Belastende bøffer. Slagtekniven danser hen over det mørkerøde stykke kød. Det er. Februar 2011
|
|
- Kaare Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Februar 2011 Belastende bøffer Danskerne spiser kød til den store guldmedalje. Og det går hårdt ud over klimaet, advarer eksperter. Men kød er en indgroet del af vores madkultur, og intet tyder på at vi har tænkt os droppe de belastende bøffer. Af Mette Lund & Martin Lykke Slagtekniven danser hen over det mørkerøde stykke kød. Det er Kim Andersen, der fører den til tonerne fra radioen på hylden. Han trimmer kødet, som det hedder. Let bøjet over det lange skærebræt befrier han okseklumpen for sener, hinder og fedt, som han smider i den sorte affaldssæk. Af og til griber Kim Andersen et strygestål og sliber kniven. På bordet ligger handsken med indvævet stål. Han bruger den ikke. Det behøver han ikke. Tredive års erfaring ligger i de hurtige og sikre bevægelser. Kim Andersen er slagtermester i slagterafdelingen i Super Best på Vesterbro Torv i Aarhus. Han og kollegaerne har været i gang siden klokken syv. De skal stå tidligt op, hvis de skal nå at gøre kødet klart til butikken åbner klokken ni. Her til morgen er der kommet hundrede kilo kød fra slagteriet, som skal skæres og hakkes, fileteres og findeles, laves til frikadeller, flæskesvær og varm leverpostej. Og de hundrede kilo er endda lidt i forhold til andre dage, siger Kim Andersen. En nation af kødædere I Danmark er vi nemlig glade for kød. Meget glade endda. I hvert fald hvis man skal tro tallene fra miljøtænketanken, World Resources Institute (WRI). Danmark topper suverænt WRIs liste over kødædere med et årsgennemsnitligt indtag på ikke 1
2 mindre end 146 kilo per person. Til sammenligning er det europæiske gennemsnit på 74 kilo, mens verdensgennemsnittet er nede på 40 kilo kød per person om året. Det var ikke mindst på grund af tallene fra WRI, at Danmark i oktober sidste år endte i top tre på Verdensnaturfondens liste over verdens mest resourcebrugende lande. Kun overgået af ørkenstaterne De Forenede Arabiske Emirater og Qatar. Helt så galt er den dog formentlig ikke fat. Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor ved det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, siger: Tallene fra WRI er formentlige for høje, fordi de ikke tager hensyn til forskelle i opgørelse af kødeksport. Ifølge Jørgen E. Olesen ligger det rigtige tal på omkring 100 kilo kød per person om året. Det er ikke ekstremt højt i forhold til resten af Europa, men helt klart i den høje ende, vurderer han. Blandt eksperterne er der i det hele taget enighed om, at Danmark på trods af de usikre opgørelser ligger i den høje ende. Både i verden og i Europa. Et ekstra led i fødekæden At det er dårligt for klimaet at spise kød, er ingen nyhed. Tilbage i 2006 konkludere FN i en rapport, at kødproduktionen er skyld i en femtedel af al CO2-udledning. Der er flere grunde til, at røde bøffer er mere belastende for klimaet end grønne bønner. For det første er dyr på et højere tropisk niveau end planter, som det hedder inden for biologien. Det betyder, at de er et ekstra led mellem mennesket og afgrøden på marken. Meget af det, dyrene spiser, kunne vi selv have spist. Det er et ekstra led, vi skyder ind. Og det er derfor, det koster noget. Man skal jo betale for at dyret lever og ånder. Og man skal give dem stalde og opvarmning og alt muligt andet, siger Henrik Saxe, lektor på Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Befolkningstilvæksten i verden gør, at der bliver flere og flere munde at mætte. Samtidig gør lande som Kina, Indien og Brasilien stadig større krav på vestlig livsstil. Ikke mindst når det kommer til spisevaner. 2
3 Den store efterspørgsel på kød fører til, at stadig flere naturområder lægges om til marker, hvor der kan dyrkes majs, byg eller soja. Et stigende kødforbrug betyder, at der fældes mere skov og pløjes mere savanne og så videre, siger Jørgen E. Olesen, forskningsprofessor ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Behovet for ny landbrugsjord går ikke mindst ud over regnskoven i Sydamerika, forklarer Henrik Saxe. Man fælder regnskoven for at producere soja, der skal blive til kraftfoder til argentinsk kvæg eller danske svin. Og fældningen af regnskoven er en sværvægter i CO2- regnskabet procent af den årlige stigning i drivhusgasser skyldes, at træerne ikke længere er der til at optage CO2, lyder det fra eksperten. Forskel på dyr Der er god grund til at spise mindre kød, hvis man bekymrer sig om klimaet. Men det er ikke ligegyldigt, om man trækker torskefilet, hakket oksekød eller kyllingebryst op af køledisken. Der er nemlig stor forskel på, hvor miljøbelastende forskellige kødtyper er, lyder det fra eksperterne. Kylling og fisk er langt bedre for miljøet end firbenede dyr som svin eller ko. Sidstnævnte er den største synder, fordi køer ligesom andre drøvtyggere udleder drivhusgassen, metan. Men ifølge Henrik Saxe er køer ikke miljøbelastende partout. Køer er gode nok, så længe de bare græsser naturligt på græs. Problemet er, at der ikke er nok produktion i det. Og så bliver man nødt til at dyrke kraftfoder, så de kan vokse noget hurtigere, siger han. Og foderet dyrker man for eksempel i Sydamerika, hvor regnskoven fældes for at få nye marker, og så er den onde cirkel i gang. Henrik Saxe nævner New Zealand som et eksempel på en bæredygtig bøf- og lammeproduktion. Her græsser køer og får naturligt i grønne områder. Kød kommer først Efter at Kim Andersen er færdig med at trimme okseklumpen, 3
4 får den en tur i den maskine, der er et moderne slagteris svar på en gammeldags kødhammer. Maskinen virker som et stort stempel, der stempler adskillige spidse nåle gennem kødklumpen for at sprænge fibrene og gøre kødet lettere at tygge. Der er jo ingen unge i dag, der har en kødhammer. Derfor gør vi det her, siger Kim Andersen. Og så undrer de sig over, at de ikke kan lave mad som mor, tilføjer han med et smil. Under bordet hvor Kim Andersen arbejder hænger et stort stykke oksebryst på en krog og drypper rødt ned på det grå klinkegulv. Når Kim Andersen er færdig med at skære okseklumpen ud til gullash og bøf Stroganoff, er det brystet, der skal under kniven. Kød fylder meget i vi danskeres måde at tænke kost på. Når vi skal sammensætte et måltid, bestemmer vi i høj grad først, om vi vil have koteletter, krebinetter eller kalvesteg. Først når kødet er på plads, ser vi nærmere på, hvad vi skal servere til. Ifølge Jesper Lassen, lektor i fødevaresociologi ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, skyldes danskernes store hang til kød i høj grad, at Danmark traditionelt set er et landbrugsland. Vi har altid haft forholdsvis nem adgang til kød, som derfor spiller en vigtig rolle i vores madkultur, for eksempel ved mange af vores højtider. Kødet er eksempelvis helt afgørende ved en højtid som jul. Vi kan slet ikke tænke jul, julemiddag og julefrokost uden at tænke kød. Det hører med og er en stor del af hele juletraditionen, siger Jesper Lassen. Kødforbruget er ikke kun forbundet med tradition, men også med status. I gamle dage havde alle ikke råd til at spise kød. Der stod den på kål og slæbesild hos mange. Kød var en fin spise, fortæller Jesper Lassen. Men vi skelner ikke blot mellem kød og grøntsager. Vi skelner også mellem typer af kød. Et stærkt hierarki hersker blandt de forskellige kødtyper, hvor svinekød er en absolut bundskraber, mens det røde oksekød betragtes som den fineste kødtype, forklarer Jesper Lassen. 4
5 Hos Brugsforeningen FDB har man gennem flere år analyseret danskernes indkøbsmønstre og kostvaner. Og meldingen fra analysechefen hos FDB, Lars Aarup er klar. Danskerne er vant til at sammensætte deres måltider ved at gå til køledisken først. Også kvinderne, selvom man måske kunne tro, at de gik mere efter grøntsager, siger han. Ifølge Lars Aarup er vores måde at tænke måltider på dog under opløsning. I 1970 erne vidste alle, hvad det indebar, når man sagde, at man havde fået frikadeller til aften. Man havde fået frikadeller, kartofler, sovs og surt. I dag er der ikke en nær så fasttømret forståelse af, hvad måltidet frikadeller indebærer. Det kan både være serveret med bulgur, bønner, tomatsalat eller noget helt fjerde, siger Lars Aarup. Intet tyder dog på, at kødet er på vej ud af danskernes menukort. I en forbrugeranalyse foretaget af FDB sidste år, angav næsten halvdelen af de kødspisende danskere, at de ikke ønsker at skære i deres kødforbrug. Hos mændene melder mere end hver tredje, at han ikke kan forestille sig et lækkert måltid mad uden kød. Forslag om afgifter Det er ellers ikke fordi, det har skortet på forsøg på at få danskerne til at spise kikærter i stedet for koteletter. Klimavenlige kogebøger bugner på reolerne i boghandlen, supermarkederne har udgivet pjecer med miljøvenlige indkøbstips, og Forbrugerstyrelsen har lavet en kampagne, der skal få os til at tænke på CO2, når vi køber ind. Men lige lidt har det hjulpet, og danskerne er kødglade som aldrig før. Det har fået flere eksperter til at efterlyse politisk handling. Per Clausen, Fødevareordfører for Enhedslisten, mener, at det bør være dyrere at købe kød. Vi har foreslået, at fødevarer, som belaster klimaet, skulle pålægges en større afgift, siger han. Per Clausen foreslår, at vi i Danmark skal differentiere momsen, så der kommer mere moms på kød end på grøntsager. Han understreger, at det skal blive tilsvarende billigere at købe grøntsager, når prisen på kød sættes op, så indgrebet ikke får en 5
6 social slagside. Hvis man ikke lindrer prisen på andre fødevarer, vil det bare være en beskatning af nogle basale fødevarer, og det vil ramme socialt, siger Per Clausen. I Socialdemokratiet bryder man sig ikke om idéen om højere afgifter på kød. Fødevareordfører, Bjarne Laustsen, siger: Vi har en effektiv momsfordeling i Danmark, som vi er meget kede af at lave om på. Bjarne Laustsen forudser, at højere skatter eller afgifter på kød kan føre til øget grænsehandel og mere bureaukrati. I stedet for at forsøge at få danskerne til at lade være med at spise kød, gælder det om at producere kød på en bæredygtig måde, mener fødevareordføreren. Og her er nøgleordet 'økologi'. Og så skal en lasagne lavet i et dansk køkken ikke bestå af oksekød fra Australien, tyske løg og ungarske gulerødder. Vi skal tænke mere i den lokale landsby. I den lokale forankring af fødevarer, siger Bjarne Laustsen. K: Oplysning, oplysning, oplysning Heller ikke De Konservative mener, at flere afgifter er en god idé. Fødevareordfører, Tage Leegaard, kalder forslaget 'forståeligt, men politisk uaktuelt'. Vælgerne bliver begrænset med afgifter på rygning, på alkohol, på benzin og nu snart også på fedt. Jeg tror ikke, de ville bryde sig om at blive begrænset med en kødafgift også. Så tror jeg, tilliden til politikerne ville forsvinde, siger han. I stedet mener Tage Leegaard, at danskerne skal oplyses om, hvor belastende det er at spise kød. Man skal oplyse forbrugerne om, at jo mere kød de spiser, jo mere CO2-udledning står de for. Det er oplysning, oplysning og atter oplysning, siger han. Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, har ikke tid til et interview, men siger at han umiddelbart afviser at lægge større afgifter på kød. 'Det er med at vise den pæne side frem' Når Kim Andersen er færdig med at skære i kødet skal det vakuumpakkes i en maskine, der mest af alt ligner en industriop- 6
7 vaskemaskine. Fireogtyve sekunder i maskinen og al luft er suget ud af pakken. På den måde kan kødet bedre holde sig, og kødsaften flyder ikke ud i pakken. Det er med at vise den pæne side frem, griner Kim. Ligesom når I går i byen. Ude i køledisken ligger kødet og glinser i lyset fra halogenpærerne i loftet. En mand tager en af pakkerne op og putter den i sin kurv. 7
1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle
Læs mere1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng) 2. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereGuide: Få flad mave på 0,5
Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave
Læs mereMyte om forbruget af kød
Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD
Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs merefdb.dk Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011
Manus til FDB-værten V. kursus i Ny Nordisk Hverdagsmad, efterår 2011 Kære FDB vært, Du har modtaget 2 plakater, som du bruger, når du præsentere tema Ny Nordisk Hverdagsmad for kursisterne! Plakat nr.
Læs mere2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele
Læs mereKunstigt kød kloning. Professor Mark Post er i fuld gang med at lave kød. Og vel at mærke kød, der aldrig har siddet på et dyr.
1 1 1 1 0 1 0 1 Kunstigt kød kloning Nu skal De møde en mand, der har en temmelig opsigtsvækkende plan med det kød, vi næsten alle sammen spiser næsten hver dag. Det skal ikke længere komme fra køer og
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereMaterialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.
Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter
Læs mereTværkulturel Innovation
Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mere2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Teksten Kamp om jord og vand - kamp om mad Stopur LÆRINGSMÅL 1. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op (Tekstforståelse). 2. I kan gennemlæse en
Læs mereHAR ROSENKÅL VÆRET I. tørretumbleren?
HAR ROSENKÅL VÆRET I tørretumbleren? Det er en dejlig sensommerdag. Anna og Ludvig har været tidligt oppe, for i dag kommer deres fætter og kusine på besøg, og de har glædet sig hele ugen. Hvis I hjælper
Læs merePhilip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen
Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer
Læs mereAndagt vedrørende madspild og gud
Til spejderlederen: Andagt vedrørende madspild og gud Mad skal ikke gå til spilde! Tværtimod skal man sige tak for mad både til den der har lavet maden og til Gud. Det er der to grunde til. For det første
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereMADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab
Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om
Læs mereVELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH.
VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH. Anna Thygesen Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese Brandingekspert Forbrugeradfærd Livsstil, detail, fødevarer, gastronomi og turisme Strategisk kommunikationsrådgiver/trusted
Læs mereNyheder fra DMA 11. og 12. oktober Grethe Andersen, Måltider og Ernæring
Nyheder fra DMA 11. og 12. oktober 2007 Grethe Andersen, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk Kg pr. person Kilde: Nyhedsbrev 22 Fra slagteri til forbruger Danmarks Statistik 2006 til rådighed til forbrug
Læs mereProtein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke
Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 11. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereeat sammen Verdensmad og madkultur EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin
EAT på skemaet Verdensmad og madkultur tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Rebus En verden af mad Ord på spil Quiz Spis traditionerne Take Away Jeopardy Intro Vi spiser mad fra mange lande rundt
Læs mereJeg har fundet ud af, at det er helt normalt
Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke
Læs mereDemografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn
Appendix C Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn 1 54 M Ægtefælle Sjørring 10. klasse Chauffør Ja 26,23, 19 2 51 M Ægtefælle Hillerslev Kort
Læs mereviden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9
viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mere"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43
"KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mereNotat. Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien
Københavns Ejendomme og Indkøb Økonomiforvaltningen Notat Svar på spørgsmål fra Cecilia Lonning- Skovgaard og Jakob Næsager vedr. indstilling om godkendelse af Mad- og Måltidsstrategien Den 7. august bad
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
1 Bliv klar til turen i supermarkedet Denne side er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Du kan også bruge materialet, hvis du går på en anden ungdomsuddannelse eller i 9.
Læs mere- måneden hvor der bruges mest el i hjemmene. - måneden hvor flest mænd mentalt tjekker ud
Vi er blevet til kollektive advents- og juleofre 1. søndag i advent den 1. december 2013. Vi nærmer os advent - måneden hvor vi tæller ned til julen - måneden hvor der bruges mest el i hjemmene - måneden
Læs mereForbrugerpanelet om forbrug af kød samt kvalitetsaspekter ved kød
Forbrugerpanelet om forbrug af kød samt kvalitetsaspekter ved kød Godt hver tredje respondent (34%) ville nødigst undvære kød, hvis de skulle fravælge én af fem fødevarer/nydelsesmidler; kød, rugbrød,
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereMarkedsanalyse. 19. juni 2017
Markedsanalyse 19. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kræsne børn? Forældre og børn er uenige Uden mad og drikke, dur helten ikke det
Læs mereIndsamlerevaluering 2012
Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereOrddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.
1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereVejen til et varigt vægttab
Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken
Læs mereHvad skal vi spise for at få mere jern!
Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter
Læs mereFAGBOG til klas MAD FRA LANDET
FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:
Læs mereProjektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.
Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise
Læs mereFuture food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker
Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereDansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik
Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereFra FN mål til bæredygtig mad i Sorø?
Fra FN mål til bæredygtig mad i Sorø? Lørdag den 10.8.2019 kl.10 på Sorø bibliotek Idemager og Husholdningsøkonom, Pens. lektor Anne Grete Rasmussen, FruGrøn.dk fra Sorø Disposition Fra FN mål til Sorø
Læs mereØkonomisk analyse. Asien producerer mest fjerkræ
Økonomisk analyse 2. januar 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Asien producerer mest fjerkræ Efterspørgslen efter fjerkrækød med hovedvægt på
Læs mereAdjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.
Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereKOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:
KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereBliv klar til turen i supermarkedet
Bliv klar til turen i supermarkedet Dette materiale er lavet til dig, der går på Grundforløb 1 på en erhvervsuddannelse. Ved hjælp af cases, opgaver og videoer får du ideer til og mulighed for at tænke
Læs mereHYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Læs mereAlger - Det grønne guld
Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereDen kødfrie trend. Dansk kvægkongres. Jakob Bernhard Knudsen
Den kødfrie trend Dansk kvægkongres Jakob Bernhard Knudsen Hvorfor så meget fokus på at undgå animalske produkter? 2 Klima er strøget til tops på forbrugeragendaen På kun to år er klima-agendaen strøget
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereSpørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?
Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet
Læs mereVIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?
VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereDen tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.
Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereMathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen
Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereEn michelinkok tester det kødfrie 'hakkekød': Jeg har en følelse af brusk i de bagerste tænder det er ret godt ramt
Foto: Miriam Dalsgaard Det kødfri hakkekød viser sig at fungere godt i en burger, der i forvejen er pakket med en masse kraftige smage. En michelinkok tester det kødfrie 'hakkekød': Jeg har en følelse
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs meregrunde til at din træning ikke slanker
11 grunde til at din træning ikke slanker Du okser rundt i fitnesscentret i håbet om, at kiloene vil rasle af. Men når du så er klar til at høste frugten af din indsats og stiger op på vægten, er der absolut
Læs mereTrædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd
Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011
Læs mereMenukort. lige uger. Hospitalsenheden Vest Ernæringsenheden
Menukort ALLERGENER Information om indhold af allergene ingredienser i vores retter kan fås ved henvendelse til afdelingens personale Hospitalsenheden Vest Ernæringsenheden MANDAG TIRSDAG Cremet grøntsagsssuppe,
Læs mereSlutfedning af kødkvægstyrekalve
Slutfedning af kødkvægstyrekalve Lektor Margrethe Therkildsen, AU Specialkonsulent Per Spleth, SEGES Teknisk Konsulent Tanja Jaedeke, Teknologisk Institut KVÆGKONGRES 2018 Smagen af godt oksekød samarbejdsprojekt
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs merePræcis klokken ni ruller en sølvgrå Mazda 6 med en stor trailer ind på torvet i den lille
KIRSTEN HANSEN 8. oktober 2013 01:01 For to år siden tog Hans Ove Lauridsen (tv. i sort) initiativ til, at Agerbæks pensionister skulle holde den lille bys grønne områder pæne. I dag mødes en gruppe ældre
Læs mereGrænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer
Grænsehandel: Spar 40 % på dine dagligvarer Familien Lyhne fra Aabenraa tager over grænsen og handler hver anden uge. Det er ret standard der, hvor de kommer fra Af Christian Steffens Nielsen, Kaare Kronberg
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs mereInterview med LCK s videpræsident
Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereMånedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november
Månedens Smag 2018 Skikke og traditioner i november af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Smag på skikke og traditioner Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en ret eller i et
Læs mere17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew
17. november 2016 NINGS FOOD v/ning Srikaew Menu Monye Bags Panang Tom Yam Gung Cashew nut stir fry Papaya Salad Sprøde Bananer ทานให อร อยนะ Velbekomme Money Bags Små knasende mundfulde, med majs, kartofler,
Læs mereBreelteparkens madservice
Velkommen til Breelteparkens madservice Hørsholm Kommune Breelteparkens madservice Breelteparken 1 2970 Hørsholm Telefon 45 16 09 75 Tak Kære Borger Fordi du har valgt Breelteparkens madservice som madleverandør.
Læs mereKræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion
Læs mere