Iltsvind i de danske farvande i oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iltsvind i de danske farvande i oktober 2008"

Transkript

1 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2008 Udarbejdet af Jørgen L.S. Hansen & Ole Manscher, DMU Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU oktober 2008 Denne rapport findes på DMU's hjemmeside: Figur 1 Kortene viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske og svenske institutioner, og hvor der er observeret iltsvind (syrebrist) (<4 mg/l) eller kraftigt iltsvind (<2 mg/l) i hhv. september måned og i perioden 1. oktober oktober The maps show stations visited by Danish and Swedish authorities in September and in the period 1. October October 2008, and where oxygen deficiency (<4 mg/l) and severe oxygen deficiency (<2 mg/l) was observed. 1

2 Dansk Svensk English Deutsch Ilt Syre Oxygen Sauerstoff Iltsvind Syrebrist Oxygen deficiency Sauerstoffmangel 1 Sammenfatning Frem til begyndelsen af september var udbredelsen af iltsvind i 2008 i de danske farvande mindre end middelværdien for perioden på grund af den megen blæst i løbet af sommeren. En længere periode med stille vejr i september medførte imidlertid, at iltsvindet hurtigt bredte sig og nåede den hidtil største udbredelse i begyndelsen af oktober, hvor det atter blev blæsende vejr, og udbredelsen af iltsvindet gradvis blev reduceret i de fleste områder. I midten af oktober var der stadig udbredt og kraftigt iltsvind og stedvis forekomst af giftig svovlbrinte i bundvandet i det Sydfynske Øhav, i det sydlige Lillebælt, i Aabenraa Fjord samt i Flensborg Fjord. I disse områder har der foreløbigt været vedvarende kritisk lave iltkoncentrationer i op mod 3 måneder i I det forløbne år har den samlede nedbørsmængde svaret til langtidsnormalen. Det forventes derfor, at udvaskningen af næringsstoffer til havmiljøet, og dermed produktionen af organisk materiale i vandsøjlen, har været på samme niveau som i de seneste år. Temperaturen i bundvandet i de indre danske farvande har i efteråret 2008, i lighed med de seneste 5 år, været 1-1,5 grader højere end langtidsmidlen. På den baggrund antages det, at iltforbruget i vandsøjlen og havbunden har været på nogenlunde det samme niveau som i de seneste 5 år. Det blæsende vejr igennem det meste af sommeren sikrede en god ventilation af bundvandet i de indre danske farvande, og udbredelsen af iltsvind var frem til begyndelsen af september mindre en middelværdien for de seneste 5 år. I forbindelse med et vejrskifte i september, hvor der opstod en længere periode præget af højtryk og svage østlige vinde, øgedes udbredelsen af iltsvind hurtigt, og nåede sandsynligvis den foreløbig største udbredelse i begyndelsen af oktober, hvor vejret atter blev blæsende fra vestlige retninger. Den samlede udbredelse af iltsvind i slutningen af september er uvis. Seneste opgørelse i midten af september viste, at det berørte areal var på km 2. Herefter opstod der iltsvind i nye områder i Ålborg Bugt, og i Bornholmsdybet nåede iltsvindet den 7. oktober højere op i vandsøjlen end der tidligere var målt i de sidste 5 år. Vejrskiftet i begyndelsen af oktober betød en bedring af iltforholdene i de fleste områder, idet grænsen for iltsvind gradvis blev rykket ned i vandsøjlen. I midten af oktober lå hovedudbredelsen af iltsvindet i det Sydfynske Øhav, i det sydlige Lillebælt og de tilstødende fjorde. Dermed har der i 2008 foreløbigt været kritisk lave iltkoncentrationer og tilfælde af giftig svovlbrinte i bundvandet i op til 3 måneder i disse områder. Det er de samme områder, der rammes af tilbagevendende iltsvind, og i det omfang der var bundfauna til stede forud for iltsvindet i 2008, forventes der betydelige skader på bundfaunaen. 2

3 I slutningen af oktober er udbredelsen af iltsvind sædvanligvis på retur i de indre danske farvande. Det forventes, at iltsvindets udbredelse har toppet for i år, men i de dybe områder, hvor der stadig er iltsvind, skal der gentagne vindhændelser eller meget kraftig vind til, før bundvandet atter bliver iltet. English summary Until the end of August 2008 the area covered by hypoxia was smaller than the average of the period due to relatively strong wind during the summer. During three weeks in September the weather was dominated by high pressure and weak wind and during that period, the oxygen declined fast and hypoxia developed in many areas. This trend was reversed at the beginning of October where the weather changed again and became dominated by westerly winds and the oxygen conditions improved gradually. However, in mid October there was still hypoxia or severe hypoxia over extensive areas in the Archipelago of Funen, in the southern Little Belt, in Aabenraa Fjord and Flensborg Fjord. In these areas hypoxic conditions have prevailed for up to three months. The total precipitation during corresponds to the long-term average. Therefore, it is expected that the runoff of nutrients from land to the marine environment, and thereby the primary production in the plankton, corresponds to the average of the latest years. During the latest five years, the temperature of the bottom water was generally degrees above the long-term average in the inner Danish waters. Therefore, it is assumed that the oxygen consumption in the bottom water was at the same level as the latest 5 years. During most of the summer 2008, the wind was stronger than normal and caused relatively good oxygen conditions until the beginning of September. The weather type changed in September and became dominated by high pressure and weak easterly winds. During that period, the oxygen concentration of the bottom water declined rapidly and many areas developed hypoxia and later severe hypoxia. The hypoxic areas probably reached the maximum extension at the beginning of October, just before the weather changed again, and strong westerly winds gradually improved the oxygen conditions in many areas. The maximum extension of the hypoxic area at the beginning of October is unknown. The latest modelling of the area in mid September showed that 6,966 km 2 of the sea bottom was affected. Thereafter new areas developed hypoxia in Ålborg Bugt, and in the Bornholmsdybet hypoxic conditions prevailed closer to the surface than ever before during the latest 5 years. In mid October the main hypoxic areas were located in the Archipelago of Funen, in the southern Little Belt, in Aabenraa Fjord and Flensborg Fjord. In these areas hypoxic conditions have prevailed for up to three months in 2008, and they are particularly vulnerable for developing hypoxia. In case there were benthic fauna present in the areas before they became hypoxic, severe damages of the benthic fauna community are expected. 3

4 4 Normally the oxygen conditions are improving in late October in the inner Danish coastal waters. Thus it is expected that the extension of hypoxia has peaked in However, in the deep areas where there is still hypoxia, repeated incidents of strong winds or very strong winds are needed before oxygen conditions again will be normal.

5 2 Indledning I slutningen af august, september, oktober og november hvert år udsender Danmarks Miljøundersøgelser en rapport om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Dette er den tredje iltsvindsrapport i 2008, som giver en status for den aktuelle udvikling og udbredelse af iltsvind i de danske farvande. Formålet er at give offentligheden et overblik over, hvor der fra slutningen af september og frem til midten af oktober er målt iltsvind. Oversigten er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i samarbejde med de syv danske, regionale miljøcentre under Miljøministeriet: Aalborg, Århus, Ringkøbing, Ribe, Odense, Nykøbing F og Roskilde miljøcentre, samt Sveriges Meteorologiska och Hydrologiska Institut (SMHI), Bohuskustens Vattenvårdsförbund, Länsstyrelsen i Hallands Län, NV Skånes Kustvattenkommitté, Öresunds Vattenvårdsförbund og Sydkustens Vattenvårdsförbund i Sverige. Grundlaget for rapporten er miljøcentrenes målinger af iltindholdet i danske fjorde og kystnære farvande, DMU s og SMHI s iltmålinger i åbne farvande, samt de svenske läns og vattenvårdsförbunds iltmålinger i svenske kystvande. På baggrund af de aktuelle målinger bliver der udarbejdet kort over udbredelsen af iltsvindet for en række områder af de enkelte miljøcentre. Udbredelseskortene er baseret på ekstrapolationer af de faktiske målinger på baggrund af dybdemodeller for de enkelte områder. Kortene skal derfor tolkes som den mest sandsynlige udbredelse af iltsvindet. Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, udarbejder landsdækkende kort over udbredelsen af iltsvind, og beregner det samlede areal, hvor der er iltsvind i august og september. I august og september foretager DMU målinger af iltkoncentrationen i de åbne farvande. Den samlede udbredelse af iltsvindet i oktober og november bliver ikke beregnet, da DMU ikke længere foretager målinger i de åbne farvande i disse måneder. Hvad er iltsvind Indholdet af ilt i vandsøjlen er styret af to modsatrettede processer iltforbrug og ilttilførsel. Ilten bliver forbrugt ved respirationen af organisk stof i vandsøjlen og i havbunden. Iltforbrugets størrelse afhænger af mængden af tilført organisk stof og af temperaturen. Ilttilførslen er først og fremmest styret af vindforholdene, som er afgørende for vandudskiftningen nær bunden. Forringede iltforhold forudsætter en lagdeling af vandsøjlen, så ilttilførslen fra overfladen begrænses. Derfor forekommer iltsvind i lavvandede farvande kun i forbindelse med stille, varme perioder med etablering af en temperaturlagdeling af vandsøjlen eller ved indtrængen af et tyndt lag salt og tungt bundvand. I dybere farvande med permanent lagdeling i sommerhalvåret ses derimod et karakteristisk mønster med højt iltindhold i bundvandet i vinterperioden efterfulgt af faldende iltindhold fra foråret til sensommer og efterår, hvor iltindholdet er lavest. Herudover er der typisk mere ilt i vandet i den nordlige del end i den sydlige del af de åbne farvande. Det skyldes, at der strømmer nyt og iltrigt bundvand ind i Kattegat fra Skagerrak. Et øget iltforbrug eller en reduceret ilttilførsel kan derfor resultere i iltsvind. 5

6 I Danmark betegnes det operationelt som 'iltsvind', når iltkoncentrationen er under 4 mg/l, og 'kraftigt iltsvind' når koncentrationen er under 2 mg/l. Iltsvind kan undertiden observeres på bunden, når der dannes hvide belægninger af svovlbakterier det såkaldte ligklæde eller liglagen. Iltindholdet i bundvandet er af afgørende betydning for livsbetingelserne for bunddyrene og de bundlevende fisk. Når iltsvindet begynder at sætte ind søger i første omgang fisk væk fra området. Under længere perioder med kraftigt iltsvind begynder bunddyrene at dø. Til sidst, efter nogle uger, kan der ske et kollaps af hele dyresamfundet ofte i forbindelse med, at der frigives giftig svovlbrinte fra bunden, som tillige kan skade ålegræs. Når bunddyrene dør, forsvinder fiskenes fødegrundlag, og der går flere år efter iltsvindets ophør, før der igen er etableret et normalt samfund af bunddyr, og økosystemet på havbunden igen fungerer normalt. 6

7 3 Vind, nedbør og temperatur Vind Vinteren var præget af blæst. Fra årsskiftet og frem til midten af marts, bortset fra to uger i februar, lå den ugentlige middelvindhastighed over den ugentlige middelværdi for perioden (figur 2). I foråret 2008 var vindhastighederne under normalen, mens vindhastighederne har været over normalen de fleste uger af sommeren. Den megen vind fra især vestlige retninger i løbet af sommeren havde en gavnlig effekt på iltforholdene frem til slutningen af august. Herefter skiftede vejret karakter fra ustadigt vejr med vestlige vinde til at være domineret af perioder med højtryk og vind fra østlige retninger. Fra uge 37 og frem til uge 40 var vindstyrken lav, og som følge deraf var ventilationen af bundvandet i de indre danske farvande ringe. I denne periode udvikledes der hurtigt iltsvind i mange områder i de indre danske farvande, og udbredelsen af iltsvind lå i midten af september over middelværdien for de seneste år. I begyndelsen af oktober blev det atter blæsende fra vest, hvilket medførte, at grænsen for iltsvind gradvist rykkede ned i vandsøjlen. Indtil videre har der dog ikke været tilstrækkelig med vind til at ventilere de dybere dele af det sydlige Lillebælt, hvor der stadig var kraftigt iltsvind i midten af oktober samt forekomst af svovlbrinte i bundvandet. Figur 2 Ugentlig middelvindhastighed (røde punkter) samt langtidsmidlen (sort kurve). Mean wind speed week by week for 2008 and for the period Nedbør Samlet set har nedbøren i det hydrologiske år fra juli 2007 til juni 2008 svaret til langtidsmidlen for Vinteren 2008 (januar til marts) var meget nedbørsrig med ca. 50% mere end normalt (figur 3). Til gengæld var perioden fra maj til juli 2008 nedbørsfattig med knap 40% under langtidsmidlen. I august faldt der ca. dobbelt så megen nedbør som normalt, mens nedbøren i september og frem til midten af oktober igen var på et normalt niveau. Den samlede nedbørsmængde spiller en vigtig rolle for mængden af næringsstoffer, der udvaskes til havet fra landjorden. Jo mere nedbør, jo større udvaskning. 7

8 Figur 3 Månedlig nedbør i Danmark i 2007 og 2008 sammenlignet med månedsmidler for perioden Baseret på månedsberetninger fra DMI. Monthly precipitation in Denmark in 2007 and 2008 compared to monthly averages for the period Based on monthly reports from the Danish Meteorological Institute. Temperatur I Danmark har lufttemperaturen nu i en årrække generelt været højere end langtidsmidlen fra I 2008 var januar og februar hhv. 4,1 og 4,6 grader varmere end middelværdien for perioden (figur 4). I perioden marts august har månedstemperaturerne ligget mellem 0,5 og 2 grader over normalen og september har foreløbigt været den eneste måned i 2008, hvor temperaturen har været nede på et normalt niveau. Temperaturen i bundvandet i de åbne farvande følger normalt den overordnede udvikling i lufttemperaturen med et par måneders forsinkelse. I september 2008 var temperaturen i bundvandet i de indre danske farvande således 1-1,5 grader varmere end middelværdien for perioden Vejrudviklingen den seneste måned tyder på, at temperaturen i oktober måned stadig lå over langtidsmidlen. Temperaturen i bundvandet bestemmer, hvor hurtigt ilten bliver forbrugt. Jo højere temperatur, jo større iltforbrug. Figur 4 Månedsmidler af lufttemperatur i Danmark i 2008 sammenlignet med langtidsmiddel for perioden Baseret på månedsberetninger fra DMI. Monthly mean air temperature in Denmark in 2008 compared to long-term average for the period Based on monthly reports from the Danish Meteorological Institute. Klimaets samlede påvirkning i 2008 Som helhed har de klimatiske forhold indtil midten af oktober 2008 bidraget til, at iltforholdene har været tæt på middelværdien for de senere år. Den samlede nedbørsmængde i det forløbne år har ligget tæt på langtidsmidlen. På den baggrund forventes det, at udvaskningen af nærings- 8

9 stoffer i 2008, og dermed grundlaget for planktonets produktion af organisk stof, ikke har adskilt sig væsentligt fra forholdene i de seneste år. Den megen nedbør i august forventes ikke at have haft nævneværdig negativ indflydelse på iltforholdene i dette efterår. Det skyldes forsinkelsen fra at nedbøren falder, til den giver anledning til øget tilførsel af næringsstoffer til havet. Herefter går der yderligere tid, før næringsstofferne via omsætningen af organisk stof i planktonet giver anledning til et øget iltforbrug i bundvandet og bunden. Da den megen nedbør i august faldt efter længere tids tørke, har udvaskningen af næringsstoffer sandsynligvis været mindre end nedbørsmængden antyder. Temperaturen har i 2008 gennemgående været over middel, men tæt på middelværdien for de foregående fem år. Iltforbrugsraten i vandsøjlen og på havbunden, som afhænger af både størrelsen af planktonproduktionen og af temperaturen, har dermed sandsynligvis været relativ høj. De relativt gode iltforhold i de fleste områder indtil september skal derfor ses i sammenhæng med, at der var mere vind igennem det meste af sommeren, der har bidraget med en god ventilering af bundvandet. I løbet af perioden i september, hvor vejret var mere vindstille end normalt, skete der et hurtigt fald i iltkoncentrationen de fleste steder i de indre danske farvande, hvilket tyder på et generelt højt iltforbrug i bundvandet og bunden. Da det igen blev blæsende vejr i den første uge af oktober, er grænsen for iltsvind gradvist rykket ned i vandsøjlen som følge af den øgede ventilation. Herudover er der sandsynligvis sket en indstrømning af nyt bundvand til Kattegat i begyndelsen af oktober, som har bidraget til at afslutte iltsvindet her. I midten af oktober var der stadig iltsvind i store områder omkring det sydlige Lillebælt. Her kræves der gentagne kraftige vindhændelser, før det iltrige vand trænger helt ned til bunden. Udbredelsen af iltsvind er sædvanligvis på retur i slutningen af oktober og november, fordi bundvandstemperaturen falder og det oftest bliver mere blæsende. Det forventes, at udbredelsen af iltsvind har toppet for i år, men der kan gå flere uger, før der igen er iltede forhold i de sidste områder. 9

10 4 Oversigt over de enkelte farvande Vesterhavet, Skagerrak og tilstødende fjorde Der er ikke observeret iltsvind i Vadehavet, den kystnære del af Vesterhavet og Skagerrak i I Ringkøbing Fjord er der ikke registreret iltsvind i de seneste to måneder. I løbet af foråret og sommeren har der kun i kortere perioder været iltsvind i den dybeste del af fjorden ved Stauning. Der er ikke observeret iltsvind i Nissum Fjord i Limfjorden I slutningen af september var der fortsat kraftigt iltsvind i mindre områder ved Hvalpsund og Risgårde Bredning samt i Lovns Bredning. I starten af oktober blev der kun målt iltsvind på en station i Skive Fjord samt på to stationer ved Hvalpsund. Ved den seneste måling i uge 43 kunne der ikke længere konstateres iltsvind i Limfjorden. De områder, der i perioder har været ramt af iltsvind og kraftigt iltsvind i løbet af sommeren, var området fra Livø og sydpå til Hvalpsund, Skive Fjord, Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Også i Thisted Bredning og Dragstrup Vig har der tidligere på sommeren været kraftigt iltsvind i en kort periode. I de dybere dele af området fra Livø og sydpå til Lovns Bredning døde hovedparten af bunddyrene som følge af sommerens iltsvind. Kattegat med omgivende fjorde I løbet af oktober var iltsvindet i det centrale Kattegat ophørt, mens der stadig var kraftigt iltsvind i Laholmsbugten og i Skälderviken i svensk farvand (figur 1). Der er ikke foretaget målinger i den sydlige del af Kattegat langs Sjællands nordlige kyst. I den vestlige del af Kattegat samt Læsø Rende og Hevring Bugt er der ikke registreret iltsvind. I Ålborg Bugt opstod der iltsvind i midten af september, som udvikledes yderligere frem til den 1. oktober, hvor iltkoncentrationen var nede på 1,6 mg/l. Målinger langs et transekt fra Hals til Anholt (figur 1) viste iltsvind på dybder større end 11 m og kraftigt iltsvind på dybder større end 13 m. Formodentligt har iltsvindet på dette tidspunkt dækket størstedelen af Ålborg Bugt på vanddybder større end 11 m. Der er ikke foretaget senere målinger og varigheden af iltsvindet er ukendt. Der er ikke registret iltsvind i Randers Fjord, Isefjorden og Roskilde Fjord. 10

11 I Mariager Fjord i den dybe centrale del af fjorden (Dybet) var der i midten af september iltsvind fra 12,5 m's dybde, men den 9. oktober var iltsvindet rykket ned i vandsøjlen og startede først fra 15 m. Ved den seneste måling var der stadig iltsvind på de østligste lavvandede stationer i den del af Mariager Fjord, der er beliggende mellem Hobro og Mariager. Iltkoncentrationen er her målt til mellem 0,5 og 3,2 mg/l. På de to målestationer, der er nærmest Hobro, hvor der tidligere på sommeren blev målt iltsvind, var iltsvindet ophørt ved den seneste måling den 9. oktober. Øresund og Storebælt med omgivende farvande De seneste målinger i midten af oktober viser, at udbredelsen af iltsvindet i Øresund er mindsket lidt siden sidste måling. Til gengæld er iltkoncentrationen faldet yderligere i de dybeste dele syd for Ven, hvor iltkoncentrationen ved seneste måling var nede på 1,8 mg/l. Der er ikke registreret iltsvind i Køge Bugt. Der er ikke foretaget målinger i den nordlige del af Sejerø Bugt. I den sydlige del af Sejerø Bugt var iltkoncentrationen ved bunden reduceret fra 2,3 mg/l til 2,0 mg/l siden midten af september (figur 5). Figur 5 øverst Oversigt over iltsvind omkring Sjælland 22. august september Blå havområder indikerer, at der ikke har forekommet iltsvind i perioden. Gule områder indikerer iltsvind (<4 mg/l). Røde stjerner indikerer stationer. Hver station er markeret med den laveste iltkoncentration, der blev målt på stationen i perioden. Et 0 indikerer, at der ikke er foretaget målinger på stationen i perioden. Efter Miljøcenter Roskilde. Top: Oxygen deficiency around Zealand 22 August - 18 September No oxygen deficiency has been recorded in blue areas. Yellow areas show oxygen deficiency (<4 mg/l) and red stars show monitoring stations together with the lowest recorded oxygen concentration. 0 = no measurements taken. From Environment Centre Roskilde. Figur 5 nederst Oversigt over iltsvind omkring Sjælland i perioden 18. september oktober Farvekoder som ovenfor. Bottom: Oxygen deficiency around Zealand in the period 18 September - 16 October

12 I den nordlige del af Storebælt var der stadig iltsvind i begyndelsen af oktober. I midten af oktober var udbredelsen af iltsvindet indskrænket til et mindre område på vanddybder større end 34 m. I det sydlige Storebælt var iltsvindet ophørt som følge af en vis blanding af vandsøjlen i forbindelse med kraftig vind i begyndelsen af oktober. I Aarhus Bugt udvikledes der i forbindelse med det højtryksprægede vejr i september hurtigt iltsvind og senere kraftigt iltsvind, og i begyndelsen af oktober var de dybere dele af Århus Bugt, Kalø Vig og Knebel Vig omfattet af et sammenhængende område med kraftigt iltsvind. Iltkoncentrationen var mellem 0,6 og 1,9 mg/l og i Kalø Vig helt nede på 0,2 mg/l (figur 6). Vejrskiftet til mere blæsende vejr i løbet af oktober medførte en markant forbedring, og i midten af oktober var det kun mindre områder, der var omfattet af kraftigt iltsvind med koncentrationer ned til 1,7 mg/l. I Ebeltoft Vig og Hjelm Dyb var der fortsat iltsvind i størstedelen af Ebeltoft Vig på dybder større end 12 m, hvor iltkoncentrationen var på 2,2-3,1 mg/l. Der er ikke foretaget målinger i området efter omslaget til mere blæsende vejr og iltforholdene i midten af oktober er ukendte (figur 6). Der er ikke målt iltsvind i Horsens Fjord og As Vig i oktober. I As Vig, der var ramt af iltsvind tidligere på sommeren, er der ikke observeret iltsvind i hverken september eller oktober. Figur 6 Estimeret udbredelse af iltsvind 26. september 2. oktober og oktober 2008 i Miljøcenter Aarhus område. Efter Miljøcenter Aarhus. Estimated area covered by oxygen depletion in the northern Belt Sea. From Environment Centre Aarhus. 12

13 I Vejle Fjord, hvor iltforholdene generelt har været bedre end i de foregående år, blev der konstateret iltsvind i midten af oktober, hvor koncentrationen var nede på 2,1 mg/l. I ydre Vejle Fjord nåede iltkoncentrationen grænsen for iltsvind i midten af oktober (figur 7). Figur 7 Udviklingen i iltindholdet i bundvandet i den ydre del af Vejle Fjord Efter Miljøcenter Ribe. Oxygen concentration in the outer part of Vejle Fjord From Environment Centre Ribe. I Smålandsfarvandet og Karrebæksminde Bugt blev der målt iltsvind i midten af oktober med iltkoncentrationer mellem 2,8 og 3,9 mg/l (figur 8). Det vurderes dog, at iltsvindet kun har omfattet mindre områder på grund af placeringen af prøvestationerne i relativt dybe huller i områderne. Der er ikke målt iltsvind i Præstø Fjord, Musholm Bugt og Dybsø Fjord. Der er ikke registreret iltsvind i Kalundborg Fjord og i Jammerland Bugt. Figur 8 Minimum iltkoncentrationer i oktober 2008 i Smålandsfarvandet og farvandene omkring Lolland og Falster. Efter Miljøcenter Nykøbing F. Oxygen minimum concentrations during October 2008 in the Smålandsfarvandet and coastal areas around the islands Lolland and Falster. From Environment Centre Nykøbing F. 13

14 Det nordlige Lillebælt/nordlige Bælthav var generelt ramt af iltsvind på dybder større end m og kraftigt iltsvind i den centrale del med vanddybder større end m (figur 9) i begyndelsen af oktober. Senere, i midten af oktober, var iltkoncentrationen i dette område steget til 3,6-4,0 mg/l (iltsvind). I Langelandsbælt og i Langelandssund, hvor der var kraftigt iltsvind i september, var iltsvindet ophørt i begyndelsen af oktober. Figur 9 Udbredelsen af iltsvind i fynske kystvande i hhv. begyndelsen af oktober og midt i oktober Efter Miljøcenter Odense. Areas covered by oxygen deficiency in the sea around Funen in early October and mid October 2008, respectively. From Environment Centre Odense. Lillebælt med omgivende kystfarvande I det nordlige Lillebælt udvikledes der i august gradvist iltsvind på vanddybder mellem 15 og 18 m. Udviklingen fortsatte i løbet af september, hvor der var en længere periode med stille vejr, og iltsvindet nåede foreløbig den maksimale udbredelse i begyndelsen af oktober. Da var der kraftigt iltsvind i et stort sammenhængende område i det nordlige Lillebælt og Bælthavet nord for Fyn på dybder større end m. I midten af oktober var udbredelsen af iltsvindet mindske lidt og der var ikke længere kraftigt iltsvind i de dybere dele (figur 9). I det sydlige Lillebælt var der i midten af oktober stadig kraftigt iltsvind med iltkoncentrationer ned til 0,1 mg/l samt forekomst af svovlbrinte i bundvandet. Dog var udbredelsen af iltsvindet mindsket en smule i forhold til situationen i september. Dermed havde der i midten af oktober været uafbrudt iltsvind i op mod 3 måneder i store dele af området. I området mellem Ærø og Als var grænsen for iltsvind rykket 9 m ned i vandsøjlen, således at der i midten af oktober var iltsvind på dybder større end 26 m og kraftigt iltsvind på dybder større end 28 m. Afgræns- 14

15 ning af iltsvindsområdet mod syd var i midten af oktober stort set uændret i forhold til situationen i midten af september. I det Sydfynske Øhav var der i midten af oktober stadig et stort område med kraftigt iltsvind og forekomst af svovlbrinte i bundvandet i Ærøbassinet på dybder større end 29 m i den vestlige del af området og 18 m i den østlige del. Området med iltsvind havde i midten af oktober stort set samme udbredelse som i midten af september og dermed har der også i dette område været uafbrudt iltsvind i op til 3 måneder. I Lyø Krog, hvor der tidligere var kraftigt iltsvind, var der i midten af oktober kun iltsvind (2,3 mg/l) på dybder større end 14 m. Der er ikke konstateret iltsvind i Ringgårdsbassinet i oktober. I Faaborg Fjord, hvor der tidligere på året var iltsvind og hvor der blev observeret liglagen på bunden, blev der atter registret iltsvind i en kortere periode i slutningen af september. I Flensborg Fjord var der stadig næsten iltfrie forhold (0,1 mg/l) i bundvandet samt forekomst af svovlbrinte ved den seneste måling. Udbredelsen af iltsvindet var kun reduceret lidt siden september (figur 10), således at der ved den seneste måling var iltsvind fra 16 m's dybde, mens der i september var iltsvind fra 11 m. I store dele af Flensborg Fjord har der været uafbrudt kraftigt iltsvind i mere end 2 måneder. Figur 10 Udbredelsen af iltsvind i det sydlige Lillebælt og østjyske fjorde i hhv. begyndelsen af oktober og midt i oktober Bemærk at iltsvindet i snævringen er en artefakt, der skyldes den anvendte dybdemodel i ekstrapolationen. Efter Miljøcenter Ribe. Areas covered by oxygen deficiency in the southern Little Belt and around Funen at the beginning of October and in mid October 2008, respectively. The hypoxic areas in the narrow strait between Funen and Jutland are an artefact of the GIS model used. From Environment Centre Ribe. 15

16 I Aabenraa Fjord har iltkoncentrationen i efteråret 2008 været væsentligt lavere end gennemsnittet for de sidste 20 år (figur 11). I midten af oktober var der stadig kraftigt iltsvind i den dybe ydre del af fjorden, mens iltforholdene er forbedret en smule i den indre del af fjorden. I hele fjorden var der generelt iltsvind på dybder større end m og kraftigt iltsvind under 30 m i den ydre del af fjorden. I Als Fjord ophørte iltsvindet i forbindelse med blæsevejret i begyndelsen af oktober, men senere på måneden var der atter iltsvind (3,4 mg/l) på dybder større end 21 m. Der var ikke iltsvind i Augustenborg Fjord og Genner Bugt i oktober. Figur 11 Udviklingen i iltindholdet i bundvandet i Aabenraa Fjord i Efter Miljøcenter Ribe. Oxygen concentration in the outer part of Aabenraa Fjord From Environment Centre Ribe. Vestlige Østersø og Bornholmsbassinet Den 7. oktober blev der målt iltsvind i Bornholmsdybet fra 55 m's dybde og ned til bunden (89 m) og kraftigt iltsvind fra ca. 62 m. Dermed starter iltsvindet højere oppe i vandsøjlen end nogen anden måling de sidste 5 år (figur 12). En mulig årsag til at iltsvindet er rykket op i vandsøjlen kan være, at der er sket en indstrømning af tungt iltfattigt vand fra Bælthavet, hvorved det iltfattige bundvand, der var på stationen, er blevet løftet op i vandsøjlen og suppleret med et nyt, men ligeledes iltfattigt bundvand nedenunder, således at det samlede lag med iltsvind er blevet øget. 16

17 Figur 12 Udvikling af iltsvind på station Bornholmsdybet (BRKBMPK2), fra 2003 til Den blå kurve er springlagets dybde. Den gule kurve illustrerer iltkoncentration <4 mg/l (iltsvind). Den røde kurve illustrerer iltkoncentration <2 mg/l (kraftigt iltsvind). Den sorte kurve illustrerer den maksimale dybde på målestationen. Efter Miljøcenter Roskilde Iltsvind øst for Bornholm Depth distribution of hypoxia, severe hypoxia and anoxia in the water column at station BRKBMPK2 in the Bornholmsdybet during Blue curve marks the position of the pycnocline, yellow curve hypoxia (< 4 mg/l), red curve severe hypoxia (<2 mg/l) and the black curve shows the water depth. From Environment Centre Roskilde. Dybde (m) I begyndelsen af september blev der målt kraftigt iltsvind i den dybeste del af Hjelm Bugt, og dette iltsvind varede ved indtil 13. oktober men var ophørt ved den seneste måling 16. oktober. I Fakse Bugt og Præstø Fjord har der ikke været observeret iltsvind de sidste 2 måneder (figur 8). I Arkonahavet, hvor iltkoncentrationen var 3,23 mg/l i september, viste de seneste svenske målinger ikke længere iltsvind (figur 1). Der foreligger ikke målinger fra Femer Bælt, den Mecklenburgske Bugt og Kieler Bugt i oktober. 17

18 Kontaktpersoner Alfabetisk efter institution By- og Landskabsstyrelsen Tonny Niilonen, tlf , Gitte Larsen, tlf , Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Jørgen Hansen, tlf , fax , Peter Henriksen, tlf , fax , Ingela Dahllöf, tlf , fax , Landesamt für Natur und Umwelt, Schleswig-Holstein Thorkild Petenati, tlf. +49 (0) , fax +49 (0) , Joachim Voss, tlf. +49 (0) , fax +49 (0) , Landesamt für Umwelt, Naturschutz und Geologie, Mecklenburg- Vorpommern Mario von Weber, tlf , fax , Miljøcenter Nykøbing F Morten Brozek, tlf , mobro@nyk.mim.dk Kirsten Johansen, tlf , kirjo@nyk.mim.dk Miljøcenter Odense Mikael Hjorth Jensen, tlf , mihje@ode.mim.dk Inga Housted Holm, tlf , inhol@ode.mim.dk Hjemmeside: Miljøcenter Ribe Thomas Rasmussen, tlf , thhra@rib.mim.dk Erik Pedersen, tlf , mobil , erped@rib.mim.dk Miljøcenter Ringkøbing Bent Jensen, tlf , benje@rin.mim.dk Jette Poulsen Engholm, tlf , jepni@rin.mim.dk Hjemmeside: Miljøcenter Roskilde Nicolaj Lindeborgh, tlf , chnli@ros.mim.dk Søren Hedal, tlf , sohed@ros.mim.dk Miljøcenter Aalborg Marie-Louise Worsøe Maarup, tlf , malwm@aal.mim.dk Morten Thomsen, tlf , motho@aal.mim.dk Svend Bråten, tlf , svjbr@aal.mim.dk Hjemmeside: 18

19 Miljøcenter Århus Helene Munk Sørensen, tlf , Steen Schwærter, tlf , Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut (SMHI) Lotta Fyrberg, tlf , fax , Jan Szaron, tlf , fax , Lars Andersson, , Hjemmeside: 19

Iltsvind i de danske farvande i november 2008

Iltsvind i de danske farvande i november 2008 Iltsvind i de danske farvande i november 2008 Udarbejdet af Jørgen L.S. Hansen & Ole Manscher, DMU Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU-23-00055 28. november 2008 Denne rapport findes

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2008

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2008 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU-23-00053 Udarbejdet af Jørgen L.S. Hansen & Ole Manscher, DMU 26. september 2008 Denne

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2008

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2008 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Sagsnr.: DMU-23-00052 Udarbejdet af Peter Henriksen & Ole Manscher, DMU 29. august 2008 Denne rapport findes

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2009

Iltsvind i de danske farvande i november 2009 Afdeling for Marin Økologi Dato: 27. november 2009 Sagsnr.: DMU-23-00062 Iltsvind i de danske farvande i november 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2011

Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Iltsvind i de danske farvande i november 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2010

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2010 Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 29. oktober 2010 Sagsnr.: DMU 36806 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober /11. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober /11. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2011

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2011 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. oktober 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2009

Iltsvind i de danske farvande i september 2009 Afdeling for Marin Økologi Dato: 25. september 2009 Sagsnr.: DMU-23-00060 Iltsvind i de danske farvande i september 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009 Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 28. august 2009 Sagsnr.: DMU-23-00052 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth og Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010 Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 27. august 2010 Sagsnr.: 36804 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth, Lars M. Storm & Ole H. Manscher, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2010

Iltsvind i de danske farvande i september 2010 Afdeling for Marin Økologi Morten Hjorth Dato: 6. oktober 2010 Sagsnr.: DMU 36805 Iltsvind i de danske farvande i september 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth, Lars M. Storm & Ole H. Manscher, DMU Denne

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009 Afdeling for Marin Økologi Dato: 30. oktober 2009 Sagsnr.: DMU-23-00061 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2009 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortet viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2005

Iltsvind i de danske farvande i november 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Iltsvind i de danske farvande i november 2005 Dato: 23. november 2005 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2011

Iltsvind i de danske farvande i september 2011 Iltsvind i de danske farvande i september 2011 Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi 30. september 2011 Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2006

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2006 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2006 Danmarks Miljøundersøgelser 27. oktober 2006 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind Figur

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. august 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut for Bioscience,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012 Iltsvind i de danske farvande i oktober 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. oktober 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2007

Iltsvind i de danske farvande i september 2007 Iltsvind i de danske farvande i september 2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 28. september 2007 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2013 Rapporteringsperiode: 19. september 23. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011 NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI (DMU) AARHUS UNIVERSITET Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2011 Notat Af: Morten Hjorth Lars M. Storm Ole Manscher Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2012

Iltsvind i de danske farvande i november 2012 Iltsvind i de danske farvande i november 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. november 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport juli-august /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport juli-august /10. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Iltsvind i de danske farvande Iltrapport juli-august 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Marin Økologi Figur 1 Kortene viser de stationer hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2006

Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 564 Offentligt Iltsvind i de danske farvande i september 2006 Danmarks Miljøundersøgelser 29. september 2006 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september 2002. Sammenfatning august-september 2002 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005 Dato: 26. oktober 2005 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005

Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 58 Offentligt 26/10-05 Danmarks Miljøundersøgelser Iltsvind i de danske farvande i oktober 2005 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Figur 1: Kortet viser

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015 Rapporteringsperiode: 1. juli 19. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. august 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015 Rapporteringsperiode: 20. august 16. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. september 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015 Rapporteringsperiode: 17. september 21. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. oktober 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014 Rapporteringsperiode: 23. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. november 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014 Rapporteringsperiode: 18. september 22. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 31. oktober 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september 2012

Iltsvind i de danske farvande i september 2012 Iltsvind i de danske farvande i september 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. september 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LRNWREHU Aarhus Universitet 26. oktober 2007 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSZZZGPXGN9DQG,OWVYLQG )LJXUKortet viser

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2013 Rapporteringsperiode: 24. oktober 20. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. november 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2018

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2018 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2018 Rapporteringsperiode: 20. september 24. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 2. november 2018 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2014 Rapporteringsperiode: 21. august 17. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. september 2014 (revideret 23. juni 2015) Jens

Læs mere

Iltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind

Iltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2018

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2018 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2018 Rapporteringsperiode: 25. oktober 21. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. november 2018 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2013 Rapporteringsperiode: 22. august 18. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. september 2013 Jens Würgler Hansen Ole Manscher

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober Sammenfatning

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober Sammenfatning Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene (svensk: syreforholdene) er undersøgt af danske, svenske og tyske institutioner, og hvor der er observeret

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2014 Rapporteringsperiode: 1. juli 20. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. august 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2015 Rapporteringsperiode: 22. oktober 19. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. november 2015 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LQRYHPEHU Sagsnr.: DMU-23-00045 30. november 2007 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSZZZGPXGN9DQG,OWVYLQG

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2018

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2018 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2018 Rapporteringsperiode: 24. august 19. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 28. september 2018 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2019

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2019 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2019 Rapporteringsperiode: 24. august-18. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 27. september 2019 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i november 2010

Iltsvind i de danske farvande i november 2010 Afdeling for Marin Økologi Dato: 26. november 2010 Sagsnr.: 36807 Iltsvind i de danske farvande i november 2010 Udarbejdet af Morten Hjorth & Ole H. Manscher, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside:

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2017

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2017 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2017 Rapporteringsperiode: 22. september 25. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 3. november 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2019

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2019 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2019 Rapporteringsperiode: 1. juli 23. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. august 2019 Jens Würgler Hansen David Rytter Institut

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2016 Rapporteringsperiode: 1. juli 19. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 26. august 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2018

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2018 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2018 Rapporteringsperiode: 1. juli 23. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 31. august 2018 Jens Würgler Hansen David Rytter Institut

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2017

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2017 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2017 Rapporteringsperiode: 24. august 21. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 29. september 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2017 Rapporteringsperiode: 1. juli 23. august Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. september 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter Thorsten

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser ,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LQRYHPEHU Danmarks Miljøundersøgelser 24. november 2006 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSZZZGPXGN9DQG,OWVYLQG )LJXU Kortet viser de stationer,

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2016

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2016 Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2016 Rapporteringsperiode: 22. september 26. oktober Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 4. november 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2016 Rapporteringsperiode: 27. oktober 17. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 25. november 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2017

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2017 Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2017 Rapporteringsperiode: 26. oktober 22. november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 1. december 2017 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2016

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2016 Iltsvind i de danske farvande i august-september 2016 Rapporteringsperiode: 20. august 21. september Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 30. september 2016 Jens Würgler Hansen David Rytter

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Husdyrefterafgrødekravet for planperioden 2018/2019) I bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning

Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. november 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Jacob Carstensen Institut for Bioscience,

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli - august 2007

Iltsvind i de danske farvande i juli - august 2007 Iltsvind i de danske farvande i juli - august 2007 Udarbejdet af Gunni Ærtebjerg, DMU Denne rapport findes på DMU s hjemmeside: http://www.dmu.dk/vand/iltsvind Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks Miljøundersøgelser ,OWVYLQGLGHGDQVNHIDUYDQGH LMXOLDXJXVW Danmarks Miljøundersøgelser 1. september 2006 8GDUEHMGHWDI*XQQL UWHEMHUJ'08 'HQQHUDSSRUWILQGHVSn'08 VKMHPPHVLGHKWWSYDQGGPXGN9DQG,OWVYLQG )LJXU Kortene viser de stationer,

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august 2002. Oversigtskort

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august 2002. Oversigtskort Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2002 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2012

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2012 Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 31. august 2012 Jens Würgler Hansen Lars Mølgaard Storm Ole Manscher Thorsten J. Skovbjerg Balsby Institut

Læs mere

Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder

Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder Notat fra DCE og DHI Dato: Forfattere: Karen

Læs mere

Breakdown of pilotage areas in Danish waters

Breakdown of pilotage areas in Danish waters reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 8 9 1 et naturfænomen løber løbsk er blevet et almindeligt ord i det danske sprog. Hver sommer hører vi nu om iltsvind i de danske farvande. Sådan har det ikke altid været. Der har godt nok været naturlige

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Bestemmelser vedrørende DS turbøjer

Bestemmelser vedrørende DS turbøjer Bestemmelser vedrørende DS turbøjer Dansk sejlunions klubber har udlagt ca. 50 ankerbøjer på naturskønne og gode ankerpladser. Ankerbøjerne er gule og med sort mærket DS (Dansk Sejlunion). For benyttelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2012

Trolling Master Bornholm 2012 Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget

Læs mere

Vejret i Danmark - vinteren

Vejret i Danmark - vinteren Vejret i Danmark - vinteren 2014-2015 Syvende vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med niende mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt. Seks blæsevejr ramte landet, to i december, tre

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport november 2002. Sammenfatning

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport november 2002. Sammenfatning Iltsvind i de danske farvande Iltrapport november 2002 Kortet viser de stationer, hvor iltforholdene er undersøgt af danske og svenske institutioner, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere