkostningsgodtgørelse fradragsberettigede udgifter - forelæggelse af honorar for brancheforening SKM2011.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten har ved en kendelse

Læs mere

Kendelse af 29. april Ikke tilladelse til omlægning af regnskabsår. Årsregnskabslovens 3, stk. 1, 2. pkt.

Kendelse af 29. april Ikke tilladelse til omlægning af regnskabsår. Årsregnskabslovens 3, stk. 1, 2. pkt. Side 1 af 8 Kendelse af 29. april 1996. 95-58.524. Ikke tilladelse til omlægning af regnskabsår. Årsregnskabslovens 3, stk. 1, 2. pkt. (Connie Leth, Eskil Trolle og Vagn Joensen) Advokat A har på vegne

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Den færøske revisionsordning

Den færøske revisionsordning LANDSGRANNSKOÐANIN Den færøske revisionsordning Mai 2005 Traðagøta 43 Postrúm 2053 FO-165 Argir (298) 35 51 00 (298) 35 51 01 gralands@post.olivant.fo LANDSGRANNSKOÐANIN 2 Indholdsfortegnelse 1 REVISION

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM ØLR

Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM ØLR -1 - Omkostningsgodtgørelse arbejdsgivers betaling af ansattes udgifter til sagkyndig bistand SKM2010.658.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 25/5

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteministeriet J.nr. 04-711-30 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 130 - Forslag til Skatteforvaltningsloven. Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 22 af 7. december 2004. Kristian

Læs mere

ligningsplan 2004/2005

ligningsplan 2004/2005 Ligningsplan 2004/2005 - 2 - Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Skatteforvaltningens opgave...4 2. Ligningsindsats... 4 3. Serviceindsats...5 4. Lønmodtagerligning...5 5. Hovedaktionærligning...6 6. Erhvervsligning...6

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet Juni 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs anvendelse af bagatel-

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi September 2009 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ToldSkats indsats mod sort økonomi

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og

Læs mere

Domstolene SKAT. Landsskatteretten

Domstolene SKAT. Landsskatteretten Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk Internet: www.fsr.dk Analyse af skatteankenævnene FSR har

Læs mere

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation.

Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. 27. februar 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: HJEMME-PC-ORDNINGEN Regeringen foreslår at ændre reglerne vedr. hjemme-pc og arbejdsgiverbetalt datakommunikation. Folketinget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014

Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen. Aktiviteter i tal 2014 Hvidvasksekretariatet og Sporingsgruppen Aktiviteter i tal 2014 Underretninger og transaktioner Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner er tilsvarende tidligere år også steget i 2014.

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning

Læs mere

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015.

Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015. Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2015 2. maj 2016 J.nr. 16-0095380 Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer

Læs mere

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber BEK nr 567 af 30/05/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-3082 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen)

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen) Kendelse af 20. september 1996. 96-13.093. Praktisk uddannelse i pengeinstituts revisionsafdeling godkendt. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 4 og 1, stk. 2, nr. 5 (Merete Cordes, Christen Sørensen,

Læs mere

FORENINGEN TÅRS HALLEN UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 4-7 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2015

FORENINGEN TÅRS HALLEN UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 4-7 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2015 Tlf: 96 23 54 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab hjoerring@bdo.dk Nørrebro 15, Box 140 www.bdo.dk DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 FORENINGEN TÅRS HALLEN UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Avanceopgørelse ved afståelse af udviklingsprojekt - ligningslovens 8 B tilsidesættelse af Juridisk Vejledning begunstigende forvaltningsakt - Skatterådets bindende svar af 24/3 2015, jr. nr. 14-1269602

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Skatteministeriet Att.: SkatErhverv Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk 14. november 2006 KKo Deres sagsnr.: 2006-411-006464 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 8. januar 2013 (J.nr. 2011-0026121) Ikke godkendt

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx.

K e n d e l s e. Klagen vedrører indklagedes virksomhed som revisor for selskaberne H ApS, CVR. nr. xx xx xx xx og I ApS, CVR nr. xx xx xx xx. Den 13. februar 2014 blev i Sag nr. 94/2012 SKAT mod 1. Statsautoriseret revisor A. 2. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. afsagt sålydende K e n d e l s e Ved skrivelse af 19. november 2012 har

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

Forældelse skatteansættelse og skattekrav

Forældelse skatteansættelse og skattekrav - 1 Forældelse skatteansættelse og skattekrav Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med selvangivelsen foretages en opgørelse af årets skattetilsvar (skatteansættelse), og skattevæsenet opkræver

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor B for Revisornævnet.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor B for Revisornævnet. Den 14. juni 2010 blev der i sag nr. 47/2009 A mod statsautoriseret revisor B afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 9. september 2009 har advokat D på vegne af A indbragt registret revisor

Læs mere

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen)

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen) Kendelse af 20. september 1996. 96-12.451. Praktisk uddannelse i pengeinstituts revisionsafdeling godkendt. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 4, og 1, stk. 2, nr. 5. (Merete Cordes, Christen Sørensen,

Læs mere

Revisoreksamen 2004. Opgave 1. dag. Mandag, den 9. august 2004. (8 timer)

Revisoreksamen 2004. Opgave 1. dag. Mandag, den 9. august 2004. (8 timer) Revisoreksamen 2004 Opgave 1. dag Mandag, den 9. august 2004 (8 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven, bortset fra: disketter, mobiltelefoner, eller andet elektronisk kommunikationsudstyr

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere

Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Retssikkerhedspakke II Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 2 Borgeren skal stå stærkere Borgeren skal stå stærkere 3 Fuld omkostningsgodtgørelse for selskaber og fonde Reglerne i dag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Den kommunale skattemyndighed Redegørelse for ligningen

Indholdsfortegnelse. Side. Den kommunale skattemyndighed Redegørelse for ligningen Redegørelse om forløbet af lignings- og revisionsarbejdet m.m. 2003/2004 Indholdsfortegnelse Side Den kommunale skattemyndighed ------------------------3 Redegørelse for ligningen -----------------------------------4

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af en række love (Ændringer som følge af lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning) (Kommunalreform)

Forslag til Lov om ændring af en række love (Ændringer som følge af lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning) (Kommunalreform) Skatteministeriet, 04-711-28 den 6. oktober 2004 UDKAST 18 Forslag til Lov om ændring af en række love (Ændringer som følge af lov om skatte- og ejendomsvurderingsforvaltning) (Kommunalreform) 1 I lov

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger

Læs mere

REVISIONSPROTOKOLLAT FOR REGNSKABSÅRET 1/1 2011 31/12 2011. Andelsselskabet Fjelsted Vandværk Jægersmindevej 8 5463 Harndrup. CVR. nr.

REVISIONSPROTOKOLLAT FOR REGNSKABSÅRET 1/1 2011 31/12 2011. Andelsselskabet Fjelsted Vandværk Jægersmindevej 8 5463 Harndrup. CVR. nr. REVISIONSPROTOKOLLAT FOR REGNSKABSÅRET 1/1 2011 31/12 2011 Andelsselskabet Fjelsted Vandværk Jægersmindevej 8 5463 Harndrup CVR. nr.: 83 58 69 15 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation af det reviderede

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Nyt om beskatning af fonde

Nyt om beskatning af fonde www.pwc.dk Nyt om beskatning af fonde Fondskonferencen 2016 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Nyt om lovgivning om beskatning af fonde 2 3 4 Transaktioner med nærtstående parter Ledelsesvederlag Øvrige

Læs mere

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at:

Skatteområdet. På skatteområdet ønsker regeringen at: Skatteområdet På skatteområdet ønsker regeringen at: Reducere de administrative byrder for virksomheder og borgere gennem en sammenhængende borger- og virksomhedsnær skatteadministration. Målrette kontrollen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 79 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-311-0055 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt ikke tidligere oversendte

Læs mere

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2. november 2016 L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet har ved brev af 5.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 99/ Den

Skatteministeriet J. nr. 99/ Den Skatteudvalget L 120 - O Skatteministeriet J. nr. 99/05-0055-00074 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 120 - Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.).

L Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.). Skatteudvalget L 213 - Svar på Spørgsmål 78 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 22. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med [partnerskabsorganisationens] forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver,

Læs mere

Bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter

Bekendtgørelse om pristalsreguleret alderdomsopsparing i pengeinstitutter BEK nr 1203 af 31/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Statens Administration, j.nr. 2014-6821-004 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Kendelse af 12. maj 1998 (97-39.145) K A/S i Likvidation mod Erhvervs- og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding LBK nr 966 af 20/09/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2011-411-0048 Senere ændringer til forskriften LOV nr 513 af 07/06/2006

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet.

k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret revisor A for Revisornævnet. Den 18. november 2013 blev i sag nr. 18/2013 Skat mod registreret revisor A afsagt sålydende k e n d e l s e: Ved skrivelse af 14. februar 2013 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt registreret

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Udskrevet: 2016 Indhold Skal I være en forening, fond eller selvejende institution?............................... 3 2 Guide Skal I være

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen. Årsregnskab. Torsdag den 3. januar kl. 9.00-13.

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del. Regnskab og økonomistyring. Eksamen. Årsregnskab. Torsdag den 3. januar kl. 9.00-13. SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 6 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen Årsregnskab Torsdag den 3. januar kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt. Det betyder

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM SANST

Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM SANST - 1 Omkostningsgodtgørelse - reduktion af omkostningsgodtgørelse vedrørende á conto-afregning - SKM2016.300.SANST Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen tiltrådte ved en afgørelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms Lovforslag nr. L 75 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 2 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 6. oktober 2010 6. oktober 2010 J.nr. 2010-221-0032 Supplerende

Læs mere

Vi engagerer os mere. Gennemsigtighedsrapport 2013. CVR-nr.: 29 44 27 89

Vi engagerer os mere. Gennemsigtighedsrapport 2013. CVR-nr.: 29 44 27 89 Vi engagerer os mere Gennemsigtighedsrapport 2013 CVR-nr.: 29 44 27 89 Revisionsvirksomhedens juridiske struktur Nielsen & Christensen er organiseret som et partnerselskab. Nielsen & Christensen Statsautoriseret

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R) Side 1 af 8 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 29. december 2006 (sag nr. 71-2005-R) ToldSkat mod Registreret revisor R Ved skrivelse af 2. november 2005 har

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer BEK nr 168 af 04/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-325

Læs mere

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Bilag 3 Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Kravspecifikation for revisorbistand til Miljøstyrelsens administration og kontrol efter pantbekendtgørelsen 1. Baggrund Det danske

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. september 2014 J.nr. 14-2611052 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven

Læs mere

Skattelovforslags-katalog fra regeringen. Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II) Ændring og senere ophævelse NOx-afgiften (nov II)

Skattelovforslags-katalog fra regeringen. Retssikkerhedspakke I og II (oktober I og februar II) Ændring og senere ophævelse NOx-afgiften (nov II) Skattelovforslags-katalog fra regeringen Regeringen offentliggjorde i går sit lovprogram for det kommende folketingsår. Skatteministeren leverede 24 lovforslag til lovprogrammet. Fokus er ifølge skatteministeren

Læs mere