VESTBYEN BY OG BOKVALITETER 2025 AALBORG

Transkript

1 VESTBYEN BY OG BOKVALITETER 2025 AALBORG

2 Kolofon: Redak on: Programmet er udarbejdet af Aalborg Kommune i samarbejde med Boligorganisa onerne Himmerland og Fjordblink samt Region Nordjylland Grafik og foto: Aalborg Kommune og Aalborg Stadsarkiv 2

3 INDHOLD Indledning... 4 Aalborg i Regionen... 5 Byen og dens opland... 5 Aalborgs historie... 6 Landskabs- og byudvikling... 7 Byens udviklingsstrategier... 8 Klima, miljø og sundhed... 8 Aalborg - byen omkring fjorden... 9 Vestbyen...10 Baggrund og vision Bydelens funktioner, struktur og karakter Infrastruktur Bæredygtighed og klima Byudvikling og byggeri på vej i Vestbyen Kastetvej Arkitektur og struktur Funktioner og mødesteder Letbanens vision Forbindelser Sociokulturel kontekst Program Problemstillinger Konkurrenceopgaven Strategiplan Øjebliksbilleder 2018 og Rækkefølgeplan Forudsætninger

4 INDLEDNING De e dokument indeholder en beskrivelse og analyse af Vestbyen, dens rela on l Aalborg som by og region, samt en mere detaljeret beskrivelse af området omkring Kastervej. Materialet er en opsummering på eksisterende undersøgelser, analyser og plandokumenter samt specifikke informa oner fra grundejere. Det indgår som en del af det forarbejde, der ligger l grund for arkitektkonkurrencen om Vestbyen, der afvikles i Sidst i dokumentet redegøres der for, hvilken opgave, der er s llet i arkitektkonkurrencen. Det fulde konkurrenceprogram kan kun rekvireres ved lmelding l konkurrencen hos Europan_Europe. Se nærmere informa on på hjemmesiden I Aalborg er der lang og god tradi on for at indgå tæ e samarbejder omkring byudvikling mellem kommune og interessenter. Det er nødvendigt at skabe det gode netværk for at få op malt udby e af de indsatser og investeringer, der bliver gjort, både økonomisk, kulturelt og socialt. Aalborg Kommune har derfor udarbejdet materialet i samarbejde med nogle af områdets vig ge aktører, nemlig to boligorganisa oner, der administrerer mange af de almene udlejningsboliger i området, og Region Nordjylland, der ejer det område, der i dag udgør en stor arbejdsplads, Sygehus Nord, hvis ak viteter fly es ud inden for en overskuelig årrække. Nørresundby Aalborg Vestbyen Lu foto - Aalborg og Nørresundby set fra vest. 4

5 AALBORG I REGIONEN Byen og dens opland Aalborg er Danmarks tredjestørste by med ca indbyggere og er udnævnt som hovedstaden i den nordlige region af Danmark. Regionen består af 11 kommuner og knap indbyggere. Til sammenligning bor der i København, der er hovedstaden i Danmark, og i hele regionen omkring København er der 1,6 mio. indbyggere. I Danmark bor der i alt 5,5 mio. indbyggere. Stavanger N Kristiansand Region Nordjylland DK Oslo Aarhus Flensburg Kiel Aalborg Odense Göteborg København G SE Malmø Stockholm Hamburg Danmark og nabolande. Aalborg ligger i Region Nordjylland, den nordligste del af landet. Nordjylland ligger, som den nordligste del af Danmark, som et centralt knudepunkt i transpor orbindelserne over Ka egat og Skagerrak l de skandinaviske vækstregioner i Sydnorge og Vestsverige. Aalborg Lu havn ligger meget centralt i Aalborg og er af stor betydning for Nordjylland, da den er med l at sikre hur g adgang l København og l en række udenlandske des na oner. Nordjylland er naturligt afgrænset af forskellige have og orde, og områderne langs kysterne ltrækker mange turister. Der er befolkningsvækst i Aalborg, mens mange små lokalsamfund o est oplever befolknings lbagegang. I Aalborg som by er der en forventning om en befolknings lvækst på ca. 2 % om året.. Skagerak Hammer bakker Limfjorden Aalborg Kattegat Rold Skov Aalborg ligger tæt på vand, både ord og hav, og Denmarks største skov, Rold Skov, ligger kun 20 minu ers kørsel væk. 5

6 Historisk kort over Aalborg fra 1700-tallet. Foto: Digitaliseret af Aalborg Kommune Aalborgs historie Aalborgs beliggenhed ved Lim orden har al d ha en stor betydning for byen. Den opstod omkring år 1050 som et handelscentrum med en perfekt beliggenhed ved det naturlige overfartssted ved orden og med kort afstand l Norge. Siden har både handel og industri udviklet sig langs orden, som var en vig g trafikåre, og fra sidst i 1700-tallet frem l midten af 1900-tallet gennemgik byen en mangesidet industrialisering med bl.a. teglværker, tobaksindustri, spiritus- og cemen ndustrier samt korn og foderstofindustrier, hvoraf mange lå placeret ved orden centralt i byen. I 1900-tallet begyndte Aalborg dog at udvikle sig l et betydeligt centrum for kultur- og undervisningsins tu oner, og der blev bygget et universitet i 1974 i den østlige del af Aalborg. Aalborg var nu den erde by i rækken af universitetsbyer i Danmark, der også tæller København, Århus og Odense. Spri abrikken blev bygget omkring 1930 erne. Foto: Aalborg Stadsarkiv Arbejdere på havnen. Foto: Aalborg Stadsarkiv Mylder på Nytorv i Aalborg midtby. Foto: Aalborg Stadsarkiv 6

7 Landskabs- og byudvikling Landskabet omkring Aalborg er varieret og spændende. Det ligger i et å-delta omgivet af tre kridthøje, som rejser sig mag uld over byen. Lim orden løber midt gennem byen og deler den i to, og terrænet mellem højene udgøres af det flade ordlandskab samt engdraget, der løber i Østerådalen og forbinder midtbyen med baglandet. I og 1900-tallet opstod der mod øst og vest, hvor terrænet er næsten fladt, store byområder med arbejderboliger, bl.a. Ø-gadekvarteret og Vestbyen, som den dag i dag er vig ge og markante brokvarterer med boliger tæt på midtbyen. Afstanden fra midtbyen l de grønne rekrea ve landskabskiler er enestående lille i Aalborg. Inden for blot 15 minu ers kørsel er der adgang l vidt forskellige rekrea ve områder. Længst mod vest, i den flade landskabskile langs Lim orden, er mange af byens sports- og fri dsak viteter samlet, og mange af dem har rela on l vandet. De tre kridthøje Strategisk område Østeråda len en kil s ard a tg Kli Grøn kile Grøn ring Motorvej Jernbane med Sta on Landskab og strukturer i Aalborg. Den grønne ring om byen er en del af den nye hovedstruktur i Kommuneplan

8 Byens udviklingsstrategier Aalborg Kommunes byudvikling koncentreres omkring vækstaksen, et geografisk område tværs gennem Aalborg, der strækker sig fra Lu havnen i nordvest l industri?havnen i sydøst. Langs vækstaksen er der store poten aler for byudvikling, og halvdelen af byens arbejdspladser og de fleste investeringer er placeret her: en lu havn i kra ig vækst, omdannelse af dligere industriområder i den centrale by med etablering af større kulturprojekter og en universitetscampus, renovering af større bolig- og erhvervsområder samt anlæg af et nyt Universitetshospital og udbygning af det eksisterende Universitet i Aalborg Øst. Der investeres mere end 20 mia. kr. i offentlige og private anlæg og byggerier, og næsten 75 % af alle landets stø ede ungdomsboliger opføres i Aalborg, i alt ca boliger. Klima, miljø og sundhed Det er inten onen, at udviklingen af Aalborg skal ske på grundlag af en bred lgang l bæredyg ghed, hvor hensynet l miljø, økonomi, natur, sociale forhold og lokale værdier afvejes ud fra en helhedsvurdering. Det betyder også, at der i byudviklingsprojekter vurderes fra gang l gang, ud fra de lokale og mulige forhold, hvad der skal prioriteres og hvad der er mål og virkemidler for det enkelte sted. Aalborg Kommunes klimapoli k omhandler både klimaforebyggelse og lpasning. Visionen for forebyggelsen er, at Aalborg i 2050 skal være ua ængig af fossile brændstoffer og være drivhusgasneutral. Det betyder bl.a., at der skal arbejdes med mange forskellige og alterna ve energikilder, og at der skal arbejdes med nye transpor ormer. Klima lpasningen har to store udfordringer - vandstandss gninger og opstuvning af regnvand. Det er målet, at alt regnvand og spildevand skal adskilles. På den måde kan spildevandet renses særskilt inden udledning, og regnvand kan ledes direkte l naturen eller afledes via lokal nedsivning. Sundhedspoli kken dækker et bredt felt. Specifikt i forhold l byudvikling er der fokus på, at der ved omdannelse og udvikling af byens gader og rum skal sikres bevægelsesmuligheder for alle aldersgrupper. 1 Fjordbadet 2 Skudehavnen 3 De Danske Spri abrikker 4 Nørresundby havnefront 5 Sygehus Nord 6 Teaterkvarteret 7 Musikkens Hus-området 8 Østre Havn 9 Karolinelund 10 Godsbanearealet 11 Eterni en 12 Nyt Universitetshospital AIRPORT City center HARBOUR Strategisk område Afgrænsning af vækstaksen Igangværende og poten elle byudviklingsområder Letbanetracé Vækstakse og byudvikling. Vækstaksen er en del af Planstrategien fra Meters 8

9 Aalborg - byen omkring fjorden Aalborgs iden tet som byen ved orden har stor betydning for Aalborgs rolle og udvikling som hovedstaden i regionen. For hele strækningen langs Lim orden er det væsentligt at få skabt et stort sammenhængende område som et a rak vt bindeled mellem byen og orden og med en høj grad af offentlig lgængelighed. Den nordlige del af det strategiske område, Vestbyen, indgår som en af de mange områder langs orden. Forskelligheden i ordområdernes karakter er stor, og det regionale kultur-, undervisnings- og service lbud. Der er allerede igennem de sidste år investeret mange milliarder i den centrale midtby, i omdannelsen og renoveringen af midtbyen og havnefronterne. Det har givet midtbyen et stort lø og en ny profil som kultur- og oplevelsesby. På den centrale havnefront opføres der lige nu et nyt Musikkens Hus, tegnet af Coop Himmelb(l)au. Der er i 2009 opført et Utzon Center, som er et formidlingssted for kunst og meget centralt bygget et nyt bu kscenter og kontorhus på m2. Der er langs hele havnefronten anlagt ny havnepromenade samt pladser og parkrum l ak vitet og rekrea on. I den centrale midtby er mange gaderum og pladser renoveret med det formål at styrke byen som en a rak- v oplevelseszone. Herudover har en del af midtbyens boligmasse igennem 1980 erne og 90 erne gennemgået en byfornyelse, der har sikret en bevaring af byområder, der ellers ville være forslummet. Promenaden ved den nye centrale havnefront er et poten ale, der skal udny es, så områderne kan komme l at spille hver sin rolle i det samlede billede. Der skal være plads l det rekrea ve og fri dsrelaterede, l ordparkerne, l de blandede områder med forskellige erhvervstyper, l boligerne, oplevelserne osv. I de centrale havneområder skal der være plads l nye Visualisering af Musikkens Hus-området med ungdomsboliger og Musikkens Hus i baggrunden. arkitektur, tegnet af Jørn Utzon og der er ligeledes i 2009 åbnet et nyt kultur- og idrætscenter, Nordkra, der er indre et i et dligere el- og kra varmeværk. Sammen med Musikkens Hus opføres 250 ungdomsboliger i et højhus samt en afdeling af Universitetet på m2 for de krea ve uddannelser. Desuden er der Gabels Torv og bu kscenteret Friis i Aalborg Midtby Utzon Center på Aalborg centrale havnefront 9

10 VESTBYEN Baggrund og vision Vestbyen indgår i perlerækken af byområder, der ligger a rak vt ved Lim- orden. Den har sam dig en meget tæt forbindelse l Aalborg Midtby, større grønne rekrea ve arealer vest for bydelen og større villaområder mod syd. Bydelen er kendetegnet ved at have flere iden teter, der udspiller sig i områdets store mangfoldighed i sammensætningen af funk oner, store rekrea ve ordnære arealer og udbuddet af forskellige bolig- og bebyggelsestyper. Det gør området l et a rak vt bosætningsområde, hvilket understø es yderligere af, at det stadig er muligt at finde billige lejeboliger i området. Vestbyen blev anlagt fra 1900 l 1950, hvor det blev nødvendigt at fly e industrier ud af den centrale by og sam dig etablere boliger l befolkningen, der arbejdede i industrien. Det var på det dspunkt et stærkt symbol på, at Aalborg forandrede sig fra at være en købstad l at blive en industriby. Bydelens befolkningstal har dog siden sin udbygning været stagnerende. Den udvikling, der er foregået, har været på en mangfoldig udvikling af fri dslivet og kulturlivet. Undtaget er dog området nord for Strandvejen, Vestre Havnepromenade, der i 1990 erne, som det første område langs havnefronten i Aalborg, blev omdannet fra industri l nye kontorer og boliger. Området er i dag fuldt udbygget, men det er ikke lykkedes at få skabt det byliv og få etableret publikumsorienterede funk oner i stueetagen, som det oprindelig var tænkt. Vestbyen fremstår derfor i dag mange steder nedslidt, lidt lbagelænet og u dssvarende, og alle bydelens poten aler er langt fra udny et. Lu foto - Vestbyen set fra vest. Afgrænsning strategiområde 10

11 Skudehavnen Suensonsgade Peder Skrams Gade Skudehavnsvej Haraldslund Spritfabrikken Ny Kastetvej Stadion Sleppegrellsgade Kastetvej Ryesgade Dannebrogsgade Absalonsgade Strandvejen Vestbyen station Poul Pags Gade Badehusvej Vestre Havnepromenade Vendelbogade Annebergvej Reberbansgade Sygehus Nord Hasserisgade Vesterbro Ortofoto - Afgrænsning strategiområde og projektområde Haraldslund indeholder bibliotek, svømmehal og mo onsxcenter. Annebergvej fra vest - Det strategiske områdes sydlige afgrænsning Vestre Havnepromenade set fra vandet - Det strategiske områdes nordlige afgrænsning 11

12 Vestre Fjordvej Kastetvej Peder Skrams Gade Kastetvej Annebergvej Dannebrogsgade Borgergade Strategiområde Handelsgade Gågade Poten el grøn forbindelse Offentligt ins tu onsområde Let industri/erhverv Detailhandelscenter Funk oner og områder med særlig ltænkt funk on Vesterbro 100 m Bydelens funktioner, struktur og karakter Området er primært et boligområde, men med en lang række af forskellige funk oner, der servicerer beboerne i dagligdagen og trækker lokale borgere og gæster l bydelen: arbejdspladser, skoler og ins tu oner, ældrecenter, bibliotek, fri ds- og kulturfaciliteter, sygehus, sta on, lokale indkøbsstrøg og caféer. Vestbyen rummer sam dig et varieret udbud af bebyggelsesstrukturer. Fra området omkring Dannebrogsgade og mod øst ligger de dligere arbejderkarréer med høje, velbyggede storbyhuse side om side med Vestbyens dligere virksomheder og byggerier. Det er også her, man finder de fleste bymæssige og offentlige funk oner som detailhandel, erhverv og uddannelsesins tu oner. Den vestlige del af bydelen fremstår som en kontras yldt blanding af karrre-, stok- og villabebyggelse og bærer præg af at være boligkvarterer med nærhed l både ins tu oner og fri dsfunk oner. Reberbansgade. Små bu kker og madsteder. Der er mulighed for mange typer vandsport på Lim orden, her er et par piger ude at ro. 12

13 Vestre Fjordvej 1930erne til 1950erne Kastetvej Peder Skrams Gade 1930erne 1920erne til 2000erne 1990erne 1930erne 1990erne Annebergvej Dannebrogsgade 1930erne 1910erne til 1920erne 1890erne til 1910erne Kastetvej 1920erne Borgergade 1930erne Strategiområde Zoner for ca. opførelsesår 1880erne til 1990erne Karré eller stokbebyggelse Villa+Byhuse Blandet bebyggelse Grønne eller rekrea ve rum Pladser 1900erne til 1930erne Bebyggelsestypologier, rum og bebyggelsernes opførelsesår Vesterbro 100 m Bydelen rummer ud over de bevaringsværdige sammenhænge i de enkelte kvarterer også en stor andel af bevaringsværdige enkeltbebyggelser, bl.a. dligere virksomheder og ins tu oner. Flere af bygningerne er i dag genanvendt l nye formål, og en sikring af kulturarven er et vig gt indsatsområde for områdets udvikling. Bydelens bebyggede struktur er veldefineret med markant afgrænsede bebyggelser mod Peder Skrams Gade i nord og Vestre Fjordvej mod vest. Mod syd er overgangen l villabyen og mod øst støder bydelen op mod Vesterbro, et markant gadeforløb med funkisbebyggelse, der sam dig er broforbindelsen for biler over Lim orden. Det er et særligt kendetegn ved Vestbyen, at den al d har ha den frie adgang l Lim orden. De ordnære områder er præget af ak viteter for foreninger l ro- og sejlsport, mens adgangen og nærheden l vandet for beboerne er begrænset. Som buffer mellem vand og bebyggelse er der grønne områder af forskellig karakter og udformning. De bruges fli gt af en meget stor gruppe borgere. Der er store poten aler i at udvikle ordlandskabet i Vestbyen l mange typer af rekrea on og ak vitet ved vand, ligesom det er et mål at få styrket de grønne forbindelser langs orden og l de bagvedliggende byog boligkvarterer. Holbergsgade - en af de østlige gader i Vestbyen. Fjordparkerne nord for Peder Skrams Gade. 13

14 27 Vestre Fjordvej Annebergvej Annebergs en Haraldslund Peder Skrams Gade KastetvejBorgergade 643 Dannebrogsgade S Strategiområde Hovedvej Vej med cykels Gang- og cykels Busrute og -stop Parkeringplads Årsdøgntrafik - cykler Årsdøgntrafik - biler Infrastruktur Vestbyen er bygget op over et enkelt grid af veje, hvor de øst-vestgående primære forbindelsesveje er Peder Skrams Gade, Kastetvej og Annebergvej. Peder Skramsgade og Annebergvej er de mest trafikerede, fordi de fungerer som forbindelser l den overordnede vejstruktur i Aalborg. Jernbanen skærer sig markant igennem området, hævet over terræn, og hvor den krydser Kastetvej ligger Vestbyens Sta on. Jernbanen betjener både den interregionale og lokale togtrafik med forbindelser l resten af regionen og Danmark. Kastetvej fungerer primært som trafikåre for den lokale biltrafik,den kollek ve trafik og som en del af byens overordnede cykels net, og Infrastruktur, trafiktal og parkering trafikbelastningen er her begrænset. Dannebrogsgade er den primære nord-sydgående forbindelsesvej og den mest trafikbelastede vej i bydelen, mens resten fungerer som mindre lokale lkørselsveje l boligerne og servicefunk oner. Bilforbindelsen over Lim orden betjenes i Midtbyen af Lim ordsbroen, og motorvejsne et er koblet op på en vejtunnel under Lim orden i den østlige del af Aalborg midtby. Der er kun få offentlige parkeringspladser i Vestbyen, og det er lladt at parkere langs kantstene både på mindre boliggader og langs de større forbindelsesveje. Det er et ønske, at der skabes bedre rekrea ve s forbindelser i Vestbyen Vesterbro Parkering Kantsten: Pladser: I alt: 100 m ca stk. ca stk. ca stk. end dem, der eksisterer i dag. Det gælder fx en rekrea v s langs med orden, en forbindelse tværs gennem Vestbyen fra Annebergs en over Haraldslund gennem anlægget ved Herluf Trolles Gade og videre ned l orden. Herudover er der et poten- ale i at skabe en grøn forbindelse langs jernbanen og jernbaneterrænnet. 14

15 Bæredygtighed og klima Vestbyen er et tæt bebygget område med en af de højeste befolkningstætheder i Aalborg. Ud fra en bæredyg g tankegang er det energibesparende, både på transporten og opvarmningen af bygningerne, men der er sam dig behov for en e erisolering ved renovering af den eksisterende boligmasse. Med udsigt l mere regn og havvandss gning er det nødvendigt at klima lpasse og forebygge. Området er, som ét af de centrale kystområder, et fokusområde, hvor man er i gang med at undersøge, hvilke løsningsmuligheder, der er for at besky e bebyggelse og tekniske installa oner, der vil blive påvirket af en højvandshændelse i år 2100 på 2,4 m. Se nedenstående kort. Med forventninger om kommende hyppigere kra igere regnskyl anslår man, at der i Vestbyen vil være opstuvning af regnvand l terrænkote ca. hvert år. Skudehavnen Strategiområde Klimakote 1m Vestbyen Sta on Klimakote 1,4m Klimakote 2,5m Klimakoter Jernbanebro i Reberbansgade Vesterbro med Lim ordsbroen i baggrunden Reberbansgade Aalborg Stadion Parkering langs Cort Adelers Gade i Søheltekvarteret 15

16 Byudvikling og byggeri på vej i Vestbyen Der er i Vestbyen flere større byudviklingsprojekter og renoveringsprojekter på vej i løbet af de næste år, som kan få stor betydning for Vestbyens udvikling. Det gælder både sammensætningen af funk oner i bydelen, program og design af de offentlige rum og mødesteder samt by og bokvaliteten i bydelen. I en Aalborg-kontekst, hvor der er meget rummelighed l byudvikling og fortætning i de mange centralt beliggende dligere industriområder, har der ikke været behov for at arbejde med byfortætning i Vestbyen. Der er derfor kun lagt op l nye byggemuligheder som nogle naturlige huludfyldninger i gadeforløb og en vis form for byfortætning i de udpegede byomdannelsesområder. Det er hensigten at fastholde eksisterende bebyggede områder ved orden i en mindre skala og struktur med et mari mt miljø. 1 VESTERKÆRET 3 HARALDSLUND 4 2 VESTBYEN ST. VESTERÅ m 1 Konkurrence om Fjordbadet ( ) Der er igangsat en konkurrence om byens gamle frilu sbad, som forventes afgjort medio Konkurrencen handler om at udfolde områdets store poten ale for rekrea on og vandrelaterede ak viteter. Deltagerne skal komme med bud på en visionær helhedsplan samt et mul funk onelt bygningskompleks, der kan danne ramme om områdets foreningsliv og et sted l formidling af viden om Fjordens natur- og kulturhistorie. Bygningskomplekset forventes færdigbygget i

17 2 Renovering af den eksisterende boligmasse ( ) En stor del af den eksisterende boligmasse med almene boliger i området nord og syd for Kastetvej og vest for Ny Kastetvej og Suensonsgade har behov for en gennemgribende renovering. Boligerne er både u dssvarende og for små; det drejer sig om ca boliger. Renoveringer kan også komme l at omfa e boligernes udeopholdsarealer, der enten er baggårde, altaner eller grønne kiler mellem husene. Det er et ønske at ltrække en bred målgruppe, fx også børnefamilier og 50+ beboere. Renoveringerne forventes igangsat i Skudehavnen (løbende omdannelse) Skudehavnen indeholder en del mindre virksomheder og har dligere indeholdt et vær, som er lukket nu. Der er derfor skabt mulighed for en omdannelse, der lgodeser de særlige kvaliteter, der findes i området i dag. Det er ønsket at bevare og videreudvikle det upolerede, mari me miljø og den offentlige karakter, livet og folkeligheden, som kendetegner området i dag, sam dig med, at rammerne for en nænsom udvikling af området fastlægges. Virksomheden Boform, der ligger i det grønne område overfor Skudehavnen, kan fortsæ e sin anvendelse, men det er ønsket, at området på sigt skal indgå i det rekrea ve forløb langs Vestbyens ordstrækning. Der er pt. ingen konkrete dsplaner for omdannelsen, som kan ske i mindre etaper. 4 De Danske Spritfabrikker (2020) Det forventes, at der vil blive igangsat en planlægning af området ved Spri abrikken inden for den nærmeste årrække. Det er i kommuneplanen udpeget som byomdannelsesområde og ligeledes udpeget som kulturmiljø på grund af anlæggets meget høje arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. I forbindelse med en frem dig udvikling af området skal disse interesser have et stort fokus. Der vil være mulighed for en vis fortætning af områdets bebyggelse, men området langs havnefronten skal fastholdes som offentligt område og skal indgå som en del af den samlede omdannelse af de centrale havnearealer i Aalborg. 17

18 5 Sygehus Nord (2020) Når det nye universitetshospital i Aalborg Øst bliver indviet i 2020 vil funk oner, der i dag har l huse i det eksisterende Sygehus Nord, blive fly et ud, og området frigives hermed l nye funk oner. Det er et meget centralt beliggende område og har poten ale som et vig gt link mellem Vestbyen og Midtbyen. Området består af mange forskellige typer af bebyggelser fra den lille skala i gul tegl l den store skala i grå beton. Det anslås, at der vil blive ca m2 l rådighed. 6 Teaterkvarteret (2013) I byområdet Teaterkvarteret i Midtbyen arbejdes aktuelt på en perspek vplan med forslag l de planmæssige rammer for områdets kommende udvikling. Det er et meget centralt bynært område, hvor Domkirken Budolfi er beliggende. En del af byggeriet på pladsen har i mange år været lejet ud l en bu k og har desuden fungeret som en central parkeringsplads. Området udbydes offentligt l salg i 2013, med mulighed for en større udvalgsvarebu k på op l m2. Here er skal pladsen og byggeriet udvikles som en del af midtbyplanen. Området har med sin beliggenhed nær lknytning l Vestbyen. 7 Letbanen ( ) Aalborg Kommune er sammen med Region Nordjylland ved at undersøge muligheden for at anlægge et højklassificeret kollek vt trafiksystem i form af en letbane. Det er inten onen, at den endelige letbane skal have flere korridorer. Der undersøges i øjeblikket for den første etape syd for orden, der går fra en endesta on ved travbanen i Vestbyen l en endesta on ved det nye Universitetshospital i Aalborg Øst. Scenariet for etablering af 1.etape bygger på en åbning i

19 Borgergade - i forlængelse af Kastetvej 19

20 KASTETVEJ Projektområdet for konkurrencen om Vestbyen er forbindelsen l Midtbyen fra Vestbyen. Det udgør strækningen Borgergade/Kastetvej fra Vesterbro l Vestre Fjordvej, med de lstødende kvarterer, krydsningspunkter, mødesteder og gaderum, der er poten elle udviklingsområder på den samlede strækning, og hvor der i frem den planlægges for en letbane. Projektområdet skal ikke opfattes som et præcist defineret geografisk område, men som et nedslag, der kan være med l at kickstarte og lø e det strategiske områdes udvikling. Arkitektur og struktur Kastetvej udgør et markant og strukturerende element i Vestbyen. Den blev i sin d skabt som en forlængelse af Borgergade for at sikre en god forbindelse mellem centrum og den nye Vestby. På rejsen ad Borgergade/Kastetvej kan man opleve den mangfoldighed i bebyggelses- og kvartertyper, der er så karakteris sk for Vestbyen - fra den tæ e karréby i øst l stokbebyggelse og mere villaag g karakter i vest og med et skalaspring fra 1 l 5 etager. Den tæ este og mest bymæssige del er strækningen i Borgergade med femetagers karrebebyggelse. På strækningenfra lige før jernbanen l krydset ved Dannebrogsgade er der en mere opløst struktur med karrebebyggelse i 3-4 etager, enkeltstående bygninger og barakker i helt ned l 1 etage. På strækningen fra Dannebrogsgade og hen l Haraldslund bliver Kastetvej igen mere homogen, men a rydes mod syd af området ved Haraldslund, der l gengæld åbner sig op som et grønt område med Steen Biles Gade Vestre Fjordvej Tordenskjoldsgade Engtoftevej Historisk fotografi fra Kastetvej ved Poul Paghs Gade fra ca Foto: Ukendt fotograf, Aalborg Stadsarkiv Ny Kastetvej Peder Skrams Gade Herluf Trolles Gade Suensonsgade Kastetvej Schleppegrellsgade Ryesgae store træer og en forplads med et bassin med springvand. Det er målet, at området ved Haraldslund fortsat skal have et grønt udtryk og gode opholdsarealer. På den vestlige del af Kastetvejs strækning kommer både villa- og stokbebyggelsesstrukturen frem i gadebilledet, og man fornemmer det som et udpræget boligkvarter. Tegl er brugt et gennemgående materiale i området, men varieres i farveskala og overfladebehandlinger. Som bygade er Borgergade/Kastetvej defineret med det samme profil på hele strækningen med to vejbaner og cykels er og fortov i begge sider. 20 Hjørnet mellem Kastetvej og Dannebrogsgade Caféen Ulla Terkelsen London - et populært mødested Huse på Engto evej - villakarakter

21 Boliger langs Kastetvej - overfor Haraldslund Den åbne plads med springvandet foran Haraldslund Sygehus Nord fra Reberbansgade Dannebrogsgade På strækningen fra Dannebrogsgade og vestpå er der også kantstensparkering i begge sider. Sidegaderne l Kastetvej er adgangsveje l boliger og gennemkørselsvej i kvarteret og er mange steder fyldt op med parkerede Absalonsgade Poul Paghs Gade biler, da kun få boliger har mulighed for parkering på egen grund. Der er nogle få steder på Kastetvej og i nogle sidegader plantet vejtræer, men gaderne fremstår generelt lidt kedelige, og der er oplagte muligheder for at gøre dem mere grønne. Kastetvej Borgergade Svensgade Badehusvej Dalgasgade Holbergsgade Funktioner og mødesteder Reberbansgade og Kastetvej er de to fungerende handelsgader i bydelen. Reberbansgade er den tæ e levende bygade med caféer, små restauranter og specialbu kker, og den bruges især af bydelens studerende samt besøgende og personale på Sygehus Nord. Ud mod Vesterbro er der desuden flere mindre dagligvarebu kker. Langs Kastetvej er der i stueetagen mindre bu kker, værtshuse og grillbarer, og servicefunk oner som kiosk, frisør, cykelhandler og bank. Gaden har dligere været meget mere livlig med mange virksomheder og forretninger, men de e billede har gennem de sidste 20 år ændret sig, så den i dag fremstår som en lidt kedelig og s llestående boliggade med poten- ale l at kunne blive l noget andet. På Kastetvej er dagligvarebu kker i dag særligt koncentreret i områdets bydelscenter ved Dannebrogsgade, Et af de mange pizzeriaer langs Kastetvej 21

22 Kastetvej og Peder Skrams Gade. Her findes også et fitnesscenter og flere restauranter, caféer og specialbu kker. Stedet er de sidste par år blevet et populært mødested for bydelens beboere, de e på trods af områdets lidt kao ske og uharmoniske fremtræden i et trafikeret vejkryds. Jernbanens tracé er placeret på en vold og skærer sig gennem Vestbyen. Den forløber imellem husrækkerne og kommer særligt l syne, hvor banen krydser vejene, bl.a. ved Reberbansgade og ved Kastetvej, hvor Vestbyens Sta on er beliggende. I nærheden af sta onen ligger flere afdelinger med ungdomsuddannelser og universitetsuddannelser. Langs den østlige del af Annebergvej ligger der en grundskole og to ungdomsuddannelser. De lider alle under pladsproblemer. Omkring Haraldslund er der placeret flere fri dsak viteter som tennisbaner, svømmehal, mo ons- og fitnesscenter samt bibliotek. Bag Haraldslund ligger Aalborg Stadion, hvor der afvikles fodboldkampe på interna onalt niveau. Vest for Vestre Fjordvej ligger en større fodboldklub, Freja, der har stor betydning for bydelen som samlingssted for sportsak viteter. I Kastetvejs forlængelse, på Skydebanevej, i den vestligste bydel, ligger der flere ins tu oner med skole, børnehave og vuggestue, samt en campingplads og et vandrehjem. Indkøb i den vestlige ende af Kastetvej Grønthandler på Kastetvej Karrébebyggelse på Kastetvej mellem Dannebrogsgade og Absalonsgade Typisk gade i Vestbyens karréstruktur med mange parkerede biler. A enstemning uden for café Jernbanen og Vestbyen Sta on krydser Kastetvej via en bro 22

23 En lille grøn lomme mellem Svensgade og Poul Paghs Gade. Parkeringshus på hjørnet Kastetvej-Badehusvej Slikbu k på Kastetvej Letbanetrace Letbanestop Lysregulering Servicekørsel Vejlukning Vej lpasning Højre ind-ud 100 m Letbanens vision Der er pt. en forundersøgelse i gang om etablering af en letbane, der forbinder det vestlige og østlige Aalborg. Det er visionen, at letbanen skal kunne give bydelen et lø og være med l at skabe en ny profil og en effek v kollek v transpor orm i bydelen. Det forudsæ es, at Kastetvej lukkes for privat biltrafik, og der llades kun servicekørsel for varer mv. En del sidegader lukkes for indkørsel fra Kastetvej og der etableres flere lysregulerede vejkryds. I forslaget lægges der op l at placere sta oner i Vestbyen ved Haraldslund, ved Vestre Fjordvej og sammen med Vestbyens Sta on. En bilfri Kastetvej uden parkeringsmulighed vil formentlig udfordre forretninger langs vejen på deres eksistensgrundlag. Det er derfor nødvendigt at tænke i både alterna ve funk oner og alterna ve løsninger for god lgængelighed i forhold l funk onerne langs Kastetvej. 23

24 Forbindelser Vestbyens opbygning i en tæt bebyggelsesstruktur og et gadenet i gridsystem giver bydelen nogle særlige poten aler for at skabe gode forbindelser, både fysiske, funk onelle og visuelle, på langs og på tværs af bydelen. Kastetvej er en af de vig ge sammenbindende elementer for bydelen, men der er desværre ikke mange steder langs Kastetvej,hvor man kan opleve kontakten l de grønne områder, orden og den bagvedliggende by. Gaden i sig selv fremstår som et lidt trist og nedslidt gaderum uden de store udbud af bymæssige oplevelser og særlige krydsningspunkter. Pladsen foran Haraldslund ligger som regel øde hen på trods af en masse ak viteter inde i bygningen. S forbindelsen på den østlige side af Haraldslund bruges både som cykel- og gangforbindelse mellem Annebergvej og Kastetvej. Forbindelse på Kastetvej ned mod Skudehavnen Udsigt fra Vestbyen Sta on mod vest 24

25 Borgergade mod krydset ved Vesterbro S langs Haraldslund Tårn på bygning nær vestbyen Sta on Udsigt fra Vestbyen Sta on mod øst 25

26 SOCIOKULTUREL KONTEKST Vestbyen er sammen med den centrale midtby det tæ est befolkede område i Aalborg med beboere. Det er også her tætheden af arbejdspladser er stor, hvilket primært skyldes arbejdspladser på hospitalet og på uddannelsesins tu onerne, både grundskole, ungdomsuddannelser og Universitet. Vestbyen bærer præg af at være en dligere arbejderbydel. Det gælder både antallet af boliger, boligtyper, boligstørrelser, befolkningssammensætningen og indkoms orhold. Bydelen har derfor, sammenlignet med hele Aalborg, en særlig profil. Der bor mange unge, de bor i forholdsvis små lejligheder, det er lejeboliger og indkomstniveauet er < 40 m2 40 m2-79 m2 Ejerforhold Vestbyen Aalborg Kommune Lejebolig Antal kvadratmeter pr. bolig Vestbyen 3,5% 69% Ejebolig 80% 20% 43% 57% Kilde: BBR Aalborg Kommune 3% 30,5% 80 m2-119 m2 22% 34% Vestbyen ca personer ca husstande 120 m2-159 m2 160 m2-199 m2 > 200 m2 3,5% 1% 1% 19% 9% 4,5% Kilde: BBR Antal værelser pr. bolig i Vestbyen 1 Room Boligtyper 2 Rooms 3 Rooms 4 Rooms 5 Rooms 6+ Rooms 10% 53% 27% 6,5% 1,7% 1,5% Kilde: BBR Vestbyen Aalborg Kommune Enfamiliehus Række-kæde eller dobbelthus Etagebolig Kollegie Andet 2,7% 0,6% 94,7% 1,4% 0,6% 38,3% 14% 44,9% 1,4% 1,2% Kilde: BBR

27 lavt. Der bor sam dig mange enlige og ikke ret mange børn. De unge bor primært i den østlige del af bydelen, de er typisk studerende eller i starten af deres karriere. På trods af, at der bor mange enlige, ældre og unge og at indkomstniveauet er lavt, er det en bydel med stærke sociale ressourcer og et stort lokalt engagement, særligt blandt de ældre, der typisk har boet der hele deres liv. Knap 70 % af alle husstande har ikke bil - for resten af Aalborg er tallet 40 % - hvilket formentlig skyldes, at der bor mange unge samt enlige ældre. Der er en del sportsklubber og foreninger indenfor fodbold, svømning, sejlsport, gymnas k, boksning og lign. Virksomhedstyperne i området er kontorer, uddannelsesins tu oner og detailhandel samt en enkelt produk onsfabrik (Spri abrikken). Biler pr. husstand Vestbyen Aalborg Kommune 68% 29% 2,5% 0,3% 41% 48% 10% 1% Bilregisteret Køn og familietyper Vestbyen Aalborg Kommune 49,5% 50,1% 55,5% 49,9% Vestbyen Aalborg Kommune 66% 20% 3% 5% 42% 27% 5% 19% Befolkningsregister

28 Aldersfordeling Befolkningstilvækst Fordelt på alder Alder ,4% 5,3% 8,3% 8,1% 13,3% 11% 11,7% 16,2% 14,7% 13,6% 12,1% 42,6% Alder % -3% 4% 3% 14% 14% 14% 33% ,3% 11,5% % 46% ,4% 6,6% 4% 4,7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Vestbyen Aalborg Kommune Befolkningsregister % 23% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Vestbyen Aalborg Kommune Sta s sk bosætningsanalyse 2012 Befolknings lvæksten i Vestbyen skiller sig ud fra resten af Aalborg Kommune, ved at der kommer forholdsvis fl ere børn, antallet af unge falder knap så meget som i hele kommunen og der kommer færre ældre over 80 sammenlignet med resten af kommunen. Indkomst (skattepligtige over 15 år) 40% 30% 37% Hasseris Aalborg Kommune Vestbyen 28% Vestbyen 20% 23,5% 24% 10% 14% 14.5% 14.5% 17% 17.5% 18% 19% 15,5% 13% 14% Hasseris Aalborg Kommune 0% Under % 5% 6,5% 3% 2% 4% 2% og derover Indkomststa s kregisteret

29 Ventende i kryds Møde på gaden Busstoppested En smule hygge uden for Café Cykler i sta v ved Kastetvej og Ryesgade Blomster uden for bu k på Kastetsvej Der kører o e busser langs Kastetvej 29

30 PROGRAM De e afsnit indeholder et resume af den opgave, der er s llet i forbindelse med den europæiske arkitektkonkurrence for Vestbyen. Det er dels en beskrivelse af problems llinger og visioner for Vestbyen og dels en beskrivelse af de temaer, der skal fokuseres på i konkurrencens besvarelser. Forslagene offentliggøres i december Problemstillinger Vestbyen har ikke udviklet sig ret meget siden 1950, hvor bydelen var færdigudbygget, og den fremstår flere steder i dag nedslidt og umoderne. De e på trods af dens nære lknytning l de centrale byområder, der er i en rivende udvikling, og de rekrea ve ordområder, som er et stort ak v for bydelen. Der eksisterer en lang række uudny ede poten aler, og nye større byudviklingsmuligheder er på vej: etablering af en letbane, byområder, der frigives l nye funk oner, ordområder, der renoveres og omdannes, og boligområder, der opgraderes l højere kvalitet og standard. Større byudviklingsprojekter og byområder modnes som regel over en lang årrække og kræver stor tålmodighed, åbenhed og villighed fra alle involverede parter, for at det kan lykkes. Det er derfor vig gt i god d at få skabt et fælles billede og en fælles vision for bydelens frem dige liv. Hvilke indsatser og investeringer kræver det, og hvornår kan de gøres?? Det er derfor et ønske at få udformet en strategi for udviklingen af Vestbyen. Strategien skal vise nogle frem dsbilleder på, hvordan bydelen kan ændre sin profil og iden tet fra at være en lidt nedslidt, konserva v bydel, l at blive et moderne og bæredyg gt bykvarter i Aalborg Hvad skal der l for at kickstarte denne proces, og i hvilken rækkefølge skal de forskellige indsatser gøres? Konkurrenceopgaven Opgaven i konkurrencen er at frems lle et visionært og innova vt forslag, der består af En strategisk plan for Vestbyen, som er strategiområdet i konkurrencen To øjebliksbilleder af Vestbyen, for henholdsvis 2018 og 2025, med udgangspunkt i projektområdet langs Kastetvej En rækkefølgeplan 30

31 Kastetvej nær Dannebrogsgade 31

32 Strategiplan Der ønskes i konkurrencen et forslag l en strategi for Vestbyen, der rummer visionen for frem dens byliv i bydelen. Projektområdet, hvor der planlægges for en letbane, beskrevet på side 18, indgår som en naturlig del af strategien og betragtes som en kickstarter for en større ændring af bydelen. Renovering af etageboligerne, område 2, beskrevet på side 17, skal indgå som en del af strategien med en redegørelse for, hvordan renoveringen har fået indflydelse på strategiområdet Vestbyens bokvaliteter i den tæ e by. Området ved Sygehus Nord skal indgå som en del af strategien med en belysning af, hvilken rolle byudviklingsområde 5, beskrevet på side 18, kan komme l at spille som driver for strategiområdet Vestbyen. Herudover er det op l forslagss lleren at pege på, hvilke indsatser, der skal indgå som en del af strategien. Den strategiske plan skal udarbejdes ud fra en helhedstænkning på tværs af følgende udvalgte temaer: Iden teter Vestbyen rummer i dag en charmerende mangfoldighed, som gør området a rak vt. Nogle steder er bydelen præget af en konserva v lokalpatrio sme, der gør området lidt fastlåst, og andre steder er den meget mere dynamisk med stor gennemstrømning af beboere og udski ning af funk oner. De fysiske rammer for livet i bydelen er dog mange steder lidt kedeligt og nedslidt. Hvordan kan nye iden teter for området være med l både at bevare det mangfoldige, selvgroede miljø og sam dig sikre en fornyelse af området som en moderne bæredyg g bydel? By- og bokvalitet Vestbyen rummer i dag allerede en række forskellige by- og bokvaliteter; nogle steder har den en meget urban karakter, andre steder har den mere referencer l forstadens kvaliteter. Hvordan kan man fastholde denne diversitet, sam dig med, at kvarteret som by og boligområde lpasser sig kravene l moderne bæredyg ge livsformer? Og hvor kan der evt. åbnes for byfortætninger og hvor skal der friholdes for ny bebyggelse eller ligefrem rives ned? Ny programmering Vestbyen er i dag primært et boligområde, men med mange faciliteter, der servicerer beboerne i dagligdagen. Hvilke nye funk oner kan være med l at stø e bydelens og Aalborgs udvikling som viden- og oplevelsesby, når der sam dig reflekteres over sammenhængen mellem den kri ske masse og Aalborgs bys størrelse? Og hvordan kan en ny brug af infrastrukturen være med l at styrke bydelen? Forbindelser og mødesteder Forbindelser og mødesteder, både de grønne og urbane, kan være med l at skabe sammenhængskra i bydelen, både på det fysiske, organisatoriske og sociale niveau. Der er mange poten aler i Vestbyen, som ikke er op malt udny et. Hvor og hvordan kan eksisterende forbindelser styrkes, og hvor skal der eventuelt skabes nye? Klima En tæt bydel som Vestbyen har poten ale l at imødekomme krav om klima lpasning, både hvad angår anvendelse af alterna ve energikilder, nye transpor ormer og lpasning l vandstandss gninger og forventede opstuvning af regnvand. Hvordan kan det realiseres med udgangspunkt i projektområdet, som nedslagspunkt og øvrige ltag i strategien for hele det strategiområdet Vestbyen? 32

33 Kastetvej mod øst set fra Haraldslund 33

34 Øjebliksbilleder 2018 og 2025 Forslaget skal illustrere to ambi øse øjebliksbilleder for henholdsvis 2018 og Øjebliksbillederne skal tage udgangspunkt i projektområdet som et nedslag og kickstart for strategiområdets udvikling, og sam dig redegøre for, hvordan forslagets overordnede strategi får indflydelse på projektområdet. Besvarelserne skal, med udgangspunkt i letbanens etablering, fokusere på visioner for en øget by- og bokvalitet, men skal ikke omfa e design af letbanesta oner, inventar mv. I de to øjebliksbilleder forudsæ es følgende: 2018 Etageboligerne i den vestlige bydel, indenfor område 2 markeret på kort side 17, er nyrenoveret inkl. gårdarealer og de grønne, nære boligopholdsarealer. Området ved Sygehus Nord er gradvis ved at blive en integreret del af kvarteret med nye funk oner og forbindelser, der gør området mere lgængeligt Der er etableret nye grønne områder og/eller forbindelser med fokus på sundhed og miljø Skudehavnen er stadig et let industri/håndværksområde, fx med produktudvikling indenfor alterna v energi Kastetvej er forsøgsvis lukket helt af for biltrafik som en del af annonceringen af letbanens anlægsarbejder Vis en plan over konkurrenceområdet for år 2018, der illustrerer, hvordan bydelen har udviklet sig ifølge strategien Området er kendt som et interna onalt bæredyg gt brokvarter, hvor nye lfly ere, både børnefamilier, unge og seniorer, ltrækkes Letbanen er fuldt ud etableret og kører nu med en høj frekvens i Aalborgskala, på 10 min. Det tager ca. 30 minu er at komme fra Vestbyen l Universitetshospitalet i Øst. Det er nu le ere at bo i området uden bil end med bil, og biltrafikken er faldet med ca. 50 %. Sygehus Nord er nu fuldt ud omdannet og åbnet op, og der er kommet nye funk oner ind, der bidrager l bylivet i kvarteret Den dligere Spri abrik og området langs havnefronten er med de nye funk oner e erhånden blevet en magnet for området Fjordområderne er kommet mere i spil med en øget lgængelighed Der er kommet nye mødesteder og funk oner i bydelen Gaderum og byrum anvendes på en ny måde og er blevet mere grønne og blå Vis en plan over konkurrenceområdet for år 2025, der illustrerer, hvordan bydelen har udviklet sig ifølge strategien. Øjebliksbilleder må gerne vise nedslag, der går ud over projektområdets afgrænsning, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold l den overordnede strategi. 34

35 Rækkefølgeplan Rækkefølgeplanen er en del af strategiplanen og skal, med udgangspunkt i etableringen af letbanen som kickstart, illustrere og beskrive den videre udvikling af strategiområdet hvilke nedslagspunkter er vig ge og i hvilken rækkefølge skal indsatserne gøres? Forudsætninger Aalborg Stadion er renoveret i 1998, og der er ikke planer om at fly e det uden for byen. I dag er det lejlighedsvis en trafikbelastning for det tæ e byområde, da mange af de ca lskuere ankommer i bil og parkerer i nærområdet. Diagram: Øjebliksbillederne må gerne vise nedslag, der går ud over projektområdets afgrænsning, hvis det er hensigtsmæssigt i forhold l den overordnede strategi. 35

36 Kastetvej Lu foto set fra sydvest. Her ses karréstrukturen, både den ældre struktur og den nyere ved Vestre Havnepromenade. Kastetvej Lu foto set fra syd-vest. Her ses Sygehus Nord som rejser sig over den øvrige bebyggelse og Katedralskolen (ungdomsuddannelse) 36

37 Kastetvej Lu foto set fra syd. Her ses de to broer over Lim orden. Industriens asfalt og boligernes grønne baggårde. Kastetvej Lu foto set fra vest. Her ses hvordan villaerne blander sig med karré og stokbebyggelse. Fjordparkerne danner den tydelige grønne kile fra vest og Stadion og Haraldslund ligger som to store monoliter midt i boligstrukturen. 37

38 38