Den Lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Grundforløbets 1. del College 360 Silkeborg Handelsskolen

Transkript

1 Den Lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Grundforløbets 1. del College 360 Silkeborg Handelsskolen EUD Kontor, handel og forretningsservice EUX Kontor, handel og forretningsservice 1

2 Indhold Den Merkantile erhvervsuddannelses opbygning... 5 Overblik EUD uddannelsen og overgangskrav... 6 Overblik EUX uddannelsen og overgangskrav... 6 Fagretninger på grundforløbets 1. del... 7 Generelt for skolen... 7 Det lokale uddannelsesudvalg... 7 Skolens strategi og værdier... 7 Praktiske oplysninger... 8 Adresse:... 8 Organisation 360, Handelsskolen... 8 Teamorganisering... 9 Kontaktlærer... 9 Studievejledning (Uddannelses- og erhvervsvejledning)... 9 Udbud uddannelser:... 9 Praktikcenter... 9 Skolehjem... 9 Synliggørelse af den lokale undervisningsplan... 9 Pædagogiske og didaktiske grundlag Relationer lærer/elev og elev/elev Lærerroller og elevstyring Nyudvikling og understøttende teknologi: Værdisæt - elevorienteret Planlægningsprincipper for undervisningen Elevernes arbejdstid Elevindflydelse Overordnede bestemmelser om evaluering Procedure for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Introduktionssamtalen Valg af brancheretning/speciale Afklaringsforløb GF 1 Erhvervsfag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Krav til læsekompetence Uddannelsesplan procedure Generelle eksamensregler Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag Bedømmelseskriterier Prøve i grundfag (Caseeksamen) Karaktergivning Overgangsordninger Undervisningen i grundforløbets 1. del Praktiske oplysninger Adresse: Organisation Teamorganisering Kontaktlærer Studievejledning (Uddannelses- og erhvervsvejledning)

3 Udbud af fagretninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Overordnet ramme for den tematiserede undervisningen på EUD GF 1: Overordnet ramme for den tematiserede undervisningen på EUX GF 1: Undervisningsdifferentiering Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen på grundforløbets 1. del Grundfag på grundforløbets 1. del Valgfag Tematiserede undervisningsforløb Erhvervsfag Beskrivelse af erhvervsfag omsat til læringsaktiviteter: Talentspor - EUD Ny mesterlære Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Bedømmelse af personlige kompetencer Bedømmelse af faglige kompetencer på EUD grundforløbets 1. del Bedømmelse faglige kompetencer på EUX grundforløbets 1. del Bedømmelse grundfag Ad Bedømmelse valgfag Ad bedømmelse i erhvervsfag Prøver og eksamen Indstilling til eksamen i grundfag samt grundfag taget som valgfag Fritagelse for fag/prøve/eksamen - realkompetencevurdering Afmelding fra eksamen Eksaminationsgrundlaget Bedømmelsesgrundlaget Bedømmelseskriterier Særlige prøve vilkår Sygeeksamen Udeblivelse af andre årsager end lægedokumenteret sygdom Bestået karakter Reeksamen Sprog til eksamen Mødetidspunkt til eksamen Hjælpemidler Overtrædelse Brug af egne og andres arbejder/materialer til eksamen Forstyrrende adfærd til eksamen Klager over eksamen Klager over afgørelser af klager truffet af skolen vedr. eksamen Klager over standpunktskarakterer Problemer med at nå adgangskravene til hovedforløbet - i løbet af grundforløbet Problemer med at nå adgangskravene til hovedforløbet - til eksamen Ordensreglement Hjemmearbejde og opgaver Konsekvens ved manglende afleveringer/lektielæsning

4 Fravær Fraværsopfølgning Snyd med opgaveafleveringer Ansvar Lyd og videooptagelser Rusmiddel Mobning og strategi mod mobning Trusler mod andre elever eller personale Klager over udelukkelse fra fortsat undervisning Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Lærergruppen Bilag 1: Anti mobbestrategi

5 Den Merkantile erhvervsuddannelses opbygning Erhvervsuddannelserne består af et grundforløb (på skolen) og et hovedforløb (praktik i en virksomhed + skoleperioder). En erhvervsuddannelse kan tages som EUD eller EUX. EUX er en dobbeltuddannelse, hvor man kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Grundforløbet skal imødekomme elevernes behov for at erhverve erhvervsfaglige, almene og personlige kvalifikationer med henblik på at fortsætte i et hovedforløbog opfylde de overgangskrav, der er knyttet til de enkelte hovedforløb. Grundforløbets 1. del er reserveret elever, der starter direkte eller senest 14 mdr. efter 9. eller 10. klasse. Forløbet giver brede erhvervsfaglige kompetencer, der støtter og giver afklaring omkring valg af uddannelse. Grundforløbets 1. del varer 20 uger (½ år) og efterfølges af grundforløbets 2. del, som tilsvarende er på 20 uger (½ år). EUX eleverne fortsætter herefter på studieåret. Der oprettes et 10 ugers EUS grundforløb særligt tilrettelagt for elever med stx, htx og hf baggrund med optag 2 gange årligt til august og januar. Der oprettes et 5 ugers grundforløb særligt tilrettelagt for elever med hhx baggrund 2 gange årligt i september og februar. Hovedforløbet består af praktikuddannelse afbrudt af skoleperioder. For at få adgang til at kunne søge praktikplads inden for de forskellige brancher skal den enkelte elev opfylde forskellige overgangskrav. Eleven kan dog godt indgå og starte på selve praktikuddannelsen selvom overgangskravene ikke er opfyldt. Eleven skal dog senest have bestået overgangskravene, og fået udstedt grundforløbsbevis, før undervisningen i uddannelsens hovedforløb (skoleperioderne) påbegyndes. 5

6 Overblik EUD uddannelsen og overgangskrav Overblik EUX uddannelsen og overgangskrav 6

7 Fagretninger på grundforløbets 1. del Der udbydes følgende fagretninger inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice på College 360, Silkeborg: EUD Butik og handel målrettet følgende erhverv: butik, handel og event EUX Business målrettet følgende erhverv: kontor, butik, handel og event Grundforløbets 1. del varer 20 uger (½ år) og efterfølges af grundforløbets 2. del, som tilsvarende er på 20 uger (½ år). EUX eleverne fortsætter herefter på et yderligere studieår. For yderligere beskrivelse af de enkelte fagretninger henvises til EUD: EUX: Generelt for skolen College 360 (herefter benævnt 360) er en selvejende institution. Skolens formål er at tilbyde undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelses- og kursusvirksomhed i overensstemmelse med lovgivningen herom. Det lokale uddannelsesudvalg Undervisningsplanen er fastsat af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der henvises til: Skolens strategi og værdier 360 arbejder med 4 strategiske indsatsområder - i daglig tale de 4 i'er: IT, Indsigt, Innovation og Internationalisering. Derudover arbejder vi med 3 strategiske fokuspunkter nemlig Mennesker, Mål og Miljø, som vi bruger til at omsætte de strategiske indsatsområder til handleplaner. Se mere her: 7

8 Praktiske oplysninger Adresse: College 360 Silkeborg Business College, Handelsskolen Bindslevs Plads 1, 8600 Silkeborg Tlf.: Organisation 360, Handelsskolen Direktør: Konstitueret direktør/ Vækst og udviklingsdirektør: Uddannelseschef: Uddannelsesleder: Administrationsleder: Studievejledere Uddannelsessekretærer: Uddannelsessekretær på efterfølgende skoleperioder og LOP: Erhvervskonsulenter: Henrik Toft Thomas Dalgaard Anette Hammer Ruth Konnerup-Møller Karin Jensen Tove Jensen Peter Nymand Giti Golabi Elena Mortensgaard Tove Andersen Lene Tranborg Hans Carøe Underviserer Der henvises til: 8

9 Teamorganisering Lærerne er organiseret i teams omkring Team 1 Team 2 Team 3 GF 1 og 2 EUD og EUX EUX studieår Intro, brobygning, særlige undervisningsforløb Kontaktlærer Hver elev bliver tilknyttet en fast kontaktlærer. Kontaktlæreren er, sammen med studievejlederen, elevens sparringspartner i forbindelse med uddannelsen. Studievejledning (Uddannelses- og erhvervsvejledning) Studievejlederne giver råd og vejledning om uddannelses- og erhvervsmuligheder, jobsøgning, specialpædagogisk støtte, samt støtter eleven m.h.t. generel trivsel på skolen. Udbud uddannelser: Grundforløb inden for Kontor, handel og forretningsservice Hovedforløbet for erhvervsuddannelsen det merkantile område inden for specialerne administration og offentlig forvaltning Skolepraktik Kontor, Administration Praktikcenter Siden 2012 har skolen drevet et praktikcenter inden for kontor, som har til formål at gennemføre skolepraktik (SKP) på de uddannelser, som skolen har fået udbudsgodkendelse til at gennemføre. På kan man læse mere om, praktikcentret. Skolehjem College 360 tilbyder mulighed for skolehjem efter reglerne herom. På kan man læse mere om bl.a. faciliteterne og ordensreglement for skolehjemmet. Synliggørelse af den lokale undervisningsplan Eleverne bliver gjort bekendt med den lokale undervisningsplan via Elevplan og skolens hjemmeside. Desuden informerer skolen eleverne om planen ved uddannelsesstart. 9

10 Pædagogiske og didaktiske grundlag Den pædagogiske strategi skal understøtte skolens mission, vision og det pædagogiske og didaktiske grundlag, således, at elever, der påbegynder uddannelse på 360, fuldfører den påbegyndte uddannelse, og således at den enkelte elev bliver så dygtig, som eleven kan. Det pædagogiske værdigrundlag er idealet for, hvad der er vigtigt i den pædagogiske praksis og udgør rammen for de fælles beslutninger og handlinger. Værdigrundlaget sætter også kursen for den pædagogiske kompetenceudvikling inden for området. Al undervisning på 360 tager udgangspunkt i det pædagogiske værdigrundlag, således kendetegnes undervisningen ved: Fokus på elevernes erhvervsrettede, almene og personlige udvikling At elevernes medansvar for egen læring øges progressivt under uddannelsen Aktualitet og høj faglig standard Praksisnærhed, tværfaglighed og helhedsforståelse Med andre ord lægges der i undervisningen vægt på, at eleverne bliver i stand til at anvende det lærte i praksis, således at eleverne formår og forstår at bruge deres faglige, personlige og sociale kompetencer på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse på 360. Endvidere vægtes det at undervisnings- og læringsmiljøet: Er et godt lære- og værested, hvor eleverne har gode læringsmuligheder Er præget af åbenhed, anerkendelse, respekt, tolerance, engagement og forandringsparathed Inspirerer eleverne til at tage medansvar for egen læringsproces Inviterer eleverne til at være aktive og medskabende I forlængelse af det pædagogiske værdigrundlag forventes underviserne derfor: At have fokus på elevernes læring og deres forskellige læringsstile At differentiere undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger i det omfang, det er muligt At tilrettelægge undervisningen i samarbejde med såvel elever som kollegaer At give eleverne medindflydelse ved at bevæge sig fra lærerstyrede til elevstyrede undervisningsformer At anvende IT-baserede værktøjer i undervisningen, som understøtter elevernes læring At skabe gode lærer/elev-relationer samt gode elev/elev-relationer Kontaktlæreren spiller en særlig rolle med hensyn til elevernes læring, idet kontaktlærerfunktionen sigter mod at skabe helhed i elevernes samlede uddannelsesforløb. Kontaktlæreren har dog særligt fokus på elevernes personlige udvikling, idet de i høj grad arbejder med elevernes selvindsigt, refleksion og analytiske evne. 10

11 Med udgangspunkt i dette pædagogiske værdigrundlag ønsker 360 at give eleverne en uddannelse, som udvikler dem fagligt, personligt og socialt, således at de selvstændigt kan håndtere problemstillinger i deres videre forløb, hvad enten det måtte være i erhvervslivet eller på en videregående uddannelse. Undervisningen organiseres i teams omkring eleverne bestående af lærere, uddannelsesvejledere, mentor, erhvervskonsulenter, administrativt personale samt uddannelsesleder og chef. Læreren og lærerteamet skal lægge stor vægt på almene og personlige kvalifikationer i alle undervisningens elementer udøve situationsbestemt klasserumsledelse med en anerkendende tilgang fremstå som faglig og dannelsesmæssig rollemodel for eleverne og arbejde for at fremme elevernes almene dannelse og fremtidige fagidentitet være opsøgende i forhold til elevernes læring, hvor der i videst mulige omfang tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger være kendetegnet af en pædagogisk praksis med højt engagement og et kontinuerligt arbejde med at udvikle motiverende undervisning skabe et undervisningsmiljø med åbenhed, gensidig respekt, tolerance, engagement og forandringsparathed skabe et undervisningsmiljø som er helhedsorienteret, virkelighedsnært og tværfagligt Desuden skal lærerteamet skabe rammer og tryghed om elevernes læring ved, at der gennem systematisk planlægning skabes trygge, overskuelige rammer, som sikrer, at elevernes læringsprocesser fører til de fastsatte mål. Med afsæt i elevernes forudsætninger anviser læreren og lærerteamet den enkelte elev metoder, udfordringer, redskaber og evt. støtteforanstaltninger, som sikrer målopnåelse og giver eleven mulighed for kontinuerligt og synligt at følge sin kompetencetilvækst. Rammer, mål, struktur og adfærdsregler for uddannelsen udmeldes altid til eleverne ved starten af uddannelsen. Relationer lærer/elev og elev/elev Læreren og lærerteamet arbejder bevidst og systematisk på at skabe tillidsfulde relationer eleverne imellem og mellem elev/lærer. Læreren og lærerteamet skaber arbejdssituationer, som ansporer og stimulerer til samarbejde og sikrer, at alle elever inkluderes i fællesskabet. Eleverne mødes med forventninger om, at de kan bidrage positivt og aktivt til undervisningen og planlægning, og at de har ansvar for at bidrage med de forskellige kompetencer, de måtte have. Der fokuseres som udgangspunkt på elevernes åbenlyse kompetencer for derigennem at udvikle elevernes selvværd og lyst til læring. 11

12 Lærerroller og elevstyring Læreren fungerer typisk i fire forskellige roller: Som underviser, hvor læreren er formidler af et emne. Som kontaktlærer, der rådgiver og vejleder i forhold til relevante oplysninger og elevens personlige uddannelsesplan. Som konsulent, når eleven arbejder selvstændigt med aktiviteterne, og læreren giver råd og vejledning. Som mentor over for specifikke elever Nyudvikling og understøttende teknologi: Undervisningen er præget af nytænkning med et fremtidsperspektiv, hvor der løbende sker udvikling af undervisningsmetoder herunder digitalisering, materialer og opgaver m.m., og hvor erhvervsfagligheden sikres ved, at undervisningen orienterer sig mod det erhvervsliv, eleverne skal ud i. Værdisæt - elevorienteret Ovennævnte pædagogiske og didaktiske grundlag danner grundlag for følgende værdisæt, som er kommunikeret ud til alle elever i tale, dialog samt ophængt i alle klasselokaler: Fælles værdisæt Ansvarlighed o Vi er parate og til stede i timen Vi har mobiltelefoner i tasken i timerne Vi går kun på toilettet i pauserne Vi henter kun vand i pauserne Vi spiser kun i pauserne Vi ryger kun i pauserne og kun uden for skolens område o Vi har tillid til hinanden o Vi rydder op efter os selv o Vi viser ansvarlighed overfor hinanden Engagement o Vi er dedikerede Vi gør vores bedste Vi bidrager til undervisningen Vi overholder aftaler o Vi er målrettede 12

13 Vi skal blive så dygtige som muligt o Vi har og viser en positiv indstilling Vi har en positiv indstilling til hinanden og undervisningen Ærlighed o Vi er ærlige og oprigtige o Vi viser fair play Fællesskab o Vi anerkender hinanden o Vi ser værdien i fællesskabet Vi er et team Vi har et fælles mål o Vi bidrager til en god klassekultur Vi bidrager til en god trivsel i klassen o Vi viser respekt Vi viser hinanden respekt Vi viser respekt for skolen Vi viser respekt for uddannelsen - vær stolt af at være her Planlægningsprincipper for undervisningen Undervisningen tilrettelægges induktiv, funktionel og helhedsorienteret. Begrebet induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger, f.eks. via arbejde med praktiske opgaver. På EUD kommer dette til udtryk eksempelvis gennem deltagelse i Skills Detail. Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere. Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchens virkelighed, og at undervisningen tilrettelægges tematiseret og tværfagligt. Det faglige miljø skal være kernen i uddannelsen, stadig på øveplan, men så autentisk som muligt. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges så praktiknært og erhvervsrettet som muligt. Der lægges vægt på at eleverne opnår erhvervsrettede kompetencer, d.v.s. at sætte eleven i stand til at anvende det lærte i praksis i en bredere sammenhæng, hvor faglige, sociale og personlige kvalifikationer tænkes sammen i en helhedsforståelse af, hvad eleverne bør have ud af deres uddannelse. Elevernes arbejdstid 360 har tilrettelagt elevernes arbejdstid efter hovedbekendtgørelsens 17 og

14 Af 17 fremgår det, at skolen skal gennemføre lærerstyret undervisning i grundforløbet med 26 klokketimer pr. uge for den enkelte elev. Ved lærerstyret undervisning forstås undervisning, der er skemalagt er tilrettelagt af læreren er obligatorisk for eleven hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig hvor læreren er aktivt opsøgende i forhold til elevernes læring På grundforløbets første del er 34 lektioner à 45 minutter (26 klokketimer) således skemalagt fordelt på grundfag, valgfag og erhvervsfag samt tid til støtteundervisning og/eller feedback fra kontaktlæreren. Desuden gennemføres projekter, virksomhedsophold, lektieværksted, ekskursioner, foredrag, internationale aktiviteter, individuelle samtaler med kontaktlæreren mv. For at fremme elevernes læring, skal der indlægges 45 minutters bevægelse om dagen i gennemsnit. Motion og bevægelse indlægges som en del af hverdagen, hvor det er naturligt og passer ind i konteksten. Oftest tilrettelægges motion som en integreret del af undervisningen i form af power brakes. Elevens hjemmearbejde vil ud over almindelige lektier omfatte udarbejdelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser i et omfang svarende til min. 11 AT ugentligt. Skoleundervisningen gennemføres dermed således, at elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen/i campushuset hver dag indtil klokken 22.00, fredag dog indtil klokken Den nærmere beskrivelse af forventet arbejdstid, herunder hjemmearbejde, er beskrevet for den enkelte læringsaktivitet. 14

15 Elevindflydelse Skoleåret og undervisningen tilrettelægges således, at der bliver mulighed for en naturlig progression i elevernes medindflydelse i løbet af årene, fra overvejende lærerstyret til en øget grad af elevstyring inden for de fastsatte overordnede rammer og bekendtgørelser. Eleverne har, under hensyntagen til de gældende bekendtgørelser, indflydelse på, hvorledes ovennævnte rammer herefter skal udfyldes. Elevmedindflydelsen har således karakter af indflydelse inden for følgende hovedgrupper: Valg af niveauer og fagretning Valg af/indflydelse på metode og læringsstil Valg af/indflydelse på fagindhold hvor muligt Valg, planlægning og beslutning af specielle aktiviteter Valg af elevrådsrepræsentant og suppleant til Handelsskolens elevråd Valg af repræsentant til Det lokale uddannelsesudvalg (observatørstatus) Valg af elevrepræsentanter for College 360 til skolens bestyrelse Overordnede bestemmelser om evaluering Evaluering indgår som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. For at sikre overensstemmelse mellem det pædagogiske værdigrundlag og undervisningen i praksis evaluerer eleverne undervisningen to gange i løbet af et skoleår. Disse fagevalueringer danner grundlag for en dialog mellem lærer og elever med henblik på at sikre kvaliteten i undervisningen samt elevernes medindflydelse på undervisningen. Evalueringerne danner grundlag for en dialog mellem lærer og elever med henblik på at sikre kvaliteten i undervisningen samt elevernes medindflydelse på undervisningen. Formålet med evalueringerne er generelt at: styrke elevernes medansvar for egen læring styrke dialogen mellem elever, lærere og skolens ledelse øge elevernes muligheder for medindflydelse på undervisningsprocessen øge kvalitetsniveauet i samspillet mellem elever og lærere Som et led i skolens kvalitetsudvikling foretages der endvidere Elevtrivselsundersøgelse 1 gang årligt. Elevtrivselsundersøgelsen afvikles på samme tid for alle elever og er et redskab, som bruges til bedst muligt at imødekomme elevernes ønsker og krav til skolen generelt som arbejdsplads og undervisningsinstitution. Undersøgelsen anvendes i benchmarking med en række andre skoler. Evaluering af undervisningen herudover foregår løbende mellem lærer og elever på klassen. 15

16 Procedure for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Lovmæssigt skal eleven have afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse med mindst 02 i dansk og matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Opfylder eleven ikke karakterkravet, er der mulighed for at gå til en optagelsesprøve. College 360 afholder inden skolestart optagelsesprøver i dansk og matematik for de elever, der ikke umiddelbart opfylder kravene til at kunne påbegynde en erhvervsuddannelse. Har eleven afsluttet folkeskolen inden for det seneste år, kan han/hun optages på grundforløbets 1. del. Er det mere end 14 måneder siden, at eleven har afsluttet folkeskolen, starter han/hun på grundforløbets 2. del. Har eleven en praktikaftale, starter han/hun også direkte på grundforløbets 2. del (uanset afsluttende karakterer i dansk/matematik). 360 gennemfører for alle elever en kompetencevurdering og udarbejder elevens personlige uddannelsesplan. Som led i udarbejdelsen af uddannelsesplanen vejledes eleven om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, således at eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning, herunder eventuelt EUX. Arbejdet med udarbejdelsen af elevernes personlige uddannelsesplan følger nedennævnte procedure: modtager elevernes ansøgningsskemaer 2. De kommende elever (og deres forældre) indkaldes til introduktionssamtaler (før sommerferien) med deres kommende kontaktlærer bistået af studievejlederne. Evt. behov for SPS støtte vurderes enten til samtalen eller så vidt muligt inden skolestart (evt. i samarbejde med UU). Der udarbejdes ansøgning/er, således at eleven har en IT-rygsæk eller anden relevant/ønsket støtte allerede ved skolestart 3. Der gennemføres realkompetencevurderinger i det omfang, det er relevant 4. Skolens administration placerer eleven på relevante uddannelsesforløb/fagretninger 5. Elever modtager brev om, hvor, hvornår og på hvilket forløb, de skal starte på uddannelsen 6. Skolestart: Eleverne starter på uddannelsen 7. På baggrund af ovenstående udarbejdes en personlig uddannelsesplan for hver enkelt elev Introduktionssamtalen Elevens ansøgning fra optagelse.dk gennemgås af studievejledningen forud for samtalen. Eleven inviteres 2-3 måneder før undervisningens start til orienteringsmøde og personlig introduktionssamtale med sin kommende kontaktlærer med henblik på at afdække elevens faglige, personlige og sociale kompetencer samt foreløbige tanker om branchevalg. 16

17 Ved samtalen undersøges indledningsvis behovet for eventuelle pædagogiske foranstaltninger, der kan hjælpe eleven til at få det maksimale udbytte af undervisningen f.eks. i form it-rygsæk eller mentorstøtte. Elevens forældre har mulighed for at deltage ved samtalen. Ligeledes er skolen i dialog med UU hvor behov, eller der gennemføres samtale med UU og eleven ved eventuelle særlige behov, forudsætninger eller andre særlige forhold af betydning for elevens optagelse, gennemførelse eller skolestart. Valg af brancheretning/speciale Valg af uddannelse og speciale/brancheretning sker så vidt muligt ved starten af grundforløbet eller så tidligt som muligt, idet valg af uddannelse og speciale er afgørende for, hvilke niveauer og eleven skal opnå. Afklaringsforløb GF 1 Erhvervsfag 1 Alle elever, der starter på GF1 bliver gennem det 14 dages afklarings- og introforløb - Erhvervsfag 1 - introduceret til grundlæggende elementer inden for områderne handel, kontor og detail for at kunne kvalificere deres valg af uddannelse og speciale. I afklaringsforløbet indgår der screening af elever, hvor det skønnes relevant. Der benyttes National Sprogscreening udviklet for undervisningsministeriet for at få viden om elevernes styrker og svagheder i forbindelse med start på en erhvervsuddannelse. Screeningen bruges af skolen som en hjælp til at differentiere undervisningen samt i forhold til afdækning af evt. behov for specialpædagogisk støtte. Under afklaringsforløbet observeres eleverne af deres kontaktlærer og faglærere for yderligere afdækning af deres faglige, personlige og sociale kompetencer med henblik på at vejlede dem til at træffe det rigtige valg af fagretning og faglige niveauer. Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger. Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan observeres og vurderes eleverne i forhold til følgende: Elevens foreløbige branchevalg er valget det rigtige og realistisk for eleven Elevens faglige niveau, herunder stillingtagen til evt. merit Hvor hurtigt eleven tilegner sig nyt stof Hvordan er elevens motivation og ambitionsniveau set i forhold til mål for uddannelsen og valg af fagretning Har eleven behov for særlige tiltag, herunder mentor tilknytning, specialpædagogisk støtte m.v. 17

18 Vurderes eleven til at kunne erhverve de for branche/uddannelsesretningen krævede kompetencer jævnfør nedennævnte kriterier. De kompetencer, som ønskes udviklet hos eleven, opdeles og vurderes ud fra følgende kriterier: Udvikling af personlige kompetencer Eleven: lærer at tage ansvar for sig selv og sine holdkammerater lærer at samarbejde lærer at være studerende lærer at evaluere sit arbejde ved selvevaluering og ved selvkritik lærer at vurdere egne stærke og svage sider lærer at tage initiativ lærer at være innovative lærer at være ambitiøse lærer at være fleksibel lærer selvstændighed lærer at se nye muligheder Udvikling af generelle faglige kvalifikationer og kompetencer Eleven: lærer at beslutte og planlægge eget arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre lærer at organisere arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre lærer at tilrettelægge effektive arbejdsgange lærer gode arbejdsrutiner, som også omfatter orden omkring arbejdet lærer at udføre arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre lærer at kontrollere og fejlrette eget arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre lærer at evaluere eget og andres arbejde lærer at være omstillingsparate Udvikling af specifikke faglige kompetencer Eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse. (Lærerteamet/læreren definerer undervisningsmålene i de enkelte læringsaktiviteter) Krav til læsekompetence 360 har ikke kompetence til at undervise elever, der ikke kan læse på et niveau svarende til mindst folkeskolens mellemtrin. Derfor har vi som udgangspunkt følgende vejledende læsekrav for optagelse: På alle grundforløbspakker skal eleverne have læsekompetencer på FVU-trin 3-4 svarende til danskprøve 3. 18

19 Elever der har læsekompetencer på FVU niveau 1 og 2, svarende til og klasseniveau, henvises til UU med henblik på at forbedre læsekompetencerne, så de kan optages på et senere tidspunkt. Uddannelsesplan procedure Under Erhvervsfag 1 dannes - jævnfør ovenstående - et overbliksbillede over hver enkelt elev på baggrund af elevens karakterer og uddannelsesplan fra folkeskolen, realkompetencevurderingen og lærernes observationer undervejs i afklaringsforløbet, samt elevens branche ønske og mål for fremtiden. Skolen vejleder eleven om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, således at eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse og valg af undervisning. Der kan for elever med dokumenteret handicap eller vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, ansøges om specialpædagogisk støtte, der imødekommer deres særlige uddannelsesforudsætninger. Den specialpædagogiske støtte ansøges i samråd og samarbejde med konsulenten for specialpædagogisk støtte. Ved afslutningen af erhvervsfag 1 udarbejdes den endelige uddannelsesplan med assistance fra studievejleder, kontaktlærer og vejledning fra skolens kvalitetsmedarbejder /Elevplanansvarlig. Den personlige uddannelsesplan udarbejdes med udgangspunkt i en konkret vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov i relation hertil. Såfremt elevens forudsætninger ikke vurderes som værende tilstrækkelige set i forhold til uddannelses mål, og eleven stadig ønsker at fortsætte på den ønskede uddannelse, påføres uddannelsesplanen skolens bekymring, ligesom UU orienteres. Der veksles mellem følgende kategorier for bekymring: 1. Eleven forventes at kunne nå uddannelsens mål/overgangskrav med en ihærdig indsats 2. Skolen udtrykker bekymring for, om eleven vil kunne nå de forventede mål/overgangskrav 3. Skolen har gjort eleven bekendt med, at vi ikke ser det som realistisk, at uddannelsens mål/overgangskrav vil kunne nås inden for den normerede tid. Elevens uddannelsesplan indtastes elektronisk i Elevplan. Studievejlederen er ansvarlig for godkendelse af de enkelte uddannelsesplaner såvel ved indgåelse af planen som ved ændringer. Hvis en elev ønsker at ændre fag, niveauer mv. kontaktes studievejlederen. Skolen hæfter ikke for ændringer i uddannelsesplaner, som ikke er godkendt af studievejlederen. Hvis en elever selv ændrer fag og niveauer i uddannelsesplanen er ændringerne ikke accepteret, før eleven kontakter studievejledningen og studievejledningen efterfølgende vurderer, om den ændrede plan kan godkendes. 19

20 Den personlige uddannelsesplan kan desuden tilpasses med eksempelvis: praktikophold i virksomheder mulighed for at arbejde mere med de obligatoriske fag fag på højere niveau særlig støtte Elevens kompetencer vurderes løbende set i forhold til den personlige uddannelsesplan og uddannelsens mål (til teammøder). Lærergruppen indkalder eleven til opfølgende samtale, såfremt elevens erhvervede kompetence ikke følger uddannelsesplanen. Er der behov for revideret uddannelsesplan, indkaldes eleven til samtale med studievejlederen. Uddannelsesplanen ajourføres, når der sker ændringer i elevens forløb - som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb samt ved valg af valgfri undervisning. Generelle eksamensregler Se endvidere 2.7 under beskrivelse af grundforløbets anden del. Reglerne baserer sig på Undervisningsministeriets hovedbekendtgørelse om eud nr. 367 af 19/04/2016, bekendtgørelse om prøver og eksamen nr. 41 af og bekendtgørelse om karakterskala nr. 262 af tilbyder eksamen i december/januar og maj/juni. Eleverne går til eksamen i grundfag i henhold til prioriteringsliste (inkl. grundfag valgt som valgfag). Hver klasse har sin egen prioriteringsliste. Undervisningsministeriet meddeler de udtrukne fag på den pågældende prioriteringsliste. Eleverne får på sidste ordinære skoledag i forløbet meddelt, hvilket/hvilke grundfag de skal til eksamen i. Eleverne orienteres ved det pågældende fag eller temaforløbs start, om eksamens mål og krav. Af beskrivelsen af de enkelte læringsaktiviteter/temaforløb fremgår: Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er det faglige stof eller materiale, som der eksamineres ud fra, og som skal gøre det muligt for eksaminanden at demonstrere de opnåede kompetencer. Det kan eksempelvis bestå af opgaver, tekster læst i undervisningen, en test eller produkter, som eleven har udarbejdet, en præsentationsportfolio eller et stykke praktisk udført arbejde. Samlet set tager eksaminationsgrundlaget udgangspunkt i væsentlige mål og krav. Eleverne gøres fra undervisningens start bekendt med de mål, som skolen vurderer som væsentlige. Der henvises til de enkelte læringsbeskrivelser i Elevplan. 20

21 Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget vedrører de produkter, processer eller præstationer, der gøres til genstand for bedømmelsen. Eleverne gøres fra undervisningens start bekendt med de elementer, som indgår i bedømmelsen, og hvilken vægt hver af disse elementer tillægges. Der henvises til de enkelte læringsbeskrivelser i Elevplan. Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne beskriver i hvilken grad eleven lever op til de væsentlige mål, som er angivet i bedømmelsesgrundlaget for det pågældende fag. Bedømmelseskriterierne beskriver, hvilke forventninger der stilles til henholdsvis en fortrinlig eller jævn præstation i forhold til en bestemt opgaveløsning, samt hvilke mangler der anses som væsentlige eller uvæsentlige mangler. Der henvises til de enkelte læringsbeskrivelser i Elevplan samt afsnittet Karaktergivning. Prøve i grundfag (Caseeksamen) I grundforløbets første del (GF1) er der eksamen i ét grundfag. Hvis eleven har flere end et grundfag (herunder grundfag læst som valgfag), trækkes der lod blandt elevens grundfag (ministeriets prioriteringsliste). Der afholdes caseeksamen på baggrund af en af skolen udvalgt casevirksomhed og casehistorie. Eleven får på casearbejdsdagen udleveret en caseopgave bestående af 4-7 ukendte delopgaver, der alle tager udgangspunkt i den kendte case eller åbner mulighed for perspektivering til den kendte case. Prøven indledes med en casearbejdsdag på 6-8 timer. Skolens undervisere må ikke yde faglig vejledning fra casearbejdsdagens begyndelse til prøvens afslutning. Prøven afsluttes tidligst på anden dagen og senest på fjerde arbejdsdag efter casearbejdsdagen. Eksamination af eleven varer 30 minutter, inklusiv votering. Ved eksaminationen afgør censor, hvilke opgaver der skal eksamineres i. Censor kan stille spørgsmål. Censor afgør mængden af tid til hver delopgave. Eksaminator leder eksaminationen, som er en samtale mellem elev og eksaminator. Eksaminator afdækker elevens faglige bredde og dybde gennem uddybende eksamination. Eksaminator og censor drøfter præstationen, tager noter, som opbevares i et år efter eksamen og begge giver feedback til eleven efter præstationen, som bedømmes med en karakter efter 7-trins skalaen. Adgang til eksamen har elever, som har fået en standpunktskarakter i det pågældende fag. En eksaminand kan deltage i samme prøve to gange, såfremt eleven i første eksamensforsøg har fået under 02. Hvis begrundet i særlige forhold kan institutionen såfremt eksaminanden har fået under 02 også i den anden eksamen - give lov til yderligere en prøvegang. 21

22 Der afholdes eksamen i følgende grundfag efter grundforløb 1. Grundfag Eksamensform Varighed inklusiv votering Dansk D og C Caseeksamen 30 minutter Engelsk D og C Caseeksamen 30 minutter Samfundsfag C (EUX Business) Caseeksamen 30 minutter Karaktergivning Ved karaktergivningen anvendes følgende karakterskala efter de af Undervisnings- og Forskningsministeriets fastsatte regler: Karakter Forklaring 12 for den fremragende præstation 10 for den fortrinlige præstation 7 for den gode præstation 4 for den jævne præstation 02 for den tilstrækkelige præstation 00 for den utilstrækkelige præstation 3 for den ringe præstation Ved bedømmelse af mundtlige prøver og projekter fastsættes karakteren efter drøftelse mellem censor og eksaminator om elevens præstation set i forhold til bedømmelsesgrundlaget og bedømmelseskriterierne for den respektive eksamen. Hvis de ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. (jf. bekendtgørelse om karakterskala nr. 262, 14, stk. 2). 22

23 Overgangsordninger I overgangen mellem ny og gammel ordning, er det startdatoen for elevens grundforløb, der er afgørende for hvilken ordning, der er gældende, idet eleven gør grundforløbet færdig på den ordning, der var aktuel på starttidspunktet. Elever med en HG uddannelse gennemført før 1996 kan dog ikke længere indgå praktikaftalen på gl. aftale, men omfattes af ny ordning. For yderligere vejledning henvises til uddannelsesnaevnet.dk/. 23

24 Undervisningen i grundforløbets 1. del Praktiske oplysninger Adresse: College 360 Silkeborg Business College, Handelsskolen Bindslevs Plads 1, 8600 Silkeborg Tlf.: info@handelsskolen.com Organisation Direktør: Konstitueret direktør/ Vækst og udviklingsdirektør: Uddannelseschef: Uddannelsesleder: Administrationsleder: Studievejledere Uddannelsessekretærer: Uddannelsessekretær på efterfølgende skoleperioder og LOP: Erhvervskonsulenter: Underviserer Henrik Toft Thomas Dalgaard thda@handelsskolen.com Anette Hammer ah@handelsskolen.com Ruth Konnerup-Møller rkm@handelsskole.com Karin Jensen kvje@handelsgymnasiet.com Tove Jensen tje@handelsskolen.com Peter Nymand pne@handelsskolen.com Giti Golabi ggo@handelsskolen.com Elena Mortensgaard merm@handelsskolen.com Tove Andersen tan@handelsskolen.com Lene Tranborg lbj@handelsskolen.com Hans Carøe haca@handelsskolen.com Der henvises til: 24

25 Teamorganisering Lærerne er organiseret i teams omkring Team 1 GF 1 og 2 EUD og EUX Team 2 EUX studieår Team 3 Intro, brobygning, særlige undervisningsforløb Kontaktlærer Elevernes primære kontaktpersoner efter start på uddannelsen er deres kontaktlærer. Alle klasser har en fast kontaktlærer, der varetager klassens trivsel i forbindelse med kontaktlærertimer og ad hoc. Studievejledning (Uddannelses- og erhvervsvejledning) Studievejlederne giver råd og vejledning om uddannelses- og erhvervsmuligheder, jobsøgning, specialpædagogisk støtte, samt støtter eleven m.h.t. generel trivsel på skolen. Udbud af fagretninger College 360, Handelsskolen, Silkeborg Business College udbyder erhvervsuddannelser inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice. 360 har valgt at oprette fagretninger indenfor: EUX Business butik/handel/kontor Udgangspunkt for at vælge salgsassistentuddannelsen, som sigter mod jobs inden for detailhandlen handelsuddannelsen, som sigter mod jobs inden for B2B kontoruddannelsen, som sigter mod administrative jobs i det private erhvervsliv eller inden for det offentlige eventuddannelsen, som sigter mod jobs inden for eventbranchen Handel EUD - Udgangspunkt for at vælge handelsuddannelsen, som sigter mod jobs inden for B2B Butik EUD - Udgangspunkt for at vælge salgsassistentuddannelsen, som sigter mod jobs inden for detailhandlen Event EUD udgangspunkt for at vælge eventuddannelsen, som sigter mod jobs inden for eventbranchen Senest i slutningen af grundforløb 1 vælger eleverne, hvilken uddannelse (hvilket hovedforløb) de ønsker. Skolen tilbyder selv hovedforløb på kontor, hvor hovedforløbsundervisningen (i praktiktiden) foregår på 360. Derudover har skolen lavet samarbejdsaftaler med Mercantec, Viborg med hensyn til undervisning og på eleverne på hovedforløb inden for detail, handel og event. 25

26 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Der henvises til det til beskrevne afsnit: Pædagogiske og didaktiske grundlag. Grundforløbets første del - GF1 - giver de unge generelle erhvervsfaglige og almene kompetencer, der samtidigt tones i den merkantile uddannelsesretning. Denne toning sikrer, at grundforløbet både rammer elevernes interesse for den valgte fagretning og samtidig styrker deres handlekompetence ift. at vælge uddannelse (hovedområde) på grundforløbets anden del. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og tematiseret, hvor der til hvert tema er tilknyttet et projektorienteret forløb. Grundfagene peger ind i projekterne og bidrager her med til den introducerende, erhvervsrettede og projektorienterede undervisning, hvor det findes naturligt. Projektorganiseringen sker i holdfællesskaber for at sikre sammenhæng, relevans og optimal læring i forløbene. Eleverne arbejder med praktiske projekter, der kendetegner typiske arbejdsprocesser inden for det hovedområde og den fagretning, eleven har valgt. Grundfags- og erhvervsfagsmål peger ind i temaperioderne og projekterne, hvor eleverne arbejder med kompetencer på tværs af disse fag. Formålet med den tematiserede opbygning af GF 1 er: At gennemføre undervisningen helhedsorienteret, tematiseret, tværfagligt og praksisnært med henblik på at skabe en helhedsforståelse for eleven og derved sikre, at alle elever gives mulighed for at blive så dygtige, som de kan (jf. bek. for erhvervsuddannelserne) At udvikle undervisningens kvalitet og dermed elevernes motivation, så de bliver fastholdt og gennemfører deres erhvervsuddannelse At sikre at eleven erhverver de for uddannelsen krævede fag- og kompetencemål På EUD - At skabe progression og flow i elevernes forberedelse til at kunne udarbejde deres grundforløbsprojekt og fortsætte i praktik På EUX - At skabe progression og flow i elevernes samlede uddannelsesforløb fra grundforløb 1 og 2 til studieåret og videre til praktik og/eller videreuddannelse 26

27 Overordnet ramme for den tematiserede undervisningen på EUD GF 1: Overordnet ramme for den tematiserede undervisningen på EUX GF 1: 27

28 Undervisningsdifferentiering Undervisningen tilrettelægges ud fra målgruppens behov og varierer fra forholdsvis boglige forløb til meget praksisrettede forløb. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af elevernes kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Der arbejdes med forskellige læringsstile i undervisningen og differentieres i forhold til metode, opgaver, medier, organisering og faglige niveau, således at undervisningen tager hensyn til elevernes forskellige måder at lære på og deres faglige forudsætninger. Der tages i overvejelserne omkring undervisningsdifferentieringen udgangspunkt i flg.: Indhold /Mål Metoder Organisering Materialer Tid til opgaveløsning Ligesom der i visse undervisningssituationer anvendes Flipped Learning med det formål at tilgodese den enkelte elevs behov for at tilegne sig ny viden i det tempo, der passer bedst til elevens forudsætninger. Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Der henvises til tidligere afsnit Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer. Undervisningen på grundforløbets 1. del Undervisningen i grundforløbet består af: Grundfagsundervisning Erhvervsfag 1, 2 og 3 Muligt valg af støtteundervisning Elever på EUX GF 1 har grundfagene dansk, engelsk og samfundsfag alle på C-niveau. Eleverne på EUD GF 1 har grundfagene dansk og engelsk - som udgangspunkt på C- niveau, men med mulighed for D-niveau. Eleverne har flere timer til de pågældende fag end på EUX. Alle elever løftes i henhold til 11 i grundfagsbekendtgørelsen mindst 1 niveau i dansk. Udover grundfagene har eleverne erhvervsfag. I erhvervsfag arbejdes der praksisnært f.eks. i form af projekter og virksomhedscases. Samtidig tages på virksomhedsbesøg, ligesom der inddrages eksterne foredragsholdere med relation til erhvervslivet. Grundfagene inddrages - hvor det er muligt - i erhvervsfaget, således at eleverne oplever den praktiske anvendelse af kompetencer fra grundfagene. 28

29 Grundforløbets 1. del er opbygget sådan, at eleverne i løbet af de første 2 uger gennemfører introducerende erhvervsfaglig undervisning for derefter i strukturerede holdfællesskaber at modtage erhvervsfaglig undervisning frem mod det endelige uddannelsesvalg efter 20 uger. Grundforløbets 1. del indebærer således en faglig progression i forhold til den valgte fagretning og herunder løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg. Omdrejningspunktet er elevernes uddannelsesplan, som laves i forlængelse af erhvervsfag 1. Under erhvervsfag 1 afklares foreløbigt - branchevalg, faglige niveauer, evt. merit, samt motivations/ambitionsniveau. Der tages i videst mulig omfang udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, samtidig med at eleverne aktivt inspireres til at tage medansvar for egen læring. Dette medansvar for egen læring øges progressivt gennem skoleperioderne. For at sikre et godt socialt miljø blandt eleverne er alle eleverne på GF 1 indplaceret i stamklasser. Undervisningen gennemføres som et mix af tværfaglig, projektorienteret, praksisnær, erhvervsrettet og faglig undervisning. Undervisningen varierer mellem klasseundervisning, gruppeopgaver, individuelle opgaver, projektorienteret undervisning og praksisnære opgaver. Undervisningen tilrettelægges tematiseret, hvor der til hvert tema er tilknyttet et projektorienteret forløb. Grundfagene peger ind i projekterne og bidrager hermed til den introducerende erhvervsrettede projektorienterede undervisning hvor naturligt. Der henvises til afsnit: Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag. Hvor grundfagsemner ikke naturligt peger ind i projekterne gennemføres undervisningen som fagfaglig erhvervsrettet undervisning stadig i sammenhæng med den øvrige undervisning. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret med henblik på elevernes tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der arbejdes målrettet med at styrke elevernes valgkompetence, herunder at give eleverne en tilstrækkelig platform at træffe beslutninger på og at guide dem igennem beslutningerne. Undervisning i Grundforløb 1 er kendetegnet ved, at teori og praksis kombineres i anvendelsesorienteret undervisning, hvor undervisningen differentieres, så den enkelte elev bliver udfordret på egne evner og interesser. 29

30 Grundfag på grundforløbets 1. del Skolen udbyder grundfag i overensstemmelse med grundfagsbekendtgørelsen fra undervisningsministeriet. I flere grundfag indgår udarbejdelse af et projekt som en obligatorisk del af faget. Der undervises i følgende grundfag på GF 1 på EUD/EUX: Dansk D, C Engelsk D, C Samfundsfag C (EUX) Mulige fagniveauer afhænger af valgte fagretning. Beskrivelsen af læringsaktiviteterne fremgår af Fag niveauer: F er et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 10. klasse-prøve E svarer til 10. klasse-prøve D er et niveau mellem 10. klasse-prøve og gymnasialt niveau C C svarer til det gymnasiale niveau C B svarer til det gymnasiale niveau B A svarer til det gymnasiale niveau A De grundfag og niveauer, som eleven har valgt, fremgår af elevens uddannelsesplan. Beskrivelse af grundfagene og de enkelte læringsaktiviteter fremgår af elevplan og på Valgfag Skolen udbyder støttefag som valgfag i henhold til bekendtgørelsen. Fagretning EUX business butik/handel/kontor Grundfag: Dansk C, engelsk C, samfundsfag C Erhvervsfag Støttefag (individuel hjælp til faglige emner) Fagretning handel Grundfag: Dansk C, engelsk C Erhvervsfag Støttefag (individuel hjælp til faglige emner) Fagretning butik Grundfag: dansk D eller C, engelsk D eller C Erhvervsfag Støttefag (individuel hjælp til faglige emner) 30

31 Tematiserede undervisningsforløb Undervisningen tilrettelægges tematiseret, hvor der til hvert tema er tilknyttet et projektorienteret forløb. Hvert temaforløb er beskrevet i særlig skabelon til beskrivelse af helhedsorienterede, tværfaglige undervisningsforløb. Der henvises til Erhvervsfag Grundforløbets 1. del indeholder undervisning i erhvervsfag med følgende fordeling: Erhvervsfag 1: 2 uger Erhvervsintroduktion Erhvervsfag 2: 1,5 uger Arbejdspladskultur 1,0 uger Praktikpladssøgning 1,5 uger Samfund og sundhed Erhvervsfag 3: 1,0 uge Arbejdsplanlægning og samarbejde 1,0 uge Faglig dokumentation 1,0 uge Faglig kommunikation 1,0 uge Innovation 1,0 uge Metodelære 1,0 uge Erhvervsfag 3 løft af 1 fag: EUD Arbejdsplanlægning og samarbejde niv. 2 EUX Faglig dokumentation 31

32 Beskrivelse af erhvervsfag omsat til læringsaktiviteter: Overordnet tema: Fælles fra grundfagene Temaer og fagligt indhold Praksisnære elementer og projekter Erhvervsfag 1 Erhvervsintroduktion (Afklaringsforløb) Erhvervsuddannelserne Danmarks erhvervsstruktur En virksomhed Bæredygtighed Arbejdsmiljø Konkrete opgaver til erhvervsintroduktion: Teori og opgaver indenfor detail, handel og kontor Erhvervsfag 2 Arbejdspladskultur Hvordan kan jeg være med til at skabe en produktiv og inkluderende arbejdsplads? Dansk: Afsætning: Fremmedsprog: Intern og ekstern kommunikation, konflikthåndtering Personlig fremtræden, kropssprog og mundtlig kommunikation Kendskab til andre kulturer, markeder og lande Takt og tone i andre lande CSR Definition Historisk udvikling Normer og kultur på arbejdspladsen Samarbejdsrelationer Personlighedstyper Konflikter og konfliktløsning Organisering af arbejdsopgaver Organisering af arbejdspladskultur Den globale arbejdsplads Fremtidens virksomhed Virksomhedsbesøg Besøg af repræsentanter fra Erhvervslivet og fra HK Udarbejdelse af personalehåndbog Teambuildings øvelser Personlighedstests Virksomhedsbesøg i Tjekkiet i forbindelse med studietur Informationsteknologi: Forholde sig til datalovgivning relevant for individ, virksomhed og samfund.her tænkes bla. På datasikkerhed, backup, persondataloven. Adfærd på nettet, herunder copyright, internethandel, sociale medier. Net etikette. Samfundsfag: Teknologiens rolle og udvikling Globalisering Arbejdsmarked og arbejdsmarkedspolitik Virksomhedsøkonomi: Virksomhedens funktioner, organisation og arbejdsdeling 32